SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 640: Henvendelse af 2/9-09 fra Skandinavien MedHelp vedr. hvidbog - ændring af reglerne vedr. svenske lægers muligheder for at flytte til Danmark og arbejde på danske sygehuse

IndledningSiden 2003 har Scandinavien MedHelp rekrutteret mere end 300 svenske overlæger inden foren bred vifte af specialer, som var efterspurgte på offentlige danske sygehuse, herunder 20højtkvalificerede kræftlæger.De svenske læger har i stort set alle tilfælde løst et akut problem med manglendekompetencer inden for de pågældende lægers fagområde på et dansk sygehus. Et konkreteksempel er, at de lange ventelister inden for børnepsykiatriområdet i Nordjylland er blevetløst med hjælp fra læger, som vi har rekrutteret.Den måde, ordningen typisk har fungeret på har været, at de svenske læger først har testetjobmulighederne på et dansk sygehus af i forbindelse med en orlovsperiode, og derefter ervendt tilbage til Danmark efter et stykke tid.Mange af de svenske læger er efterfølgende blevet i Danmark, har slået sig ned og fåetfamilie, og har dermed permanent afhjulpet den store danske lægemangel inden for en rækkekritiske områder.En væsentlig del af årsagen til, at de svenske læger har fundet det attraktivt at arbejde iDanmark har været, at de kunne gøre brug af den særlige forskerskatteordning, som har hafttil formål at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere, som ellers havde været megetvanskelige at få til at arbejde i Danmark kildeskatteloven §§ 48E-48F).Grundlaget for den meget betydelige tilflytning af svenske læger har dermed direkte væretden specielle skatteordning som har givet lægerne mulighed for – i en begrænset periode – atarbejde i Danmark med et reduceret skattegrundlag.Denne ordning - også i folkemunde kaldt ”forskerordningen” - blev ændret i 2008 således atman som ansat ikke måtte komme tilbage til et tidligere ansættelsessted hvis man ville gørebrug af ordningen. Ændringen blev især indført for at undgå at ordningen blev misbrugt af

danskere der flyttede proforma til udlandet, for derefter at tage ”nyt” job på sit gamle ognuværende arbejde.Ændringen ramte dog utilsigtet en række af de i loven beskrevet ”nøglemedarbejdere” somman oprindeligt gerne ville hjælpe, nemlig forskere og læger.Derfor står vi nu i en situation, hvor det danske samfund risikerer fremover at gå glip af detmeget væsentlige bidrag til et sundere og tryggere Danmark, som de svenske læger gennemde sidste 6 år har leveret.Som forsøg på en løsning har Skatteministeriet nu foreslået at undtage almindelige forskere.Desværre har man glemt at løse problemet for læger, som ellers alle var enige om at skullevære inkluderet i den oprindelige ordning.Dette problem ønsker MedHelp her at rejse på vegne af de læger som vi hjælper med atkomme til Danmark. Samtidigt ønsker MedHelp her at vise det store bidrag som svenskelæger har givet til det offentlige sygehusvæsen, samt at man relativt let fra politisk hold kansikre sig, at svenske læger igen kommer med i ordningen, som det oprindelig var hensigten.Med venlig hilsen,Direktør i Scandinavian MedHelpCarsten Vingaard

