Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

 

 

Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard

 

 

Baggrund

Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og Frederikssund, og spørgsmålet er genstand for intense politiske drøftelser i forbindelse med regeringens nye trafikplan.

 

I mellemtiden er transportsektorens bidrag til den globale opvarmning blevet stadig mere iøjnefaldende. I 2007 steg transportsektorens energiforbrug med 4,1%, så sektoren nu står for næsten en tredjedel af det danske CO2-udslip, svarende til over 16 millioner tons CO2 om året.

 

På den baggrund tegner der sig nu et bredt politisk flertal for at sikre den reduktion på 20% af CO2-udslippet fra de ikke kvotebelagte sektorer i 2020, som EU lægger op til for Danmarks vedkommende. Det er således en eksplicit målsætning for regeringens nye trafikplan, at kurven for udslippet af CO2 fra transportsektoren skal knækkes inden for de nærmeste år.

 

Og dog er der i Danmark begrænset erfaring med at beregne CO2-effekten af investeringer i motorveje. Mens der i andre lande er foretaget større studier af de trafikale og energimæssige konsekvenser ved større vejanlæg, har vi i Danmark ikke etableret en egentlig trafikmodel, der beregner de samlede ændringer i emissioner på netværksniveau under hensyntagen til strategiske effekter over tid.

 

Det ligger uden for dette notats rammer at skabe sådan en trafikmodel, men med udgangspunkt i udenlandske erfaringer forsøges det at vurdere, om de nuværende beregninger af de CO2-mæssige konsekvenser af et anlæg af Frederikssundsmotorvejen må anses for at være realistiske.

 

Afgrænsning

For overskuelighedens skyld vurderes alene Hovedforslag 1, hvor motorvejen anlægges i åbent land. Ifølge Vejdirektoratets sidste VVM- redegørelse, er der stort set tale om de samme prognoser for alle linjeføringer med motorvej.

 

De hidtidige VVM-undersøgelser

Frederikssundsmotorvejens miljøkonsekvenser er i nyere tid dels analyseret i en VVM-redegørelse fra 2002[1] og i en supplerende VVM-redegørelse fra 2006, hvor en række yderligere linjeføringer er undersøgt[2]. 

 

I VVM-redegørelsen fra 2002 er det ekstra energiforbrug og dermed det øgede CO2-udslip sat 0,2% højere end i basisscenariet (dvs. uden bygning af motorvej) i 2010. Der refereres i denne VVM-undersøgelse til en række underbilag, som det inden for dette notats tidsfrist ikke har været muligt at få adgang til, men som det forventes kan analyseres nærmere inden for kort tid.

I VVM-redegørelsen fra 2006 er det øgede CO2-udslip sat til 0,68% i 2015 i forhold til basisscenariet, svarende til 15.892 tons CO2 ekstra om året. Forskellen på konsekvensberegningen i de to redegørelser er ikke forklaret, men måske er der simpelthen lagt et højere trafikniveau ind i den seneste beregning.

Det er imidlertid et generelt problem for begge redegørelser, at det ikke fremgår af det offentliggjorte materiale, hvordan man er nået frem til de meget begrænsende konsekvenser for CO2-udslippet. Således fremgår hverken de beregnede trafikmængder eller tidsbesparelser de enkelte år ud i fremtiden. Af den nyeste rapport fremgår det dog, at man som forudsætning har en stigning i det samlede trafikarbejde på 0,5% ved Hovedforslag 1 i 2015. Dette facit når man frem til ved at beregne den øgede trafik på den nye motorvej og herfra trække den reducerede trafik på de eksisterende veje.

 

Faktorer af betydning for CO2-udslippet

Nye motorvejsstrækninger pÃ¥virker CO₂ udslippet pÃ¥ en række mÃ¥der:

1. CO_2-udslip i forbindelse med at anlægge motorvejen
2. Omvejskørsel da motorvejsturen mellem A og B typisk er længere
3. Højere hastighed på motorvejen
4. Afhjulpet trængsel kan betyde at CO₂ belastningen reduceres
5. Motorveje kan skabe ny trafik ved at frigøre latent efterspørgsel og åbne nye rejserelationer

 

Effekterne indfinder sig på forskellige tidspunkter. 1) inden vejen åbner,  2,3,4) umiddelbart efter åbning, 5) voksende over 5-10-15  etc. år

 

Der findes ikke – os bekendt - dansk forskning, der sætter størrelsesordner på alle disse effekter. Når Vejdirektoratet vurderer effekten af en ny motorvejsstrækning indgår klimabelastningen, men den er ofte begrænset til at inddrage punkt to, tre og fire på listen. Hvis man ønsker at gennemføre en trafikplanlægning, der inddrager klimaaspektet, er der således et åbenlyst behov for at foretage præcise danske beregninger over CO2-effekten ved dansk vejbyggeri, der medtager både CO2-belastningen ved anlæg og det øgede trafikspring, som motorvejen i sig selv er med til at skabe. 

 

Amerikanske analyser[3] viser følgende størrelsesordner på de angivne effekter. Analysen er den generaliserede CO2-effekt af at bygge en ny vognbane på 1 mile (1,6 km) motorvej, regnet over 50 år:

 

Anlæg af motorvej                                                                                3.500 t

Aflastning af trængsel                                                                         - 7.000 t

Ny trafik på selve vejen                                                                      90.000 t

Ny trafik på det omgivende vejnet                                    30.000 – 100.000 t

Total                                                                                  116.500 – 186.500 t

 

Nu kan man af mange grunde ikke overføre den slags analyser fra USA til Danmark. Dels er bilparken en anden, ligesom tætheden af vejnettet er en anden. Men det giver på den anden side en indikation af, at særligt den nygenererede trafik kan have en relevant indflydelse på CO_2-udslippet.

