SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 317: Henvendelse af 16/3-09 fra Sammenslutningen af de foreningsejede speailsygehuse v/formand Flemming Christensen.

1. IndledningMed grundlag i sundhedslovens § 79, stk. 2, driver en række foreninger og fonde en ikke-kommerciel behandlingsvirksomhed i form af en række specialsygehuse. Specialsygehusenebidrager med et helt unikt tværfagligt og sammenhængende behandlingstilbud til patientermed kroniske lidelser. Sygehusene retter sig hver især mod en specifik patientgruppe, nemlig:------Patienter med muskelsvindPatienter med scleroseSvært bevægelseshandicappedePatienter med erhvervet hjerneskadePatienter med ryg-, led- og muskellidelserPatienter med epilepsi

Der er i langt de fleste tilfælde tale om progredierende kroniske sygdomme, der er socialt ogfysisk invaliderende, og som derfor kræver en særlig indsats i form af rehabilitering og vedlige-holdelsesbehandling samt rådgivning.De foreningsejede specialsygehuse har ikke - som det øvrige sundhedsvæsen i Danmark - haften realvækst i de økonomiske rammer over de seneste år. For at kunne imødekomme behovetfor specialbehandling til den voksende gruppe af kroniske patienter og for at sikre den løbendeudvikling har specialsygehusene derfor et presserende behov for genopretning af de økonomi-ske rammer. Hertil kommer at de foreningsejede specialsygehuse – i lighed med det øvrigesundhedsvæsen – har behov for at indhente et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.

2. Udvidelse af frit-valgsrammenDen frit-valgsramme, der er fastsat i § 79, stk. 2, indebærer at antallet af patienter, som spe-cialsygehusene kan behandle, begrænses. På grund af det voksende antal kroniske patienter,er antallet af henvisninger til sygehusene i de senere år steget. Dette medfører, at de fleste afsygehusene har mange patienter, der står på venteliste i månedsvis.Derfor mener Sammenslutningen af de foreningsejede specialsygehuse, at frit-valgsrammernefor sammenslutningens sygehuse bør øges med i alt 50 mill. kr., så flere patienter kan behand-les

3. Investeringsmæssigt efterslæbFor specialsygehusene gælder, at rammen alene dækker den helt basale drift og ikke anlægs-udgifter i form af nybyggeri, bygningsrenovering, anskaffelser af nyt behandlingsapparaturm.m. Disse udgifter må i stedet søges dækket på anden vis, primært gennem eksterne fonds-ansøgninger.

Der er generelt fokus på sygehusbyggeri, og det er rimeligt, at specialsygehusene også får mu-lighed for at vedligeholde og opdatere deres faciliteter. Regeringen har jo i forbindelse medkvalitetsreformen afsat 25 mia. kr. til modernisering af sygehusvæsenet. De foreningsejedespecialsygehuse bør kunne få del i disse midler eller få sin egen pulje.Derfor mener Sammenslutningen, at der bør afsættes en pulje på 200 mill. kr. til indhentningaf det investeringsmæssige efterslæb i de foreningsejede specialsygehuse. Alternativt, at spe-cialsygehusene får lov til at lægge en procentdel på deres takster til forrentning og afskrivnin-ger af nybyggeri og nødvendige ombyggeri, og at rammen forøges tilsvarende.

4. Pres på specialsygehusenes økonomiSom det øvrige sygehusvæsen stilles specialsygehusene løbende overfor nye administrativeopgaver. De deraf følgende administrative merudgifter er med til at sætte specialsygehusenesøkonomi under pres. F.eks. omkostninger til anskaffelse af nødvendige IT-systemer, kravet omakkreditering i forbindelse med deltagelse i den danske kvalitetsmodel samt indberetning afdata til Sundhedsstyrelsen. Specialsygehusenes beskedne størrelse indebærer, at de har enganske lille administration. De nye administrative opgaver vil derfor relativt set medføre størremerudgifter for specialsygehusene end for sygehusene i det øvrige sygehusvæsen.De foreningsejede specialsygehuse har gennem årene løbende udviklet nye behandlingstilbudtil de særlige patientgrupper, som sygehusenes tilbud retter sig mod. Og specialsygehusenebestræber sig på til stadighed at tilføre ny viden om de pågældende patienter til det øvrigesundhedsvæsen. Specialsygehusene ønsker at varetage denne unikke opgave endnu bedre ifremtiden gennem fortsat forskning og udvikling af de behandlingstilbud, vi yder. Den hidtidigeudvikling har foregået inden for de eksisterende rammer, men det er ikke muligt fremover.Derfor mener Sammenslutningen af de foreningsejede specialsygehuse, at der bør ske en gen-opretning af specialsygehusenes økonomiske rammer på i alt 15 mill. kr.

5. Transport til de foreningsejede specialsygehuseDen nuværende administration i regionerne betyder, at nogle af vores patienter desværre ogurimeligt selv må betale for transport til specialsygehusene. Der er ofte tale om mennesker,der har langt til det specialsygehus, de er visiteret til og som ikke kan benytte den almindeligekollektive transport. Nogle af patienterne har derimod behov for særlig transport, bl.a. somfølge af at de er kørestolsbrugere og skal have mange hjælpemidler med til behandlingen.Det giver økonomiske problemer for de berørte og kan betyde, at de må sige nej til den tvær-faglige behandling de har behov for og krav på. Mens problemerne kan være uoverskuelige forden enkelte og dennes familie, er der set i et samfundsmæssigt perspektiv tale om et begræn-set beløb, nemlig 20 mill. kr.Derfor mener Sammenslutningen af de foreningsejede specialsygehuse, at der samlet bør af-sættes en pulje på 20 mill. kr. som skal benyttes til betaling for transport for patienter der be-handles på specialsygehusene.

domme udskydes, og at patienterne er selvhjulpne i længere tid. Samtidig bliver patienternebedre i stand til at mestre livet med den kroniske og progredierende sygdom.Et ophold på et af vore specialsygehuse har derfor som mulig konsekvens, at udstødning fraarbejdsmarkedet udskydes eller helt undgås. Desuden udskydes eller minimeres behovet forsociale hjælpeforanstaltninger såsom hjemmehjælp, støtteperson og plejehjem.En udvidelse af de økonomiske rammer til specialsygehusene må således forventes - helt ellerdelvist - at blive modsvaret af besparelser i overførselsindkomster, besparelser i kommunernesudgifter til sociale foranstaltninger mm., samt muligvis besparelser i andre dele af sundheds-væsenet.