Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             18. februar 2009

J. nr.           534-1

 

  

 

Status for levering af IC4

 

Rollefordeling og godkendelsesproces

 

DSB har bestilt IC4-tog til levering fra AnsaldoBreda.

 

Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndigheden i Danmark, som skal godkende IC4-togene. Godkendelsen foregår i flere etaper. Først typegodkendes IC4 som enkeltkørende togsæt, og derefter som sammenkoblede togsæt. TÜV Nord er blevet inddraget som assessor.

 

DSB, AnsaldoBreda, og Trafikstyrelsen mødes jævnligt til statusmøder for at diskutere fremdriften i leveringen af sikkerhedsdokumentation og mere generelle aspekter om godkendelse og prøvekørsel.

 

Af figur 1 nedenfor fremgår processen for IC4-togenes stadier af godkendelse. På figuren er indsat en række, der viser den højest opnåede godkendelse og fremdrift for de kørende togsæt. Således kan flere togsæt godt have individuelle færdiggørelsesgrader og godkendelser.

 

Status

 

Figur 1. Forventede stadier af godkendelse

Plan Stadie

Lukket spor uden passagerer

Ã…bent spor uden passagerer

Ã…bent spor med passagerer

 

 

Typedokumentation og test lukket spor

Typedokumentation, åbent spor med passagerer

Typegodkendt enkeltkørende togsæt

Type godkendelse sammenkoblet togsæt

Løbende ibrugtagning tilladelser af 83 togsæt

Nuværende stadie

 

 

 

 

Som nævnt i seneste status til Trafikudvalget af 18. december 2008 indsatte DSB den 1. december 2008 IC4 i ordinær drift mandag-torsdag. IC4 kører som lyntog i landsdelstrafikken på strækningen mellem København og Aalborg.

 

På nuværende tidspunkt har AnsaldoBreda leveret 7 togsæt, som er godkendt til landsdelstrafik. De 7 togsæt anvendes til følgende:

 

 

 

 

Herudover gennemføres dynamiske rutinetest på et yderligere togsæt i Vojens forud for slutinspektion og aflevering til DSB. Herefter vil AnsaldoBreda have leveret 8 togsæt.

 

AnsaldoBreda har den 23. december 2008 fremsendt den aftalte dokumentation for at kunne ansøge om betinget typegodkendelse af den opdaterede konfiguration.

 

Den 27. januar 2009 har Trafikstyrelsen accepteret den fremsendte dokumentation som tilstrækkelig, og på den baggrund udstedt en betinget typegodkendelse. Betingelsen består i, at en række mindre, ikke-sikkerhedskritiske forhold bringes i orden i løbet af en nærmere angivet periode.

 

 

Fortsat proces

Sideløbende med leverancen af enkeltkørende togsæt arbejder AnsaldoBreda på at levere et typegodkendt og kontraktuelt IC4 i maj 2009.  Leverandørens interne tests af sammenkoblede togsæt gennemføres aktuelt i Velim i Tjekkiet.

 

Det er planlagt, at typegodkendelsen i forhold til sammenkoblet kørsel skal efterfølge typegodkendelsen af enkeltkørende togsæt.

 

Næste statusmøde mellem parterne DSB, AnsaldoBreda og Trafikstyrelsen er aftalt til den 17. februar 2009.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed