SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 513: Socialdemokratiets forslag til national handlingsplan for psykiatrien

Hvis man bliver syg og får kræft, er regeringen klar med kræftpakker til den syge. Anderledeshvis man bliver psykisk syg. Her er ingen højt profilerede pakkeforløb, der kan hjælpe dennødstedte. Tværtimod er personalemanglen akut, mens antallet af syge børn, der bliver henvisttil sygehusbehandling, vokser og vokser. Tvang bruges mere, end godt er. Færdigbehandledepatienter optager sengepladser og kan ikke komme videre i et botilbud. Behandlingen af psykisksyge følger ikke økonomisk med sygehusbehandlingen på andre områder. Kun én procent afden danske befolkning har et meget positivt indtryk af behandlingen af psykisk syge. Det er detfattige resultat af regeringens årevise manglende vilje til at prioritere psykiske lidelser.Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at behandlingen af de psykiske sygdomme fremovervil blive prioriteret på linje med de fysiske sygdomme. I udmøntningen af regeringensKvalitetsfond er psykiatrien blevet kraftigt underprioriteret, på trods af, at der i høj grad manglermidler til at oprette enestuer på hospitalerne og sikre moderne fysiske rammer. Samtidiginvesterer regeringen kun halvdelen af de 80-90 mia. kr. som regeringen lovede til sygehuseneunder valgkampen i november 2007. Ved sidste års forhandlinger om finansloven afvisteregeringen at finansiere den udvidede behandlingsret for psykiatrien via finansloven, og i stedetblev det satspuljemidlerne, der måtte holde for.For Socialdemokraterne er en ordentlig behandling af psykisk syge en mærkesag. Psykisk sygehar krav på hurtig og moderne behandling, akkurat som andre patienter i sundhedsvæsenet.Indsatsen skal være bundet op på forpligtende målsætninger. Flere skal helbredes. Der skalbruges mindre tvang. De pårørende skal i højere grad inddrages. Tabuerne skal brydes ned, såpsykisk syge ikke oven i sygdommen skal slås med fordomme og uvidenhed. Psykisk sygdomskal ligestilles med fysisk sygdom.Hvis vi skal nå de mål, er der brug for en indsats, der bygger på en langsigtet vision forpsykiatrien, og som grundlæggende løser de nuværende problemer. Socialdemokraterne vilderfor iværksætte en ambitiøs handlingsplan, der sikrer et langsigtet løft af området. Hvordanplanen skal udformes, vil først vise sig efter en grundig udredning. Socialdemokraterne menerdog allerede nu, at minimum 13 konkrete tiltag skal være omfattet af planen. Se figur 1 næsteside.Planen skal bygge på tre fundamentale principper:1. Ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme – det skal være slut med atunderprioritere psykisk syge.

2. Et reelt løft og bindende målsætninger – vi skal bl.a. helbrede flere, og der skal væreressourcer til at nå målet.3. En langsigtet og helhedsorienteret indsats – bæredygtige løsninger skal tilvejebringestørre effektivitet, kvalitet og en bedre koordinering på tværs af sundhedsmæssig ogsocial indsats.Behovet for en national handlingsplan er stort. Omkring 10-20 procent af befolkningen vil i løbetaf deres liv lide af en psykisk sygdom i varierende grad1. Halvdelen af de, der tilkendesførtidspension i dag, får pension på baggrund af en psykisk lidelse, og især flere psykisk sygeunge får tilkendt førtidspension. Samtidig er der på ti år sket næsten en fordobling i antallet afkriminelle, der modtager en behandlingsdom.Psykisk sygdom forringer livskvaliteten for både patienter og pårørende. Kommer den syge ikkei hurtig og relevant behandling, mister vedkommende ofte muligheden for at få sig enuddannelse eller fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det er både til stor skade for den enkeltesmuligheder for at få et liv på lige vilkår med andre og en betydelig belastning forsamfundsøkonomien i form af blandt andet udgifter til pensionering, sygedagpenge og størreforbrug af ikke-psykiatriske sundhedsydelser. Vi har meget at vinde ved at sætte ind med bedrebehandling af psykisk syge.Figur 1. Oversigt over handlingsplan og langsigtede målsætningerS vil:Mere kvalitet med specialiseringFlere hænderOpsøgende psykoseteamBedre adgang til psykologhjælpBedre sammenhæng i indsatsenShared care pilot-projekterBotilbud til sindslidendeModerne fysiske rammer på hospitalerneog enestuer”Den gode psykiatriske afdeling” -forsøgMindre tvang med ny bølge af”gennembrudsprojekt”Mere inddragelse af pårørendeFolkeoplysning - nedbryde tabuerForskning og ny viden

