Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak til Dansk Folkeparti for forespørgslen. Kræftindsatsen er vigtig, og det er et godt tidspunkt at gørestatus.Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og derfor fylder kræft meget i mange danskeres liv – entensom kræftsyg eller pårørende. Og derfor fylder den danske kræftbehandling også meget i regeringenspolitik.Med en lang række initiativer og investeringer for milliarder af kroner i bedre kræftbehandling, er detlykkedes regeringen og Dansk Folkeparti at vende den danske kræftbehandling, så patienterne i dag kanføle sig i trygge hænder.Det er lykkedes, fordi vi har insisteret på at sætte handling bag ordene. Denne regering vil ikke bare havefine kræftplaner og aftaler med gode hensigter. For at skabe udvikling skal man turde se i øjnene, nårnoget ikke fungerer. Og så skal man turde handle og prioritere området. Det har regeringen gjort.Resultaterne er begyndt at vise sig. Og jeg vil gerne give en stor ros til sundhedspersonalet for deres ind-sats – det er først og fremmest deres fortjeneste, at vi er kommet så langt på området til glæde for de dan-ske kræftpatienter og deres pårørende.Regeringen satte i samarbejde med Dansk Folkeparti Kræftplan II i søen i 2005. Hovedformålet var at fåkræftbehandlingen i Danmark op på højeste internationale niveau.Der er sket meget mere, end jeg har mulighed for at gøre rede for på de 15 minutter, som jeg i dag har tilrådighed. Men jeg synes, at en grundig status er på sin plads. Derfor har jeg taget initiativ til, at der indensommerferien vil blive offentliggjort en statusrapport med en grundig gennemgang af de initiativer, der ertaget på baggrund af anbefalingerne i Kræftplan II.Jeg tør godt skrive under på, at vi nu er meget tæt på målet i forhold til kræftplanen. Og det er derfor, jeghar meldt ud, at det er blevet tid til at sætte en Kræftplan III i søen. Formålet med Kræftplan III skal væreat fastholde fokus på de gode resultater, der er opnået, og samtidig sætte nye mål for den danske kræftind-sats. Men lad mig nu give et kort overblik over den hidtidige indsats. Jeg starter med forebyggelsen.

2Det er veldokumenteret, at rygning er direkte årsag til mange kræfttilfælde. I 2007 blev der indført lov omrøgfrie miljøer, som skal beskytte mod passiv rygning. Og så har Forebyggelseskommissionen netop fær-diggjort sit arbejde, og regeringen vil på det grundlag udarbejde en handlingsplan for forebyggelsesområ-det. Handlingsplanen skal bidrage til at nå regeringens ambitiøse mål, om at middellevetiden på 10 år skalhæves med 3 år – og det handler bl.a. om, at kurven over kræftforekomst skal knækkes.Samtidig tog vi i 2008 i samarbejde med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance hulpå et nyt lovende kapitel i forebyggelsen. For første gang er det blevet muligt at vaccinere i mod en kræft-sygdom, og den mulighed har vi grebet. HPV-vaccination vil bidrage til et markant fald i antallet af til-fælde af livmoderhalskræft.

[Tidlig opsporing – screening]

Hvor kræften alligevel opstår, gælder det om at opdage den i så tidligt et stadie, at mulighederne for be-handling er gode. Derfor prioriterer regeringen, at der indføres screeninger på de områder, hvor det mu-ligt, og hvor undersøgelsesmetoderne er forsvarlige.Som anbefalet i Kræftplan II er der i dag tilbud om screening mod livmoderhalskræft og brystkræft. OgSundhedsstyrelsen er ved at færdiggøre sin indstilling om screening mod tarmkræft.

