Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 496
Offentligt
Notat fra Lægeforeningen vedr. spe-ciallægemangelen
1. Uddannelse af speciallæger
Den nuværende uddannelse af speciallæger er opbygget som følger:6 års medicinstudie1 års Klinisk Basisuddannelse1 års Introduktionsuddannelse (indenfor et givent speciale)4-eller 5 –års hoveduddannelse (endelig specialisering)
Der må maksimalt gå fire år, fra den kliniske basisuddannelse påbegyndes til start på ho-veduddannelsesforløbet.Det tager altså ca. 12-13 år at uddanne en speciallæge, såfremt der ikke er ventetid mel-lem de forskellige uddannelsesstillinger. Idag tager det gennemsnitligt 14-16 år. På grundaf det lange tidsperspektiv bør løsningen derfor ikke udelukkende findes i et øget optag påmedicinstudiet, men i en bedre udnyttelse af den eksisterende uddannelseskapacitet.Speciallægeuddannelsen er illustreret skematisk i bilag 1.2. Meritvurdering og dispensationer (turboforløb)Det der på kort sigt meget hurtigt ville kunne skabe flere speciallæger er, at der fra Sund-hedsstyrelsens side ses mere lempeligt på meriterende ansættelser. Mange læger har idag været ansat i stillinger som formelt set ikke tæller i speciallægeuddannelsen, de så-kaldte uklassificerede stillinger. Mange har inden ansættelse i et speciallægeuddannelses-forløb opnået kompetencer som kan bruges i uddannelsen. Frem for bare at skulle læredet hele igen, kunne kompetencerne meritoverføres og uddannelsesforløbene afkortes.Det vil betyde, at der inden for de næste 2-3 år vil være muligt at færdiguddanne langtflere speciallæger end i dag.Derudover har regeringen, i aftaler med Lægeforeningen og Danske Regioner, forpligtetsig til at nedbringe antallet af uklassificerede stillinger. Der er i dag ca. 600 stillinger somikke anvendes i den lægelige videreuddannelse. Kapaciteten kunne udvides væsentligt oghvis alle ikke-tællende stillinger kunne fjernes, bliver der ikke spildt så mange år i special-lægeuddannelsen og hastigheden for gennemførelse af uddannelsen vil øges væsentligt.2.1. ”Raketforløb” – accelererede uddannelsesforløb
2/3
Accelererede uddannelsesforløb eller ”raket”-forløb kan være et attraktivt rekrutterings-middel for sygehuse i udkantsområder eller et speciale med stor speciallægemangel. Vihar haft kontakt med f.eks. kræftafdelinger og sygehuse i bl.a. Sønder- og Vestjyllandsom har vist interesse for projektet.Ved etablering af raketforløb begrænses hoveduddannelsesforløbet tidsmæssigt ved atøge den ugentlige arbejdstid. Fx kan et hoveduddannelsesforløb på fem år (normeret)tidsmæssigt forkortes med et år ved at øge den ugentlige arbejdstid med 25 pct.Der stilles samme krav, som gælder de normale forløb, så målbeskrivelserne, uddannel-sesprogrammet og kvaliteteten af uddannelsen forbliver derfor den samme. Derimod kræ-ver ordningen, at der indgås individuelle uddannelsesplaner, som skal sikre, at den frivil-ligt udvidede arbejdstid benyttes til at deltage i flere behandlingsforløb/operationer ogdermed hurtigere opnår kompetencer, som står mål med målbeskrivelserne og uddannel-sesprogrammet.I øjeblikket arbejder Ynger Læger på at skabe pilotprojekter som i første omgang skal af-dække fordele og ulemper ved sådanne forløb. Det er vores forhåbning, at en marginal delaf de midler afsat i trepartsaftalen til kompetenceudvikling kan anvendes til dette projekt.4-årsreglen m.m.I foråret 2007 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen afspeciallæger. Aftalen indeholdt bl.a. indførelsen af 4-årsreglen og en række andre tiltag.(Aftalen er vedlagt som bilag. Det er pkt. 5 og 6 der er relevante i denne sammenhæng)Det centrale for Lægeforeningen i denne aftale er, at der i stigende grad bliver sat fokuspå at uddannelseskapaciteten hele tiden er tilstrækkelig til at løfte opgaven om at uddan-ne fremtidens speciallæger. Det er derfor helt essentielt, at alle uddannelsesstillinger op-slås. Det er ikke tilfældet i dag. Det gælder specielt antallet af introduktionsstillinger. Iføl-ge de seneste oplysninger er der iflg regionerne opslået i alt 1463 introduktionsstillinger.Det er i den lave ende, men det værste ved det er at uddannelseskapaciteten ikke udnyt-tes 100 % i dag. Der kunne opslås flere stillinger – helt op til ca. 2000Der er i dag ca. 600 stillinger som ikke tæller i den lægelige videreuddannelse – de så-kaldte uklassificerede stillinger. De uklassificerede stillinger bruges når der ikke er norme-ret flere f.eks. introduktionsstillinger. Lægerne laver det samme, men det tæller bare ikkei speciallægeuddannelsen. Det betyder samtidig, at mobiliteten blandt læger reduceres ogat uddannelsestiden for en speciallæge forlænges. Det er en del af aftalen, at antallet afdisse nedbringes, men det er der ikke noget der tyder på er sket endnu. De 600 ikke-tællende stillinger vil nemt kunne konverteres til uddannelsesstillinger og dermed øge ud-dannelseskapaciteten og sikre at alle læger hele tiden uddannes.3. Konsekvens for antallet af speciallæger som følge af et øget optag af stude-rende på medicin på nuværende tidspunkt.Et øget optag på medicinstudiet på 200 svarende til et samlet optag på 1400 vil ud fra enrække forudsætninger betyde at der 6 år senere forventes at være i alt 912 færdiguddan-nede læger, der ønsker at gøre lægelig karriere i Danmark. Da det er speciallæger, der ermangel på, betyder det, at uddannelseskapaciteten i videreuddannelsen skal øges betrag-teligt, hvis de alle skal kunne blive uddannet til speciallæge i Danmark, for hoveduddan-nelsen alene skal der dimensioneres med min. 138 yderligere forløb. Det betyder underalle omstændigheder, at uddannelseskapaciteten skal øges og antallet af ikke tællende
3/3
stillinger skal nedbringes, hvilket regeringen under såvel den nuværende som den tidligereSundhedsminister har forpligtet sig til. Vi er dog vidende om, at der trods formulering ibetænkningen herom ikke er noget overblik over omfanget af stillingerne.
