Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del Bilag 492
Offentligt
691871_0001.png
691871_0002.png
Århus, 25. maj 2009
Til Folketingets Trafikudvalg.Fra:Mads Mikkel TørsleffHerambsgade 4 3. th8200 Århus N
Vedrørende: Godstransport på jernbane.Kære trafikpolitikere.På transportmagasinet.dk kunne man den 21. maj læse en artikel ”Tiden er til Jernbane”,hvori direktøren for DB Schenker Rail Scandinavia giver udtryk for, at den foreslåedekombiterminal i Køge er overflødig, al den stund, at den eksisterende kombiterminal i Høje Tåstrupkun udnyttes op til 20 %. Især nævnes manglende plads til oplagring af gods som et problem iforhold til at kunne håndtere større godsmængder og dermed øge undyttelsesgraden af terminalen.Se artikel:http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=105180019Tillad mig desuden at komme med et forslag til en billigere løsning, i forhold til at skabeøget kapacitet for godstog på den sønderjyske hovedbane uden at udbygge til to spor mellemTinglev og Padborg. En udbygning til 2 spor er vedtaget mellem Vamdrup og Vojens, og det ermeget positivt. Jeg har forståelse for, at en videre udbygning mellem Padborg og Tinglev er megetdyr, det sidste ministeren opyste var en pris på ca. 1 mia. kroner.Men i lyset af, at flere virksomheder mig bekendt lider under, at kapaciteten i Sønderjyllander dårlig, bl.a. Lego og A. P. Møller-Mærsk1som ikke har mulighed for at få tildelt kanaler for deresgods fra Jylland mod Tyskland og Europa, kunne en billigere løsning end dobbeltspor Tinglev-Padborg være en renovering af skinnerne på Tønder-Tinglev. Her er der jo blot tale om, ateksisterende skinner og sveller skal udskiftes – traceen er fuldstændig intakt.En sådan løsning kunne suppleres med en nordlig udfletning fra hovedbanen til Tønder-banen nord for Tinglev, jf. grafikken nedenfor. Det må alt andet lige være en væsentligt billigereløsning end den fortsatte udbygning af dobbeltspor til Padborg – en udbygning som jo medtrafikforliget er skudt til hjørnespark.Omkørsel ad Tønder-Tinglev banen og videre over Niebüll til Hamborg udgør selvfølgeligen omvej på anslået 30-35 km for et godstog, men hvis alternativet er, at godstoget slet ikke kan fåtildelt de nødvendige kanaler, og godset således køres på lastbil, ja så er det måske en god idé.Sønderborgbanen skal efter planen renoveres 2010. Man kunne givetvis spare en del penge,ved at renovere Tønder-Tinglev banen i samme ombæring, i stedet for som to separaterenoveringsprojekter.Mvh.Mads Mikkel Tørsleff1 Ifølge dagbladet Børsen den 07.10. 2008 (Artiklen: ”Lego tvinges til lastbiltransport”) og dr.dk:(http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Billund/2008/10/07/082646.htm) må Lego køre sine varer fraBillund til Hamborg, og først dér omlaste til jernbane, idet der ikke er kapacitet på den sønderjyske bane. Lego vilmeget gerne omlaste til jernbane allerede i Taulov og dermed spare miljøet for 70 ugentlige lastbiltransporter.Jeg er ganske sikker på, at A. P. Møller-Mærsk, i forbindelse med den nye containerterminal i Århus, har givetudtryk for, at man ikke kan/vil benytte jernbanen til transport af containere sydpå mod Europa, da banen først skaludbygges. Jeg har dog ikke på stående fod kunnet finde en henvisning.
Forslag til nordlig udfletning fra hovedbanen nord for Tinglev:
Kilde: Google Earth.