30 års udokumenteret kolikbehandling tages op til revision

 

 

Hvert år går tusindvis af desperate forældre til kiropraktor med et håb om at kunne stoppe gråden hos deres kolikbørn. Trods manglende dokumentation for behandlingens effekt, giver staten tilskud via Sygesikringen. Et flertal i Folketinget kræver nu en ny sundhedsfaglig vurdering.

 

I 1991 anbefalede Sundhedsstyrelsen et forbud mod kiropraktisk behandling af  børn under et år. Politikerne valgte at overhøre eksperterne, og i dag behandles spædbørn med kiropraktik som aldrig før. Ifølge de seneste tal fra 2007 gav sygesikringen tilskud til mere end 16.000 behandlinger af spædbørn. Langt størstedelen for kolik.

 

Der findes intet videnskabeligt bevis for at kiropraktikken virker på kolik. De få undersøgelser, der er lavet, er uenige i deres konklusioner og desuden metodisk upålidelige. Kolikbehandlingen bygger alene på  kiropraktorernes egne erfaringer. Så vidt er kiropraktorer og eksperter enige.

 

30 år uden dokumentation

”Der er en lang tradition for, at spædbørn, der græder meget, bliver behandlet med kiropraktik. Der er en erfaring for, at det kan være godt”, siger Jan Hartvigsen, professor i klinisk biomekanik ved SDU og uddannet kiropraktor.

 

Den manglende dokumentation giver dog et troværdighedsproblem, mener formanden for de danske børnelæger, overlæge ved Århus Universitetshospital, Søren Rittig.

”Ikke dokumenterede behandlingsformer er perfekte til sådan en tilstand som kolik, der går over efter ganske få måneder. Det er jo ikke ret mange gange, man kan nå at gå til kiropraktor, før det går over af sig selv.”

 

Jan Hartvigsen kan godt se problemet ved at give udokumenterede behandlinger.

”Det er uetisk at give en behandling, der ikke er dokumenteret, hvis der findes en anden behandling, som er dokumenteret. Det er der ikke for spædbørnskolik. Så  vi gør det, vi har erfaring for, er godt”, forklarer Jan Hartvigsen.

 

Kiropraktikken er langt fra det eneste område i sundhedssystemet, hvor der behandles ud fra erfaringsbaseret viden. I følge Søren Rittig er årsagen dog ofte, at det er tilfælde, hvor konsekvenserne ved ikke at behandle er langt alvorligere, og hvor det kan være svært at finde personer til at medvirke til videnskabelige undersøgelser. Det kan man ikke sige om kolik.

”Spædbørnskolik er enormt almindeligt. Det vil ikke være svært at skabe et ret stort patientmateriale der. Hvis vil man vil have evidens, så må man skaffe den først. Det kan jo ikke være svært”

 

 

 

Politisk flertal for en oprydning

 

Siden 1978 har Sygesikringen givet tilskud til kiropraktisk behandling af spædbørn. Det overrasker politikerne på Christiansborg.

 

”Jeg mener ikke, vi i Danmark bør give tilskud til behandling, der ikke er evidensbaseret. Så enkelt er det”, siger Flemming Møller Mortensen (S), der sidder i Folketingets Sundhedsudvalg. Han mener, der kan være god fornuft i igen at få en faglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen. Samtidig har han dog stor forståelse for, at forældre afprøver mange ting i deres desperation over kolikken.

 

”Men man må selvfølgelig altid have evidensen på plads i forhold til, at man dels har udgifter og dels giver en falsk tryghed til de borgere, som måtte tro, at det har en effekt.”

 

Sundhedsordførerne fra både SF og Radikale Venstre er enige i, at det er problemstilling, der bør tages op. Formanden for Sundhedsudvalget, Venstres Preben Rudiengaard, bakker op.

”Jeg vil stille det meget relevante spørgsmål til ministeren, om han mener, at det er to forenelige størrelser, at man giver sygesikringstilskud, når Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler den her behandling. Vi skal have ryddet op i det her.”