SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 439: Årsrapport 2008 fra Task Force vedr. strålebehandling, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

2Kapitel 1. Sammenfatning............................................................................................... 3Kapitel 2. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer ........................................... 4Kapitel 3. Metode............................................................................................................ 5Kapitel 4. Aktivitet til og med 2007.................................................................................. 7Kapitel 5. Vurdering af behovet for strålebehandling 2008 til 2012 .............................. 11Kapitel 6. Teknologisk udvikling.................................................................................... 15Kapitel 7. Screening og opsporing................................................................................ 17Kapitel 8. Henvisningsmønstre og bufferkapacitet ....................................................... 20Kapitel 9. Udvikling efter 2012 ...................................................................................... 25Kapitel 10. Regional fremskrivning af behovet for strålebehandling............................. 26Kapitel 11. Referencer .................................................................................................. 27

Kapitel 1. SammenfatningArbejdsgruppen for estimering af behovet for strålebehandling i Danmark er nedsat un-der Sundhedsstyrelsens Task Force vedr. Strålebehandling i 2007. Arbejdsgruppen harudarbejdet en vurdering af behovet for strålebehandling frem til 2012. Vurderingen kanunderstøtte den videre regionale planlægning og tilrettelæggelse af strålebehandlingen iDanmark.Arbejdsgruppens sammenfattende vurderingPå baggrund af behovet for strålebehandling i 2003 vurderede Acceleratorudvalget un-der Dansk Selskab for Klinisk Onkologi i 2004, at der ville være behov for ca. 214.000strålebehandlinger i Danmark i 2007. Det har vist sig, at behovet i 2007 reelt har væretomkring 215.000 strålebehandlinger. Det svarer til en årlig vækst fra 2003 til 2007 påca. 7 pct.Nærværende rapport har valgt at benytte sig af samme metode, som i den foregåendevurdering. Arbejdsgruppen har derved udarbejdet en vurdering af behovet for strålebe-handling i årene 2008 til 2012 gennem brug af data fra de centrale registre og ekspert-vurderinger inden for de enkelte kræftformer. På den baggrund er det arbejdsgruppensvurdering, at der i 2012 er behov for ca. 280.000 strålebehandlinger til danske patienter.Det svarer til en årlig vækst på 5,6 pct. fra 2007 til 2012. Det vurderes således, at deseneste års vækst i behovet for strålebehandlinger vil fortsætte i årene frem til 2012.Den største usikkerhed omkring behovet i 2012 knytter sig til udviklingen inden forbrystkræft og prostatakræft, hvilket især skyldes, at der her er sket en udvikling indenfor opsporing og screening. Disse to kræftdiagnoser udgør sammenlagt desuden de stør-ste modtagere af strålebehandling, hvorfor udviklingen her bør følges nøje i forbindelsemed den fortsatte vurdering af behovet. En anden usikkerhed knytter sig til vurderingenaf udviklingen i den generelle incidens, der i forbindelse med den planlagte opdateringaf Cancerregisteret, kan overvejes justeret.Målsætningen om kræftbehandling uden unødig ventetid stiller alt andet lige større kravtil adgangen til bufferkapacitet end forudsat i den hidtidige planlægning af den danskestrålebehandlingskapacitet. Der vil således altid skulle regnes med en vis bufferkapaci-tet, hvis størrelse påvirkes af den nærmere tilrettelæggelse af strålebehandlingen, herun-der planlægning, regionalt og tværregionalt samarbejde, fysisk og virtuel kapacitet samthenvisningspraksis mellem henvisende afdeling og strålecenter og også strålecentreneimellem i lokale spidsbelastningsperioder.

Kapitel 2. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmerKommissoriumNedsættelse af arbejdsgruppePå mødet i Task Force vedr. Strålebehandling den 29. maj 2007 blev det aftalt at ned-sætte en arbejdsgruppe for estimering af behovet på strålebehandlingsområdet i Dan-mark. Arbejdsgruppen består af én repræsentant for hver af de fem regioner samt énrepræsentant for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi. Arbejdsgruppen sekretariatsbe-tjenes af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kræftenhed.Kommissorium for arbejdsgruppeArbejdsgruppen skal estimere behovet for strålebehandlingskapacitet, i form af antalbehandlinger på landsplan, i de kommende 5 år med indregning og udspecificering affølgende faktorer:Den forventede udvikling i hyppigheden af de enkelte kræftformerBetydningen af indførelsen af screeningsprogrammerForventede udvidede indikationsområderÆndringer af behandlingsstrategi affødt af den teknologiske udviklingBufferkapacitet til fastholdelse af korte ventetider på tværs af udsving i antallet afhenvisteArbejdsgruppen skal endvidere foreslå fælles principper for regionernes beregning ogfremskrivning af behovet på strålebehandlingsområdet i den enkelte region. Skøn overudviklingen udover 5 år kan også medtages.Arbejdsmetode og tidshorisontInformation om de enkelte elementer indhentes hos de kliniske selskaber, i de centraleregistre samt i strålecentrenes egne registreringer. Disse informationer forventes indhen-tet indtil udgangen af 2007, hvorefter beregning og udfærdigelse af rapport kan findested med henblik på forelæggelse for Task Force vedr. Strålebehandling ved udgangenaf første kvartal 2008.MedlemmerRegion Sjælland: Flemming Bach, lægelig chef, overlæge, Onkologisk Afdeling Næst-ved SygehusRegion Midtjylland: Cai Grau, professor, overlæge, Onkologisk Afdeling, Århus Uni-versitetshospitalRegion Syddanmark: Niels Holm, ledende overlæge, Onkologisk Afdeling, OdenseUniversitetshospitalRegion Hovedstaden: Ann Christine Lyngberg, sundhedsfaglig konsulent, Region Ho-vedstaden. Erstattet af klinikchef Svend Aage Engelholm, Radioterapiklinikken, Rigs-hospitaletRegion Nordjylland: Peter Vejby, overlæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg SygehusDSKO: Jens Peter Bangsgaard, cheffysiker, Vejle Sygehus

Kapitel 3. MetodeVurderinger af det fremtidige behov for behandling er altid omfattet af en vis usikker-hed. Befolkningens livsstil, forebyggelse og screening, den teknologiske udvikling ogforskning er vigtige faktorer, der influerer på behovet, og som samtidig er under kon-stant forandring.Ved at kombinere en simpel fremskrivning af forekomsten med eksperters vurdering afudviklingen inden for de kommende år, inkluderes både den naturligt betingede (epide-miologiske) og den teknologisk- og forskningsbetingede vækst.Tidligere analyser baseret på en fremskrivning af forekomsten kombineret med eksper-ters vurdering af den faglige udvikling på hvert enkelt kræftområde, har da også vist sinstyrke.I 2004 udarbejdede Acceleratorudvalget under Dansk Selskab for Onkologi en rapport(Acceleratorrapport II), hvori der indgik en vurdering af behovet for strålebehandling i2007. Udvalget brugte denne metode til vurderingen og anslog på den baggrund, at der i2007 ville være behov for 214.091 behandlinger. Som det fremgår af kapitel 4, lå denreelle aktivitet i 2007 på knap 215.000 behandlinger. Det vil sige, at man med dennemetode havde en afvigelse fra resultatet i 2007 på mindre end 1 pct.Den valgte metode tager udgangspunkt i den observerede aktivitet i et givent år (2007)og fremskriver behovet gennem særskilt at gennemgå de forskellige kilder til ændringeri behovet for hver enkelt kræftform. Disse kilder til ændringer i behovet er:Forekomsten af den pågældende kræftsygdomMulighederne for opsporing og diagnostikIndikationerneFraktioneringsregimerDisse kilder er under konstant udvikling og kan betyde både positive og negative æn-dringer i behovet for strålebehandling. Nedenfor gennemgås de fire kilder kort.ForekomstDen stigende andel af ældre i den danske befolkning er en væsentlig kilde til den for-ventede fortsatte stigning i antallet af kræfttilfælde. De forskellige kræftsygdomme harforskellig aldersprofil, men rammer oftest ældre.Opsporing og diagnostikMulighederne for opspring og diagnostik er delvis afhængig af, at der både tages højdefor, at udvikling her kan betyde, at der ”findes” flere kræfttilfælde samtidig med, at be-hovet for strålebehandling også påvirkes af, om man kan finde kræftsvulsterne på ettidligere tidspunkt (og dermed et andet stadie) end hidtil. Her er det især fremkomstenaf nye undersøgelsesmetoder og udbredelsen heraf samt indførelsen af screeningspro-grammer, der spiller ind.IndikationerÆndringer i indikationerne for strålebehandling (hvornår en patient kan have gavn afstrålebehandling) er især influeret af forskning i strålebehandling og udvikling af nyestrålebehandlingsmetoder og udbredelsen heraf.

FraktioneringsregimeÆndringer i fraktioneringsregimerne (antallet af fraktioner, som en patient skal have), erbetinget af forskning i og udbredelsen af nye regimer.Indsamling af dataOpgørelsen af antallet af fraktioner i udgangsåret (2007) fordelt på kræftformer er base-ret dels på Landspatientregisteret for den danske aktivitet, og dels på opgørelser af denudenlandske aktivitet registeret i DUSAS (Sundhedsstyrelsens register over patienterbehandlet på udenlandske sygehuse).Udviklingen i forekomsten af kræftsygdommene er sat til 1,9 pct. årligt, hvilket er dengennemsnitlige vækst i antallet af kræfttilfælde i perioden 1993 til 2003. Hertil kommer,at der er gjort særskilte betragtninger om forekomsten af lunge-, bryst-, prostata- oghoved/halskræft.Hvad angår udviklingen inden for opsporing, diagnostik, indikationer og fraktionerings-regimer, så har arbejdsgruppen bedt de danske multidisciplinære cancergrupper(DMCG’erne) om at vurdere betydningen af de forskellige faktorers indflydelse på be-hovet for strålebehandling inden for deres behandlingsområde. De adspurgte DMCG’erer Dansk Hoved-Hals Kræft Gruppe, Dansk Lunge Cancer Gruppe, Dansk KolorektalCancer Gruppe og Øvre Gastrointestinal Cancer, Uro-onkologisk Forum, Dansk Neuro-onkologisk Gruppe, Dansk Sarkom Gruppe, Dansk Melanom Gruppe, Dansk PædiatriskHæmatologisk og Onkologisk Studiegruppe.Andre metodiske overvejelser omkring vurderingen af behovetHvad angårudviklingen på længere sigtdvs. mere end 5 år ud i tiden, så vil usikkerhe-den om såvel forekomst som ekspertvurderingen af den faglige udvikling stige, og etforsøg på nøjagtig vurdering af det samlede behov vil rumme en stor usikkerhed. Visseudviklingstendenser kan dog allerede nu spores inden for de enkelte kræftområder ogdisse er beskrevet i kapitel 10.Behovet i den mellemliggendeperiode, dvs. mellem 2008 og 2012, fremgår af kapitel 5,hvor den gennemsnitlige årlige vækst er beskrevet. Den reelle årlige vækst afhænger af,hvornår behandlingsmæssige tiltag indføres i perioden frem til 2012, hvorfor en simpellineær vækst ikke kan forventes. Arbejdsgruppen vurderer, at de største usikkerhedsfak-torer for behovet frem til 2012, er strålebehandlingsbehovet som følge af indførelsen afmammografiscreening og opsporing af prostatakræft. Der gøres derfor særlige betragt-ninger om dette.Hertil kommer, at en lang række faktorer, som behovet for bufferkapacitet (kapitel 9)samt forskning og udvikling (kapitel 6), spiller ind på behovet for den overordnedebe-handlingskapacitet.

Kapitel 4. Aktivitet til og med 2007Dette kapitel indeholder en gennemgang af aktiviteten på strålebehandlingsområdet i2007, som danner grundlag for vurderingen af behovet for strålebehandling i 2012. Ka-pitlet indeholder desuden en beskrivelse af udviklingen 2003 til 2007.Tabel 1 viser den samlede danske strålebehandlingsaktivitet i 2007 inkl. de patienter,der har modtaget behandling i udlandet.Tabel 1 Strålebehandlingsfraktioner til danske patienter i Danmark og udlandet i 2007(Eksterne fraktioner, BWGC)LPRKræft i hoved, hals og skjoldbruskkirtel (C00-C14 + C30-C32 + C739)Kræft i spiserør (C15)Kræft i ventrikel (C16)Kræft i tyndtarm (C17)Kræft i lever (C22)Kræft i galdeblære og galdeveje (C23-C24)Kræft i bugspytkirtel (C25)Kræft i tyktarm (C18)Kræft i endetarm (C19-C20)Kræft i anus (C21)Kræft i bronkie og lunge (C34)Mesotheliom (C45)Kræft i knogle, ledbrusk og i andet bindevæv (C40-C41 + C49)Melanom (C43)Anden hudkræft (C44)Brystkræft (C50)Kræft i ydre kvindelige kønsorganer og vagina (C51-C52)Livmoderhalskræft (C53)Kræft i livmoder (C54)Kræft i æggestokke (C56)Øvrige kræft i kvindelige kønsorganer (C55 + C57)Kræft i penis (C60)Prostatakræft (C61)Testikelkræft (C62)Kræft i nyre (C64)Kræft i urinveje (C65-C68)Kræft i øje, hjerne og andre dele af CNS (C69-C72)Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser (C77-C79)Kræft i lymfatisk og bloddannende væv (C81-C90)Svære forstadier (carcinoma in situ) (D00-D09)Godartede svulster i CNS (D32-D33)Godartede svulster i øvrigt (D10-D31 + D34-D36)Svulster af usikker og ukendt karakter (D37-D48)Observation pga. mistanke om ondartetet svulst (Z031)Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst (Z08)Øvrige cancerAnden sygdomAntal behandlingerKilde: Landspatientregisteret og DUSAS. Note: 2007 er foreløbige tal.25.3042.0821.57431428084596210.6662.53514.2893912.4795137.33659.9961.1374.4123.073194428423.2736953205.3097.76313.2137.9756081.94371679951.5164.1731.465207.3727.5441.05750266.32685DUSASI alt25.3042.0821.57431428084596210.6662.53514.3743912.4795137.33666.3221.1374.4623.099194428424.3306953205.3097.76313.2137.9756081.94371679951.5164.1731.465214.916

Brystkræft (C50)Kræft i hoved, hals og skjoldbruskkirtel (C00-C14 + C30-C32 + C739)Prostatakræft (C61)Kræft i bronkie og lunge (C34)Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser (C77-C79)Kræft i endetarm (C19-C20)Kræft i lymfatisk og bloddannende væv (C81-C90)Kræft i øje, hjerne og andre dele af CNS (C69-C72)Anden hudkræft (C44)Kræft i urinveje (C65-C68)Livmoderhalskræft (C53)Øvrige cancerKræft i livmoder (C54)Kræft i anus (C21)Kræft i knogle, ledbrusk og i andet bindevæv (C40-C41 +C49)Kræft i spiserør (C15)Godartede svulster i CNS (D32-D33)Kræft i ventrikel (C16)Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst(Z08)Anden sygdomKræft i ydre kvindelige kønsorganer og vagina (C51-C52)Kræft i tyktarm (C18)Kræft i bugspytkirtel (C25)Godartede svulster i øvrigt (D10-D31 + D34-D36)Testikelkræft (C62)Svære forstadier (carcinoma in situ) (D00-D09)Melanom (C43)Mesotheliom (C45)Kræft i nyre (C64)Kræft i penis (C60)Kræft i æggestokke (C56)Observation pga. mistanke om ondartetet svulst (Z031)Kræft i galdeblære og galdeveje (C23-C24)Svulster af usikker og ukendt karakter (D37-D48)Kræft i lever (C22)Kræft i tyndtarm (C17)Øvrig kræft i kvindelige kønsorganer (C55 + C57)Antal behandlingerKilde: Landspatientregisteret. Note: 2007 er foreløbige tal.

Af tabel 3 kan det ses, at knap 2000 flere personer har modtaget strålebehandling i 2007end i 2003. Der er sket en mindre ændring i den relative persontyngde mellem de for-skellige kræftformer. Prostatakræft indtager en fjerdeplads i 2007, og denne kræftformhar dermed byttet plads med kræft i hoved/hals-regionen i forhold til 2003, hvad angårantallet af personer, der modtager strålebehandling.Af tabel 4 fremgår forholdet mellem antallet af kræftpatienter, der i det givne år har fåetdiagnosticeret en ny cancer og antallet af kræftpatienter, der har modtaget kurativ strå-lebehandling det samme år.Tabel 4 Antal nydiagnosticerede cancertilfælde (CAR) og antal patienter i kurativ stråle-behandling samme år (>10 fraktioner pr. patient i LPR)*2003ICD-10Antalnydi-agno-stice-rede1.03238251867291139770Antal ikurativbehand-ling815892201315Andelnydiag. ikurativbehand-ling79%23%4%0%0%2%2%Antalnydiag-nostice-rede1.00742450170272155831

Kapitel 5. Vurdering af behovet for strålebehandling 2008 til 2012Ved vurdering af behov for strålekapacitet har arbejdsgruppen valgt at bruge antallet affraktioner i 2007 som rettesnor. En strålebehandling består af 1-39 fraktioner, afhængigaf indikation og diagnose. I 2007 blev der givet 214.916 fraktioner til de danske patien-ter, inklusiv behandlinger givet i udlandet. Behovsestimatet bygger på tilbagemeldingfra de relevante multidisciplinære cancergrupper og udvalgets faglige vurderinger.5.1 Behov pga. ændringer i incidens, tidlig opsporing og diagnostikArbejdsgruppen har valgt at basere den generelle fremskrivning på de seneste 10 årsincidensøgning, som i gennemsnit har været knap 1,9 pct. pr. år. Det svarer til, at dengenerelle cancerincidens i 2012 vil være ca. 10 pct. højere end i 2007.Tidlig opsporing og screening har betydning for kræftsygdommes incidens. For stråle-behandling vil især brystkræftscreening og den forventede udvikling i usystematiskscreening for prostatakræft med PSA-målinger medføre udvikling i strålebehandlings-behovet.MammografiscreeningMammografiscreening medfører, at der diagnosticeres både invasiv kræft og forstadiertil kræft. Screening betyder dermed også, at en større andel af de diagnosticerede patien-ter skal have strålebehandling. Alle danske regioner er fra 2008 i gang med brystkræft-screening for kvinder i alderen 50 til 69 år. Ca. 25 pct. af målgruppen for screening ind-går dog allerede i et screeningsprogram. Baseret på svenske og fynske erfaringer for-ventes det, at ca. 75 pct. af brystkræfttilfældene i en screenet population skal modtagestrålebehandling, medens ca. 60 pct. af brystkræfttilfældene i en ikke-screenet populati-on skal modtage strålebehandling.5 år efter at screeningen indføres, forventes følgende strålebehandlingsbehov for de for-skellige grupper inden for og uden for screenings-populationen;Den allerede screenede befolkningsdel (målgruppe + ikke målgruppe)De allerede screenede områder udgør ca. 25 pct. af den samlede befolkning. Idet scree-ning allerede har foregået over længere tid forventes en samlet strålebehandlingsandelpå 68 pct. (75 pct. i screeningsmålgruppen og 60 pct. i den del af den kvindelige befolk-ning, der ikke udgør en del af screeningsmålgruppen).Det svarer til, at der i 2007 blev givet ca. 18.185 eksterne strålebehandlinger til dennegruppe. Det fremskrives med 2 pct. årligt i 5 år svarende til et behov på 20.078 eksternestrålebehandlinger i 2012. Det udgør en samlet stigning på 1.893 strålebehandlinger fra2007 til 2012.Den ikke hidtil screenede befolkningsdel (målgruppe for screening)De hidtil uscreenede områder udgør ca. 75 pct. af befolkningen. Her forventes i 2006 enstrålefrekvens på 60 pct. Ca. halvdelen af brystkræfttilfældene findes i den aldersgrup-pe, der inkluderes i screeningsprogrammet.Det svarer til, at der i 2007 blev givet ca. 24.068 eksterne strålebehandlinger til dennegruppe. Det fremskrives med 2 pct. årligt i 5 år svarende til et behov på 26.574 eksternestrålebehandlinger i 2012. Det udgør en samlet stigning på 2.506 strålebehandlinger fra2007 til 2012.

Hertil kommer, at fundene svulster kun forventes at udgøre ca. 60 pct. af de strålebe-handlingskrævende. I alt vil der være en strålebehandlingsfrekvens på ca. 75 pct. iblandtfundene i den screenede gruppe. I denne befolkningsgruppe forventes fund af ca. 15 pct.yderligere strålebehandlingskrævende brystkræfttumorer og forstadier til brystkræft. I2012 forventes det derfor, at der vil være et yderligere strålebehandlingsbehov på ca.6.643 strålebehandlinger.Den ikke hidtil screenede befolkningsdel (ikke målgruppe for screening)De hidtil uscreenede udgør ca. 75 pct. af befolkningen. Her forventes i 2006 en stråle-frekvens på 60 pct. Ca. halvdelen af brystkræfttilfældene findes i den aldersgruppe, derikke inkluderes i screeningsprogrammet.Det svarer til, at der i 2007 blev givet ca. 24.068 eksterne strålebehandlinger til dennegruppe. Det fremskrives med 2 pct. årligt i 5 år svarende til et behov på 26.574 eksternestrålebehandlinger i 2012. Det udgør en samlet stigning på 2.506 strålebehandlinger fra2007 til 2012.Samlet set forventes der et samlet ekstra behov for strålebehandling på i alt (1.893 +2.506 + 6.643 + 2.506) 13.546 strålebehandlinger i 2012 i forhold til 2007.Hertil kommer, at der i den mellemliggende periode vil være et forbigående ekstrabehovfor strålebehandling som følge af indførelsen af screening for brystkræft i hele landet.En beregning af denne såkaldte ”pukkeleffekt” samt overblik over de ovenstående be-regninger findes i kapitel 7 om screening og opsporing.ProstatakræftEstimater for behovet for strålebehandling af prostatacancer har været meget usikre ialle rapporter siden den første acceleratorrapport i 1999. Det skyldes, at der foretages enukontrolleret PSA-screening for prostatacancer. Den danske incidens er i perioden2000-2007 steget fra 1.800 til 2.600 nye tilfælde. Samlet blev der i 2007 givet 23.000strålebehandlinger til patienter med prostatakræft, heraf var der 700 kurative forløb.Dette tal skal ses i lyset af, at 2007TEst9mportKtakrple IIraf vet mllafedtder i behrneal ndinavidansle laing i ste bektigning p knap lan

