14. januar 2009

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbne samråd om snyd med AMU-kurser og udlændinges deltagelse på AMU-kurser

 

Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Bertel Haarder i samråd om henholdsvis snyd med AMU-kurser og udlændinges deltagelse på AMU-kurser. Samrådene er åbne for alle og finder sted tirsdag den 20. januar 2009 i S-092 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 14.00.

 

Udvalget har på baggrund af et indslag på DR 21 Søndag 7/12-08 om en køreskoles snyd med AMU-kurser bedt ministeren redegøre for, hvilke overvejelser og initiativer indslaget giver ministeren anledning til, herunder i forhold til private firmaers adgang til at udbyde AMU-kurser og kontrollen hermed.

 

Samrådsspørgsmålet kan her: http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/U/index.htm

 

Udvalget har endvidere bedt ministeren om at redegøre for udlændinges mulighed for at starte direkte på AMU-kursus ved ankomst til Danmark, herunder hvor udbredt denne praksis er og kontrollen med, at der ikke uberettiget bliver udbetalt AMU-tilskud.

 

Samrådsspørgsmålet kan læses her: http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/UDU/samspm/T/index.htm

 

Begge samrådsspørgsmål er stillet efter ønske fra medlem af Uddannelsesudvalget, Bjarne Laustsen (S).

 

SamrÃ¥dene er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære de Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 36 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 19. januar 2009 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådenes afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28