Sundhedsudvalget 2008-09
SUU Alm.del Bilag 465
Offentligt
SundhedsudvalgetFolketingetChristiansborg1240 København K
ig $iGigttfagforeningenfor alle med ondt i led, ryg og muskler
12. maj 2009
Gigtforeningen
Regionale v a r i a t i o n e r i a n t a l l e t af r e u m a t o l o g i s k e s p e c i a l l æ g e rTil medlemmerne af folketingets SundhedsudvalgTil orientering for udvalgets medlemmer fremsendes hermed analyse af denreumatologiske speciallægekapacitet. Analysen, der omfatter både sygehuse-ne og praksissektoren viser, at der er store forskelle i regionernes behand-lingskapacitet på det reumatologiske område. Analysen viser desuden, at for-skellen i behandlingskapacitet kun i begrænset omfang skyldes vakante læge-stillinger.
Gentoftegade 1182820 Gentoftetlf. 39 77 80 00fax 39 65 11 96[email protected]www.gigtforeningen.dk
Med venlig hilsen
Lene witteDirektørTlf. 39 77 80 36[email protected]www.gigtforeningen.dkGigtforeningen er enprivat og uafhængigorganisation, som støttergigtforskning og arbejder
Bilag
for bedre behandlingog større livskvalitet forde 700.000 menneskeri Danmark, der levermed en led-, ryg- ellermuskelsygdom.
Under protektion afHendes MajestætDronning Margrethe
Geografiske forskelle i den reumatologiske speciallægekapacitet
Gigtforeningen, april 2009aajIndledning og problemstillingI Danmark - som i andre lande - udgør lighed i adgangen til sundhedsydelser en væsentlig overordnetmålsætning i sundhedsvæsenet. Lighed i adgangen til sundhedsydelser kan defineres som:•Samme adgang til behandling for patienter med samme behandlingsbehov.
Ulighed i adgangen kan f.eks. opstå, hvis der er forskel i behandlingskapaciteten forskellige steder i landet(=geografisk ulighed). Geografisk ulighed er i modstrid med målsætningen om lige adgang til behandling påto måder:For det første kan geografisk ulighed i behandlingskapaciteten medføre, at befolkningen i forskellige dele aflandet har forskellige ventetider til behandling. Nogle patienter skal altså leve længere med smerte ogdårlig funktion end andre. Og for nogle patienter betyder den længere ventetid en irreversibel forværringaf sygdommen. Samtidig kan ventetider påvirke praktiserende lægers henvisningsmønster, således atlægen, hvis der er lang ventetid på behandling, bliver mere tilbageholdende med at viderehenvise patientermed tegn på en mulig sygdom.For det andet kan geografisk ulighed medføre betydelige forskelle i patienternes afstand tilbehandlingsstedet. Befolkningen i regioner med mange behandlere vil have kortere afstand til behandlingend befolkningen i regioner med få behandlere1. Meget stor afstand til behandling (målt i rejsetid ellerkm.) kan bevirke, at nogle patienter opgiver - eller udskyder - at komme til undersøgelse, kontrol ogbehandling. Ligesom afstand i visse tilfælde kan påvirke den praktiserende læges henvisningsmønster2.Både hvad angår forskel i ventetid og forskel med hensyn til afstand gælder, at konsekvenserne vil væreforskellige for forskellige grupper af patienter. Man må således antage, at nogle patienter lettere end andrevil kunne håndtere en lang - og måske anstrengende - transport. Og hvad angår ventelister kan disseudlignes, ved at patienterne benytter det frie sygehusvalg og/eller det frie valg af praktiserendespeciallæge. Men at vælge en behandler uden for lokalområdet, er ikke ligetil for alle patienter. Bl.a. fordivalg af behandler uden for regionen ofte vil medføre længere transport.Specifikt for patienter med gigtsygdomme betyder lange ventetider, at patienterne må leve længere medsmerter, dårlig funktionsevne samt uvished om hvad de fejler, og for nogle betyder ventetiden atsygdommen forværres permanent, fordi behandlingen iværksættes for sent. Patienter med gigt erkarakteriseret ved smerter, træthed og nedsat funktionsevne, samtidig med at sygdomme hyppigst opstår ide ældre aldersklasser. Derfor vil gigtpatienter høre til den gruppe af patienter, som er mest følsomme over12
Dog afhængigt af hvordan speciallægerne geografisk er spredt i regionen.En nærmere analyse af afstands betydning for befokningens sygehusforbrug findes i: A Ankjær-Jensen.
Sygehusstruktur og ligheden i adgangen til sundhedsydelser. I Sygehusstruktur i Danmark. DSI rapport 2005.02
for afstand til behandling, ligesom det kan forventes, at gruppen er tilbageholdende med at benytte det friebehandlervalg.Sammenfattende kan geografisk ulighed i adgangen til behandling betyde, at patienter i nogle dele aflandet, må døje med smerter, dårlig funktionsevne og uvished i længere tid, end patienter i andre dele aflandet. Samtidig kan den geografisk betingede ulighed betyde, at patienter i nogle dele af landet er meresyge når de behandles, end patienter i andre dele. Og for patienter med en irreversibelt progredierendesygdomme som f.eks. leddegigt, en varig forværring af deres helbredstilstand og funktionsevne.FormålFormålet med dette notat er at analysere, om der er geografisk ulighed i adgangen til reumatologiskbehandling i Danmark. Notatet vil opgøre antallet af reumatologiske speciallæger i hver af de 5 regioner iforhold til antal indbyggere over 15 år. Opgørelsen omfatter både reumatologer ansat i sygehusvæsenet ogprivatpraktiserende reumatologer.Det er valgt at relaterer speciallægekapaciteten til den voksne befolkning, fordi behandlingen af de ca. 1000børn der har gigt, indtil videre, er samlet på afdelinger med lands-landsdelsfunktion.Grundlaget for analysen er de seneste tal fra Stillings- og vakancetællingen, offentliggjort påSundhedsstyrelsens hjemmeside, samt oplysninger modtaget fra Sundhedsstyrelsen vedrørende antalpraktiserende reumatologer.Kapacitet på sygehuseAntal speciallæger ansat i sygehusvæsenetTabel 1 viser antal reumatologiske speciallæger ansat ved reumatologiske afdelinger i hver af de 5 regionersat i forhold til antallet af indbyggere der er over 15 år i den pågældende region. En del af lægerne er ansati deltidsstillinger, men da ansættelsesbrøken for disse ikke kendes, er det forudsat, at en deltidsstillingsvarer til Vi fuldtidsstilling.Tabel 1 viser, at der for hele landet gennemsnitligt var ansat 2,6 reumatologisk speciallæge per 100.000indbyggere. Flest speciallæger var ansat i Region Hovedstaden, hvor der var ansat 4,4 speciallæge per100.000 indbyggere, mens der var færrest i Region Midtjylland, hvor der var ansat 1,5 reumatologiskspeciallæge per 100.000 indbyggere. Der er altså 3 gange så mange speciallæger per indbygger ihovedstaden sammenlignet med midtjylland.
Tabel 1. Antal reumatologiske speciallæger læger ansat ved offentlige sygehuse, i hver af de 5 regioner.Antal lægerDeltidsstillinger220037Læger per100.000indb. 15+ år5910141814,5115,54,42,12,11,91,52,6
SygehusregionRegionHovedstadenRegionNordjyllandRegion SjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandHele landet
Fuldtidsstillinger589141813112
lait*
Kilde: Stillings- og vakancetællingen. Sundhedsstyrelsen.*deltidsstilling medregnet som Vi heltidsstillingUbesatte speciallægestillinger i sygehusvæsenetFor at undersøge om forskellene i antal reumatologiske speciallæger skyldes ubesatte stillinger, visernedenstående tabel 2 antal normerede reumatologiske speciallægestillinger og antal vankantereumatologiske speciallægestillinger i hver af de 5 regioner. Det ses, at ca. 15 pet. af de normeredespeciallægestillinger inden for reumatologi er ubesatte. Det ses desuden, at andelen af ubesatte stillingerstiger, jo længer væk man kommer fra hovedstadsområdet. Flest ubesatte stillinger findes således i RegionMidtjylland og i Region Nordjylland, hvor mere end hver 4. stilling er ubesat, mens det er under hver tiendestilling i Region Hovedstaden, der er ubesat. Ubesatte stillinger er således en del af forklaringen påforskellen i speciallægekapaciteten i de 5 regioner.Tabel 2 Antal normerede og antal ubesatte speciallægestillinger inden for specialet reumatologi i hver af de5 regioner. Februar 2008SygehusregionUbesattestillinger i %afnormerede73564259,016,720,825,026,715,7
Antal normeredestillinger7818242415159
Antal ubesattestillinger
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet
Kilde: Stillings- og vakancetællingen, Sundhedsstyrelsen.Note: Datakvaliteten kan være svingende. Der tages derfor forbehold for eventuelle fejl i de indberettedetal.Landstallene kan være usikre og sammenligning på tværs af sygehuse er ikke altid mulig.
