Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del Bilag 600
Offentligt
Fra omvejFemerntil smutvejFyn ogRegional vækst ved hjælp af trafikkens værktøjskasse
MAJ 2009
RUTE
Fra omvejFemerntil smutvejFyn ogFyn og FemernMaj 2009Svendborg kommuneRamsherred5700 SvendborgTelefon +45 6223 3000www.svendborg.dkLangeland kommuneFredensvej 15900 RudkøbingTelefon +45 6351 6000www.langelandkommune.dkArbejdsgruppeKommunaldirektør Erik Melgård BendorfDirektør f. Kultur, Plan og Erhverv Tim JeppesenØkonomidirektør John JensenPlanchef Jan CarlssonKommunikationschef Kim BarrenByplanlægger Klaus JohannessenArkitekt og projektleder Philip RasmussenArkitekt Bue BeckHavneingeniør Jørgen Bülow BeckRådgivende ingeniør dr. techn. Jens Rørbech
ProjektsekretariatArkitekt Philip RasmussenTelefon +45 5137 6980
Supplerende informationwww.femern.infowww.svendborg.dkwww.langelandkommune.dk
Grafisk tilrettelæggelseGrafikom A/S
Fra omvej til smutvej
IndledningVed borgmester Lars Erik Hornemann og borgmester Knud Gether.
5
SammenfatningEn kortfattet gennemgang og introduktion.
7
Den trafikale baggrundI dag er det en dagsrejse at komme fra Fyn til Berlin.
9
Det regionale udviklingsperspektivHvordan kan trafikkens værktøjskasse benyttes til regional vækst.
11
CO2besparende smutvejSikre nye veje på Fyn
13
En trafikløsning med en klar CO2profil.
15
Nye omfartsveje på Tåsinge skal fredeliggøre landsbyerne ogskabe hurtig forbindelse til Spodsbjerg.
Sikre nye veje på LollandHøjklasset vejforbindelse på Lolland til Femernforbindelsen ogerhvervsvirksomhederne.
17
Et nyt kollektivt trafikkonceptLynhurtigt og behageligt med tog og bus fra Odense til Femernog resten af Europa.
19
Nye FærgehavneOpholdet i fremtidens færgehavn bliver en kort fornøjelse.
21
Rute 9 i det nye klimaSyddanmark synker - havspejlet stiger.
23
Cyklen i den regionale vækstRute 9 skal løfte regionen til en af Europas fem førendecykelferiedestinationer.
25
En ny måde at tænke færgetrafik påLandets største særkende er færgeruter.
27
Genbrug af de aflastede vejeDe aflastede veje genbruges til moderne cykelvejeog de genoplivede landsbyer.
29
På skinner fra Syddanmark til SydeuropaEn ny nabo åbner sig i områderne Slesvig-Holsten,Mecklenburg og Vorpommern.
31
Øerne i 2018Arbejdspladser, økonomisk vækst og bosætningpå de danske øer i fremtiden.
33
KulturbroenEn positiv synergieffekt mellem Syddanmark og Nordtyskland.
35
ZusammenfassungTil andre målgrupper i samarbejdet på tværs af landegrænserne.
3739
SummaryTil andre målgrupper i samarbejdet på tværs af landegrænserne.
Indhold ¶
3
RUTE
Fra omvej til smutvej
Ikke uventethar fynboer meget at byde på,der kan styrke Femernforbindelsen.
Fyn og FemernDanmark og Tyskland har indgået en aftale om at bygge en fastforbindelse over Femernbælt. Folketinget har vedtaget enprojekteringslov og efter planen åbnes forbindelsen i 2018.På Fyn og i Jylland er der mange der opfatter Femernforbin-delsen som et hovedstadsrelateret projekt, der bidrager til atcentralisere Danmarkskortet. Men sådan behøver det slet ikkeat være. Det fynske samfund vil bidrage til, at den kommendeFemernforbindelse får et langt større opland og dermed enbedre økonomi.For Fyn vil Femernforbindelsen være en oplagt mulighed forat vise, hvordan trafikforholdene mellem de danske øer ogSvendborg og Langeland kommuner håber at omverdenen viltage godt imod vores initiativ og støtte vores bestræbelser påat bruge den nye infrastruktur til at skabe regional udvikling.Nordtyskland kan nytænkes. Ikke uventet har Fyn meget atbyde på, der kan styrke Femernforbindelsen. Derfor har vibesluttet at udfordre den trafikpolitiske vanetænkning. Detsker ved at fremlægge et bredspektret forslag, der styrkerFemernforbindelsen, skærper trafikkens CO2profil og skaberregional vækst i områder, som er hårdt ramt af klassiskeudkantsproblemer.
