Modtager(e):   Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Politiske målsætninger og initiativer

I forhold til gennemførsel af videregående uddannelse i Danmark er det regeringens mål:

 

·         at 50 % af en ungdomsÃ¥rgang skal fuldføre en videregÃ¥ende uddannelse i 2015.

·         at de fuldførte pÃ¥ længere sigt skal være færdige, nÃ¥r de er omkring 25 Ã¥r.

 

Den aktuelle status på målsætningerne er, at 47,4 procent af 2006 ungdomsårgangen forventes at fuldføre en videregående uddannelse, samt at de fuldførte i 2006 typisk var ældre end 25 år. Således var medianalderen for de fuldførte i 2006 25,6 år på erhvervsakademiuddannelserne (KVU),  27,6 på professionsbacheloruddannelserne (MVU) og 28,3 år på kandidatuddannelserne (LVU).

 

Nedenfor er en kort beskrivelse af de mest centrale politiske initiativer i forhold til ovenstående politiske mål. 

 

1.      Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere pÃ¥ en videregÃ¥ende uddannelse

a.       Unge, der søger optagelse pÃ¥ en universitetsuddannelse med en ny adgangsgivende eksamen, belønnes i konkurrencen om studiepladser, der hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Det sker ved, at ansøgere med en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt 2 Ã¥r gammel, fÃ¥r ganget gennemsnittet med 1,08.

2.      Indretningen af universitetsuddannelserne skal understøtte de studerendes muligheder for hurtigere studiegennemførelse

a.       Uddannelserne skal tilrettelægges, sÃ¥ hvert semester er mere overskueligt for de studerende

b.       Ved begyndelse af ethvert undervisningsforløb tilmeldes den studerende automatisk til eksamen i det pÃ¥gældende undervisningsforløb.

c.       For at understøtte at de studerende kan gennemføre studiet pÃ¥ normeret tid, skal der pÃ¥ alle universitetsuddannelser være mulighed for at gÃ¥ til eksamen hvert halve Ã¥r i de fag, hvori der løbende afholdes undervisning. De studerende skal endvidere have mulighed for hurtig omprøve. Senest i august efter ordinær eksamen i maj/juli og senest i januar/februar efter ordinær eksamen i december/januar)

d.       PÃ¥ mange uddannelser bruger de studerende pÃ¥ universiteterne meget lang tid pÃ¥ specialet. Derfor skal der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerende specialeskrivning. Hvis specialet ikke afleveres til tiden, tæller dette som et eksamensforsøg, og en ny opgaveformulering skal aftales. Studienævnene skal godkende opgaveformulering og det fastlagte afleveringstidspunkt. Universiteterne skal sikre, at de reele krav og forventninger til specialet muliggør færdiggørelse pÃ¥ normeret tid (normalt ½ Ã¥r), samt at der i tilstrækkeligt omgang stilles vejledning til rÃ¥dighed.

3.      Universiteterne skal understøtte mulighederne for de unge for hurtigere studiegennemførelse

a.       Studievejledningen pÃ¥ universiteterne skal styrkes generelt. Omfanget af studievejledning skal fremgÃ¥ af universiteternes strategi for, hvordan de vil nedbringe frafald og forsinkelser.

b.       Universiteterne forpligtiges til at følge op pÃ¥ frafaldstruede studerende, der er mere end ½ Ã¥r bagud med deres studier.

c.       En omlægning af universiteternes taxametertilskud skal understøtte, at det er almindeligt, at de studerende fuldfører pÃ¥ normeret tid. Det sker ved at indføre en særlig præmiering for de bachelorstuderende, der fuldfører pÃ¥ normeret tid plus 1 Ã¥r, samt en særlig præmiering for de kandidatstuderende, der fuldfører pÃ¥ normeret tid.

4.      De korte og mellemlange videregÃ¥ende uddannelser samles under én lov

a.       De to-Ã¥rige erhvervsakademiuddannelser kan fremover suppleres med en 1½-Ã¥rig overbygningsuddannelse pÃ¥ professionsbachelorniveau. Samtidig bliver der mulighed for at afslutte en professionsbacheloruddannelse efter 2 Ã¥r som erhvervsakademiuddannelse. FormÃ¥let er at gøre uddannelsessystemet mere gennemskueligt og fleksibelt.

b.       Der indføres obligatorisk praktik i alle korte og mellemlange videregÃ¥ende uddannelser, sÃ¥ uddannelserne fÃ¥r en klar erhvervsrettet profil.

c.       Adgangskravene ændres, sÃ¥ der bliver nemmere adgang fra erhvervsuddannelserne til erhvervsakademiuddannelserne.

d.      Internationalisering: Institutionerne skal tilrettelægge uddannelsen, sÃ¥ den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

e.       Der oprettes et nyt rÃ¥d for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. RÃ¥det er sammensat af bl.a. repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og skal rÃ¥dgive undervisningsministeren om uddannelserne.

