TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Åbent samråd
Titel	Spørgsmål M
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 10 minutter
Tid og sted	Tirsdag den 13. januar 2009. Udvalgsmødet begynder kl. 14.00.

 

Disposition

1.      SpørgsmÃ¥l M

2.      Svar

 

1. Spørgsmål M

Udvalget har stillet følgende spørgsmål

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser ministeren vil drage af den omfattende diskrimination af elever med anden etnisk baggrund end dansk i forbindelse med tildeling af praktikpladser på erhvervsskolerne hvor 80 pct. af praktikkonsulenterne, ifølge en undersøgelse fra Rockwool-fondens Forskningsenhed har oplevet fænomenet.”

2. Svar

·        Jeg forstÃ¥r det sÃ¥dan, at spørgsmÃ¥let er stillet pÃ¥ baggrund af den undersøgelse som Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjorde i januar 2008 om praktikpladser og erhvervsskolernes formidlingspraksis med særligt henblik pÃ¥ elevernes etnicitet, og som ligeledes er gengivet i forskningsenhedens bog ”Indvandrerne og det danske uddannelsessystem” udgivet i november 2008 pÃ¥ forlaget Gyldendal.

·        Jeg har med brev af den 13. februar 2008 svaret udvalget pÃ¥ et næsten identisk spørgsmÃ¥l stillet pÃ¥ baggrund af den samme undersøgelse. Jeg sigter hermed til mit svar pÃ¥ udvalgets spørgsmÃ¥l 91 (Alm. del), stillet i brev af den 31. januar 2008.

·        Jeg svarede dengang, at det er ulovligt at sortere elever efter etnicitet. Det er diskrimination, som ikke mÃ¥ forekomme pÃ¥ nogen dansk erhvervsskole eller i nogen virksomhed.

·        Derfor er det ogsÃ¥ positivt, at undersøgelsen viser, at over tre fjerdedele af de interviewede praktikpladskonsulenter ikke er i tvivl om reglerne pÃ¥ omrÃ¥det. Men samtidig er det bekymrende, at næsten en fjerdedel af konsulenterne er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til virksomheder, der kræver denne ulovlige og uetiske sortering. Her har ledelserne pÃ¥ erhvervsskolerne Ã¥benbart en stor uløst udfordring med hensyn til at gøre alle medarbejdere klart, at det er ulovligt at sortere elever efter etnicitet.

·        Det bør selvfølgelig ogsÃ¥ understreges over for virksomhederne, at det er ulovligt at diskriminere. Arbejdsmarkedets parter har bestemmende indflydelse i skolernes bestyrelser og skal gennem de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i virksomhederne. Jeg forventer derfor, at parterne stiller krav bÃ¥de til skolerne og til virksomhederne om at overholde lovgivningen ogsÃ¥ pÃ¥ dette omrÃ¥de.

·        Enhver ansat pÃ¥ en erhvervsskole i Danmark skal vide at undgÃ¥ diskriminerende adfærd. Derfor vil Undervisningsministeriet rette henvendelse til skolebestyrelsernes, ledernes og lærernes foreninger for at bede dem om at være opmærksomme pÃ¥ denne problemstilling og bidrage til, at deres medlemmer er med til at sikre, at lovgivningen overholdes, blandt andet ved at skolerne fastlægger passende personalepolitiske principper og retningslinjer pÃ¥ omrÃ¥det.

·        Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet og erhvervsskolesektoren indgÃ¥r i projektet MIKS - Mangfoldighed I Stat og Kommuner, som er forankret i Finansministeriet, Personalestyrelsen, og som bestÃ¥r af en række delprojekter, herunder et forskningsprojekt om ledelse af mangfoldighed i det offentlige, et talentprogram for offentligt ansatte med anden etnisk baggrund og et projekt for udvikling af modeller for rekruttering af medarbejdere og ledere.

·        Det samlede projekt har blandt andet til formÃ¥l at styrke integrationen af etniske minoriteter i det danske samfund gennem personalepolitiske tiltag i den offentlige sektor.

·        SÃ¥ mange var ordene i mit tidligere svar.

·        Som bebudet i svaret har Undervisningsministeriet indskærpet overfor erhvervsskolernes bestyrelser og de relevante foreninger pÃ¥ omrÃ¥det, at diskrimination ikke mÃ¥ forekomme. Brevet herom blev udsendt den 25. juni 2008.