For at undersøge om der er forsat ville være forskel i kapaciteten, såfremt alle normeredes stillinger varbesat, viser tabel 3 antal normerede speciallægestillinger indenfor reumatologi pr. 100.000 voksne
indbygger. Det fremgår, at selv når man ser på det normerede antal stillinger - dvs. det planlagte antalspeciallæger - er der en forskel imellem de 5 regioner. Højest normering findes i Region Hovedstaden, hvorder er normeret knap 6 stillinger, mens der i Region Sjælland, Midtjylland og Region Syddanmark kun varnormeret halvt så mange speciallæger per 100.000 voksne indbygger.Tabel 3. Antal normerede speciallægestillinger i forhold til antal indbyggere over 15 år i hver af de 5regioner. Februar 2008Antalnormeredestillinger7815182424159Antal stillingerpr. 100.000indb.+ 15 år5,83,22,72,52,43,6
SygehusregionRegion HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandHele landet
Kilde: Stillings- og vakancetællingen. SundhedsstyrelsenDet må således konkluderes, at vakante stillinger ikke kan forklare hele forskellen i den reumatologiskespeciallægekapacitet i sygehusvæsenet i de 5 regioner. Men forskellen imellem regionerne formindskesdog, når der tages høje for vakante stillinger.Praktiserende speciallægerTabel 4 viser antallet af praktiserende speciallæger i reumatologi i hver af de 5 regioner fordelt på heltids-og deltidspraksis. Da det ikke er oplyst, hvor mange timer hver enkelt deltidspraksis har åbent, er det iberegningerne forudsat, at en deltidspraksis svarer til Vi heltidspraksis. I tabellen er antallet af speciallægersat i forhold til befolkningen i hver af de 5 regioner.
Tabel 4. Antal speciallægepraksis inden for reumatologi i alt og per 100.000 indbyggere. 4. kvartal 2008.Antal praksisRegionRegion hovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetHeltid27764145Deltid17120020lait*35,57,574155Praksis pr.100.000indb.+ 15 år2,61,10,70,40,21,2
Kilde: Sundhedsstyrelsen.* Forudsat at én deltidspraksis svarer til V heltidspraksisz
Tabel 4 viser, at der er flest praktiserende reumatologer målt i forhold til befolkningstallet i RegionHovedstaden, mens antallet af praktiserende speciallæger gradvist bliver lavere, jo længere man bevægersig væk fra hovedstadsområdet. Det laveste antal speciallæger findes således i Region Nordjylland, hvor derkun er 1 praktiserende reumatolog, svarende til 0,2 per 100.000 indbyggere. Den geografiske fordeling afspeciallægekapaciteten i praksisregi, svarer således nogenlunde til den geografiske fordeling afspeciallægekapaciteten i sygehusregi.Samlet kapacitet i sygehusvæsen og praksissektorFigur 5. Antal speciallæger ansat i sygehussektoren og i praksissektoren set under ét. Per 100.000 indbyggeri hver af de 5 regioner.
j£ 7Xf
feo6Our<
• Praksis."5329)
a Sygehuse
M 2
11RegionHovedstadenRegionSjællandRegionRegionSyddanmark MidtjyllandRegionNordjylland
Figur 5 viser, at der betydelige geografiske forskelle i behandlingskapaciteten når man ser sygehussektorenog praksissektoren under é t . Mens der i alt er 7 speciallæger pr. 100.000 voksne indbyggere i RegionHovedstaden, er det samlede antal speciallæger i region Midtjylland under 2 pr. 100.000 voksne indbygger.KonklusionDer er store regionale forskelle i den reumatologiske behandlingskapacitet i Danmark. Både hvadangår sygehus og hvad angår speciallægepraksis er kapaciteten højest i hovedstadsområdet, mensden falder jo længere mod vest i landet, man befinder sig.Selv om der er flere vakante stillinger i Vest-danmark end i Øst-danmark, kan forskellen ibehandlingskapacitet inden for sygehusvæsenet ikke forklares ved ledige stillinger. Også når manser på antallet af normerede stillinger, er der store forskelle imellem de forskellige regioner.Sygehussektoren og praksissektoren supplerer ikke hinanden, forstået på den måde at en lavkapacitet i sygehusvæsenet kompenseres af en høj kapacitet i speciallægepraksis - snareretværtimod. En høj kapacitet i sygehusregi synes at eksistere sammen med en høj kapacitet ispeciallægepraksis - og omvendt.
