Fra: Transportministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt: 25. november 2008 14:39

Til: undisclosed-recipients

Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - 33 mio. kr. til nytænkning og kreative løsninger indenfor transportsektoren

 

Der er lagt en nyhed op på Transportministeriet hjemmeside.

 

Nyheden er blevet tildelt følgende kategorier:

 

*      Miljø og trafikplanlægning

*      Ministeren/Departementet

 

Nyheden vises nedenfor:

________________________________________________

 

33 mio. kr. til nytænkning og kreative løsninger indenfor transportsektoren

 

Det Strategiske Forskningsråd har i dag offentliggjort, hvilke ansøgere der har modtaget støtte under forskningsprogrammet for transport.

 

Der er i alt bevilget 33 mio. kr. til transportforskning, der fordeler sig med:

 

§         13.2 mio. kr. til projektet "Usikkerheder i vurdering af transportprojekter" DTU Transport

 

§         16.7 mio. kr. til projektet "Drivkræfter og begrænsninger i transportudviklingen - Bidrag til klimaforandringer" DTU Transport

 

§         3 mio. kr. til det Noria-net, der er et fælles nordisk transportforskningsprojekt vedr. logistik og godstransport.

 

Endvidere har Forsknings- og Innovationsstyrelsen i november 2008 bevilget 14 mio. kr. til etablering af et innovationsnetværk for transportsektoren.

 

Hertil kommer, at regeringen og forligspartierne bag globaliseringsaftalen har bevilget yderligere 25 mio. kr. til transportforskning i 2009, der udmøntes senere.

 

Samlet set er der tale et klart løft af den samlede transportforskning og transportinnovation i Danmark.  Transportminister Lars Barfoed udtaler i denne sammenhæng:

 

-Transportsektoren står overfor en række store udfordringer i de kommende år, hvor der på den ene side forventes en stor vækst og på den anden side stilles voksende krav om reduktion af transportsektorens klima- og miljøbelastning.

 

-Vi har behov for nytænkning og kreative løsninger, der kan ske i et tæt samarbejde mellem forskere og transporterhverv.  Styrkelsen af transportforskning og transportinnovation er et helt afgørende skridt i den rigtige retning. Jeg glæder mig til at følge resultatet af denne satsning, som jeg forventer, vil virke som en katalysator for en styrket transportforskning i Danmark. 

 

 

________________________________________________

 

Med venlig hilsen

Transportministeriet - http://www.trm.dk/