Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del Bilag 422
Offentligt
Skriftlig redegørelseRedegørelse om ”Fremtidens godstransport” April IFremsat af transportministeren (Lars Barfoed)Infrastrukturkommissionen har i sin betænkning fra januar 2008 analyseret godstransporten i Dan-mark. Regeringen fremlagde udspillet ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur” i december 2008.Med den politiske aftale ”En grøn Transportpolitik” fra 29. januar 2009 er regeringen sammen medSocialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Allianceenige om en række overordnede principper og konkrete initiativer som led i en grøn transportpolitik.Nærværende redegørelse handler om, hvad disse rammer betyder for Danmarks godstransport, og be-skriver derigennem den samlede godsstrategi som anført i regeringsgrundlaget.
1. De godspolitiske udfordringer og mål1.1. Godstransport – et tandhjul i den danske økonomiTransportministeriet ønsker en effektiv, innovativ og miljøvenlig godstransport, hvor udviklingen ogdynamikken præges af et tæt samspil mellem alle aktører. Godstransporten er et vigtigt tandhjul i dendanske økonomi og et vigtigt indsatsområde ift. målsætningen om en grønnere transportsektor. Hvertår transporteres over 200 mio. ton gods med start og slutdestination i Danmark. Det svarer til over37.000 kilo gods pr. dansker fra spædbarn til olding hvert eneste år.Godstransporten er i dag kompleks, og består af tusindvis af transportvirksomheder med højt udvikledeIT-systemer, dygtige chauffører, jernbaneoperatører, globalt orienterede rederier, speditører, havne,havnevirksomheder, landtransportcentre, kombiterminaler og cargocentre m.m.På havnene mødes sø- og landtransporten i form af vej- og banetransport. I landtransportcentrene ind-leveres godset og omlades fra lastbil til lastbil. I kombiterminalerne mødes lastbiltrafikken og jernba-nen, og i cargocentret i Københavns Lufthavn flyves højværdigods ind direkte fra udlandet. Et effektivtsamspil mellem alle aktørerne er afgørende for at sikre fleksible varestrømme til borgere og erhvervsliv.Godstransporten er i takt med mere åbne grænser, og nye teknologiske muligheder, i høj grad blevetinternational. Godstransport omfatter i stadig større grad langetransportkæder,som involverer mangetransportformer. Inden kaffen står klar på morgenbordet i de danske hjem, kan den have været igen-nem mere end 20 transportvirksomheder i mange lande på vej fra Afrika eller Latinamerika.Til trods for erhvervets betydning for det danske samfund er der ofte en tendens til, at de gevinstergodstransporten giver den enkelte, overses i hverdagen. Man opdager ofte kun erhvervets betydning,når godstransporten en sjælden gang svigter, f.eks. hvis supermarkedet løber tør for mælk, eller varernebestilt på internettet ikke når frem. Godstransportens betydning rækker langt videre end det, den enkel-te borger umiddelbart oplever.1.2. Hele erhvervet skal bidrage til fremtidens godstransportsystemDansk godstransport handler om alt lige fra den lille lastbil, der flere gange om ugen bringer reservedelefrem til det lokale værksted, til de store danskejede containerskibe på verdenshavene.
1
Lastbilen er ofte det sidste led i transportkæderne, når varerne skal leveres til fabrikkerne, til butikker-ne eller direkte til den enkelte borger. Den nationale godstransport domineres derfor af lastbilerne, somstår for ca. 80 pct. af det samlede godstransportarbejde i Danmark. Skibe og færger står for ca. 19 pct.,mens jernbane står for ca. 1 pct.Lastbilerne vil også om 15-20 år være den dominerende godstransportform i Danmark, selvom andretransportmidler vil overtage en større andel af den voksende transport. Det er derfor vigtigt, at lastbi-lerne bliver så effektive, trafiksikre og miljøvenlige som muligt.Skibsfarten er den dominerende transportform i den internationale godstransport. Den omfatter delsimport og eksport af varer til og fra Danmark, dels transittransport gennem Danmark. Opgjort i ton stårskibene for ca. 67 pct. af den internationale godstransport til og fra Danmark, mens lastbiler og jernba-nen står for henholdsvis ca. 28 pct. og ca. 5 pct. En grøn vækst i godstransporten kræver, at søfarten ogbanetransporten løfter en større del af godstransportopgaverne i fremtiden.Det er vigtigt, at de større danske havne fortsat udvikles som transporthavne, der bidrager både til mil-jøvenlige løsninger og aflastning af vejene. Det handler ikke kun om den interkontinentale søtransport,men også om søtransporten over kortere afstande i Europa, f.eks. mellem landene i Nordeuropa.I den politiske aftale af 29. januar 2009 indgår, at den såkaldte baglandsinfrastruktur til de danske hav-ne skal styrkes i form af bedre vej- og baneforbindelser til havne af stor national eller regional betyd-ning. Her kan regering og folketing gøre en forskel. Men havnebestyrelserne og havnevirksomhederneskal selv udnytte rammerne til at sikre vækst og fremgang i de enkelte havne.For jernbanen gælder, at der især på de længere internationale distancer i Europa er et potentiale forvækst i jernbanens markedsandel, herunder ikke mindst for transittrafikken gennem Danmark. Dan-mark er og bliver i stigende grad et transitland for international godstransport. Det må vi som nationforholde os til og udnytte offensivt. Det er også en position, der giver nogle muligheder, bl.a. for at etab-lere og medfinansiere en Femern Bælt forbindelse.1.3. Godstransport i balance – mobilitet og miljø skal gå hånd i håndDen langsigtede vækst i godstransporten og den øgede mobilitet er grundlæggende et sundhedstegn foren stærk økonomi i vækst. Med den forventede vækst i godstransporterne de næste 20 år bliver hoved-udfordringen at sikre, at godset transporteres på en mere bæredygtig måde, hvor hensynet til energifor-brug, miljø, fremkommelighed og trafiksikkerhed indgår som centrale værdier.EU Kommissionen forventer, at godstransporterne i Europa vil vokse med godt 30 pct. frem til 2020.Det har betydning for konkurrencekraften i Europa, at de transportmæssige sammenhænge sikres. Dethandler om vækst, velstand og arbejdspladser.Samtidig skal kurverne for trængsel og transportens CO2-udledning knækkes, så også godstransportenbidrager til indsatsen for at sikre et bedre miljø. Kurven for luftforurening har i en årrække været fal-dende, men der skal arbejdes videre med støj og andre miljøproblemer fra transporten. Vi skal have etgrønnere transportsystem, der udvikler sig løbende i de næste 10-20 år i takt med nye teknologiske mu-ligheder.
