Skærpede krav til udenlandske studerendes studieaktivitet
Undervisningsministeriet iværksatte i august 2008 et skærpet tilsyn på Roskilde Handelsskole, Køge Handelsskole, Selandia – Center for erhvervsrettet Uddannelse, og Professionshøjskolen Metropol/SUHR i relation til udenlandske studerende.
Tilsynet er nu færdigt. Det viser, at institutionernes aktiviteter generelt er i overensstemmelse med gældende regler på området. Det vurderes imidlertid, at der er behov for at supplere gældende regler for at sikre en sober rekruttering af udenlandske studerende.
Bertel Haarder siger:
â€Jeg er glad for, at tilsynsberetningen har vist, at institutionerne generelt handler i overensstemmelse med reglerne. Den viser dog ogsÃ¥ et behov for yderligere regulering for at sikre, at de studerende som kommer til Danmark er reelle studerende. For det andet skal vi sikre, at der er gode forhold for de udenlandske studerende, sÃ¥ de kan gennemføre uddannelsen med stort fagligt udbytte. Jeg vil gerne rose højskolerne og erhvervsskolernes foreninger, der selv har taget initiativ til at udarbejde et kodeks for god adfærd, †siger Bertel Haarder.
Tilsynsberetningens anbefalinger spænder vidt. Undervisningsministeriet er i samarbejde med bl.a. Integrationsministeriet og Udlændingeservice allerede i gang med at omdanne rapportens anbefalinger til praksis.Â
Tilsynsberetningens anbefalinger:
Nationale retningslinjer – etablering af en Code of Conduct for institutionerne
Der skal i samarbejde med institutionerne udarbejdes et â€Code of Conductâ€, der indeholder retningslinjer for danske uddannelsesaktiviteter i relation til udenlandske studerende.
Code of Conduct skal blandt andet indeholde kvalitetskrav til institutionernes markedsføring på det globale uddannelsesmarked, institutionernes brug af agenter, institutionernes procedurer for optagelse af udenlandske studerende og institutionernes information om den service, som udenlandske studerende kan forvente før og under opholdet på en dansk uddannelsesinstitution.
Internationale retningslinjer – OECD/UNESCO retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse
I OECD og UNESCO’s fælles retningslinjer for kvalitetssikring af tværnational uddannelse skal der indskrives specifikke henvisninger til brug af agenter til hvervning af studerende. Undervisningsministeriet vil tage spørgsmålet om brugen af agenter op i OECD og UNESCO.
Klare regler for studieaktivitet for udenlandske studerende
I dag er det op til uddannelsesinstitutionerne at fastsætte regler for studieaktivitet. For at sikre en fortsat effektiv kontrol af de udenlandske studerendes studieaktivitet vil Integrationsministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet overveje, hvordan der kan fastsættes regler for udenlandske studerendes studieaktivitet.
Anvendelse af formodningsafslag
Udlændingeservice kan give afslag på ansøgning om opholdstilladelse til studerende, hvis der er en vis formodning for, at det ikke er udlændingens intention at studere i Danmark. Med udgangspunkt i Code of Conduct vil Udlændingeservice sammen med Undervisningsministeriet skabe grundlag for, at formodningsafslaget anvendes mere offensivt i forhold til institutioner, der ikke er tilstrækkelig kritiske i forbindelse med rekrutteringen af udenlandske studerende.
Bedre information og betjening til udenlandske studerende
For at hjælpe de studerende og for at gøre danske uddannelsesinstitutioner mere attraktive i den globale konkurrence, vil Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sammen med Undervisningsministeriet tage initiativer, der skal sikre udenlandske studerende en bedre oplysning og betjening i det offentlige system både før og under uddannelsen i Danmark.
Systematisk registrering af studentertilgang og studieaktivitet for udenlandske studerende
For at sikre en bedre kontrol med de studerendes studieaktivitet har Undervisningsministeriet taget initiativ til at udvikle en model for systematisk registrering af relevante informationer vedrørende udenlandske studerende. Modellen vil gøre det muligt hurtigt at identificere frafald og manglende studieaktivitet på de enkelte uddannelser og institutioner.
Øvrige tiltag
Undervisningsministeriet vil præcisere, at institutionerne skal stille krav om, at de studerende til engelsksprogede uddannelser har de fornødne sproglige kompetencer til at kunne gennemføre uddannelsen.
Evaluering af de fremadrettede initiativer
Undervisningsministeriet agter at iværksætte en evaluering af de fremadrettede initiativer i 2010 for at vurdere, om initiativerne har haft den ønskede effekt. Â
Yderligere oplysninger kontorchef Troels Breindal 24257890
Â