Borgmester Lars Erik HornemannorgmesterSvendborg kommunevendborg
Borgmester Knud GetheresterLangeland kommuneand
Indledning ¶
5
RUTE
SammenfatningVision 20-20-2020 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg Færgehavn.20 minutter over Langelandsbælt.20 minutter fra Tårs Færgehavn til den lollandske motorvej.Vision 20-20-20 gælder uanset om du sidder i din egen bil - ellerkører med den nye brintbusforbindelse imellem Svendborg ogden nye internationale banegård, på Lolland.Spodsbjerg-Tårs færgefarten skal have CO2neutrale hurtig-færger. Sejltiden forventes at komme ned på kun 18 minutterindenfor rammerne af de forventede sejladsrestriktioner påLangelandsbælt. Med moderniserede færgehavne kan trafik-afviklingen smidiggøres, således at ruten kan få halvtimedriftog dermed fordobler sin kapacitet. Vejforbindelserne opgraderes,således at man under betryggende forhold har 20 minuttersrejsetid på begge sider af Langelandsbælt. Parkeringsforhol-dene udbygges på Svendborg Vest station, således at kombina-tionsmulighederne med Svendborgbanen forbedres for folk fraTåsinge, Langeland og Lolland.Fra omvej til smutvejHvis man kommer fra Fyn, Jylland eller fra Norge, er der rigtigmange kilometre at spare ved at tage til Tyskland med Femern-forbindelsen over Fyn. Det fremlagte forslag om rute 9 åbnermulighed for at øge trafikmængder, hastigheder og trafiksik-kerhed på samme tid. Det sker ved at indrette vejeneEn ny motor i den Regionale udviklingMange områder i Syddanmark er stærkt belastet af klassiskeudkantsproblemer med faldende befolkningstal, stigendegennemsnitsalder, faldende indtægter og stigende socialeforpligtelser. En kraftig forbedring af tilgængeligheden forviden, varer, pendlere og virksomheder, vil øge mulighedernefor at udvikle regionens turisme, arbejdspladser ogbosætning med succes.Et nyt bidrag til Femernforbindelsens økonomi og miljøprofilDen faste forbindelse over Femernbælt skal finansieres af dekommende brugere.Ved at udvikle rute 9, får Femernforbindelsen et større oplandog dermed flere kunder igennem kasseapparatet. Oven i købetkunder, der ser en fordel i at benytte smutvejen og spare kilome-tre, CO2og transporttid. I stedet for at køre via Lillebæltsbroenog det jyske motorvejsnet, er der 160 kilometer at spare ved atbenytte Spodsbjerg-Tårsoverfarten, når man skal fra Sydfyn tilHamborg. Selv fra Odense er der 85 kilometer at spare på rutenover Spodsbjerg-Tårs i stedet for Storebæltsforbindelsen.til højere hastigheder med adskilte kørselsretninger og etbegrænset antal kryds. Nogle steder vil det derfor værenødvendigt at etablere parallelle lokalveje til lokaltrafik, cyklerog landbrugsredskaber.
Fraomvej tilmutvejFraomvejtismutvejFraomvejtilsmutvejrveejmutvejue
Sammenfatning ¶
7
RUTE
I dag er det en dagsrejseat komme fra Fyn til Berlin.
Den trafikale baggrundMed den nuværende infrastruktur er turen fra Svendborg tilBerlin det meste af en dagsrejse. Trafikforholdene har ikkeændret sig afgørende siden udbygningen af motorvejsnettet iTyskland i 1930´erne. Fyn har derfor kun i begrænset omfangfået glæde af den forbedrede samfærdsel til resten af Europa,som man i andre dele af landet har oplevet langs de nationalehovedtrafikårer. Tværtimod er Fyns og Langelands færgerutertil Tyskland lukket i 1999 som følge af lovændringen medhensyn til toldfrie varer. Hvor søfarten på Østersøen tidligerebandt Fyn, Ærø og Langeland sammen med det øvrige Europa,er havet i dag blevet en barriere. Tilsvarende problemstillingerfinder man mange steder i Syddanmark. Der er på dennebaggrund store perspektiver ved at udvikle og opgradereFemernforbindelsen mod vest.
Fra omvej til smutvej
Rødby-Puttgarden eller Fugleflugtslinien startede i 1962.Om få år erstattes færgerne af en fast forbindelse.
Spodsbjerg-Tårs ruten er veldrevet med timedrift. Men tiden erløbet fra konceptet, og rejsetiden skal reduceres væsentligt forikke at bidrage til at skrævvride Danmarkskortet.
Generelt er transporten imellem Sydfyn og Nordtysklandbesværlig - hvadenten det er i bil eller med tog.
Den trafikale baggrund ¶
9
RUTE
Hvordan kan trafikkens værktøjskassebenyttes til regional vækst.
Det regionale udviklingsperspektivSydfyn, Ærø, Langeland og Lolland er af EU klassificeret somvanskeligt stillede udkants- eller yderområder, der har mulighedfor at modtage EU-støtte. Området er generelt kendetegnetved, at en stor andel af befolkningen er udenfor arbejdsmar-kedet og at indkomsterne generelt er lave for dem, der er påarbejdsmarkedet. Udviklingen i befolkningssammensætningener ligeledes meget problematisk, og vil i de kommende år sættekommunerne under et voldsomt økonomisk pres. Langelandoplever eksempelvis et betydeligt fald i folketallet med udsigttil yderligere reduktion, mens Svendborg har haft befolknings-tilvækst - om end noget under gennemsnittet for regionen.En øget trafikal tilgængelighed vil styrke regionen og modvirkeområdernes udkantsproblemer. Det gælder muligheden for atudvikle attraktive bosætningstilbud, at styrke turismen, som erDer er relativt mange ældre og udsigt til en betydelig vækst idenne befolkningsgruppe. Samtidig bliver der færre personeri den erhvervsaktive alder. I forvejen er de lokale kommunaleøkonomier præget af høje omkostninger på det sociale områdeog relativt lave indtægter fra indkomstskat på trods af højeskatteprocenter i begge kommuner. Især for Langeland er disseudsigter meget alarmerende.
Lolland har et stort overskud af el produceret fra vedvarende energikilder. Lolland kommune arbejder på at etablere etenergicloster ved motorvejen, henvendt til energitunge virksomheder. Med den skitserede opgradering af rute 9,er det nye arbejdspladser med under en times pendling fra Svendborg.
Fra omvej til smutvej
Beskatningsgrundlag pr. indbyggerHele landetSvendborg KommuneLangeland Kommune
150.000140.000130.000120.000110.000100.00090.000200420052006200720082009
en af områdets store erhverv, men hurtigere trafikforbindelservil også give større opland for pendlere til nye virksomhederindenfor energi, klima og miljøområdet på Lolland.En øget trafikal tilgængelighed vil gøre det mere attraktivt forvirksomheder at placere sig i området. En udbygning af havneni Spodsbjerg til en dybvandshavn på den fynske del af stræknin-gen, vil på samme måde fastholde og tiltrække virksomhedermed særlige transportbehov til Østersøen og Nordsøen.