5.      Nye uddannelser skal akkrediteres

a.       Alle nye og eksisterende videregÃ¥ende uddannelser skal akkrediteres efter objektive kriterier om relevans og kvalitet.

b.       AkkrediteringsrÃ¥det skal i efterÃ¥ret 2008 behandle 30 uddannelser indenfor undervisningsministeriet omrÃ¥de, og 31 uddannelser indenfor videnskabsministeriet omrÃ¥de.

 

 

Fakta om gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Udviklingen i forhold til 50% målsætningen belyses via Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen beregner en gang årligt, hvilket uddannelsesniveau den aktuelle ungdomsårgang forventes at ende med efter endt uddannelseskarriere.  Den seneste beregning er gennemført for 2006 ungdomsårgangen.

 

Tabel 1: Procentandel af ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en videregående uddannelse (1990-2006)

Pct.	1990	1995	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Videregående uddannelse	32.7	42.3	45.9	48.2	47.5	46.0	45.9	46.2	47.4
Heraf KVU	5.7	7.9	8.7	9.8	8.1	6.7	7.0	7.1	7.8
Heraf MVU	17.1	22.0	23.4	23.9	23.9	23.6	23.6	23.6	23.7
Heraf LVU	9.9	12.4	13.7	14.5	15.4	15.6	15.3	15.5	16.0

Kilde: Profilmodellen 2006, UNI-C Statistik og Analyse

 

Tabel 1 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en videregående uddannelse, har været stigende i perioden fra 1990 til 2001. I 2001 var andelen så høj som 48,2 procent. Fra 2001 og frem til 2006 har der ikke været en samlet stigning i det forventede uddannelsesniveau, men det bemærkes, at den andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en universitetsuddannelse er steget fra 2001 til 2006.

 

Yderligere profilberegninger viser:

·         at kvinderne har opfyldt 50 % mÃ¥lsætningen siden 2000 og har det højest forventede uddannelsesniveau i 2006. For mændenes vedkommende er der i 2006 endnu 11,8 procentpoint op til 50 % mÃ¥lsætningen

·         at blandt unge indvandrere og efterkommere er der færre end blandt de resterende unge, der tager en videregÃ¥ende uddannelse. I 2006 er forskellen sÃ¥ledes pÃ¥ 11 procentpoint og det bemærkes, at denne forskel stort set er uændret siden 2000, og ca. dobbelt sÃ¥ stor som forskellen i 1995. I den sammenhæng bemærkes det, at indvandrere og efterkommere tilsyneladende er bedst med pÃ¥ hhv. korte og lange videregÃ¥ende uddannelser, mens der er meget markant forskel pÃ¥ andel danskere og andel indvandrere og efterkommere, der fuldfører en mellemlang videregÃ¥ende uddannelse.

 

Vedr. fuldførelse af videregående uddannelse i Danmark er det værd at påpege, at 50% målsætningen kan nås alene via en øget gennemførsel. Således er der, jf. tabel 2 nedenfor, faktisk mere end 50% af 2006 ungdomsårgangen, der påbegynder en videregående uddannelse.

 

Tabel 2: Udviklingen i andel af ungdomsårgang, der påbegynder en videregående uddannelse (2000-2006)

Pct.	1990	1995	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Drenge	36,3	44,8	47	47,8	47,2	46,8	46,9	46,7	46,9
Piger	43,5	53,2	60,7	63,9	64,5	63,1	63,8	63,1	64,2
I alt	39,8	49	53,7	55,7	55,7	54,8	55,2	54,7	55,4

Kilde: Profilmodellen 2006, UNI-C Statistik og Analyse

 

 

Alder ved fuldført videregående uddannelse i Danmark

I Danmark er andelen af unge, der er 25 år eller derunder ved fuldførelse forholdsvis lav, jf. figur 1 nedenfor.

 

Figur 1: Andelen af unge i de europæiske lande som er 25 år eller yngre ved fuldførelse af en videregående uddannelse i 2005.

Anm: EU er en forkortelse for de europæiske lande og ikke for EU medlemslande.

Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2008

 

Figur 1 viser, at andelen af unge som er 25 år eller yngre i Danmark er lavere end gennemsnittet for de europæiske lande. I Danmark er det kun 38 procent af de unge, som er 25 år eller yngre, når de fuldfører en videregående uddannelse. Gennemsnittet blandt de europæiske lande er 53%. Danmark indtager en 19. plads ud af de 25 lande. I tabel 3 nedenfor vises udviklingen i Danmark.

 

Tabel 3: Medianalder for fuldførelse opdelt på uddannelsesniveau 2000-2006

Ã¥r	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
KVU	26,1	26,0	25,6	25,5	25,7	25,6	25,6
MVU	27,6	27,5	27,6	27,5	27,6	27,4	27,6
LVU	27,9	28,0	28,2	28,3	28,4	28,4	28,3

Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Medianalderen for fuldførelse er faldet for korte videregående uddannelser i perioden fra 2000 til 2006, mens den er steget for lange videregående uddannelser i samme periode Medianalderen for fuldførelse på mellemlange videregående uddannelser har været nogenlunde konstant gennem perioden. En væsentlig del af forklaringen på de gamle danske nyuddannende er, at danskerne også er ret gamle, når de går i gang med at læse.

 

Alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse i Danmark

De danske unge har en relativt høj alder, når de påbegynder deres uddannelse. Det er kun de israelske og islandske unge, som er ældre end de danske, når de påbegynder deres første videregående uddannelse, jf. figur 2 nedenfor.

 

 

Figur 2: Medianalder ved tilgangen til den første videregående uddannelse 2006

Kilde: Education at a Glance 2008.

 

Figuren viser, at Danmark indtager en tredjeplads blandt OECD landene for højeste medianalder ved første videregående uddannelse med 22,6 år.

 

Medianalderen for påbegyndelse af en videregående uddannelse blandt danske unge er dog faldet siden 2002 ifølge de seneste danske data, jf. tabel 4 nedenfor.

 

Tabel 4: Medianalder ved tilgangen til videregående uddannelse i 2000-2006

Ã…r	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
KVU	23,7	23,7	23,7	23,6	23,6	23,5	23,4
MVU	24,0	24,0	24,1	24,0	24,0	23,9	23,6
LVU	21,6	21,7	21,8	21,8	21,7	21,5	21,4

Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Figuren viser faldende medianalder for tilgang for både KVU, MVU og LVU i perioden fra 2000 til 2006.

 

Tidsregnskab for aktivitet frem mod første videregående uddannelse i Danmark

I Danmark er det de færreste unge, som går den lige vej igennem uddannelsessystemet fra 9. klasse, hvilket afspejles i den forholdsvis høje fuldførelsesalder. Den lige vej fra 9. klasse bliver som regel forlænget med 4-5 ekstra år for de unge, der tager en videregående uddannelse.

 

Størstedelen af de 4-5 ekstra år bruges typisk uden for uddannelsessystemet, dog er der på de lange videregående uddannelser også en betydelig forsinkelse i løbet af studietiden. Fordelingen af det ekstra tidsforbrug på henholdsvis 10. klasse, dobbelt ungdomsuddannelse, studieskift, forsinkelse og uddannelsespause fremgår af figur 3 nedenfor.

 

Figur 3: Ekstra tidsforbrug på de videregående uddannelser i 2006.

Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2008

 

Figuren viser, at for de videregående uddannelser bruges 25-32 måneder af det ekstra tidsforbrug uden for uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige tid brugt uden for uddannelsessystemet er kortest for de lange videregående uddannelser.

 

Omvendt er det ekstra tidsforbrug, som skyldes forsinkelse under uddannelsen, størst for de lange videregående uddannelser. Her er det 2 år mod 2-4 måneder for de korte- og mellemlange videregående uddannelser. Andelen af det ekstra tidsforbrug, som er brugt på dobbelt ungdomsuddannelse, studieskift og 10. klasse, er stort set ens for de videregående uddannelser. Samlet kan det ses, at det gennemsnitlige ekstra tidsforbrug er ca. et år højere for de lange videregående uddannelser, hvilket skyldes en større andel af forsinkelse i løbet af uddannelsen.

 

Samlet studietid i perioden fra 2000-2006.

I tabel 5 ses på udviklingen i studietid for dem, der fuldfører en videregående uddannelse i Danmark.

 

Tabel 5: Gennemsnitlig studietid for de fuldførte 2000-2006

Ã¥r	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
KVU	2,0	1,9	2,1	2,1	2,1	2,1	2,1
MVU	3,6	3,6	3,6	3,6	3,6	3,7	3,6
LVU	6,7	6,6	6,7	6,6	6,6	6,5	6,5

Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Det fremgår, at den gennemsnitlige studietid ligger ret stabilt og tæt på normeringen for både KVU og MVU. For LVU derimod er der et mindre fald i den gennemsnitlige studietid fra 2000 til 2006. Den gennemsnitlige studietid er i 2006 dog stadig mere end 1 år længere end den typiske normerede studietid på 5 år.

 

 

Gennemførselsprocenter

I tabel 6 nedenfor ses på udviklingen i gennemførselsprocenterne på videregående uddannelse i Danmark.

 

Tabel 6: Fuldførelsesprocenter 2000-2006

pct	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
KVU	72	68	66	69	74	70	74
Professionsbachelor (MVU)	79	77	75	75	75	74	76
Bachelor	67	69	69	69	70	71	72
Kandidatuddannelse	79	80	79	78	78	78

Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Det fremgår af tabel 6, at fuldførelsesprocenterne på KVU er steget fra 2000 til 2006. Der har været et mindre fald på professionsbacheloruddannelserne og en pæn stigning på universiteternes bacheloruddannelser. Der er status quo på universiteternes 2-årige kandidatuddannelser.

 

Tabel 6 suppleres nedenfor med en opgørelse, der mere detaljeret viser, hvordan det går på universiteternes uddannelser.

 

Tabel 7: Andel studerende, som gennemfører inden for normeret tid plus 1 år

Pct	2005	2006	2007
bacheloruddannesler	52	53	55
delte kandidatuddannelser (typisk 2 årige)	41	41	51
udelte kandidatuddannelser (typisk 5 årig)	51	54	55

Kilde: Danske universiteter. Landstotalerne er beregnes af Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Tabel 7 viser, at andel studerende, som gennemfører indenfor normeret tid plus 1 år, har været stigende fra 2005 til 2007. Stigningen har været størst på de delte kandidatuddannelser.

 

 

 

Studerendes erhvervsarbejde

Erhvervsarbejde ved siden af studiet er meget udbredt blandt danske studerende, ca. 70 pct. har erhvervsarbejde, og de arbejder i gennemsnit 15-20 timer pr. uge.

 

Undersøgelser har vist, at den gruppe af studerende, som har moderat erhvervsarbejde, dvs. under 20 timer ugentlig, har større sandsynlighed for at følge normeringen, sammenlignet med gruppen af studerende uden erhvervsarbejde.

 

Den gruppe af studerende, som arbejder over 20 timer ugentligt, adskiller sig ved at have en væsentlig lavere sandsynlighed for at følge normeringen. Gruppen klarer sig dårligere end både de studerende, som arbejder op til 20 timer, og de som ikke har erhvervsarbejde. Dette fremgår af tabel 8 nedenfor.

 

Tabel 8: Sammenhængen mellem erhvervsarbejde og studievariable

	Sandsynligheden for…
	ikke at bestå nogle ECTS-point i løbet af et år	at holde normeringen (bestå 60 ECTS-point)	Gns. antal beståede ECTS-point pr. år
Intet erhvervsarbejde	24 %	27 %	38
Op til 10 timer	17 %	30 %	43
10-20 timer	22 %	28 %	38
Over 20 timer	62 %	13 %	14
Alle	26 %	27 %	37

Kilde: ph.d.-afhandlingen er “Determinants and Consequences of Human Capital Investments”

Anm: Afhandlingen regner af hensyn til amerikanske tidsskrifter i cource credits i stedet for ECTS-point. 1 cource credit = 10 ECTS-point.

 

Det fremgår af tabel 8, at de studerende uden erhvervsarbejde har 27 procents sandsynlighed for at holde normeringen, dvs. bestå 60 ECTS-point pr. år. Hvis den studerende har op til 10 timers erhvervsarbejde, er sandsynligheden 30 procent, eller tre procentpoint højere. Studerende, der har 10 til 20 timers erhvervsarbejde, har 28 procents sandsynlighed for at holde normeringen, hvilket er et procentpoint højere end hos studerende uden erhvervsarbejde. Studerende med mere end 20 timers erhvervsarbejde skiller sig markant ud. Her er sandsynligheden for at holde normeringen 13 procent, eller kun det halve af sandsynligheden for at holde normeringen for studerende uden erhvervsarbejde.

 

Et moderat omfang af erhvervsarbejde har ikke nødvendigvis en negativ effekt på studietiden, men det kan ikke konkluderes, at moderat erhvervsarbejde er direkte positivt for studietiden. Det skyldes, at der kan være en underliggende selektionseffekt, som der ikke kontrolleres tilstrækkeligt for i analyserne. Således virker det rimeligt at tro, at det ofte er de dygtigste og flittigste studerende, der kan overkomme og bliver tilbudt det mest relevante erhvervsarbejde og samtidigt generelt klarer sig bedst på studierne.