Ny tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler

(”blodtrykssænkende midler”)

 

Hvad ændres?

Tilskudsstatus for visse lægemidler til hjerte-karsygdomme ændres. Ændringen omfatter nogle

lægemidler i ATC-grupperne C08 (calciumantagonister) og C09 (ACE-hæmmere, angiotensin-II antagonister og renin-hæmmere) foruden et enkelt lægemiddel i C07 (betablokkere).

 

For de lægemidler, der ændrer tilskudsstatus, kan den nye tilskudsstatus ses i tabellen nedenfor. Alle andre hjerte-karlægemidler bibeholder aktuel tilskudsstatus.

 

Tilskudsstatus per 13. juli 2009 for de lægemidler til hjerte-karsygdomme i ATC-gruppe C07, C08 og C09, som ændrer tilskud.

 

Lægemiddelgruppe

Lægemiddelstof

Tilskudsstatus

 

C07:

Betablokkere

 

kombination:

metoprolol og felodipin

 

Ikke generelt tilskud

C08:

Dihydropyridin-calciumantagonister

enkeltstofferne:

isradipin,

nifedipin,

nitrendipin,

lacidipin,

lercanidipin

 

 

Klausuleret tilskud, dvs. at der gives tilskud, når lægemidlerne ordineres til følgende:

 

Patienter med behandlingskrævende hypertension eller anden form for hjerte-karsygdom, hvor behandling med dihydropyridin-calciumantagonister med generelt tilskud uden klausulering

 

-          ikke tolereres, eller

-          i helt særlige tilfælde efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens tilstand ikke er hensigtsmæssig.

 

Lægen skal skrive ”tilskud” på recepten, når patienten opfylder kriterierne.

kombinationen:

verapamil og trandolapril

 

Ikke generelt tilskud

enkeltstoffet:

nimodipin

 

Generelt tilskud

C09:

ACE-hæmmere

enkeltstofferne:

perindopril,

quinapril,

benazepril,

fosinopril

 

kombinationerne:

captopril og hydrochlorthiazid

enalapril og hydrochlorthiazid (i styrken 20 mg + 6 mg)

perindopril og indapamid

perindopril og amlodipin

 

Ikke generelt tilskud

 

C09:

Angiotensin-II antagonister og

Renin-hæmmere

enkeltstofferne:

losartan

eprosartan

valsartan

irbesartan

candesartan

telmisartan

olmesartan

aliskiren

 

kombinationerne:

losartan og hydrochlorthiazid,

eprosartan og hydrochlorthiazid,

valsartan og hydrochlorthiazid,

irbesartan og hydrochlorthiazid,

candesartan og hydrochlorthiazid,

telmisartan og hydrochlorthiazid,

olmesartan og hydrochlorthiazid,

valsartan og amlodipin

 

Klausuleret tilskud, dvs. at der gives tilskud, når lægemidlerne ordineres til følgende:

 

Patienter med behandlingskrævende hypertension eller anden form for hjerte-karsygdom, hvor behandling med lægemidler med virkning på renin-angiotensin systemet med generelt tilskud uden klausulering

 

-          har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller

-          i helt særlige tilfælde efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens tilstand ikke er hensigtsmæssig.

 

Lægen skal skrive ”tilskud” på recepten, når patienten opfylder kriterierne.

 

 

Som det fremgår af tabellen indebærer den nye tilskudsstatus for de berørte lægemidler en

stramning af tilskudsvilkårene, idet nogle få mister det generelle tilskud, og andre bliver omfattet af

reglerne om generelt klausuleret tilskud.

 

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Ovennævnte tilskudsændringer træder i kraft den 13. juli 2009. Det betyder, at lægerne inden for de kommende 6 måneder sammen med deres patienter skal tage stilling til patientens fremtidige behandling, dvs.

