Notat
		Dato             27. januar 2009 Dok.id        J. nr.           127-1 Â

Nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport KOM(2008) 852

Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Trafikudvalg.

 

Kommissionens forslag blev fremsat den 11. december 2008.

 

Forslaget til forordning er fremsat under henvisning til traktatens artikel 71 og sigter på at revitalisere jernbanegodstransporten, så transportformen bliver mere attraktiv og konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer.

Forslaget indeholder regler om oprettelse af godskorridorer indenfor det transeuropæiske transportnet. Forslaget indeholder endvidere regler om samarbejde mellem medlemsstaterne og disses infrastrukturforvaltere om regulering af godskorridorer og harmoniserede principper for planlægning af investeringer, kapacitet og trafikstyring.

 

Kommissionen nævner i begrundelsen for forslaget, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi forslaget indeholder regler om styringsredskaber på tværs af medlemsstaterne, som ikke i tilstrækkelig grad kan gennemføres enkeltvis af hver medlemsstat. Forslaget sigter således mod at forbedre hver medlemsstats udnyttelse af sin infrastruktur, men også mod at sikre en bedre europæisk koordinering af jernbanegodstransport på tværs af medlemsstaterne.

 

Ifølge Kommissionen vil et fællesskabsinitiativ bedre kunne opfylde forslagets målsætning, fordi initiativer fra medlemsstaternes side indtil videre kun har haft en begrænset effekt med hensyn til at øge kvaliteten og forbedre vilkårene for jernbanegodstransport.

 

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt på fællesskabsniveau at overveje initiativer, der kan føre til, at mere gods bliver transporteret på jernbane.

 

Regeringen finder imidlertid, at der er aspekter af det foreliggende forslag, hvis det vedtages i sin nuværende udformning, der ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det giver således ikke mening, at man på fællesskabsniveau disponerer over dele af de nationale banenet, ligesom beslutningskompetencer om afholdelse af udgifter og finansiering af statsejet jernbaneinfrastruktur alene er en national opgave.