2
Den langsigtede vækst i godstransporten drives af den økonomiske fremgang og den forbedrede ar-bejdsdeling mellem landene og mellem regionerne inden for landets grænser. Godstransport er ikkealene en konsekvens af den stigende økonomiske aktivitet, men også en forudsætning for, at frugterneaf en bedre arbejdsdeling kan høstes.Det kræver gode transport- og logistiksystemer, hvis produkterne skal kunne nå frem fra producenternetil erhvervsliv og forbrugere i de større byer og på eksportmarkederne. Markederne er ofte ikke lokalise-ret de samme steder som producenterne. Således finder en stor del af den danske produktion sted i Jyl-land, mens forbrugerne er spredt over hele landet. Effektive transportsystemer er et centralt konkurren-ceparameter for de enkelte lande, og en vigtig faktor når virksomhederne vælger lokalisering.1.4. En effektiv transport i international konkurrenceEffektive godstransporter udvikles bedst i private virksomheder, der i kraft af dygtige medarbejdere, ogi skarp konkurrence om kundernes gunst fremmer en dynamisk udvikling. Rammerne for virksomhe-derne er bl.a. givet ved den offentlige regulering, og det er det private erhvervslivs rolle at udfylde ram-merne.Konkurrencen og den øgede økonomiske integration i Europa indebærer nye udfordringer, mulighederog krav til den danske transportsektor. Der er adgang til stadig større markeder, men der kommer ogsåmange flere udenlandske konkurrenter. Den øgede konkurrence er en gevinst for det danske samfundsom helhed, men det er vigtigt, at konkurrencen sker på lige og fair vilkår. Vi hjælper ikke miljøet ogtrafiksikkerheden ved at lade udenlandske vognmænd overtage transportopgaverne i Danmark, hvisikke det sker på lige vilkår.Samtidig er erhvervsstrukturen under udvikling i store dele af transportbranchen. Transporten blivermere og mere international, moderne teknologi trænger voldsomt frem, virksomheder, lastbiler og skibebliver større, og logistikkæderne bliver længere og mere sofistikerede. Kravene til godstransporten sti-ger i form af krav til omkostninger, friske varer, stor fleksibilitet i leverancerne og mindre miljøbelast-ning – ikke mindst i byerne.Disse udviklingstræk giver udfordringer, men skaber også nye perspektiver. Skal dansk erhvervsliv væreeffektivt og skabe reel merværdi, er det nødvendigt, at der investeres i uddannelse af medarbejdere ogudvikling af nye metoder. En fokuseret forskningsindsats ift. effektive og grønne transportløsninger kanikke løse alle problemer nu, men det er et afgørende instrument for at imødegå de trafikale udfordringerom 10-15 år. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grønne forskningsindsats påtransportområdet i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret 2009.Godstransportens udfordringer i forhold til miljø og trængsel bør ikke medføre, at der lægges unødigehindringer i vejen for, at vi alle kan få friske varer og adgang til produkter fra hele verden. Der er behovfor løsninger, som understøtter, at samfundets forventninger til godstransportsektoren er velafbalance-rede og målrettet de reelle udfordringer. Regeringen ønsker en regulering i balance, hvor gevinsternestår mål med omkostningerne.Samtidig står mange transportvirksomheder lige nu over for store økonomiske udfordringer som følgeaf den internationale økonomiske krise. Det kræver særlig opmærksomhed her og nu. Som følge herafhar regeringen bl.a. udskudt tidshorisonten for momsindbetalinger og igangsat en række andre initiati-ver.
3
1.5 Transportministeriets godspolitiske målTransportministeriet har tre overordnede mål for godstransportsektoren:En effektiv, innovativ og værdiskabende godstransport.Det danske godstransporterhverv skalbidrage til, at de danske virksomheder har adgang til effektiv logistik, og at alle danskere får ad-gang til et bredt udbud af varer.Godstransporterhvervet skal udvikle sig i sund konkurrence.Lovgivning og regler skal bidragetil en fair konkurrence og være så enkle som muligt. Omkostningerne ved ny regulering skal ståmål med gevinsterne.Godstransporten skal være grønnere.Godstransporten skal yde sit bidrag til at reducere trans-portens omkostninger i forhold til miljø og CO2. Det skal være den enkelte transportkøber, derafgør valget af transportform, men der skal være langt bedre muligheder for og tilskyndelse til atvælge miljøvenlige transportløsninger, jf. transportaftalen af 29. januar 2009. Alle transport-former skal udvikles i en mere miljøvenlig retning, og de mest miljøvenlige transportformer skalløfte en større andel af transportopgaverne.
I forlængelse heraf sættes ind i forhold til en bred vifte af indsatsområder.
2. En bæredygtig godstransportRegeringen har en målsætning om at skabe et grønnere transportsystem, der sikrer høj mobilitet ogmindre trængsel under hensyntagen til miljø, klima og trafiksikkerhed. I transportaftalen fra januar2009 opstilles en langsigtet satsning, ”Grøn Transportvision DK”, hvor også godstransporterhvervetskal yde sit bidrag til reduktion af transportsektorens CO2-udledning.På kortsigt igangsættes følgende initiativer med betydning for godstransporten:Certificering af grønne transportvirksomheder og strategiske partnerskaber om grøn trans-portVidereførelse af forsøg med modulvogntogogtilskudsordning vedrørende optimering af aero-dynamik for lastbilerEnergimærkning af varebiler og øget information om de forskellige biltyper
Der er afsat 84 mio. kr. til gennemførelse af initiativer, der allerede på kort sigt kan reducere transport-sektorens CO2-udledning, herunder fra godstransporten.På langt sigtskal der ske en mere grundlæggende forandring i transportsektoren.De omfattendeinvesteringer i jernbaneinfrastrukturen,der indgår i ”Aftale om en grøn transportpoli-tik” vil skabe rammerne for, at jernbanen i langt højere grad bliver et attraktivt transportmiddel forerhvervslivets godstransport. En stor del af væksten i transittrafikken skal ske på jernbanen. Samtidigskal adgangen til havnene og dermed søfarten styrkes.Deenkelte transportmidler skal gøres mere energieffektive og udlede mindre CO2, og Danmark skalgøres til etlaboratorium for udvikling af grønne og bæredygtige transportteknologier på transport-området.I den politiske aftale af 29. januar 2009 er der afsat 200 mio. kr. til gennemførelse af forsøgs-projekter, som kan teste energieffektive transportløsninger. For godstransporten kan forsøgsprojekterindgå som led i strategiske partnerskaber mellem staten og konkrete virksomheder eller organisationer,
4
hvor staten har mulighed for at medfinansiere forsøg. Projekterne kan kombineres med et samarbejdemellem myndigheder og erhverv om udvikling af transportplaner og systemløsninger. Indsatsen kankobles med løbende tilbud om efteruddannelse samt synlighed af resultater og viden om teknologiskhjælpeudstyr inden for rammerne af Transportministeriets Center for Grøn Transport.Ogsågodstogene skal forbedres.Et lastet godstog vil - alt efter strækning og godstype - udlede tre gangemindre CO2, end hvis transporten skulle foregå med lastbil. Men banegodstransportens belastning afmiljøet kan reduceres yderligere gennem miljørigtig kørsel. Transportministeriet vil fremme energief-fektivisering af eksisterende tog gennem en række tiltag såsom optimering af det enkelte togs køremådeog intelligent energistyring ombord.Elektrificering af jernbanen baseret på vedvarende energi kan være et vigtigt bidrag til mere miljøvenligbanegodstransport. Elektriske lokomotiver udnytter energien bedre end diesellokomotiver. Med ”Aftaleom en grøn transportpolitik" skal der udarbejdes en strategisk analyse af en yderligere elektrificering afjernbanenettet.Dennye grønne kørselsafgiftvil endvidere kunne understøtte en omlægning af godstransporterne.Men der er behov for at tænke langsigtet i forskning, udvikling og innovation, hvis målet om en langtgrønnere transport skal nås, uden at man griber til meget omkostningskrævende begrænsninger af mo-biliteten.For at understøtte implementeringen af Grøn Transportvision DK har Transportministeriet netop etab-leret et Center for Grøn Transport i Transportministeriet (Færdselsstyrelsen). Center for Grøn Trans-port skal sikre tæt sammenhæng mellem de initiativer, der gennemføres på kort sigt, udviklingen og denpraktiske implementering af nye teknologier samt den langsigtede indsats.Indsatsen for en bæredygtig godstransport med mindre CO2Konkrete tiltag under Grøn TransportvisionDK, der understøtter en grønnere godstransportGenerel styrkelse af jernbanen, hvilket også vil medføre en udbygning af centrale godsbanekor-ridorerBedre forbindelser til havneneEn grøn kørselsafgift for de tunge køretøjerDanmark skal være et attraktivt testmarked for fremtidens teknologier
3. En effektiv infrastruktur – mindre trængsel og bedre mobilitet.En effektiv og velfungerende infrastruktur er afgørende for godstransporten. Det handler om udbygnin-gen af den grundlæggende infrastruktur, men også om kvaliteten og moderniseringen af den.3.1. Udbygning af jernbaneinfrastrukturenEn større del af væksten i godstransporten skal ske på banen - både for at aflaste vejnettet og for at for-bedre miljøet. Banegodstrafikken er mest konkurrencedygtig ved transport af større mængder over læn-gere distancer og er derfor særlig interessant for de internationale transporter.Moderniseringen af jernbanen omfatter en genopretning af skinnenettet, en totalmodernisering af sig-nalsystemet, der lever op til fælleseuropæiske standarder, og en betydelig udbygning af jernbanenettets
5
kapacitet, der også kommer banegodset til gavn. Investeringsstrategien understøtter banegodstranspor-ten der, hvor den har det største potentiale, nemlig på transitgods og internationale transporter.Der er lagt op til en historisk investering på omkring 50 mia. kr. i en samlet udbygning af hele jernba-nekorridoren fra Øresund via Femern til Tyskland. Investeringen omfatter den faste forbindelse overFemern Bælt, udbygning af jernbanen mellem Rødby og Ringsted, større kapacitet mellem Ringsted ogKøbenhavn samt en VVM-undersøgelse af kapaciteten på Kastrupbanen. Med denne prioritering bliverder skabt en fremtidssikret godskorridor fra Øresundsområdet til det europæiske kontinent, som samti-dig kan frigøre kapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Dermed skabes effek-tive rammer for, at en større del af den forventede vækst i transittrafikken mellem norden og resten afEuropa kan ske på bane.Godskorridoren på langs i Jylland styrkes ved etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens.Projektet vil særligt styrke transporter mellem de jyske fremstillingsvirksomheder, Tyskland og det øv-rige Europa. Dette vil styrke mulighederne for godstransport på jernbanen til og fra Trekantsområdetsamt til og fra Nordjylland og videre fra Norge og Sverige.Endvidere skal en række mindre projekter, som kan styrke jernbaneforbindelserne til en række havne,undersøges nærmere.3.2 Udbygning af godstunge vejkorridorerForsinkelser og lange leveringstider har direkte virkning på produktiviteten for godstransporterhvervetog de virksomheder, der er afhængige af leverancer. Godstransporten har dermed særlig gavn af, at dersættes ind for at reducere trængslen på vejene. Regeringens strategi for vejnettet bygger på en fokuseretindsats på de store hovedfærdselsårer, vejforbindelser til havnene og det omfattende vejnet for modul-vogntog.For at opretholde mobiliteten på vejnettet skal der investeres i udbygning, dér hvor behovet er størst.Behovet bestemmes også af godstransporten. Det handler både om, at lastbilerne skal kunne kommefrem, og at veje med mange lastbiler skal være sikre for øvrige bilister, bløde trafikanter og naboer.Fokusområder for vejprojekter er kapaciteten i landsdelsforbindelserne E45, E20 og E47, trængselspro-blemer i de store hovedfærdselsårer samt de største sammenhængende byområder som hovedstadsom-rådet og Østjylland. Der er konkret besluttet en fuld udbygning af Frederikssundsmotorvejen som etlangsigtet mål, og vejstrækningen fra Holbæk til Kalundborg skal ligeledes forbedres markant. På læn-gere sigt er perspektivet at anlægge en motorvej til Kalundborg.En målrettet indsats over for landets flaskehalse vil hjælpe godstransportens fremkommelighed. Dergennemføres konkrete forbedringer i forhold til en række problematiske broer med lave frihøjder. Des-uden vil der blive fokuseret på lokale flaskehalse såsom forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen ogMotorring 3 og E45 nord for Limfjorden, der er til gene for godstransportens fremkommelighed.I transportaftalen af 29. januar 2009 er vedtaget at udarbejde beslutningsgrundlag for udbygning af enrække vejstrækninger, hvor mobiliteten bør forbedres. Langt størstedelen er flaskehalse i centrale gods-transportkorridorer, der også påvirker vejgodstransporternes produktivitet. Allerede i efteråret 2009skal der tages politisk stilling til en række beslutningsgrundlag for vejudbygninger, der også har betyd-ning for godstransport.
