TRU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 440: Beretning fra Rigsrevisionen om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1Indledning .................................................................................................................... 5A. Baggrund for undersøgelsen ................................................................................ 5B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7Udviklingen på bilsynsmarkedet .................................................................................. 8A. Kvaliteten af bilsyn ................................................................................................ 8B. Prisen på bilsyn................................................................................................... 12C. Tilgængelighed til bilsyn...................................................................................... 14Oplysninger om usynede biler og færdselssikkerhed ................................................ 15A. Registeroplysninger om biler, der ikke godkendes rettidigt ved syn ................... 15B. Sammenhænge mellem færdselsulykker og kvaliteten af bilsyn ........................ 17Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn ........................................................................ 18A. Tilrettelæggelse og udførelse af tilsynsbesøg .................................................... 18B. Kriterier for godkendelse, risikovurdering og tilsynsbesøg ................................. 21C. Risikovurdering ................................................................................................... 22Departementets opfølgning på Færdselsstyrelsens effektivitet ................................. 27A. Transportministeriets departements opfølgning.................................................. 27

1. Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkendeStatens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en genereldebat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt over-skud på omkring 130 mio. kr. Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004og liberaliseringen af syn den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005for 480 mio. kr. Derved kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne bi-ler, mens Færdselsstyrelsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksom-heder. Styrelsens tilsyn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.2. Denne beretning handler om bilsyn efter liberaliseringen.3. Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked var, som det fremgik af bemærknin-gerne til lovforslaget, både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at ingen kom til atbetale mere for at få synet sin bil, og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder atder kom flere syns- og omsynssteder.4. Kvaliteten af et bilsyn er høj, hvis synsvirksomheden har vurderet bilens tilstand korrekt.Det er helt afgørende ved enhver myndighedsopgave, uanset om opgaven udføres af offent-lige institutioner eller private virksomheder, at afgørelsen er korrekt. Dette skyldes både ethensyn til færdselssikkerheden og til borgernes retssikkerhed.5. Færdselsstyrelsen skal medvirke til at sikre, at kvaliteten af bilsyn er høj, bl.a. ved at vur-dere, om synsvirksomhederne træffer korrekte afgørelser. Styrelsen aflægger tilsynsbesøghos synsvirksomhederne og kan således kontrolsyne biler efter syn, hvor en netop synet bilbliver synet igen af Færdselsstyrelsen. Ved et sådant kontrolsyn efter syn vurderer styrelsenkvaliteten af et konkret bilsyn.6. Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevne køre-tøjer og påhængskøretøjer er det retlige grundlag for periodiske syn. Direktivet kræver bl.a.,at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og af høj kvalitet. Da det er Transportmi-nisteriets opgave at implementere EU-reglerne i Danmark, er det dermed ministeriets op-gave at tilrettelægge organiseringen af bilsyn.Der er ingen EU-krav til, om det er en offentlig institution eller en privat virksomhed, der skalsyne bilerne.7. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der var be-hov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelæg-ge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.8. Rigsrevisionens undersøgelse er iværksat af egen drift i januar 2008. Undersøgelsenhandler om periodiske syn af personbiler (lette køretøjer under 3.500 kg). Mere end 60 %af danske køretøjer er personbiler.

UNDERSØGELSENS RESULTATERRigsrevisionen vurderer samlet, at forventningerne til liberaliseringen kun delvist erindfriet, og at Færdselsstyrelsens tilsyn bør forbedres. Transportministeriets departe-ment har ikke aktivt fulgt op på liberaliseringen af bilsyn, selv om området har en mar-kant betydning for færdsels- og retssikkerheden.Denne samlede vurdering er baseret på følgende:Forventningerne til liberaliseringen af myndighedsopgaven med bilsyn var bå-de høj kvalitet, uændret eller faldende pris og øget tilgængelighed. Forventnin-gerne til tilgængelighed er blevet indfriet, mens forventningen til pris kun erindfriet i begrænset omfang. Transportministeriet kan ikke dokumentere, atforventningen til høj kvalitet er indfriet.Kvalitet•Udviklingen i resultatet af Færdselsstyrelsens kontrolsyn efter syn har været ne-gativ. Andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008.Heraf vedrørte 1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Færdselsstyrel-sen registrerede først kontrolsyn efter syn fra medio 2007, og datagrundlaget erderfor begrænset. Ministeriet anvender andre parametre, men har ikke dokumen-teret, hvordan de indgår i en samlet kvalitetsvurdering. Rigsrevisionen anbefaler,at ministeriet arbejder systematisk med at dokumentere kvaliteten af bilsyn, her-under fastlægger et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er tilfredsstillende.

Færdselsstyrelsen har ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.•Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg markant siden 2005, så hvertsynssted typisk får 4-8 tilsynsbesøg årligt. For 1. kvartal 2008 viste opgørelsen, atkun under 8 % af tilsynsbesøgene var målrettet risikobetonede virksomheder.Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbe-søgene, da styrelsen netop her finder synsvirksomheder, som ikke opfylder kva-litetskravene for bilsyn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg vil kunne frigive resur-ser til flere målrettede tilsyn. Ministeriet er enig heri.Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen i højere grad kontrolsyner biler efter synbåde ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg. Det skyldes, at styrelsenderved konkret kan vurdere kvaliteten af bilsyn. Ministeriet er enig i, at kontrolsynefter syn er den bedste metode til kontrol af synenes kvalitet.Færdselsstyrelsen har ikke fyldestgørende kriterier, der dokumenterer, hvordanstyrelsen godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder, menvil nu mere præcist beskrive og eksemplificere processer og metoder.Færdselsstyrelsen risikovurderer ikke synsvirksomhederne ensartet. Derfor erdet uvist, om styrelsen i sidste ende udvælger de mest risikobetonede virksom-heder til et målrettet tilsyn.Færdselsstyrelsen får i 2009 elektronisk adgang til synsrapporter på samme ni-veau, som Statens Bilinspektion havde. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsenaktivt bruger disse data for i væsentlig grad at forbedre risikovurderingen af syns-virksomhederne.

10. Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkendeStatens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en genereldebat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt overskudpå omkring 130 mio. kr. Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004 ogliberaliseringen af syn den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005 for480 mio. kr. Derved kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne biler,mens Færdselsstyrelsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksomhe-der. Styrelsens tilsyn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.11. Denne beretning handler om bilsyn efter liberaliseringen.12. Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer, L 201 af 24. marts 2004 (her-efter lovforslaget), vedtaget som lov om godkendelse af syn og køretøjer, nr. 473 af 9. juni2004. Forventningerne var både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at synsvirk-somhederne ville konkurrere på pris, så ingen kom til at betale mere for at få synet sin bil,og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder at der kom flere syns- og omsyns-steder.13. Kvaliteten af et bilsyn er høj, hvis synsvirksomheden har vurderet bilens tilstand korrektog dermed hverken overser fejl eller stiller for høje krav til bilen. Det er helt afgørende vedenhver myndighedsopgave, uanset om opgaven løses af offentlige institutioner eller privatevirksomheder, at afgørelsen er korrekt. Dette skyldes både et hensyn til færdselssikkerhe-den og til borgernes retssikkerhed.14. Færdselsstyrelsen skal medvirke til at sikre, at kvaliteten af bilsyn er høj, bl.a. ved at vur-dere, om synsvirksomhederne træffer korrekte afgørelser. Styrelsen aflægger tilsynsbesøghos synsvirksomhederne og kan således kontrolsyne biler efter syn, hvor en netop synet bilbliver synet igen af Færdselsstyrelsen. Ved et kontrolsyn efter syn vurderer styrelsen kvali-teten af et konkret bilsyn.15. Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevnekøretøjer og påhængskøretøjer er det retlige grundlag for periodiske syn. Direktivet kræverbl.a., at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og af høj kvalitet. Da det er Trans-portministeriets opgave at implementere EU-reglerne i Danmark, er det dermed ministerietsopgave at tilrettelægge en organisering af bilsyn.Der er ingen EU-krav til, om det er en offentlig institution eller en privat virksomhed, der skalsyne bilerne.

16. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der varbehov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrette-lægge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.17. Rigsrevisionens undersøgelse er iværksat af egen drift i januar 2008.Sådan virker det danske bilsynssystem18. Ved et bilsyn kontrollerer en synsmedarbejder, at bilen lever op til tekniske krav for færd-selssikkerhed og miljø. Jo højere kvalitet af bilsyn, jo bedre færdselssikkerhed, miljø og rets-sikkerhed. Periodiske syn af personbiler blev indført den 1. januar 1998 og indebærer, atpersonbiler skal til syn 1. gang efter 4 år og derefter med 2 års mellemrum. Erhvervsbilerskal synes hvert år.19. Figur 1 viser aktører og processer omkring bilsyn.Figur 1. Aktører og processer omkring bilsynTransportministerietsdepartementCRMCentral-registeretfor Motor-køretøjerIndkaldelse af bilerGodkendte bilerFærdselsstyrelsenTilsynsafdelingenVirk.dk

20. De grønne pile viser synsprocessen for et periodisk syn. På baggrund af oplysninger fraCentralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), der ligger i SKAT, indkalder Færdselsstyrelsenbiler til syn. Bilens ejer fremstiller den til syn hos en synsvirksomhed inden en tidsfrist. Hvisdette ikke sker, sender Færdselsstyrelsen en erindringsskrivelse, og hvis bilen fortsat ikkegodkendes ved syn, anmoder CRM politiet om at inddrage bilens nummerplader.Synsvirksomhederne registrerer bilens fejl og mangler i en synsrapport, som bilejeren får.Resultatet ”godkendt” betyder, at der ikke er fundet fejl ved køretøjet. Resultatet ”betingetgodkendt” betyder, at der er fundet fejl ved køretøjet, som ejeren af køretøjet typisk selvkan udbedre, og køretøjet skal derfor ikke til omsyn. Hvis resultatet er ”kan godkendes efteromsyn”, skal køretøjet til omsyn, efter at fejlene er udbedret. Omsyn kan foregå i en syns-virksomhed eller i en omsynsvirksomhed. I 2008 skulle ca. 20 % af bilerne til omsyn.