·        I brevet har ministeriet blandt andet skitseret, at bestyrelserne bør fastlægge passende retningslinjer og personalepolitiske principper pÃ¥ omrÃ¥det i samarbejde med medarbejderne, og at skolens ledelse og øvrige medarbejdere i nødvendigt omfang bør fastholde en opmærksomhed pÃ¥ at bekæmpe forskelsbehandling.

·        Til inspiration for skolernes indsats mod forskelsbehandling pÃ¥ praktikpladsomrÃ¥det har ministeriet i brevet henvist til Beskæftigelsesministeriets pjece med dialogguide om forbud mod forskelsbehandling pÃ¥ arbejdsmarkedet samt vejledning om forskelsbehandlingsloven.

·        Jeg kan i fortsættelse af mit tidligere svar nævne, at det omtalte MIKS-projekt nu er afsluttet, og at der herefter foreligger en række materialer til brug for blandt andet skoler og arbejdsgivere om imødegÃ¥else af forskelsbehandling gennem etnisk integration pÃ¥ offentlige arbejdspladser. Materialerne er frit tilgængelige og ogsÃ¥ anvendelige pÃ¥ det private arbejdsmarked.

·        Endvidere kan jeg oplyse, at Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet i 2008 har pÃ¥begyndt et fælles projekt, Fastholdelseskaravanen, som iværksætter en ny forstærket indsats for at styrke erhvervsskolerne i arbejdet med, at alle unge skal have en uddannelse.

·        Fastholdelseskaravanen har som formÃ¥l at motivere uddannelsessvage unge, herunder især unge med anden etnisk baggrund, til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. At fÃ¥ en praktikplads kan i nogle tilfælde være en udfordring for de unge. Derfor vil karavanen bl.a. støtte tilrettelæggelsen af praktikpladsforberedende undervisning pÃ¥ skolerne, som kan klæde eleverne godt pÃ¥ med hensyn til at søge praktikplads.

·        Heri indgÃ¥r et samarbejde med virksomhederne og arbejdsmarkedets parter, idet man fra karavanens side gerne vil øge kendskabet til virksomhedernes forventninger til kommende elever, hvad angÃ¥r deres ansøgninger, optræden pÃ¥ virksomheden mv., men ogsÃ¥ til virksomhedernes udfordringer i forbindelse med dét at uddanne elever.   

·        Men Fastholdelseskaravanen vil ogsÃ¥ medvirke til at samle virksomhedsrollemodeller, der er arbejdsgivere, der fortæller om virksomhedens positive erfaringer med at have elever med anden etnisk baggrund. Derved bygger man videre pÃ¥ fortællingerne om de gode praktikforløb og det gode samarbejde mellem skole, virksomhed og elev.   

·        Fastholdelseskaravanen vil blandt andet bidrage til rekruttering og fastholdelse af unge med anden etnisk baggrund pÃ¥ skolerne og virksomhederne ved at arbejde for at danne lokale netværk mellem grundskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler, sprogskoler, erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, SSP-samarbejdet, kommunalbestyrelser og -forvaltninger og andre aktører, herunder som nævnt ikke mindst arbejdsmarkedets parter og virksomhederne. 

·        Vi ved, at de virksomheder, som har eller har haft ansatte, herunder elever, med anden etnisk baggrund end dansk, i langt de fleste tilfælde er meget tilfredse med dem og synes, at de har bidraget positivt i virksomheden.

·        Dette fremgÃ¥r fx af en undersøgelse fra Institut for Konjunktur-Analyse fra 2007.

·         Den viser, at knap otte ud af 10 private virksomheder og ni ud af 10 offentlige arbejdspladser, der har erfaring med ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, overvejende har haft gode eller meget gode erfaringer med ansættelsen.

·        Til de positive historier hører ogsÃ¥, at indvandrere og efterkommere har haft en større andel i de senere Ã¥rs praktikpladsvækst end danske elever. Praktikpladsstatistikken viser, at fremgangen for indvandrere og efterkommere i perioden fra 2003 til 2007 var pÃ¥ 55 procent, mens den var pÃ¥ 20 procent for danske elever.

·        Endelig kan jeg henlede opmærksomheden pÃ¥ de tidligere publicerede erfaringer fra Brug for alle unge kampagnen samt den igangværende nationale praktikpladskampagne ”Flere fagfolk, tak” som blandt andet skal være med til at skaffe flere praktikpladser til alle unge.