Faldende søgning skyldes manglende anerkendelse

Unge vælger lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne til, fordi de er udfordrende og giver mulighed for at hjælpe andre. De vælger dem fra, fordi erhvervene mangler prestige og har et dårligt image i medierne. En ny rapport går i dybden med den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne.

Den afgørende motivation for at læse til lærer, sygeplejerske eller pædagog er muligheden for at arbejde med og hjælpe mennesker. De potentielle studerende til professionsbacheloruddannelserne lægger også vægt på en god blanding af teori og praktik og anser uddannelserne for nyttige, relevante og udfordrende med høje krav til de færdiguddannendes personlige karakterstyrke- og egenskaber.

 

Det viser rapporten ”Analyse af den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne”, som konsulentfirmaet Capacent Epinion har lavet for Undervisningsministeriet.

 

Rapportens fokus er de tre største professionsbacheloruddannelser til lærer-, sygeplejerske- og pædagog. De er alle centrale for velfærdssamfundets opretholdelse. Derfor er det problematisk, at der siden 2004 er sket et markant fald i søgningen til dem.

 

Rapporten går i dybden med hvorfor og viser, at det primært er det dårlige image, det hænger ved de relaterede job, der får de unge til at søge andre veje.

De tre uddannelser mangler i forskellig grad prestige i samfundet. De unge anser job som lærer, sygeplejerske og pædagog for at være vigtige og meningsfyldte, men ikke værdsatte erhverv. Det er især mediernes negative omtale af fagene, der påvirker deres billede af uddannelserne. Overenskomstkonflikten i foråret 2008 forstærkede tendensen.

Den konklusion får undervisningsminister Bertel Haarder til at fremhæve, hvor vigtigt det er at fokusere på de mange gode historier, de tre faggrupper hver dag medvirker til.

 

Endvidere skal de unge gøres opmærksomme på de muligheder for videreuddannelse, alternative karriereveje og et godt arbejdsliv, der er i uddannelserne. I undersøgelsen udtrykker de unge frygt for at blive låst fast i deres karrierevalg, fordi uddannelserne er for nært koblede til deres kerneerhverv. Den frygt er ubegrundet.

 

”Jeg vil arbejde endnu hårdere for, at vi får forbedret professionernes image. Det er vigtige uddannelser med høj faglighed, gode udviklingsmuligheder og job, der giver enestående muligheder for at gøre en forskel i andres liv,” siger Bertel Haarder.

 

Han opfordrer til, at også professionshøjskolerne og de faglige organisationer gør en ekstra indsats for at vende tendensen.

Image, prestige og frygt for manglende karrieremuligheder er ikke de eneste grunde til, at professionsbacheloruddannelserne får færre ansøgere. Den gunstige situation på arbejdsmarkedet betød særligt i 2008 færre ansøgere.

 
Den lave ledighed gør det muligt at få både velbetalte og meningsfyldte, ufaglærte jobs. Det mindsker de unges motivation for at begynde på en videregående uddannelse. Det betyder også, at udsigten til en økonomisk afmatning og stigende ledighed kan bidrage til, at søgningen i de kommende år stiger igen.

 

Gymnasiereformen er blevet kritiseret for at gøre årgang 2008 til prøvekaniner, der nu ønsker en lang pause fra uddannelsessystemet. Undersøgelsen afviser, at reformen har ført til øget skoletræthed hos årgang 2008.

 

Mange potentielle studerende føler dog et behov for personlig og faglig udvikling, før de begynder på en videregående uddannelse og tager derfor et eller flere sabbatår.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

 

Kontorchef Peder Michael Sørensen tlf. 3392 5764, mobil 2371 4540, e-post: [email protected]

Pressechef Line Aarsland, tlf.: 3392 5044, e-mail: [email protected]