21. De røde pile viser, at Transportministeriets departement fører tilsyn med Færdselssty-relsen, og Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne.Færdselsstyrelsen tillader en syns- eller omsynsvirksomhed at etablere sig og fører tilsynmed syns- og omsynsvirksomheder. Efter et tilsyn udleverer Færdselsstyrelsen en tilsyns-rapport til syns- og omsynsvirksomheden. I yderste konsekvens kan Færdselsstyrelsen ind-drage virksomhedens tilladelse til at drive syn eller omsyn.En ekstern kontrolinstans kontrollerer synsvirksomhedens kvalitetsstyring én gang årligt vedeksterne audits, mens en reparationskontrolordning kontrollerer omsynsvirksomhederne 2gange årligt.22. De sorte pile viser, at resultatet af bilsynet indrapporteres elektronisk til Færdselsstyrel-sen via eSyn, og resultatet af omsynet indrapporteres via Virk.dk. Færdselsstyrelsen under-retter CRM om godkendte biler. De sorte pile viser videre, at Færdselsstyrelsen modtagerresultaterne af de eksterne audits.23. I 2007 indkaldte Færdselsstyrelsen 1.031.250 biler til syn, men der blev kun foretaget939.769 syn. Færdselsstyrelsen sendte 130.230 erindringsskrivelser ud, og CRM sendte33.587 anmodninger om nummerpladeinddragelse til Rigspolitiet.

25. Undersøgelsen er tidsmæssigt primært afgrænset til perioden 2005-2008. Undersøgel-sen omfatter periodiske syn af personbiler (lette køretøjer under 3.500 kg). Mere end 60 %af danske køretøjer er personbiler. Undersøgelsen omfatter ikke en gennemgang af fast-sættelsen af gebyret, der finansierer Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn.26. Andre lande har ligesom Danmark liberaliseret bilsynsmarkedet. Modellerne er dog såforskellige fra den danske, at det ikke har været aktuelt at inddrage de udenlandske erfarin-ger i denne beretning.27. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen holdt møder med relevante perso-ner i Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen. Rigsrevisionen har også del-taget i tilsynsbesøg med Færdselsstyrelsen samt brevvekslet med og gennemgået dokumen-ter fra Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om re-sultatkontrakter, interne arbejdsdokumenter og Færdselsstyrelsens tilsynsstatistik. Rigsre-visionen har på baggrund af tilsynsstatistikken foretaget forskellige beregninger, fx af antaltilsynsbesøg pr. virksomhed og resultatet af disse.Rigsrevisionen har videre indhentet oplysninger fra CRM hos SKAT og fra Rigspolitiet.28. Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet, Justitsministeriet og Skat-teministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen.

30. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om godkendelse og syn af køretøjer, atdet retlige grundlag for gennemførelse af periodiske syn er Rådets direktiv 96/96/EF af 20.december 1996. Det kræver bl.a., at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og afhøj kvalitet. Liberaliseringen ændrede ikke på dette grundlag. Det er derfor en central for-ventning i lovforslaget, at det liberaliserede bilsynsmarked sikrer en høj kvalitet af bilsyn.31. Færdselsstyrelsen bruger bl.a. landsgennemsnittet for omsynsprocent og fejlrate somindikatorer på, hvordan kvaliteten af bilsyn udvikler sig. Omsynsprocenten er den procent-del af alle gennemførte periodiske syn, som resulterer i afgørelsen omsyn. Fejlraten define-res som antal fejl, synsvirksomhederne finder på biler, fordelt på 3 aldersgrupper. Inden forhver aldersgruppe af biler findes der 5 grupper af fejl.Fejlraten32. Færdselsstyrelsen har oplyst, at fejlraten i perioden 2005-2007 har ligget inden for etspænd på 2,8-3,1 fejl, mens fejlraten før 2005 ikke er oplyst. Fejlraten kan derfor ikke bru-ges til at vurdere udviklingen i kvaliteten før og efter liberaliseringen.Omsynsprocenten33. Transportministeriet har oplyst, at omsynsprocenten altid har været anvendt som indi-kator for kvalitet, og at den er lige valid før og efter liberaliseringen.Omsynsprocenterne for samtlige syn for perioden 2001-2008 er anført i tabel 1.

34. Det fremgår af tabellen, at omsynsprocenten var 19,4 % i 2001 og 19,8 % i 2004, og atden svingede mellem 18,0 % og 19,8 % i perioden 2001-2004. Omsynsprocenten var i gen-nemsnit 18,9 % i perioden 2001-2004.Niveaustigningen fra 19,8 % i 2004 til 22,4 % i 2005 skyldes ifølge Færdselsstyrelsen skær-pede regler for rust og tæring i efteråret 2004.Det fremgår videre af tabellen, at omsynsprocenten viser en jævnt faldende tendens efterliberaliseringen fra 22,4 % i 2005 til 20,6 % i 2007 og 2008. Omsynsprocenten var i gennem-snit 21,3 % i perioden 2005-2008 efter liberaliseringen.35. Transportministeriet har oplyst, at kvaliteten af bilsyn er uforandret efter liberaliseringen,bl.a. fordi omsynsprocenten er på samme niveau.Ministeriet har videre oplyst, at det er nødvendigt at observere en tendens over tid for at kun-ne udtale, om kvaliteten af bilsyn falder eller stiger. Ministeriet anser ikke en nedgang i stør-relsesordenen på under ca. 1 procentpoint på et år som væsentlig, idet dette også kan til-skrives tilfældigheder og andre forhold. En markant ændring i den gennemsnitlige landsdæk-kende omsynsprocent vil være en indikator for, at kvaliteten af bilsyn kan være faldende,hvorfor det i det tilfælde vil være relevant at se på årsagerne til et udsving.36. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er problematisk at bruge opgørelsen af omsyns-procenten som udtryk for kvaliteten af bilsyn. En omsynsprocent er ikke en entydig størrelse,da omsynsprocenten både afhænger af de synede bilers tilstand og af kvaliteten af det gen-nemførte bilsyn.Et fald i omsynsprocenten kan være forårsaget af, at bilernes tilstand bliver bedre, og at fær-re biler derfor bliver sendt til omsyn. Et fald kan også skyldes, at synsmedarbejderen tidlige-re fandt for mange fejl, men nu syner mere korrekt og derfor finder færre fejl. En tredje for-klaring kan være, at synsmedarbejderen finder for få fejl og dermed syner ukorrekt. Kun idet sidstnævnte tilfælde kan en faldende omsynsprocent tilskrives, at kvaliteten af bilsyneter faldet. Et fald eller en stigning i omsynsprocenten kan altså fortolkes på flere måder.37. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis departementet og Færdselsstyrelsen havdearbejdet reelt med omsynsprocenten som kvalitetsindikator, så burde de have fastlagt:•••et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn var tilfredsstillendeudsvingsværdier for omsynsprocentenen metode til at undersøge, hvad fald og stigninger i omsynsprocenten betyder.

Departementet har ikke redegjort for og dokumenteret, hvordan de andre parametre indgåri en samlet kvalitetsvurdering.Kontrolsyn efter syn40. Færdselsstyrelsen foretager såkaldte kontrolsyn efter syn, hvor en af styrelsens inspek-tører kontrolsyner en netop færdigsynet bil under et tilsynsbesøg. Kun i dette tilfælde kontrol-lerer inspektøren direkte kvaliteten af synsmedarbejderens arbejde.41. Rigsrevisionen og Færdselsstyrelsen er enige om, at kontrolsyn efter syn giver retvisen-de oplysninger om kvaliteten af bilsyn, og at kontrolsyn efter syn er den vigtigste metode tilkontrol af kvaliteten af bilsyn.42. Færdselsstyrelsen har registreret resultaterne af inspektørernes kontrolsyn efter syn si-den 1. maj 2007, hvor Rigsrevisionen efterspurgte oplysningerne. Datagrundlaget er derforbegrænset, men er den eneste tilgængelige reelle kvalitetsindikator for kvaliteten af bilsyn.I 1. halvår 2008 foretog inspektørerne kontrolsyn efter syn ved knap 20 % af den samledemængde tilsynsbesøg. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Det fremgår af tabellen, at andelen af kontrolsyn efter syn, der efter Færdselsstyrelsens vur-dering ikke var i orden, udgjorde 41 % i 2007 og steg til 47 % i 2008. Heraf vedrørte de 24 %i 2007 og 33 % i 2008 fejl af væsentlig karakter (tilsynsresultat C), mens henholdsvis 17 %i 2007 og 15 % i 2008 vedrørte mindre væsentlige fejl (tilsynsresultat B).44. Tilsynsresultat B gives for den samme type mindre væsentlige fejl, som giver en betingetgodkendelse ved syn af en bil, og fejl, som enhver kørekortindehaver selv bør være i standtil at kontrollere, fx nedslidte dæk, manglende lys eller defekte viskerblade. Tilsvarende kanandre forhold ved selve synsstedet udløse et ”B”, fx hvis synshallens tekniske udstyr ikke erkontrolleret i tide eller har mindre fejl, hvis der er mindre fejl i synsgennemførelsen, eller hvisder er mindre fejl i de administrative rutiner. Tilsynsresultat C gives for fejl af væsentlig karak-ter, hvad enten det er fejl overset ved syn af en bil eller synsprocesser, der ikke er gennem-ført, fx når synsstedet har overset fejl ved bremser og styretøj, alvorlige tæringer i bærendedele, slør eller brud i dele af hjulophæng, eller såfremt synsstedet træffer forkerte synsaf-gørelser eller helt undlader at gennemføre en miljømåling, prøvekørsel eller kontrol af sik-kerhedsseler. Tilsynsresultat C gives altså for en ”forseelse”, der af Færdselsstyrelsen ka-rakteriseres som alvorlig og i en række tilfælde også som sikkerhedsmæssigt væsentlig.45. Transportministeriet har oplyst, at der i talmaterialet ikke er grundlag for at konkludere,at kvaliteten af bilsynet er forringet i forhold til tilstanden før liberaliseringen. I det omfang,der er tale om en stigning i antallet af fejl, der findes i kontrolsyn efter syn, er det netop etudtryk for, at der i højere grad anvendes målrettede tilsyn og dermed findes flere fejl.46. Rigsrevisionen er enig i, at flere målrettede tilsynsbesøg kan bevirke, at Færdselsstyrel-sen finder en højere andel af bilsyn, der ikke er i orden. Færdselsstyrelsen har dog altid an-vendt tilsyn målrettet mod virksomheder, som styrelsen fandt risikobetonede, selv om regi-streringen af antallet af målrettede tilsyn først er påbegyndt i løbet af 2007.47. Færdselsstyrelsen har ikke et niveau for, hvornår kvalitetsindikatoren kontrolsyn eftersyn udtrykker, at kvaliteten af bilsyn er høj.Vurdering48. Udviklingen i resultatet af Færdselsstyrelsens kontrolsyn efter syn har været negativ.Andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008. Heraf vedrørte1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Færdselsstyrelsen registrerede først kon-trolsyn efter syn fra medio 2007, og datagrundlaget er derfor begrænset. Ministeriet anven-der andre parametre, men har ikke dokumenteret, hvordan de indgår i en samlet kvalitets-vurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet arbejder systematisk med at dokumente-re kvaliteten af bilsyn, herunder fastlægger et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er til-fredsstillende.

49. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forventningen til liberaliseringen var,at synsvirksomhederne ville konkurrere på pris, så ingen borger skulle betale mere for at fåsynet sin bil. Synsprisen på det liberaliserede marked burde derfor efter Rigsrevisionens op-fattelse være uændret eller faldet.50. Inden liberaliseringen var prisen for et syn af en almindelig personbil 400 kr. og 250 kr.for et omsyn. Disse priser udgjorde et loft over priserne (maksimalpriserne) frem til den1. januar 2007, hvor de blev ophævet. Syns- og omsynsvirksomhederne kan nu frit fast-sætte prisen på syn og omsyn.51. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Konkurrencestyrelsen skulle under-søge konkurrenceforholdene på bilsynsmarkedet, før loven ophævede maksimalpriserne.Konkurrencestyrelsen anbefalede den 30. august 2006 på baggrund af sin undersøgelse,at maksimalprisreguleringen ikke blev videreført efter den 1. januar 2007. Styrelsen begrun-dede det bl.a. med, at bilsynsmarkedet besad de nødvendige kendetegn for, at markedetkunne fungere godt.Konkurrencestyrelsen konkluderede også, at de danske bilsynspriser stadig lå i overkantenaf det europæiske niveau. Den begrænsede priskonkurrence undrede Konkurrencestyrelsen,idet der var betydelig overkapacitet i markedet. Konkurrencestyrelsen observerede, at syns-virksomhederne konkurrerede på andre parametre end pris, nemlig service, beliggenhedog tilgængelighed.52. Transportministeriets departement har anført, at prisen på syn og omsyn før og efter li-beraliseringen ikke kan sammenlignes direkte, fordi der ikke er tale om identiske produkter.Således er det i dag muligt at få synet sin bil fra dag til dag og på tidspunkter, som ikke varmulige før liberaliseringen, ligesom synsvirksomhederne i visse tilfælde knytter andre ydel-ser til synet, fx gratis bilvask.53. Rigsrevisionen opfatter en direkte prissammenligning som relevant, da forventningernegjaldt både uændrede priser og øget tilgængelighed efter liberaliseringen.54. Rigsrevisionen har undersøgt priserne på syn og omsyn hos de 13 mest besøgte syns-virksomheder i 1. kvartal 2008 og har sammenholdt priserne med maksimalpriserne for hen-holdsvis periodisk syn og omsyn af lette køretøjer, som Rigsrevisionen har pristalsreguleretfrem til april 2008. Den pristalsregulerede synspris udgør 430 kr., og den pristalsreguleredeomsynspris 269 kr.55. De 13 synsvirksomheder har i alt foretaget 56 % af de periodiske syn i 1. kvartal 2008.Synspriserne er ikke fratrukket eventuelle rabatter, da Rigsrevisionen ikke ved, hvor mangebilejere der har rabatmulighed. Rabat kan opnås i forbindelse med et betalt medlemskabeller som enkeltstående rabat.56. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 9 af de 13 synsvirksomheder tager mere end430 kr. for et syn, og deres markedsandel udgør over halvdelen af hele markedet. Rigsre-visionen konstaterer derfor, at mere end halvdelen af borgerne i 1. kvartal 2008 betaler me-re for syn end før liberaliseringen.Undersøgelsen viser dog også, at prisen for omsyn er billigere end før liberaliseringen i alle13 undersøgte synsvirksomheder.57. Transportministeriets departement har oplyst, at tendensen tyder på, at det skyldes, atmarkedet har været med til at udvikle ydelserne, så man får mere end et konkret syn ud afsit besøg hos bilsynsvirksomheden, og at det kan konstateres, at forbrugerne i høj grad ef-terspørger disse nyudviklede produkter og derfor køber mere end blot ”basisydelsen”.

60. Tabellen viser, at borgere i alle geografiske områder kan få synet deres biler billigere endfør liberaliseringen.61. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan den prisbevidste kunde hurtigt kan finde sikre in-formationer om priser på bilsyn.Når Færdselsstyrelsen indkalder til periodisk syn, modtager kunden samtidig en liste oversynshaller med telefonnumre og internetadresser. Kunden får ikke samtidig med materialeten liste over priser og kan ikke via Færdselsstyrelsens eller departementets hjemmeside fåelektronisk adgang til en samlet oversigt over priser på bilsyn. Kun ved at google præcist påsøgeordet ”bilsynspriser” kan kunden via en privat hjemmeside få et hurtigt overblik over pri-serne på syn.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kunder ikke hurtigt kan få et sikkert og samlet overblikover priser på bilsyn.62. Transportministeriet har oplyst, at det ikke ligger inden for ministeriets opgavevaretagel-se at etablere og drive en prisportal. Generel markedsovervågning af bilsynsmarkedet ogspecifik prisovervågning ses alene at være et anliggende for konkurrencemyndighederne.Vurdering63. Borgere kan få synet deres biler billigere end før liberaliseringen, men det generelle bil-lede er, at mere end halvdelen betaler en højere pris. Omsynsprisen er dog faldet. Den pris-bevidste kunde kan ikke hurtigt få et sikkert og samlet overblik over priser på bilsyn. Færd-selsstyrelsen bør overveje tiltag, der kan skabe større prisgennemsigtighed.

64. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der var forventninger om ”positivekonsekvenser i form af tidsbesparelser og større valgmuligheder” for borgerne. Rigsrevi-sionen opfatter derfor tilgængelighed ud fra antal og geografisk placering af synsstedersamt åbnings- og ventetider hos disse. Ventetid måles fra tidspunktet, hvor borgeren be-stiller et syn, til tidspunktet, hvor virksomheden syner bilen.Færdselsstyrelsen har opgjort tilgængelighed målt på antal synsvirksomheder og synssteder.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at antallet af virksomheder og synssteder ikke nødven-digvis hænger sammen med øget tilgængelighed, idet synsstederne kan være koncentre-ret i samme områder.65. Tabel 5 viser udviklingen i antal syns- og omsynsvirksomheder – fordelt på syns- og om-synssteder.

Tabellen viser en markant stigning i antallet af syns- og omsynssteder. Der var 113 syns-og omsynssteder under Statens Bilinspektion, som både foretog syn og omsyn. Antallet afsynssteder er steget til 326 synssteder for lette køretøjer og 111 for tunge køretøjer. Antal-let af omsynssteder er steget fra 113 til 160. Hertil skal lægges antallet af synssteder, daalle synsvirksomheder også kan udføre omsyn. Der var derfor i alt 486 omsynssteder forlette køretøjer i juli 2008.66. Rigsrevisionen har undersøgt åbningstiderne i 9 forskellige geografiske områder for atteste, om åbningstiderne er blevet mere fleksible. Statens Bilinspektion havde åbent hver-dage i tidsrummet 8-16. Rigsrevisionen udvalgte 5 synssteder fra hvert geografisk område:den billigste, den dyreste og den største virksomhed (på grund af den store markedsandel),hvor det var muligt, samt 2-3 tilfældige synssteder.Undersøgelsen viste, at langt størsteparten af synsstederne åbner kl. 8 og lukker mellemkl. 16 og 18. I alle områder er der synssteder, der åbner tidligere end kl. 8, ligesom der ialle områder er synssteder, der lukker senere end kl. 16. Næsten hvert 3. synssted holderåbent om lørdagen.Vurdering67. Tilgængeligheden er blevet bedre, fordi synshallernes åbningstider er mere fleksible,og antallet af synssteder er øget markant.

69. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan myndighederne samarbejder om at følge op påbiler, som ejerne ikke får synet rettidigt. Dette er væsentligt, fordi disse biler kan udgøre enrisiko for færdselssikkerhed og miljø. I forbindelse med opfølgningen på biler, der ikke synesrettidigt, er det vigtigt, at opdagelsesrisikoen for bilejerne er reel, så der også opnås en præ-ventiv virkning.70. Periodisk syn af personbiler blev indført den 1. januar 1998 og indebærer, at personbilerskal til periodisk syn 1. gang efter 4 år og derefter med 2 års mellemrum.71. Færdselsstyrelsen indkalder biler til periodisk syn. Styrelsen får oplysningerne om biler,der skal til syn, fra CRM, som administreres af SKAT. I Færdselsstyrelsens indkaldelsesbrever synsdatoen fastsat, som er den sidste frist for at få godkendt bilen ved syn. Færdselssty-relsen sender en rykker til ejere, der ikke har fået godkendt bilen ved syn før synsdatoen.72. Når synsdatoen er overskredet, kan politiet inddrage nummerpladerne. Politiet kan ogsåopkræve en bøde på 1.000 kr. for hver påbegyndt synsperiode, en bil overskrider. Ejere afpersonbiler, der har overskredet synsdatoen mere end 2 år, kan fx opkræves 2.000 kr. i bøde.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet som udgangspunkt kun opkræver bøden, hvis bilen benyt-tes (antræffes kørende). Rigspolitiet har ikke oplysninger om antallet af bøder, som politiethar givet for at overskride synsdatoen. Politiet registrerer heller ikke antallet af nummerpla-der, som politiet årligt inddrager.73. Rigspolitiet har oplyst, at det er deres erfaring, at mange bilejere får synet bilen i ugerneefter sidste frist for syn.74. 10 uger efter synsdatoen er overskredet, anmoder CRM Rigspolitiet om at inddrage num-merpladerne på alle andre biler end personbiler. Når synsdatoen for en personbil er over-skredet med 14 uger, træder den såkaldte Kontrolordning i kraft.Kontrolordningen medfører, at CRM én gang om måneden udtrækker en tilfældig stikprøveaf de personbiler, der opfylder betingelserne for at få inddraget nummerpladen. CRM udtræk-ker mere end 10 % om året af det samlede antal personbiler, som opfylder betingelserne,og anmoder politiet om at inddrage nummerpladerne på disse. Politiet skal inddrage num-merpladerne på de resterende 90 % af personbilerne, hvis de fx stopper bilen og slår num-meret op i CRM ved en færdselskontrol.Rigspolitiet har oplyst, at Kontrolordningen blev indgået i oktober 1998 efter drøftelse mel-lem Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet, Københavns Politi, Politimesterfor-eningen, Rigsadvokaten, Statens Bilinspektion og Justitsministeriet. Kontrolordningen erbeskrevet i vejledning af 20. november 1998, der er udsendt af Trafikministeriet via Justits-ministeriet.75. Politiets opgaver i Kontrolordningen blev i marts 2001 udvidet. Derefter skal politiet og-så inddrage nummerplader på alle personbiler, der 2 år efter synsdatoen ikke er godkendtved syn eller afmeldt.Udviklingen i antallet af biler, der ikke synes rettidigt76. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange biler der overskrider synsdatoen, og hvorlænge synsdatoen overskrides. Rigsrevisionen har bedt CRM oplyse antallet af biler, derikke godkendes ved syn rettidigt.77. Rigsrevisionen har alene fået statustal fra CRM om biler, der har overskredet synsda-toen. CRM indeholder således kun dagaktuelle statustal. Da CRM ikke indeholder histori-ske oplysninger, kan fx Transportministeriet ikke bruge CRM’s tal til at følge udviklingen iantallet af biler, der ikke synes rettidigt. CRM’s tal viser heller ikke, hvor længe den enkeltebil overskrider synsdatoen.78. Rigsrevisionens datatræk pr. 12. september 2008 viste, at 13.315 biler (både person-biler og andre biler) havde overskredet synsdatoen med mindst 14 uger for personbiler og10 uger for andre biler.CRM har også oplyst statustal for forskellige tidsmæssige overskridelser pr. 12. september2008 i forhold til synsdatoen. CRM havde på dette tidspunkt anmodet Rigspolitiet om at ind-drage nummerpladerne for 5.482 biler ud af de 13.315 biler. For 4.217 ud af de 5.482 bilerhavde CRM sendt sine anmodninger til Rigspolitiet, efter at synsdatoen var overskredet 10uger for personbiler og 14 uger for andre biler. Anmodningerne for 704 biler sendte CRM,efter at synsdatoen var overskredet med yderligere 30 uger (i alt 40/44 uger). Endelig havde561 biler overskredet synsdatoen med mere end 2 år pr. 12. september 2008.79. Rigspolitiet har oplyst antallet af anmodninger, som CRM årligt fremsender om at inddra-ge nummerplader på biler. Rigspolitiet modtog 30.395 anmodninger i 2005, 38.242 i 2006og 33.587 i 2007. Antallet af anmodninger dækker alle biler, og flere anmodninger på et årkan vedrøre samme bil.

82. Færdselsstyrelsen overvejer på et andet område, om det er muligt at udvikle samarbej-det med andre aktører for at kontrollere kvaliteten af bilsyn og dermed øge færdselssikker-heden.83. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er i kontakt med Rigspolitiet med henblik påat vurdere en mulig forsøgsordning. I forsøgsordningen skal politiet indsende oplysningertil styrelsen om køretøjer involveret i færdselsuheld, hvor politiet har konstateret tekniskefejl ved uheldskøretøjet. Styrelsen kan herefter kontrollere tid og sted for det seneste synog reagere over for synsvirksomheden, hvis styrelsen vurderer, at virksomheden ikke hav-de synet uheldskøretøjet korrekt.Oplysningerne fra færdselsulykkerne kan da indgå, når Færdselsstyrelsen risikovurderersynsvirksomheder.Vurdering84. Færdselsstyrelsen vurderer sammen med Rigspolitiet en mulig forsøgsordning, der til-vejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede biler indblandet i større færdselsuheld hartekniske fejl.

86. Tilsynsbesøgene udføres af Færdselsstyrelsens inspektører. Hver inspektør planlæg-ger sine tilsynsbesøg på baggrund af en månedlig tilsynsplan, som fordeler inspektørernepå geografiske områder. Inspektørerne skifter mellem områderne for at undgå ”indspisthed”og mulige habilitetsproblemer.Antallet af tilsynsbesøg87. Samtlige virksomheder modtager kontrolbesøg på alle syns- og omsynssteder (syns- ogomsynsadresser) med uregelmæssige intervaller mindst én gang årligt, mens inspektørernebesøger virksomheder under målrettet tilsyn oftere. Styrelsen registrerer dog ikke baggrun-den for inspektørens valg af tilsynssteder.Ledelsen af Færdselsstyrelsens syns- og omsynssektion følger op på, at inspektører besø-ger alle syns- og omsynssteder hvert år, og at de gennemfører målrettede tilsyn som plan-lagt.88. Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg siden liberaliseringen, da antallet afsynsvirksomheder blev langt højere end de 10-20 virksomheder, som ministeriet forventede.89. I 2005 aflagde inspektører knap 300 tilsynsbesøg. Senere steg kravet i resultatkontrak-ten mellem Færdselsstyrelsen og Transportministeriets departement til 1.600 besøg i 2006,2.200 besøg i 2007 og 2.500 besøg i 2008. Det er ligeledes et resultatkrav, at en stigendeandel af tilsynsresultaterne skal være tilfredsstillende (A- og B-resultater). Fra 2008 er ni-veauet sat til 91 % A- og B-resultater.

90. Transportministeriets departement har oplyst, at årsagen til den stigende besøgsfre-kvens fra 2006 til 2007 var, at Færdselsstyrelsen i 2005 anbefalede at styrke tilsynsbesø-gene. Den anbefaling fulgte departementet.91. Rigsrevisionen konstaterer, at hverken styrelsen eller departementet nærmere har be-grundet niveauet for antal tilsynsbesøg.92. Antallet af inspektører steg med 43 % fra 5,79 fuldtidsstillinger i 2006 til 8,29 fuldtidsstil-linger i 2007, og antallet af tilsynsbesøg steg fra 1.656 i 2006 til 2.317 i 2007. Det svarer tilen stigning på 40 %. En inspektør aflagde dermed i gennemsnit 279 tilsynsbesøg i 2007.93. Der er 12 punkter i Færdselsstyrelsens tilsynsrapport, jf. bilag 1, som inspektørerne bru-ger ved tilsynsbesøgene. Inspektøren gennemgår ikke nødvendigvis alle 12 forhold ved ettilsynsbesøg. I nogle tilfælde følger inspektøren op på et konkret forhold fra tidligere, og hvisdet er løst tilfredsstillende, får virksomheden tilsynsresultatet A.Et tilsynsbesøg kan dermed resursemæssigt være ”let” (få forhold kontrolleres) eller ”tungt”(alle forhold kontrolleres), og tilsynsresultaterne er derfor ikke sammenlignelige.94. Alle tilsynsbesøg resulterer i en tilsynsrapport med tilhørende tilsynsresultat, som syns-og omsynsvirksomheden får en kopi af.Antal besøg pr. syns- og omsynsvirksomhed95. Rigsrevisionen har på baggrund af Færdselsstyrelsens tilsynsstatistik for 2007 bereg-net, at meget få syns- og omsynssteder fik mere end 10 tilsynsbesøg i 2007, mens knap60 fik under 3 besøg. 62 % og dermed hovedparten af de i alt 600 syns- og omsynsstederfik mindst 4 og højst 8 besøg.Langt de fleste tilsynsbesøg endte med et tilfredsstillende tilsynsresultat (A), og andelensteg fra 72 % i 2006 til 78 % i 2007.96. Færdselsstyrelsen begyndte i 2008 systematisk at registrere antallet af målrettede til-synsbesøg. Styrelsen har oplyst, at inspektørerne i 1. kvartal 2008 foretog 3 gange så man-ge målrettede tilsynsbesøg som i 4. kvartal 2007. Det har medført flere utilfredsstillende til-synsresultater. I 1. kvartal 2008 steg andelen af utilfredsstillende tilsynsresultater såledesfra 10 % til 19 %.97. Færdselsstyrelsen har registreret 76 målrettede tilsyn i 1. halvår 2008 og knap 1.000 til-synsbesøg i alt. Under 8 % af tilsynsbesøgene i 1. kvartal 2008 var dermed målrettet risiko-betonede virksomheder.98. Rigsrevisionen har undersøgt de 76 målrettede tilsyn. Andelen af C-resultater for de mål-rettede tilsyn var på knap 29 %, hvilket er væsentligt højere end de 10 % for alle tilsyn i 2007.Færdselsstyrelsens målrettede tilsyn identificerede dermed flere risikobetonede syns- ogomsynssteder.99. Transportministeriet har oplyst, at en højere grad af målrettede tilsyn er ønskelig i forholdtil den samlede tilsynsindsats, og at denne type tilsyn derfor skal øges i de kommende år.100. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbesøge-ne, da styrelsen netop ved disse tilsynsbesøg finder synsvirksomheder, som ikke opfylderkravene til kvaliteten ved bilsyn.Resultater af tilsynsbesøg101. Færdselsstyrelsen følger op på en lang række forhold ved tilsynsbesøgene, jf. de 12punkter, som inspektørerne kan gennemgå ved et tilsynsbesøg. Inspektøren kan bl.a. kon-trolsyne et køretøj, efter at virksomheden har afsluttet synet. Det fremgår af kap. III, at an-

