SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 421: Om offentliggørelse af forløbsdata, statusrapport og nyhedsbrev på kræftområdet

fokus på kræftNye tal peger på, at pakkeforløbene er kommet godt i gang; Hovedparten afpatienterne i opgørelsen begynder på behandling inden for den opstilledeforløbstid. Forløbstiderne er ikke passiv ventetid, men er derimodenaktivudrednings-, planlægnings- og informationstid. Forløbstiderne har væretigennem en revision ogerblevet lidt længere, fordi det har vist sig at værenødvendigt med mere tid til at inddrage patienterne.

MIS KræftMonitoreringssystemet Kræft (MIS Kræft)bygger på regionernes indberetninger tilLandspatientregisteret (LPR).MIS Kræft blev etableret ved indførelsen afpakkeforløb for at give regioner og sygehu-se adgang til egne data som grundlag foropfølgning.På nuværende tidspunkt indgår de patien-ter, der er henvist fra almen praksis, special-lægepraksis og paraklinisk afdeling.Sammen med de kliniske kvalitetsdataba-ser arbejder Sundhedsstyrelsen forsat påat inkludere den resterende population afkræftpatienter, der indgår i pakkeforløbene.

Nyt overblik over forløbstider på kræftområdetPakkeforløbene for kræftpatienter, der skal sikre akut handling og klar besked,bliver løbende monitoreret. Formålet er at kortlægge, om pakkeforløbenevirker efter hensigten, og om fremtidige tilpasninger for de enkelte pakke-forløb er nødvendige. Nu offentliggør vi den første oversigt - og den viser,at hovedparten af patienterne i opgørelsen begynder på behandling indenfor de fastlagte forløbstider.Halvdelen af lungekræftpatienterne begynder på deres behandling inden for24 hverdage, mens halvdelen af patienterne med brystkræft begynder påbehandling inden for 12 hverdage, regnet fra henvisningen er modtaget påsygehuset. En gruppe patienter har forløbstider, der ligger ud over det an-befalede, og det kan skyldes særlig anden alvorlig sygdom eller unødigt lan-ge patientforløb. Pakkeforløbene for de fire kræftgrupper, der blev indført 1.april 2008 og er stadigvæk i en indkøringsfase, derfor skal data tolkes meden vis varsomhed. Antallet af indberetninger og datakvaliteten bliver for-bedret i løbet af 2009.Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner vil løbende offentliggøre data ompakkeforløbene. For mere information - se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk- Planlægning og kvalitet - Kræftbehandling - Pakkeforløb.figur 1. tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt for kræftformerne: lunge, tyk-og endetarm, bryst og hoved-hals for hele landet.

luNge- og tarmkræftpatieNter kommer hurtigere ibehaNdliNgDer er sket et signifikant fald i ventetiden for tarmkræftpatienter. Før imple-menteringen af pakkeforløb for tarmkræft, var den gennemsnitlige ventetidpå godt 44 dage fra henvisningsdato til operation. Efter pakkeforløb blevindført faldt samme tal til 27 dage, hvilket er et fald på over 37 procent.Der er også sket et signifikant fald i ventetiden for lungekræftpatienter. Denkommende auditrapport fra DLCR angiver andelen af patienter, som er ope-reret senest 42 dage, efter de er begyndt på et udredningsforløb. I perioden2003 til 2007 ligger andelen mellem 28 og 34 procent. Efter implementerin-gen af pakkeforløb for lungekræft, er samme andel på 54 procent, hvilket eren stigning på 20 procentpoint.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med faglige arbejdsgrupper udarbejdetog fastlagt forløbstider inden for hver kræftsygdom. Forløbstiderne er ikkepassiv ventetid, men er derimod en aktiv udrednings-, planlægnings- og in-formationstid. Udredningsforløbet er længere for nogle kræftsygdommeend for andre, derfor er de samlede forløbstider forskellige.Reglerne om maksimale ventetider gælder stadig for kræftpatienterne, såforløbstiderne er ikke en ny rettighed, men de kan af patienter og patient-vejledere bruges som en rettesnor for, hvor lang tid, der højst bør gå fra enhenvisning, til behandlingen er begyndt. Det centrale er, at patienten begyn-der på behandling inden for den samlede forløbstid - og ikke om tiden ihver enkelt fase er overholdt.Vi begynder nu at måle på, om patienterne rent faktisk begynder på be-handling inden for den opstillede forløbstid. Den første opgørelse har vi heri nyhedsbrevet.Forløbstiderne er lige blevet revideret, så de er opgjort på samme måde ialle pakkeforløb. De er blevet lidt længere, fordi det har vist sig at værenødvendigt at give mere tid til at inddrage patienterne og eventuelt ogsåbehandle andre sygdomme hos en patient sideløbende.

