SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 689: Henvendelse af 24/9-09 fra Kost og ernæringsforbundet vedr. "Den gode hverdagsmad på fremtidens sygehuse"

Den gode hverdagsmad på fremtidens sygehuseKære Jakob Axel NielsenKost og ernæring spiller en central rolle på landets sygehuse - ikkekun for patienternes sundhedstilstand, men også for sygehusenessamlede økonomi. F.eks. viser undersøgelser, at:• På udvalgte sygehusafdelinger befinder cirka 40 procent af pa-tienterne sig i en ernæringsmæssig risiko, og en række patien-ters ernæringstilstand forværres under indlæggelsen.• Indlæggelsesprisen for en underernæret er cirka 50 procenthøjere end for andre patienter, bl.a. fordi de får flere kompli-kationer og længere sygehusophold.• Der kan spares omkring en halv milliard kr. om året ved at sik-re, at patienterne får den rigtige ernæring.Derfor er det afgørende, at sygehuse sætter større fokus på optimalkost og ernæring, ikke mindst i disse år, hvor Kvalitetsfondens mid-ler skal omsættes til nye sygehuse og renovering af de gamle.I Kost & Ernæringsforbundet har vi netop afholdt en konference, dersamlede regions- og folketingspolitikere, køkkenchefer, kostfagligemedarbejdere, sygeplejersker, ergoterapeuter, arkitekter, designereog en række andre fagpersoner til en drøftelse af, hvordan fremti-dens sygehuse kan skabe de bedst mulige rammer for, at patienternefår den nødvendige kost og ernæring.Blandt de konkrete forslag, vi frembragte på konferencen, er:• Patienterne skal have optimale spisefaciliteter, der taler til allesanser og dermed stimulerer appetitten, som det ellers tit kni-ber med, når man er indlagt. Det skal indtænkes allerede i denigangværende planlægningsfase og ikke 'hæftes på' til sidst,når sygehusene er indrettet.• Mad og ernæring skal integreres i den enkelte patients be-handlingsplan. Det kræver bl.a., at ansvaret placeres mere en-TELFAXTEL

tydigt end i dag. Når det gælder ledelsen, bør mad- og måltid-sansvaret placeres på direktionsniveau, f.eks. hos en mad- ogmåltidschef.• Det er nødvendigt at forske langt mere i, hvad der virker, oghvad der ikke virker på mad- og måltidsområdet.• Måltidsværter på afdelingerne, der præsenterer måltidet ogskaber tryghed, omsorg og nærvær for patienten, vil medvirketil, at flere patienter får den ernæring, de har brug for. Detgælder især de mest udsatte patienter med komplekse syg-domsbilleder - f.eks. ældre, medicinske patienter - som oftehar de største ernæringsmæssige problemstillinger under ind-læggelsen.• Alle patienter skal tilbydes god hverdagsmad, som er veltilla-vet, velsmagende og sund, og som tager afsæt i den enkelte pa-tients behov og ønsker. Her bliver de nye 'Anbefalinger for dendanske institutionskost', som du har taget initiativ til sammenmed fødevareministeren, et vigtigt redskab. Erfaringerne vi-ser, at individualisering af og høj kvalitet i sygehusmad udenproblemer kan gå hånd i hånd, men at det naturligvis forud-sætter, at de nødvendige ressourcer - både økonomiske ogprofessionelle - er til stede.Jeg håber, du vil tage ovenstående betragtninger med i det viderearbejde med at udmønte midlerne i Kvalitetsfonden - ikke mindstfordi udgifterne til sygehusmaden i gennemsnit blot udgør to-treprocent af sygehusenes samlede budgetter, men har stor betydningfor både den enkelte patient og den samlede økonomi. I den forbin-delse henviser jeg bl.a. til Erik Juuls rapport 'Rundrejse i det danskesundhedsvæsen', hvor han fastslår, at fokus på kost og ernæring ervæsentlig for patientforløbet.Vores konference viste også, at der er et stort potentiale for at ny-tænke arbejdsdelingen mellem faggrupperne i sundhedsvæsenet,når det handler om mad- og måltidsområdet.F.eks. har en række sygehuse ansat kostkonsulenter, som er bindeledmellem de kostfaglige medarbejdere i køkkenet og plejepersonaletpå afdelingerne, eller kliniske diætister, som vejleder patienterne iforhold til diæter i forbindelse med sygdommen. Det er skridt i denrigtige retning, men der er herudover behov for at tænke i nye mo-deller. Et godt eksempel er måltidsværter, som med afsæt i kostfagligviden binder måltidet sammen på afdelingen og sørger for, at altomkring måltidet fungerer optimalt for patienten og de øvrige med-arbejdere.

Jeg vil opfordre dig til, at du lader ovennævnte eksempler på, hvor-dan arbejdsdelingen mellem faggrupperne på kostområdet kan ny-tænkes, indgå i den task force om arbejdsdelingen mellem faggrup-perne, du tidligere har nedsat. Efter min opfattelse er det vigtigt, atalle faggrupper på sygehusene - herunder også de kostfaglige med-arbejdere og køkkencheferne - indtænkes i Regeringens arbejde medat sikre, at kompetencerne i sundhedsvæsenet udnyttes optimalt.Jeg har i den forbindelse også med interesse læst din kronik om af-bureaukratisering i sundhedsvæsenet, som Berlingske Tidende brag-te for nylig. Her beskriver du, hvordan en række sundhedsprofessio-nelle bruger en stor del af deres arbejdstid på andet end direkte pati-entkontakt. Også på dette felt er der efter min opfattelse meget athente ved at anvende de kostfaglige medarbejderes kompetencermere aktivt.Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan de kostfagligemedarbejdere kan medvirke til at nytænke arbejdsdelingen i fremti-dens sundhedsvæsen, står jeg naturligvis gerne til rådighed.