På trods af, at psykiske lidelser er en folkesygdom på linje med diabetes, hjertekarsygdommeog kræft, er psykiatrien langt fra blevet prioriteret på linje med fysiske sygdomme. Det afspejlersig i en ulige vækst i sygehusudgifter på det somatiske og psykiske behandlingsområde. Mensudgifterne til behandling af fysiske sygdomme på sygehusene er steget med 29 procent fra2000 til 2008, er den tilsvarende vækst kun 4 procent for de psykiatriske sygehusudgifter.2Derer iværksat planer for kræft- og hjertesygdomme, mens en tilsvarende plan for psykiatrienmangler.Ligestillingen angår ikke kun det rent ressourcemæssige. Det er vigtigt, at den psykiatriskebehandling udvikles, så vi kan tilbyde alle patienter en moderne behandling. Behandlingen affysiske sygdomme er hele tiden i rivende udvikling. Vi skal være lige så ambitiøse påpsykiatriens vegne.2. Et reelt løft og forpligtende målsætningerSocialdemokraterne vil, at handlingsplanen skal bygge på bindende målsætninger for denpsykiatriske behandling:•Der skal helbredes flere•Flere pårørende skal inddrages•Anvendelse af tvang i psykiatrien skal nedbringes•Alle danskere skal have kendskab til psykisk sygdom•Psykisk syge skal være så velbehandlede, at de ikke begår mere kriminalitet end andreborgerePlanen bør i forlængelse af de forpligtende målsætninger medføre et reelt løft af detpsykiatriske behandlingsområde. Et løft kræver blandt andet, at udmøntningen afKvalitetsfondens midler i højere grad tilgodeser psykiatriske patienters behov ved at sikremoderne fysiske rammer for psykiatrien med bl.a. flere enestuer.3. Langsigtet og helhedsorienteret planDet er afgørende, at handlingsplanen bygger på et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv,på samme måde som det eksempelvis er sket i Norge, jf. tekstboksen. Planen skal derfor byggepå en grundig analyse af de nuværende udfordringer. Løsningerne skal være langsigtede.Helhedsperspektivet indebærer, at både den sundhedsmæssige og den sociale indsatsprioriteres, og at der skabes bedre sammenhæng i de forskellige tilbud på tværs af faggrupperog sektorer. Første skridt i handlingsplanen – grundlaget – er derfor at iværksætte en udredningi regi af Sundhedsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, der skal belyse behandlingen afpsykisk sygdom og indsatsen over for psykisk syge på landsplan. Baggrunden for, at Indenrigs-og Socialministeriet skal deltage, er, at der skal sikres koordinering og sammenhæng mellembehandlingstilbud i sundhedssektoren og den sociale indsats i kommunerne med bl.a.væresteder, botilbud mv. Udredningen skal desuden belyse de bedste, evidensbaseredebehandlingsmetoder samt begrænsninger i den nuværende behandling og sociale indsats.Boks 1: Den norske handlingsplan for psykiatrienI Norge vedtog man en forpligtende ”optrapningsplan” for en periode på 10 år, der betød et stort løft tildet psykiatriske behandlingsområde. Planen indebar, foruden omstruktureringer til decentrale tilbud,flere ansatte, flere døgnpladser og øget kompetenceniveau. Kapaciteten blev udvidet og nyearbejdsmetoder taget i brug. Den norske handlingsplan byggede på en gennemgribende analyse af dedaværende store brist og mangler i den norske psykiatri. I dag er Norge i front inden for behandling afpsykiske sygdomme.Kilde:Helse- og omsorgsdepartementet

evidensbaserede metoder bragt i anvendelse og at have et grundlag for at sikre, at alle psykisksyge borgere modtager relevant behandling, uanset hvor i landet, de befinder sig. Det vil værenaturligt, at regionernes psykiatriplaner og sundhedsplanerne med kommunerne indgår i denneudredning. Udvalget skal desuden på et fagligt grundlag udarbejde et udkast til ambitiøse ogrealistiske målsætninger, som implementeringen af den nationale handlingsplan kan have somrettesnor.Et psykiatrisk råd skal følge handlingsplanenSocialdemokraterne mener, at der skal nedsættes et råd, der kan overvåge handlingsplanensimplementering, rådgive ministrene og bidrage til en konstruktiv og åben dialog ombehandlingen af psykisk syge. Rådet skal således rejse en landsdækkende debat omforholdene omkring psykisk syge. Rådets medlemmer kan udpeges fra patientforeninger,faglige organisationer og fora, videncentre og myndigheder.Konkrete indsatsområderHandlingsplanen skal føre til mere kapacitet, kvalitet og højere effektivitet, hvor der er behov fordet. Handlingsplanens endelige udformning vil vise sig, efter at udvalget har undersøgt, hvor deter mest relevant at sætte ind. Socialdemokraterne mener dog, at den nationale handlingsplanfor psykiatrien som minimum bør indeholde følgende 13 tiltag:•Mere kvalitet gennem øget