Folketingets Sundhedsudvalg


Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Tlf. +45 7226 9000

Fax. +45 7226 9001

E-mail [email protected]

Hjemmeside www.sum.dk

 

 

Dato: 20. marts 2009

Sags nr.: 0901337

Sagsbeh.: hbj

Dok nr.: 

 


. / .

Til Sundhedsudvalgets orientering sender jeg hermed en ny handlingsplan til forbedring af overvågningen af lægemidlers sikkerhed:

Handlingsplan med indsatsområder og konkrete initiativer til forbedring af systemet for bivirkningsindberetninger.

 

Handlingsplanen omfatter 7 indsatsområder inden for de forskellige led i lægemiddelovervågningen. Den overordnede målsætning er at tilvejebringe en størst mulig datamængde for producenter og myndigheder om oplevede bivirkninger - og samtidig at styrke den efterfølgende vurdering og udnyttelse af disse data til gavn for patienterne.

Til gennemførelse af indsatsområderne er knyttet en lang række konkrete initiativer. Som vigtige initiativer kan jeg bl.a. nævne administrative og tekniske tiltag, der skal lette selve indberetningen, og en styrket indsats for at forbedre de sundhedsprofessionelles motivation og kompetencer på bivirkningsområdet.

 

Jeg kan oplyse, at en bred kreds af interessenter har bidraget til planens idégrundlag. Det drejer sig om repræsentanter fra sundhedsfaglige foreninger, patientorganisationer, lægemiddelvirksomheder, relevante myndigheder, Bivirkningsrådet og øvrige brugere af indberetningssystemet. Det er mit håb, at dette fælles ejerskab til handlingsplanen vil fremme dens gennemførelse og resultater.

 

Jeg vil også gøre opmærksom på, at den nye handlingsplan er en åben og fleksibel plan. Den har initiativer, som gennemføres inden for kort tid – og den har forslag, som først kan udføres efter nærmere undersøgelse og vurdering. Samtidig vil den altid være åben for nye initiativer.

 

Jeg vil følge planen tæt, og jeg vil efter behov holde Sundhedsudvalget orienteret om dens gennemførelse. En første statusrapport skal efter planen udarbejdes med udgangen af 2010.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Jakob Axel Nielsen    Â