Affolkning og udkantsproblemer risikerer om få år at prægelandsdele, hvor velplejede landskaber og bymiljøer ellers erfundamentet for udvikling af al bosætning og turisme.
Den orange kurve nedenfor illustrerer den fremskrevne befolk-ningsudvikling i perioden 2000-2023 i Langeland kommune
Svendborgbanen og Lollandsbanen er lokalbaner med potentialeri den regionale udvikling.
Dybvandshavnen i Spodsbjerg sammentænkes med det nye færgeanlægtil hurtigfærgerne imellem Spodsbjerg og Tårs.
Det regionale udviklingsperspektiv ¶
11
RUTE
En trafikløsningmed en klar CO2profil.
CO2-besparende smutvejVæsentlig kortere distancer forbedrer ofte det miljømæssigeregnskab. Trafikforbindelserne imellem Fyn og Tysklander ingen undtagelse. Fra Svendborg til Hamborg er der enbesparelse på 160 kilometer ved at anvende den kommendeFemernforbindelse i stedet for Lillebæltsbroen. Selv fraOdense til Femern er der en besparelse på 85 kilometer ved atanvende Svendborgmotorvejen i kombination med Spodsbjerg-Tårs i stedet for Storebæltsforbindelsen.Erfaringen viser imidlertid, at det ikke er svært at formøble engod bundlinje i et CO2regnskab. Derfor foreslås en bred vifteaf miljøinitiativer i forbindelse med opgraderingen af rute 9.Svendborgbanen skal tilsluttes Femernforbindelsens interna-tionale tog med en brintdreven busforbindelse. Trængslen påSvendborgsundbroen skal reduceres med ny forbindelse forfodgængere og cykler imellem Tåsinge og Fyn.
Ved hjælp af lokalt produceret biodiesel, kan den nye højhastig-hedsforbindelse imellem Spodsbjerg og Tårs, gøres CO2neutral.
Fra omvej til smutvej
Der dyrkes meget raps på Lolland, Langeland og Sydfyn.Blot en af smutvejene til et godt CO2regnskab på færgerne.
Det er samtidig målet at de nye hurtigfærger på Spodsbjerg-Tårsruten drives CO2neutrale. Det skal være en forudsætning iforbindelse med et nyt trafikudbud. Ikke bare med hensyn til ha-stighedsforøgelsen, men for den samlede rutes energiforbrug.Løsningerne kan være mange indenfor kendte og afprøvedeenergiteknologier. Det kan eksempelvis være biodiesel, som idag produceres på Egeskov. Det kan også være overskudsstrømfra områdets vindmølleparker, der oplagres i batterier om
natten og for eksempel benyttes til den planlagte brintbus.Det kan være biogas fra lokale virksomheder eller det kan væremetanol, der produceres af CO2, vanddamp og vindmøllestrøm,hvor restproduktet er varme, der gør det naturligt at placereproduktionen et sted, hvor denne varme kan aftages - eksem-pelvis ved et fjernvarmeværk i Svendborg.
CO2-besparende smutvej ¶
13
RUTE
Nye omfartsveje på Tåsinge skal fredeliggøre landsbyerneog skabe hurtig forbindelse til Spodsbjerg.
Sikre nye veje på FynTransporttiden imellem Svendborg og Spodsbjerg skal nedpå 20 minutter. Samtidig med at trafikkapacitet og hastighedforøges, skal trafiksikkerheden og de øvrige miljøhensynopprioriteres væsentligt. Det skal ske ved flere forskelligeinitiativer. Trængslen på Svendborgssundbroen i spidstimernenedsættes ved at begrænse den lokale trafik. Der foreslås enalternativ og langt mere attraktiv forbindelse for lokaltrafik-ken i form af en fodgænger- og cykelfærge imellem Vindebyog Tåsinge. Det er samtidig nødvendigt at foretage en rækkeforbedringer af krydsene på begge sider af Svendborgsund-broen, hvor der i dag er trængsel i myldretiden med trafikalopstuvning og forsinkelser.Hastigheden og sikkerheden på vejene i det åbne land skalforbedres ved at anvende et helt nyt vejprofil med midterrabat,hvor kørselsretningerne adskilles og krydsninger reduceresvæsentligt. Hovedlandevejen kan således genanvendes i enmoderniseret udgave med trafiksikkerhedsmæssige forbedrin-ger og stedvis parallelveje til lokaltrafikken og den bløde trafik.Ved Bregninge og nord om Lundby på Tåsinge anlægges deallerede planlagte omfartsveje. Med disse foranstaltninger kanhastighedsniveauet og trafiksikkerheden øges på samme tid.
Væsentlige dele af hovedlandevejstracéet over Tåsinge ogLangeland genanvendes i en moderniseret form.
Fra omvej til smutvej
Forbindelsen over Tåsinge og Langelandfår en kraftig opgradering på fremkom-melig og trafiksikkerhed - alligevel erplanens væsentligste elementer genbrugaf eksisterende veje.
Eksisterende motorvejEksisterende motortrafikvejNye omfartsvejeEksisterende hovedlandevej, deropgraderes med nyt trafiksikkerttværprofil
Den nye omfartsvej vest om Bregninge foreslåsat få et profil, hvor kørselsretningerne adskilles,således at den forbedrede rejsetid ikke får negativetrafiksikkerhedsmæssige konsekvenser.
Hovedlandevejen ved Lunkebugten på Tåsinge. I den fremtidigeudformning bør anlægget sammentænkes med højvandssikringog cykelsti på vandsiden.
Sikre nye veje på Fyn ¶
15
RUTE
Højklasset vejforbindelse på Lollandtil Femernforbindelsen og erhvervsvirksomhederne.
