Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

 

aaj

Oktober 2008

 

Resume og konklusion:

Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte gigtdiagnoser. Analysen er baseret på ventetidsregistreringer i Landspatientregisteret.

 Resultater: Analysen viser, at Patienter med leddegigt og Mb. Bechterew, er de gigtdiagnoser, der har længst ventetid. Således venter patienter med Mb. Bechterew i gennemsnit næsten et år, fra de bliver henvist, til behandlingen påbegyndes. Patienter med leddegigt venter i gennemsnit 6 måneder, fra de bliver henvist, til behandlingen påbegyndes.  

Der er store forskelle imellem ventetiderne i de forskellige regioner. Set under ét venter gitpatienterne længst i Region hovedstaden, hvor de i gennemsnit venter i knap 4 måneder, mens patienterne i Region Syddanmark har en måneds kortere ventetid. Størst forskel imellem regionerne findes for patienter med leddegigt. I Region Nordjylland venter patienter med leddegigt i gennemsnit over 7 måneder inden behandlingen begynder, mens de i region Midtjylland venter 3 måneder kortere.

Ventetiderne på behandling for gigtsygdomme er steget fra gennemsnitligt 3 måneder i 2006til 3,5 måneder i 2007. Størst stigning har der været for patienter i de ”små” diagnosegrupper som Mb.Bechterew, Reaktiv gigt samt SLE og Sklerodermi, hvor ventetiderne er steget med 60 %. Også for patienter med leddegigt er ventetiden steget. Ventetiden er steget med en måned, nemlig fra 4,5 måneder i 2006 til 5,5 måneder i 2007.

Formål og afgrænsning

Formålet med dette notat er at analysere de faktiske ventetider til sygehusbehandling for ti udvalgte gigtdiagnoser. Notatet viser de erfarede ventetider i 2007. Derudover undersøges det, om der er forskelle i ventetiderne i mellem de forskellige regioner, samt om der er sket en ændring i ventetiderne inden for de seneste år. De ti udvalgte gigtsygdomme, der indgår i analysen samt deres afgrænsning, fremgår af nedenstående tabel:

Gigtsygdom

Afgrænsning: Diagnosekoder(ICD10)

Leddegigt

DM059, DM060, DM069

Diskusprolaps

DM511A-F, DM512A-F

Mb Bechterev

DM459

Psoreasisgigt

DM702, DM703

Knæarthrose

DM170-179 + operation

Hoftearthorse

DM160-DM169 + operation

Reaktiv gigt

DM02

Børnegigt

DM08

SLE og Sklerodermi

DM32, DM34

Spinalstenose

DM993

 

De ventetider, der analyseres, er de såkaldte ”interne ventetider”, som er en ny ventetidsregistrering i Landspatientregisteret.  Ventetider i sygehuset kan splittes op i ventetiden fra sygehuset har modtaget en henvisning fra en læge, til patienten er udredt, samt ventetiden fra udredningen er afsluttet ,til behandlingen påbegyndes. Dette notat omhandler summen af de to ventetider, nemlig den samlede ventetid fra sygehuset har modtaget henvisningen, til behandlingen påbegyndes.

Den nye ventetidsregistrering blev indført fra 2004. Analysen af udviklingen i ventetiderne er dog afgrænset til årene 2005, 2006 og 2007, da Sundhedsstyrelsen vurderer, at den nye registrering ikke er tilstrækkelig valid for 2004.

Datagrundlag

Dette notats analyser af de interne ventetider er baseret på aggregerede data fra ventetidsregistreringen udarbejdet af Sundhedsstyrelsens forskerservice.

Opgørelsen af den interne ventetid er baseret på en ny ventetidsregistrering, som kobler forskellige sygehuskontakter sammen i et behandlingsforløb, hvis de har et naturligt sammenhæng. Den nye ventetidsregistrering forudsætter, at sygehusene registrerer de oplysninger, der skal til, for at forskellige kontakter kan kobles sammen i et patientforløb, f.eks. at udredningskontakter kobles til behandlingskontakter. De patientforløb, hvor sygehusenes registreringer ikke tillader denne kobling, er ikke medregnet i analysen.

