SUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 276: Henvendelse af 24/2-09 fra Frederikke Grønning vedr. at ringe til 112.

Kære SundhedsudvalgJeg er meget et sur og vil lige skrive en klage.Min far ejer et sandblæser firma og han har 2 tyske murer ansat. Den ene murerer blevet meget syg og er blevet opereret for kræft.I dag var min far ude og se til ham. Han var kun skind og ben. Han havde ikkefået noget at spise eller drikke i 3 døgn, for alt hvad han forsøgte at spise, kombare op igen. Min far kunne se, at hans tilstand var livstruende. Han ringede til112 og ville have en ambulance til ham, men det kunne han ikke få, lige megethvad han sagde. Damen i telefonen sagde, at han skulle ringe til en vagtlæge. Hanfik nummeret til en vagtlæge i København, som han skulle vente 10 min. på atsnakke med og da hen endelig kom til ham, sagde han, at han skulle ringe til enanden læge, da min far slet ikke bor i nærheden af København, men iVestsjælland. Der gik 1 kvarter, før han kom igennem, og så kunne han begyndeforfra og hans tålmodighed var meget lille. Vagtlægen sagde, at dette havde de hørtom før. Efter en kort snak, sendte vagtlægen en ambulance, så mureren kunnekomme på hospitalet til sidst.Jeg syntes, at der er for dårligt, at der er noget der hedder 112, hvis de ikkesender en ambulance, når en er kommet til skade eller er døende. Hvis I mener, atder er noget, der skal hedde 112, som er akut så send en ambulance, når nogenringer og siger de har brug for en.Jeg får hele tiden at vide, at mine forældre og i skolen, at man skal ringe 112, hvisder er nogen, der er kommet til skade. Jeg føler mig utryg som barn, når jeg hørersådan noget. For hvad nu, hvis der sker noget med min mor og jeg er sammenmed hende. Hvor skal jeg så ringe hen???