Høring af Grønbogen om det Trans Europæiske Netværk

Dansk Transport og Logistik henviser til ministeriets høring af 9. februar 2009 vedrørendeKommissionens Grønbog om udviklingen af det Trans Europæiske Transport net.Dansk Transport og Logistik – der repræsenterer det danske transporterhverv ad vej og påbane – skal ikke forholde sig til alle de elementer, som Kommissionen berører i Grønbogen,men vil fokusere på de elementer, der er centrale for brugerne af infrastrukturen.Kommissionen peger med rette på infrastruktur som et hovedelement i en transportpolitik.Vi hilser velkommen, at Kommissionen erkender behov både for bedre udnyttelse af eksiste-rende infrastruktur og for etablering af ny infrastruktur.Vi skal blot pege på den aktuelle danske debat for at fremhæve betydningen af disse forhold.Transportsystemerne i dag lider under næsten akut kapacitetsmangel af den ene eller den an-den grund. Anlægsprojekter kan afhjælpe dette, men det er langsigtede løsninger, der ikke vilskabe ny kapacitet på kort sigt. Indførelse af modulvogntog, tilpasninger af vægtgrænser, re-gulering af kørselsrestriktioner i og udenfor byer m.v. er til gengæld tiltag, der kan have enpositiv hurtig effekt.Som det gælder for bæredygtighed er det nødvendigt, at der tages en bred tilgang til spørgs-målet om kapacitet generelt og at man foretager en bred vurdering af hvor kapacitetsbe-grænsninger findes – lovgivning, sikkerhed, sociale forhold, infrastruktur mv. – for at findede rette løsninger, som samtidig opfylder alle politiske mål.Pga. de mange ønsker til nye infrastrukturprojekter og pga. de begrænsede midler hertil, såer det vigtigt at politikerne kan danne sig et solidt og fagligt fundament før de skal træffe enbeslutning. Derfor hilser DTL kommissionens høring af TEN-T programmet velkommen.Det er vores opfattelse, at den internationale godstransport skal effektiviseres, da det vilkunne bidrage til at styrke det danske transporterhverv og de danske virksomheders konkur-renceevne. Et TEN-T program der bygger på effektive og sikre transportkorridorer er etskridt i den retning.

Q1 Skal vurderingen af udviklingen til dato omfatte andre faktorer?

DTL skal særligt pege på to faktorer, som vi finder, har stor betydning for vurderingen afEU's indsats for infrastruktur. Den ene vedrører flaskehalse, hvor Kommissionen har lanceret

et initiativ til bekæmpelse af flaskehalse. Dette initiativ har vist, at selvom en flaskehals kanhave grænseoverskridende effekter, er det overordentligt vanskeligt for EU at bidrage til atløse flaskehalsproblemerne. Men ikke desto mindre, kan en flaskehals et sted fastlægge densamlede kapacitet i en stor del af infrastruktursystemet i EU. Fokus bør derfor stadig være atløse flaskehalse i systemet. Den anden faktor vedrører et bedre fokus på at løse de konkreteproblemer i EU's infrastruktur, snarere end at forfølge en politik om at overflytte gods mel-lem transportformerne. Man kan ikke udvikle og fremme jernbanetransport og søtransportved at gøre forholdene for godstransport ad vej ringere eller mere besværligt. 85% af vej-transport er kørsler under 150 km – en afstand hvor jernbaner og søfart alligevel ikke kan be-tragtes som et alternativ.

Q2, Q3 prioritetsnetværk eller prioritetsprojekter

I Kommissionens grønbog anføres det, at de nuværende TEN-T prioritetsprojekter kan ud-vikles til et prioritetsnetværk, som vil kunne bidrage til at havne og andre netværksindgangeintegreres bedre i de nuværende transportkorridorer. På nuværende tidspunkt er der storeproblemer med godstransporten til og fra havnene i Europa, da en effektiv brug af skibsfar-ten forudsætter, at lastbilerne har gode adgangsveje til og fra havnene for at sikre den videredistribution af godset. EU bør spille en mere fremtrædende rolle i at sikre internationaletransportkorridorer og – kæder. DTL er derfor umiddelbart positiv over for et multimodaltTEN-T prioritets netværk, der vil kunne sikre at godset kommer hurtigt frem til bestemmel-sesstedet.Det forudsættes dog, at et sådant prioritetsnetværk også tager hensyn til EU's geografiskeforhold og den regionale mangfoldighed og fortsat fokuserer på at sikre alle regioners ad-gang til hele EU. Dermed bliver knudepunkter i form af intermodale terminaler, havne, menogså transportcentre mv. mere afgørende end nogensinde for at sikre godsets uhindredetransport.

Q4, Q5, Q6 ”conceptual pillar”, ITS

I lyset af erfaringen med TEN-T de sidste 10-15 år, synes det at være hensigtsmæssigt at fo-kusere på de områder, hvor EU har kunnet gøre en forskel. Det synes særligt i områder, derkræver en bred indsats for forskning og udvikling og en fælles europæiske indsats. ERTMSer et eksempel, Galileo er et andet (uden dog at DTL i den sammenhæng udtaler sig omhvorvidt Galileo er en god ide eller ej). EU synes derfor at kunne bidrage med tiltag, der fo-kuserer på at sikre en bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur – som anlagt af med-lemsstaterne, en fælles teknologisk udvikling, og en indførelse af en samlet fælles EU løs-ning, snarere end 27 enkeltstående nationale løsninger.DTL skal dog samtidig bemærke, at afsnittet på s. 11 om ”freight logistics” er en opremsningaf ønskede resultater, snarere end et forsøg på en praktisk løsning af de udfordringer gods-transport og logistik står overfor i EU. Som eksempel står det ikke klart for DTL, hvilkensammenhæng Kommissionen forestiller sig mellem f.eks. parkeringspladser og udviklingenaf TEN-T. Kunne Kommissionen være villig til at anvende TEN-T midler til anlæg af yder-ligere parkeringspladser i EU? Hvis det er tilfældet, så skal det fremgå mere klart, og den2/3

slags ”mindre projekter” skal finansielt set sikres mere opmærksomhed i tildeling af midler-ne.DTL finder det centralt, at ITS integreres i kommissionens TEN-T politik, da ITS systemerkan bidrage til at smidiggøre trafikafviklingen og samtidig sikre, at den nuværende infra-struktur udnyttes bedre. Dette ITS system kan med fordel integreres i den redskabssøjle, somifølge kommissionen vil kunne være med til at integrere de forskellige transportpolitiske til-tag i den overordnede TEN-T politik.

Q7 Innovation

Hvis man vil fremtidssikre EU's politik for TEN-T synes det at være hensigtsmæssigt allere-de nu at erkende, at f.eks. ITS er ikke kun et spørgsmål om infrastruktur men også om sam-spillet mellem køretøjer og infrastruktur. Kommissionens henvisning til nye former for ener-gi til køretøjer stiller samme udfordring. I begge tilfælde kan TEN-T politikken vise sig atvære et effektivt og nyttigt instrument.Derfor ønsker vi fra DTLs side ikke specifikt at pege på hvilken af de tre løsningsmodellerkommissionen skal arbejde videre med, men vi er positivt indstillet overfor et samlet priori-tetsnetværk som suppleres af en redskabssøjle der kan understøtte politikken på området.Med venlig hilsen