Nedenstående tabel viser det antal sygehus forløb, der i alt er registreret i Landspatientregisteret for de ti diagnoser, i de 3 år analysen omfatter samt antallet af forløb, hvor det har været muligt at opgøre en ventetid, og som derfor indgår i analysen.

Tabel 1. Antal forløb inden for de ti gigtdiagnoser i alt i perioden 2005-2007, samt antal forløb, der indgår i analysen.

Diagnosegruppe

Antal forløb i alt

Antal forløb i analysen

% af forløb i analysen

Børnegigt

Diskusprolaps

Hofteartrose

Knæartrose

Leddegigt

Mb. Bechterew

Psoreasisgigt

Reaktiv gigt

SLE og Sklerodermi

Spinalstenose

460

7.442

19.939

25.818

3.791

165

1.152

462

555

19

209

5.016

18.513

23.561

1.877

68

602

145

177

15

45 %

67 %

93 %

91 %

50 %

41 %

52 %

31 %

32 %

79 %

I alt

59.803

50.183

84 %

 

Det fremgår af tabel 1, at analysen dækker 84 % af de forløb, der har været i sygehusvæsenet i de 3 år analysen omfatter. Der er dog variationer i dækningsgraden for de forskellige diagnoser. Analysen er mest repræsentativ for hofte- og knæartrose, for diskusprolaps og for spinalstenose hvor over 90 % af forløbene er med i analysen. Hvad angår leddegigt dækker analysen 50 % af forløbene. Mindst repræsentativ er analysen for diagnosegrupperne Reaktiv gigt, SLE og Sklerodermi, hvor analysen dækker ca. 1/3 af forløbene.

Resultater

Ventetiderne for de enkelte diagnoser

Nedenstående tabel 2 viser ventetiden fra henvisningen er modtaget på sygehuset, til behandlingen påbegyndes i 2007 for hver af de 10 diagnosegrupper, der indgår i analysen. Tabellen viser de gennemsnitlige ventetider og - for at illustrere spredningen i ventetiderne - 25 % og 75 % fraktilerne[1]. Tabellen viser desuden antallet af forløb, beregningerne er baseret på.

 

Tabel 2. Ventetider på behandling i 2007 for udvalgte gigtdiagnoser. Gennemsnit

samt 25 % og 75 % fraktiler. Antal dage.

Diagnosegruppe

ventetider 2007. Antal dage

Antal

 

Gnst.

25 %

75 %

forløb

Spinalstenose

37

31

42

2

Børnegigt

54

4

57

75

Diskusprolaps

61

21

82

1589

Psoreasis gigt

72

28

99

194

Reaktiv gigt

98

10

136

47

Hoftearthrose

102

50

122

6239

Knæarthrose

110

55

140

8520

SLE og Sklerodermi

128

15,5

102

56

Leddegigt

170

55

227

549

Mb. Bechterew

319

87

522

27

 

Tabel 2 viser, at patienter med spinalstenose, børnegigt og diskusprolaps havde de korteste ventetider. Disse patientagrupper ventede i gennemsnit ca. 2 måneder på behandling. Patienter med reaktiv gigt samt hofte- og knæartrose  ventede i gennemsnit ca. 3 måneder på behandling. Blandt de patienter, der ventede længst, var patienter med leddegigt, som i gennemsnit ventede i knap 6 måneder før de kom i behandling. Der var dog patienter med leddegigt, som ventede i op til 8 måneder, før de kom i behandling. Lange ventetider havde også patienter med Mb. Bechterew, som i gennemsnit ventede i mere end 10 måneder på behandling. Nogle ventede endda op til halvandet år, inden de kom i behandling.

