Til Sundhedsvalgets medlemmer

Center for Hjerneskade (CfH) er et af de foreningsejede ikke-kommercielle specialsygehuse(Sundhedslovens §79), der aktuelt nævnes i Politiken, hvor det bl.a. fremgår, at der eret utilstrækkeligt økonomisk grundlag for at gennemføre rehabiliteringsindsats for alle de borgere,der har behov.CfH varetager specialiseret neuropsykologisk baseret rehabilitering af børn og voksne medhjerneskade og er tillige leverandør til VISO. Center for Hjerneskades tilbud er defineret (afsundheds- og socialministerierne samt af arbejdsmarkedsstyrelsen) som et træningstilbud, der beståraf kombineret sygehusbehandling og revalidering, der kan foregå parallelt, hvorforfinansiering også er delt mellem sundhedsloven og kommunal bevilling. Sygehusbevillingensomfang er dog afgrænset til at dække primært Centrets 4-mdrs intensive dagprogram – samtforundersøgelser. Centret øvrige ydelser ud over rammebevillingen søges derfor som kommunalebevillinger.Efter kommunalreformen januar 2007 er der sket en gradvis ændring af henvisnings- ogbevillingsgrundlaget for vores patienter. Kommunerne søger således i stadig højere grad selv atvaretage den specialiserede indsats, uden - set med vores øjne – altid at have den rette faglige videnog ressourcerne hertil.I forbindelse med kommunalreformen er snitfladeproblematikken blevet endnu mere uklar for såvelkommuner, regioner som behandlings- og revalideringsinstiutioner - og denne uklarhed medfører istørre og større omfang, at sagsbehandling i relation til bevillingerne går i hårdknude, bl.a. fordikommunerne er utilfredse med, at de ikke inddrages tidligt nok i planlægningsfasen, og i mangetilfælde mener, at træning/revalidering på CfH er en særlig specialiseret sygehusudgift, somkommunen ikke skal betale.Hjerneskadede patienter gennemgår et langstrakt rehabiliteringsforløb - fra det akuttehospitalsophold til den ofte langvarige genoptræningsfase og revalideringsforløb med henblik på atvende tilbage til en så normal tilværelse som muligt, med familieliv og arbejdsliv. Denne fasestrækker sig derfor over flere sektorer og kræver derfor, at der samarbejdes tværsektorielt for at fåoptimalt udbytte, såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk i hver enkelt sag. Det er voresoplevelse at ønsket om sammenhængende patientforløb for mennesker medlangstidsfølgevirkninger af hjerneskade får sværere og sværere kår i den nye struktur.Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner og regioner mhpanbefalinger særligt for specialsygehusenes problematik med henblik på at bedre denne situation.Arbejdsgruppen er p.t. ikke færdig, og der foreligger således ikke tilgængeligt materiale omresultaterne – men vi får faktisk allerede nu kommunale afvisninger på sager med henvisning tilgruppens arbejde, hvilket igen er med til at gøre situationen endnu mere problematisk.

Eksempel 1 (juli 09):

En kommune tilbageviser med udgangspunkt den endnu ikke færdige rapport fra arbejdsgruppebestående af kommunale og regionale repræsentanter vedr. anvendelse af specialiserede tilbud enansøgning på et revalideringsforløb ved CfH med den begrundelse, at CfH skal søge betalings-tilsagn fra den visiterende myndighed, som i dette tilfælde er en neurokirurgisk afdeling.

Eksempel 2 (juli 09):

I en anden sag fra samme kommune henvises til anbefalinger fra samme rapport i en sag, hvor CfHhar søgt et revalideringsforløb i kommune - men hvor kommune meddeler, at den betragter CfHstilbud som udelukkende specialiseret sygehusbehandling, hvorfor argumentet er, at den visiterendemyndighed (her en neurologisk afdeling) skal sikre sig betalingstilsagnet (for etrevalideringsforløb).Kommunen skriver endvidere, at den fremover uden undtagelse vil tilbagesende eventuellehandleplaner fra Center for Hjerneskade til den visiterende myndighed. Imens venter borgeren.Den ovennævnte procedure forekommer meningsløs for såvel borger, som jo er udskrevet fra denpågældende sygehusafdeling, og for sygehuset, som jo har visitationsretten. Såfremt patienten eromfattet af fritvalgsrammen, fremgår det altid af vores tilbud til kommunen. Den del vi ansøger vil inæsten alle tilfælde være en revalideringsudgift, som hører til i den kommunale sektor.

Eksempel 3 (august 09):

En kommune har modtaget en ansøgning fra CfH på et kombineret behandlings- og revaliderings-forløb. Behandlingsdelen er bevilget over rammebevillingen, og der ansøges således omrevalideringsdelen. Kommunen (citat): "ønsker en definition af ordet revalidering, idet det kan væretilfældet, at Jobcentret og Center for Hjerneskade definerer ordet på forskellig måde". Kommunenønsker også en begrundelse for, hvorfor det er vurderet, at det er Jobcentret og ikkesygehusvæsenet, der skal finansiere det foreslåede forløb. Og sidst ønsker kommunen: "envurdering af, hvorvidt borgeren vil kunne tilbydes et genoptrænende forløb finansieret afsundhedsvæsenet eller andre lignende instanser".Og også venter borgeren (en 35-årig mand med godt potentiale for at vende tilbage tilarbejdsmarkedet efter endt forløb ved CfH).