Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del Bilag 150
Offentligt
miljøgevinster ved letbanerMed en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftfor-urening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at detgennemsnitlige energiforbrug pr. passagerkilometer med letbanedrift i bytrafik er ca. 2/3af energiforbruget for en passagerkilometer med bus. Med elektrisk drift kan CO2-udslipi princippet helt undgås, hvis strømmen produceres C02-neutralt.
eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyninger indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)
energiforbrug (megajoule) pr. passagerkilometer: Letbane og busbytrafikLetbaneBusProduktion af køretøj0.70.7brændstofforbrug i drift1.42.1total2.12.8
Kilde: Energy Conservation and Emission Reduction Strategies, TDM EncyclopediaLetbanetogene er elektriske i det tætte byområde og skåner således lokalmiljøet for de skadelige stoffer fra de busser, dererstattes af letbanen. Samtidig vil letbanen reducere biltrafikken, fordi den er et mere attraktivt alternativ til privatbilen.Dog kan omlægning af biltrafikken i forbindelse med letbanen lokalt give større miljøgener.
eksempel på letbanes indpasning i et gademiljø (foto fra Kassel)
Produceret af medieministeriet – tryk merco Print – juni 2008
Letbaner
i Århus-området
RyomgårdKolindTrustrup
Grenå
Hornslet
Mørke
SkødstrupLisbjergSkejbyUniversitetetÅrhus HHavnepladsenVibyTranbjergBederMallingHjortshøjLystrup
Odder
Hornslet
Mørke
KolindTrustrup
Skødstru
p
isbjergSkejbyniversitetetÅrhus HHavnepl
HjortshøjLystrup
Viby
adsen
g
Beder
alling
er
Letbanesamarbejdet i Århus-omrÅdetI Århus-området har der gen-nem længere tid været fokuspå at opprioritere den kollektivetrafik. Det skyldes bl.a. en sti-gende belastning af hele trafik-systemet og store byudviklings-projekter som byudviklingen iNordhavnen, en ny by ved Lis-bjerg og udbygningen af Univer-sitetshospitalet i Skejby.Århus Byråd besluttede i 2000, aten del af løsningen på de trafikaleproblemer ville være at etablerebusbaner på de store indfalds-veje og at indføre skinnebårenkollektiv trafik i Århus. Busbanerskal på nogle strækninger sessom de første skridt hen modindførelse af letbaner. Århus By-råd har besluttet, at der skal an-lægges busbaner på Randersvej iløbet af 2008/2009.Politisk følgegruppesamarbejde om udviklingaf letbaner i Østjylland
styregruppe
Projektgruppe
Letbanesekretariatetmidttrafik
opgaver / udbygningsetaper
opgaver 1. etape
Forslag tiludbygningsetaper
VVm 1. etapeorganisering af infrastrukturog letbanedrift
statslig principgodkendelse afteknisk projekt til VVm-redegørelseevt. lovændringer og aftaler mel-lem stat, region og kommunerstatslig godkendelseaf detailprojekt og aftaleom finansiering
Vurdering afudbygningsetaper
detailprojektering ogudbud af anlægPrioritering afudbygningsetaperudbud af drift
statslig fastsættelse af kravtil letbanedrift
I 2005 besluttede Århus Byråd sammen med detdaværende Århus Amt, at arbejde videre med en planfor et samlet net af letbaner i Århus-området. Siden harstaten vist interesse for at løfte den kollektive trafik iÅrhus gennem en letbaneløsning og i finansloven 2007besluttede man, at staten bidrager til planlægningen afletbaner i Århus.I forlængelse heraf aftalteregion midtjylland, midt-trafik, odder, skanderborg, Favrskov, randers,norddjurs, syddjurs og Århus Kommunei 2007, atforene kræfterne om et samlet østjysk letbanesystem, etsamarbejde, som Silkeborg Kommune forventes at til-
slutte sig. Som følge af samarbejdet har Midttrafikoprettet et Letbanesekretariat.Letbanesekretariatet har to primære formål:• At samle kræfterne om at gennemføre visionen omen letbane i Østjylland og styrke de østjyske ud-viklingsmuligheder ved at give den kollektive trafiket kvalitetsløft, der medfører flere passagerer. For-bedringen skal også mindske trafikproblemernepå vejnettet og skabe miljøforbedringer.• At sikre gennemførelse af VVM-redegørelse for let-banens 1. etape.