 

I det følgende afsnit vises en nærmere analyse af ventetiderne for hver af de 10 gigtsygdomme. Ventetiderne i de fem regioner i 2007 sammenlignes, ligesom udviklingen i perioden 2005 – 2007 vises. Da der er relativt få patienter i i dagnosegrupperne: SLE og Sklerodermi. Mb. Becterec, spinalstenose og Børnegigt er det valgt ikke at opdele ventetiderne på regioner, men alene at vise udviklingen i den gennemsnitlige ventetid i perioden 2005 – 2007.

Forskelle i regionernes ventetider

Figur 3 nedenfor viser de gennemsnitlige ventetider i 2007 for de ti udvalgte gigtdiagnoser set under ét  i de hver af de 5 regioner.  Det ses, at ventetiden for gigtpatienter var længst i Region Hovedstaden, hvor den i gennemsnit var 115 dage, mens den var kortest i Region Syddanmark, hvor gigtpatienterne i gennemsnit ventede 27 dage mindre, nemlig 88 dage.

 

Figur 3. Ventetider for gigtpatienter i de fem regioner i 2007.

 

 

I det følgende vises sammenligninger af ventetiderne i de 5 regioner for de fire største diagnosegrupper, nemlig hofteartrose, knæartrose, diskusprolaps og leddegigt. For de resterende seks diagnosegrupper, er det valgt ikke at fordele ventetiderne på regioner, da der er tale om relativt få patienter i hver gruppe.

 

Tabel 4. Ventetider på operation for patienter med hofteartrose, fordelt på regioner. 2007

Region

 

Ventetider 2007. Antal dage

Antal

 

 

Gnst.

25 %

75 %

forløb

Region Nordjylland

104

57

123

702

Region Midtjylland

106

51

122

1475

Region Syddanmark

76

41

92

1391

Region Hovedstaden

120

63

147

1798

Region Sjælland

99

47

121

873

i alt

 

102

50

122

6239

 

Tabel 5. Ventetider på operation for knæartrose, fordelt på regioner. 2007

Region

 

Ventetider. Antal dage

Antal

 

 

Gnst.

25 %

75 %

forløb

Region Nordjylland

112

58

142

1.049

 Region Midtjylland

107

56

136

1.866

Region Syddanmark

99

47

124

1.611

Region Hovedstaden

116

62

146

2.748

Region Sjælland

111

54

146

1.246

I alt

 

110

55

140

8.520

 

 

 

 

 

Tabel 6. Ventetid for behandling for diskusprolaps, fordelt på regioner. 2007

 

Ventetid. Antal dage

Antal

Region

Gnst.

25 %

75 %

forløb

Region Nordjylland

46

11

60

130

Region Midtjylland

62

28

80

497

Region Syddanmark

54

14

63

320

Region Hovedstaden

68

28

92

588

Region Sjælland

44

16

70

54

i alt

61

21

82

1589

 

 

Tabel 7 ventetider for behandling for leddegigt i de 5 regioner. 2007

 

 

 

Ventetid. Antal dage

Antal

Region

 

 

Genst.

25%

75%

forløb

Region Nordjylland

 

217

67

276

39

Region Midtjylland

 

133

51

204

133

Region Syddanmark

 

187

52

240

131

Region Hovedstaden

187

64

238

190

Region Sjælland

 

149

43

215

56

I alt

 

 

172

55

228

549

 

Figur 8. ventetider for behandling for leddegigt i de 5 regioner.2007

 

Tabellerne viser, at der er regionale variationer i ventetiderne inden for alle fire gigtdiagnoser. Størst variation er der inden for leddegigt, hvor der er en forskel på 84 dage mellem den region, der har længst ventetid, nemlig Region Nordjylland og den region der har kortest ventetid, nemlig Region Midtjylland. Forskellen i ventetid svarer til 63 %. Også hvad angår hofteartrose og diskusprolaps er der ligeledes store forskelle imellem regionerne. For hofteartrose er forskellen på 44 dage, svarende til 58 % imellem regionen med kortest og længst ventetid. Og for diskusprolaps 24 dage, svarende til en forskel på 54 %.  

Er ventetiderne til sygehusbehandling faldet eller steget?

Figur 9 viser udviklingen i de gennemsnitlige ventetider for alle gigtdiagnoserne set under ét i perioden 2005 – 2007. Det ses, at de gennemsnitlige ventetider er steget i hele perioden - en mindre stigning fra 2005 til 2006, og en noget større stigning – nemlig fra 94 til 104 dage - fra 2006 til 2007.

 

Fig. 9. De gennemsnitlige ventetider for alle gigtdiagnoser set under et, årene 2005-2007. Antal dage.

I de følgende tabeller gennemgås udviklingen i ventetider for alle ti gigtsygdomme

Tabel 10. Ventetider på operation for hofteartrose.  2005- 2007.

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

Gnst.

25 %

75 %

Forløb

2005

99

48

127

5.927

2006

95

47

115

6.259

2007

102

50

122

6.239

 

Tabel 11. Ventetid på operation for knæartrose. 2005-2007

 

ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

Gnst.

25%

75%

forløb

2005

95

42

127

7.277

2006

99

47

127

7.681

2007

110

55

140

8.520

 

Tabel 12. Ventetider på behandling for diskusprolaps. 2005-2007

 

ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst

25%

75%

forløb

2005

56

19

72

1.784

2006

61

18

80

1.566

2007

61

21

82

1.589

 

Tabel 13. Ventetid på behandling for leddegigt. 2005-2007

 

ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst.

25%

75%

forløb

2005

127

53

177

661

2006

129

47

178

637

2007

170

55

227

549

 

Tabel 14. Ventetid på behandling for Psoreasisgigt. 2005-2007

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst

25%

75%

forløb

2005

60

21

82

211

2006

71

30

95

190

2007

72

28

99

194

 

Tabel 15. Ventetid på behandling for børnegigt. 2005-2007

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst.

25%

75%

forløb

2005

56

6

33

58

2006

55

6

37

72

2007

54

4

57

75

 

Tabel 16. Ventetid på behandling for Mb. Bechterew. 2005-2006

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst.

25%

75%

Forløb

2005

149

27

258

22

2006

193

53

322

19

2007

319

87

522

27

 

Tabel 17. Ventetider på behandling for reaktiv gigt. 2005-2007

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst

25%

75%

Forløb

2005

74

15

109

56

2006

61

9

94

41

2007

98

10

136

47

 

Tabel 18. Ventetider på behandling for SLE og Sklerodermi

 

Ventetider. Antal dage

Antal

Ã…r

gnst

25%

75%

forløb

2005

71

12

67

59

2006

78

13

84

60

2007

128

15,5

102

56

 

Tabellerne ovenfor viser, at der for sort set alle gigtdiagnoser er sket en stigning i ventetiderne siden 2005. For patienter med Reaktiv gigt samt SLE og Sklerodermi er ventetiderne på behandling således steget ca. 60 % siden 2005. Størst har stigningen været for diagnosegruppen Mb. Bechterew , hvor ventetiden siden 2005 er steget med 170 dage.[2] De længst ventende har endda ventet i halv andet år på at blive behandlet.

Også for patienter med leddegigt har der været en stor stigning i ventetiderne, nemlig fra ca. 130 dage i 2006 til 170 dage i 2007.



[1] ventetiderne for de 25 % af patienterne der har ventet i kortest tid og 25 % de patienter, der har ventet i længst tid

[2] For Mb Bechterew gælder det dog det forhold, at den lange interne ventetid, muligvis kan forklares ved at det kan være svært at stille den rigtige diagnose. Desuden er der få patienter, så en enkelt patient kan påvirke gennemsnittet