Hvorfor skal svenske læger komme til Danmark?For samfundets skyld•At svenske læger er kommet til Danmark for at arbejde er godt i mangesammenhænge. Især fordi det offentlige system kæmper med lange ventetider, og derstadig er en klar ubalance i den hastighed som nye læger med specialer derefterspørges bliver uddannet - set i forhold til det nuværende behov. Ved at indgåaftaler med udenlandske læger vil alle sygehuse - og især de sygehuse som p.t. harsvært ved at kunne rekruttere læger - kunne levere gode ydelser til danske borgere.Hensigten med at rekruttere udenlandske læger er både at tiltrække blivendearbejdskraft og forskere. Det betyder at rekrutteringen er et supplement tilafhjælpning af lægemanglen og bidrag til udvikling og den faglige kvalitet isygehussektoren. Rekruttering fra udlandet er nødvendigt for at kunne løfte byrden isundhedssektoren, og kvalificeret svensk arbejdskraft er nødvendigt for at kunnefremtidssikre det danske samfund og sikre, at vi fremover har et velfungerendesundhedsvæsen.For patientens skyld•Der er stor lægemangel i Danmark, og det går ud over patienterne og de ansatte vedsygehusene. De svenske læger opfylder det behandlingsbehov, som danske patienterhar krav på, og for at patienterne får de bedste læger, skal de læger som i dagrekrutteres til Danmark på baggrund af lægemangelen tilbydes trygge arbejdsforhold.Ellers vil de ikke flytte til Danmark. Det er derfor for at sikre, at patientens behov er icentrum, at det er nødvendigt at sikre er tilskud af svenske læger til Danmark.Samtidigt viser alle erfaringer, at ventelisterne kan nedbringes, hvis der henteskvalificeret arbejdskraft fra udlandet.For sygehusene skyld•Lægemangelen er en stor belastning for det danske sygehusvæsen og noget man rundtomkring i landet kæmper dagligt med. De ansatte må udfylde hullerne, hvilket skaberen uholdbar arbejdssituation for dem og i sidste ende for arbejdsgiverne. Derfor skal

Problemstillingen – som beskrevet i høringssvar til SkatteministerietScandinavian MedHelp har konstateret, at der er blevet vedtaget en Lov om ændring afaktieavancebeskatningsloven,forskellige andre love.Da lovændringen bl.a. vedrører spørgsmål, som er af vital betydning for ScandinavianMedHelps virksomhed og de offentlige sygehuses fremtidige rekrutteringsmuligheder,ønsker Scandinavian MedHelp hermed at tilkendegive sine synspunkter på sagen.Scandinavian MedHelp ønsker en fortsat dialog om sagen, idet vores forretning er truet af en– efter vores opfattelse utilsigtet virkning af ændringen af Kildeskatteloven i juni 2008. Detnuværende forslag løser ikke vores problem og vil resultere i en række megetuhensigtsmæssige samfundsmæssige konsekvenser, navnlig fordi det vil føre til yderligerelægemangel i landet.Problemet opstår, fordi ansættelsesprocessen i praksis har fungeret på en sådan måde, at desvenske læger har prøvet det nye job af ved at søge orlov fra deres stilling i Sverige – ofte ien 6-12 måneders periode - for at teste jobbet og arbejdsforholdene i Danmark af. Dennefleksibilitet har været altafgørende, bl.a. fordi de pågældende læger har en kontraktuelopsigelsesperiode med deres arbejdsgiver i Sverige.Sygehusene er ligeledes afhængige af det fleksible ansættelsesforløb, da dette muliggørelangtidsplanlægning for både bemandingssituationen, men i højere grad for selve patient-skattekontrolloven,kildeskatteloven,ligningslovenog

inflowet, herunder planlægning af de deciderede og konkrete behandlingsforløb, samt tilf.eks. nedbringelse af ventelister..Scandinavian MedHelp og sygehusene estimerer at minimum 80 % af de læger, som vælgeren kortere (6-12 måneders) ansættelsesperiode i forbindelse med en præliminær orlov,efterfølgende er vendt tilbage/ønsker at vende tilbage, for at indgå i et længereansættelsesforhold på det danske sygehus, som Scandinavian MedHelp har etableret enkunderelation til.Denne model blev imidlertid umuliggjort med lovændringen fra juni 2008, hvor det blevgjort til en betingelse for at kunne udnytte forskerskatteordningen, at man ikke måtte haveværet skattepligtig under samme arbejdsgiver/koncern i Danmark i de foregående tre år.Samtidig indførte man en undtagelsesbestemmelse, som gjorde, at ansatte ved en offentligforskningsinstitution, eller ansatte som var godkendt af et forskningsråd, ikke behøvede atleve op til denne betingelse.På grundlag af kritik fra universiteterne af den måde, denne undtagelsesbestemmelse varudformet på, har Skatteministeriet nu valgt at medtage en udvidelse af den i det foreliggendelovforslag – men kun for så vidt angår den nævnte målgruppe af ansatte ved en offentligforskningsinstitution, eller personer som var godkendt af et forskningsråd.Med andre ord hjælper lovændringen ikke på Scandinavian MedHelps problem, og det måfrygtes, at den ændring af loven, som fandt sted i juni 2008, stort set vil umuliggøre enfremtidig rekruttering af skandinaviske læger til danske sygehuse.Scandinavian MedHelp finder, at dette er en meget uheldig – og uden tvivl utilsigtet -konsekvens af lovændringen, da denne nu med omgående effekt vil resultere i en væsentligforværring af lægemanglen i Danmark – bl.a. inden for visse meget vitale specialer.

