Thi kendes for ret … og rimeligt!

Regeringen har efterlyst ideer til opfyldning af den sæk med penge, som vil komme til at mangle istatsbudgettet, når man nu har givet efter for presset fra private og offentlige arbejdsgivere og harbegrænset den såkaldte multimedieskat. Denne var formentligt ellers tænkt som en del af finansi-eringen af skattereformen.Efterlyste idé ligger lige for, er allerede påvist af et par af de politiske partier på tinge og kommer iøvrigt fra samme boldgade som multimedieskatten: BESKATNING AF PERSONALE-FRYNS! I dettetilfælde drejer det sig om de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som regeringen ellers hartotaltfredet i.f.m. skattereformen, men som den også af andre og langt alvorligere grunde end detrent økonomiske burde kigge på med alvorlige øjne.Adskillige læger indenfor det offentlige sundhedsvæsen såvel som sundhedsøkonomer harallerede både sagt og skrevet en del om det uretfærdige og systemnedbrydende i private ogoffentlige (kommunale) arbejdsgiveres omsiggribende praksis med at give sine ansatte gratissundhedsforsikringer. Udgiften hertil veksles til et skattefradrag til enten arbejdsgiver ellerarbejdstager, giver arbejdstageren samt evt. dennes ægtefælle og børn hurtigere behandling på etprivathospital og giver hele samfundet et pænt millionunderskud i skatteprovenu.En artikel i tidsskriftet ”Ugeskrift for Læger” 9.marts i år beretter således, at i 2001 havde 50.000en privat sundhedsforsikring, i 2002 blev forsikringen fradragsberettiget, og i dag er ca. 980.000dækket af en sådan forsikring. Den skattemæssige værdi vurderes til i 2007 at have været 340 mio.kr., som samfundet altså er gået glip af i form af mindre betalt skat. Efter at især de offentligearbejdsgivere er begyndt at give sine ansatte sundhedsforsikring, estimeres det, at ca. 2 mio.ansatte om føje år vil være dækket. Tilbage bliver ca. 60% af hele befolkningen, som på grund afalder, helbred eller andet er ude af arbejdsmarkedet, eller de tilhører den del af ansatte, hvisarbejdsgivere ikke vil være med på vognen, og som derfor ikke kan få en sådan forsikring.Resultatet heraf er indlysende: Befolkningen deles op i et A- og B-hold m.h.t. behandling på voresygehuse. A-holdet får hurtig behandling i det private hospitals-system uden ”smålig” skelen til,om deres behov er mere akut end andres, og B-holdet må stadig vente på en vurdering – visitering– i det offentlige system. A-holdets behandling er fradragsberettiget, og det manglende skattepro-venu skal betales også af de, som ingen forsikring har eller kan få. Og hvad endnu værre er: deforsikrede vil formentligt ikke i længden kunne se nogen rimelighed i over skatten at skulle betalefuldt bidrag til det offentlige system, når de nu har en privat forsikring. Altså er der kun B-holdettilbage til at betale skat til begge former for behandling, selvom man altså kun kan få del i den ene.At de, som ikke kan få skattebetalt forsikring og automatisk komme til hurtig behandling, men måforlade sig på mere eller mindre velfungerende behandlingsgarantier udstedt af det offentligesystem, men alligevel skal betale for de forsikrings-priviligeredes rettighed, er slemt nok. Men hvis

dette forsikringsvanvid resulterer i et kollaps af det offentlige sygehusvæsen, der må formodesstadig at skulle stå for alle de behandlinger, som det private system ikke kan se en ”godforretning” i, skal varetage både forskning og uddannelse af nye læger, og kun en mindre del afden voksne befolkning skal være med til at finansiere det offentlige system, så er vi virkelig ude påglatis.Det ville klæde sundhedsminister, Jacob Axel Nielsen, der også er uddannet cand.jur., sammenmed resten af regeringen at besinde sig på at forsvare ét af det danske velfærdssystems mestværdifulde grundpiller, nemlig at i sundhed og sygdom bør hele befolkningen være stillet lige ogbetale solidarisk. Dette er et princip, som vi misundes af mange andre folkeslag. 47 mio. amerika-nere har den dag i dag ikke nogen sygeforsikring, men må have penge med på hospitalet, hvis devil behandles. Men mens regeringen Obama arbejder på nu endelig at få gjort op med det stærkturetfærdige amerikanske system, så arbejder den danske regering tilsyneladende i modsatretning.Så kære Jacob Axel Nielsen, kom nu til fornuft, inden det er for sent: lad privathospitalerne tagesig af den behandling, som er 100% selvfinansieret af patienten, inklusive de forsikrede, og laddem tillige være med til at lette trykket på diverse ventelister i det offentlige hospitalssystem,betalt efter samme tarif, som det offentlige tager. Forsvar vort gode, danske velfærdssystem: Thikendes for ret … og rimeligt!