Herning * Ikast-Brande * Struer * Holstebro

 

 

Kopi af henvendelse til Transportminister Lars Barfoed

 

                                                                                       Holstebro, 14. januar 09

 

Motorvejen langs Rute 18 fra Herning til Holstebro Nord skal gøres færdig.

 

 

Udbygning af infrastruktur er andet og mere end trafiktæthed. Det er tilgængelighed, erhvervsudvikling, sikring af arbejdspladser og vækst. Der er i dag en tæt sammenhæng mellem udvikling af infrastruktur, erhvervsudvikling og byudvikling.

 

Derfor er det for virksomheder og erhvervslivet i Midt- og Vestjylland glædeligt, at Regeringen med sin investeringsplan på infrastrukturområdet får gjort motorvejen omkring Silkeborg og Vejle-Herning færdig. Dermed er Midtjylland blevet en del af et sammenhængende vejnet.

 

Vestjylland har krav på samme erhvervsmæssige vilkår som resten af landet. Vi vil derfor bede om, at også Vestjylland kommer til at hænge sammen med resten af landets infrastruktur.

 

Det kan ske ved at færdiggøre motorvejen på rute 18 fra Herning til Holstebro Nord.

Projekteringsloven blev vedtaget i 1996. Dermed er beslutningen klar til at blive truffet, så vi får vished om, at motorvejen til Holstebro Nord kommer. Det er helt afgørende for vore virksomheder, at motorvejen færdiggøres til Holstebro Nord, så Vestjylland ikke trafikalt hægtes af.

 

Vi har med tilfredshed bidt mærke i, at det er Regeringens politik at skabe en infrastruktur, der får landet til at hænge sammen. Det svarer godt til Regeringens tidligere beslutning om et Danmark i Balance. Men der mangler det sidste stykke vej før målet er nået! Vestjylland er den eneste landsdel, der ikke er med på infrastrukturkortet.

 

Vore argumenter er velkendte, og vi er sikre på, at du vil arbejde for at også Vestjylland bliver omfattet af de kommende års investeringer.

 

 

Med venlig hilsen

på vegne af infrastrukturgruppen, Landsdelscenter Midt-Vest

 

 

 

 

Lone Færch (formand).

Direktør Færch Holdning

 

Henvendelse også sendt til Transportministeren

 

 

 

 

 

 

 

 

Infrastrukturgruppens medlemmer

Torben Henriksen, Erhvervsrådet, Ikast-Brande og Herning

Kim Slot, Bang og Olufsen

Jens-Ole Aagaard Jensen, DI Midtjylland

John Thorsø, Jysk Kemiservice

Ivan Bak, Vald. Birn Jernstøberi A/S

Anders Holm, Nordvestjysk Erhvervsråd

Søren G. Kjeldsen, Holstebro Kommune

Jørgen Jensen, Struer Kommune

Knud B. Troelsen, 3. Boel

Jørgen Marstrand, Herning Kommune

Hans J. Laursen, Ikast-Brande Kommune             Â