Det er derfor vores opfattelse, at den foreslåede lovændring bør udvides – også for at opfyldedet formål, som Skatteministeriet selv beskriver i forslagets bemærkninger. Her tales dersåledes om både forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet til arbejde iDanmark. Med andre ord er det vanskeligt at se, at ændringen kun bør omfatte egentligeforskere og ikke en for samfundet så vital medarbejdergruppe som læger.Denne opfattelse mener vi også understøttes af de politiske tilkendegivelser, der tidligere erfremkommet omkring formålet med denne særlige skatteordning.Forslag til løsningLoven blev oprindeligt indført også med læger in mente, og derfor bør læger naturligvis ogsåmedtages i den nuværende lovændring.Scandinavian MedHelp skal derfor foreslå at loven – udover den allerede medtagneundtagelsesbestemmelse i § 48 E, stk. 6 – også kommer til at omfattende en præcisering af §48 E, stk. 2, hvoraf følgende bør tilføjes (de ord, der er fremhævet med fed):”Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk.1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5,når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde eller andre udvalgtenøglefunktioner her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer somforsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentligforskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., at etforskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde ellerat der foreligger en erklæring fra et dansk sygehus hvoraf det fremgår, at der eksisterer etkonkret behov for de kvalifikationer, som den pågældende besidder.

Lange ventetider og mangel på lægerAt der er stor mangel på læger i det danske sundhedsvæsen er åbenlyst, og selv omproblematikken forsøges løst på flere fronter, så eksisterer problemet stadigvæk, inden for enrække særlige specialer og i ikke mindst i visse geografiske dele af Danmark.En af måderne man har forsøgt at løse manglen på læger på, har været gennem oprettelse af200 flere pladser på lægestudierne i København (100 nye pladser), Århus (50 nye pladser) ogOdense (50 nye pladser)1. Det er et skridt i den rigtige retning, men løser ikke problemerneher og nu, men først om tidligst 6-7 år, når de første af de ekstra studiepladser har resulteret inyudklækkede læger.Desuden løser flere pladser ikke lægemanglen i visse særlig udsatte regioner i Danmark, someksempelvis Nordjylland, hvor prodekan for det sundhedsvidenskabelige område på AalborgUniversitet Egon Toft f.eks. udtaler:”For det første vurderer vi, at de annoncerede 200pladser ikke er nok, og for det andet får Nordjylland et massivt problem i fremtiden. Det eringen hemmelighed, at det allerede i dag er umuligt at skaffe læger nok her i regionen, og vihar også kendskab til, hvor store problemer Aarhus Universitet har med at overtale deresstuderende til at tage til Nordjylland.”Lægemanglens mest synlige resultat er længere ventelister. I juni 2008 blev det såledesoffentliggjort at ventelisterne i børne- og ungdomspsykiatrien var så lange, at f.eks. 1467børn og unge måtte vente over to måneder på at få en psykiatrisk undersøgelse. Det er enstigning på 25 procent i forhold til året forindeni.Formanden for de danske kræftlæger, Cai Grau, vurderer på baggrund af en undersøgelse frasundhedsstyrelsen at der vil gå mere end 10 år før Danmark har det antal onkologer der erbrug for:”Det ser ud til, at vi først i 2020 vil have det antal onkologer, som vi har brug for idag. Konsekvensen vil være, at der de næste mange, mange år fortsat vil være kø til de

effektive og skånsomme behandlinger, der faktisk kan gives til patienterne. Det erfrustrerende.”En helt dugfrisk undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen i marts 2009 lavede for dagbladetPolitiken, viser at den gennemsnitlige ventetid for de 17 mest udbredt operationer er stærktstigende. Det betyder at den gennemsnitlige ventetid på de mest efterspurgte operationer idag er på 169 dage, mod tidligere 130 dage. I denne forbindelse udtalte SundhedsministerJakob Axel Nielsen (K):”Konflikten gav desværre en pukkel på grund af aflystebehandlinger. Derfor satte vi 100 millioner ekstra kroner af i finansloven til ventetiderne. Ognår det udvidede frie sygehusvalg vender tilbage 1. juli, så får borgerne mulighed for atvælge privat behandling, hvis ventelisten i det offentlige er længere end en måned”ii.

