Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Spørgsmål 413
Offentligt
Ingen interesse for at spare milliarderAf Ulla Knappe, landsformandMinister for sundhed og forebyggelse Jacob Axel Nielsen påtog sig den 23. november2007 ansvaret for, at blandt andre de 400.000 danskere, der er ramt af knogleskørhed,behandles bedst muligt for deres sygdom.Det er mange mennesker, og ikke alene af medmenneskelige men også af økonomiskeårsager bør et så massivt antal interessere ministeren og hans embedsmænd.Jeg vil tillade mig at påstå, at dette ansvar ikke tages alvorligt.Osteoporoseforeningen og Dansk Knoglemedicinsk Selskab har gjort en stor indsats for atgøre ministeren opmærksom på de udfordringer, der er på området. Ud af de 400.000 ernemlig kun 15% i behandling. Og det faktum indebærer enorme menneskelige ogsamfundsmæssige omkostninger.Var alle med knogleskørhed i forebyggende behandling, ville halvdelen af alle de brud,som er det åbenlyse symptom på sygdommen, kunne undgås. Brud som følge afknogleskørhed koster hvert år det danske samfund mere end 1 mia. kr. i direktesygehusudgifter. Hertil kommer 2,5 mia. kr. årligt til genoptræning og hjemmehjælp.Halvdelen at disse penge kunne spares, hvis Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger fra2002 blev taget alvorligt. Muligheden for at spare så mange penge bør umiddelbart vækkeenhver ansvarlig ministers interesse.Det gør de desværre ikke, og det på trods af, at Osteoporoseforeningen sammen medDansk Knoglemedicinsk Selskab i foråret 2008 forelagde problemerne samt en rækkekonkrete og enkle løsningsforslag – hvoraf flere også fremgår af Sundhedsstyrelsensanbefalinger – for Folketingets sundhedsudvalg. Udvalget stillede med udgangspunkt herien række spørgsmål til ministeren, som affærdigede hele emnet med, atSundhedsstyrelsen allerede har udstukket de nødvendige anbefalinger på området. Meddet svar bliver problemet tilsyneladende uløseligt!For, hr. minister – vi kender alt til de anbefalinger. De er gode og væsentlige. Fx ville detvære godt, hvis alle over 50 år, som får et brud, bliver undersøgt for knogleskørhed iforbindelse med bruddet. For har man knogleskørhed – og har man først fået et brud – såstiger risikoen for at få flere inden for en kort periode markant.Og det ville være godt, om de 50.000 danskere, som hvert år er i behandling medprednison undersøges for knogleskørhed og sættes i forebyggende behandling med kalkog vitamin D, da risikoen for brud på ryg, arme og ben stiger markant inden for de første 3-6 måneder efter igangsat behandling.
Der er bare ikke nogen, der tager disse anbefalinger alvorligt! Ansvaret er ikke placeret, ogministeren har tilsyneladende heller ikke lyst til at placere det nogen steder. Anbefalingerstiller ingen krav, der er ikke konsekvenser af at ignorere dem – og det uansetomkostningerne.Resultat: Danskerne betaler prisen – både de mennesker, der uden selv at kende årsagenpå grund af flere og flere brud invalideres mere og mere og alle de skatteborgere, sombetaler for behandling og følger af de unødvendige brud.Vanvittigt – men åbenbart ikke vanvittigt nok til at rokke ved Jacob Axel Nielsensoverbevisning om, at alt er, som det skal være.Det er bedre at forebygge end at helbrede, det er ganske vist. Og det danske samfundlægger i ord vægt på forebyggelsen – det fremgår ligefrem af minister-titlen! Men ’talk ischeap’. Det er handling, der gælder. Den begrænsede ministerbevågenhed hængermåske sammen med den lave diagnosticeringsgrad, som knogleskørhed har. 15% af400.000 giver 60.0000, og det er måske ikke så mange set med ministerøjne. Problemeter bare, at 340.000 danskere lades i stikken med en sygdom, som ubehandlet blot blivermere og mere udtalt, invaliderende og dyr.Kære hr. minister. Det er ganske enkelt for dårligt. Sad du i en privat virksomhed ogignorerede muligheden for at kombinere konkrete ’produktforbedringer’ med så massivebesparelser holdt du næppe længe. Man spørger sig selv, om det bør forholde siganderledes i det offentlige?