6
3.3 Bedre rastepladserSom led i aftale om ”En grøn transportpolitik” er der afsat 20 mio. kr. i 2009 til konkrete forbedringeraf rastepladser og sideanlæg.Der lægges i transportaftalen af 29. januar op til at igangsætte yderligere initiativer som led i forhand-lingerne i efteråret 2009. Vejdirektoratet vil derfor i 2009 fremlægge et udspil om rastepladser. Vejdi-rektoratet vil lægge op til, at den fremtidige indsats vil være rettet mod at styrke udviklingen af beman-dede rastepladser.Udspillet baseres på en omkostningseffektiv indsats, hvor transportvirksomhedernes erfaringer konkretinddrages. Muligheden for anvendelse af intelligente trafiksystemer (ITS) og udviklingen af samarbejdetmed private virksomheder om etablering af rastepladser vil indgå i indsatsen.3.4 Intelligente transportsystemerI transportaftalen af 29. januar 2009 er der i 2009-2014 afsat 600 mio. kr. til en pulje for nye teknologi-ske muligheder. Regeringen ønsker at fremme teknologiske initiativer, der kan reducere trængslen ogbidrage til en mere miljøvenlig godstransport.Der er afsat 20 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at udarbejde et digitalt vejnet, der kan fungeresom en grundlæggende infrastruktur med oplysninger om vejnet og trafik – og dermed et datamæssigtomdrejningspunkt for samspillet mellem infrastruktur, køretøjer og chauffører. Et digitalt vejnet omfat-ter en detaljeret klassificering af hele vejnettet mht. hastigheder, brohøjder, broers bæreevne, rasteplad-ser, restriktioner i byområder og særlige miljøkrav. Organiseringen og finansieringen af et digitalt vej-net skal nærmere overvejes, herunder om det kan implementeres i samarbejde med transporterhvervetsom led i et offentlig-privat partnerskab.Andre ITS-tjenester kan få stor betydning for godstransporten: dynamisk trafikinformation om vejar-bejder, uheldsområder, trafikpropper, overhalingsforbud, ledig rastepladskapacitet, ledige aflæsnings-steder i byområder, færgeforsinkelser, informationer om europæiske kørselsrestriktioner, vejrmæssiginformation, korteste og billigste rute, bedste kørselsrute til terminaler og styring af lyssignaler i byer. Iet længere perspektiv er mulighederne formentlig betydelige.Indsatsen for en effektiv infrastrukturEn investering på 50 mia.kr. i effektiv godskorridor fra Øresund til Tyskland via FemernEn styrkelse af jernbanen i SønderjyllandUdbygning af vejnettet på overordnede strækninger med meget godstransportBedre trafikforbindelser til havneneForbedrede rastepladser og sideanlægØget anvendelse af ITS for at sikre en mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen, herunder forgodstransporten
4. Moderne rammevilkår skal understøtte godstransportens udviklingModerne rammevilkår omfatter et bredt spektrum af indsatsområder – fra regelforenkling til styrketforskning og uddannelse, som kan understøtte innovation og udvikle transportsektoren. Der skal stilleskrav til transporterhvervet – det handler f.eks. om miljø og trafiksikkerhed. Men der skal samtidig op-stilles nogle rammer, som indebærer, at erhvervet kan udvikle sig.
7
4.1 RegelforenklingRegeringen vil lette de administrative byrder for erhvervslivet under hensyntagen til økonomi, sikker-hed og miljø. Rammevilkår opleves som begrænsende, når de synes at lægge unødige restriktioner pågodstransportens udfoldelsesmuligheder. Derfor skal krav formuleres med udgangspunkt i en klar be-skrivelse af de gevinster og omkostninger, som de indebærer. Samtidig undersøges det, hvorvidt æn-dringer i de nuværende regler kan bidrage til, at den konkrete udmøntning af reglerne sker med så fågener i den daglige administration som muligt.Transportministeriet har sammen med erhvervet nedsat en permanent arbejdsgruppe under Gods-transportens Tænketank med det formål, at aktuelle og fremtidige regler gennemføres så enkelt sommuligt. Arbejdsgruppen drøfter mere end 30 forslag til regelforenkling for transporterhvervet indenforforskellige ministerområder og i EU-regi. Det drejer sig eksempelvis om digital indrapportering af type-godkendelser, tilladelsesprocedurer for arbejdskøretøjer på havnearealer, uddannelse for førere af led-sagebiler til særtransporter, universelle tilladelser, der dækker såvel national kørsel som kørsel i EUsamt lovgrundlaget for bus- og godskørsel. I tilknytning hertil arbejder en gruppe med regelforenklingknyttet til havneområdet.4.2 Forskning og innovation i godstransportenDe langsigtede udfordringer for godstransporten kan ikke løses med nutidens instrumenter alene. Derer behov for forskning og udvikling. Partierne bag globaliseringsaftalen er enige om at styrke den grøn-ne forskningsindsats i forhandlinger om globaliseringsmidlerne i efteråret 2009. Indsatsen vil, jf. trans-portaftalen af 29. januar 2009, bl.a. kunne fokusere på:alternative brændselsteknologier,transport, miljø og klima,intelligente transportsystemer (ITS).
Forskningen i alternative brændstoffer som 2. generations biobrændstoffer og el vil kunne bidrage til enreduktion i godstransportens brug af fossile brændstoffer, ligesom en generel styrkelse af beslutnings-grundlaget ift. yderligere samfundsøkonomisk effektive reduktioner i transportsektorens CO2-udledning kan være med til at afdække et eventuelt potentiale, herunder i godssektoren. Endelig vil øgetanvendelse af ITS kunne styrke samspillet mellem transportformerne for både persontransport og gods-transport.Regeringen og erhvervet har netop etableret et ”Innovationsnetværk for transport”, der har peget påenergioptimering, sikkerhed og infrastrukturinvesteringer som mulige temaer i innovationsprojekter.I aftalen ”En grøn transportpolitik” er der ligeledes afsat 60 mio. kr. til udvikling af en landstrafikmo-del, der vil kunne skabe et langt bedre indblik i de danske godstransportstrømme, og dermed styrkebeslutningsgrundlaget for fremtidige beslutninger på godsområdet.4.3. Uddannelse – et vigtigt konkurrenceparameterUddannelse er en central faktor for et konkurrencedygtigt og innovativt erhverv. Adgangen til kvalifice-ret arbejdskraft er også afgørende for, at transporterhvervet kan bevare sin konkurrenceevne. Det ergennem dygtige og veluddannede medarbejdere, at resultaterne nås og nye metoder tages i brug.Regeringen har fokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportsektoren på forskellige fronter.
