SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 677: Lovudkast - Lov om ændring af sundhedsloven (Frit valg til diagnostiske undersøgelser, vildgiftsnævn og udvidet aktindsigt mm.) med høringsbrev, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

§1I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret senest ved lov nr. 531 af 12. juni2009, foretages følgende ændringer:1.§ 37affattes således:”§ 37.Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigtheri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplys-ninger der behandles i patientjournalen m.v., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne ogtilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan begrænses i forhold til journaler m.v. om en mindreårig patient i det omfang, enforældremyndighedsindehavers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige forafgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang pati-entens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til denpågældende selv eller til andre private interesser.”2.§ 38affattes således:”§38.Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør inden10 dage efter patientens anmodning, om retten efter § 37 skal begrænses. Er anmodningen ikke imødekommetinden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertilsamt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt, der ikke gives elektronisk, kan gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn afpatientjournalen m.v. på stedet, eller ved at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnedeansvar for, at aktindsigt meddelelse i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.”3.I§ 39indsættes efter ”til dækning af”: ”eventuelle”.4.§ 79, stk. 1,affattes således:”§79.Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen ogved andre regioners sygehuse, herunder diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf.§60, og praktiserende speciallæger, jf. § 64.”5.I§ 86, stk. 3,indsættes efter pkt. 1:”Det gælder dog ikke for patienter, som er henvist til en diagnostisk undersøgelse, jf. § 79, stk. 1.”6.Efter§ 87 hindsættes:”Kapitel 20 cVoldgiftsnævn§ 87 i.Hvis der opstår tvist mellem regionsrådene i forening og de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Dan-mark og sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse og behandling efter § 87stk. 5, § 87 c og § 87 g, kan sygehusene, klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et vold-giftsnævn.Stk.2.Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger ministeren en opmand og en suppleant fornævnet. Regionerne i fællesskab udpeger 1 voldgiftsmand, og sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger 1 vold-

2giftsmand. Både opmand, suppleant og voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt og indsigt i sundhedsvæse-nets forhold.Stk. 3.Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de 2 voldgiftsmænd. Opmanden kantilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ydersekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om voldgiftsnævnet og for behandlingen afvoldgiftssager, herunder forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand,voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, som bliver tilkaldt, og om sagsomkostninger og deres fordeling.Stk. 5.Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”7.§ 90, stk. 1, nr. 2,affattes således:”2) om patienten inden for 1 måned kan tilbydes en diagnostisk undersøgelse efter reglerne i § 87, stk. 3, ellerbehandling efter reglerne i § 87, stk. 1, henholdsvis inden for 2 måneder kan tilbydes behandling efter reglerne i§ 87 a, § 87 b, § 87 e og § 87 f,”.8. I§ 144, stk. 2 og 3,indsættes efter ”bestemte sygdomme”: ”eller persongrupper”.9.§ 216affattes således:”§216.Med det formål at fremme kvalitetsudviklingen i sundhedssektoren kan Sundhedsstyrelsen iværksætteevalueringer m.v. af virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen. Evalueringerne kan omfatte alleforhold vedrørende det offentlige sundhedsvæsen og de private sygehuse og klinikkers virksomhed.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, at det påhviler regionsrådog kommunalbestyrelser, de under ministeren for sundhed og forebyggelse hørende institutioner samt de privatepersoner eller institutioner, der driver sygehuse, klinikker m.v. at give de for gennemførelsen af evalueringer m.v.efter stk. 1 nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra patientregistre og andre registre.Stk. 3.Oplysninger, der indhentes til brug for evalueringer efter stk. 1, kan ikke videregives til Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn.”§2Loven træder i kraft den 1. januar 2010.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Som opfølgning på regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” 2007 og regeringens kvalitetsreform foreslårregeringen, at retten tiludvidet frit sygehusvalgogså kommer til at omfatte diagnostiske undersøgelser, sompatienter bliver henvist til af en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge til brug for lægensegen diagnosticering og behandling. Samtidig foreslår regeringen, at patienterne også får frit valg til disse diag-nostiske undersøgelser på offentlige sygehuse m.v. Derved får disse patienter mulighed for kortere udrednings-og behandlingsforløb i praksissektoren, og de får de samme rettigheder og valgmuligheder, som de patienter,der henvises til behandling, herunder undersøgelse på sygehus. Forslaget er led i en række regeringsinitiativerom udvidelse og videreudvikling af det frie valg på sundhedsområdet, herunder nedsættelsen af behandlingsfri-sten efter den udvidede fritvalgsordning fra 2 til 1 måned, og udvidet frit sygehusvalg, hvis en operationsdatobliver ændret.Formålet med lovforslaget er endvidere at følge op på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernesøkonomi for 2010 samt aftalen af 1. april 2009 om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse,hvor regeringen har tilkendegivet at ville søge tilslutning til at ændre ordningen mellem regionerne og de privatesygehuse og klinikker således, at der i tilfælde af uenighed mellem parterne om vilkårene for aftaler efter detudvidede frie sygehusvalg og den udvidede undersøgelses- og behandlingsret på det psykiatriske område etab-leres en uafhængig voldgiftsinstitution.Regeringen ønsker herudover med lovforslaget at tydeliggøre Sundhedsstyrelsens adgang til at evaluere virk-somheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen, herunder på private sygehuse og klinikker, som haraftaler med Danske Regioner efter det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede undersøgelses- og behand-lingsret på det psykiatriske område.Regeringen ønsker endelig, at patienternes tillid til sundhedsvæsenet skal opretholdes og udbygges ved at ska-be øget åbenhed og indsigt, og foreslår derfor, at patienterne får en lettere og stort set ubegrænset adgang tilegne fremtidige journaloptegnelser, hvilket vil medvirke til at styrke patienternes tillid til sundhedsvæsenet. Detteforslag er også en opfølgning på regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2010.

2.1. Frit og udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelser2.1.1. Gældende retEfter sundhedsloven § 60 yder regionsrådet vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge tilpersoner, der er omfattet af sikringsgruppe 1. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådettilskud til behandling hos alment praktiserende læge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælptil personer omfattet af sikringsgruppe 1.Regionsrådet yder efter sundhedsloven § 64 vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer,der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserendelæge. Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserendespeciallæge med samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikrings-gruppe 1. Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af enspeciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet til-skud til delvis dækning af udgiften efter nærmere regler, der fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggel-se. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling, herunder atkravet om henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang.Endvidere kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speci-allæge kan henvise til behandling hos en anden praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang.Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr.1238 af 5. december 2006 om behandling hos læge i praksissekto-ren. Det fremgår bl.a. heraf, at personer, der har valgt sikringsgruppe 2, har adgang til at søge behandling hosenhver læge og til at søge behandling hos enhver speciallæge uden henvisning fra alment praktiserende læge.Behandlingen ydes i øvrigt på samme vilkår og med de samme begrænsninger som ved behandling af gruppe 1-sikrede personer.

4Regionerne kan i den sammenhæng bestemme, hvilke diagnostiske undersøgelser, som de vil stille til rådighedfor alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, og om det skal være på regionernes sygehuseeller på private klinikker og laboratorier, som de har indgået aftale med. Det fremgår dels af landsoverenskom-sterne og dels af lokalaftaler, hvilke diagnostiske undersøgelser de alment praktiserende læger og praktiserendespeciallæger kan henvise patienter til.Regionerne har herudover efter sundhedslovens § 74 ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, her-under for at tilbyde sygehusbehandling og de i den forbindelse nødvendige undersøgelser til borgerne.Efter sundhedslovens § 79 yder regionsrådetsygehusbehandlingtil personer, der har bopæl i regionen, ved sitsygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer,der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftel-sens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i Køben-havn og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU’s Rehabili-teringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center forsundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.Efter sundhedslovens § 86 har patienter frit sygehusvalg. Det indebærer, at patienter, der henvises tilsygehus-behandling,kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsy-gehuse m.fl., der er nævnt i lovens § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for syge-husbehandling i sit sygehusvæsen. Bestemmelsen i § 86 omfatter de situationer, hvor en patient er henvist tilsygehusbehandling, herunder undersøgelse på et sygehus i bopælsregionen. I disse situationer er det lægernepå sygehuset, der drager omsorg for diagnosticeringen og behandlingstilbuddet til patienten og i den forbindelsebeslutter, hvilke nærmere undersøgelser m.v. patienten skal have tilbudt.Et sygehus kan efter § 86, stk. 2, afvise at modtage fritvalgspatienter fra andre regioner, hvis det er begrundet ikapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilside-sat. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler herom. Det er sket i bekendtgørelse nr.594 af 11. juni 2009 om ret til sygehusbehandling m.v.For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge sygehus begrænses, hvis hensynet til den pågældende talerherfor.Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter forhandling med justitsministeren og indenrigs- og socialmini-steren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og 3, når1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien eller straffeloven,3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingelo-ven.Efter sundhedslovens § 87, stk. 1, har patienter desuden ret tiludvidetfrit sygehusvalg til private sygehuse,klinikker m.v. og sygehuse i udlandet med aftale med regionsrådene (aftalesygehuse), hvis ventetiden på be-handling i bopælsregionens sygehusvæsen overstiger 1 måned.Bestemmelsen omfatter kun de situationer, hvor en patient er henvist til sygehusbehandling, herunder undersø-gelse på et sygehus i bopælsregionen.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter § 87, stk. 5, regler om afgrænsning af og vilkår for be-handling, der er omfattet af bestemmelsen, og kan herunder undtage bestemte behandlingsformer. Endviderefastsætter ministeren regler om regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om denne behandling. Sådanne reglerer fastlagt i bekendtgørelse nr. 594 af 11. juni 2009 om ret til sygehusbehandling m.v.

2.1.2. Overvejelser og lovforslagRegeringen ønsker med lovforslaget at skabe samme valgmuligheder for patienter, hvad enten de er henvist tilbehandling,herunder undersøgelse på sygehus, eller de alene er henvist til en diagnostisk undersøgelse, f.eks.en røntgenundersøgelse af en alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til brug for lægensegen diagnosticering og behandling af patienten. I begge tilfælde har patienter en rimelig interesse i at få endiagnose og eventuel behandling så hurtigt som muligt.Regeringen ønsker derfor, at det frie sygehusvalg også skal omfatte diagnostiske undersøgelser, som patienterbliver henvist til af en alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge m.fl., jf. sundhedslovens § 60eller andre læger, jf. sundhedslovens § 64, til brug for lægens diagnosticering og behandling af personen. Detdrejer sig først og fremmest om laboratorieundersøgelser og radiologiske undersøgelser.Formålet med forslaget er skabe mulighed for kortere udrednings- og behandlingsforløb i praksissektoren ogskabe øgede valgmuligheder.Det foreslås på den baggrund med forslaget, at regionsrådets pligt til at ydesygehusbehandlingtil personer, derhar bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse efter den gældende § 79, stk. 1,også skal omfatte diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf.§ 60, og praktiserendespeciallæger, jf. § 64. Patienter, som er henvist til sådanne diagnostiske undersøgelser, som led i lægens diag-nosticering af patienten, bliver dermed omfattet af det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86 og af det udvi-dede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87.Patienterne vil på de regionale patientkontorer kunne få nærmere oplysning om deres valgmuligheder samt om,hvor undersøgelserne udføres.

For psykiatriske patienter kan adgangen til det frie sygehusvalg efter§ 86, stk. 3, begrænses, hvis hensy-net til den pågældende taler herfor.For psykiatriske patienter foreslås imidlertid ingen begrænsninger i deresvalgmuligheder mht. diagnostiske undersøgelser. De hensyn om at sikre kontinuitet i den psykiatriske behand-ling, som er begrundelsen for, at adgangen til i særlige tilfælde at begrænse patienters adgang til frit sygehus-valg efter sundhedslovens § 86, stk. 3, gør sig ikke gældende i forhold til forslaget om frit valg til diagnostiskeundersøgelser.Det foreslås, at sygehuse, som det også er tilfældet efter de gældende regler om frit sygehusvalg, skal kunneafvise at modtage fritvalgspatienter fra andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, oghvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Det foreslås, at ministeren forsundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler herom. Sådanne regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr.594 af 11. juni 2009 om ret til sygehusbehandling m.v.

Udvidet frit sygehusvalgRegeringen foreslår endvidere, at personer, som er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus i bopæls-regionen af en alment praktiserende læge, jf. sundhedslovens § 60, eller praktiserende speciallæge m.fl., jf.sundhedslovens § 64, til brug for lægens diagnosticering og behandling af personen, kan vælge at få foretagetdenne undersøgelse på et privat aftalesygehus, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden 1 måned efter, athenvisningen er modtaget, kan tilbyde undersøgelsen ved egne sygehuse eller samarbejdssygehuse.Ved aftalesygehus forstås de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, somregionsrådene i forening har indgået aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning.Ved samarbejdssygehuse forstås de private specialsygehuse, som er nævnt i sundhedsloven § 79, stk. 2, ogandre offentlige og private sygehuse og klinikker, som regionerne indgår aftale med, f.eks. efter udbud i henhold

2.2. Voldgiftsnævn2.2.1. Gældende retEfter sundhedslovens § 87 indgår regionsrådene i forening - i praksis Danske Regioner - aftale med de privat-ejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om undersø-gelse og behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Efter sundhedslovens 87 c og § 87 g indgårDanske Regioner tilsvarende aftaler om undersøgelse og behandling af psykiatriske patienter efter den udvidedeundersøgelses- og behandlingsret.Disse ordninger har til formål at skabe grundlag for, at der kan indgås aftaler med klinikker ihelelandet, såledesat flest mulige patienter får en reel mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg valg og den udvidedeundersøgelses- og behandlingsordning.En aftale mellem Danske Regioner og et aftalesygehus består i dag af en standardaftale, der regulerer de over-ordnede vilkår for aftalen, og en specificering af de behandlinger og undersøgelser, som er omfattet af aftalen.Endvidere er det specificeret, på hvilke vilkår den enkelte behandling gives, og den pris patientens bopælsregionskal betale herfor. Der er tale om vilkår, som ikke er lovregulerede, men aftalefastsatte. Det er i standardaftalenfastsat, at en aftale kan opsiges af parterne med 6 måneders varsel, eller hvis parterne er enige om at opsigeden med kortere varsel. Ydelsessortimentet i en aftale kan efter den nuværende standardaftale ændres med 2måneders varsel, og uden varsel, såfremt Danske Regioner og aftalesygehuset er enige herom.Lovgivningen fastsætter ikke, med hvilke intervaller Danske Regioner skal genforhandle aftaler med de privateudbydere. Frem til suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 blev aftalerne i vidt omfangopsagt og genforhandlet årligt.Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene - typisk om taksterne - for en aftale, kan ministeren for sundhed ogforebyggelse efter anmodning fra aftalesygehusene fastsætte vilkårene, jf. sundhedsloven § 87, stk. 5, § 87 c og§ 87 g. Regionerne er forpligtede til at indgå aftale på de af ministeren fastsatte vilkår. De private sygehuse erderimod ikke forpligtet til at indgå aftaler eller modtage patienter.

2.2.2. Overvejelser og lovforslagI henhold til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner af 1. april 2009 om tilrettelæggelsen af samarbejdetmed private sygehuse vil samarbejdet mellem regionerne og den private sygehussektor efter genindførelsen afdet udvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009 følge en tofaset proces.Første fase i aftalen baserer sig på aftalegrundlaget mellem Danske Regioner og de private sygehuse og klinik-ker om genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg fra den 1. juli 2009, herunder om afregningstakster medde private hospitaler.Anden fase begynder 1. januar 2010, hvorfra afregningen for patienter, der benytter det udvidede frie sygehus-valg og den udvidede undersøgelses- og behandlingsordning på det psykiatriske område, skal ske til en forhand-let pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetaksterne fastsættes ud fra omkostningsniveauet i dendel af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt.

7Med aftalen har regeringen samtidigt tilkendegivet at ville søge tilslutning til at ændre konstruktionen mellemregionerne og de private sygehuse og klinikker således, at der fra 1. januar 2010 i tilfælde af uenighed mellemparterne i konkrete sager, der vedrører aftaler indgået i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg og denudvidede undersøgelses- og behandlingsordning, etableres en uafhængig voldgiftsinstitution.Det er endvidere aftalt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner fremadrettet vil monito-rere ordningen med referencetaktser og voldgift med inddragelse af de private aftaleparter.Med lovforslaget foreslår regeringen, at hvis der opstår tvist mellem parterne om vilkårene for en aftale om un-dersøgelse og behandling efter den udvidede fritvalgsordning og den udvidede undersøgelses- og behandlings-ordning på det psykiatriske område, kan de private sygehuse, klinikker m.v. her i landet samt sygehuse, klinikkerm.v. i udlandet hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn fra 1. januar 2010.Det foreslås, at ministeren for sundhed og forebyggelse, når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpegeren opmand og en suppleant for nævnet. Regionerne i fællesskab udpeger 1 voldgiftsmand og sygehuset, klinik-ken m.v., som har rejst sagen, udpeger 1 voldgiftsmand. Indbringer flere sygehuse i forening en sag for vold-giftsnævnet, udpeger de i fællesskab en voldgiftsmand. Både opmand, suppleant og voldgiftsmænd skal haveøkonomisk indsigt og indsigt i sundhedsvæsenets forhold.Voldgiftsnævnet vil blive nedsat fra gang til gang, hvis og når der indbringes sager for nævnet. Det vil med sinuafhængighed og sin økonomiske indsigt og indsigt i sundhedsvæsenets forhold og under iagttagelse af lovgiv-ningen på området, herunder om patienternes rettigheder, kunne sikre en afbalanceret løsning af sådanne tvi-ster, der tilgodeser både hensynene til sygehusenes og klinikkernes interesser og det offentliges interesser bådemht. økonomi og kvalitet m.v.Med forslaget vil opmanden samt de 2 voldgiftsmænd deltage ved behandlingen af en voldgiftssag. Opmandenkan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Det foreslås, at Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.Det foreslås endvidere, at ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om voldgiftsnævnet og forbehandlingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen, samt regler om vederlag til opmand, voldgifts-mænd og de særligt sagkyndige, der måtte være tilkaldt, samt om sagsomkostninger og deres fordeling.Endelig foreslås det, at voldgiftsnævnets afgørelse på grund af dennes særlige karakter ikke skal kunne indbrin-ges for anden administrativ myndighed.