delen af kontrolsyn efter syn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 1. halvår2008.Styrelsen begyndte i 2008 at opdele inspektørernes kontrolsyn efter syn på målrettede ogikke-målrettede tilsyn. Styrelsen har oplyst, at inspektørerne kontrolsynede biler efter synved 16 målrettede tilsynsbesøg i 1. halvår 2008. Ingen af de 16 kontrolsyn efter syn var iorden. 62 % havde væsentlige fejl, og 38 % havde mindre væsentlige fejl. Tallet for de mål-rettede tilsyn er dermed langt højere end de 47 %, som inspektørerne fandt ikke var i ordenved alle kontrolsyn efter syn.Resultatet viser, at de målrettede tilsyn identificerer flere risikobetonede syns- og omsyns-steder end ikke-målrettede tilsyn.102. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsens tilsynsbesøg i højere grad bør inde-holde kontrolsyn efter syn både ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg, fordi sty-relsen derved konkret kan vurdere kvaliteten af bilsyn.103. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den er enig i, at stikprøvekontrol af nysynede køre-tøjer er den bedste metode til kontrol af synenes kvalitet. Færdselsstyrelsen vil lægge vægtpå at udtage den størst mulige stikprøve fremover og skelne mellem ikke-målrettede tilsynog målrettede tilsyn. Styrelsen har videre oplyst, at en større andel af stikprøvekontroller vilkræve et betydeligt større myndighedsarbejde og dermed en væsentlig udvidelse af staben,der kontrolsyner.104. Transportministeriet har oplyst, at kontrolsyn efter syn er forbundet med en del prakti-ske vanskeligheder. For at et kontrolsyn skal give mening, er det helt afgørende, at bilinspek-tøren kontrollerer bilen inden for et meget snævert tidsvindue. Kommer inspektøren såledesfor tidligt – dvs. før synsrapporten er udskrevet – vil synsmedarbejderen, selv om denne irealiteten har afsluttet synet, kunne hævde, at dette ikke er tilfældet, såfremt inspektørenpåpeger mangler ved synet. Dette vil i praksis ikke kunne imødegås af inspektøren. Kom-mer inspektøren efter synsrapporten er udskrevet, vil køretøjet højst sandsynligt have for-ladt synshallen.105. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en del af disse praktiske vanskeligheder vil kunneovervindes ved at bruge den såkaldte 5-minutters-regel, der anvendes for omsynede biler.Reglen indebærer, at en nyomsynet bil først må forlade omsynsstedet 5 minutter efter detgennemførte omsyn. Færdselsstyrelsen kan i løbet af de 5 minutter anmode om, at bilen for-bliver på omsynsstedet, og har derefter 1 time til at kontrollere omsynet.106. Rigsrevisionen finder det positivt, at Færdselsstyrelsen vil udtage den størst muligestikprøve af kontrolsyn efter syn fremover. De fleste aflagte tilsynsbesøg er ikke målrettede,og langt hovedparten resulterer i et tilfredsstillende tilsynsresultat. Rigsrevisionen finder der-for, at styrelsen fremover bør overveje, om den vil ændre fordelingen mellem målrettede ogikke-målrettede tilsyn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg kan frigive resurser til flere mål-rettede tilsyn og til flere kontrolsyn efter syn.Vurdering107. Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg markant siden 2005, så hvert syns-sted typisk får 4-8 tilsynsbesøg årligt. For 1. kvartal 2008 viste opgørelsen, at kun under 8 %af tilsynsbesøgene var målrettet risikobetonede virksomheder.108. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbesøgene,da styrelsen netop her finder synsvirksomheder, som ikke opfylder kvalitetskravene for bil-syn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg vil kunne frigive resurser til flere målrettede tilsyn.Ministeriet er enig heri.

Færdselsstyrelsen har også en tilsynsstrategi for omsynsvirksomheder.112. Rigsrevisionen vurderer, at formålene (tilsynsstrategierne) er forholdsvis klare, menikke kan stå alene, når medarbejderne udfører tilsynet. Færdselsstyrelsen har af sammeårsag udarbejdet 9 forskellige forretningsgangsbeskrivelser, der konkretiserer tilsynets ar-bejdsgange.113. Rigsrevisionen har gennemgået forretningsgangene og finder, at de generelt er for-holdsvis udførlige med skabeloner og eksempler. Men ikke alle har klare kriterier for, hvor-dan medarbejderne skal træffe en afgørelse. Forretningsgangene er dermed ikke entydigeog fuldstændige, og de kan således ikke garantere for, at medarbejderne behandler sager-ne ensartet. Forretningsgangen for godkendelse af en synsvirksomhed mangler fx udførligforklaring på, hvordan medarbejderen skal vurdere, om det indsendte materiale er tilstræk-keligt. Der eksisterer ikke kriterier for, hvornår medarbejderne skal anmode synsvirksomhe-der om at redegøre for afvigelser. Styrelsen har heller ingen kriterier for, hvordan medarbej-derne behandler redegørelserne, som virksomhederne skal indsende, ligesom styrelsen ik-ke har kriterier for, hvordan den skal bruge eksterne og interne audits aktivt i tilsynet.114. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den løbende evaluerer og reviderer forretningsgange-ne for tilsynet i takt med de indhøstede erfaringer. Styrelsen vurderer endvidere, at der nuer skabt et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til, at processer og metoder i tilsynet kan beskri-ves og eksemplificeres mere udførligt, så de stemmer overens med de faktiske forhold.115. Rigsrevisionen forventer, at Færdselsstyrelsen vil videreudvikle og uddybe kriteriernefor styrelsens sagsbehandling.Vurdering116. Færdselsstyrelsen har ikke fyldestgørende kriterier, der dokumenterer, hvordan styrel-sen godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder, men vil nu mere præ-cist beskrive og eksemplificere processer og metoder.

117. Færdselsstyrelsen kan trække på en række oplysninger i sin samlede risikovurderingaf synsvirksomheder. Det drejer sig om data fra synsvirksomhederne om synsafgørelser,egne beregninger af omsynsprocenter og fejlrater, rapporter fra eksterne og interne audits,redegørelser, som styrelsen har bedt synsvirksomhederne udføre, egne erfaringer fra tilsyns-besøg samt klager. Når Færdselsstyrelsen har risikovurderet syns- og omsynsvirksomhe-der, udvælger den virksomheder til målrettede tilsyn og tilsynsbesøg.I det følgende undersøger Rigsrevisionen først, hvordan Færdselsstyrelsen risikovurderer,når virksomhederne søger om godkendelser, dernæst hvordan styrelsen samlet risikovur-derer synsvirksomheder og sidst styrelsens risikovurdering af omsynsvirksomheder.Godkendelse af ansøgninger118. Rigsrevisionen har undersøgt, om Færdselsstyrelsen anvender ensartede kriterier, nården godkender ansøgninger, og når den følger op på, at virksomhederne fortsat lever op tilgodkendelseskravene.119. Første led i risikovurderingen udfører Færdselsstyrelsen, når den behandler virksom-hedernes ansøgninger om godkendelse til at blive syns- og/eller omsynsvirksomhed.120. Færdselsstyrelsen har siden liberaliseringen godkendt 144 synsvirksomhedsansøg-ninger og afvist 13. Rigsrevisionens gennemgang af 5 godkendte ansøgninger (3 synsvirk-somheder og 2 omsynsvirksomheder) samt styrelsens opfølgning viste, at styrelsen gene-relt kontrollerer ansøgningerne for bekendtgørelsens krav.Desuden viste Rigsrevisionens gennemgang, at styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT,CPR-registret, de(n) relevante kommune(r) og Rigspolitiet for at efterkontrollere de oplys-ninger, som ansøger giver under strafansvar.Styrelsens forretningsgang beskriver dog, at styrelsen skal igangsætte efterkontrollen (kal-det ”høring”), når styrelsen modtager ansøgningsskemaet og altså ikke først, når den hargodkendt ansøgningen.Færdselsstyrelsen har over for Transportministeriets departement beklaget, at den ikke kandokumentere, at den har gennemført høring i ét af de 5 tilfælde. Styrelsen har yderligere op-lyst, at den har fulgt forretningsgangen konsekvent fra 2007.121. Rigsrevisionen har gennemgået 13 sager, hvor Færdselsstyrelsen har givet afslag påtilladelser til at drive synsvirksomhed. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen afviser ansøg-ninger, fx på grund af habilitetsproblemer, hvor ansøgeren har familiære relationer til enværkstedsejer, ufuldstændige ansøgninger, eller hvis ansøgeren eller dennes personale erinvolveret i straffesager, der har med bilsyn at gøre.122. Rigsrevisionen vurderer, at Færdselsstyrelsen i praksis godkender syns- og omsyns-virksomheder ensartet.Opfølgning på virksomhedernes godkendelseskrav123. Færdselsstyrelsen skal følge op på, om synsvirksomhederne fortsat lever op til ad-gangskravene. Styrelsen skal udtage 1/3 af alle godkendte virksomheder til stikprøvekon-trol hvert år.124. Færdselsstyrelsen har først fra 2007 ført en fuldstændig liste over den enkelte synsvirk-somheds status på stikprøvekontrol. Rigsrevisionens gennemgang viste, at styrelsen i 2007kun udtog 27 synsvirksomheder – eller mindre end 25 % af synsvirksomhederne. I 2008 harFærdselsstyrelsen opfyldt målsætningen om at udtage 1/3.

125. Rigsrevisionen konstaterer, at Færdselsstyrelsen først har taget tilstrækkeligt mangestikprøver i liberaliseringens 4. år.126. Af de 5 gennemgåede ansøgningssager var kun en enkelt udtaget til stikprøvekontrol,og i dette tilfælde efterkontrollerede Færdselsstyrelsen i overensstemmelse med egne kri-terier.Data fra synsvirksomheder127. Synsvirksomhederne indberetter synsdata til Færdselsstyrelsen. Umiddelbart efter atsynsvirksomheden har gennemført et syn, indberetter virksomheden resultatet til it-systemeteSyn. Efter hvert kvartal indberetter virksomhederne statistiske data om antallet af 1. gangs-syn, antallet af omsyn og antallet af fejl. Data om fejl er fordelt på 5 fejlgrupper – styretøj,bremser, elanlæg (lygter), motor (miljø) og bærende dele (rust) – og opdelt i 3 aldersgrup-per for køretøjet: under 5 år, 5-10 år og mere end 10 år.128. Rigsrevisionen konstaterer, at dataene om synsresultaterne (antal godkendte syn,omsyn og fejl) enten er specificeret pr. synssted eller er ét gennemsnit for hele synsvirk-somheden.Omsynsprocent og fejlrate129. Færdselsstyrelsen udarbejder en oversigt over omsynsprocenter og en oversigt overfejlrater ud fra de kvartalsvise indrapporterede statistiske data. Oversigterne er opdelt mel-lem syn af lette og tunge biler.Styrelsen sammenholder virksomhedernes omsynsprocenter og fejlrater med gennemsnit-tet på landsplan. Beregningen af gennemsnit på landsplan er vægtet, så en stor virksomhedmed landsdækkende aktivitet påvirker landsgennemsnittet mere end en virksomhed medfå syn i perioden.I oversigten for omsynsprocenten markeres synsvirksomheder, der afviger mere end +/- 5 %fra landsgennemsnittet, med enten rød (lav) eller orange (høj). Tilsvarende markeres syns-virksomheder, der har en fejlrate på +/- 0,5 fejl eller mere, med enten rød (få fejl) eller oran-ge (mange fejl) i en anden tabel.130. Både omsynsprocenten og fejlraten afhænger af såvel bilernes aldersfordeling somkundegrupperne, fx bilejerens alder. Desuden afhænger tallene af, om et værksted, en virk-somhed eller en privat person fremstiller bilen til syn. Disse forhold kan variere temmeligmeget mellem synsvirksomhederne.131. Transportministeriets departement oplyser, at det har videreført brugen af omsynspro-cent som risikoparameter fra Statens Bilinspektion, fordi den er let at måle, og fordi den erforståelig og et accepteret begreb i branchen og internationalt.Transportministeriet har valgt tolerancen for omsynsprocenten, bl.a. ud fra hensynet til virk-somheder, der etablerer sig primært på basis af storkunder, flådeejere eller værksteder.Her vil omsynsprocenten naturligt ligge lavere end omsynsprocenten i de virksomheder,der hovedsageligt lever af privatkunder. Ministeriet vurderer, at valget i praksis fungererhensigtsmæssigt.Brug af tolerancer for fejlrater er en videreførelse af principperne i kvalitetsstyringssystemeti Statens Bilinspektion. Her var den tilladte afvigelse +/- 20 %. Det svarer nogenlunde til+/- 0,5 fejl i forhold til fejlratens niveau.132. Rigsrevisionen finder det metodisk forkert, at Færdselsstyrelsen risikovurderer småsynsvirksomheder med ét synssted på baggrund af data pr. synssted, mens styrelsen vur-derer risikoen ved andre og større virksomheder ud fra data for gennemsnittet af alle deressynssteder. Derved behandler styrelsen virksomhederne uens. Konsekvensen er, at styrel-

sen kan identificere udsving i data for små synsvirksomheder, mens den ikke kan identifi-cere udsving for synssteder i store synsvirksomheder.133. Transportministeriets departement har oplyst, at Færdselsstyrelsen risikovurderer allesynsvirksomheder på et tilstrækkeligt ensartet grundlag. Desuden oplyser departementet,at det indgår som et væsentligt kriterium, at de store synsvirksomheder alle er ISO-certifice-ret, og virksomhedernes afrapportering i form af kvalitetsrapporter giver Færdselsstyrelsenet godt indblik i kvaliteten på synsstedsniveau. Herudover kan styrelsen indhente relevantedata fra hvert synssted, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.134. Rigsrevisionen finder, at Færdselsstyrelsen risikovurderer mindre effektivt end StatensBilinspektion. Det skyldes, at styrelsen bruger data for omsynsprocent og fejlrate på virksom-hedsniveau, mens Statens Bilinspektion fik data fra hvert synssted.Anmodninger om redegørelser135. Færdselsstyrelsen kan anmode en synsvirksomhed om at redegøre for sin omsynspro-cent eller fejlrate. Rigsrevisionen har gennemgået alle virksomhedernes redegørelser forafvigelser, som styrelsen indhentede fra virksomheder i perioden 2005-2008 (1. kvartal).136. Siden 2005 har Færdselsstyrelsen kun anmodet om halvt så mange redegørelser år-ligt, og efter 2005 anmoder styrelsen kun virksomheder om at redegøre for afvigelser, somligger under landsgennemsnittet (røde markeringer) for omsynsprocent og fejlrate.137. Færdselsstyrelsen vurderer, at omsynsprocenter eller fejlrater over landsgennemsnit-tet udtrykker en høj kvalitet af bilsynet, og disse synsvirksomheder udgør derfor ikke et pro-blem for færdselssikkerheden.Rigsrevisionen opfatter det derimod som et problem for borgernes retssikkerhed, hvis ensynsvirksomhed finder for mange fejl.138. Færdselsstyrelsen ændrede i 2007 sin praksis, fordi synsvirksomhederne gentagnegange sendte enslydende redegørelser. I stedet for at anmode om redegørelser aftalteFærdselsstyrelsens inspektører at gennemføre målrettede tilsynsbesøg hos de virksomhe-der, som inspektørerne antog, ville komme med forudsigelige redegørelser.139. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen anmoder synsvirksomhederom redegørelser på uens grundlag. De udvalgte virksomheder var alle relevante at vælgeud, men flere virksomheder med lignende omsynsprocenter og fejlrater anmodede styrel-sen ikke om redegørelser. Desuden modtager styrelsen ikke altid de redegørelser, somden anmoder om. Styrelsen følger ikke op herpå.140. Rigsrevisionens gennemgang af redegørelser har videre vist, at Færdselsstyrelsen forenkelte kvartaler har anmodet den største synsvirksomhed om omsynsprocenter og fejlraterpr. synssted, men styrelsen har ikke på den baggrund anmodet virksomheden om at gørerede for afvigelser.Synsvirksomhederneudarbejder en syns-rapport, som bilejerenfår en kopi af. Syns-rapporten indeholderoplysninger om bilensalder, type, eventuellefejl og synsafgørelsen.

142. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen har brug for mere viden, nården validerer synsvirksomhedernes redegørelser. Styrelsen bør vide, om situationen hosvirksomheden, der redegør for afvigelser, adskiller sig fra situationen hos de virksomheder,risikovurderingen ikke har udpeget. Styrelsen bør derfor have alle synsrapporter til sin rådig-hed og ikke kun rapporter fra virksomheder, der er udvalgt i risikovurderingen.143. Færdselsstyrelsens it-system eSyn giver ikke styrelsen elektronisk adgang til hele syns-rapporten, som Statens Bilinspektions it-system gjorde. Transportministeriets departementhar oplyst, at det efter en omfattende analyse i 2004 blev klart, at Statens Bilinspektions it-system var for kostbart at overtage. Derfor var der kun tid til at udvikle et enkelt it-system,der ikke indeholder hele synsrapporten.144. Færdselsstyrelsen har oplyst, at eSyn er under videreudvikling til eSyn 2.0. Hovedfor-målet er, at den fulde synsrapport fremover indrapporteres, og det vil give styrelsen adgangtil elektroniske data om bilsyn på samme niveau, som Statens Bilinspektion havde. Styrelsenhar på nuværende tidspunkt ikke fastlagt specifikke kontrolmetoder, som den vil følge efteropdateringen. Styrelsen forventer at fastlægge disse i overgangsfasen. Opdateringen er fore-løbig udsat fra ultimo 2008 til 2009.145. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at opdateringen af eSyn kan forbedre grundlaget fortilsynet, hvis Færdselsstyrelsen anvender data aktivt, når den risikovurderer synsvirksomhe-derne.Ekstern og intern audit146. Den eksterne audit for synsvirksomheder skal bl.a. oplyse om de besøgte synssteder,de processer, som auditøren har kontrolleret, virksomhedernes dokumentationshåndtering,administration, klager, brugerundersøgelser og andre observationer. Kontrolinstansen kansætte en frist for, hvornår virksomhederne skal udbedre utilfredsstillende forhold.147. Rigsrevisionen har gennemgået 6 eksterne audits for at undersøge, hvilke krav Færd-selsstyrelsen stiller til dem, og hvilke informationer styrelsen får til rådighed, når den fx skalrisikovurdere. Gennemgangen viser, at Færdselsstyrelsen modtager og registrerer de eks-terne audits, men styrelsen dokumenterer ikke, hvorledes de eksterne audits indgår i styrel-sens risikovurdering.148. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen gennemgår audits. Hvis kontrolinstansen af-bryder samarbejdet med synsvirksomheden, inddrager styrelsen virksomhedens godkendel-se (synstilladelse). Styrelsen har yderligere oplyst, at den fremover får mulighed for at dan-ne rapporter over resultaterne af eksterne audits. Styrelsen har ikke fastlagt, hvornår denvil bruge denne mulighed.149. Under den interne audit for synsvirksomhederne udfærdiger virksomhederne hvert hal-ve år en ledelsesevaluering til Færdselsstyrelsen. I den skal virksomheden forholde sig tilsine eksterne audits og resultaterne af styrelsens tilsynsbesøg.150. Rigsrevisionen har gennemgået 2 interne audits for at undersøge, hvilke krav Færdsels-styrelsen stiller til dem, og hvilke informationer styrelsen får til rådighed for risikovurderingen.Gennemgangen viser, at Færdselsstyrelsen modtager og registrerer de interne audits, menstyrelsen dokumenterer ikke, hvorledes de interne audits indgår i styrelsens risikovurdering.151. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den følger op på interne audits inden for 2-3 uger.152. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen fratager godkendelsen til at dri-ve synsvirksomhed i de tilfælde, hvor den eksterne kontrolinstans har opsagt sit samarbej-de med virksomheden. Derudover er det uvist, hvordan data fra eksterne og interne auditsindgår i styrelsens risikovurdering.

Samlet risikovurdering153. Færdselsstyrelsen udarbejder ikke en samlet oversigt over de risikovurderinger, denforetager af synsvirksomhederne.Styrelsen oplyser, at de enkelte elementer – i form af kvartalsindberetninger, redegørelser,interne audits, eksterne audits, reparationskontroller, tilsynsinspektørernes erfaringer fra til-synsbesøg, klagesager samt henvendelser fra borgere, synsvirksomheder og myndigheder– indgår i en samlet vurdering. Den finder sted, når styrelsen og inspektørerne hver månedplanlægger den kommende måneds målrettede tilsyn.154. Det er Færdselsstyrelsens erfaring, at de enkelte elementer i risikovurderingen af envirksomhed udgør et tilstrækkeligt billede til at udpege de risikobetonede virksomheder tilen nøjere kontrol. Styrelsen har oplyst, at den løbende vil arbejde med at dokumentere ogudvikle et erfaringsbaseret tilsyn.155. Rigsrevisionen finder, at Færdselsstyrelsen opsamler og bearbejder meget information.Men styrelsen bør i højere grad dokumentere, hvordan den i praksis risikovurderer virksom-hederne. Derfor er det uvist, om den udvælger de mest risikobetonede virksomheder.Tilsyn med omsynsvirksomheder156. Omsynsvirksomhederne skal kun indberette antallet af godkendte omsyn til Færdsels-styrelsen. En statistisk risikovurdering kan ikke foretages på baggrund af dette ene antal.157. Den eksterne audit for omsynsvirksomheder er Reparationskontrolordningen. Ved 2uanmeldte besøg årligt vurderer auditører omsynsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem,og de kontrollerer, om det krævede udstyr er til stede. Ved den eksterne audit efterprøverauditøren også korrektheden af et omsyn, hvis der er biler til stede. Færdselsstyrelsen fåren kontrolrapport med den eksterne auditørs anbefalinger til, hvordan virksomheden kanudbedre eventuelle fejl.158. Rigsrevisionen har gennemgået reparationskontrolrapporter fra 4 omsynsvirksomhe-der. En virksomhed har fået bedømmelsen ”utilfredsstillende” på grund af manglende ud-styr. Rigsrevisionens gennemgang viser, at omsynsvirksomheden først 1 år og 9 månedersenere opnår en tilfredsstillende karakter.159. Færdselsstyrelsen har erkendt, at den kunne have underkastet virksomheden målret-tet tilsyn på et tidligere tidspunkt. Styrelsen oplyser yderligere, at den fra 2008 har udtagetomsynsvirksomheder med utilfredsstillende reparationskontrol til målrettet tilsyn. Styrelsenhar også oplyst, at den fremover vil give virksomheder en tidsfrist på normalt 14 dage til atanskaffe manglende udstyr.160. Færdselsstyrelsen har oplyst, at materiale fra den eksterne Reparationskontrolord-ning indgår, når den risikovurderer omsynsvirksomheder. Klager og øvrige henvendelserom omsynsvirksomheden kan også indgå i risikovurderingen. Styrelsen har dog ikke doku-mentation for, hvordan den bruger oplysningerne, når den i praksis risikovurderer omsyns-virksomheder.Vurdering161. Færdselsstyrelsen risikovurderer ikke synsvirksomhederne ensartet. Derfor er det uvist,om styrelsen i sidste ende udvælger de mest risikobetonede virksomheder til et målrettettilsyn.162. Færdselsstyrelsen får i 2009 elektronisk adgang til synsrapporter på samme niveau,som Statens Bilinspektion havde. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen aktivt bruger dissedata for i væsentlig grad at forbedre risikovurderingen af synsvirksomhederne.

Tilrettelæggelse af Færdselsstyrelsens tilsyn164. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en af departementets opgaver i forhold til Færd-selsstyrelsen bør være at sikre, at de ønskede effekter af styrelsens tilsyn med bilsyn og isidste ende de politiske forventninger til liberaliseringen bliver indfriet.Det er i den forbindelse departementets ansvar at træffe beslutninger og iværksætte hand-linger, der sætter fokus på at optimere styrelsens tilrettelæggelse og udførelse af tilsyn medbilsyn.165. Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen drøftede ministeriets organi-sering af tilsynet med bilsyn i 2004, og ministeriet overvejede fortsat organiseringen, da Fol-ketinget behandlede lovforslaget om godkendelse og syn af køretøjer. Bl.a. drøftede styrel-sen og departementet, hvor mange resurser tilsynet skulle have.Formålet med synsordningen er at kontrollere de dele af køretøjet, der har væsentlig betyd-ning for færdselssikkerheden og miljøet. Derudover fremgår det af et baggrundsnotat omresursebehov fra styrelsen til departementet i 2004, at styrelsen angiver et resursebehovpå ca. 24 årsværk, fordelt på 8 delopgaver som fx ”klagesager” og ”tilladelse, kontrolbesøgog stikprøver”. Resursebehovet er skønsmæssigt opgjort for de 8 delopgaver, da det kon-krete indhold af tilsynet endnu ikke var fastlagt.Det fremgår af notatets indledning, at formålet med tilsynet er at sikre, at:•••synede køretøjer opfylder gældende bestemmelserder gives korrekte data om syn til CRMperiodiske syn opfylder EU-direktivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at synene skal være objek-tive og af høj kvalitet.

Færdselsstyrelsen oplyser afslutningsvist, at ”det fremhæves, at det her beskrevne tilsynmv. ikke giver samme kvalitetsniveau, som Statens Bilinspektion har i dag”, men styrelsenfinder, at ”tilsynet kan opfylde de formål, der er nævnt i indledningen”.166. Transportministeren besvarede efterfølgende spørgsmål om etableringen af tilsyns-opgaven, da Trafikudvalget behandlede lovforslaget. Ministeren oplyste i besvarelsen afspørgsmål 29, stillet af Trafikudvalget den 27. april 2004, at det ikke på daværende tids-punkt var fastlagt, hvor mange syn hver kontrolmedarbejder i styrelsen skulle kontrollereom året.167. Rigsrevisionen undersøgte i efteråret 2004 den planlagte organisering af tilsynet for-ud for den kommende liberalisering.Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der var be-hov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelæg-ge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked. Rigsrevisionen påpegede, at Færdselssty-relsen burde konkretisere tilsynet med syns- og omsynsvirksomheder og sikre sig, at sty-relsen indhentede tilstrækkelige og relevante synsdata til at føre et effektivt tilsyn med virk-somhederne, så liberaliseringen ikke forringede færdselssikkerheden. Rigsrevisionen vur-derede, at Færdselsstyrelsens planlagte resurser til det praktiske tilsyn dengang ikke afspej-lede, at der naturligt ville komme flere syns- og omsynsvirksomheder.168. Departementet bekræftede over for Rigsrevisionen, at det ville bringe konkretiseringenaf tilsynet på plads på tilfredsstillende måde. Departementet oplyste videre, at departemen-tet fandt det naturligt at evaluere tilsynet med syns- og omsynsvirksomhederne i 2006.169. Departementet præciserede efterfølgende over for Færdselsstyrelsen, at ”Tilsynetserfaringer med de gennemførte syn skal evalueres ved udgangen af 2006. Samtidig vil dervære anledning til også at vurdere, om tilsynsfunktionen har været effektiv og samtidigt øko-nomisk forsvarlig under hensyn til brugerbetalingen”.170. Transportministeriet har oplyst, at evalueringen alligevel ikke blev foretaget. Det skyld-tes for det første, at der blev foretaget en grundig evaluering i 2005 i forbindelse med tilde-ling af yderligere resurser til Færdselsstyrelsen. For det andet analyserede Konkurrence-styrelsen bilsynsmarkedet i 2006.Ministeriet har videre oplyst om den grundige evaluering i 2005, at den bestod i at konstate-re, at forudsætningen for tilsynet var ændret, hvorefter der blev truffet beslutning om at til-føre yderligere resurser med henblik på en tilpasning af tilsynet til de ændrede forhold påsynsmarkedet.171. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at evalueringen ikke er gennemført, idet en evalue-ring omfatter en systematisk vurdering af en igangværende eller afsluttet indsats, dvs. afindsatsens design, gennemførelse og resultater.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at styrelsen ved opfølgningen i 2005 fik flere resurseralene på grund af en konstatering af, at antallet af synsvirksomheder blev højere end for-ventet. Det medførte efter en ”alt andet lige”-betragtning et øget behov for resurser til til-

