TRU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 612: Transportministerens svar til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 11/2008 om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Vedr. svar på Statsrevisorernes beretning nr. 11/2008 om bilsyn ef-ter liberaliseringen i 2005Statsrevisorerne har ved brev af 30. april 2009 bedt mig redegøre for de foran-staltninger og overvejelser, jeg finder, at Rigsrevisionens beretning 11/2008 omliberaliseringen af bilsyn efter 2005 måtte give anledning til.Nedenfor følger min redegørelse, der endvidere er sendt i et eksemplar til rigs-revisor Henrik Otbo.Rigsrevisionens undersøgelse har haft til formål at undersøge bilsynsmarkedetefter liberaliseringen i 2005 og særligt Færdselsstyrelsens tilsyn med syns- ogomsynsvirksomhederne. Herudover er departementets tilsyn med Færdselssty-relsen tilsyn blevet undersøgt.Generelt finder Rigsrevisionen, at forventningerne til liberaliseringen af mar-kedet kun er indfriet i begrænset omfang. Rigsrevisionen kritiserer på forskelli-ge punkter Færdselsstyrelsens tilsyn med virksomhederne og departementetsoverordnede tilsyn med Færdselsstyrelsen.1. Effekten af liberaliseringenJeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberalise-ringen af bilsynsmarkedet har været en succes.Det er en vurdering, som også understøttes af at forbrugerne i Forbrugerrede-gørelsen for 2008 har placeret bilsynsbranchen som den sjette bedste brancheforan f.eks. realkreditinstitutter, pensionsselskaber, flytransport, tandlægerm.v. Til sammenligning er autoreparation placeret som nr. 43. Forbrugernesvurdering af bilsynsbranchen er forbedret de seneste år. Fra en placering somnr. 16 i 2006 over en placering som nr. 10 i 2007 til placeringen som den sjettebedste branche i 2008.Der er sket klare og mærkbare forbedringer på bilsynsområdet i forhold til ti-den før liberaliseringen. Antallet af synssteder er knap tredoblet og der er ingenventetid for bilisterne. Det kan sammenlignes med situationen før liberalise-ringen, hvor der som hovedregel var en ventetid på 5-15 dage og i Storkøben-havn helt op til 90 dage.

Med hensyn til prisniveauet er det nu i alle området af landet muligt at vælge etsynssted, som er billigere end før liberaliseringen. Det er også muligt at vælgesynssteder, som er dyrere. Det afspejler, at selv om det grundlæggende produkt– et bilsyn – er det samme, kan forbrugerne af andre årsager vælge at anvendeet synssted, som er dyrere end det billigst tilgængelige. Det kan f.eks. dreje sigom særligt gunstige åbningstider, placering eller tillægsprodukter.Bilsynsmarkedet er liberaliseret. Det indebærer bl.a. efter min opfattelse, at derikke er en særskilt offentlig forpligtelse til prisinformation på området, hvis deri øvrigt er tilstrækkelig gennemsigtighed i priserne. Der er jo heller ikke nogensærskilt offentlig informationsforpligtelse om f. eks mælkepriser, selvom det forde fleste husholdninger er en større udgift end bilsyn. Bilsynspriserne kan fin-des på de enkelte synsvirksomheders hjemmesider på internettet. Dertil kom-mer, at der på nuværende tidspunkt eksisterer en privat drevet hjemmesidewww.bilsynspriser.dk.Denne hjemmeside findes meget enkelt af forbrugerne,idet den er den første søgeforekomst på Google såfremt søgeordet ”bilsynspri-ser” indtastes.I tabellen nedenfor er sammenfattet på en række områder situationen på bil-synsmarkedet før og efter liberaliseringen.OmrådePris for syn af lette køretø-jerPris for omsyn af lette køre-tøjerVentetid for synSynssteder, lette køretøjerOmsynssteder, lette køretø-jerFør441,- kr.276,- kr.5- 15 dage, Storkøben-havn op til 90 dage125241Efter340,- til 550,- kr.200,- til 325,- kr.0 dage overalt330475

Jeg er derfor samlet set af den overbevisning, at liberaliseringen af bilsynsmar-kedet har været en succes. Men man glemmer hurtigt, hvordan forholdene vari ”de gode gamle dage” med Statens Bilinspektion.Rigsrevisionen lægger i sin beretning vægt på, at forventningerne til fortsat højkvalitet af bilsynet efter Rigsrevisionens opfattelse ikke kan dokumenteres afTransportministeriet. I den forbindelse vil jeg nedenfor knytte en række be-mærkninger til dels det mere principielle forhold mellem færdselssikkerhed ogbilsyn, dels hvilke aktiviteter Transportministeriet fremadrettet vil iværksættepå området.

2. Bilsyn og færdselssikkerhedI statsrevisorernes bemærkninger fremhæves det, at det har stor betydning forfærdselssikkerheden, at bilsyn gennemføres rettidigt, og at de er ensartede, ob-jektive og af høj kvalitet.Jeg vil gerne understrege, at jeg og mit ministerium lægger meget stor vægt påfærdselssikkerheden. Transportministeriet arbejder derfor løbende med at un-dersøge og gennemføre tiltag, som er omkostningseffektive og dermed giverden største effekt på sikkerheden i forhold til omkostningerne.Derfor er jeg også helt enig i, at vi skal have et system, hvor bilsyn gennemføresefter ensartede, objektive kriterier og med høj kvalitet. Der er imidlertid ogsåbehov for at være realistisk omkring bilsynets betydning for den samlede færd-selssikkerhed.Den internationale organisation af synsvirksomheder ”CITA” udsendte i januar2007 en rapport om syn i fremtiden. Rapporten er udarbejdet på bestilling afEU-Kommissionen.Det fremgår af rapporten, at mellem 2,5 og 9,1 % af uheldene antages at havesammenhæng med tekniske fejl, og at 60 % af disse fejl antages at kunne opda-ges ved periodisk syn. Med andre ord kan ca. 3,5 % af færdselsuheldene påvir-kes af syn ifølge denne kilde.En norsk undersøgelse fra 20061, udarbejdet på bestilling af Vegdirektoratet,konkluderer, at tekniske fejl i køretøjer er forbundet med en lille, omend stati-stisk signifikant, stigning i antallet af ulykker. Det kan også dokumenteres, atperiodiske syn fører til, at flere fejl bliver repareret. Imidlertid konstateres detogså, at for så vidt angår nysynede køretøjer ses der ikke, som det kunne for-ventes, et fald – men derimod en lille stigning – i uheldsforekomsten.Disse tilsyneladende ulogiske resultater kan muligvis forklares med, at førerentilpasser sig den fejlbehæftede bils tilstand, og kører mere forsigtigt.Undersøgelser som disse giver mig lejlighed til at understrege, at det genereltikke er tekniske fejl ved køretøjer, som er årsag til færdselsulykker. Det, somdræber i trafikken, er hovedsageligt bilisternes adfærd herunder fart, spiritus-kørsel, manglende selebrug, mv. Effekten af periodisk syn er i sammenligninghermed begrænset og usikker.Af bemærkningerne til lovforslaget fra 1994, hvor periodisk syn blev indførtfremgik det da også, at effekten på færdselssikkerheden ville være begrænset,idet det om færdselssikkerhed anførtes at:1

”Flere udenlandske undersøgelser tyder på, at ved periodisk syn vilden dårligste del af personbilparken forsvinde, og bilernes vedligehol-delsestilstand vil blive forbedret.Det kan ikke på det foreliggende grundlag afvises, at periodisk syn fø-rer til en forbedring af færdselssikkerheden, og at den vil altoverve-jende virke for personbiler, som er mere end 10 år gamle”.3. Opfølgning på Rigsrevisionens beretning.Transportministeriet har – blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens beret-ning - iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at effektivisere tilsy-net og skabe større klarhed omkring kvaliteten af de gennemførte syn.For det første vil Færdselsstyrelsen fremover øge andelen af målrettede tilsynvæsentligt. Således er antallet af målrettede tilsyn i styrelsens resultatkontraktfor 2009 øget markant i forhold til 2008. Der vil således i højere grad blive gå-et efter ”de brådne kar”, altså de virksomheder, hvor der er en begrundet mis-tanke om, at forholdene ikke er i orden.Man skal dog her være opmærksom på, at denne fremgangsmåde alt andet ligevil medføre, at der bliver fundet flere fejl i forbindelse med tilsynsbesøgene,men at dette ikke kan tages som udtryk for, at kvaliteten generelt er faldendehos bilsynsvirksomhederne.Jeg tillader mig at påpege, at der i perioden for Rigsrevisionens opgørelse net-op er sket en stigning i antallet af registrerede, målrettede tilsyn, der som ven-tet leder til, at der findes flere fejl.For det andet kan jeg nævne, at Færdselsstyrelsen har igangsat et kvalitetspro-jekt, som skal medvirke til en forbedring af dokumentationen for de gennem-førte tilsyn og i højere grad formalisere risikovurderingen end det er tilfældet idag.Rigsrevisionens rapport konkluderer, at der er sket en stigning i antallet af til-syn med syn, som ikke er i orden. Rigsrevisionens opgørelser i denne forbin-delse efterlader det indtryk, at kvaliteten af bilsyn ikke er tilstrækkelig. Ved ettilsyn er der imidlertid tale om mange forskellige forhold, der kan lede til enkonklusion om, at et syn ikke er i orden – fra administrative forglemmelser tilforhold på bilen, der kan have betydning for sikkerheden. De hidtidige registre-ringer af tilsynsresultaterne gør det imidlertid ikke muligt at skelne mellem deforskellige årsager.Det er derfor et område hvor Færdselsstyrelsen fortsat skal udvikle kvaliteten isit tilsyn. Det er væsentligt, at Færdselsstyrelsen forbedrer og præciserer opgø-relsesmetoderne for derved på en retvisende måde at kunne dokumentere kva-liteten af bilsyn.

Som Transportministeriet også har givet udtryk for i sine høringssvar til Rigs-revisionen, er det ministeriets opfattelse, at kvaliteten generelt set er uændret iforhold til før liberaliseringen. Denne opfattelse er blandt andet baseret på vur-deringer fra inspektører, der har erfaring med bilsyn både før og efter liberali-seringen, men det kan som nævnt desværre ikke dokumenteres med tal. Måleter, at udviklingen fremover skal kunne dokumenteresFremadrettet vil man således kunne opgøre såvel resultatet af de målrettedesyn som resultatet af tilfældigt udvalgte syn. Sidstnævnte vil være en indikatorfor den generelle kvalitet af bilsyn på markedet.Jeg kan i øvrigt oplyse, at den forbedrede dokumentation af tilsynsprocessen iden første del af 2009 har bekræftet, at det er væsentligt at isolere de målrette-de tilsyn ved opgørelser for at kunne vurdere bilsynsbranchens generelle præ-stationer.Endeligt, for det tredje, har Færdselsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe medrepræsentanter fra synsbranchen, der skal se på en mulig differentiering af til-synsresultaterne A, B og C. Undersøgelsesforløbet har vist et behov for en stør-re klarhed af, hvad der ligger i de enkelte kategorier. Særligt for så vidt angår C-resultater er der et behov for at udvide denne kategori således, at den dårligstekarakter reserveres til de alvorlige fejl relateret til færdselssikkerhed. Som sy-stemet er i dag, indeholder C-resultater også fejl, der ikke har direkte indflydel-se på færdselssikkerheden, f. eks. fejl af administrativ karakter.Færdselsstyrelsen vil tillige – sammen med branchen – have fokus på kvalite-ten af bilsyn generelt.Med de ovenfor nævnte aktiviteter vil der ske en styrkelse af tilsynet med et –efter min opfattelse – generelt set velfungerende synsmarked.Med venlig hilsen