[Forløb organiseret i pakker]

Når mistanken om kræft er rejst i almen praksis eller ved screening, så skal udrednings- og behandlings-forløbet sættes i gang med det samme. I Kræftplan II anbefales, at udredningen og behandlingen organise-res i pakker. Det er nu sket over hele landet, og jeg vil vove at påstå, at det er en af de største succeser forsundhedsvæsenet nogensinde.Men ikke en succes der har skabt sig selv – det har krævet vilje, engagement og handling. Både politiskog i alle led i sundhedsvæsenet. Og det har der været, fordi vi ved, hvor stor betydning et godt forløb harfor de danske kræftpatienter og deres pårørendes livskvalitet – og vigtigst af alt for patienternes overle-velses-chancer.I første omgang afsatte regeringen puljer til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingenpå 150 mio. kr. Kapaciteten blev udbygget og aktiviteten steg.Men der kom for alvor fremdrift i tingene, da regeringen i oktober 2007 indgik aftale med Danske Regio-ner om indførelse af akut handling og klar besked på kræftområdet. På bare ét år blev hele tankesættet omforløbsorganisering vendt, og der blev udviklet og indført pakkeforløb for alle kræftformer – 34 i alt. Deter imponerende.[Høj faglig kvalitet]Med pakkeforløbene er patienterne sikret behandling af høj international standard. De bedste hoveder påområdet har udarbejdet kriterier for hvilke symptomer, der skal udløse mistanke om kræft hos den prakti-serende læge og kliniske retningslinjer for udredning og behandling af de enkelte kræftformer. Den fagli-ge kvalitet er også løftet gennem udbredelsen af multidisciplinære teamkonferencer, hvor relevante fag-grupper, specialer og afdelinger drøfter patienten.[Veltilrettelagte forløb med klar information]Før skete det ofte, at patienten mødte op til en undersøgelse eller behandling, hvorefter patienten blevsendt hjem i uvished, indtil der dumpede et brev ind af døren, om hvad der så skulle ske. Med pakkefor-løbene har vi gjort op med denne måde at tænke forløb på.

Det er beskrevet i pakkeforløbene, hvornår og om hvad patienterne skal informeres, så de hele tidener velinformeret om deres videre forløb.Det er ved lov fastsat, at alle patienter skal tildeles en kontaktperson, som kan svare på spørgsmål ombehandlingen og forløbet.Der er ved at blive udarbejdet patientinformationspjecer for hvert pakkeforløb, hvor patienterne kanlæse om det forløb, de skal gennemgå.Der er udpeget forløbskoordinatorer og forløbsledere, der bidrager til at sikre en hensigtsmæssig til-rettelæggelse af forløbet, og at patienten ikke tabes undervejs.Og der er beskrevet forløbstid for de enkelte elementer i forløbet, med det formål at sikre patienterneforløb uden unødig ventetid.

[Kapacitet]

En forudsætning for, at pakkeforløbene kan fungere og patienterne undgå unødig ventetid, er, at der erkapacitet til undersøgelse og behandling.I 2006 kom det frem, at kræftpatienter ikke kom i strålebehandling inden for de maksimale ventetider. Etkonkret svigt i håndteringen af sagerne, men også en afledt konsekvens af for lille kapacitet, som var endel af baggrunden for Kræftplan II.Der var allerede på det tidspunkt sat over en milliard kroner af til at indkøbe scannere og strålekanoner.Men nu blev indsatsen yderligere accelereret med en Task Force for strålebehandling i Sundhedsstyrel-sen, som satte gang i en række initiativer:----det blev monitoreret om patienterne kom i strålebehandling inden for de maksimale ventetider,det blev analyseret, hvordan arbejdsgangene kunne forbedres og udstyret på stråle-centrene udnyttesbedre,der blev afsat 108 mio. kr. til meraktivitet på stråleområdet,og der blev indgået aftale med strålecentre i Norge og Tyskland og afsat penge, så patienterne kunneblive behandlet i udlandet, når det var nødvendigt.

Og indsatsen gav resultater! Den målrettede indsats på stråleområdet kombineret med en fortsat massivudbygning af den danske strålebehandlingskapacitet betyder, at langt hovedparten af de danske patienterkan få strålebehandling på deres regionale strålebehandlingscenter eller på et andet center i Danmark. Ogvi har kun begrænset brug for at henvise patienter til udlandet, når der opstår lokale spidsbelastningssitua-tioner.Strålebehandlingen er stadig en udfordring i nogle dele af landet i forhold til de meget ambitiøse mål ipakkeforløbene. Men der er en verden til forskel fra situationen for nogle år siden, og med planlagte ud-bygninger er der udsigt til, at det bliver endnu bedre.Da vi satte gang i pakkeforløbene, var det igen med massive investeringer i kapaciteten. Sygehusene harfået isenkram, som understøtter høj faglig kvalitet. Indtil videre har regionerne anvendt 750 mio. kr. ud afde 850 mio. kr. deres låneramme blev udvidet med i økonomiaftalen for 2008 til indkøb af kræftappara-tur. Det har bidraget til indkøb af 44 scannere og 3 stråleapparater.

4liggjort i sidse uge og viser, at regionerne efterlever de kliniske retningslinjer i pakkeforløbene, og atforløbstiderne overholdes på langt de fleste områder.Allerhelst vil vi følge op med hårde data på patientniveau. Derfor har vi med pakkeforløbene indført etnationalt monitoreringssystem baseret på Landspatientregistret, som gør det muligt at følge tidsforløbet ipakkerne. Desværre er der endnu ikke nok registreringer i systemet til at kunne give et reelt billede afpakkeforløbene, men Sundhedsstyrelsen og regionerne samarbejder om fremadrettet at gøre datakvalite-ten endnu bedre.Det betyder heldigvis ikke, at der slet ikke findes gode, hårde data. I den kliniske database for tarmkræftkan vi se, at der er sket et fald i forløbstiden på 37 pct. Således tog hele forløbet fra første henvisning tiloperation 44 dage før pakkeforløb for tarmkræft. Samme forløb tager i dag 27 dage.Også på lungekræftområdet ses flotte resultater. Her er sket en stigning på 20 pct. i antallet af patienter,som opereres senest 42 dage efter, at udredningsforløbet er blevet påbegyndt.Samlet har vi altså et solidt grundlag for at sige, at pakkeforløbene er en succes. Men jeg skal også væreden første til at erkende, at der stadig er hjørner, som skal helt på plads, og det stadig vil være muligt atfinde patienter, som oplever længere forløbstider end pakkerne foreskriver. Men i hele sundhedsvæsenetarbejder man benhårdt på at komme helt i mål.

[Forskning]

Et andet emne, som jeg er blevet spurgt til, er forskning, som er en forudsætning for, at vi hele tiden kanlevere behandling af høj international standard. Og vi kan være stolte af den danske sundhedsforskning,som ligger i top internationalt målt på antal citationer og publikationer pr. indbygger.For at styrke kræftforskningen blev der i forlængelse af Kræftplan II afsat 113,5 mio. kr. til klinisk kræft-forskning. Midlerne har bidraget til en national biobank, som er unik i international sammenhæng. Og såhar midlerne styrket etableringen og udviklingen af kræftspecifikke og tværfaglige kræftgrupper. Grup-perne bidrager til, at de kliniske retningslinjer for udredning og behandling af kræft er opdateret, og at derudvikles og vedligeholdes kliniske databaser for de enkelte kræftformer, hvor behandlingskvaliteten kandokumenteres og følges.

[Personalesituationen]

Jeg er også blevet bedt om at redegøre for personalesituationen. Og her er det ingen hemmelighed, at vihar brug for flere hvide kitler, for også i fremtiden at kunne levere kræftbehandling på højt internationaltniveau. Regeringen har allerede taget en række initiativer, for at sikre dette.---Der er gennemført en reform af den lægelige videreuddannelse, som vil give 1.600 flere speciallægerfra 2016 og frem.Antallet af pladser på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 270 pladser fra 2007 og radiografuddan-nelsen med 50 ekstra pladser.Og i sidste uge blev kampagnen ”Hvid zone” skudt i gang. Det er en tre-årig rekrutterings-kampagne,som skal bidrage til, at flere vælger en uddannelse som sygeplejerske, radiograf og bioanalytiker, somalt sammen er vigtige faggrupper i kræftbehandlingen.At øge personalemængden løser ikke alene personaleudfordringerne på sundhedsområdet. Der ernedsat en Task Force, som udarbejder en strategi for fleksibel opgavevaretagelse og hensigtsmæssigarbejdstilrettelæggelse.

[Indledning]

[Forebyggelse ]

[Tidlig opsporing – screening]

[Forløb organiseret i pakker]

[Kapacitet]

[Resultater]

[Forskning]

[Personalesituationen]

[Afrunding]