Udgiver:Letbanesekretariatet, Midttrafik,Søren Nymarksvej 3, 8270 Højbjerg
Rådgiver:Letbanesekretariatets bygherrerådgiver erCOWI A/S, som også assisterer med visionsarbejdet ogkoordinering af VVM-redegørelsen for letbanens 1. etape.
Projektleder:Ole SørensenLetbanesekretariatet, Tlf. 8740 8255, [email protected]Læs mere om letbanen på www.midttrafik.dk
anbjergBederMalling
Odder
Visionen For LetbanenSideløbende med planlægningen af 1. etape arbejderLetbanesekretariatet og letbanesamarbejdets kommu-ner på fremtidige udbygningsetaper i det østjyske let-banesystem. Herunder bl.a. undersøgelser af passager-grundlag, betjeningsomfang, linjeføring og anlægs- ogdriftsøkonomi. Visionsarbejdet tager endvidere afsæt iInfrastrukturkommissionens seneste betænkning, derpeger på behovet for en samlet planlægning af byud-vikling og trafikinvesteringer i Østjylland (området mel-lem Randers-Kolding).Forbedring af infrastrukturen i Østjylland forventesat blive et særligt fokusområde i statens fremtidigetrafikplanlægning. I Trafikstyrelsens og Vejdirektoratetsoplæg til kommissionen indgår bl.a. opgradering af deneksisterende bane til Randers eller en ny banelinje, somen del af en højhastighedsforbindelse til Aalborg, enny bane til Silkeborg samt enten en højhastighedsbaneeller en udvidelse af kapaciteten på strækningen Århus-Skanderborg. Udbygninger som disse har stor betyd-ning for bane- og letbanebetjeningen i Århus-området,og letbanens etapeudbygning skal derfor ske i overens-stemmelse med disse strategier.Letbanesekretariatets arbejde skal munde ud i et forslagfor letbanens etapeudbygning. Der laves en vurderingaf de enkelte hoved- og udbygningsetaper, der givergrundlag for at prioritere etaperne og rækkefølgen i ud-bygningen. Foruden anlægs- og driftsøkonomien indgården fremtidige byudvikling og samfundsøkonomiske ef-fekter i vurderingen.
Randers
Grenaa
direkte fra stationer i oplandet tilrejsemålet i byen (begge fotos fra Kassel)
Silkeborg
Signaturforklaring:Letbanens 1. etapeFremtidige letbaneetaperEksisterende jernbaneSkanderborg
ByFremtidige byvækstområder
det aktuelle forslag til det østjyske letbanenet
03
Hornslet
Mørke
KolindTrustrup
Skødstru
p
isbjergSkejbyniversitetetÅrhus HHavnepl
HjortshøjLystrup
Viby
adsen
g
Beder
alling
er
Letbanens 1. etaPeFormålet med letbanen er at styrke den kollektive trafik.Allerede i dag er det århusianske vejnet overbelastet imyldretiden og fører til forsinkelser af bustrafikken,unødvendig luftforurering og store støjgener. Med denye bydele ved Lisbjerg og Elev, udvidelsen af univer-sitetshospitalet i Skejby samt de nye byområder i Nord-havnen peger alt på, at belastningen af trafiksystemet ifremtiden bliver endnu størreden 1. etapeGrundtanken bag letbanen er, at tage afsæt i Århus-områdets to nuværende nærbaner, Odderbanen ogGrenaabanen, og sammenbinde de to baner meden ca. 12 km ny letbanestrækning. Herved bliver dermulighed for at komme fra de to nærbaner direkte tilrejsemål i Århus N.Den nye letbanestrækning går fra havnen i Århus Midt-by mod nord ad Randersvej, forbi Århus Universitet, viaSkejby Sygehus og videre i eget spor til Lisbjerg, hvor etstørre byområde er under opbygning. Fra Lisbjerg føressporet videre mod øst gennem et nyt byudviklingsom-råde ved Elev og kobles her sammen med Grenaabanenved Lystrup. Strækningen vil således give letbanebetjen-ing i en af Århus-områdets mest intensive transportkor-ridorer.På strækningen indsættes nye letbanetogsæt, der bådekan køre på Odderbanen og Grenaabanens eksisterendespor og på de nye letbanespor. De samme tog kørersåledes både som traditionelle tog mellem byerne ogsom sporvogne i gaderne i de tætte byområder.rygraden i den kollektive trafikI byområderne bliver letbanen rygraden for den kollek-tive trafik. Samtidig skal der fortsat sikres et busnet tilbetjening af lokalområderne. For at sikre optimale for-hold for omstigning mellem bil og letbane, etableresder ’parkér og rejs’-anlæg tæt ved den nye motor-vejsstrækning Søften-Skødstrup.
