Fra: Transportministeriet [mailto:[email protected]]
Sendt: 9. december 2008 17:39
Til: undisclosed-recipients
Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Mindre zig-zag flyvning i Europa
Der er lagt en nyhed op på Transportministeriet hjemmeside.
Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:
*Â Â Â Â Â EU
*Â Â Â Â Â Flytrafik, lufthavne og meterologi
*     Miljø og trafikplanlægning
*Â Â Â Â Â Ministeren/Departementet
Nyheden vises nedenfor:
________________________________________________
Mindre zig-zag flyvning i Europa
Transportminister Lars Barfoed har i dag deltaget i rådsmødet for EU's transportministre i Bruxelles. På dagsordenen var bl.a. et forslag, der skal skabe fornyet dynamik i arbejdet med etableringen af det fælles europæiske luftrum samt det såkaldte Eurovignette-direktiv, som er et led i EU's arbejde for mere miljørigtig godstransport.
Det europæiske luftrum er i dag præget af forskellige nationale regler, som forsinker trafikken og betyder, at luftfartsselskaberne er tvunget til at flyve zig-zag gennem Europa, med omkostninger for både passagerer og miljø.
På rådsmødet var der i princippet enighed om et forslag, som, når det er fuldt gennemført, skønnes at betyde 40 % færre forsinkelser, 73 % øget kapacitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger og ikke mindst 10 % mindre CO2-udledning. På grund af et enkelt udestående formelt spørgsmål kunne der imidlertid ikke ske en formel vedtagelse.
Transportminister Lars Barfoed udtaler:
-Vi har i dag reelt opnået et gennembrud for en bedre og renere lufttrafik. Det vil betyde, at den almindelige europæer vil opleve færre forsinkelser og øget sikkerhed, samtidig med, at han eller hun medvirker til at udlede mindre CO2.
Derudover blev Eurovignette-direktivet drøftet. Direktivforslaget giver medlemslandene mulighed for at pålægge afgifter til dækning af de omkostninger vejgodstransporten påfører miljøet, f.eks. i form af luftforurening, støj og trængsel. Dermed gives medlemslandene mulighed for at pålægge ekstra afgifter til de mest forurenende køretøjer, således at godstransportsektoren får et økonomisk incitament til at udskifte gamle forurenende køretøjer med nye mere miljøvenlige.
Transportminister Lars Barfoed udtaler:
-Regeringen har et ønske om at gøre transportsektoren så miljøvenlig som muligt. Dette forslag til ændring af 'Eurovignetten' er et skridt i den rigtige retning.
-Men det er samtidig vigtigt, at der er en passende balance mellem hensynet til mobilitet af gods og hensynet til transportsektorens påvirkning af miljøet. Afgifterne skal tjene et hensigtsmæssigt formål. Det er ikke et mål i sig selv at opkræve ekstra afgifter af godstransportsektoren - det er der ingen der er tjent med. Jeg håber, at vi inden længe kan opnå enighed i Rådet om en afbalanceret løsning, som begrænser transportsektorens påvirkning af miljøet.
________________________________________________
Med venlig hilsen
Transportministeriet - http://www.trm.dk/