Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 598
Offentligt
Nørre Voldgade 901358 København KTelefon 33 41 47 60www.danskepatienter.dk
Ministeren for forebyggelse og sundhedJakob Axel NielsenSlotsholmsgade 10-121216 København K
Kære Jakob Axel Nielsen
Danske Patienter følger med stor interesse forhandlingerne om udformningen af det kommende EU-direktiv om patientmobilitet med henblik på at varetage danske patienters interesser.Med dette brev vil Danske Patienter fremføre nogle vigtige synspunkter set fra patienternes perspektiv,som vi håber, at du, som minister for forebyggelse og sundhed, vil bringe videre i forhandlingerne omdirektivets endelige udformning.Overordnet mener Danske Patienter, at det danske sundhedsvæsen som udgangspunkt skal kunne tilbydealle patienter behandling på højeste internationale niveau indenfor en acceptabel ventetid. På få områderkan det være gavnligt at samle behandlinger på tværs af grænser for at kunne oppebære en tilstrækkeligekspertise på et område. Sjældne diagnoser er et eksempel på sådant.Ud fra den forudsætning mener Danske Patienter, at patienter bør have ret til at få dækket alle udgifter tilbehandling i udlandet, når man nationalt ikke kan tilbyde en behandling af højeste internationale kvalitetindenfor en acceptabel ventetid.Sikring af et nationalt sundhedsvæsen af højeste kvalitetStørstedelen af danske patienter vil fortsat have behov for behandling i Danmark. Bl.a. fordi 70 % af depatienter, som indlægges, indlægges akut og er ældre mennesker i komplicerede forløb, som ikke kanbruge et behandlingstilbud i udlandet. Direktivet udtrykker ligeledes eksplicit, at det ikke omfattermennesker med behov for langvarig behandling og omfattende plejebehov. Disse mennesker er også en delaf det danske sundhedsvæsen, og muligheder for behandlinger i udlandet må ikke udhule et dansk tilbud.Vi har derfor behov for et nationalt tilbud, som kan oppebære og udvikle behandling af høj kvalitet på langtde fleste områder.
På få områder kan det være gavnligt at samle behandlinger på tværs af grænser for at kunne oppebæretilstrækkelig ekspertise på et afgrænset område. Danske Patienter støtter derfor Europa-Parlamentetsændringsforslag (ændring 66) om udvidede muligheder for behandling i udlandet for mennesker medsjældne diagnoser.SammenhængLangt de fleste behandlinger kræver forskellige former for opfølgning. Fx kan der være behov forgenoptræning i forbindelse med en operation foretaget i udlandet. Derfor finder vi det meget positivt ogvigtigt, at der i Europa-Parlamentets ændringsforslag (ændring 35) er indskrevet en formulering, dereksplicit forpligter forsikringsmedlemsstaten til at indgå i et forudgående samarbejde med det land, enpatient vælger behandling i, om sikring af relevant efterbehandling. Ligeledes finder vi det positivt ogvigtigt, at inddragelse af patientorganisationers viden og erfaring omtales direkte med Europa-Parlamentets ændringsforslag til artikel 5 (ændring 64) i relation til udvikling af kvalitetsstandarder,herunder patientsikkerhed mv..UlighedPatientmobilitet på tværs af EU-grænser udfordrer den fri og lige adgang til sundhedsydelser; bl.a. fordibehandling i udlandet kræver overskud til at indhente informationer om behandlingsmuligheder, til atkunne betale for evt. tillægsudgifter (fx transport til behandlingsstedet) og gebærde sig på et fremmedsprog. Retten til behandling i udlandet bør derfor omfattes af:Udbygning af artikel 6, som giver patienter mulighed for at få dækket alle omkostninger, herundertillægsomkostninger i form af transportudgifter mv. i forbindelse med en behandling i udlandet forde tilfælde, hvor man ikke nationalt kan sikre et rettidigt behandlingstilbud af højesteinternationale kvalitet. Dette skal sikre, at patienter, hvor det nationale sundhedsvæsen ikke kantilbyde den bedste behandlingsmulighed rettidigt, ikke stilles ringere end patienter, som kandækkes af et nationalt tilbud. Disse patienter bør heller ikke selv skulle lægge ud for behandlingenmv.. Danske Patienter støtter endvidere Europa-Parlamentets ændringsforslag til artikel 6(ændring 68) om, at medlemsstaterne kan beslutte at dække andre relaterede omkostninger somterapeutisk behandling, logi og rejseudgifter og at de ekstraudgifter, som handicappede måttehave, når de gør brug af sundhedsydelser i en anden medlemsstat som følge af et eller flerehandicap, godtgøres af forsikringsmedlemsstaten i overensstemmelse med national lovgivning.