Århus universitet ekspandererI løbet af de næste 10-15 år ekspandererÅrhus Universitet, således at der kan modtagesca. 10-15.000 flere studerende end de ca.30.000, der i dag har deres daglige gang påuniversitetet. Dette vil give en betydelig stig-ning i antallet af rejser med kollektiv trafik tilog fra universitetet.
udvidelse af skejby sygehusSom led i samlingen af hospitalsfunktionerne i Århusudvides Skejby Sygehus med ca. 250.000 m2. SkejbySygehus bliver Danmarks største, når omlægningener gennemført om 10-15 år. Med ca. 9.000 ansatte,600.000 årlige ambulante behandlinger samt gæster ogbesøgende, vil der være et stort flow af mennesker til ogfra sygehuset. Det nødvendiggør et højfrekvent og let-tilgængeligt kollektivt trafiksystem.
04
anbjergBederMalling
Odder
hvornår kommer letbanen?Den nye letbane vil kunne åbnes i 2015.For letbanens 1. etape udarbejdes der i 2008 og 2009en VVM-redegørelse, der vurderer de miljømæssigekonsekvenser og danner grundlag for et forslag til kom-muneplantillæg. I forlængelse heraf udarbejdes der etdetailprojekt og forslag til lokalplan for projektet.Sideløbende udarbejdes forslag til organisering og finan-siering af anlæg og drift, så der ved udgangen af 2009
er et samlet beslutningsgrundlag for letbanens 1. etape.Detailprojektering, udbud og etablering af letbanen vilske fra 2010-2015.Der kan dog indsættes letbanetog i samdrift mellemGrenaabanen og Odderbanen tidligere, så letbane-togene kan være en realitet i gadebilledet før 2015.
de bynære havnearealerMed omdannelsen af de nordlige dele af Århus Havnskabes en ny bydel på Nordhavnen med 700.000etagemeter boliger, erhverv og offentlige institu-tioner. Udover Ingeniørhøjskolen og Multimedie-huset på Honnørkajen, er et af de aktuelle projekterpå Nordhavnen byens nye vartegn Light*house, dervil rumme ca. 400 boliger og 25.000 m2hotel, café,restaurant og kontorfaciliteter.
LisbjergLisbjerg vil de kommende årvokse til en by med 20-25.000indbyggere koncentreret om-kring letbanen. Området vil giveet stort nyt passagergrundlag,og det er derfor vigtigt at sikreområdet en god kollektiv trafik-betjening.
Grenaa
LisbjergRyomgårdKolindHornsletMørkeTrustrup
Skejby Sygehus
SkødstrupHjortshøjLisbjerg
Universitetet
Århus HTranbjerg
Signaturforklaring:Letbanens 1. etape – eksisterende baneLetbanens 1. etape – nyt sporEksisterende jernbaneOdder
Parker og rejs
05
Hornslet
Mørke
KolindTrustrup
Skødstru
p
isbjergSkejbyniversitetetÅrhus HHavnepl
HjortshøjLystrup
Viby
adsen
g
Beder
alling
er
PendLingen tiL ÅrhusÅrhus og Østjylland oplever i disse år en meget kraftigbyudvikling. Hertil kommer den stigende pendling. Fra1993-2006 er pendlingen fra Randers, Silkeborg ogGrenå til Århus Kommune steget henholdsvis 86, 71og 142%. Samtidig er der sket en betydelig spredningaf arbejds- og uddannelsespladserne med særlig vækstlangs Ringvejen og indfaldsvejene uden for Ringvejen.I dag pendler ca. 40.000 arbejdstagere og studerendedagligt til Århus Kommune fra Randers, Favrskov, Silke-borg, Skanderborg, Odder, Norddjurs og Syddjurs Kom-mune. Et tal, der forventes at stige de kommende år.19% af de daglige pendlere har det centrale byområdemed direkte kollektive forbindelser som mål. 24%, sva-rende til ca. 10.000, skal til de mange arbejds- og ud-dannelsespladser i Århus N, mens 15% pendler til detsydvestlige Århus. For at nå frem til Århus N og Århus SVskal mange skifte til busruter, der kører med relativ lavfrekvens i tæt trafik. Det giver lange rejsetider.Det er netop af denne grund, at letbanens 1. etape skalsikre, at den kollektive trafik giver en god dækning afisær Århus N. På sigt vil udbygningen af letbanen giveflere af de store arbejdsplads- og boligområder i Århus-området hurtige og mere effektive trafikforbindelser.