8
For lastbilchaufførerne vil der ske en markant faglig opkvalificering i forbindelse med gennemførelsenaf EU’s uddannelsesdirektiv, der træder i kraft den 10. september 2009.For de korte og videregående uddannelser er der taget initiativ til en revision af transportlogistikerud-dannelsen og videreudvikling af professionsbacheloruddannelsen i Value Chain management. Der er påDTU-transport etableret en diplomingeniøruddannelse, der skal styrke transportplanlægningen.På jernbaneområdet har Transportministeriet nedsat et lokomotivførerudvalg, der skal undersøge mu-lighederne for at forøge rekrutteringen af lokomotivførere.På luftfartsområdet vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en samlet rapport om luftfartsuddannel-serne, der vil indeholde en analyse af de udfordringer, som luftfartsuddannelserne står overfor, og enkortlægning af de eksisterende civile erhvervsrettede luftfartsuddannelser. Og i initiativerne vedr. demaritime uddannelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet lægges stor vægt på udvikling af uddannel-serne med fokus på internationalisering og effektivisering.4.4 Godstransport og trafiksikkerhedGodserhvervet har sammen med myndigheder og organisationer ydet en betydelig indsats for at forbed-re trafiksikkerheden. Men tallene viser desværre, at der er behov for en yderligere indsats.De såkaldtehøjresvingsulykker,hvor en højresvingende lastbil påkører en ligeudkørende cyklist, harfået megen opmærksomhed. I 2007 lykkedes det med en fælles og intens indsats at få reduceret antalletaf dræbte cyklister væsentligt, men et stigende ulykkestal i 2008 viser, at de gode resultater ikke kanfastholdes uden et fortsat fokus.Med transportaftalen af 29. januar 2009 er der afsat 10 mio. kr. til en styrket indsats mod højresvings-ulykker. Der fokuseres primært på tiltag, der synliggør de bløde trafikanter mere for chaufførerne samtforhindrer, at højresvingende køretøjer er i bevægelse samtidig med ligeudkørende cyklister. Der erligeledes afsat 100 mio. kr. i 2009 til medfinansiering af kommunale cykelprojekter, bl.a. mhp. forbed-ret trafiksikkerhed.Der er ligeledes afsat 25 mio. kr. i 2009 til bekæmpelse af strækninger med særligt høj ulykkesfrekvens– degrå strækninger– på det overordnede vejnet. Sikkerhedsfremmende tiltag på grå strækninger vilvære medvirkende til at forebygge ulykker, herunder ulykker, der involverer godstransport. Der er sam-let afsat en pulje på i alt 500 mio. kr. til trafiksikkerhed i perioden 2009 - 2014 som led aftalen ”En grøntransportpolitik”.Det er ikke kun danske chauffører, der kører i Danmark. Trafiksikkerhed på de danske veje er såledesogså afhængig af udenlandske chaufførers køreevner og køretøjers sikkerhedsstandarder. Det er derforikke tilstrækkeligt med en isoleret dansk indsats – også i EU er det vigtigt at fastholde krav til trafiksik-kerhed højt på dagsordenen.Indsatsen for mere moderne rammevilkårForenkling af regler og administrative procedurerStyrkelse af den grønne forskningsindsats på godstransportområdetFokus på at styrke uddannelsesniveauet i godstransportbranchenForbedring af trafiksikkerheden
9
5. Godstransport til byerneGodstransporten til byerne er en grundlæggende forudsætning for byernes eksistens. Den enkelte bor-ger og virksomhed har en berettiget forventning om en høj tilgængelighed af fødevarer, postpakker samtbortskaffelse af affald og levering til byens virksomheder. Godstransporter til og fra bykerner har imid-lertid også en række negative virkninger for bymiljøet i form af støj, luftforening og risiko for trafik-uheld.Balancen mellem mobilitet og bymiljø er kompleks. Det kræver konkret samarbejde og forståelse hos deforskellige aktører om de hensyn, der nødvendigvis må afbalanceres over for hinanden.Det handler om at finde løsninger, som i videst muligt omfang tilgodeser både mobilitet og bymiljø. Eneffektiv trafikafvikling gavner både bymiljøet og godstransporten. Investeringer i infrastruktur og brugaf ITS kan forbedre mobilitet, trafiksikkerhed og miljø. Det kan være værktøjer til ruteoptimering medden aktuelle trafiksituation og til planlægning af leverancer. Nye køretøjsteknologier med mindre støjog luftforurening kan ligeledes tilgodese bymiljøet.Transportministeriet lægger op til at gennemføre en analyse af godstransport til byerne, der bl.a. vilundersøge eventuelle barrierer for effektiv distribution til byerne, herunder nye organisationsformer ogerfaringer med regelsæt og restriktioner for godstransport i byer.Indsats for godstransport til byerneAnalyse af mulighederne for at styrke effektiv distribution til byerne under hensyntagen til mil-jø og trafiksikkerhedAfdækning af mulighederne for at anvende ITS som virkemiddel til at effektivisere godstrans-porterne til byerne
6. Effektive godstransportkæderSamspillet mellem transportformerne er afhængig af tilgængelighed og effektivitet i havne og transport-knudepunkter, men også eksterne forhold som kørselsafgifter og krav til køre- og hviletid påvirker be-hov og muligheder for at udvikle et godt samspil.Det kræver et konkret samarbejde på tværs, hvor Transportministeriet - ud over de konkrete initiativernævnt nedenfor - vil fortsætte samarbejdet i Godstransportens Tænketank, der allerede har skabt engod platform for at opbygge et bedre samspil mellem transportformene.6.1. Styrkelse af banegodstransportenStyrkelsen af banegodstransport vil primært ske via de kommende års betydelige investeringer. Dethandler om den overordnede baneinfrastruktur, gode baneforbindelser til de større havne, mere effekti-ve terminaler og en styrkelse af jernbanegods i EU-regi. I aftalen ”En grøn transportpolitik” er der, udover de konkrete investeringsprojekter, afsat 200 mio. kr. til fremme af godstrafik på jernbanen.Effektivekombiterminalerer et vigtigt element i at styrke banegodstransporten - men er også en særligudfordring. Effektiviteten har betydning for, hvor attraktivt det er at benytte banegodstransporter. Forat fremme konkurrencen for banegods har Transportministeriet udstedt en bekendtgørelse ommodtagepligt på kombiterminalerne, der skal give fri og ikke-diskriminerende adgang tilkombiterminalerne.
10
Der er endvidere i aftale om ”En grøn transportpolitik” afsat midler til en analyse af mulighederne for atetablere en kombiterminal ved Køge, hvis Folketinget beslutter at anlægge en ny bane København-Køge-Ringsted.Herudover igangsættes initiativer, der vil øge kapaciteten for jernbanegods på kort sigt. F.eks. vil ha-stigheden for godstog blive forøget, ligesom der arbejdes for en harmonisering af regler vedrørendebremser, vægt, hastighed og længde af tog med vores nabolande.Transportministeriet vil i 2009 præsentere et samlet udspil vedr. perspektiverne for udvikling af bane-godstrafikken, jf. regeringsgrundlaget, hvor der lægges særlig vægt på at styrke mulighederne for gods-transport på bane.6.2. Effektive vejgodstransporterMed ”En grøn transportpolitik” og regeringens øvrige indsats iværksættes en række initiativer, der bi-drager til at effektivisere vejgodstransporten. Det drejer sig om konkrete investeringer, der mindskertrængslen, en ambitiøs ITS-indsats, indførelse af grønne kørselsafgifter, forlængelse af forsøg med mo-dulvogntog og udbygning af rastepladser.Regeringen lægger med hensyn tilITSvægt på, at der etableres den grundlæggende digitale infrastruk-tur med oplysninger om vejnet og trafik, jf. afsnit 3.4.Regeringen vil fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføregrønnekørselsafgifter.Modulvogntogstyrker grundlaget for effektive og miljørigtige transporter. Det aktuelle forsøg er tilret-telagt, så landets største havne og jernbaneterminaler får en central rolle. Hermed styrkes samspilletmellem transportformerne. Der inviteres til, at konkrete virksomheder tæt på det udpegede vejnet kandeltage i modulvogntogsforsøget under forudsætning af, at de selv finansierer den nødvendige tilretningaf vejnettet. Internationalt er der et stort potentiale i at kunne køre med modulvogntog, og Transport-ministeriet vil derfor arbejde for en udbredelse af modulvogntog i Europa. På kort sigt arbejdes der ak-tivt for et udvidet forsøg fra Norden via Nordtyskland til Nederlandene.Endelig vil Transportministeriet i 2009 fremlægge en analyse af muligheder og omkostninger ved attilladehøjere totalvægt og større akseltrykfor lastbiler.6.3 Mere gods på havnene - udnyttelse af arealer og bedre adgangsvejeDe danske havne er en central del af transportsystemet. En fortsat styrkelse af havnene handler primærtom muligheden for udvikling af erhvervsmæssige havneområder samt bedre vej- og baneforbindelser tilhavne med international trafik.Havnenes rolle som transport- og erhvervsknudepunkt prioriteres i den langsigtede planlægning, jf.aftalen ”En grøn transportpolitik”. Søtransport kan være et vigtigt alternativ til vejtransport i forhold tilbegrænsning af trængslen på vejene og miljøudfordringen. Bedre baglandsinfrastruktur ved havnenekan styrke grundlaget for en vækst i godstransport via sø. Bedre adgang til havnene er et indsatsområdei forhold til den rullende planlægning i de kommende år.
11
Transportministeriet og Miljøministeriet har iværksat et udredningsarbejde, der skal klarlægge, dels omarealudviklingen på de danske havne tilgodeser erhvervsaktørerne, dels om gældende regler for udvik-lingen af og på havnearealer virker. Transportministeriet og Miljøministeriet vil på baggrund af udred-ningen tage stilling til, hvorvidt der er behov for regelændringer eller iværksættelse af andre tiltag.Ved at investere ibedre adgangsvejetil havnene sikres det, at havnene kan fungere som effektive bin-deled mellem hovedfærdselsårer på land og de blå motorveje til søs. Transportministeriet følger en of-fensiv havnepolitik, der baseres på en målsætning om at sikre effektive godstransporter til og fra Dan-mark.For at fremme samspillet mellem sø og vej afsættes i aftalen af 29. januar 2009 over 1 mia. kr. til atstyrke vejforbindelserne til en række havne med væsentligt national eller regional potentiale: Esbjerg,Helsingør, Kalundborg, Odense, Aalborg, Århus, Grenå, Hanstholm, Gedser, København og RønneHavn.For at styrke samspillet mellem jernbaner og søfarten gennemføres en analyse af en række konkreteprojekter, jf. transportaftalen af d. 29. januar 2009.Transportministeriet vil lægge op til, at der gives prioritet efter kriterier, hvor:der samfundsøkonomisk er tale om rentable investeringer,der er størst potentiale for at fremme kombinationen af sø- og jernbanetransport,udviklingsmuligheder i havnene understøttes af fysisk planlægning, og hvorder er eller bliver etableret terminaler til omlastning mellem sø og bane.
6.4. Luftfragt – vigtig for transporter af høj værdiLuftfragt har de senere år været i stærk vækst. Det gælder ikke mindst de lange transporter, hvor flyetofte er det foretrukne transportmiddel til transport af varer med kort holdbarhed og høj værdi.Luftfragt er særligt relevant, når det er afgørende, at varen kommer hurtigt og effektivt frem. Det drejersig eksempelvis om fødevarer, tekstiler og elektronik, men også reservedele til virksomhedsmaskiner,hvor en særlig komponent kan være afgørende for, at produktionen kan fortsætte. Luftfragt har stigendestrategisk betydning for erhvervsudviklingen i Danmark, da især større erhvervsvirksomheder ønsker athave tilgængelighed til alle godstransportformer.Danmark er med lufthavnene i København og Billund det største trafikknudepunkt for luftfragt i Skan-dinavien. Det betyder, at vi også på luftfragtssiden har en lufthavn/flybetjening, der rækker langt udover Danmarks relative størrelse.Et særligt indsatsområde er samspillet mellem de enkelte transportformer. I Københavns Lufthavne harvi en unik mulighed for at udvikle samspillet mellem fly, vej og bane på luftfragtsområdet.Effektivisering af de enkelte transportformer – og styrkelse af samspilletFokus på at skabe mere effektive kombiterminalerMassive investeringer skal fremme gods på baneFortsat effektivisering af vejtransporterneOffensiv havnepolitik, som skal skabe mere effektive havne
12
Løbende vurdering af behov for yderligere styrkelse af adgangen til lufthavne7. Dansk godstransport i globaliseringenGode ”porte” til udlandet er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Danmark er et transitland mel-lem Norden og Centraleuropa, hvilket giver udfordringer, men også muligheder. Regeringens indsats påområdet omfatter etablering af Femern Bælt, udbygning af banekapaciteten i Sønderjylland, massivsatsning på infrastruktur til de danske havne, et modulvogntogsnet, og indførelse af grønne kørselsafgif-ter.Transittrafikken vil også i de kommende årtier stige, hvilket er med til at finansiere ny infrastruktur tilog fra Danmark. Det gælder for de faste forbindelser (Storebælt og Øresund), hvor udenlandske trans-portører i høj grad medfinansierer. Det samme forventes ift. den kommende Femern Bælt forbindelse.Danmark skal udnytte sin mulighed for at blive et logistikcenter og ikke blot en ”rasteplads” på vejen.Hollandske erfaringer viser, at det kan være værdifuldt at være transitland, hvis man spiller sine kortrigtigt. Hollands status som transitland med Europas største havn, og en af de mest effektive lufthavne,har haft en selvforstærkende effekt på transportsektorens erhvervsmæssige betydning i landet.Danmarks position som transitland kan også udnyttes regionalt. Region Hovedstaden har med etable-ringen af Copenhagen Capacity sat fokus på at tiltrække udenlandske virksomheder. Copenhagen Capa-city er regionens officielle organisation til fremme af investeringer på Sjælland, hvor Sjælland fremhæ-ves og markedsføres som nordisk logistikcentrum.EU spiller en central rolle i reguleringen af transporterhvervet. En meget stor del af de nationale regler,der fastsættes, er initieret af EU. Det skyldes, at transportmarkedet i høj grad er grænseoverskridende,hvorfor det er helt afgørende, at der sker en harmonisering af de nationale regelsæt.I en internationaliseret verden er fælles regler det bedste udgangspunkt så gennemsigtighed og lige vil-kår for erhvervet sikres på tværs af grænser. Når reguleringen er europæisk, vil udenlandske lastbiler,chauffører, lokoførere, mv., være stillet over for de samme standarder som det danske transporterhvervskal leve op til. Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsætter sin aktive indsats i EU-arbejdet.Transportministeriet vil endvidere iværksætte en analyse af perspektiver for at udnytte Danmarks rollesom transitland, og i denne sammenhæng vurdere muligheder for at understøtte Danmark som et at-traktivt erhvervsområde.Hermed slutter redegørelsen.
13
