Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 548
Offentligt
703997_0001.png
703997_0002.png
703997_0003.png
Europa-Kommissionen,Kommissær med ansvar for sundhed,FruAndroulla VassiliouB-1049, Bruxelles,Belgien.
Sundhedsudvalget &EuropaudvalgetChristiansborgDK-1240 København KTlf. +45 33 37 55 00Fax +45 33 32 85 36www.ft.dk[email protected]
31. marts 2009
Kære FruAndroulla VassiliouHermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Sundhedsudvalg og Euro-paudvalg om Kommissionens grønbog om ”Sundhedspersonale i Europa”.Sundhedsudvalget har behandlet grønbogen på flere møder og er enedes omet høringssvar til Kommissionen. Høringssvaret er efterfølgende tiltrådt afEuropaudvalget den 27. marts 2009, som gengivet nedenfor.
Udtalelse om Kommissionens grønbog om sundhedspersonale i Europa- KOM (2008) 725Folketingets Sundhedsudvalg og Europaudvalget har generelt en positivholdning til grønbogen, som er Kommissionens indspil til en debat om, hvilkenrolle EU kan spille i forbindelse med de store udfordringer, som de europæi-ske sundhedsvæsener står over for, og hilser en sådan debat velkommen.De europæiske sundhedsvæsener er organisatorisk, lovgivningsmæssigt ogkulturelt meget forskellige, hvorfor det må antages, at de indsatsområder, somgrønbogen peger på, vil have varierende relevans for medlemslandene. Deter derfor den umiddelbare vurdering, at hovedparten af indsatsen for at imø-degå udfordringerne med en aldrende befolkning, faldende arbejdsstyrke mv.nødvendigvis må ske på nationalt plan.Eksempelvis er der, hvad angår forslaget om ”rotationsmigration” for et landsom Danmark store initialomkostninger forbundet med at rekruttere og oplæreudenlandsk sundhedspersonale til at fungere på niveau med danskuddannetpersonale – både pga. kulturelle, men især sproglige udfordringer. F.eks. erdet erfaringen, at der kan gå op mod et år, førend en udenlandsk speciallægekan løse opgaverne helt uden supervision, hvilket indebærer, at tidsperspekti-
1/3
vet for rekruttering til det danske sundhedsvæsen er minimum tre år, hvisinvesteringen skal tjenes ind. Det begrænser selvsagt rotationen.Udvalgene støtter, at der findes fælles løsninger på EU-plan, hvor dette erhensigtsmæssigt, f.eks. i spørgsmålene om etisk rekruttering fra udviklings-lande og tilvejebringelsen af ajourførte og sammenlignelige data.Desuden støtter udvalgene, at der i EU skabes en fælles forpligtigelse til ogforståelse af nødvendigheden af, at hvert enkelt medlemsland søger at ud-danne tilstrækkeligt med sundhedspersonale til at kunne være selvforsynen-de. Og ikke mindst at medlemslandene søger at rekruttere og fastholde sund-hedspersonale ved at gøre det attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet.Et flertal (udvalgene med undtagelse af V og KF) finder, at det vigtigste kritik-punkt af grønbogen er, at der mangler en problematisering af hvilken rolleligelønsproblematikken spiller for fastholdelse og rekruttering af fx sygeplejer-sker i det offentlige sundhedsvæsen. Dette er helt centralt for den fremtidigerekruttering til sundhedsvæsenet. På side 6 bliver det nævnt, at "... Gennem-førelse af foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd iforbindelse med strategierne for de menneskelige ressourcer er derfor af sær-lig stor betydning...". Problemet i Danmark er, at f.eks. sygeplejerskerne somkonsekvens af det kønsopdelte arbejdsmarked halter lønningsmæssigt efterandre grupper med uddannelse af tilsvarende længde. Desværre pegergrønbogen ikke på nogen konkrete forslag til, hvordan dette ligestillingspro-blem løses, på trods af det er en af de største barrierer for den fremtidigerekruttering af personale til sundhedsvæsenet.Udvalgene finder, at der er mange positive tanker i grønbogen angående demange faktorer, der opstilles til løsning af rekrutteringsproblemet, men des-værre er forslagene ikke særligt konkrete, ligesom de fremstår uden konkretehandlingsanvisninger.På plussiden finder man forslag om bedre brug af IT i sundhedsvæsenet, flereigennem sundhedsuddannelserne, fastholdelse af sundhedspersonale, brugaf den Europæiske Socialfond (ESF) til uddannelse af sundhedspersonale,sikring af bedre arbejdsvilkår m.m.Et af de mere konkrete forslag omhandler, hvad der bliver kaldt "Harmonise-ring eller standardisering af indikatorer for sundhedspersonale" (side 13). Deter her vigtigt at være lidt på vagt. Danmark har ikke behov for, at de danskesundhedsuddannelsers indhold dikteres fra EU, da uddannelser dels tilpassesde nationale/regionale forhold, ligesom sådanne harmoniseringer har en vistendens til at blive efter princippet om laveste fællesnævner. Desuden næv-nes (side 7) en "Fastlæggelse af praksis for forvaltning af kronisk sygdom ogaf langvarig pleje tættere på hjemmet eller i en form for nærmiljø" - umiddel-
2/3
bart lyder det meget fornuftigt, men man skal passe på dette ikke er en formfor "informal healthcare", hvor familien selv stilles til ansvar for at passe deresældre familiemedlemmer. Derfor kunne man godt anmode Kommissionen omat uddybe disse passager.Udvalgene lægger vægt på, at en fælles EU-tilgang til international rekrutte-ring først og fremmest tager udgangspunkt i sundhedspersonalets ret til atsøge og tage beskæftigelse uden for hjemlandet, jf. EU-bestemmelserne omdet frie marked og arbejdskraftens frie bevægelighed. Udvalget kan såledesikke støtte eventuelle initiativer, som begrænser sundhedspersonalets mulig-heder for at søge og tage arbejde på tværs af landegrænser.Udvalgene vil gerne påpege, at der bør ske en udvikling i retning af en stigen-de opgaveglidning mellem faggrupperne. Respekten for kompetence og an-svar bør opretholdes mellem faggrupperne, men dette bør ikke nødvendigvisudmønte sig i stive fag barrierer. I tråd med den teknologiske udvikling påsundhedsområdet bør kompetenceudvikling indtænkes som en del af proces-sen. Kompetence, ansvar og opdateret efteruddannelse vil medvirke til atfastholde og udvikle medarbejderne i sundhedsvæsenet i fremtiden.Med hensyn til indsatsen på folkesundhedsområdet bør specielt arbejdsmedi-cin og samfundsmedicin samt socialmedicin opprioriteres med henblik på, atsundhedspersonalet på baggrund af data om årsagssammenhæng og levevil-kår bliver mere opmærksomme på disse sammenhænge og kan bidrage (udfra deres faglige viden) til en styrket både borgerrettet og patientrettet fore-byggelse.
Med venlig hilsen
Preben RudiengaardFormand for Sundhedsudvalget
Svend AukenFormand for Europaudvalget
3/3