2.3. Evaluering af det offentligt finansierede sundhedsvæsen2.3.1. Gældende retEfter sundhedslovens § 195 påhviler det regionsråd, kommunalbestyrelser, praktiserende sundhedspersoner ogde private personer eller institutioner, der driver sygehuse m.v., at give oplysning om virksomheden til de centra-le sundhedsmyndigheder m.fl. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.Det er i sundhedslovens § 216 anført, at Sundhedsstyrelsen kan evaluere virksomheden i det offentlige sund-hedsvæsen med henblik på at fremme kvalitetsudviklingen og en mere effektiv ressourceanvendelse i sund-hedssektoren. Det er i den forbindelse fastlagt, jf. stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at detpåhviler regionsråd og kommunalbestyrelser samt de under ministeren for sundhed og forebyggelse hørendeinstitutioner at give de for gennemførelsen af evalueringer m.v. nødvendige oplysninger, herunder oplysningerfra patientregistre og andre registre, samt regnskabs- og budgetoplysninger.Bestemmelsen giver under iagttagelse af de gældende patientsamtykkeregler bl.a. mulighed for, at Sundheds-styrelsen kan indhente journaloplysninger, herunder oplysninger om konkrete patientforløb, hvis det er nødven-digt for evalueringerne. I den forbindelse fastlægger bestemmelsen, at oplysninger, der indhentes til brug fordisse evalueringer, ikke kan videregives til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

2.3.2. Overvejelser og lovforslagMed henblik på at opnå parallelitet i forhold til Sundhedsstyrelsens specialplanlægning, der bl.a. omfatter privatesygehuse og klinikker i det omfang de udfører offentligt finansieret virksomhed, ønsker regeringen at tydeliggøre,at Sundhedsstyrelsens adgang til at evaluere virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen, dvs.også private sygehuse og klinikker, som har aftaler med regionerne, fx med Danske Regioner efter det udvidedefrie sygehusvalg og den udvidede undersøgelses- og behandlingsordning på det psykiatriske område.På den baggrund foreslår regeringen, at Sundhedsstyrelsen med det formål at fremme kvalitetsudviklingen isundhedssektoren kan iværksætte evalueringer m.v. af virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæ-sen. Evalueringerne kan omfatte alle forhold vedrørende det offentlige sundhedsvæsen og de private sygehuseog klinikkers virksomhed.

8Den virksomhed på de private sygehuse, som er privat finansieret, dvs. typisk af forsikringsselskaberne falderuden for forslaget.Det foreslås endvidere, som det også gælder i dag, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsættenærmere regler om, at det påhviler regionsråd og kommunalbestyrelser, de under ministeren for sundhed ogforebyggelse hørende institutioner samt de private personer eller institutioner, der driver sygehuse, klinikker m.v.at give de for gennemførelsen af evalueringer m.v. nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra patientre-gistre og andre registre.Oplysninger, der indhentes til brug for disse evalueringer vil efter forslaget - ligesom i dag - ikke kunne videregi-ves til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Herved opretholdes det bedste grundlag for at sikre, at Sundheds-styrelsen modtager alle nødvendige oplysninger ifbm. evalueringerne.

2.4.2. Overvejelser og lovforslagDer findes ikke præcise oplysninger om, hvor ofte der gives afslag på aktindsigt. Baseret på en opgørelse afantallet af afslag på aktindsigt i e-journal i oktober og november 2008 i Region Hovedstaden kan det skønnes, atder i sygehusvæsenet på landsplan årligt gives afslag på aktindsigt i størrelsesordenen 150 tilfælde årligt. Hertilkommer de afslag på aktindsigt, som i øvrigt gives i sundhedssektoren, herunder hos de praktiserende læger.Det skønnes, at der samlet set kun gives afslag på ganske få promille af alle aktindsigtsanmodninger.Siden vedtagelsen af de gældende regler om patienters adgang til aktindsigt er der sket en udvikling i sundheds-væsenet med hensyn til indførelse af ny teknologi og deraf følgende ændringer i arbejdsgange og organisering.Samtidig er der i dag i langt højere grad fokus på patientsikkerhed, sammenhængende behandling, åbenhed ogaktiv inddragelse af patienten som en ressource i behandlingen.Regeringen ønsker at skabe rammer for et sundhedsvæsen, hvor digitalisering bidrager til at forbedre service tilog inddragelse af patienterne. Den digitale kommunikation skal foregå, når det er relevant og på måder, sompatienter oplever som tilfredsstillende. Åbenhed kan være med til at fremme mulighederne for, at patienten ihøjere grad opnår indsigt i egen sundhedstilstand og dermed bedre bliver i stand til at drage omsorg for egethelbred - for eksempel via selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse.Der findes allerede elektroniske patientjournaler, for eksempel e-journal, som kan give patienter adgang til egneelektroniske helbredsoplysninger. Udviklingen går i retning af, at journalføringen i sundhedsvæsenet i større ogstørre omfang sker elektronisk, og det er målet, at it skal udbredes til hele sundhedsvæsenet.Denne udvikling aktualiserer behovet for at give patienterne fuld indsigt i egne helbredsoplysninger, og det fore-slås derfor at udvide patienternes adgang til aktindsigt.Med fuld indsigt i egne sygdomsforløb og egen sundhedstilstand kan patienterne være mere aktive parter i egnebehandlingsforløb.Det foreslås derfor, at patienterne fremadrettet får fuld indsigt i, hvad der er registreret i patientjournalen, herun-der hvad andre har oplyst til journalen, og de kan på den måde forholde sig til og få mulighed for at korrigereoplysningerne. En øget indsigt i egen behandling vil endvidere give patienterne et bedre grundlag for overvejel-ser om at klage over behandlingen. En ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser muliggør også, at patien-terne fremadrettet kan kontrollere kvaliteten af de registrerede oplysninger, herunder gøre opmærksom på even-tuelle fejlagtige og forældede oplysninger.Det vil i dag være praktisk urealiserbart at give patienter adgang til elektroniske journaler, idet det de gældenderegler forudsætter, at en sundhedsperson, hver gang en patient anmoder om aktindsigt, foretager om en konkretvurdering af, om det er fornødent at begrænse aktindsigten.Det foreslås derfor, at patienterne fremover får ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser - både elektroni-ske og papirbaserede.

Efter forslaget vil det dog fortsat være muligt at begrænse forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt ideres mindreårige børns journaler i det omfang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort be-kendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til om nødvendigt at begrænse adgangentil aktindsigt for så vidt angår optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i detomfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, attidligere oplysninger kan være givet af pårørende eller andre private og være journalført af sundhedspersonalet itillid til, at der ville være mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigt ud fra sådanneafgørende hensyn.

2.5. Justering af betingelserne for generelt klausuleret tilskud2.5.1. Gældende retLægemiddelstyrelsen meddeler generelt tilskud til lægemidler. Kriterierne for Lægemiddelstyrelsens vurdering af,om et lægemiddel skal meddeles generelt tilskud, er fastsat i bekendtgørelse nr. 180 af 17. marts 2005 om me-dicintilskud.Hovedkriterierne for meddelelse af generelt tilskud er, om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutiskeffekt på en velafgrænset indikation, og om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssigeværdi. I tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen vurderer, at kriterierne for meddelelse af generelt tilskud til et læge-middel ikke er opfyldt for lægemidlets fulde anvendelsesområde, herunder for samtlige af de indikationer læge-midlet er godkendt til, foretager Lægemiddelstyrelsen automatisk en vurdering af, om kriterierne er opfyldt påbetingelse af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme (generelt klausulerettilskud).I tillæg hertil er imidlertid også fastsat en række situationer, hvor et lægemiddel som udgangspunkt ikke får gene-relt tilskud eller generelt klausuleret tilskud. Disse er:Iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering.Der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation.Lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan for-ventes tilskud fra Regionsrådet.Lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret.Der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset at dette efter Lægemiddelstyrelsensvurdering ikke bør være tilfældet.Det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes lægemidlet skal anvendes som førstevalg.Der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug.Lægemidlet hovedsageligt anvendes i sygehusbehandling, ellerLægemidlet på grund af en særlig lægemiddelform ikke kan indtages af patienten selv.

2.5.2. Overvejelser og lovforslagMed en ændring af sundhedsloven, som blev vedtaget af Folketinget den 17. december 2004, blev Lægemiddel-styrelsen pålagt at gennemføre en revurdering af alle lægemidlers tilskudsstatus, således at lægemidlers til-skudsstatus kan ændres, hvis de forudsætninger, der lå til grund for den oprindelige beslutning om bevilling ellerikke-bevilling af tilskud, er ændret.Det fremgår af lovens § 144, stk. 2, at tilskuddet til receptpligtige lægemidler efter stk. 1 kan være betinget af, atlægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme.Der har i revurderingsprocessen udviklet sig en praksis, hvorefter et generelt tilskud til et lægemiddel klausuleresmed henvisning patientens sygdom kombineret med en henvisning til tidligere behandlingsforløb med andrelægemidler, lægemidlernes interaktioner etc. Således er det generelle tilskud til en række af kolesterolsænkendelægemidler i dag klausuleret til ”patienter med behandlingskrævende hyperlipidæmi, for hvem behandling medgenerelt tilskudsberettiget statin uden klausulering har vist sig utilstrækkelig, eller som ikke tåler disse lægemid-ler”. Hermed målrettes medicintilskuddet til disse typisk dyrere lægemidler til netop den kreds af patienter medforhøjede kolesteroltal, som fx på grund af bivirkninger ikke kan behandles med andre tilsvarende billigere læ-gemidler eller til de patienter, hvor de billigere lægemidler ikke kan bringe patientens kolesteroltal tilstrækkeligtlangt ned. En tilsvarende klausulering er anvendt i forbindelse med revurdering af tilskudsstatus for de blodtryks-sænkende lægemidler, hvor der endvidere for visse lægemidler i klausuleringen af det generelle tilskud fx ertaget højde for de billigere lægemidlers interaktioner med andre lægemidler, patienten er i behandling med.Enkelte lægemidler indeholder i den godkendte terapeutiske indikation eller i anvisningerne om dosering ogindgivelsesmåde, som er beskrevet i lægemidlets produktresumé, andre parametre herunder fx henvisning til

10patientens alder, tidligere behandlingsforløb, kombinationsbehandling etc., som det i visse situationer kan værelægefagligt relevant at videreføre i forbindelse med et generelt klausuleret tilskud til lægemidlet. Medicintilskuds-nævnet har endvidere i et konkret tilfælde på baggrund af ny viden om rationel lægemiddelanvendelse indstillet,at det generelle tilskud til en gruppe lægemidler blev klausuleret til personer over 70 år. Indstillingen blev ikkefulgt af Lægemiddelstyrelsen, fordi den foreslåede klausul ikke kunne rummes inden for lovens betingelse om,”at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme”.På den baggrund foreslås det at tilpasse og præcisere adgangen til at fastsætte klausuleret tilskud således, atder kan tages højde for situationer, som er parallelle med de ovenfor nævnte. Med lovændringen gives Læge-middelstyrelsen således en mulighed for - hvor der er fagligt belæg herfor – i højere grad at målrette et generelttilskud til et lægemiddel til bestemte persongrupper. Det er dog ikke forventningen, at der med lovforslaget vil skenogen væsentlig ændring i forhold til den måde, reglerne administreres på i dag.

3. De økonomiske konsekvenser for det offentlige3.1. Indførelse af frit og udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelserDet skønnes, at forslaget vil være udgiftsneutralt, da der er tale om patienter, der allerede er henvist til diagnosti-ske undersøgelser. Forslaget medfører derfor ikke merudgifter for regionerne, kommunerne eller staten.3.2. VoldgiftMinisteren for sundhed og forebyggelse vil efter lovforslaget fastsætte regler om, at hver part afholder sin del afomkostningerne ved voldgiftsnævnets nedsættelse. Lovforslaget forventes ikke at medføre merudgifter for regio-nerne. Lovforslaget forventes heller ikke at medføre merudgifter for staten, idet udgiften til den sekretariatsbi-stand, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses skal yde til Voldgiftsnævnet, svarer til den udgift, somministeriet i dag ville have til behandling af tvister efter den nuværende lovgivning. Forslaget medfører ikke mer-udgifter for kommunerne.3.3. Evaluering af virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsenDet skønnes, at forslaget vil være udgiftsneutralt. Forslaget medfører derfor ikke merudgifter for regionerne,kommunerne eller staten.3.4. Patienters adgang til aktindsigtDet skønnes, at forslaget vil være udgiftsneutralt. Forslaget medfører derfor ikke merudgifter for regionerne,kommunerne eller staten.3.5. Justering af betingelserne for generelt klausuleret tilskudDet skønnes, at forslaget vil være udgiftsneutralt, fordi der ikke er lagt op til nogen væsentlig ændring i forhold tilden måde, reglerne administreres på i dag.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige4.1. Indførelse af frit og udvidet frit valg til diagnostiske undersøgelserForslaget indebærer en let øget administration i regionerne i forbindelse med henvisning af patienter til et aftale-sygehus.Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommunerne og staten.4.2. VoldgiftForslaget har ingen meradministrative konsekvenser for regionerne, kommunerne eller staten.4.3. Evaluering af virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsenForslaget har ikke meradministrative konsekvenser for regionerne, kommunerne eller staten.4.4. Patienters adgang til aktindsigtForslaget har ingen meradministrative konsekvenser for regionerne, kommunerne eller staten.4.5. Justering af betingelserne for generelt klausuleret tilskudForslaget har ingen meradministrative konsekvenser for regionerne, kommunerne eller staten.

129. Forholdet til EU-rettenRådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler tilmennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger fastlægger regler forproceduren for et lægemiddels inddragelse i de nationale sygesikringsordninger. Det fremgår af direktivets artikel11, 2. pkt., at medlemsstaterne straks skal underrette kommissionen om ændringer i reglerne vedrørende læge-midlernes inddragelse under de nationale sygesikringsordninger m.v. Regeringen har i overensstemmelse her-med til hensigt at notificere Kommissionen om de foreslåede ændringer. Det er regeringens opfattelse, at denændring af muligheden for at meddele generelt klausuleret tilskud, der fastlægges med lovforslaget, er foreneligmed bestemmelserne i direktivet. Forslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.fl.:Kommunale parter m.fl.Danske Regioner,Regionernes Lønnings- og Takstnævn ogKL.Faglige organisationer m.fl.Dansk Sygeplejeråd,Lægeforeningen,Praktiserende Lægers Organisation,Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab,FOA,Pharmadanmark ogFarmakonomforeningen.Patientforeninger m.fl.Center for Små Handicapgrupper,Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Dansk Handicapforbund,Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Det Centrale Handicapråd,Forbrugerrådet,Hjerteforeningen ogHospice Forum Danmark,Kræftens Bekæmpelse,Patientforeningen i Danmark,Patientforum,Scleroseforeningen,ÆldreForum,Ældremobiliseringen ogÆldresagen.Andre private foreninger og institutioner m.fl.Dansk Erhverv,Sankt Lukas Hospice,Diakonissestiftelsens Hospice,Sct. Maria Hospice Center,Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland og RCT i København,Epilepsihospitalet i Dianalund,sclerosecentrene i Haslev og Ry,PTU’s Rehabiliteringscenter,Center for sundhed og træning i Middelfart,Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør,Rehabiliteringscenter for Muskelsvind,Vejlefjord,Center for Hjerneskade,KamillianerGaardens Hospice,Hospice Fyn,Arresødal Hospice,Hospice Sjælland,Hospice Sønderjylland,Anker Fjord Hospice,Hospice Limfjord,Hospice Sydvestjylland,Hospice Vendsyssel,

Til nr. 1 (§ 37 – Patienters adgang til aktindsigt)Det fremgår i dag af lovens § 37, stk. 2, og af overskriften til lovens kapitel 8, at der er tale aktindsigt, men lovens§ 37, stk. 1, er formuleret som en indsigtsregel. Det findes derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at der er tale omen aktindsigtsregel, så det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at den enkelte patient har en ret til aktindsigt iegne helbredsoplysninger, og at patienten derudover som hidtil - i form af en indsigtsregel - har ret til efter an-modning herom at få oplyst, om der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjourna-ler, og hvis det er tilfældet, at få oplysning om, hvilke oplysninger der behandles samt oplysninger om formåletmed behandlingen og meddelelse om, hvorfra disse oplysninger stammer, hvis der er tilgængelig informationherom.Med forslaget til nyt § 37, stk. 1, foreslås det som hovedregel, at patienter får ubegrænset adgang til aktindsigt iegne patientjournaler m.v. Patienterne får således fuld adgang til samtlige oplysninger uden restriktioner - såvelelektronisk som i papirbaserede patientjournaler - og det vil som udgangspunkt ikke være muligt at begrænsedenne adgang.Med forslaget til nyt § 37, stk. 2, opretholdes dog en begrænsningsmulighed for forældremyndighedsindehaveresadgang til aktindsigt i deres mindreårige børns patientjournaler under omstændigheder, hvor forældremyndig-hedsindehaveres interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Baggrun-den herfor er, at der i enkelte tilfælde kan foreligge følsomme oplysninger om eksempelvis abort, behandling forkønssygdom, prævention og blodtransfusion, som kan være til skade for den mindreårige, hvis de kommer til enforældremyndighedsindehavers kendskab.Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egnejournaler. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at Dansk Psykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmå-let om patienters adgang til egne journaler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt desamme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme.Med forslaget til nyt § 37, stk. 3, fastholdes endvidere den hidtidige adgang til om nødvendigt at begrænse ad-gangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræ-den den 1. januar 2010. For sådanne journaloptegnelser kan retten efter den foreslåede § 37, stk. 1, såledesbegrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige forafgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Det er fundet påkrævet at bevaredenne begrænsningsadgang, som svarer til den gældende § 37, stk., 2, for at respektere, at oplysninger kanvære givet af pårørende eller andre private og være journalført af sundhedspersonalet i tillid til, at der ville væremulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigt ud fra sådanne afgørende hensyn.Denne del af forslaget medfører, at det med hensyn til historiske oplysninger journalført før den 1. januar 2010,ikke vil blive praktisk muligt at give adgang elektronisk. Historiske oplysninger må således søges på traditionelvis. Det vil indebære, at omfanget af patienters elektroniske adgang til journaler vil afhænge af, hvornår oplys-ningerne er journalført. Det relative omfang af oplysninger, som der ikke vil være elektronisk adgang til, vil dogifølge sagens natur gradvis mindskes og med tiden helt forsvinde.Det bemærkes, at lovens § 36, stk. 1, fastlægger anvendelsesområdet for reglerne om patienters adgang tilaktindsigt. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger oginstitutioner, der er omfattet af lovens § 36, stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at præcisere og afgrænse,hvilke elektroniske indeks og registre der betragtes som en patientjournal efter bestemmelsen.

Til nr. 2 (§ 38 – Patienters adgang til aktindsigt)Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen svarer til den gældende § 38 med de ændringer, som er fornød-ne til afspejling af, at patientjournaler ikke længere alene kan foreligge i papirbaseret form, men nu også kanforeligge i elektronisk form og i så fald ikke kan siges af være i myndighedens, institutionens eller sundhedsper-sonens fysiske besiddelse.Ved gennemførsel af aktindsigten er det således foreslået, at det er den myndighed, institution eller sundheds-person, der har ansvaret for patientjournalerne, der træffer afgørelse om retten til aktindsigt.Gennemførslen af aktindsigt vil således fremadrettet kunne foregå ved, at patienten anmoder om en kopi af sinpatientjournal, får patientjournalen til gennemsyn på behandlingsstedet eller ved, at patienten benytter sig af enelektronisk adgang, eksempelvis adgang til egen e-journal med digital signatur via sundhed.dk.

Som efter gældende ret skal en anmodning om aktindsigt besvares inden 10 dage efter, at patienten har anmo-det herom. Ved opslag i elektroniske patientjournaler, vil patienten få besvarelsen umiddelbart ved en standard-meddelelse på skærmen, hvis aktindsigt ikke kan gives i medfør af undtagelsesbestemmelserne i den foreslåede§ 37, stk. 2 (forældremyndighedsindehaver/mindreårig) eller stk. 3 (oplysninger journalført før lovens ikrafttræ-den).Ved at give patienterne umiddelbar adgang til deres data i en elektronisk patientjournal er der en risiko for, atpatienterne får adgang til kritiske oplysninger, før lægen har nået at meddele og informere patienterne om disse.For at sikre, at sådan information kan nå at blive meddelt patienten direkte af lægen, vil der i den elektroniskepatientjournal skulle være en funktionalitet i form af en forsinkelse på et antal kalenderdage fra det tidspunktoplysningerne journalføres, og indtil de bliver tilgængelige for patienten i elektronisk form.Lovforslaget medfører ikke nogen pligt til at give patienter elektronisk adgang til egne journaloptegnelser. Det ersåledes op til den enkelte, ansvarlige myndighed, institution eller sundhedsperson at afgøre, om elektroniskadgang tilbydes som en mulighed.

Med lovforslaget skal regionsrådet endvidere - hvor det er relevant - yde diagnostiske undersøgelser tilpersoner, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice,Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtningeOASIS, RCT i København og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclero-secenter Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhedog træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind,Vejlefjord og Center for Hjerneskade.Lovforslaget medfører, at patienter, som er henvist diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserendelæger, jf. sundhedslovens § 60, og praktiserende speciallæger, jf. sundhedslovens § 64, som led i disse lægersdiagnosticering af patienten, bliver omfattet af det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, og af det udvidedefrie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87.Efter § 86 kan en person, der henvises til sygehusbehandling således vælge mellem bopælsregionenssygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uan-set bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Et sygehuskan dog afvise at modtage personer fra andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsa-ger, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Ministeren forsundhed og forebyggelse har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 594 af juni 2009 om ret tilsygehusbehandling m.v.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter forhandling med justitsministeren og indenrigs- og soci-alministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus, når1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien eller straffeloven,3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til ud-lændingeloven.Forslaget medfører endvidere, jf. sundhedsloven § 87, at en person, som er henvist til en diagnostisk un-dersøgelse til brug for en alment praktiserende læger eller praktiserende speciallæge, vil kunne vælge atblive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter be-stemmelsen (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisnin-gen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, somregionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.

Bestemmelsen i sundhedslovens § 87, stk. 5, hvorefter regionsrådene i forening indgår aftale med deprivatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftaleom behandling af patienter, vil også omfatte de af lovforslaget omfatte diagnostiske undersøgelser. Detsamme gælder bestemmelsen i § 87, stk. 6, hvorefter ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætternærmere regler om krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgåraftale efter den udvidede fritvalgsordning.Til nr. 5(§ 86, stk. 3, psykiatriske patienter)Efter den gældende regel i lovens§ 86, stk. 3,kan adgangen for psykiatriske patienter til at benytte det frie sy-gehusvalg begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor. Med forslaget fastlægges, at der ikke kanfastsættes sådanne begrænsninger for psykiatriske patienter, som er henvist til en diagnostisk undersøgelse

Til nr. 7( § 87 i Voldgift)Med forslaget til § 87i,foreslås det at etablere et voldgiftsnævn, som kan afgøre tvister mellem Danske Regionerog de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse, klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for enaftale om undersøgelse og behandling efter § 87 stk. 5, om den udvidede fritvalgsordning § 87 c og § 87 g efterden udvidede undersøgelses- og behandlingsordning på det psykiatriske område, kan sygehusene, klinikkernem.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn.Det er efter forslaget kun sygehusene og klinikkerne m.v., der kan indbringe en tvist for voldgiftsnævnet. Det kande gøre enkeltvis eller i forening. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter bekendtgørelse nr 594. af 11. juni2009 om ret til sygehusbehandling m.v., jf. § 35, stk. 2.Med forslaget vil der hver gang, der måtte blive indbragt en tvist for voldgiftsnævnet, af ministeren for sundhedog forebyggelse blive udpeget en opmand og en suppleant for nævnet. Regionerne i fællesskab udpeger 1 vold-giftsmand og sygehuset, klinikken m.v. udpeger 1 voldgiftsmand. Hvis en sag indbringes af flere sygehuse, kli-nikker m.v. i forening må de udpege en fælles voldgiftsmand. Både opmand, suppleant og voldgiftsmænd skalhave økonomisk indsigt og indsigt i sundhedsvæsenets forhold.Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de 2 voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkaldesærligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet, herunder forbereder næv-nets møder.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forslaget regler om voldgiftsnævnet, herunder forret-ningsordenen samt for behandlingen af voldgiftssager. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag tilopmand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte blive tilkaldt, og om sagsomkostninger og deresfordeling.Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter parterne afholder alle udgifterne i forbindelse med behandlingen afen voldgiftssag. Det vil blive fastsat, at hver part afholder udgiften til den af parten udpegede voldgiftsmand, her-under udgifter til vederlag mv. til voldgiftsmanden. Udgifter til vederlag til opmand, suppleant og særlige sagkyn-dige, som måtte blive tilkaldt, samt øvrige udgifter ved behandlingen af voldgiftssagen deles ligeligt mellem par-terne. Ministeriet afholder udgifter til ministeriets sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 10 (§216 – evaluering)Det foreslås med forslaget til § 216 at præcisere, at Sundhedsstyrelsen kan iværksætte evalueringer m.v. afvirksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen med det formål at fremme i sundhedssektoren somparallel til, at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning også omfatter private sygehuse og klinikker m.v. i detomfang de er offentligt finansierede.Evalueringerne kan omfatte alle forhold vedrørende det offentlige sundhedsvæsen og de private sygehuse ogklinikkers virksomhed.Med forslaget kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om, at det påhviler regions-råd og kommunalbestyrelser, de under ministeren for sundhed og forebyggelse hørende institutioner samt deprivate personer eller institutioner, der driver sygehuse, klinikker m.v. at give de for gennemførelsen af evalue-ringer m.v. nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra patientregistre og andre registre.Oplysninger, der indhentes til brug for evalueringerne, kan ikke videregives til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn.

1.§ 37affattes således:”§ 37.Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdetpatientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktind-sigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilkeoplysninger der behandles i patientjournalen m.v.,formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplys-ningerne og tilgængelig information om, hvorfra disseoplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan begrænses i forhold tiljournaler m.v. om en mindreårig patient i det omfang,en forældremyndighedsindehavers interesse i at blivegjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfangpatientens interesse i at blive gjort bekendt med op-lysningerne findes at burde vige for afgørende hensyntil den pågældende selv eller til andre private interes-ser.”2.§ 38affattes således:”§38.Den myndighed, institution eller sundhedsper-son, der har ansvaret for patientjournalerne m.v.,afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, omretten efter § 37 skal begrænses. Er anmodningenikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden,institutionen eller sundhedspersonen underrette pati-enten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørel-se kan forventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt, der ikke gives elektronisk, kangennemføres ved, at der gives adgang til gennemsynaf patientjournalen m.v. på stedet, eller ved, at derudleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efterstk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordne-de ansvar for, at aktindsigt meddelelse i overens-stemmelse med loven, den driftsansvarlige myndig-hed.”

§ 38.Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af denmyndighed, institution eller sundhedsperson, der harpatientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution ellersundhedsperson afgør snarest, om en anmodning omaktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skalgennemføres ved, at der gives adgang til gennemsynaf patientjournalen m.v. på stedet, eller ved, at derudleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmod-ning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslåetinden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkom-mende myndighed, institution eller sundhedsperson,skal myndigheden, institutionen eller sundhedsperso-nen underrette patienten om grunden hertil samt om,hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efterstk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnedeansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.§ 39.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsæt-ter nærmere regler om gebyr til dækning af kopie-rings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelsemed aktindsigten

§ 86.En person, der henvises til sygehusbehandling,kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andreregioners sygehuse og de private specialsygehusem.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregio-nens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbe-handling i sit sygehusvæsen.Stk. 2.Et sygehus kan afvise at modtage personer fraandre regioner, hvis det er begrundet i kapacitets-mæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til per-soner med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætternærmere regler herom.Stk. 3.For psykiatriske patienter kan adgangen til atvælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til denpågældende taler herfor.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanefter forhandling med justitsministeren og velfærdsmi-nisteren fastsætte regler om, at personer ikke har rettil selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og 3, når1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejelo-ven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien eller straffeloven,3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov omsocial service, eller4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed iøvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til ud-lændingeloven.

206.Efter§ 87 hindsættes:”Kapitel 20 cVoldgiftsnævn§ 87 i.Hvis der opstår tvist mellem Regionsrådene iforening og de privatejede sygehuse, klinikker m.v. iDanmark og sygehuse, klinikker m.v. i udlandet omvilkårene for en aftale om undersøgelse og behandlingefter § 87 stk. 5, § 87 c og § 87 g, kan sygehusene,klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringetvisten for et voldgiftsnævn.Stk.2.Når der indbringes en sag for voldgiftsnæv-net, udpeger ministeren en opmand og en suppleantfor nævnet. Regionerne i fællesskab udpeger 1 vold-giftsmand, og sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger 1voldgiftsmand. Både opmand, suppleant og vold-giftsmænd skal have økonomisk indsigt og indsigt isundhedsvæsenets forhold.Stk. 3.Ved behandlingen af en voldgiftssag delta-ger opmanden samt de 2 voldgiftsmænd. Opmandenkan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagensbehandling. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelseyder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter regler om voldgiftsnævnet og for behand-lingen af voldgiftssager, herunder forretningsordenen.Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag tilopmand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige,som bliver tilkaldt, og om sagsomkostninger og deresfordeling.Stk. 5.Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed.”

7.§ 90, stk. 1, nr. 2,affattes således:§ 90.Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at etaf rådets sygehuse har modtaget henvisning af enpatient, oplyse patienten1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,2) om patienten kan tilbydes behandling inden for 1måned efter reglerne i § 87, henholdsvis 2 månederefter reglerne i §§ 87 a, 87 b, 87 e og 87 f,3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 – 87b og87 e-87 f,4) om ventetiden på behandling ved regionens egneog andre regioners sygehuse samt ved de i § 79,stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kanfå oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr.4 nævnte sygehuse, og6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til etandet sygehus efter §§ 86 – 87b og 87 e-87 f.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplys-ningspligt.§ 144, stk. 2.Tilskuddet til receptpligtige lægemidlerefter stk. 1 kan være betinget af, at lægemidlet ordine-res på recept ved behandling af bestemte sygdomme(generelt klausuleret tilskud).Stk. 3. For håndkøbslægemidler er tilskud betinget af,at lægemidlet ordineres på recept med henblik påbehandling af bestemte sygdomme fastsat af Læge-middelstyrelsen (generelt klausuleret tilskud) eller tilpersoner, der modtager pension efter lov om socialpension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet”2) om patienten inden for 1 måned kan tilbydes endiagnostisk undersøgelse efter reglerne i § 87, stk. 3,eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1, henholds-vis inden for 2 måneder kan tilbydes behandling efterreglerne i § 87 a, § 87 b, § 87 e og § 87 f,”.

21almindelig og almindelig førtidspension m.v.§ 216.Sundhedsstyrelsen iværksætter evalueringerm.v. af virksomheden i det offentlige sundhedsvæsenmed henblik på at fremme kvalitetsudviklingen og enmere effektiv ressourceanvendelse i sundhedssekto-ren. Evalueringerne kan omfatte alle forhold vedrø-rende sundhedsvæsenets virksomhed.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte nærmere regler om, at det påhviler regions-råd og kommunalbestyrelser samt de under ministe-ren for sundhed og forebyggelse hørende institutionerat give de for gennemførelsen af evalueringer m.v.efter stk. 1 nødvendige oplysninger, herunder oplys-ninger fra patientregistre og andre registre, samtregnskabs- og budgetoplysninger.Stk. 3.Oplysninger, der indhentes til brug for eva-lueringer efter stk. 1, kan ikke videregives til Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn.i sundhedssektoren kan Sundhedsstyrelsen iværksæt-te evalueringer m.v. af virksomheden i det offentligtfinansierede sundhedsvæsen. Evalueringerne kanomfatte alle forhold vedrørende det offentlige sund-hedsvæsen og de private sygehuse og klinikkersvirksomhed.Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte nærmere regler om, at det påhviler regions-råd og kommunalbestyrelser, de under ministeren forsundhed og forebyggelse hørende institutioner samtde private personer eller institutioner, der driver syge-huse, klinikker m.v. at give de for gennemførelsen afevalueringer m.v. efter stk. 1 nødvendige oplysninger,herunder oplysninger fra patientregistre og andreregistre.Stk. 3.Oplysninger, der indhentes til brug for eva-lueringer efter stk. 1, kan ikke videregives til Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn.”