Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI                                          

 

 

 

 

 

 

København, d. 19. december 2008

 

 

 

 

Til medlemmerne af Folketingets sundhedsudvalg,

 

 

Hermed fremsendes til orientering og forhåbentligt også inspiration landsforeningen BEDRE PSYKIATRIs udspil til en national handleplan for psykiatrien.

 

Det er vores ambition, at udspillet kan være med til at sætte gang i en konstruktiv diskussion af, hvordan vi sikrer en bedre psykiatri i Danmark, både hvad angår de økonomiske rammer og udviklingen af behandlingen af psykisk syge samt deres pårørende.

 

Og psykiatrien er et område, der optager danskerne i meget stort omfang. Det viser en aktuel undersøgelse fra Institut for Konjuktur-Analyse. Undersøgelsen afdækker, at 31 % af danskerne er meget bekymrede for psykisk syges vilkår i samfundet, og samlet set er 62,5 % af befolkningen enten meget (31 %) eller en del bekymret (31,5 %).

 

Vi hævder ikke, at vi med dette udspil, har løst alle udfordringer og problemer for psykiatrien – men de 10 forslag skal ses som BEDRE PSYKIATRI’s konstruktive og konkrete bidrag til indholdet af en National Handleplan for psykiatrien.

 

 

Med ønsket om en god jul og et godt nytår

 

Thorstein Theilgaard,

Generalsekretær