 

 

1)      om patienten kan omstilles til de billigere tilskudsberettigede dihydropyridin-calciumantagonister amlodipin eller felodipin eller andet tilskudsberettiget lægemiddel,

      eller

2)      om patienten er omfattet af  tilskudsklausulen. I givet fald skal lægen skrive “tilskud” pÃ¥ recepten.

 

 

1)      om patienten kan omstilles til en billigere tilskudsberettiget ACE-hæmmer eller andet tilskudsberettiget lægemiddel,

      eller

2)      om patienten er omfattet af  tilskudsklausulen. I givet fald skal lægen skrive “tilskud” pÃ¥ recepten.

 

Hvad er det faglige grundlag for ændringerne?

Denne ændring i tilskudsstatus for visse hjerte-karlægemidler bygger på en lægefaglig indstilling fra Medicintilskudsnævnet, som kan læses på vores netsted. Nævnets indstilling har været i høring hos en række i denne sammenhæng relevante videnskabelige selskaber og andre interessenter, hvis høringssvar ligeledes kan læses på vores netsted. Nævnets indstillinger kan ses her: [link til meddelelser af 30. januar 2008 (http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=13042) og 4. september 2008 (http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=13957)].

 

Når de her omhandlede enkeltstoflægemidler ændrer tilskudsstatus, skyldes det helt overordnet, at de tilhører lægemiddelgrupper, der har en høj grad af klasseeffekt. Især ACE-hæmmere og angiotensin-II antagonister er karakteriseret ved et snævrere anvendelsesområde og en højere grad af ensartethed end de øvrige grupper på blodtryksområdet, foruden at grupperne anbefales ligeværdigt i en række nationale og internationale guidelines, jf. fortegnelsen bagest. Også dihydropyridin-calciumantagonister (C08CA) er karakteriseret ved en høj grad af klasseeffekt, selv om de enkelte lægemidler rummer forskelle i bivirkninger og interaktioner.

 

Klausuleringen af tilskud til visse lægemidler afspejler, at nogle patienter får bivirkninger eller ikke tåler de billigere tilskudsberettigede lægemidler, og i enkelte helt særlige tilfælde kan patienten ikke hensigtsmæssigt behandles med de billigere. Lægen har derfor fortsat mulighed for at ordinere disse lægemidler med tilskud ved at skrive ”tilskud” på recepten, når patienten opfylder tilskudsklausulerne.

 

Når tilskuddet til de dyrere ACE-hæmmere fjernes i stedet for at blive klausuleret skyldes det, at klasseeffekten inden for denne gruppe er så omfattende, så det er meget lidt sandsynligt, at en patient ikke vil kunne behandles med en af de billigere ACE-hæmmere. Skulle der være en helt særlig begrundelse for fortsat behandling med en af de dyre ACE-hæmmere, kan lægen søge enkelttilskud.

 

Flere videnskabelige selskaber har haft indvendinger mod, at tilskudsændringen ikke indføres fremadrettet, således at kun nye patienter omfattes. Dette forslag begrundes med, at præparatskift kan indebære, at patienten i en overgangsfase bliver dårligere reguleret og dermed får en øget risiko for kardiovaskulære events. Vi mener ikke, at der er belæg for, at disse præparatskift skulle medføre en risiko for patientsikkerheden. Tilskudsklausulerne for angiotensin-II antagonisterne og de dyre dihydropyridin-calciumantagonister tager højde for de helt særlige tilfælde, hvor det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens tilstand ikke er hensigtsmæssigt at omstille patientens behandling.

 

 

Hvorfor foretages der tilskudsændringer?

Folketinget har pålagt Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå alle lægemidlers tilskudsstatus. Formålet med revurderingsproceduren er at inddrage erfaringer fra den kliniske hverdag og den faktiske anvendelse af lægemidlerne og vurdere, om de forudsætninger som lå til grund for de oprindelige tilskudsbeslutninger fortsat er gyldige, eller om de har ændret sig over tid. Sagt med andre ord skal vi vurdere, om den gældende tilskudsstatus i praksis har bidraget til en rationel anvendelse af lægemidlerne. Et af de kriterier, som skal være opfyldt for at et lægemiddel kan få generelt tilskud er, at lægemidlets behandlingsmæssige værdi skal stå mål med prisen.