Sikre nye veje på LollandKøretiden imellem Tårs Færgehavn og den lollandske motorvejskal også ned på 20 minutter. De eksisterende større vejepå Lolland har ganske vist god kapacitet, men der er ogsåmange bygennemfarter og vejnettet benyttes også af blødetrafikanter, roekøretøjer og specialtransporter. Derfor foreslåsder etableret en højklasset vejforbindelse fra motortrafikvejenved Tårs vest om Nakskov til motorvejsafkørslen ved Holeby.En linjeføring øst om Nakskov vil landskabeligt være problema-tisk i forbindelse med passage af Halstedådalen. Ved en vestligomfartsvej kan passagen af havneløbet sammentænkes med enstormflodssikrende havnesluse, som alligevel skal etableres.Den højklassede vejforbindelse foreslås på hele strækningenudformet med adskilte kørebaner. Det muliggør et generelthøjt hastighedsniveau for personbiler, godstransporter ogspecialtransporter af møllevinger, der i dag fylder meget ogskaber trængsel i kryds og rundkørsler. Stedvis foreslås deretableret parallelle lokalveje til cyklister, lokaltrafik, roekøre-tøjer og landbrugsredskaber. Lokalvejene skal desuden sikre envæsentlig begrænsning af krydsningerne ved den højklassedevejforbindelse på tværs af Lolland.
Industri på Lolland repræsenterer den lokale trængsel i trafikken -hvadenten det er møllevinger eller roekøretøjer.Derfor er det naturligt at hastighedsdifferentiere vejnettet.
Halstedådalen øst for Nakskov er ikkedet mest optimale sted at bygge nye veje.Derfor anbefales en ny vejforbindelseplaceret syd for Nakskov, hvor konsekven-serne er betydelig mindre.
Fra omvej til smutvej
Hovedlandsvejsforbindelsen imellemTårs og den lollandske motorvej, foreslåsprimært som ny vejforbindelse påSydlolland.
Ny vejforbindelseEksisterende veje, der genbruges i ny vejstrukturMotorvej
Den lollandske motorvej blev åbnet i forbindelse med Fugleflugtslinjen i 1962, og moderniseres i forbindelse med Femernprojektet.
Nyt hovedlandevejsprofil på Lolland. Også her adskilles kørselsretningerne,således at trafiksikkerheden øges ved de højere hastigheder. På visse strækningeretableres der lokalveje, til landbrugsredskaber, lokaltrafik og cyklister.
Sikre nye veje på Lolland ¶
17
RUTE
Lynhurtigt og behageligt med tog og busfra Odense til Femern og resten af Europa.
Et nyt kollektivt trafikkonceptEn reduceret sejltid på færgeforbindelsen Spodsbjerg-Tårsåbner mulighed for et nytænkende kollektivt trafiktilbud imel-lem Fyn og Tyskland. Midlet er en fremtidssikret busforbindelseimellem Svendborgbanen og de internationale tog ved Femern-forbindelsen. Svendborgbanen er i dag områdets væsentligstekollektive trafikforbindelse til omverdenen og et væsentligtredskab i en fremtidig bæredygtig transport på rute 9.Svendborgbanen er allerede en passagermæssig succéshistorie,som årligt benyttes af ca. 1 million rejsende. Ifølge Trafikstyrel-sens statistikkker har Svendborgbanen oplevet en opsigtsvæk-kende stigning i passagerantallet fra 1994 til 2006. Der harI fremtiden ønskes banen opgraderet med dobbeltspor påstrækningen mellem Stenstrup og Svendborg, samt standsningaf alle tog på Svendborg Vest, som foreslås at være detfremtidige udgangspunkt for brintbussen imellem Fyn ogFemern. Svendborg Vest har i sit næropland en række ungdoms-uddannelser med 3000 studerende og 400 undervisere. Dertilkommer at det vestlige Svendborg er fremtidens store satsningværet 33% stigning mellem Ringe og Svendborg og hele 57%stigning mellem Odense og Ringe. Denne vækst skal ses i lysetaf, at der i samme periode var stilstand eller et passagermæs-sigt fald på mange andre sidebaner i Danmark.
Jernbaneforbindelsens stoppested på Lolland, hvorfra der via Femernbroen bliver gode og hurtigetogforbindelser til Europæiske byer. Brintbussen direkte fra Svendborg holder ved perronen.
Fra omvej til smutvej
Jernbanerne på Fyn og Lolland forbindesmed en effektiv brintbus.
SvendborgbanenDen opgraderede bane København - HamburgNy brintbus
på byudvikling på Sydfyn. Her etableres en række attraktivebosætningsmuligheder tæt på bæredygtig, kollektiv trafik medforbindelse til koncentrationen af arbejdspladser i Odense.Med sin placering ved den nye Svendborgmotorvej og vedforbindelsen til Langeland og Lolland vil denne station kunneudvikles til en egentlig pendlerstation og øge motivationen forat kombinere privatbil og tog.
Svendborg Vest bliver det fremtidigeknudepunkt for brintbussen til Femernfor-bindelsen.
Alle tog standser i fremtiden på Svendborg vest, med udgangs-punkt i Svendborg centrum.
Et nyt kollektivt trafikkoncept ¶
19
RUTE
Opholdet i fremtidens færgehavnbliver en kort fornøjelse.
Nye FærgehavneFærgehavnene på begge sider af Langelandsbælt er fra 1975,da færgeruten Spodsbjerg- Tårs blev etableret sammen mednye motortrafikveje på Lolland og Langeland. Færgehavneneskal ombygges, så de på forsvarlig vis kan besejles med de nyehurtigfærger. Det kræver tillige større ombygninger at smidig-gøre trafikafviklingen i færgehavnene og bringe terminaltidenned. I Spodsbjerg er det nødvendigt at etablere et større bassin,hvor hurtigfærgerne kan svaje indenfor molerne af hensyn tilsikkerheden ved de fladbundede hurtigfærger.På Lolland ligger Tårs Færgehavn beskyttet af næs og smultvande, hvor hurtigfærgerne ikke behøver ekstra beskyttelsefor at svaje. Generelt kræver det nye færgekoncept størreombygninger på begge sider af Langelandsbælt, som indebærernye havneanlæg med de udviklingsmuligheder det indebærer. ISpodsbjerg kan de nye moleanlæg være med til at bane vejen fordybvandskajer, der længe har været et stort ønske i regionen.På Lolland vil det være naturligt at etablere et velkomstcentermed udstilling og information om Lollands klima-, energi pg
Den ombyggede færgeterminal i Spodsbjerg, hvor svajebassinet foreslåsgenanvendt til dybvandskajer.
