SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 481: Henvendelse af 25/5-09 fra PS Landsforening, Pårørende til Spiseforstyrrede om foretræde for Sundhedsudvalget vedr. rollemodel i forhold til løsning af manglen på psykiatere

Vedr.: anmodning om foretrædeKære medlemmer af sundhedsudvalgetSom I ved, følger vi indsatsen for psykiatrien meget tæt, og naturligvis med en særlig interesse i indsatsenfor personer med spiseforstyrrelser.Vi har nogle nye erfaringer og vinkler, som vi gerne vil fremlægge for Jer. Derfor anmoder vi om etforetræde.Selvom området er blevet opprioriteret de seneste år, så står vi desværre med store problemer i indsatsen.Vi er rigtig glade for, at I har bevilget penge til den nationale uddannelse KOK, Koordinering – Opkvalificering– Kvalitetssikring, som er en basis uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser. Vi har den 1.juni 2009 ansøgnings frist til optagelse på Hold 3, og vi har til alle hold haft en overvældende stor interesse.Der er virkelig behov for den opkvalificering. Her vil vi kort opdatere Jer om det projekt.Indenfor psykiatrien har vi et generelt problem med manglen på psykiatere. Her har vi med interesse setforslaget fra Danske Regioner, og vi har adskillige gange hørt Minister for Sundhed og Forebyggelse sige, atder er brug for, at andre personalegrupper går ind og overtager nogle opgaver.Her vil vi gerne præsentere Jer for en god rollemodel i forhold til denne opgave glidning, og et tydeligt bevispå, at det KAN lade sig gøre. Center for Spiseforstyrrelser i Århus (CfS), der har ansvaret for behandlingenpå deres satellit afdeling i Herning, har også problemer med at skaffe psykiatere og i særdeleshed tilHerning. Her har man fundet en alternativ løsning, der virker rigtig fornuftig. Vi har kontakt til rigtig mangepatienter og pårørende i dette område, og vi oplever ikke, at der sket forringelse i deres behandlingskoncept.Psykologerne har taget større ansvarsområde. Ny teknologi er taget i brug. En funktionel samarbejds- ogsparringsmodel virker.OG kan det lade sig gøre inden for det felt i psykiatrien, som arbejder med den mest komplekse psykiatriskelidelse, så bør det kunne fungere inden for andre områder også. Det vil vi gerne fortælle lidt mere om, og vivil til foretrædet tage én af de faglige ledere fra CfS med, til at fremlægge den del.Vi oplever, at ventetiden på behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland ervoldsom stigende, og vi oplever, at Region Nord og Region Sjælland stadig ikke har specialiseredebehandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser. Vi har forsøgt at få parterne til at gøre noget for at ændrepå den meget negative udvikling, men de skyder ansvaret fra sig. En behandlingsgaranti alene vil ikke løseproblemet, for der er simpelthen ikke så mange private, der kan gå ind og yde en indsats her. Vi forståsimpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre i dagens Danmark, at alvorlig syge unge kvinder på 19 år,med en BMI på 14-15, får at vide, at der er en ventetid på 1 ½ år, før de kan komme i behandling.Det er den psykisk sygdom, som har den højeste dødelighed. Nogle bliver midlertidig indlagt på alm.psykiatriske afdelinger, og her ser vi så alvorlige fejlbehandlinger, at det ret ofte ender med at unge småtynde kvinder bliver tvangsfikseret. Eller at man på medicinske afdelinger eller psykiatriske afdelinger sletikke opdager, hvor syge patienterne faktisk er, og de dermed bliver fejlbehandlet. Vi oplever familier medsyge børn og unge (under 19 år) som er i et utilstrækkeligt ambulant behandlingsforløb, hvor de burde væreindlagte, men der er ikke plads. Det betyder, at familien står med et alt for stort ansvar – behandlerne veddet og erkender det, men de kan ikke gøre noget uden pladser. Så vi er inde over i sager, hvor familien står

med unge selvmordstruede, og alligevel bliver de sendt hjem med deres barn, når de møder op påpsykiatrisk skadestue.Vi oplever, at børn og unge i Region Hovedstaden bliver afvist til behandling i det psykiatriske system, fordiPPR ikke har lavet en intelligenstest af barnet. Familien får så at vide, at barnet ikke kan komme ibehandling før den del er udført hos kommunen, og her er der ofte mere end 6 måneders ventetid. Kan detvære rigtigt, at regionen kan vedtage en sådan procedure og dermed sætte den undersøgelses- ogbehandlingsgaranti ud af kraft, som Folketinget har vedtaget?Sidst men ikke mindst, så fungerer det stadig endnu dårligere med den socialpsykiatriske indsats, som er enmeget vigtig del af den samlede behandling af personer med spiseforstyrrelser. Den del som kommunernehar ansvaret for, fungerer ekstremt dårlig. Behandlingssystemet og det sociale system er ikke enige om,hvem der har ansvaret for hvad, derfor ender det alt for ofte med, at ingen gør noget.Det er rigtig ærgerligt, for det er så afgørende, at den sociale indsats fungerer. En indsats her vil fådobbeltværdi, fordi vi vil mærke synergieffekten, når systemerne arbejder sammen og patienten og familienfår den optimale samlede indsats.En indsats her, vil også betyde, at presset på sundhedssystemet vil blive langt mindre.