 

Lægemiddelstyrelsen har nu gennemgået hjerte-karlægemidlernes tilskudsstatus med dette formål for øje. Mange har opfattet denne tilskudsændring som en ”sparerunde”, men det er ikke tilfældet. Tilskudsændringen skal tilskynde til rationel lægemiddelbehandling, dvs. en lige så effektiv men billigere behandling. Det er rationelt som udgangspunkt at ordinere de generelt tilskudsberettigede (uklausulerede) billigere lægemidler og reservere de dyrere lægemidler med klausuleret tilskud til de patienter, der af den ene eller anden grund kun kan behandles med disse.

 

Hvorfor ændringer når der er underbehandling?

Det er et faktum, at der er en markant underbehandling af hypertensionspatienter i Danmark. Det skønnes, at ca. 300.000 flere burde behandles for hypertension, og at op mod halvdelen af de i dag behandlede ikke har nået behandlingsmålet. Vi vurderer, at de kommende ændringer i tilskudsstatus ikke vil forværre underbehandlingen. Dels fordi ændringerne går hånd i hånd med de gældende behandlingsrekommandationer og er i overensstemmelse med rationel farmakoterapi, dels fordi underbehandlingen har eksisteret i mange år, hvor alle hypertensionsmidler har haft generelt uklausuleret tilskud.

 

Den øgede fokus på hypertensionspatienter i forbindelse med denne tilskudsændring og den deraf affødte overvejelse af valg af behandling kan efter vores opfattelse snarere medvirke til at afhjælpe underbehandlingen og sikre en bedre behandling til mål.

 

Hvad betyder ændringen økonomisk?

For den enkelte patient vil udgiften være den samme eller lavere efter ændringen. Udgiften vil være uændret, hvis patienten er i behandling med et lægemiddel, som ikke mister det generelle tilskud, eller hvis patienten er i behandling med et lægemiddel, hvis generelle tilskud klausuleres, forudsat patienten opfylder tilskudsklausulen. Hvis patienten omstilles fra et dyrt lægemiddel, der enten mister tilskuddet eller hvis tilskud klausuleres, til et billigere tilskudsberettiget middel, bliver udgiften lavere.

 

For en enkelt patient vil den gennemsnitlige årlige besparelse (for region og patient) ved omlægning fra behandling med dyr ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist til billig ACE-hæmmer være mellem 1500 og 2300 kr. Præparatskift vil naturligt kræve ekstra konsultation(er) hos lægen og evt. blodprøvekontrol, men for de patienter, som efter lægens vurdering skal skifte lægemiddel, kan dette skifte naturligt finde sted i forbindelse med patienternes rutinemæssige kontrol hos lægen i løbet af de kommende 6 måneder, inden ændringen træder i kraft. Udgifterne til ekstra konsultationer og blodprøver vil kun forekomme én gang, og da de er væsentligt lavere end de sparede lægemiddeludgifter, og da der normalt er tale om en livslang behandling, vurderer vi, at de ekstra udgifter i forbindelse med omstillingen hurtigt vil blive tjent ind.

 

Der har i nogle af de høringssvar, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget været påpeget, at bivirkninger ved en behandling kan mindske patientens compliance (i dette tilfælde hoste ved ACE-hæmmerbehandling, som opleves hos 5-20 pct. af de behandlede), hvilket er ubestrideligt og naturligvis ikke ønskværdigt. Det er imidlertid også velkendt, at prisen har indflydelse på patientens compliance, som generelt bedres, når prisen er lavere.

 

 

 

16. januar 2009

Lægemiddelstyrelsen

 

 

Nationale og internationale guidelines mv.:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Â