Ambulanceudbuddet er regionens ansvar.

 

 

Kære Politikker.

 

Som ambulanceredder ved Københavns brandvæsen og borger i region hovedstaden er jeg alvorlig bekymret over udbuddet af ambulancekørsel.

 

Samariten, som overtager dele af Københavns brandvæsens område, har som det første ikke underskrevet en overenskomst. Det vil sige at vi ansatte på ingen måder ved hvordan vores løn bliver efter den 1/9 – 2009. Ligeledes kender vi ikke den geografiske placering af vores arbejdsplads eller mulighed for efteruddannelse samt øvrige arbejdsforhold. Dette er på ingen måder tilfredsstillende. Hvis man vil tiltrække og fastholde arbejdskraft i dette fag skal disse forhold som det første være afklaret og må på ingen måder være forringet i forhold til de forhold vi kender i dag. Man kan derfor spørge sig selv hvorfor skal jeg fortsætte i dette fag når nu et ukendt firma uden overenskomst, uden stationer, uden ambulancer, uden ansatte, uden en dansk organisation, og med en tvivlsom økonomi skal overtage min nuværende højt værdsat arbejdsplads. Mange af mine kollegaer overvejer at forlade faget og de vender ikke tilbage!

 

Det at arbejde som ambulanceredder er et hårdt og krævende job både fysisk og psykisk. Jeg oplever i min hverdag at der er et stort pres på de Københavnske ambulancer med mange akut ture oven i hinanden og at turene tit ”står i kø” for at blive afviklet. Dette øger stressfaktoren for den enkelte redder. Man har i området : Københavns kommune valgt at skære beredskabet med 35 – 40 %. Hverken nyt kommunikationsudstyr eller vagtcentral kan erstatte de manglende ambulancer. Slet ikke når både vagtcentral og Tetraradioer (SINE) langt fra er færdigudviklet og afprøvet[1].

Jeg mener derfor at man nøje skal overveje om beredskabet lever op til borgernes forventninger. Jeg tvivler kraftigt!

 

Vi er mange i faget der har underet os over Falck’s måde at give tilbud på i dette udbud. Det er tankevækkende at i de områder hvor konkurrencen er stor (København) ligger tilbuddet under regionens kontrolbud, hvor i mod der hvor Falck ingen konkurrence har (Nordsjælland) ligger tilbuddet over regionens kontrolbud[2]. Man kunne derfor få den tanke at Falck underbyder i København og henter den tabte indkomst ind i Nordsjælland. Dette mener mange af mine kollegaer og jeg ikke er en fair måde at vinde et udbud på og det siger sig selv at mindre virksomheder som f.eks. Københavns brandvæsen ikke kan vinde et udbud på de præmisser.

 

Med hensyn til uddannelsen af ambulanceassistenter forudser jeg også store problemer. Allerede nu har Falck opsagt uddannelsesaftalen for de kommende elever og Københavns brandvæsen ansætter af gode grunde ikke nye elever. Fremtiden for de elever der er i gang med uddannelsen er lige nu

usikker. Jeg mener det er direkte frækt at behandle unge og håbefulde mennesker på denne måde. Det mindste man kunne have gjort var da at have en plan for hvordan dette problem skulle løses når en ny udbyder kommer på banen. Man kan frygte at der om få år vil være stor mangel på ambulanceredder.

 

Enhver ambulance i Danmark skal, som bekendt, være besat med minimum 1 ambulancebehandler

(niveau 2). Men grundet tabet af kontrakterne har både Falck og Københavns brandvæsen også aflyst efteruddannelse af deres ansatte til ambulancebehandler. Jeg forudser derfor også store problemer med at besætte ambulancerne med korrekt uddannet personale.

 

Man kan forstille sig at et firma, som Samariten, der er presset på økonomien vil spare på udgifter som uddannelse, udstyr og arbejdsmiljø. Dette med en særdeles forringet ambulancetjeneste tilfølge.

Samariten har en egenkapital på ca. 1,3 millioner svenske kr. og et overskud på 107.000 svenske kr. sidste år[3]. Ligeledes har de en betydelig gæld i forhold til selskabets størrelse. Risikoen for at Samariten kan gå konkurs er således særdeles realistisk. Hvad vil konsekvensen af dette blive? Hvem skal overtage områderne, hvad vil der ske med mandskab og ambulancer? Hvordan vil man opretholde et tilfredsstillende beredskab?

 

Det undre både mine kollegaer, borgerne og mig at regionen kan fravælge Københavns brandvæsen til fordel for det, i Danmark, ukendte firma Samariten. Københavns brandvæsen er som den eneste ambulancetjeneste akkrediteret. Det vidner om kvalitet, faglighed og professionalisme, noget Samariten ikke har bevist de kan leve op til. Ligeledes har brandvæsnet 110 års erfaring i at drive ambulancetjeneste i landets hovedstad og har været en kraftig deltager i at udvikle den danske ambulancetjeneste til den professionelle præhospitale aktør den er i dag. Også med hensyn til uddannelse af ambulancemandskab og udvikling og drift af lægeambulancen har / er Københavns brandvæsen en vigtig og erfaren aktør. Det undre derfor at et velfærdssamfund, som vi ynder at kalde verdens bedste, vil kassere alt dette for at satse på en ukendt aktør, som endnu intet har bevist. Kan det virkelig være rigtigt at økonomi er det eneste der er afgørende for hvem der skal have ansvaret for så vigtig en samfundstjeneste?

 

Alt i alt bære dette udbud præg af uvidenhed om de praktiske forhold omkring ambulancetjenesten og en urealistisk holdning til hvordan arbejdet skal udføres. Jeg mener derfor at I som ansvarlige politikere skal tænke jer godt om og overveje om det nuværende udbud er det rigtige. Dette udbud er blevet en farce og det er i sidste ende borgerne der kommer til at betale prisen, i værste fald med deres liv.

 

Ambulanceudbuddet er regionens ansvar!

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Thomas Eggert Sørensen

Ravnager 6

2600 Glostrup

 

 

 

 

 

 



[1]      24 timer 12. december 2008, 1. sektion, side 1

[2]      Politiken 14. december 2008, 1. sektion, side 6

[3]     www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/MidtVest/2008/12/10/095502.htm