Lisbjerg
Skejby Sygehus
Århus N
Havnepladsen
Pendlings-destinationÅrhus CÅrhus NÅrhus SVPendlere til Århus ialt
randersKommune22 %27 %10 %5.401
FavrskovKommune19 %27 %10 %8.292
silkeborgKommune18 %25 %14 %3.520
skanderborgKommune19 %19 %25 %11.078
odderKommune19 %19 %21 %3.678
syddjursKommune19 %24 %8%6.351
norddjursKommune17 %27 %8%1.797
allekommuner19 %24 %15 %40.117
Fordelingen af pendlernefra omegnskommunernetil de tre største arbejds-pladsområder i Århus.tallene er fra 2004
2008
2009
tidsplanUdbygningsetaper1. etape
Analyse af udbygningsetaperne
Forslag til prioriteringsrækkefølgefor udbygningsetaperne
Februar - april 20081. offentlighedsfase for VVM-redegørelsen
april 2008 - november 2009Udarbejdelse af VVM-redegørelse ogkommuneplantillægForslag til organisering og finansiering
november 2009 - januar 20102. offentlighedsfase for VVM-redegørelsen
06
anbjergBederMalling
Odder
ØKonomien bag 1. etaPeanlægsøkonomiDer er i 2006 lavet et skøn over anlægsøkonomien forletbanen inklusiv etablering af det nye letbanenet medelektrificering i byområderne, ændring af vejarealerm.m.Etableringen af 1. etapes 12 km letbane skønnes atkoste ca. 800 mio. kr. (2008-prisniveau), inklusiv broan-læg, hvor letbanen passerer Egådalen. Ændringer påÅrhus Hovedbanegård og ombygning af sporet langshavnen indgår ikke. Når det tekniske projekt er fastlagti løbet af 2008, udarbejdes et nyt overslag over anlægs-økonomien.Der skal bruges i alt 20 nye togsæt i 1. etape, hvoraf12 bruges til trafikken på de nuværende nærbaner,Odderbanen og Grenaabanen. Anskaffelse af mate-riel forudsættes finansieret over driften – ligesom forbusserne i dag – og omkostningerne indgår derfor i drift-søkonomien. Det samme gælder nye depoter og værk-steder, der også forudsættes finansieret via driften.driftsøkonomiDer er i 2006 lavet en overslagsmæssig beregningaf driftsøkonomien for den samlede kollektive trafik iÅrhus, ud fra den forudsætning, at letbanens 1. etapeer etableret i 2015. Beregningerne omfatter de forven-tede billetindtægter, de forventede nye driftsudgifter tilletbanen og den forventede reducerede driftsudgift tilden omlagte bustrafik. Resultatet af beregningen er, atbilletindtægterne bliver 29 mio. kr. større, end hvis bus-driften fortsætter alene.Samtidig vil driftsudgiften stige med 26 mio. kr. Netto-tilskuddet til driften af den kollektive trafik bliver såledesstort set ens uanset om man etablerer letbanens 1. etapeeller fortsætter med busdrift.samfundsøkonomiDriftsøkonomien i forhold til busdrift vil på længere sigtforbedres i takt med den store befolknings- og erhvervs-udvikling i Århus-området og i takt med, at det blivermindre attraktivt at bruge privatbilen til rejsemål i by-området.Investeringen i infrastrukturen skal også bæres af sam-fundsøkonomiske fordele, som ikke afspejles direkte idriftsøkonomien. Eksempelvis lavere rejsetider i denkollektive trafik og miljøforbedringerHøj kvalitet i den kollektive trafik er forudsætningen forat nå den politiske målsætning om at flytte en størreandel af rejserne i byområdet væk fra privatbilen.
2010
2011
Planlægning af næste etape
Februar - juni 2010Vedtagelse af kommuneplantillægog VVM-redegørelse
juni 2010 - 2011Projektering og lokalplanlægning
2011 - 2015Anlæg
20152015Åbning
07