iNdstilliNg om screeNiNg for tyk- og eNdetarmskræftHyppig kræftsygdomTyk- og endetarmskræft er i dag nogle af dehyppigste kræftsygdomme i Danmark - ogpatienter med tyk- og endetarmskræft haren høj dødelighed.Formålet med screeningsprogrammetfor tyk- og endetarmskræft er at påvisesygdommen så tidligt i forløbet, at derstadig er gode muligheder for behandlingog helbredelse, inden kræftsygdommen harspredt sig.

På europæisk plan er der ved at blive udarbejdet et sæt retningslinjer omscreening for tarmkræft - de formodes at komme i andet halvår af 2009.Sundhedsstyrelsen er sideløbende ved at udarbejde et dansk screeningspro-gram for tyk- og endetarmskræft, som Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse får i hænde senest to måneder efter offentliggørelsen af de europæ-iske retningslinjer. Arbejdet med et screeningsprogram for tyk- og ende-tarmskræft er baseret på samme skabelon som anbefalingerne for screeningfor livmoderhalskræft.Det var Kræftstyregruppen, der i 2008 anbefalede at indføre et nationaltprogram for screening for tyk- og endetarmskræft i Danmark. Kræftstyre-gruppens indstilling er baseret på en gennemgang af international litteraturog anbefalinger fra andre vestlige lande samt konklusioner fra to større dan-ske MTV’er og to danske gennemførlighedsundersøgelser.

Stort kendskab til HPV-vaccinationI slutningen af 2008 blev der gennemført enspørgeskemaundersøgelse blandt 11-15-årigepiger. Den viste et meget højt informations-niveau hos pigerne;99 % af de 14-15-årige piger ved, at man kanblive gratis vaccineret mod HPV.Der er også en høj viden på området;92 % af de 14-15-årige ved, at HPV er envirus, der kan forårsage livmoderhalskræfthos kvinder.

stor tilslutNiNg til hpv-vacciNeFra 1. januar 2009 blev vaccination mod HPV (human papilloma-virus) for de12-årige piger en fast del af børnevaccinationsprogrammet. Allerede i okto-ber 2008 begyndte catch-up programmet, hvor piger født i 1993, ’94 og ’95kunne få gratis HPV-vaccination. Der var stor interesse, og foreløbige tal fraStatens Serum Institut viser stor tilslutning. Pr. 31. januar 2009 var andelen,der havde modtaget den første gratis HPV-vaccination; 71 % for piger født i1993, 76 % for piger født i 1994 og 67 % for piger født i 1995.Lægemiddelstyrelsen har iværksat en særlig overvågning af bivirkninger vedHPV-vaccination, da vaccinen er forholdsvis ny. Læger og patienter eller på-rørende opfordres til at indberette mistanke om bivirkninger til Lægemid-delstyrelsen, der vil offentliggøre oversigter over bivirkninger ved vaccinenca. fire gange om året. Der er ingen tegn på nye alvorlige bivirkninger vedvaccinen.

aNbefaliNg om at tage kræftlægemidler i brugSundhedsstyrelsen har etableret et nyt udvalg, Nationalt Udvalg til Vurde-ring af Kræftlægemidler (UVKL), der på baggrund af anmodninger indsendttil Sundhedsstyrelsen vurderer, om et godkendt kræftlægemiddel skal tagesi brug nationalt. På baggrund af rådgivning fra UVKL og Kræftstyregruppenmelder Sundhedsstyrelsen en endelig anbefaling om ibrugtagning ud. Medibrugtagning menes, at et lægemiddel indføres som et behandlingstilbud,der er umiddelbart tilgængeligt på de afdelinger, der behandler kræft.UVKL vil blandt andet vurdere en række af de lægemidler, der bruges til eks-perimentel behandling. Denne nye konstruktion er med til at sikre, at kræft-midler hurtigt er tilgængelige for patienterne, og at der er en ensartet ad-gang til behandling over hele landet. I de tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsenikke anbefaler national ibrugtagning af et specifikt kræftlægemiddel, kan læ-gemidlet stadig benyttes til den enkelte patient i henhold til den fri ordina-tionsret. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk

bedre overblik over kræftsygdommeSundhedsstyrelsen udgiver i løbet af 2009 i alt otte nye publikationer, somskal gøre det nemmere at få et overblik over de otte mest udbredte kræft-sygdomme i Danmark. Publikationerne hedder Kræftprofiler, og de to første,som sætter fokus på æggestokkræft og lungekræft, er netop blevet offent-liggjort. Begge publikationer findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside - sewww.sst.dk - underUdgivelser.Kræftprofilerne udarbejdes udfra data fra Sundhedsstyrelsens Cancerregi-ster, Dødsårsagsregister og Landspatientregister. Ved at gå på tværs af regi-strene og samle allerede offentliggjorte data på befolkningsniveau giverprofilerne mulighed for at sammenligne forekomst, behandlingsaktivitet,overlevelse og dødelighed for en given kræftsygdom.

luNgekræftpatieNter lever læNgereDen relative sygehusbaserede 1-års overlevelse for lungekræftpatienter ersteget gennem de seneste seks år med fire procentpoint for mænd og femprocentpoint for kvinder. Kvinder har en bedre overlevelse end mænd: 31procent af mændene var i 2006 i live et år efter diagnosen mod 36 procentaf kvinderne, viser tal fra kræftprofilen om lungekræft, som kan ses på Sund-hedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk- Udgivelser.fig. 2. relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse i procent (%)

rehabilitering bliver en del af pakkeforløb.En arbejdsgruppe under TaskForce for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet skal give konkreteanbefalinger til, hvordan patienters behov for rehabilitering kan vurderes ipakkeforløbet, og hvordan man kan tilrettelægge de organisatoriske rammerfor et sammenhængende rehabiliteringsforløb. Arbejdsgruppen skal kommemed anbefalinger inden udgangen af 2009.mtv om kontrolforløb efter livmoderkræft og æggestokkræft.1.200 kvinderfår årligt kræft i enten livmoderen eller æggestokkene, og nogle får tilbagefaldefter behandling. Sundhedsstyrelsen er i gang med at lave en MTV for atvurdere brugen af kontrolforløb i forhold til at opdage tilbagefald. MTV’envurderer også patientens perspektiv og bidrager til den bedste planlægning afkontrolforløb. Den forventes udgivet i juni 2009.fokus på kræft i årets men’s health Week.I år er der for første gang fokus påmænd og kræft i Men’s Health Week, der er fra den 15. til 21. juni. Formålet erat udbrede budskabet om sundhedsspørgsmål, der er særligt relevante formænd. Baggrunden er blandt andet, at mænd har en større forekomst af stortset alle kræftsygdomme end kvinder, og at mænd er ikke så gode til atbenytte læge og reagere på symptomer.flere kræftpatienter søger og får adgang til eksperimentel behandling.Detviser årsopgørelsen for eksperimentel behandling i 2008. Sundhedsstyrelsensrådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling vurderede i 2008 1.167patienters sygdom, og i 2003, hvor ordningen blev etableret, behandledepanelet 310 sager. I 2005 blev der oprettet en række enheder for eksperimentelkræftbehandling i Danmark, og dermed kan langt flere få et tilbud herhjemme.Nogle af de eksperimentelle behandlinger har vist sig så effektive, at de nu erblevet standardbehandling.