Beslutninger på GL’s repræsentantskabsmøde den 24.-25. november 2008

 

Kilde:

http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Om_GL/GLs_virksomhed/rep_nov2008

 

 

 

13. Gymnasiereformerne

Beslutninger:

Under punkt 13.a hf blev følgende besluttet:

13.a: GL's hf-reformpolitik (fremsat af hovedbestyrelsen):

 

"GLs hf-reformpolitik

1. Faggruppeeksaminerne bør gennemgås kritisk og ændres
Den nuværende ordning hvor et af fagene alene repræsenteres af censor, der derfor også skal fungere som eksaminator, er ikke tilfredsstillende. I den udstrækning flere fag har fælles eksamen, bør alle faggruppelærere deltage i eksamen. En del skoler/kurser praktiserer allerede dette.
Derudover kan hele eller dele af konstruktionen nytænkes. Fx kunne det overvejes at sammentænke én af faggrupperne - mest håndterligt kultur -og samfundsfaggruppen - og eksamensprojektet, så eksamensformen fra eksamensprojektet (projektarbejde der munder ud i en synopsis der eksamineres i) bruges til evalueringen af faggruppen.

 

2. Progressionen i den skriftlige dimension bør styrkes. Træningen i skriftlig fremstilling kan med held knyttes stærkere til værkstedsundervisningen.
Kursisterne savner den forberedelse til arbejdet med den større skriftlige opgave som dansk-historieopgaven udgjorde. Der bør lægges en skriftlighed ind som mere målrettet forbereder kursisterne til den større skriftlige opgave. Det kunne knyttes til afslutningen på et af kultur- og samfundsfagprojekterne hvilket en del skoler/kurser selv har fundet på. En reallokering af ressourcen til eksamensprojektet (se ovenfor) til en struktureret styrkelse af den skriftlige dimension i hf-uddannelsen ville kunne styrke hele uddannelsen hvis de kvaliteter eksamensprojektet rummer knyttes til andre eksisterende aktiviteter.

 

3.Læreplaner bør generelt gennemgås kritisk, både mht. ambitionsniveau og mht. konsistensen i hele uddannelsen.

 

4. Den elektroniske studiebog bør knyttes endnu tættere til tutorfunktionen, og begge dele til værkstedsundervisningen. Der bør indsamles gode eksempler på hvordan denne sammenhæng kan støtte kursisternes resultater.

 

5. Det bør evalueres om GS-forløb er udbudt så tilstrækkeligt bredt og fleksibelt at det ikke unødigt komplicerer vejen til de videregående uddannelser. Det bør herunder vurderes om hf+ opfylder sit formål i sin nuværende skikkelse.
Relativt få hf'ere har i år umiddelbart tilmeldt sig en videregående uddannelse. Det er et generelt mønster for alle de gymnasiale uddannelser, men ekstra markant for hf'ere. En af årsagerne kan være de skærpede/præciserede adgangskrav til de videregående uddannelser der har medført større behov for supplering i fag der kræves før start på den videregående uddannelse.

 

6.Der bør ske en fokuseret evaluering af eksamen i opgraderingsforløb.
Eksamen i forløb der opgraderer fag fra C - B eller B - A niveauer på enkeltfags-hf, er - tilsyneladende især i matematik - besværlige at lave rimelige spørgsmål til. Eksaminanterne skal kunne få spørgsmål i det niveau (C eller B) som de bringer med til opgraderingsforløbet mange forskellige andre steder fra. Det kan også have indflydelse på tilrettelæggelsen af selve undervisningen fordi lærerne vil føle sig reelt forpligtet til at dække hele faget fra 0-B eller 0-A-niveau selv om der kun er timer til selve opgraderingen."

 

13.a.1.a: "Der er stor utilfredshed med dårligt fungerende NF og KS. Det pålægges derfor hovedbestyrelsen at arbejde for, at forholdene forbedres og samarbejdet i NF og KS analyseres kritisk bl.a. med henblik på, om fagsamarbejderne skal fortsætte, eller selvstændige fag er at foretrække. Der skal fortsat være krav om samarbejde og sammenhæng."

 

 

Under 13.b Eksamen blev følgende besluttet:

13.b: Beslutning om eksamen (fremsat af HB)(beslutning13.b.1 og 13.b.2 er indarbejdet i teksten):

 

"Eksamen

Om baggrunden for forslaget

Folketinget har besluttet at formålet med eksamen er at evaluere de faglige færdigheder og kompetencer som eleven skal beherske ved afslutningen af undervisningen. Samtidig fungerer eksamen som et styringsinstrument hvor eksamenskravene afspejles i undervisningen.

I forbindelse med reformen af de gymnasiale uddannelser blev det besluttet at bla. eksamenssystemet skal have et serviceeftersyn efter at det første treårige gennemløb er afsluttet i juni 2008. Folketingets uddannelsesudvalg vil senest i begyndelsen af 2009 tage stilling til hvilke ændringer de mener der skal foretages.

I forbindelse med reformen blev der indført en række nye eksamensformer og bestemmelser der har medført at det er meget store tidsmæssige ressourcer der bruges til evalueringen af eleverne, og fem måneder berøres nu af eksamen når man medtæller sygeeksamen. Det sammenpresser undervisningsperioderne og vanskeliggør skolernes planlægning.

Der foregår for tiden drøftelser i Monsterudvalget om hvilke justeringer og lettelser der bør gennemføres. Disse drøftelser kan få stor indflydelse på hvad politikerne beslutter hvis Monsterudvalget kan fremlægge en række anbefalinger i enighed. (Der er vedlagt et baggrundsnotat om de aktuelle drøftelser.)