synsbesøg. Derimod blev det ikke evalueret, om tilsynet generelt var tilrettelagt effektivt,herunder om niveauet for og karakteren af tilsynsbesøg var optimale.Endvidere undersøgte Konkurrencestyrelsen konkurrenceforholdene på det liberaliseredebilsynsmarked og selvsagt ikke styrelsens tilsynsfunktion.172. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hverken departementet eller Færdselsstyrelsenhar vurderet, om styrelsens tilsyn er effektivt.Opfølgning på Færdselsstyrelsens udførelse af tilsyn173. Departementet får primært sine informationer om bilsyn gennem statusnotater fra Færd-selsstyrelsen. De beskriver resultatet af tilsynet i størrelsesordenen 1-2 gange årligt (3 i2005). Det sker for at ”sikre gennemsigtighed og en velfungerende synssektor og -marked”.Departementet gennemgår statusnotaterne med henblik på at godkende dem eller eventueltat stille uddybende spørgsmål.Departementet afholder kvartalsmøder med ledelsen i Færdselsstyrelsen. På møderne be-handler deltagerne en række faste dagsordenpunkter, herunder en evaluering af det forløb-ne kvartal samt aktuelle og forestående større sager. Departementets og styrelsens ledel-se behandler styrelsens aktiviteter i 2008 tematisk. Dermed blev aktiviteterne i Tilsynsafde-lingen – den afdeling, som tilsynet med synsvirksomhederne hører under – drøftet i 3. kvar-tal 2008.Ud over den formelle afrapportering drøfter styrelsen og departementet løbende synsområ-det i det daglige samarbejde.174. Departementet gennemgår Færdselsstyrelsens statusnotater og årsrapporter. Rigsre-visionens undersøgelse af departementets tilsynssager viste, at departementet har tagetstyrelsens oplysninger til efterretning og ikke fundet anledning til aktivt at spørge uddyben-de til Færdselsstyrelsens effektivitet eller metode til at vurdere udviklingen i kvaliteten af bil-syn.175. Resultatkontrakten for Færdselsstyrelsen (virksomhedskontrakten) og resultatlønskon-trakten for Færdselsstyrelsens direktør (direktørkontrakten) er departementets primære sty-ringsinstrument over for Færdselsstyrelsen.176. Departementet og styrelsen indgik resultatkontrakten for 2005-2008 i december 2004samtidig med liberaliseringen af bilsynsmarkedet. Resultatkontrakten er rullende og fornyeshvert år.I resultatkontrakten for 2005-2008 indgik følgende mål for tilsyn med bilsyn for 2005:1) at implementere de tilsynsstrategier, som blev udarbejdet i 20042) at styrelsen i 2006-2008 i lyset af erfaringerne fra tilsynet i 2005 skal evaluere og tilpas-se strategierne med henblik på til stadighed at udføre et tilsyn, som er baseret på en af-vejning af væsentlighed, risiko og resurser, og som er kendetegnet ved en høj kvalitetog effektivitet i opgaveløsningen3) at foretage en analyse af de fastsatte formålsbestemte gebyrer på synsområdet i 2005med henblik på en eventuel justering af gebyret i 2006.177. Mål 1 og 3 er gennemført. Vedrørende mål 2 finder Rigsrevisionen ikke, at Færdsels-styrelsen i 2006-2008 har evalueret, om den udfører tilsynet effektivt.178. Transportministeriet har oplyst, at tilsynets effektivitet i høj grad har været genstand forevaluering. Således er Færdselsstyrelsens tilsynsstrategi løbende blevet evalueret – senesti januar 2008. Herudover sker der i det daglige en evaluering af tilsynet gennem inspektør-møder mv., hvor tilsynsindsatsen drøftes og tilpasses.

179. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen ikke har gennemført mål 2,fordi de løbende justeringer af resurser og tilsynsbesøg, som naturligt foretages, på ingenmåde erstatter en evaluering af en effektiv sammenhæng mellem resurser, aktiviteter ogresultater.180. Resultatkravene har ændret sig siden liberaliseringen. Resultatlønskontrakten forFærdselsstyrelsens direktør opstillede 2 resultatkrav for tilsynet med bilsyn for 2005, hvordet ene blev justeret og skærpet i efteråret 2005 efter aftale med departementet. Det revi-derede krav var, at styrelsen i løbet af 2005 gennemførte kontrolbesøg hos≥ 50% af degodkendte omsynsvirksomheder og hos alle (100 %) godkendte synsvirksomheder.181. I de følgende resultatkontrakter er kravet om antal aflagte kontrolbesøg skærpet.182. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatkravet om kontrolbesøg ikke afspejlersammenhængen mellem resurser og antal besøg, fordi indholdet af de enkelte besøg ogdermed det tilhørende resurseforbrug kan variere. Et kontrolbesøg er dermed ikke en en-tydig og sammenlignelig størrelse, men det afspejler kontrakten ikke.183. Transportministeriet har oplyst, at kravet om kontrolbesøg er relevant, idet det er nød-vendigt at sikre, at kontrolindsatsen har en vis volumen. Det er et led i departementets tilsynat sikre sig dokumentation for, at Færdselsstyrelsen foretager et passende antal kontroller.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at departementet ikke har anmodet Færdselsstyrelsen omat sandsynliggøre, at niveauet for kontrolbesøg er passende.184. De følgende resultatkontrakter indføjede også et krav om effekt af tilsynet. Det fremgåraf kontrakterne, at ”Styrelsens tilsynsindsats skal gennem kontraktperioden medføre en sti-gende andel af tilsynsresultater, som viser, at syns- og omsynsvirksomhederne opfylder reg-lerne”.185. Effektkravet viser ikke, om kvaliteten af bilsyn bliver forbedret.Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsens tilsynsresultater kan afspejle, omsynsvirksomheden overholder de formelle regler (synlig tilladelse, opkobling til eSyn mv.),men ikke nødvendigvis, om virksomheden gennemfører synene korrekt. Tilsynsresultatet vilkun afspejle, at virksomheden gennemfører syn korrekt, hvis inspektøren kontrolsyner bilerefter syn i forbindelse med tilsynsbesøget. Det skete for 20 % af tilsynsbesøgene i 1. halv-år 2008. Opgørelsen af tilsynsresultater skelner ikke mellem tilsynsresultater med og udenkontrolsyn efter syn.186. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen indfriede alle resultatkrav vedrørende tilsynmed bilsyn i perioden 2005-2007.187. Det fremgår af sagsmaterialet, at departementet har fulgt op på, at Færdselsstyrelsenhar opfyldt resultatkravene, men departementet har ikke spurgt uddybende, om styrelsenudfører tilsynet så omkostningseffektivt som muligt.188. Transportministeriet har oplyst, at de 2 resultatmål tilsammen dækker den tilsynsfor-pligtelse, som Færdselsstyrelsen har i forhold til at sikre, at virksomhederne efterlever syns-lovgivningen.Departementet vil dog overveje, om det kan styrke disse krav yderligere, og overvejelsernevil indgå i departementets arbejde med resultatkontrakten for 2009. Transportministeriet haroplyst, at der i Færdselsstyrelsens resultatkontrakt for 2009 vil blive indføjet et krav om 2 år-lige statusnotater med samme indhold som i dag.

189. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er vigtigere at kvalitetssikre indholdet af sta-tusnotaterne end at øge antallet af rapporteringer.190. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatkontrakterne mellem Transportministerietsdepartement og Færdselsstyrelsen i begrænset omfang afspejler tilsynsopgaven med bil-syn.Vurdering191. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 departementet om, at der var behov for, at departe-mentet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelægge sit tilsyn med etliberaliseret bilsynsmarked.192. Departementet planlagde herefter ved overgangen til liberaliseringen i 2005 at evalu-ere Færdselsstyrelsens tilsyn i 2006. Evalueringen er ikke gennemført, og hverken depar-tementet eller styrelsen har derved sikret, at sammenhængen mellem styrelsens resurser,aktiviteter og resultater er effektivt tilrettelagt.193. Færdselsstyrelsens resultatkontrakter afspejler kun i begrænset omfang tilsynsopga-ven med bilsyn. Departementet har hverken i forbindelse med resultatkontrakterne eller istyrelsens statusnotater om Færdselsstyrelsens tilsyn haft uddybende spørgsmål til styrel-sens metode (i al væsentlighed den såkaldte omsynsprocent) til at vurdere udviklingen ikvaliteten af bilsyn.Rigsrevisionen, den 15. april 2009