SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 679: Henvendelse af 18/9-09 fra KL vedr. nyt udspil om socialpsykiatrien

Danske Regioner har i foråret 2009 offentliggjort sit b u d på fremtidenspsykiatri m e d konstruktive forslag til udvikling af psykiatrien, og senest harSundhedsstyrelsen i august 2009 offentliggjort en national strategi forpsykiatrien.Dette udspil fra K L er et bidrag til den aktuelle debat o m fremtidenspsykiatri. D e t er ikke n o k at fokusere på indsatsen i behandlingspsykiatrien.D e t er afgørende, at den sociale indsats i k o m m u n e r n e vedrørende fx bolig,arbejde og støttende foranstaltninger går h å n d i h å n d m e d densundheds faglige indsats i regionerne. D e t er den sammenhængende indsats,der giver de bedste resultater for borgeren.Derfor er det også vigtigt, at hele indsatsen for borgere m e d psykiskeproblemstillinger bliver prioriteret, når strategien lægges for fremtidenspsykiatri. K L vil derfor opfordre til, at Indenrigs- og Socialministeriet ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde laver en samletnational strategi for en b e d r e indsats for psykisk syge. D e t er m e d andre o r dvigtigt, at de centrale myndigheder i en sådan handlingsplan udtrykker ensamlet ambition for indsatsen i behandlings- og socialpsykiatrien.Med udspillet k o m m e r K L samtidig m e d nogle konkrete b u d på, hvor denkommunale indsats kan udbygges og udvikles i de k o m m e n d e år som led ien national strategi. Hvis k o m m u n e r n e skal være rustet til de fremtidigeudfordringer, vil det især kræve, at der sker opkvalificering af medarbejdereog ledere i socialpsykiatrien, at de kommunale b o - og støttetilbud udbyggessamt at der opnås m e r e viden o m effekten af indsatser for borgere m e dsindslidelse. D e t vil kræve, at der afsættes de nødvendige ressourcer til denk o m m u n a l e indsats.

Derfor skal den kommunale s o c i a l p s y k i a t r iprioriteres højere!Med opgave- og strukturreformen overtog k o m m u n e r n e ansvaret for denspecialiserede socialpsykiatri, s o m tidligere var placeret i amterne.K o m m u n e r n e har derfor i dag detsamlede ansvar for de sociale tilbud tilborgere med psykiske lidelser, mensregionerne har ansvaret for psykiatriskudredning og behandling. Ansvaret forden patientrettede forebyggelse er deltmellem k o m m u n e r og regioner.D e n ændrede opgavefordeling betyder, atder er gode muligheder for at skabe bedresammenhæng i indsatsen. Men denbetyder også, at der er b e h o v for at skabesammenhæng mellem den regionale ogkommunale indsats.D e seneste år har der været et stigendepres på den kommunale socialpsykiatri.D e t skyldes blandt andet:At der generelt er en stigning i antalletaf borgere m e d psykisk lidelseAt der er lang ventetid til udredning ipsykiatrienA t den gennemsnitlige indlæggelsestidi psykiatrien er blevet kortereAtAtdede«^^_—__^_-^^^_^^^^__Kommunerne har efter opgave- ogstrukturreformen overtaget heleden sociale indsats for personermed psykisk funktionsnedsættelse,dvs. også den specialiseredesocialpsykiatri, som tidligere var iamterne. Hovedydelser ersocialpædagogisk støtte, opsøgendearbejde, botilbud, værestedstilbudog dag- og beskæftigelsestilbud.Kommunen yder ogsåhjemmehjælp og sygepleje,misbmgsbehandling, rådgivningbolig, forsørgelse, uddannelse mv.En social handleplan dannergrundlag for en sammenhængendeindsats.Samtidig har kommunerne ansvaretfor den borgerrettede forebyggelseog deler ansvaret for denpatientrettede forebyggelse medregionerne.