specialisering•Flere hænder•Opsøgende psykoseteam•Bedre adgang til psykologhjælp til ikke-psykotiske•Sammenhæng i indsatsen og bedre opfølgning•Bedre tilgængelighed med shared care•Botilbud til sindslidende•Enestuer og moderne fysiske rammer på hospitalerne, herunder ny teknologi•Modelprojekter for ”Den gode psykiatriske afdeling”•Mindre tvang med ny bølge af ”gennembrudsprojektet”•Mere inddragelse af pårørende•Folkeoplysning•Forskning og ny videnSocialdemokraterne vil arbejde for at sikre en national handlingsplan for psykiatrien. I det næsteafsnit for uddybes de enkelte punkter.Undersøge en ny struktur som afsæt for bedre kvalitetInden for det somatiske behandlingsområde er udviklingen gået i retning af stigendespecialisering. For at sikre kvalitet i behandlingen bør det undersøges, om der tilsvarende erbehov for højere grad af specialisering inden for psykiatrien. I dag indlægges psykisk syge oftepå samme hospitalsafdeling, uanset at patienternes lidelser er meget forskellige. Man kanimidlertid ikke forvente, at det samme sundhedspersonale med lige højt fagligt niveau kanbehandle patienter med så forskellige sygdomme som kronisk skizofreni, begyndende psykose,misbrug, angst, mani, demens, selvmordstruede patienter osv.3Vi vil:•Iværksætte en udredning i regi af Sundhedsstyrelsen, der skal komme med anbefalinger til,om patienterne i højere grad skal tilbydes specialiseret behandling. Målet er at sikre højerekvalitet, uanset karakteren af den psykiske lidelse.Flere hænderDe største faggrupper i psykiatrien er i dag sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter ogpsykiatere. Manglen på psykiatere og centrale faggrupper som sygeplejersker udgør en stor3

udfordring i behandlingen af psykiatriske patienter. Omkring 200 speciallæger går på pension iperioden frem til 2015, og efterlader kun 500 speciallæger tilbage. Socialdemokraterne støtterderfor Danske Regioners initiativ med en ny specialistuddannelse for psykologer. Andrefaggrupper som fx socialpædagoger, farmaceuter, fysio- og ergoterapeuter mv. skal i højeregrad finde vej til psykiatrien. Satspuljen har over de seneste år givet mange penge til mereflerfaglighed i psykiatrien. Alligevel går udviklingen alt for langsomt. Det skader kvaliteten oghindrer kapacitetsopbygningen. En national handlingsplan skal derfor sikre, at flerfaglighedenfår et stort skub fremad, og at der sker en optimal ressourceudnyttelse.Vi vil:•Uddanne flere specialpsykologer i psykiatri.•Sikre efter- og videreuddannelse med særligt henblik på at understøtte flerfaglighed ibehandlingen.Bedre sammenhæng i indsatsenMed kommunalreformen er behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien splittet op i hhv.regioner og kommuner. Der er behov for at bygge bro mellem de forskellige aktører, således atbrugerne af psykiatrien får et sammenhængende tilbud. En af udfordringerne er, at der bliverudarbejdet for få udskrivnings- og koordinationsplaner i forhold til, hvad der vurderes at værefagligt grundlag for. Det bør derfor ske i højere grad.4Alt for mange psykisk syge bliverkastebold i eget liv, i bestræbelsen på at få sundhedsbehandlingen og de andrestøtteforanstaltninger til at gå op i en højere enhed. Socialdemokraterne vil, at den enkelte sygesikres en koordineret og sammenhængende indsats.Der er desuden brug for højere grad af samarbejde omkring psykisk syge, der begårkriminalitet, og Socialdemokraterne har i den forbindelse positive forventninger til detkommende PSP-samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien, der trådte i kraft1. april 2009.Vi vil:•Udvide antallet af udskrivnings- og koordinationsplaner. Der skal som minimum udarbejdesudskrivnings- eller koordinationsplaner for patienter, der har begået kriminalitet, og for unge,der udskrives fra en sikret ungeafdeling.•Sammenhæng og helhed i indsatsen over for psykisk syge. Der er allerede forpligtelse tilsamarbejde på tværs af myndigheder, sundhedsvæsen og borgeren. Men det haster med atfå forpligtelserne til at virke i praksis.