2
Klare og entydige regler og information, som gør det let for patienter at træffe valg om evt.behandling i udlandet, og som tilsigter, at patienter kun får adgang til behandlingstilbud, der somminimum er på højde med nationale kvalitetsstandarder.
Tydeliggørelse og sikring af patienters retstilling i relation til utilsigtede hændelser og skader.Danske Patienter finder det vigtigt, at information og hjælp til eventuelle klager bliver en del af dennationale informationspligt. I forlængelse heraf støtter Danske Patienter etablering af enpatientombudsmand i EU regi som foreslået af Europa-Parlamentet i ændringsforslag til artikel 9(ændring 92).
Ret til international anerkendt behandlingEU-direktivet skal sikre patienters ret til internationalt bredt anerkendte behandlinger - selvom de ikkeudbydes nationalt. Alternativt vil direktivet indebære en forringelse af patienternes rettigheder set iforhold til EF-Domstolens nuværende praksis. Ifølge præmis 108 i EF-dommen C-157/99 (Smits ogPeerbooms) vil en medlemsstat således i dag kun kunne afvise at godtgøre en sædvanlig og nødvendigbehandling i en anden medlemsstat, hvis den pågældende medlemsstat selv er i stand til rettidigt at tilbydeen tilsvarende behandling eller en behandling, som frembyder samme grad af virkning for patienten.Sådanne patienter bør desuden have samme klagerettigheder og muligheder for at få erstatning mv., somhvis de var blevet behandlet i hjemlandet (forsikringsmedlemsstaten).Danske Patienter skal hermed opfordre til, at direktivforslagets artikel 6 ændres og bringes ioverensstemmelse med de af EF-Domstolen fastslåede principper omfribevægelighed inden forsundhedssektoren, således at alle patientgrupper sikres ret til internationalt bredt anerkendtebehandlinger også i de tilfælde, hvor forsikringsmedlemsstaten ikke udbyder en behandling.ForhåndsgodkendelseDanske Patienter anerkender, at der kan være behov for en vis styring i spændingsfeltet mellem mulighedfor national styring af sundhedsvæsenets udbud og sikring af patienters ret til at vælge det bedst muligebehandlingstilbud. Vi støtter derfor muligheden for at indføre en såkaldtforhåndsgodkendelse, bl.a.for atsikre at nationalstaten kan oppebære et tilbud af højeste internationale kvalitet på langt de fleste områder.Men et forhåndsgodkendelsessystem må ikke indrettes som en begrænsning af mulighederne for atudnytte grænseoverskridende patientrettigheder, men skal primært sikre: et nationalt tilbud af højesteinternationale kvalitet, en kvalitetsvurdering af behandlingstilbuddet i udlandet og at der ikke er pengemellem patient og behandler. Danske Patienter støtter i den forbindelse Europa-Parlamentets
3
ændringsforslag (ændring 78) om en ordning, hvor betaling for behandling sker direkte mellemforsikringsmedlemsstaten og behandlingsstedet i udlandet.Danske Patienter vil hermed opfordre til, at ministeren bringer patienternes perspektiver med i dekommende forhandlinger om patientdirektivets endelig udformning og i en kommende danskimplementering af samme. Danske Patienter stiller sig meget gerne til rådighed i den kommende procesmed vores viden om patienters ønsker og behov.
Med venlig hilsen
Pia Christmas-MøllerFormand
Morten FreilDirektør
Cc: Folketingets Europaudvalg og Sundhedsudvalg
4