Psykisk lidelse er årsag til 8 pet. af alle arbejdsophør, ca. 1 mio. "ekstra"fraværsdage og ca. 50 pet. af alle førtidspensioner (og en lang større andel afførtidspensionerne til unge mennesker).1Hvis vi skal tage hånd o m de udfordringer, er det vigtigt, både at forbedrebehandlingsindsatsen og den sociale indsats. D e t nationale fokus hardesværre hidtil næsten udelukkende været på behandlingspsykiatrien. D e tgælder senest Sundhedsstyrelsens nationale strategi for psykiatrien.D e r er god grund til at styrke indsatsen i behandlingspsykiatrien. Men det erikke nok. D e r er brug for at skabe enreel sammenhæng og helhed i indsatsentil borgere m e d psykisk lidelse. H v a denten det er til borgere m e d letterepsykiske lidelser eller svære psykotiskeproblemstillinger.Sundhedsstyrelsen har i august2009 offentliggjort en nationalstrategi for psykiatrien, som kun ibegrænset omfang inddrager denfommunale socialpsykiatri.

hjemmesygepleje oplever fx alt for ofte at være alene o m at hjælpe nogle afde mest udsatte borgere m e d både psykisk sygdom og misbrug.2Udviklingen i retning af kortere indlæggels es forløb i behandlingspsykiatrienog flere ambulante forløb m å forventes at fortsætte i de k o m m e n d e år. D e tbliver næppe mindre, når der indføres behandlingsgaranti for voksne medsindslidelse fra 1. januar 2010.D e r er god faglig grund til at udbygge indsatser, hvor borgere m e d psykiskelidelser så vidt muligt rehabiliteres i deres nærmiljø, og hvor der satses påkorte indlæggelser og en opfølgning i socialpsykiatrien. D e t kræverimidlertid, at k o m m u n e r n e får tilført de nødvendige ressourcer til at løfteindsatsen.Borgere m e d psykiske lidelser skal i forbindelse m e d udskrivning fraindlæggelse kunne modtage en grundig social udredning, der tager højde forkompleksiteten i deres problemstillinger. O g der skal være en tilstrækkeligvifte af kommunale b o - og bostøttetilbud af høj faglig kvalitet — og med detnødvendige personale. D e t vil kræve, at området tilføres ressourcer.I en national strategi for psykiatrien bør der derfor over en årrække ske enopprioritering af de sociale indsatser. D e r bør satses på:•At etablere socialfaglige udrednings- og observationspladser ikommunalt regi til gavn for den stigende gruppe af borgere m e d merekomplekse problemstillinger, s o m m ø d e r socialpsykiatrien. Borgerneskal kunne modtage en grundig udredning i nærmiljøet, inden der tagesstilling til, hvilken støtte og hjælp de skal modtage på længere sigt.•At etablere flere og m e r e fleksible b o - og bostøttetilbud. D e t skal gøredet muligt for k o m m u n e r n e at "tage fra" når flere borgere, entenudskrives tidligere eller får et tilbud i ambulant frem for stationært regi.O g det skal gøre det n e m m e r e for socialpsykiatriens brugere at fåtilpassede b o - og/eller støttetilbud.At personalet i socialpsykiatrien styrkes, fx gennem efteruddannelse afledere og ansatte i socialpsykiatrien, så indsatsen matcher borgernesstadigt mere komplekse problemstilhnger.At udvikle nye rehabiliteringstilbud og nye faglige metoder, der giverborgeren bedre mulighed for at mestre eget liv.

At behandlingspsykiatrien kan stille udgående psykiatrisk bistand tilrådighed for borgere og til supervision af kommunalt personale, så derer en tæt sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats, også borgeren så vidt muligt kan modtage psykiatrisk behandling i egetnærmiljø.At samarbejdet mellem distriktspsykiatrien og k o m m u n e r n e styrkes iregi af blandt andet sundhedsaftalerne, så borgeren oplever, at der er tætsammenhæng mellem den psykiatriske behandlingsindsats og denkommunale sociale indsats. D e t skal være helt klart, hvem der gør hvad.At k o m m u n e r n e får finansiering til at (videre)udvikle og drive akuttesociale tilbud, så det bliver muligt at tilbyde akut social støtte til deborgere, der har b e h o v for det.