Fra omvej til smutvej
Det er materiel som hurtigfærgen Willum Clausen, der besejler rutenYstad-Rønne, som tænkes indsat imellem Spodsbjerg og Tårs.
miljøprojekter. Fra terminalen bør der også være omstigningtil postbåden på Nakskov Fjord og cykelfærgen til Onsevig ogLangø. Generelt skal færgehavnene dog primært målrettes ogdesignes til korte ophold, hvor trafikanterne ofte vil oplevedirekte til- og frakørsel uden ophold.
På tegningen ses forslaget til udformning af Tårs Færgehavn, med et mindre vel-komstcenter placeret ved siden af færgelejerne. I bygningen kan man få introduktiontil Lollands klima-, energi og miljøsatsning, og fra terminalen er der omstigning tilfjordens postbåd og cykelfærge til Langø og Onsevig.
Nye færgehavne ¶
21
RUTE
Syddanmark synkerhavspejlet stiger.
Rute 9 i det nye klimaI Syddanmark synker landet 1-2 mm om året, og har gjortdet konstant siden sidste istid. Samtidig stiger verdensha-vene. Hvor meget er der usikkerhed om. Mens arbejdet mednærværende rapport har stået på, har FNs klimapanel endnuengang lagt til. Samtidig er klimaet ved at blive ændret medhyppigere og kraftigere storme. Derfor er man nødt til atindtænke klimaet i det samlede rute 9 koncept for at gøre detlangtidsholdbart. Der er særlig to steder, hvor det er relevant.Ved Lunkebugten på Tåsinge, ligger hovedlandevejen lavt udtil kysten. Her vil det være naturligt at placere den nationalecykelrute på et dige ud til kysten, således at vejanlægget ikkeoversvømmes. Desuden er det nærliggende at sammentænkeen passage af havneløbet i Nakskov med en højvandssikringaf byen. De nye virksomheder på det gamle værftsområdeligger i kote 1,73. Sidste større højvande nåede helt op til kote1,80, og FNs klimapanel forudser at der skal lægges en metermere på. Lolland kommune vurderer at 1750 arbejdspladser erafhængige af Nakskov Havn, og har på denne baggrund i 2007støttet en uddybning af sejlrenden fra havnen til Langelands-bælt til 100 millioner.
Sammentænkning af ny vejpassage ved havneløbet til Nakskov, med stormflodssikring.
Fra omvej til smutvej
FOTO: JAN KNUDSEN
Dagen derpå efter højvande i Nakskov havn i november 2006, hvor vandstanden var 180 cm over daglig vande, oghvor huse, biler og belægning blev beskadiget.
Den klimatilpassede vejforbindelse på tværs af Tåsinge sammentænkt med et nyt digeved Lunkebugten, der også anvendes til national cykelrute.
Rute 9 i det nye klima ¶
23
FOTO: JAN KNUDSEN
RUTE
Rute 9 skal løfte regionentil en af Europas fem førende cykelferiedestinationer.
Cyklen i den regionale vækstNår man i Danmark udvikler faste forbindelser er der ikketradition for, at cyklerne har den store plads. Det er der mangetekniske og økonomiske grunde til. I denne region forholder detsig imidlertid anderledes. Turismen på Sydfyn er en væsentlig delaf den lokale økonomi og selvforståelse, og feriecyklingen er envæsentlig del af den lokale turisme. Derfor har det været naturligtat indtænke cyklens rolle i det samlede rute 9 udspil. Det hængernaturligvis også sammen med at Tyskland er Europas førendecykelferieland, med en årlig vækst på 10%.Det opdager man med det samme når man idag kommer til Femern.For at sætte afstandene i perspektiv, så er der mindre end endags cykling fra Burg på Femern til Svendborg på Fyn. Vel atmærke for en utrænet hverdagscyklist.Cyklen egner sig rigtig godt til landskaberne og byerne langsrute 9. Cyklen og cyklisterne er generelt meget hensynsfuldeved omgivelserne. De larmer normalt ikke, laver ikke nogenulykker og har generelt et højt døgnforbrug, da det trods alt erbegrænset hvad der kan læsses på cyklen. Som en afledt effektkan forbedrede forhold ved de nationale cykelruter komme delokale cyklister til gavn.
Cykelsti på Femernbroen - en vindafskærmet attraktion i 70 meters højde. Tyskland har Europashøjeste vækst indenfor feriecykling. Med Femernforbindelsen kobles Lolland, Langeland og Sydfynpå det Europæiske cykelrutenet.
Fra omvej til smutvej
Cykelruter i Svendborg kommune.De nationale, regionale og heltlokale cykelfremmeinitiativer sam-mentænkes i en helhed med restenaf regionen omkring Femern.
FeriecyklisterneFritidscyklisterHverdagscyklister
55
50
88
Femern er idag en veletableret cykelferieø. Det kan styrkebåde Femern og syddanske udkanter, at cyklen indtænkes i denkommende Femernforbindelse.
8
82
Cyklen i den regionale vækst langs rute 9 ¶
25
RUTE
Landets største koncentration afsmå færgeruter.