Svenske lægers erfaringer med den nuværende ordningI det følgende gives nogle eksempler på svenske læger, som Scandinavian MedHelp harhjulpet med at finde sig til rette på det danske arbejdsmarked.Navn: Mats HolmbergStilling: Overlæge på Aalborg Sygehus, onkologisk afdelingBopæl: SkørpingAlder: 53Økonomisk gulerod lokkede”Oprindeligt tog jeg til Danmark, fordi det var økonomisk attraktivt. Forskerordningen varden økonomiske gulerod, der gjorde, at jeg tog til Aalborg.”Familie holder Mats i Danmark”Grunden til at jeg er blevet boende i Danmark er dog ikke primært økonomisk. Det skyldesganske enkelt, at jeg på sygehuset fandt en sød sygeplejerske, som jeg siden er blevetsamboende med.”Bedre karrieremuligheder”Når jeg har tænkt mig at blive boende i Danmark, så skyldes det selvfølgelig for det første,at det nu er her jeg har min familie, og her jeg er glad for at være. Men det skyldes også, atmine karrieremuligheder i her er langt bedre end i Göteborg, hvor jeg boede og arbejdedefør. På Aalborg Sygehus har jeg kunne få en stilling som overlæge 5-6 år, før det havdeværet tilfældet i Sverige.”Prøvetid efterfulgt af fastansættelse”Jeg har nu været i Danmark i seks år og regner bestemt med at blive her. Da jeg først komtil Aalborg for seks år siden, der begyndte det med et halvt års prøvetid, hvorefter jegbesluttede mig for at blive, fordi jeg var glad for jobbet og omgivelserne.”

Per AlbertssonStilling: Overlæge på Rigshospitalet, Finsencentret (strålebehandling)Bopæl: KøbenhavnAlder: 45Fleksibilitet helt afgørende”Den fleksibilitet der var i forskerordningen var helt afgørende for at jeg besluttede mig forat tage til Danmark. Det at jeg kunne arbejde et halvt år i Danmark, derefter tage hjem etpar år og så vende tilbage i oktober 2007 og stadig være på forskerordningen varbetingelsen for at jeg tog til Danmark.”Kompensation for store flytteudgifter”Jeg mener forskerordningen er helt ideel, hvis man som land vil rekruttere højtuddannet ogspecialiseret arbejdskraft fra udlandet. Det er en stor beslutning og en kolossal proces atskulle flytte fra et land til et andet. Derfor er det vigtigt med en økonomisk tillokkendeordning, der kompensere for de store udgifter der er i forbindelse med flytning, hyppigebesøg i hjemlandet og eventuel dobbelthusleje.”Familien er faldet til”I denne omgang har jeg nu været halvandet år i Danmark og er rigtig glad for det. Minkone har fået job her, vi har fået et barn og jeg er glad for mit job. Om vi bliver i Danmarker endnu uafklaret, men der er ingen tvivl om at vi har været glade for at flytte tilKøbenhavn.””Forskerordningen er som sagt god, fordi den økonomisk kompenserer for de store udgifterder er ved at flytte land, men også fordi man slipper for alt papirnusseriet medselvangivelsesudfyldning og så videre. Det kan godt være svært i et andet land, derfor vardet en stor lettelse at det var så nemt og enkelt med skattesystemet.”

Navn: Ola SvenssonStilling: Overlæge på medicinsk afdeling på Slagelse SygehusBopæl: KøbenhavnAlder: 64En ordning, der gavner Danmark”Jeg tog til København i 2005 dels, fordi jeg gerne ville have mulighed for at tjene flerepenge, men også fordi jeg gerne ville prøve en ny faglig udfordring.””Forskerordningen er meget positiv for Danmark. Den er med til at afhjælpe lægemanglen iDanmark og tilføre sundhedsvæsenet nogle resurser, som det tydeligvis mangler. Samtidigfår den enkelte læge mulighed for at få luftforandring og en ny faglig udfordring. Den enestetaber på ordningen er Sverige, der skal kæmpe for at fastholde deres læger.”Ordningen gjorde det muligt at flytte”Det er et stort både praktisk og økonomisk foretagende at flytte – forskerordningen gjordedet muligt for mig at få det til at hænge sammen. I dag er jeg ikke længere på ordningen,men betaler normal skat, hvilket er helt fint. Men uden ordningen var jeg aldrig kommerherover til at begynde med.”Bliver i København”Jeg bor i København med min kone og hendes datter der går i skole i Malmø og skiftevisbor hos os og hos hendes far. Vi har planer om at blive boende i København fremover.””Jeg har en kollega der har været på den fleksible ordning, hvor man arbejdede et halvt åraf gangen i Danmark og derefter tog retur til Sverige. Dette gjorde han en del gange tilgavn for både det danske sundhedsvæsen, hans svenske arbejdsplads og ham selv. Nuarbejder han desværre ikke mere i Danmark, da denne mulighed i forskerordningen erfjernet. Det er en skam – især for det danske sundhedsvæsen.”

Erfaringer med ordningen fra de danske sygehuseDe danske læger, som er ansvarlige for rekrutteringen af de svenske læger er ligeledesbegejstret for ordningen - og beklager at den p.t. er sat ud af kraft.Navn: Anne PedersenStilling: Ledende overlæge på mamma-kirurgisk afdeling, Ringsted SygehusBopæl: FrederiksbergAlder: 55Vigtigt at tiltrække specialister”Jeg har ikke haft mulighed for, indenfor landets grænser at skaffe det antal læger jeg skalbruge. Derfor har det været udmærket, at vi via forskerordningen har kunnet tiltrække noglespecialister, der kan styrke det danske sundhedsvæsen. Det er altså specialister der løseropgaver, som det ellers ville have været meget svært at få løst.”En ubetinget succes”Siden september 2004 har vi haft seks svenske læger ansat af varierende tidsperioder. Mende fleste i langtidsvikariater, så de har haft god tid til at blive knyttet til afdelingen ogpatienterne. Det har været en ubetinget succes.”Samme uddannelsessystem og koncept”Indenfor vores felt som er brystkræft, har det været rigtig godt at vi har haft svenske læger.Det svenske uddannelsessystem og brystkræftsbehandlingskoncept ligner meget det danske,hvilket er en stor fordel.”Tre ud af otte læger ville mangle”Uden den fleksible ordning, hvor de svenske læger kan tage hjem og så vende tilbage tilDanmark på forskerordningen senere, ville vi stå i en meget svær situation. Helt konkretville vi mangle tre ud af otte læger på afdelingen. Det ville være katastrofalt for afdelingenog for patienterne.”

Navn: Svend Aage EngelholmStilling: Klinikchef på Radioterapiklinikken, RigshospitaletBopæl: FrederiksbergAlder: 63Tiltrækker Sveriges specialister”Jeg er rigtig godt tilfreds med forskerordningens mulighed for at tiltrække nogle afSveriges bedste læger indenfor kræft- og strålebehandling til Danmark. Havde vi ikke viaforskerordningen denne mulighed, så havde vi med alt overvejende sandsynlighed ikke despecialister, som vi har i dag.”Høje skatter og høje leveomkostninger”I Danmark har vi høje skatter og høje leveomkostninger, så hvis ikke vi kan tilbydeudenlandske læger et økonomisk incitament til at komme hertil, så er det simpelthen ikkeinteressant for dem. Det kræver meget at skulle flytte til et andet land, når man har familie.”Succesen kunne ikke være større”Vi har haft seks svenske læger ansat. Det drejer sig blandt andet om chefer indenforradioterapierne i Malmø, Lund og Göteborg. Virkelig dygtige og kvalificerede folk.Succesen med dem kunne ikke være større.”Klinik i masterclass”Rekrutteringen af disse svenskere har været en stærk medvirkende årsag til, atventetidsproblemerne er blevet løst, og at vi har kunnet tage ny teknologi i brug. Kort sagt,at vi har kunnet skabe en klinik i masterclass. Den fleksibilitet det giver at kunne rejse hjemefter en prøveperiode, for så at kunne komme igen senere er central for forskerordningen.”

Torben StjernebjergStilling: Ledende overlæge, medicinsk afdeling på Slagelse SygehusBopæl: SlagelseAlder: 58Økonomisk incitament tiltrækker læger”Forskerordningen er et vigtigt instrument, når det gælder om at rekruttere speciallæger. Vihar brugt det til at rekruttere 4-5 svenske læger, som vi har haft stor glæde af. Men lægernekommer altså kun til Danmark, fordi der er det økonomiske incitament, som der er iforskerordningen.”Afhjælper en svær lægemangel”Når de tre år er gået, så tager de oftest hjem igen, men vi har også et eksempel på en læge,der er blevet på almindelige danske vilkår. Men selv i de tilfælde hvor lægerne blot er hertre år, så afhjælper de virkelig en lægemangel, som vi har meget svært ved at finde andresvar på. Svenske læger er med til at løse store udfordringer for det danske sundhedsvæsen,det skal vi sætte pris på.”Fleksibilitet gør ordningen til en succes”To af de læger vi har haft har brugt den fleksible ordning, hvor de først har haft enprøveperiode og derefter har besluttet sig for at blive mere permanent i Danmark.Fleksibiliteten er afgørende for forskerordningens succes.”

Navn: Tove NilssonStilling: Cheflæge på Aalborg sygehusBopæl: AalborgAlder: 68Vi kan få læger, som vi har mangler meget”Ordningen er rigtig god, fordi den har givet os en mulighed for at få tilknyttet læger –overvejende skandinaviske læger – i stillinger som vi ellers havde meget svært ved at fåbesat.”Lægemangel indenfor specifikke specialer”Især indenfor specialerne onkologi og patologi har vi haft en stor lægemangel, som desvenske læger vi har fået hertil via forskerordningen har været stærkt medvirkende til atløse. Ligeledes har vi med stor succes haft svenske vikarer i medicinske specialer.”Fuld tilfredshed”Vi har været godt tilfredse med de læger vi via forskerordningen har haft her på AalborgSygehus. Jeg vil sige, at mere end 90 procent af dem har været en succes.”Skandinaviske læger er ideelle”Skandinaviske læger er helt ideelle for et dansk sygehus. For det første så er der stort setingen sprogproblemer. For det andet så er der meget få kulturelle tilpasningsproblemer.Svenskere og nordmænd forstår vores sociale system og sundhedsvæsen.”Forskerordningen passer sammen med den svenske model”I Sverige har de en ordning, hvor lægerne efter længere tids ansættelse samme stedoptjener retten til ledighed. I stedet for at de benytter denne ret til at ligge på en strand iSydfrankrig og slikke sol, så kan vi som samfund drage nytte af ordningen ved at hentelægerne hertil. Det er virkelig en ordning, hvor det danske samfund får fuld valuta forpengene, hvis vi kombinerer den med vores egen forskerordning.”

Navn: Per Lund SørensenStilling: Psykiatridirektør i Region NordjyllandBopæl: AalborgAlder: 52Stor succes”Vi har benyttet os af muligheden for at få svenske læger til psykiatrien i RegionNordjylland. Vi har benyttet os af det mange gange, og altid med stor succes.”Svenske læger har positiv effekt på aktiviteten”Det har i alle tilfældene drejet sig om specialister og højtuddannede læger, som vi ganskeenkelt ikke har kunne ansætte i Danmark, fordi der ikke har været nok uddannet personalemed de rette kompetencer. Rekrutteringen af de svenske læger har haft en positiv effekt påvores samlede aktivitet og dermed også på ventelisterne.”Usikkerhed for arbejdsgiveren”Det er en dyr løsning, men den primære ulempe ved ordningen er, at det som hovedregelkun har været muligt at tegne kontrakter for et halvt år ad gangen – med visseplanlægningsproblemer og usikkerhed til følge.”

Fakta: Lasse HansenStilling: HR-chef i Hospitalsenhed Vest i Region MidtjyllandBopæl: RingkøbingAlder: 43Vigtig ordning for rekruttering af specialister”Forskerordningen er ret anvendelig i nogle ganske særlige rekrutteringssituationer. Detgælder særligt, når man skal rekruttere specialister.”Succes”Vi har brugt ordningen én gang, hvilket var en succes. For mig at se er ordningen god, idet den hjælper med at rekruttere medarbejdere på områder, det ellers ville have væretsvært at finde kvalificeret arbejdskraft på.”Vigtig for at vikarbureauerne kan rekruttere det bedste personale”Vi har ikke selv direkte brugt den fleksibilitetsmulighed der er i ordningen, men det er minfornemmelse, at den er vigtig for de vikarbureauer vi samarbejder med. Altså for at de kanrekruttere det bedste personale.”

Navn: Michel NemeryStilling: Ledende overlæge radiologisk afdeling på Herlev HospitalBopæl: AllerødAlder: 42Kun gode erfaringer”Jeg har kun gode erfaringer med ordningen. Det er gode og kompetente folk, somMedHelp har hjulpet os med at rekruttere til vores afdeling. Vi har mangel på specialisterog ordningen har været et godt svar på den udfordring.”Langtidsvikariater”Når nu man er tvunget til at bruge vikarer, fordi det ikke er umuligt at skaffe permanentpersonale, så er det godt at have dem i lange perioder, som tilfældet har været med desvenske læger vi har fået via MedHelp.”Svenske læger matcher kompetencer og ansvarsområde”Rekrutteringen sker på fine præmisser, og de vikarer vi har fået matcher perfekt både medhensyn til kompetencer og ansvarsområde. Kulturforskellene er mindre med de svenskelæger end med andre udenlandske læger, men der er selvfølgelig stadig udfordringer.”Usædvanlig engagerede”I den tid jeg har været her, har vi fået tre svenske læger via MedHelp, og en fjerde er påvej. Det har fungeret godt, og vi har været ualmindelig heldige med også at findemedarbejdere, der var usædvanlig engagerede.”

Politiske udmeldinger fra Folketingets talerstol vedr. Kildeskattelovens §§ 48 E og 48 FI forbindelse med ændringer af loven i 2008 kom der en række udmeldinger som støtter opomkring at ordningen skal hjælpe – og ikke begrænse – lægers muligheder for at arbejde iDanmark.Kristian Jensen (Skatteminister – V):”Jeg mener ideen netop er at tiltrække bedste folk fra udlandet, som eller vil fravælgeDanmark pga. den høje skat. Det afgørende er ikke om der er tale om it-arbejder, eller læge,eller andet, men om der er en person med høj indtægtsgrænse”Anders Broholm (V):”Målgruppen for denne særlige skatteordning er udenlandske forskere ognøglemedarbejdere til de danske virksomheder … En anke i forhold til lovforslaget kunnevære, at andre end den primære målgruppe kan gøre brug af skatteordningen. Det erimidlertid Venstres opfattelse, at vi skal holde fast i de objektive kriterier, som bestemmer,om man kan benytte sig af ordningen eller ej. Vi ønsker ikke positiv- og negativlister.”Nick Hækkerup (S):”Så drejer det sig selvfølgelig også om, at de tilstrækkelige og relevante kompetencer er tilrådighed. Den danske arbejdskraft er bredt anerkendt for at være dygtig, selvstændig ogveluddannet, men indimellem er der i virksomhederne behov for kvalifikationer, som ikkefindes inden for landets grænser, og hvis de medarbejdere ikke kan tiltrækkes, så bremser detvores vækstmuligheder, og som jeg nævnte indledningsvis før, vil det betyde, at det breder sigsom ringe i vandet, og at vi ikke får den vækst, som ellers ville være en mulighed.”Mikkel Dencker (DF):”Baggrunden for ordningen har jo hele tiden været, at den danske indkomstbeskatning -uanset hvordan man vender og drejer det - er meget høj, og selv om man kan sige, atpengene jo går til gode formål, i og med at de bliver brugt til at opretholde voresvelfærdssamfund, så er den danske skat meget høj sammenlignet med andre landes. Det kan

give danske virksomheder problemer med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft i detilfælde, hvor det er nødvendigt at have eksperter fra udlandet ansat.”Lars Barfoed (K):”…derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at tiltrække nøglemedarbejdere til danskevirksomheder, så disse medarbejdere vil føle, at det kan betale sig at arbejde i Danmark, også virksomhederne kan blive i Danmark eller placere sig i Danmark og være sikre på, at dekan få den arbejdskraft, som de har brug for.”

Siden 1. september 2007 har Scandinavian MedHelp hjulpet mere end 156 læger med atkommet til danske sygehuse for at arbejde. Omkring 65 procent af alle disse læger harefterfølgende valgt at forlænge deres ophold yderligere, efter deres første periode i Danmark.Som nedenstående figur viser, har Scandinavian MedHelp hjulpet med rekrutteringen tildanske sygehuse inden for en lang række terapiområder. Bl.a. inden for radiologi, psykiatriog onkologi.Nedenstående graf viser andelene af de forskellige specialeområder som ScandinavianMedHelps læger fordeler sig på.

Siden 2003 har lægerne hos Scandinavian MedHelp hjulpet en meget stor andel af danskepatienter. Som nedenstående tabel viser det samlede antal timer som de tilførte svenskelæger arbejder på danske sygehuse steget grundet en stor efterspørgsel og tilfredshed medordningen.ÅrMåneder med samletarbejdstid(produktionsmåneder)200320042005200620072008721352964756881060Samlet antal timer somlægerne har arbejdet pådanske offentligesygehus12.24022.95050.32080.750116.960180.200Antal patienter somlægerne harbehandlet og tilset(udredninger)18.36034.42575.480121.125175.440270.300

Svenske læger i alle Danmarks fem regionerScandinavian MedHelp bidraget til at nedbringe efterspørgslen af læger overalt i landet. Imarts 2009 var der 23 læger i region Nordjylland, 28 læger i region Midtjylland, 11 læger iregion Syddanmark, 18 læger i region Sjælland og 15 læger i Regionhovedstaden.Scandinavian MedHelp har hjulpet læger inden for en række forskellige områder tilDanmark. De største områder er Radiologi, psykiatri og anæstesiologi hvor man på hvertområde har hjulpet mellem 25 – 30 læger til Danmark. Men også inden for en lang rækkemindre områder har Scandinavian MedHelp skaffet læger til landet.Som figuren nedenfor viser, er der meget stor spredning på de lægelige områder som deSvenske læger arbejder og bistår den danske sygehussektor indenfor.AntalOmrådeAnæstesiologiB&U PsykiatriDermatologiEndokrinologiGeriatriGynækologiInfektionsmedicinIntern MedKardiologiKardiologi,InterventionKirurgiKlinisk FysiologiLungemedicinMammakirurgiMikrobiolog1151961personer26722791136

KontaktoplysningerScandinavian MedHelp A/SAnders Sørensen, Toftebakken 15, 3460 Birkerød, tlf.: 7026 2525/2819 1112Carsten Vingaard, Sønderbro 2, st., 9000 Aalborg, tlf.: 9812 9452/6161 5412Svenske læger der udtaler sig om forskerordningenPer Albertsson, Rigshospitalet, tlf.: +0046 7352 13936Mats Holmberg, Aalborg Sygehuse, tlf.: 2065 5126Ola Svensson, Slagelse Sygehus, tlf.: 2480 9458Danske læger/HR-chefer der udtaler sig om forskerordningenPer Lund Sørensen, Region Nordjylland tlf.: 4025 1012Svend Aage Engelholm, Rigshospitalet, tlf.: 3545 1153Lasse Hansen, Holstebro Hospital, tlf.: 9912 6050Michel Nemery, Herlev Sygehus, tlf.: 4488 3208Tove Nilsson, Aalborg Sygehus, tlf.: 9932 2023Anne Pedersen, Ringsted Sygehus, tlf.: 5467 2150Torben Stjernebjerg, Slagelse Sygehus, tlf.: 5855 9500

iii