•Evaluerede nye regler om PSP-samarbejdet mellem politi, sociale myndigheder ogbehandlingspsykiatrien om 2 år, for at sikre erfaringsopsamling og at de nye regler virkerefter hensigten.Bedre behandling med opsøgende psykoseteamDer er behov for at udbygge distriktspsykiatrien, så psykisk syge får den nødvendige ambulantebehandling. Den forebyggende indsats over for unge med en psykose skal styrkes. Opsøgendepsykoseteam giver samlet set en bedre, mere effektiv og sammenhængende behandling påtværs af social- og sundhedssektoren. Opsøgende psykoseteam hører under distriktspsykiatrienog varetager behandling og støtte af mennesker med psykoser. Teamet tilbyder behandling iden psykisk syges eget hjem og yder en aktiv opsøgende indsats, hvor teamet er tilgængeligt,når den psykisk syge har behov for det. De psykisk syge bliver således behandlet intensivt ideres lokalmiljø. Samtidig tilstræbes det, at medarbejderne har en langvarig tilknytning til densyge. Der er gode erfaringer med de eksisterende opsøgende psykoseteam. De fører til færreindlæggelser, mindre frafald i behandlingen, mindre kriminalitet og større tilfredshed. Det erlettere for den syge at fastholde en tilknytning til familie, bolig og uddannelse/arbejdsmarked,når behandlingen finder sted i lokalmiljøet. De seneste år er der oprettet flere opsøgende4

psykoseteam, og med dette tiltag ønsker Socialdemokraterne at arbejde hen imod enlandsdækkende ordning.Vi vil:•Oprette opsøgende psykoseteam OP for voksne og OPUS for ungeBedre adgang til psykologbehandling for ikke-psykotiske lidelserDe seneste år der stadig flere, der bliver førtidspensioneret på grund af psykisk lidelse. Denneandel er faktisk steget med 60 pct. siden 2001. For at fastholde personer i egenforsørgelse og ifortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, er der behov for at udvide adgangen til behandling afikke-psykotiske lidelser som angst, depression, mv. Undersøgelser viser, at evidensbaseretpsykologbehandling medfører, at størstedelen af de personer, der var sygemeldt førbehandlingen, kommer i arbejde igen.Vi vil:•Udvide adgangen til psykologbehandling for ikke-psykotiske lidelser, efter henvisning frapraktiserende læge.Bedre tilgængelighed og tidlig indsats med shared careHurtig behandling mindsker sandsynligheden for at sygdommen bider sig fast og udvikler sig tilet kronisk forløb, der i sidste ende kan betyde førtidspensionering. Det betyder, at der skalbehandles flere, samtidig med, at der er et begrænset antal speciallæger. I shared care er denpraktiserende læge omdrejningspunktet og samarbejder med eksempelvis en psykiater eller enpsykiatrisk sygeplejerske. Samarbejdsmodellen mellem det primære og sekundæresundhedsvæsen sparer ressourcer fra speciallæger og kan medføre tidligere opsporing afsygdomme. Fra udlandet er der gode erfaringer med shared care, og det er derfor relevant atudvikle shared care modeller i regi af det danske sundhedsvæsen.Vi vil:•Oprette forsøgsordninger med shared care, der i en dansk kontekst kan udvikle nye sharedcare modeller. Forsøget kan indeholde efteruddannelse af praktiserende læger.Flere botilbud til sindslidende med fremrykning af investeringer i handicapboligerOmkring 120 sengepladser på psykiatriske afdelinger var pr. 1. oktober 2008 optaget affærdigbehandlede patienter. Hvis der var en bolig klar til disse patienter, kunne der skaffeskapacitet til flere specialiserede og længerevarende behandlingsforløb, som der er mangel på.Socialdemokraterne har i sit udspil om Vækstplanen foreslået, at kommunerne skal havemulighed for at fremrykke investeringer ihandicapboliger samt have bedre lånemulighederhertil to år frem.Der skal være en bolig efter endt behandling, så der ikke udskrives tilhjemløshed eller opstår flaskehalsproblemer på psykiatriske hospitaler. Flere personer imålgruppen har større støtte- og omsorgsbehov, end der kan tilgodeses i lov om almene boligereller i private boliger, og der bør derfor bygges flere botilbud med relevant støttetilbud.Vi vil:•Fremrykke investeringer til midlertidige og længerevarende botilbud til sindslidende/psykiskhandicappede efter Servicelovens regler.Moderne hospitaler med ny teknologi og enestuer til psykiatriske patienterRegeringen har stik imod valgløfterne ikke afsat midler nok til at bygge og renovere hospitaler,idet Kvalitetsfonden kun rummer halvdelen af de lovede midler. Socialdemokraterne mener, atregeringen bør udvide rammen for renovering og byggeri af sygehuse, og at de kommendesygehusplaner skal sikre, at der inden for en periode på ti år kan tilbydes enestuer tilpsykiatriske patienter og sikres bedre fysiske faciliteter. De fysiske rammer er særligt vigtige forhelbredelse af psykiatriske patienter. Kvalitetsfondens midler til ny teknologi bør udovermoderne fysiske rammer i højere grad tilgodese behovet for ny teknologi i psykiatrien, herundermoderne kommunikationsudstyr til anvendelse af telemedicin.Vi vil:•Sikre enestuer, moderne fysiske rammer og ny teknologi for psykiatriske patienter iudmøntningen af Kvalitetsfondens midler.