Nye målgrupper i kommunerneH v o r det tidligere især var borgere m e d psykotiske lidelser, der brugte desocialpsykiatriske tilbud, så er der i dag b e h o v for kommunale tilbud til flereog flere borgere m e d ikke-psykotiske lidelser. D e t er - især unge -mennesker m e d fx udvikHngsforstyrrelser (særligt A D H D ) , tvangstanker/tvangshandlinger, spiseforstyrrelser, angst, stress og/eller depression, derefterspørger tilbud i k o m m u n e r n e for at kunne mestre deres hverdagsliv.D e n generelle udviklingstendens er, at flere og flere får en psykiatrisk diag-nose, og særligt på b ø r n e - og ungeområdet er der sket en eksplosiv vækst,s o m giver et markant pres på den kommunale sektor. D e unge efterspørgeren anden type tilbud end tidligere. D e vil ikke stigmatiseres, m e n vil havestøtte indenfor r a m m e r n e af 'normalsystemet'.D e t er brug for, at k o m m u n e r n e får økonomiske muligheder for:•At etablere rådgivningsfunktioner, der er målrettet forskelligebrugergrupper. Forskellige grupper vil have rådgivning på forskelligepræmisser, og det skal de kunne modtage.I kommunalt regi at ansætte flere psykologer og andet relevantpersonale til tværfaglige sociale udredningsteams, koblet til fxbeskæftigelses- og uddannelsessektoren. D e t skal fremme, at de psykiskeproblemstillinger bliver identificeret så tidligt som muligt. Her kan derm e d fordel være fokus på særlige problemstillinger forbundet m e dborgere, der både har en psykisk problemstilling og misbrug. E nforudsætning for, at der kan ansættes flere psykologer i fremtiden, erogså, at der i uddannelsesplanlægningen er fokus på nye b e h o v i denkommunale sektor.At tilbyde individuelt tilpassede/skræddersyede forløb til " n y e " brugere.

Rigtig og rettidig indsats for børn og ungeFlere og flere børn og unge henvises til udredning og behandling i psykia-trien. Samtidig afvises et stigende antal til behandling i psykiatrien, efter derer indført udrednings- og behandlingsret. O g hvor de ikke afvises, opleverflere k o m m u n e r et pres m e d ikke-aftaltopgaveglidning fra psykiatrien tilk o m m u n e n . D e n kommunale indsatshar ikke været medtænkt i den hidti-dige prioritering og finansiering af ensamlet indsats.Fra 2003 til 2008 er antallet afog unge, det er henvist til børne-og ungdomspsykiatrien steget fra8.394 til 14.959. Ca. halvdelenhenvises af de praktiserende læger,mens ca. 20 pet. henvises af

K o m m u n e r n e oplever, at psykiatrienkommunerne.som et led i udrednings- ogbehandlingsgarantien pålægger Pædagogisk Psykiatrisk Rådgivning (PPR) atgennemføre nye opgaver som:•Specifikke tests og udredninger af b ø r n , som ikke nødvendigvis ermeningsfulde i en pædagogisk, psykologisk sammenhæng, m e n som skalanvendes i den psykiatriske udredning.•Forskellige behandlings- og terapiformer til b ø r n og unge der, som endel af udredningsgarantien, er blevet diagnosticeret m e d A D H D , O C D ,Autisme; Asperger, Tourette mv.Børn og unge m e d psykiske problemerhar brug for rigtig og rettidig indsats.E n tidlig indsats forudsætter, at P P Rhar fokus på at understøtteinkluderende institutions- ogundervisningsmiljøer. D e nspecialiserede pædagogiske /psykologiske viden skal være tilrådighed for lærere og pædagoger, somi det daglige er i kontakt m e d b ø r n e n e .E n rigtig og rettidig tid indsatsindebærer også, at den fornødne psykiatriske ekspertise smidigt kaninddrages i k o m m u n e r n e s arbejde m e d b ø r n e n e , så nogle af henvisningernetil psykiatrien kan undgås.^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^Samtidig med, at andelen afhenvisninger er steget, er der ogsåsket en stigning i andelen af børnog unge, hvis henvisning til børne-og ungdomspsykiatrien bliverafvist. Typiske årsager til, at enhenvisning bliver afvist i børne- ogungdomspsykiatrien, er, at barnet /den unge ikke vurderes at høre til imålgruppen, eller atinformationerne i henvisningenikke er tilstrækkelige.

D e kernepsykiatriske opgaver skal løses i psykiatrien. K o m m u n e r n e vilimidlertid kunne bidrage til en øget og bedre indsats i forbindelse m e d bådeudredning og hjælp til nogle af de b ø r n og unge, der har lettere (ikke-psykotiske) problemer. D e t forudsætter, at k o m m u n e r n e får ø k o n o m i til atansætte fx flere psykologer til udredning og efteruddanne lærere, social-pædagoger m.fl., og at samarbejdet mellem b ø r n e - og ungepsykiatrien ogden enkelte k o m m u n eforbedres.

Bedre sammenhæng i borgerforløb på tværs af sektorerMange borgere m e d psykiske lidelser har i kortere eller længere perioder afderes liv behov for såvel en behandhngsindsats som en social indsats, dvs.både en indsats fra region, k o m m u n e , praktiserende læge og andre.F o r borgere m e d psykisk lidelse (og deres pårørende) er det vigtigt at oplevetryghed ved indsatsen. D e r er på samme tid brug for at have velforberedterammer og mulige forløb parate, og samtidig kunne udvise tilstrækkeligfleksibilitet i forhold til den enkelte borger - borgere m e d psykisk lidelsehar lige så forskellige ønsker og ressourcer som alle andre.Repræsentanter for social- ogsundhedssektorerne har udarbejdet etsæt nationale værdier for arbejdet m e dborgere med psykiske lidelser.Værdierne ansvar, faglighed og respektb ø r fortsat ligge til grund forsamarbejdet mellem alle involverede påområdet. Samarbejdet sker gennemsundhedsaftalerne og rammeaftalernefor social- ogspecialundervisningstilbuddene.Ifølge psykiatriloven har overlægenpligt til at udarbejde enudskrivningsaftale eller enkoordinationsplan, hvis detvurderes, at patienten - efterudskrivning - ikke selv vil søge derbehandling og de sociale tilbud, derer nødvendige for patientenshelbred. I 2007 blev der udarbejdet207 udskrivningsaftaler ogkoordinationsplaner.

såvel planlægning som i daglig praksis i de konkrete borgerforløb. D e tgælder i særdeleshed for særligt udsatte, som fx psykisk syge m e d misbrug.Forekomsten af misbrug er større for borgere m e d psykiske lidelser , og derisikerer ofte at falde "imellem flere stole".Nogle af redskaberne er til stede (men skal efterleves), mens nye skal etable-res, hvis borgeren skal opleve, at der er en reel sammenhæng på tværs.F o r at fremme sammenhængende borgerforløb bør der ske en prioriteringog finansiering af:Sundhedsstyrelsen: National strategi for psykiatrien, 2009

Indsamling af viden o m og forsøg m e d fremskudt k o m m u n a l rådgivningog sagsbehandling på psykiatriske afdelinger. D e t kan gøre det muligtfor k o m m u n e r n e at etablere en tættere kontakt m e d såvel borgere ogpårørende som medarbejdere i behandlingspsykiatrien i forbindelse m e dindlæggelse og udskrivning fra psykiatrisk sygehus.Flere psykiatriske konsulenttimer i k o m m u n e r n e . D e t skal gøre detn e m m e r e for borgeren at få en integreret behandlings- og social indsats.Specialiserede kommunale b o - og støttetilbud til særligt udsatte m e dkombineret behandling og social indsats gennem styrkedesamarbejdsrelationer mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri.Psykologisk udredning for psykiske problemstminger i regi afmisbrugsbehandlingen, så flere borgere m e d både misbrug og en psykiskproblemstilling opdages og kan modtage udredning og behandling forderes psykiske problemstillingerTværsektorielle, tværfaglige udviklings- og uddannelsesprojekter. D e tskal give relevante fagpersoner på tværs af sektorer og faggrænser enfælles forståelse og terminologi, så borgeren i højere grad kan sættes icentrum.

Sindslidelse og kriminalitetI de senere år har der været en tendens til, at flere personer m e d psykisksygdom får d o m til behandling, fordi de begår kriminahtet. Selv o m det erbehandlingspsykiatrien, der skal sikre den psykiatriske behandling, ogKriminalforsorgen, der skal føre det kriminalpræventive tilsyn, får m a n g eogså et tilbud i den kommunale socialpsykiatri på grund af deres psykiskefunktionsnedsættelse.• ' H M H M M H mFra 1995 til 2004 steg antallet af deSundhedsstyrelsens "Havarirapport" harvist, at den nuværende indsats til psykisksyge med d o m til behandling ikkefungerer godt nok. D a n s k e Regioner har ideres oplæg til fremtidens psykiatri pegetpå en mere kvalificeret indsats ibehandlingspsykiatrien, både i denrisiko2004

Sundhedsaftaler med udviklingsperspektivSamarbejdet mellem regioner og k o m m u n e r aftales i sundhedsaftalerne,s o m næste gang forhandles i 2010. Sundhedsaftalerne skal blandt andetbruges til at skabe sammenhæng i borgerforløb for borgere m e d psykiskelidelser.E t centralt punkt i den forbindelse er, at sundhedsaftalerne bliver brugt tilat skabe en klar ansvarsfordeling mellem særligt distriktspsykiatrien ogk o m m u n e r n e , både i forhold til hvad der skal ske op til udskrivning, iforlængelse af udskrivning og i den løbende kontakt m e d de borgere, derb o r i eget hjem. Sundhedsaftalerne kan også m e d fordel bruges til at aftalesamarbejdet om særlige borgergrupper som fx mennesker, der både har enpsykisk problemstilling og et misbrug, traumatiserede flygtninge, borgerem e d spiseforstyrrelse m.fl.N å r man ser på rammebetingelserne for indsatser for borgere m e d psykiskelidelser, er det også væsentligt at se på finansieringen afbehandlingspsykiatrien. K o m m u n e r n e medfinansierer i dag aktiviteten ibehandlingspsykiatrien m e d udgangspunkt i en fast sengetakst og en fastambulant takst, dog m e d et beløbsloft pr indlæggelse. Der er b e h o v for at seden nuværende medfinansiering efter i s ø m m e n e . O m den giver de rigtigeincitamenter og understøtter den rigtige arbejdsdeling. K L ønsker derfor, atder bliver et særligt fokus på den kommunale medfinansiering af psykiatrieni det udvalgsarbejde, som blev aftalt mellem K L og Regeringen iøkonomiaftalerne for 2010.A n d r e veje til en stærkere sammenhæng i borgerforløbene er at udvikle ellerindføre samarbejdsmodeller m e d en anden arbejdsdeling, både såindlæggelser kan forebygges, og så det undgås, at patienterne udskrives forhurtigt og efterfølgende skal genindlægges. Sundhedslovens § 239 givermulighed for, at k o m m u n e r n e kan oprette tilbud m e d en andenopgavedeling mellem region og k o m m u n e , hvor regionerne medfinansierertilbuddene. D e t b ø r der gøres flere erfaringer med.

Udvikling og forskningHvis den sociale indsats skal forbedres, er der både behov forudviklingsprojekter og mere forskning i de sociale indsatser. På nationaltniveau er der behov for at udvikle viden om fx:•••Hvilke indsatser som har størst effekt?Hvilke forløb sprogrammer og koordinator-modeller der kan anbefales tilforskellige typer af borgere med psykisk lidelse?Hvordan inkluderende indsatser i større udstrækning kan tage udgangs-punkt i borgerens hjem?