Ministeriet og politikerne har taget positivt imod alle de anbefalinger udvalget indtil nu har fremsat i enighed. Derfor vil fælles udspil fra Monsterudvalget stå stærkt i den politiske drøftelse og udgøre et væsentligt alternativ til de forslag der primært har fokus på hvordan eksamen kan afvikles billigere og fjerne ressourcer fra sektoren.

Folketingets uddannelsesudvalg vil også modtage anbefalinger fra den følgegruppe som ministeren har nedsat. Deres rapport nr. 7 er vedlagt som bilag.

Derfor er det væsentligt at GL forholder sig til hvilke tiltag der er hensigtsmæssige i forhold til de mål der er med prøver og eksamener.

 

GL kan tilslutte sig det overordnede formål med eksamen, men herudover skal der peges på følgende:

1. Det er vigtigt at der er en variation i de mundtlige og skriftlige prøveformer, så kravene til eksamen svarer til de opstillede krav i de enkelte fag og for uddannelsen som helhed. Muligheden for gruppeeksamen skal indgå i den samlede vifte af prøveformer.

 

2. Det er nødvendigt at der er klare eksamenskrav, så eleverne er klar over hvad de bliver prøvet i.

3. Censorsystemet giver en kvalitetssikring og sikrer en national standard. Der skal medvirke eksterne censorer med undervisningskompetence ved de afsluttende eksaminer, og alle prøver skal gennemføres, så man sikrer at bedømmelsen er valid. Elevens retssikkerhed styrkes ved at der er mindst to personer der bedømmer præstationen. Ved mundtlig eksamen skal elever eksamineres af egne lærere med kompetence i de aktuelle eksamensfag.

4. Der er politiske ønsker om at begrænse ressourceforbruget til eksamen. GL afviser ikke at drøfte en omlægning eller mindre reduktion i antallet af eksamensbegivenheder. Men det er afgørende at en omlægning ikke gennemføres blot for at spare ressourcer, men at en frigiven ressource anvendes til at styrke undervisningen og den faglige vejledning. Alle fag skal stadig kunne indgå som mulige eksamensfag ved udtrækket.

 

5. Der er forslag om at ændre klagereglerne. GL kan støtter at klagereglerne ændres således at der ved en ombedømmelse kan gives en højere eller lavere karakter.

6. Der bør ske en styrkelse af forskningen om hvordan forskellige eksamensformer virker. Det er ikke godt nok at beslutte vidtgående ændringer alene ud fra hvad der er billigst. Derfor er det afgørende at iværksætte mere forskning. F. eks. Er der en meget begrænset viden omkring brug af digitale prøveformer. Hvordan skal de udformes, så de ønskede færdigheder hos eleverne bliver afprøvet?

 

7. Interne prøver på hf er helt uacceptable.

 

GL arbejder for at disse synspunkter kommer til at præge de kommende drøftelser og beslutninger."

 

13.b.3: "GL ser med bekymring på, at de nye eksamensformer og den lange eksamensperiode med både eksamen og undervisning på samme tid har ført til en øget og ujævn belastning af lærerne. Dårlig planlægning og manglende overholdelse af varslingsbestemmelserne er med til at stresse og frustrere lærerne og dermed sænke de enkelte eksameners kvalitet. GL vil arbejde for, at lærernes arbejdsforhold i eksamensperioden forbedres mærkbart."

 

13.b.5: "Forberedelsestiden til eksamen analyseres kritisk, bl.a. mht. social slagside."

 

Under pkt. 13.c. generel debat blev følgende besluttet:

13.c.2: Forslag fra hovedbestyrelsen til udtalelse om efteruddannelse:

"Udtalelse om efteruddannelse

Skolerne skal prioritere og øge efteruddannelsen nu

Alt for mange gymnasielærere får ikke den nødvendige og lovede efteruddannelse. Det viser en ny undersøgelse af efteruddannelsesindsatsen som Undervisningsministeriet står bag. Det er anden gang at det dokumenteres at skolerne ikke afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til efteruddannelse.

Med gymnasiereformen er behovet for efteruddannelse af gymnasielærerne øget. Det er erkendt politisk i form af løfte om flere penge til efteruddannelse. Men ét er løfte, noget andet realiteter. Derfor skal der i de lokale samarbejdsorganer arbejdes for:
1. At skolerne afsætter og anvender de nødvendige ressourcer til efteruddannelse.

2. At skolerne medtager efteruddannelse i planlægningen, så lærerne reelt har mulighed for at deltage.

3. At skolerne udarbejder fremadrettede strategier for lærernes efteruddannelse.

Set i lyset af skolernes store økonomiske overskud, bør det være en formsag at få afsat og anvendt pengene til efteruddannelse. GL vil lægge pres på skolerne for at få skub i efteruddannelsen.

GL vil stadig holde politikere og Undervisningsministeriet fast på den politiske aftale om yderligere ressourcer til efteruddannelse."

 

13.c.5: "AT formindskes til omfanget til B-niveau"

13.c.7: "SRP: Skal også kunne skrives i ét fag."

13.c.9: "SRP: Skal skrives på en uge, men med vejledning og forberedelsestid på et par dage inden selve opgaveugen."

13.c.13: "Skævdeling af arbejdstid skal begrænses."

13.c.14: "Vi opfordrer Undervisningsministeriet til at organisere en mere systematisk videndeling mellem fag/skoler mv. i form af dannelse af netværk mellem lærere henholdsvis institutioner. De netop afholdte planlægningskonferencer viste, at en systematisk videndeling mellem undervisere og institutioner er et væsentligt element til sikring af en konstruktiv implementering af reformens mål og intentioner. "