Forsøg med ”Den gode psykiatriske afdeling”: Højere kvalitet, mindre tvang, rehabilitering ognye metoderDer skal igangsættes et kvalitetsudviklingsprojekt for ”Den gode psykiatriske afdeling”, der kangå foran i arbejdet med at skabe højere kvalitet med mindre tvang, rehabilitering og højtilfredshed hos patienter og pårørende. Det overordnede mål skal være helbredelse.Medarbejderne skal have tid til at tale med patienterne, inddrage pårørende og arbejde medmetoder, der kan bidrage til at mindske tvang. Tvang i psykiatrien skal ned på et absolutminimum, og der skal i modelprojektet arbejdes med nye veje i behandlingen, der kanforebygge anvendelsen af tvang, fx Open Dialogue og recovery-perspektiver. Puljen skaludmøntes efter ansøgninger fra forskellige psykiatriske afdelinger. Resultaterne skaldokumenteres, således at de kan anvendes i psykiatrien fremover.Vi vil:•Afsætte pulje til forsøg med ”Den gode psykiatriske afdeling”, hvor der kan arbejdes medrehabilitering, nye metoder til at forebygge tvang, inddragelse af pårørende mm.Mindre tvang med ny bølge af ”gennembrudsprojektet”Regeringen har forsømt at fastholde de gode resultater fra det tidligere ”gennembrudsprojekt”,der betød, at der i en periode blev anvendt mindre tvang i psykiatrien, uden at medicinforbrugetvoksede. Det er helt afgørende at nedbringe anvendelsen af tvang her og nu. Der er brug for enindsats, der omfatter alle landets psykiatriske afdelinger. Det kan ske ved at gennemføre en nybølge af ”gennembrudsprojektet”, der bl.a. involverer samtaler, der kan forebygge tvang, ogfokus på mellemmenneskelige relationer.Vi vil:•Indføre en ny bølge af det tidligere, succesfulde ”gennembrudsprojekt” på alle psykiatriskeafdelinger, så anvendelsen af tvang i psykiatrien bliver bragt ned. Indsatsen skal fokusere påat skabe varige resultater, så effekten fastholdes over tid.Inddrage pårørendeErfaringer viser, at der kan være et behandlingspotentiale i at inddrage de pårørende. Blandtandet bliver risikoen for tilbagefald mindre. Langt flere pårørende til alvorligt syge bør derforhave tilbud om at blive inddraget ved alvorlig sygdom som fx skizofreni. Tilbuddet bør dog skemed respekt for patientens egne ønsker og relation til sine pårørende og ikke være obligatorisk.Begrebet ”pårørende” dækker ikke kun familie, men også andre relevante netværkspersoner.Vi vil:•Inddrage pårørende mere i indsatsen over for alvorligt psykisk syge ved at afsætte flerepersonaletimer til at have kontakt med pårørende og netværk.Nedbryde tabuer med folkeoplysningPsykisk sygdom er stadig tabubelagt, og befolkningens viden om psykiske lidelser er for lav.Uvidenhed kan i sidste instans være skadelig for rummeligheden af psykisk syge i samfundet.En målsætning om at forbedre vilkårene for psykisk syge går derfor hånd i hånd med bedrefolkeoplysning.Vi vil:•Iværksætte en bred folkeoplysningsindsats i form af informationskampagner målrettetborgere og arbejdspladser.Forskning og ny videnDer er behov for ny viden om behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme. Danmark harpå en række områder grundforskning i psykisk sygdom på internationalt niveau, men der erbehov for at styrke den anvendelsesorienterede forskning. Samtidig ved vi for lidt omforebyggelse af psykiske sygdomme, herunder hvordan overdødeligheden blandt psykisk sygekan bringes ned.Vi vil: