Fra:Jan VærnetSendt:26. juni 2009 10:16Til:[email protected]Cc:Birgitte Josefsen; Sophie Hæstorp Andersen; [email protected]; Liselott Blixt; Jonas Dahl; Vivi Kier; LoneDybkjær; Per Clausen; Simon Emil AmmitzbøllEmne:God behandling af pårørende ved dødsfald.Goddag Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen.(Cc. til partiernes sundhedsordførere.)

Vi har som praktiserende læger, fået et problem der må bygge på en juridisk misforståelse, eller misforståetlov fortolkning i ministeriet, for vi læger og borgerne, kan ikke forestille sig det har været intentionen medloven fra Deres eller de andre forligspartneres side.Baggrund:Vi har i mange år som patienters praktiserende læger haft et godt samarbejde med hospitalerne omde sendte en kort meddelelse til afdødes praktiserende læge, straks når patienter var døde påhospitalerne eller indbragt døde til hospitalerne.Det har altid været en selvfølgelighed da vi jo helt naturligt, næsten altid har de ulykkelige pårørendeoppe i konsultationen eller i telefonen i dagene efter.På den måde har vi praktiserende læger, der kender afdøde og familien, i årtier været et naturligt led ipårørendes forståelsen af dødsforløbet og led i patienternes naturlige sorgbearbejdelse.Denne gode praksis er dog pludselig ophørt og vi står nu i mange tilfælde totalt uvidende, når de pårørende(eller i visse tilfælde politiet) kontakter os.Det er en ekstrem forringelse for os og borgerne, en forringelse som umulig kan være intentionen med loven.

Med venlig hilsenJan VærnetPraktiserende Læge, Speciallæge i almen medicin.AmagerCentrets Læger, København.Bilags citater:Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at videregivelse af oplysninger om afdøde patienter ikkekan ske efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 2.Videregivelse af oplysninger om afdøde patienter skal ske efter reglerne i sundhedslovens § 45, der lydersåledes:

§ 45.

En sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødesnærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke måantages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Derkan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Der kan ikke efter § 45 automatisk fremsendes epikriser om en afdød patient til dennes alment praktiserendelæge.Fremsendelse oplysningerne om afdøde patienter forudsætter 2 aktive handlinger:At den alment praktiserende læge anmoder om at få oplysningerne om den afdøde patientssygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde2) At sundhedspersonen vurderer om betingelserne for videregivelsen er opfyldt, dvs. vurderer om detstrider mod afdødes ønske eller andre hensyn, jf. ovenfor.Såfremt betingelserne for videregivelse er opfyldt, er det ministeriets opfattelse, at så har hospitalsafdelingenen pligt til at videregive oplysningerne.Videre kan jeg oplyse, at i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, er der en adgang til at videregive oplysningertil andre formål end behandling, herunder også vidregivelse oplysninger om afdøde patienter, hvisvideregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelsen af en åbenbar almen interesse eller af væsentlighensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.Der er tale om en særlig undtagelsesregel, som forudsætter en konkret vurdering af omstændighederne, ogdenne bestemmelse kan ikke danne grundlag for vedtagelsen af en generel regel om at videregivehelbredsoplysninger til alment praktiserende læger om afdøde patienter.1)