2012. Da det er vanskeligt at ramme et præcist estimat, er der i stedet opstillet to scena-rier for 2012:Scenario A (maksimums-scenarie):Udviklingen fortsætter og vi opnår svenske tilstandei 2012. Det medfører, at der diagnosticeres4.000 nye tilfælde, hvoraf 2000 strålebe-handles.Det tal inkluderer postoperativ og salvage strålebehandling samt brachyterapi.1.200 patienter får primær strålebehandling (stigning på 500)500 patienter får postoperativ eller salvage strålebehandling (stigning på 500)300 patienter får brachyterapi (stigning på 200)Scenario B (minimums-scenarie):Den nuværende udvikling fortsætter, men med nedsattempo. Det betyder, at der i 2012 forventesstrålebehandling af 1.500 patienter ud afforventet 3.500 nye tilfælde.1.000 patienter får primær strålebehandling (stigning på 300)300 patienter får postoperativ eller salvage (stigning på 300)200 patienter får brachyterapi (stigning på 100)For primær strålebehandling alene vil et rimeligt estimat mellem disse to yderpunktervære 1.100 patienter, hvilket er en tilvækst på 400 patienter. Det svarer til 15.600 ekstrafraktioner.Øvrige sygdomsgrupperFor hoved-hals- og lungekræft forventes en årlig tilvækst på 5 pct., svarende til 28 pct.efter 5 år. Det svarer til hhv. 7.085 og 4.025 ekstra fraktioner. For de øvrige sygdoms-grupper forventes ændringen i strålebehandlingsbehovet at afspejle den generelle inci-densøgning på 10 pct. på 5 år. Det svarer til 8459 ekstra fraktioner.Samlet forventesændring i incidensat medføre et øget strålebehandlingsbehov fra2007 til 2012 på 48.715 fraktioner.5.2 Behov pga. nye indikationerStrålebehandling indgår i stigende omfang i den samlede behandlingspakke både forkurative og palliative forløb. For de næste 5 år forudser udvalget især indførelse af nyeindikationer for adjuverende strålebehandling af prostatakræft jf. punkt 7. Som detfremgår af teksten ovenfor, drejer det sig om opererede patienter med høj risiko for til-bagefald. Det skønnede antal patienter er mellem 500 og 300 for hhv. scenario A og B.Et rimeligt estimat mellem disse yderpunkter vil være 400 patienter á 34 fraktioner,hvilket svarer til 13.600 fraktioner.Arbejdsgruppen vurderer derudover, at brugen af palliativ strålebehandling vil stige,hvis tilgængeligheden af stråleterapi uden ventelister øges (2.500 fraktioner) og at flereældre vil få tilbudt strålebehandling (2.500 fraktioner). For lungecancer forventes ind-ført bla. profylaktisk bestråling af hjernen, mediastinum og stereotaktisk strålebehand-ling (i alt 5.300 fraktioner), for hæmatologiske sygdomme bla. lavdosis helkropsbestrå-ling og minitransplantation (i alt 1.000 fraktioner) og for maligne melanomer adjuve-rende strålebehandling (990 fraktioner).Samlet forventesnye indikationerat medføre et øget strålebehandlingsbehov fra2007 til 2012 på 25.890 fraktioner.5.3 Behov pga. bortfald af indikation

Det er få indikationer for strålebehandling, som forventes at bortfalde fra 2008 til 2012.Det drejer sig om ændring fra adjuverende strålebehandling til kemoterapi efter operati-on for kræft i mavesækken (1.000 fraktioner), postoperativ strålebehandling af livmo-derkræft (2.500 fraktioner) og strålebehandling ved leukæmi hos børn (200 fraktioner).Samlet forventesbortfald af indikationerat udgøre 3.700 færre fraktioner.5.4 Behov pga. ændringer i fraktioneringsregimerI visse situationer kan det være relevant at give færre fraktioner (hypofraktionering)eller flere fraktioner (hyperfraktionering). Arbejdsgruppen vurderer følgende: Forbrystkræft forventes hypofraktionering at kunne blive relevant for 60 pct. af alle nyetilfælde. For de resterende 40 pct. øges antallet af fraktioner til gengæld med 1. Densamlede effekt er, at der forventes 16.000 færre fraktioner. Det er dog stadig usikkert,hvor mange brystkræftpatienter, der rutinemæssigt vil blive tilbudt hypofraktionering ifremtiden. For hoved-halskræft forventes hyperfraktionering at medføre 4.500 flerefraktioner. Endelig forventes det, at der igen vil blive brugt flere fraktioner til palliativepatienter, når der er tilstrækkelig kapacitet (skønsmæssigt 7.500 fraktioner).Samlet forventesændring i fraktioneringsregimerat medføre et fald i strålebehand-lingsbehovet fra 2007 til 2012 på 4.000 fraktioner.5.5 Det samlede behovsestimat for strålekapacitet 2012Nedenstående i boks 1 viser summen af enkelte estimater gennemgået i punkt 5.1 – 5.4.Boks 1. Vurdering af behovet for strålebehandling i 2012Fraktioner 2007 inkl. udlandIncidenssøgning, brystscreening, prostataNye indikationerBortfald indikationerÆndret fraktioneringSamlet behov 2012Procentvis tilvækst 2007 – 2012Procentvis tilvækst pr. år 2007 – 2012214.91648.71525.890- 3700-4.000281.82131 pct.5,6 pct.

Kapitel 6. Teknologisk udviklingÅrsagen til radioterapiens stigende anvendelighed og succes indenfor kræftbehandlinggennem de sidste 10 år skyldes udvikling indenfor imaging-, computer- og accelerator-teknologi. I de kommende år forventes denne udvikling at fortsætte.SkanningerKlassisk simulatorplanlægning af stråleterapi er gennem de sidste år stort set forsvun-det, og alt stråleplanlægning foregår i dag som 3D/4D virtuel planlægning. Kvaliteten afCT-skanninger har bedret sig dramatisk med indførelse af multislice-skannere, og det eri dag muligt med meget stor nøjagtighed at bestemme tumor- og organpositioner samtbevægelser med stor nøjagtighed, og moderne dosisplanlægningsudstyr kan uden pro-blemer importere disse oplysninger.PET/CT-skanningerPET/CT-skanninger er en relativ ny teknologi, der er indført til klinisk brug efter år2000. PET/CT-skannerne har ligesom CT-skannerne gennemgået en betydelig udviklingog giver mulighed for både billeddiagnostiske og biologiske informationer, som harfundet hurtig anvendelse i radioterapiplanlægning. Primært har det været FDG-skanninger, som har haft størst udbredelse, men en række nye isotoper er på vej ind iklinikken.MR-skanningerI modsætning til CT-skanning har MR-skanninger tidligere været meget kompliceredeat gennemføre i praksis og har været meget tidsrøvende, hvad angår selve skanningen,ligesom fortolkningen og udvælgelsen af sekvenser kræver stor ekspertise. Den senesteudvikling har medført betydelige fremskridt indenfor MR-teknologien, idet der er ud-viklet standardprotokoller, som har gjort teknologien betydeligt lettere at håndtere. I enrække organer som CNS, det lille bækken og muskelloger er MR-skanning den bedsteundersøgelsesmetode. Muligheden for MR-spektoskopi åbner endvidere store perspek-tiver omkring dynamisk undersøgelse af tumorer.AcceleratorteknologiKombinationen af moderne billeddiagnostik i kombination med mulighederne for atmodulere strålegangen under strålebehandling samt mulighederne for ”inverse” dosis-planlægning har totalt ændret strålebehandling og muliggjort, at man har kunnet opnålokal tumorkontrol med den såkaldte intensitetsmodulerede strålebehandling (IMRT).Moderne acceleratorer kan endvidere udstyres med forskellige former for billedteknik-ker, inkl. mulighed for såkaldt cone-beam CT-skanning. Dette har været med til at øgepræcisionen af strålebehandling, og billedvejledt strålebehandling er ved at blive intro-duceret på de fleste stråleterapi-afdelinger i Danmark som standardbehandling.Udviklingen indenfor strålebehandling de næste 5 år vil ligge indenfor optimering afIMRT-teknologien, udvikling af den såkaldte ”volumetric modulated arc therapy”(VMAT) eller ”intensity modulated arc therapy” (IMAT), videreudvikling af IGRT-teknologien i kombination med fusion af CT-, PET/CT- og MR-skanninger. Man måendvidere forestille sig, at en række nye isotoper vil anvendes indenfor PET-teknologien, og udviklingen kan gå i retning af såkaldt dose-painting, hvor man på bag-grund af tumorers biologiske karakteristika vil give forskellige dele af tumorerne enindividuel dosis. Endvidere vil den respirationstilpassede strålebehandling med kontrolaf organ- og tumor-bevægelser i stigende grad finde indpas. Dette vil kræve, at nye ac-celeratorer skal være udstyret med mulighed for avanceret billedteknologi inklusiv CT-skanning, mulighed for respirationstilpasset behandling og mulighed for avanceret dy-

namisk behandling. Man må forvente, at investeringer i dosisplanlægningsudstyr ogkonstante opdateringer vil øge investeringsbehovet indenfor dette område.Moderne radioterapiafdelinger skal foruden indhold af acceleratorer i dag også indehol-de CT-skannere, MR-skannere og PET-/CT-skannere. Den moderne afdeling kræverderfor, at klinikkerne råder over den fornødne radiologiske og klinisk fysisk ekspertisefor at kunne give behandling på højt internationalt niveau.PartikelterapiI det meste af verden etableres, eller er der planer om at etablere, partikelterapianlæg,hvor det vil være muligt at behandle med protoner eller lette ioner. Protonbestråling haren række fordele i forhold til røntgenbestråling, idet det er muligt at nedsætte stråledosisi normalvæv og risikoorganer. DANLITE gruppen har vurderet mulighederne for atetablere et sådant anlæg i Danmark og på linje med en række udenlandske undersøgel-ser og acceleratorrapport II vurderes det, at 10-15 pct. af bestrålede kræftpatienter kunnehave gavn af partikelbestråling. DANLITE rapporten anbefaler, at Danmark bør overve-je et partikelterapianlæg, men dette vil ikke have indflydelse på acceleratorudbygningende første 5 år.Udvikling af nye behandlingsteknikkerEn fællesnævner for igangværende og kommende forskning i stråleterapi er individueltilpasset strålebehandling. Baggrunden er, at der er stor individuel forskel på, hvordanden enkelte patient reagerer på forskellige former for strålebehandling, dels med hensyntil tumorkontrol, men også med hensyn til risikoen for at udvikle bivirkninger som følgeaf behandlingen. Der er i de senere år sket store fremskridt i forståelsen af, hvilke fakto-rer, der ligger til grund for disse individuelle forskelle. Samtidig er der, som gennemgå-et ovenfor, sket en række markante teknologiske udviklinger bla. i retning af langt merepræcise måder at afgive strålebehandling. Det betyder at man f.eks. kan tage højde foråndedrætsbevægelser (såkaldt 4D-strålebehandling), og tilpasse strålebehandlingen tilde biologiske og anatomiske ændringer, der sker i løbet af de 5-7 ugers behandling(adaptiv strålebehandling).For at sikre, at nye strålebehandlinger udvikles og implementeres til gavn for danskekræftpatienter, er det vigtigt med et innovativt forskningsmiljø på de danske stråleafde-linger, gerne i et integreret samarbejde mellem afdelingerne. I samme forbindelse er detvigtigt, at der sikres tilstrækkelig adgang til at udvikle og implementere nye behandlin-ger på acceleratorerne. Indkøring af nye behandlinger kræver ekstra ressourcer, som børindregnes i den fremtidige planlægning.

Kapitel 7. Screening og opsporingUdviklingen inden for screening og opsporing af kræftsygdomme spiller en rolle forudviklingen i behandlingsbehovet dels som konsekvens af udviklingen i incidensen ogdels som konsekvens af, at man finder kræftsygdommen i et tidligere stadie, og dermedændrer behandlingsmulighederne sig.Som det fremgik af kapitel 5, er det især udviklingen inden for brystkræft og prostata-kræft, der spiller en rolle for udviklingen i behovet for strålebehandling. Samtidig skerder en løbende udvikling inden for screening og opsporing. Nedenfor vurderes betyd-ningen af udviklingen inden for screening og opsporing af brystkræft, prostatakræft,livmoderhalskræft og tarmkræft.BrystkræftScreening for brystkræft startede i 1991 i København, i 1993 i Fyns Amt og i 1994 påFrederiksberg. Senest er mammografiscreening indført på Bornholm i 2001 og i Vest-sjællands Amt i 2004, hvormed 25 pct. af målgruppen er dækket.Fra 2008 indføres screening for brystkræft i hele landet. Det betyder, at alle kvindermellem 50 og 69 år skal tilbydes mammografiscreening i løbet af 2008 og 2009 (præva-lensrunden). Screening for brystkræft vil føre til konstatering af brystkræft i tidligerestadier, end når en mammografi foretages ud fra patientens mistanke om en knude i bry-stet. Derfor øges frekvensen af brystbevarende behandling og behovet for strålebehand-ling.I 2007 blev der givet ca. 66.000 fraktioner til patienter med brystkræft. Disse fordelesmed 18.000 fraktioner i den screenede del af landet (25 pct. af befolkningen med enstrålebehandlingsfrekvens på ca. 68 pct.) og 48.000 i den hidtil uscreenede del (75 pct.af befolkningen med en strålebehandlingsfrekvens på ca. 60 pct.)I implementeringsperioden vil der være et ekstraordinært stort strålebehandlingsbehov,fordi de eksisterende (såkaldt prævalente) tumorer i de nye screeningsområder diagno-sticeres samtidig med de screeningsdetekterede. I løbet af de to implementeringsår 2008og 2009 skal både de eksisterende prævalente cancere og de nye mammografiopdagedesmå tumorer strålebehandles. Dette giver en såkaldt ”pukkeleffekt”.Det samlede antal fraktioner til brystkræftpatienter i hele landet fordelt på år fremgår aftabel 5 fordelt på fire grupper med forskellig udvikling i behovet. Beregningerne for deforskellige grupper gennemgås nedenfor.Tabel 5 Samlet antal fraktioner 2007-2012200720082009201020112012

Gruppe AGruppen udgør ca. 25 pct. af befolkningen i 2007 med en strålebehandlingsfrekvens forbrystkræftpatienter på ca. 68 pct. I denne gruppe har screening allerede været gennem-ført, således at prævalenspuklen er overstået. Behovet fremskrives derfor med 2 pct. omåret svarende til den forventede incidens-stigning.Gruppe BDen samlede hidtil uscreenede del af befolkningen udgør ca. 75 pct. Heraf findes ca. 50pct. af kræfttilfældene i den del af befolkningen, der er målgruppe for screeningen. I2007 forventes en strålebehandlingsfrekvens blandt disse på 60 pct.Behovet i 2008 for denne gruppe er beregnet på følgende måde. I den samlede scree-ningsmålgruppe findes godt 680.000 kvinder. 75 pct. af disse er endnu ikke screenet. 50pct. af disse vil blive screenet i det første år af prævalensrunden. Af disse vil ca. 3,5 pct.(mellem 2 og 5 pct.) have et suspekt fund i screeningen. Af disse vil ca. 25 pct. væremaligne, der kræver strålebehandling. I 2009 forventes det samme behov dog med enincidens-stigning på 2 pct. I 2010 forventes det, at de prævalente cancere er fundet og”puklen” er overstået. Derfor forventes behovet at svare til behovet i 2007 plus 3 årsincidens-stigning af 2 pct. Årene herefter fremskrives med 2 pct.Gruppe CI forbindelse med at screening for brystkræft introduceres forventes det, at strålebehand-lingsfrekvensen vil stige fra ca. 60 pct. til ca. 75 pct. pga. ekstra fund af forstadier i for-hold til en situation uden screening. Disse skal også have strålebehandling. Der forven-tes et yderligere behov således at strålebehandlingsfrekvensen bliver 75 pct. under anta-gelse af at gruppe B udgør 60 pct. af det samlede strålebehandlingsbehov.Gruppe DDen samlede hidtil uscreenede del af befolkningen udgør ca. 75 pct. Heraf findes ca. 50pct. af kræfttilfældene i den del af befolkningen, der er uden for målgruppen for scree-ningen. I 2007 forventes en strålebehandlingsfrekvens blandt disse på 60 pct. Det for-ventes at behovet i denne gruppe vil stige med en incidens-stigning på 2 pct. året.Figur 2 viser pukkeleffekten sammenlignet med et scenarie uden national indførsel afscreening for brystkræft. Hvis mammografiscreening indføres i langsommere tempo endantaget, f.eks. over 3 eller 4 år, vil prævalenspuklen blive udjævnet, altså tilsvarendemindre pr. år, men vil eksistere i flere år.Figur 2 Pukkel-effekt som følge af landsdækkende screening for brystkræft350000300000250000200000150000100000500000200720082009201020112012Fremskrivning af behovinkl. pukkeleffekt somfølge aflandsdækkendeindførelse af screeningfor brystkræftLiniær fremskrivning afbehovet fra 2007-2012jf. figur 1

ProstatakræftI modsætning til brystkræft er udviklingen omkring opsporing af prostatakræft mindreafklaret. I kapitel 5 blev der derfor opstillet to scenarier for udviklingen i strålebehand-lingsbehovet inden for prostatakræft. Det såkaldte minimumsscenarium illustrerer enfortsættelse af den nuværende udvikling med en begrænset brug af PSA-målinger. Detsåkaldte maksimumsscenarium illustrerer svenske tilstande med en omfangsrig, menikke systematisk brug af PSA målinger. Der er - så vidt vides - ikke nogen lande, der pånuværende tidspunkt har indført systematisk screening for prostatakræft ved brug afPSA-måling.LivmoderhalskræftFra den 1. januar 2009 indføres et landsdækkende vaccinationsprogram for piger på 12år mod HPV-virus, der blandt andet kan forårsage livmoderhalskræft.Der tilbydes endvidere et catch-up program, hvilket betyder, at man ved indførelse af etprogram tilbyder en række årgange over vaccinationsalderen at blive vaccineret. Catch-up programmet påbegyndesden 1. oktober 2008 og omfatter piger født i 1993, 1994 og1995.Vaccinationsprogrammet forventes først at få effekt på antallet af tilfælde af livmoder-halskræft i løbet af 20 år. Og det har derfor ikke indflydelse på behovet for strålebe-handling inden for tidsrammen af denne rapport.Screeningprogrammet mod livmoderhalskræft – det såkaldte celleskrab – forsættes, ogdet anbefales, at alle kvinder inkl. dem som vaccineres, fortsat deltager i screeningspro-grammet.TarmkræftSundhedsstyrelsen arbejder i skrivende stund på en endelig anbefaling vedr. nationaltscreeningsprogram for tarmkræft. En eventuel indførelse af et screeningsprogram for-ventes ikke at have afgørende effekt på behovet for strålebehandling. Det skyldes, at derkun i meget begrænset omfang gives strålebehandling for tyktarmskræft. Der kan dogforekomme et mindre fald i præoperativ strålebehandling af svulster i endetarmen.

Kapitel 8. Henvisningsmønstre og bufferkapacitetI kapitel 5 vurderes behovet for strålebehandling i Danmark i 2012 at være knap280.000 fraktioner, hvilket betyder, at man forventer at give patienterne dette antal frak-tioner.Idet tilgangen til strålebehandling ikke er stabil, men varierer fra dag til dag, er der be-hov for en viskapacitet ud over det behandlingsmæssige behov,for vedholdende atkunne tilbyde kort ventetid til behandling. Det er den såkaldte ”bufferkapacitet”, dvs.den ekstra kapacitet, der er nødvendig for, at de danske strålecentre kan tilbyde behand-ling af kræftpatienter uden unødig ventetid i henhold til pakkeforløbene og overholde delovfastsatte, maksimale ventetider til strålebehandling(Bekendtgørelse nr. 1749 af 21.december 2006)på tværs af udsvingene i antallet af henvisninger til strålebehandling.Nedenfor gennemgås først en række generelle betragtninger omkring behovet for buf-ferkapacitet. Dernæst vurderes disse i relation til den konkrete danske sammenhæng,herunder lovgivning og målsætninger på ventetidsområdet, størrelsen på de danske strå-lecentre samt henvisningsmønstre. Slutteligt fremhæves en række erfaringer fra arbejdeti Task Force vedr. Strålebehandling.8.1 Generelle betragtninger omkring behovet for bufferkapacitetAf Acceleratorrapport II (DSO 2004) fremgår det, at et grundigt internationalt studieviser, at man for at undgå ”uacceptabel ventetid” til strålebehandling skal regne med enbufferkapacitet på ca. 10 pct., hvis patienterne (ca. 85 pct.) skal modtage strålebehand-ling senest en uge efter endt planlægning. Studiet er foretaget med udgangspunkt i, atkapaciteten består af to acceleratorer (et tvillingepar).I rapporten ”Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiom-rådet” (DSI 2005) er der foretaget en estimering af behovet for bufferkapacitet på strå-lecenteret i Vejle ved hjælp af en simuleringsmodel, der kan indeholde forskellige for-udsætninger om strålecenterets størrelse og patientsammensætningen i forhold til denmaksimale ventetid for forskellige patientgrupper.Simuleringen viste, at strålecenteret i Vejle, med dets henvisningsmønster og patient-sammensætning, under de givne forudsætninger, skulle have en overkapacitet på om-kring 25 pct. for at overholde de ønskede ventetider.Strålecenteret i Vejle er et af Danmarks mindste, der varetager omkring 10 pct. af detsamlede antal strålebehandlinger i Danmark.Simuleringer af lignende karakter af et hypotetisk strålecenter viser, at jo større stråle-centeret er, desto mindre er den relative variation i antallet af henvisninger og dermedmindskes behovet for bufferkapacitet, se nedenstående eksempel 1.Eksempel 1 Størrelse på strålecenter og bufferkapacitetUnder antagelse af en maksimal ventetid til strålebehandling på 7 dage vil et strålecenter med ca. 7300patienter om året have brug for en bufferkapacitet på ca. 1 pct. af behandlingsbehovet. Et strålecentermed ca. 730 patienter om året vil have brug for en bufferkapacitet på ca. 10 pct. om året. Det vil sige, athvis man skal behandle 7300 mennesker uden ventetid på 10 små uafhængige centre af samme størrelse(730 patienter) skal man bruge ca. 730 ekstra behandlingsspor i modsætning til ét stort center, hvorman kun skal bruge ca. 73 ekstra behandlingsspor.Kilde: Klaus Skovbo Jensen, ”Ingeniøren” 16.11.2007

Simuleringerne viser, at den relative størrelse af et centers nødvendige ”overkapacitet”(til sikring af den ønskede overholdelsesgrad af ventetidsmål) afhænger af flere forholdbla.:Konkrete ventetidsmål for forskellige patientgrupperCenterets (optageområdets) størrelse og omfanget af (muligheden for) patientud-veksling med andre centreDenne form for simulering hviler desuden på en antagelse om, at henvisningsmønstreneer tilfældige på tværs af året dvs., de er bestemt af sygdomsforekomsten, der ikke kanforudsiges på tværs af året. Denne antagelse om tilfældighed har naturligvis en betyd-ning for simuleringen af behovet for bufferkapacitet, og kan med rimelighed antages atvære korrekt for så vidt angår selve sygdomsforekomsten. På strålebehandlingsområdetgælder det dog for en stor gruppe af patienterne, at de henvises til behandling lige føreller lige efter en anden behandling, og at de henvises efter en onkologisk udredning.Henvisninger til strålebehandling er altså afhængige af arbejdsgange og hensigtsmæssigplanlægning samt eventuelle sæsonudsving på andre afdelinger i sygehusvæsnet. Det erderfor nødvendigt også at gøre sig nogle betragtninger omkring disse faktorers betyd-ning for henvisningsmønstrene. En tredje faktor er derfor:Henvisningsmønstre og planlægning på og mellem afdelinger8.2 De generelle faktorers betydning i en dansk sammenhængI foråret 2006 udarbejdede regionerne stråleplaner med henblik på en vurdering af dennødvendige kapacitet på strålebehandlingsområdet. Regionerne har på forskellig visestimeret behandlingsbehovet og hertil gjort sig overvejelser om den nødvendige buf-ferkapacitet til sikring af korte ventetider. I de fleste planer opfattes korte ventetidersom en overholdelse af de maksimale ventetider til strålebehandling.Rapporten for Østdanmark inkluderer et bufferkapacitetsbehov på 10 pct., hvilket bla.begrundes med, at området har relativt store centre og derfor ikke behøver en bufferka-pacitet af den størrelse, der blev beregnet på strålecenteret i Vejle. Rapporten fra RegionSyddanmark inkluderer ligeledes et bufferkapacitetsbehov på 10 pct. Rapporten fra Re-gion Midtjylland gør sig ikke særskilte overvejelser om behovet for bufferkapacitet.Rapporten fra Region Nordjylland refererer overvejelserne om bufferkapacitetsbehovetpå både 10 pct. og 25 pct. i de ovennævnte rapporter.Nedenfor gennemgås de tre generelle betragtninger –centerstørrelse og patientudveks-ling, ventetidsmål samt henvisningsmønstre og planlægning -i en dansk kontekst tilbrug for overvejelser omkring den fremtidige estimering af behovet for bufferkapacitet.VentetidsmålStandarderne for ventetider og de maksimale ventetider spiller en væsentlig rolle forspørgsmålet om behovet for bufferkapacitet. Snævre grænser for den maksimale vente-tid begrænser den planlægningsmæssige mulighed for gennem bookingen af patienterneat kompensere for udsvingene i henvisningerne.De maksimale ventetider til behandling af patienter med livstruende kræftsygdommemv. har fungeret i den nuværende form siden 2001(Bekendtgørelsenr. 1749 af 21. de-cember 2006).De maksimale ventetider til strålebehandling er 4 uger fra patienten hen-vises til strålebehandling og til strålebehandlingen påbegyndes. Hvis sygehuset ikkeselv kan tilbyde patienten behandling inden for 4 uger, skal sygehuset tilbyde patienten

behandling på et andet sygehus i Danmark eller i udlandet. De maksimale ventetider tilstrålebehandling er fastsat ved lov.I oktober 2007 indgik regeringen og Danske Regioner ”Aftale om gennemførelse afmålsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter”. Af denne fremgår, atpatienter med kræft eller mistanke om kræft skal have forløb uden unødig ventetid. Detbetyder konkret, at der udarbejdes pakkeforløb for alle kræftformer, hvoraf det fremgår,hvad der er det fagligt begrundede ventetidsmål for strålebehandling af en given kræft-form i et standardforløb.Det skal understreges, at et sådant standardforløb uden unødig ventetid ikke nødvendig-vis er det ideelle tilbud for alle patienter, idet der kan optræde særlige individuelle be-hov hos den enkelte patient eller i relation til behandlingsforløbet. Dette kan eksempel-vis skyldes, at patienten skal modtage forudgående behandling, skal have særlig be-handling på grund af andre samtidige sygdomme eller skal være i en bedre fysisk til-stand, inden strålebehandling kan påbegyndes. For disse patienter gælder naturligvisogså, at de skal modtage behandling uden unødig ventetid, dog under hensyntagen til deindividuelle krav.For alle kræftformer gælder det, at de maksimale ventetider til strålebehandling på 4uger, og sygehusets forpligtelse til at finde et sådant tilbud, fortsat er gældende. Formange patienter vil brugen af pakkeforløb dog medføre, at ventetiden til strålebehand-ling vil være væsentligt kortere end de 4 uger, og indførelsen af pakkeforløb har på denmåde skærpet de krav, der stilles til tidsfristerne for strålebehandling især af de merealvorlige kræftsygdomme.Størrelsen på de danske strålecentre og patientudvekslingStørrelsen på de danske strålecentre er af væsentlig betydning for behovet for bufferka-pacitet. Der fandtes i 2007 seks strålecentre i Danmark (Ålborg, Århus, Vejle, Odense,Herlev og Rigshospitalet). Centrene havde i 2007 mellem fire og tolv acceleratorer tilpatientbrug og gav i 2007 mellem ca. 20.000 og 55.000 fraktioner. Hertil kommer, atRegion Syddanmark har en stående aftale med et sygehus i Flensborg om strålebehand-ling, der indgår i den regionale planlægning.I 2008 påbegyndtes herudover strålebehandling i Næstved med to acceleratorer, og derer bevilget endnu en accelerator. I 2009 planlægges det at udvide centeret i Århus medto acceleratorer, som er placeret ved sygehuset i Herning.Danmark er af en sådan størrelse, at de fleste patienter transportmæssigt har nem ellersamme adgang til indtil flere strålecentre. Det giver en reel mulighed for at henvise pa-tienter til andre centre i perioder, hvor det enkelte center ikke har mulighed for at tilby-de patienten behandling inden for den givne tidsfrist. Dette kræver dog god planlæg-ning, således at patientens samlede forløb ikke forringes.Planlægningsmæssigt kan man således nedbringe behovet for bufferkapacitet væsentligtved at betragte den danske strålebehandlingskapacitet ”under et” eller som minimumved at betragte flere nærliggende centre under ét og dermed opnå nogle af de kapacitets-og planlægningsmæssige fordele, der findes ved en struktur med større strålebehand-lingscentre.

HenvisningsmønstreUdsvingene i henvisning til strålebehandling har stor betydning for muligheden for atplanlægge strålebehandling uden unødig ventetid inden for en given kapacitet.Det er en del af forudsætningerne i den ovenstående simulering af behovet for bufferka-pacitet, at udsvingene i henvisningsmønsteret genereres af sygdomsforekomsten henover året. Idet strålebehandling ofte er en del af en samlet behandling med også kemote-rapi og kirurgi, vil henvisningsmønsteret også være afhængigt af arbejdsgangene ogforløbene på andre afdelinger. Nedenfor gives et billede af henvisningsmønsteret påstrålecenteret på Odense Universitetshospital i perioden 2004 til 2006.Det fremgår af tabel 6, at gennemsnittet i de 3 år stiger fra 17 til 20 med en standardaf-vigelse, der stiger fra 6 til 7.Tabel 6 Henvisning til kurativ strålebehandling på Odense Universitetshospital 2004 til2006200420052006Gennemsnitligt antal henvisninger pr. uge172020Minimum antal henvisninger pr. uge375Maksimum antal henvisninger pr. uge293535Standard afvigelse667Kilde: Odense Universitetshospital

patienten først ved besøg på strålecenteret skal tage stilling til om man ønsker henvis-ning til et andet sted, der kan overholde ventetidsmålet. På den måde spares en arbejds-gang og unødigt besvær for patienten.For det andet er henvisningsmønstrene til strålebehandling følsomme over for udsving iaktiviteten på de henvisende afdelinger. Faktorer som pukkelafvikling, generelle aktivi-tetsændringer og lign. på udredende og andre henvisende afdelinger kan ofte forudses afden implicerede afdeling, men ikke af strålecenteret. For det tredje kan der være tale omdeciderede sæsonudsving, såsom udsving omkring ferie både på strålecenteret og på dehenvisende afdelinger. Hvis disse er lokale, kan en del af løsningen være henvisning tilandre strålecentre i en afgrænset periode. Hvis sæsonudsvinget er gældende for landsde-len eller hele landet, er de ovenstående løsningsmuligheder begrænsede, og behovet forbufferkapacitet på det enkelte center samt mulighed for henvisning til udlandet vil bliveaccentueret. I takt med udbredelsen af pakkeforløbene på kræftområdet må det antages,at der sker en minimering af eventuelle henvisningspukler fra andre afdelinger, idet dehenvisende afdelinger ikke kan ”samle” sammen eller lade patienter vente, men skaltilbyde behandling i det tempo, som standarderne for pakkeforløbet beskriver. Det måantages at minimere eksempelvis tilstedeværelsen af ferie-skabte pukler fra de henvi-sende afdelinger. På den baggrund må det antages, at henvisningsmønsteret fra de hen-visende afdelinger vil nærme sig sygdomsforekomsten og dermed nærme sig antagel-serne i simuleringsmodellerne. Dette mindsker udfaldsrummet for udsvingene i antalletaf henvisninger, idet eksempelvis ferie-pukler fra henvisende afdelinger mindskes og påden måde mindskes behovet for bufferkapacitet fordi, der ikke længere skal regnes medplanlægningsskabte ”ekstremer”. Samtidig kan det dog forventes, at pakkeforløbetskonkrete udformning på eksempelvis en udredende afdeling kan give nogle helt forud-sigelige henvisningspukler i løbet af en periode på en eller flere uger, eksempelvis etforventeligt antal henvisninger på dagene for multidisciplinære konferencer.Regionale og nationale spidsbelastningsperioder indikerer, at henvisning til andre centrei Danmark ikke nødvendigvis er muligt for hele året. Behovet for bufferkapacitet i disseperioder kan afbødes gennem øget national koordinering omkring forudsigelige spidsbe-lastningsperioder og gennem fastholdelse af aftaler med udlandet uanset den væsentligeudbygning af den danske strålebehandlingskapacitet. Erfaringerne fra arbejdet i TaskForce vedr. Strålebehandling indikerer, at national koordinering og selv en begrænsetbrug af udenlandsk kapacitet kan have en positiv effekt på ventetiden til strålebehand-ling jf. figur 4.Figur 4 Den gennemsnitlige fremadrettede ventetid til strålebehandling i Danmark 2002-20088,07,06,05,04,03,02,01,00,0

Kapitel 9. Udvikling efter 2012En vurdering af behovet for strålebehandling i årene efter 2012 er naturligvis genstandfor stor usikkerhed, og der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt gives noget validtkvantitativt bud herpå.En række faktorer kan dog fremhæves:Hvad angårforekomsten af kræft,så har udviklingen her naturligvis stor betydning forbehovet for strålebehandling. Opdateringen af Cancerregisteret vil i den forbindelsebidrage til et mere tidssvarende grundlag for vurderingen af udviklingen i incidensen.Det vurderes yderligere, at især udviklingen inden for prostatakræft vil have betydningfor behovet for strålebehandling. I 5-års perioden fra 2012 til 2017 kan man forvente enbevægelse mod det såkaldte maksimumsscenarium, der omtales i kapitel 5, hvor ca.halvdelen af de diagnosticerede fund skal modtage strålebehandling, heraf skal ca. 60pct. modtage primær strålebehandling.Endvidere vil forebyggende tiltag, der er igangsat gennem de seneste år, og som fortsatigangsættes, formodentlig begynde at have effekt på forekomsten af kræft, når man ser10 år ud i fremtiden.Hvad angår betydningen af mulighederne fordiagnostik og opsporing,så kan der herfortsat forventes en udvikling, idet forskningen i tidlig opsporing må anses for et kerne-punkt i kræftforskningen. Hvorvidt tidlig opsporing giver anledning til mere eller min-dre strålebehandling afhænger af kræftformen.Betydningen af udviklingen inden forindikationenfor strålebehandling afhænger påden ene side af udviklingen inden for strålebehandling, herunder udviklingen af ny tek-nologi. På den anden side vil indikationen for strålebehandling også afhænge af udvik-lingen inden for konkurrerende behandlingsregimer, både onkologisk og kirurgisk, ogudviklingen inden for komplementære regimer, hvor f.eks. medicinsk behandling ogstrålebehandling kan understøtte hinanden.Endelig harfraktioneringsregimernebetydning for behovet. Det gælder indførelsen afsåvel hypo- som hyperfraktionering. Især anvendelsen af hypofraktionering til behand-ling af brystkræft kan have stor betydning for behovet for strålebehandling i periodenefter 2012.

Kapitel 10. Regional fremskrivning af behovet for strålebehandlingI udarbejdelsen af de regionale stråleplaner fra 2006 blev der anvendt forskellige meto-der til beregningen af det fremtidige behov for strålebehandling i den enkelte region.Grundet de forskellige forudsætninger og metoder i regionernes beregninger var detikke umiddelbart muligt at kortlægge det samlede, fremtidige behov for strålebehand-ling alene på baggrund af de regionale stråleplaner.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i udarbejdelsen af de regionale stråleplaner ta-ges udgangspunkt i denne rapports metode. Dvs. at man tager udgangspunkt i det an-givne behandlingsbehov i forhold til den regionale befolkningsandel. Her kan der desu-den gøres særskilte betragtninger inden for eksempelvis prostata- og brystkræft ellerandre områder med en relevant udvikling inden for incidens eller teknologi afhængigt afden regionale situation.Ved siden af beregningen af det regionale behandlingsbehov bør der gøres særskilteregionale betragtninger om behovet for strålebehandling til brug for understøttelse afforskning og udvikling og bufferkapacitet til brug for fastholdelse af korte patientforløb.

Kapitel 11. ReferencerDansk Selskab for Klinisk Onkologiwww.dsko.orgSundhedsstyrelsens informationer om kræft, kræftplaner etc.http://www.sst.dk/Planlaegning_og_behandling/Planer_Indsatser/Kraeft.aspx?lang=daSundhedsstyrelsens offentliggørelse af statistiske opgørelser over ventetidhttp://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata.aspx?lang=daSundhedsstyrelsens informationer om pakkeforløb på kræftområdethttp://www.sst.dk/Planlaegning_og_behandling/Planer_Indsatser/Kraeft/Task_Force_for_Kraeftomraadet/Beskrivelse_af_pakkeforloeb.aspx?lang=daRapport: Sikring af kapaciteten inden for det stråleterapeutiske områdehttp://www.sst.dk/publ/Publ2007/EFUA/Straaleterapi/Sikrkapacitet_del2_straaleterapi.pdfInformation om ventetid til forundersøgelse og kræftbehandling på sygehusene lige nuwww.venteinfo.dkBekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. (nr.1749 af 21. december 2006)http://www.sst.dk/upload/planlaegning_og_behandling/planer_indsatser/kraeft/bekendtg%C3%B8relse%20nr%20%201749.pdfEstimater over behovet for strålebehandling i forbindelse med indførelse af mammogra-fi-screening i Region Midtjyllandhttp://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/RR200607/Bilag%20punkt%2011.pdfhttp://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/RR121207/Referat_RR_121207‐aaben.pdf:http://www.rm.dk/files/Politik/Dagsordener/RR121207/Straaleterapi/Sikrkapaci

Antal henvisninger

Ugenummer