 

Tog vi for indikationens skyld de amerikansk beregnede effekter og overførte dem råt til Frederikssundsmotorvejen, ville regnskabet se sådan ud[4]:

 

Anlæg af motorvejen                                                                             227.500 t

Aflastning af trængsel                                                                            455.000t

Ny trafik på selve vejen                                                                      5.850.000t

Ny trafik på det omgivende vejnet                                  1.950.000– 6.500.000t

Total                                                                               7.572.500 – 12.122,500t

 

Det kan kun blive en indikation, men til sammenligning beregner den nyeste VVM redegørelse for Frederikssundsmotorvejen fra 2006 det årlige ekstra CO2-udslip til 15.892t om året, hvilket akkumuleret over 50 år kun giver 794.600 tons, eller mellem cirka en tiendedel og en attendedel af det amerikanske eksempel.

 

Dertil kommer, at ifølge Vejdirektoratets nylige opgørelse over trængsel på statsvejnettet, var der i 2007 sjældent trængselsproblemer på langt den største del af Frederikssundsvej, hvorfor der kun vil være en begrænset CO2–effekt ved at begrænse trængslen, jf. bilag 1[5].

 

 

Om trafikspring

Der er imidlertid også lavet andre studier af, hvor meget ny trafik en ny motorvejsstrækning skaber. Trafikken skabes ved, at det bliver hurtigere at køre på motorvejen. Det betyder at bilister er villige til at køre større omveje for at komme til at køre på motorvejen, en effekt der er medtaget i ovenstående ræsonnement.  Desuden vil højere hastighed på motorvejen betyde, at trafikanter vil vælge motorvejen frem for kollektiv trafik og cykel, og endelig ser man en ændret lokalisering af boliger og virksomheder, hvilket er en langsigtet effekt. Samlet set vurderer Goodwin[6] således, at en reduktion af rejsehastigheden på 10% vil betyde at der skabes 5% ny trafik på kort sigt og 10% på lang sigt.

 

Forsøger vi at lægge Goodwins beregninger til grund, ville det for Frederiksundmotorvejen betyde et trafikspring på ca. 25 % på kort sigt og 50% på lidt længere sigt (~5 år), hvis der forudsættes en halvering af rejsetiden, hvilket synes at være den forudsætning, der ligger bag Vejdirektoratets beregninger (tabel 1.1 i Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren (2006). Dele af dette trafikspring vil komme fra sivetrafikken, der vælger motorvejen, men en stor del vil komme fra overflytning fra kollektiv trafik og på grund af, at boliger og virksomheder lokaliserer sig med udgangspunkt i den lavere rejsetid (byspredning).

 

Igen er det meget vanskeligt at lave præcise beregninger, når man ikke kender de metodiske forudsætninger for beregningerne, men så store tidsbesparelser må medføre trafikspring, der gør det svært at forestille sig en CO2-effekt på kun 0,68% ekstra.

 

Det kan i den sammenhæng nævnes, at i USA har miljøgrupper med held sagsøgt vejmyndigheder for ikke at indregne trafikspring i deres VVM analyser. Fra 2008 er anklagemyndigheden i Californien således begyndt at kræve, at trafikspring indregnes i forbindelse med vurdering af klimaeffekter af nye veje[7].

 

 

Øvrige faktorer for CO2-effekten

Det bemærkes, at der nu tegner sig et politisk flertal for at indføre road pricing i Danmark. Denne beslutning vil selvstændigt kunne føre til et betydeligt lavere CO2-udslip end i dag, men kun hvis den påvirker selve trafikmængden, og dermed hele forudsætningen for de eksisterende VVM-undersøgelser. Sagt mere direkte: En bedre regulering af trafikken gennem road pricing vil  få meget stor betydning for rentabiliteten og behovet for nye motorveje og muligvis helt overflødiggøre nye motorveje, hvis der vel at mærke er vilje til at lave road pricing, der virker positivt for miljøet og dæmper trængslen ved de store byer. Det ville derfor forekomme naturligt først at beregne effekterne af en ny road pricing, før man tager beslutning om nye motorveje.

 

På samme måde vil der medgå et meget betydeligt beløb til anlæg af motorvejen – 10 milliarder kroner - der så ikke kan investeres i CO2-venlige trafikløsninger. Dermed har investeringen i Frederikssundsmotorvejen også en række indirekte konsekvenser for transportsektorens CO2-udslip, som ikke er genstand for nærmere analyse her.

 

 

Konklusion

Som en del af VVM vurderingen af Frederikssundsmotorvejen har Vejdirektoratet beregnet ændringer i CO₂-udslippet, der følger af det ændrede trafikmønster, der kommer ved at bygge nye motorveje. Resultatet er en beregnet effekt pÃ¥ 0,68% øget CO2 udslip. Det er imidlertid uklart hvilke forudsætninger, der er anvendt i beregningerne.

 

Ud fra de forelæggende data og de ovenstående vurderinger er der dog ingen tvivl om, at bygning af Frederikssundsmotorvejen må forventes at føre til et betydeligt større CO2-udslip. Også selvom det på det foreliggende grundlag at vanskeligt at beregne præcist hvor meget.

 

Ønsker man i sit beslutningsgrundlag en præcis vurdering af de CO2-mæssige konsekvenser af etablering af ny højklasset vej i Frederikssundsfingeren, anbefales det derfor at foretage nye beregninger, der medregner den eksisterende internationale forskning på feltet samt anvendelsen af en egentlig trafikmodel, der medregner CO2 udslippet ved anlæg af motorvejen og det langsigtede trafikspring.