En ny måde at tænke færgetrafik påEn reduceret overfartstid på Spodsbjerg-Tårs er en af devæsentligste forudsætninger for udviklingsperspektiverne ien opgradering af rute 9. Der foreslås indsat to hurtigfærgermed en marchhastighed på 40 knob. Med en besejling, der tagerhensyn til de forventede sejlmæssige miljøkrav, vil overfarts-tiden kunne reduceres til 18 minutter. Det åbner mulighed foren sejlplan med afgang hver halve time fra begge færgehavne.Færgerne foreslås en kapacitet på 50 biler eller tilsvarendeantal lastvogne og 300 passagerer. Derved kan rutens kapacitetøges med ca. 100 % i forhold til i dag.Der anlægges nye færgeanlæg på begge sider med overdæk-kede opmarchfelter og passagerfaciliteter, der skal smidiggøreterminaltiden i færgehavnene. Desuden forsynes tilkørselsve-jene med krybespor over en strækning på fire-seks kilometerfor ilandkørende trafik.I den lille skala foreslås der etableret en fodgænger- ogcykelfærge imellem Vindeby og Svendborg med en relativt højfrekvens. Målet er at skabe et godt alternativ for den lokalebilkørsel imellem Tåsinge og Svendborg, og derved frigørekapacitet på Svendborgsundbroen, der i dag er præget aftrængsel i myldretiden. I den helt lille skala foreslås der indsaten sommerbåd imellem Rudkøbing og Vemmenæs. Hensigten erat videreudvikle den nationale cykelrute 8, og give et bidrag tilden lokale oplevelsesøkonomi og landdistriktudvikling.
Færgen er en del af bybilledet og den lokale selvforståelse.
Hollandsk cykel- og fodgængerfærge.
Fra omvej til smutvej
Det er både en styrke og en svaghed atområdet har landets største koncentrationaf små færgeruter.
Færgeruter
Svendborgsundbroen er den eneste forbindelse imellem Tåsinge og Fyn.Fodgænger og cykelfærge skal medvirke til at reducere lokaltrafikken.
Cykel- og fodgængerfærgen imellem Vindeby og Svendborg kanaflaste Svendborgssundbroen fra biltrafik, og være etnytænkende led i Den nationale Cykelrute 8.
En ny måde at tænke færgetrafik på ¶
27
RUTE
De aflastede veje genbruges til moderne cykelvejeog de genoplivede landsbyer.
Genbrug af de aflastede vejeNår man bygger nye veje bliver der som regel altid noglemiljøbelastede vejstrækninger til overs. Det er veje, som i årtierhar slidt på omgivelserne, og som er indrettet til trafikmængderog fremkommelighed der er i ubalance med omgivelserne.I Danmark er der god faglig viden om hvordan man genanvenderdisse aflastede veje. Men erfaringerne viser også at deaflastede veje skal indrettes til deres nye funktion i forbindelsemed anlægsprojekterne. Med etableringen af omfartsvejeved Bregninge og Lundby på Tåsinge, skal genoplivningen aflandsbyerne også her indgå i det samlede anlægsprojekt. Idager det meget brede trafikanlæg med masser af vejudstyr, derpræger disse landsbyer. Fjerner man blot trafikken, så kan detFyn har fået en bred vej imellem Svendborg og Odense, som erblevet til overs efter åbningen af motorvejen. Den aflastedevej indgår i dette oplæg, som en nødvendig anlægsopgave.Den 10 meter brede vej skal i fremtiden have en indretningsom lokalvej og supercykelrute for de hardcore cykelpendlereæstetiske miljø og trafiksikkerheden blive endnu mere belastet.Derfor skal de store vejarealer indgå i en områdefornyelses-proces omkring de nuværende bygennemfarter, således at dersom en led i det samlede projekt fremkommer nogle smukkelandsbyer, der æstetisk hviler i sig selv - med de udviklingsmu-ligheder dette indebærer.
Her lå der tidligere en ti meter bredhovedlandevej, hvor trafikken imellemSvendborg og Odense i årtier sled påomgivelserne. I fremtiden en fredelig,hurtig bredbåndsforbindelse for Fynscyklende hardcore langdistance pendlere.Fra omvej til smutvej
Ombygning af bygennemfarter ogaflastede veje
Nedklassede veje ombyggettil lokalveje og cykelruterBygennemfarter dermiljøprioriteres
imellem Svendborg-Kværndrup-Ringe-Odense. Asfaltbanen skalreduceres, hastighedsniveauet for biltrafikken begrænses ogenkelte steder ved byerne genanvendes de store asfaltflader tilnødvendige trafiksikkerhedsforbedringer eller anlæg af separatecykelstier. Den reducerede kørebane skaber store sammenhæn-gende friarealer, som muliggør omfattende beplantninger indenforrammerne af beplantningsvejreglerne. Her kan cyklisterne oplevede lægivende klassiske fynske hegn, der kan medvirke til at gørecyklen anvendelige en større del af året.Også på Lollandssiden bliver der vejanlæg til overs.Bygennemfarten i Halsted, bør miljøprioriteres med størrerespekt for det karakteristiske okkerfarvede bygningsmiljø.Den brede hovedlandevej imellem Halsted og Stokkemarkeindrettes til den mere beskedne trafik med større fokus pålokaltrafik og turisme. En stor del af denne strækning løberigennem Knuthenlund Gods, der i disse år foretager Danmarks-historiens største omlægning til økologisk drift. Den fremtidigedrift og udformning af vejomgivelser bør naturligt på dette stedvære en del af den samlede landskabsplan.Lundby - en landsby i Svendborg kommune, hvor hovedlande-Troense - en anden af kommunens landsbyer på Tåsinge, hvordet helstøbte miljø dominerer.vejstrafikken helt dominerer landsbymiljøet.Halsted er kendt for sit fine bygningsmiljø med de mangeokkerfarvede huse kalket med jernvitriol. Dette unikke kulturmiljøbør i fremtiden forskånes for den gennemkørende trafik.
Renovering af de aflastede veje ¶
29
RUTE
En ny nabo åbner sig i områderne Slesvig-Holsten,Mecklenburg og Vorpommern.
På skinner fra Syddanmark til SydeuropaBilturen igennem Tyskland er ofte præget af bilkøer ved destore byer og af uforudsigelige rejsetider. Nogle kører omnatten og andre kombinerer bilen med biltoget fra Altona, derbringer familien sikkert til München, Verona eller Basel.De eksisterende biltogsalternativer er imidlertid ikkeoptimale, og slet ikke når man kommer fra Skandinavien.Man skal igennem trafikken ved Hamborg, og terminalen iAltona er vanskelig at finde i et hjørne af godsbaneterrænet,der iøvrigt er helt uden terminalfaciliteter i forbindelse medbiltoget. Etableringen af den faste forbindelse over Femerngiver nye muligheder for at udvikle biltogsalternativer.I fremtiden er der således mulighed for at tage hjemmefraSvendborg efter aftensmaden, købe ind til rejsen i terminalen påSydlolland, hvile ud med en god bog på turen igennem Europa ogden kommende formiddag nyde sin expresso på en fortovscaféDer er god plads på den danske side, og biltogsterminalenkan få sin egen motorvejsafkørsel med moderne terminal-faciliteter. Med en udvikling af rute 9, vil køretiden til en nybiltogsterminal på Sydlolland være to timer eller derunder formere end to og en halv millioner mennesker. Hertil kommer etyderligere potentiale for nordmænd og svenskere.
Det pakkede biltog på vej over Femernforbindelsen med kurs imod Sydeuropa.
Fra omvej til smutvej
Kvalitetstid på motorvejen på vej på ferie?
i Toscana. Et attraktivt alternativ til dem, der ikke værdsætterden særlige stemning på de tyske motorveje. Men også etregulært regionalt udviklingsperspektiv med både direkte ogafledte arbejdspladser. Biltogsterminalen vil eksempelvis haveen naturlig placering på Sydlolland tæt på Femernforbindelsen,hvor også nordens største feriecenter findes. Biltoget kanbringe kunder den anden vej, og med en udbygning af rute 9, vilSvendborgs Cittaslow koncept medvirke til at give emsempelvisLalandias gæster gode endagsoplevelser.
Efter en god nats søvn på turen igennem Europa, kan man veludhvilet tage på markedet i Norditalien.
På skinner fra Syddanmark til Sydeuropa ¶
31
RUTE
Arbejdspladser, økonomisk vækstog bosætning på de danske øer i fremtiden.
Øerne i 2018I 2018, når den faste forbindelse over Femernbælt indvies,kan de kulturelle, kommercielle og trafikale forbindelserimellem Fyn, Langeland, Lolland, Falster, Femern og det øvrigeNordtyskland allerede være i god udvikling. Mange initiativerkan sættes i værk længe før Femernforbindelsen indvies.Det kan medvirke til at understøtte den faste forbindelse ogdens afledte regionale effekter. En modernisering af færge-driften på Spodsbjerg-Tårsoverfarten med CO2neutral driftog hurtigfærger behøver ikke at vente til 2018. Den mentalefaste forbindelse skal slet ikke vente på den fysiske fasteforbindelse, men derimod være etableret og velforberedt påinfrastrukturens nye muligheder.Frem for alt har de sydfynske kommuner en vision om, at dekommende års fokus på Femernforbindelsen, giver anledningtil at træffe en række strategiske valg. Og det er valg derafgørende kan forbedre regionens økonomi og ændre bosæt-ning, levevilkår og befolkningssammensætning i områdetsudkantsområder. Den regionale udvikling starter med at letteadgangen til området - både for tilflyttere, turister, varer, videnog for nye virksomheder.
Fra omvej til smutvej
Femernforbindelsen er mere end en fastforbindelse. Det er også en mental broforbindelse, der kan styrke de regionaleudviklingsmuligheder på tværs af Østersøen og Langelandsbælt. På billedet ses havnen i Eckernförde.
Øerne i 2018 ¶
33
RUTE
En positiv synergieffekt mellemSyddanmark og Nordtyskland.
KulturbroenDer er i Svendborg gode erfaringer med omstillingen til ennutidig videns- og oplevelsesøkonomi, hvor der i kølvandet påkulturen følger handelsmæssige og kommercielle relationer.Fynboerne har desuden konkrete erfaringer med etableringenaf Storebæltsforbindelsen, og forstår derfor hvor stor enbetydning Femern Bælt-forbindelsen kan få for erhvervsliv,arbejdsmarked, investeringer, universiteter og forskning.Men betingelsen for det fulde udbytte er, at folk i Nordtysklandog Syddanmark lærer hinanden bedre at kende – og her skalkulturen være fødselshjælper.Selvom beslutningen om den faste forbindelse er forholdsvisny, er der allerede iværksat en bred vifte af udviklingsinitiativertil glæde for befolkningen i Nordtyskland og i Syddanmark.Svendborg kan med sit blomstrende kulturliv og Cittaslowkoncept give sit helt specielle bidrag til de faste kulturelleforbindelser på tværs af Østersøen.
Tidligere var smakkejollerne øernes forbindelse til omverdenen.I dag et eksempel på bevaring af et værdifuldt kulturmiljø, der bidrager til den lokale oplevelsesøkonomi.
Fra omvej til smutvej
I fremtiden en times transport imellem Rudkøbing og Burg- med de udviklingsmuligheder det indebærer.
Den mentale Femernforbindelse ¶
35
RUTE
ZusammenfassungDänemark und Deutschland haben vereinbart eine feste Ver-bindung über den Fehmarnbelt zu etablieren, und das dänischeParlament hat das Projektierungsgesetz Angenommen.Die Fehmarn Verbindung soll in erster Linie die Verkehrver-hältnisse zwischen Dänemark und Deutschland verbessernund ins besondere eine markante Verbesserung des verkehrszwischen Kopenhagen und Hamburg ergeben. Die Insel Fyn istder grünen Garten Dänemarks, und mit diesem Ideevorschlagwird ein Dialog eröffnet, wie wir die Zukunftsmöglichkeiteneiner Fehmarn-Verbindung verstärken können, und wie die neueInfrastruktur der Beginn einer neuen positiven Entwicklungeiner Region sein kann, die mittlerweile witschaftlich undDemo-grafisch belastet ist.Es liegen einige Ideevorschläge vor, wie man die Insel Fyn und dieFehmarn-Verbindung näher zusammen bringen kann. In ersterEs wird vorgeschlagen, dass die Straßen auf beiden Seiten desLangeland Belts modernisiert werden. In einigen Fällen mit ganzneue Möglichkeiten so das die Sicherheit im Straßenverkehrverbessert wird. Die vorgeschlagene Modernisierung wird, inkombination mit der effektiven Terminalzeit in den Fährenhäfen,das Modell 20-20-20 ergeben. 20 Minuten von Svendborg nachSpodsbjerg, 20 Minuten auf dem Langeland Belt und 20 Minutenvon Tårs nach Holeby auf Lolland. Insgesamt wird die gesamteFahrzeit eine Stunde mit der neuen Entwicklung betragen.Linie geht es um die Fähren-Verbindung Spodsbjerg-Tårs, hiermüssen CO2 neutrale Schnellfähren eingesetzt werden. Mit denzufünftigen Schnellfähren wird es erwartet, dass die Segel-Zeitmit 18 Minuten reduziert werden kann. Diese Veränderungenhaben die Grundlage für erhebliche Verbesserungen vonStraßen und öffentlichen Verkehrsmitteln in Süddänemark.
Fra omvej til smutvej
Mit dem gleichen Modell wird vorgeschlagen, das die öf-fentlichen Verkehrsmittel modernisiert werden, in bezug aufdie reduzierte Fahrzeit der Fähre, so dass die gesamte Reiseauch hier auf eine Stunde reduziert wird. Es wird vorgeschlagen,dass ein schnell Wasserstoff Bus mit Sitz in Svendborg Westbis zum neuen Bahnhof auf Lolland fahren soll, mit dem Ziel dieinternationalen Züge erreichen zu können.Schließlich werden die schwächeren Verkehrsteilnehmer - vorallem Radfahrer – besondere Rücksichtsnahme in diesemEinleitungsvortrag bekommen. Dafür gibt es zahlreicheGründe. Die ganze Idee eine Aktualisierung der Route 9 ist eineRegionale Entwicklungsperspektive zu erstellen. Hier tauchtder Radverkehr in mehreren wichtigen Zusammenhängen auf.In erster Linie, kann ein besserer Zusammenhang zwischenden nationalen und den europäische Netzwerken der Radwege
geschaffen werden, die einen positiven Effekt in Süddänemarkgeben. Deutschland ist das führende Urlaubsland für Radfahrerin Europa, mit einem jährlichen Wachstum von 10%, und Süd Fynliegt nur ein Fahrradstag von Fehmarn entfernt. Zudem gibtees auch mehrere Möglichkeiten einen regionalen Einsatz für diealltags Radfahrer zu erzielen.
Zusammenfassung ¶
37
RUTE
SummaryDenmark and Germany have entered an agreement concerningthe construction of a permanent connection over the FehmarnBelt and Danish parliament has passed a law regarding theplanning of this. The Fehmarn connection will first andforemost improve the traffic conditions between Denmarkand Germany and specifically the connections betweenCopenhagen and Hamburg.Funen is the “Garden of Denmark” and wants with this initiativeto open the dialogue on how to strengthen the future Fehmarnconnection and how the new infrastructure can be the start of anew positive development in the regions’ peripheral areas, whichcurrently suffer from limited financial resources and a negativepopulation growth.The initiative suggests how Funen and the future Fehmarnconnection can close the gap in traffic terms. It concerns firstand foremost an improvement of the Spodsbjerg-Tårs routeby taking faster ferries into use and by making the route CO2neutral. Taking the sailing restrictions within the LangelandBelt into consideration, the crossing time can be reduced by18 minutes. This is therefore the foundation for considerablyimproving road transport and public transport in SouthernDenmark. Upgrading of the roads on both sides of the LangelandBelt has been proposed; in certain stretches the construction ofcompletely new roads and along the whole route a new design thatwill improve the driving experience and road safety.Last but not least vulnerable road users are discussed. Cyclistsare given a lot of consideration in the proposal. And there aremany good reasons for this. The complete picture of the moder-nisation of Route 9 very much concerns regional developmentperspectives. Cycle traffic is featured here in many importantcontexts. A better connection between national cycle routesand European cycle routes could have positive synergies inSouthern Denmark. Germany is Europe’s leading cycle holidaycountry with a yearly growth of 10% and Southern Funen is lessthan a one day cycle from Fehmarn. Everyday cyclists are alsoconsidered on various levels of the regional initiative.The proposed modernisation will, in combination with a flexibleand effective terminal time, facilitate a 20-20-20 model.“20 minutes” from Svendborg to Spodsbjerg, “20 minutes” cros-sing the Langeland Belt and “20 minutes” from Taars to Holebyon Lolland - all in all, one hour’s future transport time from theSvendborg motorway junction to the Fehmarn Belt connectiontogether with the development possibilities this implies.In the same manner, it has been suggested that public trans-port should be modernised in conjunction with the shortenedcrossing time, so that it also can offer a transport time of justone hour. With departure from Svendborg West a hydrogenbus transport proposes to link up with the new railway stationon Lolland, from where there is a connection to internationaltrain lines.
Fra omvej til smutvej
Summary ¶
39
Fra omvejFemerntil smutvejFyn og
