Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 675
Offentligt
730190_0001.png
730190_0002.png
-----Oprindelig meddelelse-----Fra: Stefan CzartoryskiSendt: 11. september 2009 13:27Til: Özlem Sara CekicEmne: Sengepladser lukker i psykiatrien - er det den rette udvikling?Hej Özlem,Vi skriver til dig som medlem af Sundhedsudvalget, da vi er bekymrede over denforestående lukning og flytning af pladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans, oghenvender os nu til jer i Sundhedsudvalget for at høre jeres mening.Vi er en speciallæge i psykiatri, Karin Garde og to psykologer på dennedskæringstruede afd. L på Psykiatrisk Center Sct. Hans.Sagen er den, at:Region Nordjylland, Region Sydjylland og Region Hovedstaden skal spare over 500mio. kr. tilsammen på trods af at de tidligere på året har fået tilført 1,8 mia.kr. fra Staten. Det hænger bl.a. sammen med, at privathospitalerne er dyre, der erflere patienter i sygehusvæsenet, herunder store screeningsprogrammer for raske ogudgifterne til fx kræft og gigtmedicin er blevet dyrere.For Region Hovedstadens vedkommende gælder det, at der skal spares 300 mio. kr. ogpsykiatrien skal stå for de 56,1 millioner. Psykiatrien står for 7 % af de samledeudgifter, men skal dække 16 % af besparelserne. Dette er ganske i tråd med denbundplacering i sygdommenes hierarki, som har præget hele psykiatriens historie.Det betyder blandt andet, at der planlægges lukning af et afsnit i Helsingør,lukning af den psykiatriske skadestue på Rigshospitalet og at der i alt skal lukkes25 sengepladser på Psykiatrisk Center Sct.Hans (PCSH).Herudover skal 32 pladser fra PCSH den 1/1 2010 flyttes ind til byen, hvor derendnu ikke er fundet plejepersonale og hvor dagsprisen på en psykiatrisk sygesenger næsten dobbelt så høj som på PCSH. Bemærk at der er tale om en spareplan. Det ersvært at se det faglige argument for at nedlægge pladser på en velfungerendeafdeling med stabilt personale og ekspertise i rehabilitering og det er imodRegionens psykiatriplan, som satser på samling af ekspertområder.Sundhedsministeren pointerer i Berlingske Tidende d. 26/8 at "Sundhedsstyrelsenråber vagt i gevær og, at grænsen for at lukke sengepladser er nået". IPsykiatriInformation september 2009 udtaler sundhedsministeren; at "psykiatrien iden kommende tid [skal] have endnu et gedigent løft". Det skal være slut med atnedlægge sengepladser, der skal bruges mindre tvang, og indsatsen overforsvingdørspatienter skal styrkes. Han fortsætter; "man kan ikke forsvare at overladedisse patienter til deres egen skæbne, når de er så alvorligt syge og så sværtforpinte". Hvordan hænger det sammen med lukninger af sengepladser?En ekstrem markør for omsorgssvigt er Politiets rapport om deres brug af skydevåben2002-2006, hvor over halvdelen af ofrene er folk med svære psykiske lidelser. Denstadige reduktion af sengepladser gør presset på de tilbageværende pladser stadigstørre med for tidlige udskrivninger til følge eller sågar afvisning af
behandlingstrængende Det stadig ringere tilbud om tilstrækkelig lange indlæggelserskaber flere retspsykiatriske patienter med en stigning på 14 % pr. år.Velbehandlede sindssyge patienter begår ikke oftere voldsamfundet. Men når sindssyge udøver kriminalitet, er detEn patient med psykotisk lidelse, som ikke får ordentligfolks handlinger som truende og dermed angribe andre forend alle andre ioftest personfarlig vold.behandling, kan fejltolkeat forsvare sig.
Ved at nedlægge rehabiliteringspladser skaber man flere svingdørspatienter dvs.patienter, der bliver udskrevet fra de psykiatriske akutafdelinger, lige så snartde har fået antipsykotisk medicin i et par uger, blot for at blive indlagt igen,når de bliver voldsomt psykotiske igen efter ophør med medicinen. Klinisk skønnes,at over halvdelen af patienter som har gennemført et rehabiliteringsforløb klarersig uden genindlæggelse efter udskrivelse. At mange af vores patienter ikkegenindlægges tyder på, at svingdørseffekten kan bremses.Vi undrer os over, at man vælger at lukke sengepladser stik mod sundhedsministerensvelbegrundede udtalelser. Denne udvikling medfører en velkendt risiko forforringede behandlingsmuligheder for nogle af landets svageste og mest sygepersoner, der dermed kan blive potentielt farlige. Er kynismen nu så fremskreden atdet ikke er muligt at mobilisere nogen medfølelse overfor disse mennesker så kanman da i det mindste blive bange for hvad der kan ske. Det er sølle.Med venlig hilsenOverlæge Karin Garde,Psykolog Stefan Czartoryski &Psykolog Christine Eckhardt-Hansen