Til Folketingets Sundhedsudvalg og Retsudvalg

Dato 19.12.2008  Ledende psykolog Anja Hareskov Jensen Nørre Boulevard 1, 2. sal DK-8000 Ã…rhus C Direkte tlf. 8949 4764 Fax 8949 4836 E-post: [email protected]     Side 1

 

Vedrørende: Ressourcesituationen i Center for Voldtægtsofre

 

 

Efterfølgende min tidligere skrivelse omhandlende behovet for lovgivning vedrørende opfølgning og behandling af voldtægtsofre (Oktober 2008), er det kommet til min kendskab, at der i maj 2008 har været fremsat et beslutningsforslag, der ud over at ændre på strafferammen for voldtægt ligeledes havde til hensigt at øge ressourcerne til de centre for voldtægtsofre, der findes rundt om i landet (beslutningsforslag B123).

 

Der blev under drøftelserne af dette beslutningsforslag udvist bred og nærmest enstemmig politisk velvilje til at sikre, at der er de nødvendige økonomiske ressourcer tilstede til voldtægtscentrene. Beslutningsforslaget blev dog afvist grundet manglende enighed om øgning i strafferammen.

 

Da beslutningsforslaget ikke blev vedtaget blev problemet med voldtægtscentrenes ressourcedækning bragt op i retsudvalget. Man delte dog problemstillingen i to: et spørgsmål om ressource bevilling og fremtidig finansiering til modtagelsescentre for voldtægtsofre og et om psykologbistand til voldtægtsofre. Spørgsmålene blev stillede til justitsministeren, der sendte dem videre til ministeren for sundhed og forebyggelse. Svarene fra sundhedsministeren var dog mangelfulde, hvilket har gjort, at retsudvalget har grundet sin beslutning om ikke at gå videre med sagen på fejlagtig information. Manglerne bliver uddybet på de følgende sider.

 

Vi vil hermed kraftigt opfordre til at spørgsmålet om ressourcetilførsel til voldtægtscentrene genovervejes.

 

Venlig hilsen,

 

 

Anja Hareskov Jensen

Ledende psykolog

Center for Voldtægtsofre

Ã…rhus Universitetshospital, Ã…rhus Sygehus

Der er følgende alvorlige mangler i sundhedsministeriets svar:

 

Vedr. spørgsmål 4[1] om bevilling og fremtidig finansiering til modtagelsescentre for voldtægtsofre

·         Sundhedsministeriet henviser i sit svar til satspuljemidler som finansiering af centrene. Satspuljemidlerne er dog mÃ¥lrettet forskning og formidling, og skal altsÃ¥ ikke bruges til den daglige drift. 

·         Der er i dag 8 centre for voldtægtsofre i Danmark, men sundhedsministeriet nævner i sit svar kun de to centre i henholdsvis København og Ã…rhus.

·         Det er regionerne, der finansierer den daglige drift af centrene for voldtægtsofre. Dette nævner sundhedsministeriet ikke. Vi vil i den sammenhæng gøre opmærksom pÃ¥ det faktum, at regionerne ikke er forpligtet ved lov til at drive centrene, men blot anbefalet af sundhedsstyrelsen at oprette behandlingscenter for voldtægtsofre. Centrenes økonomiske fundament og dermed deres eksistens er altsÃ¥ usikker, da de er afhængige af regionernes økonomiske prioriteringer.

 

 

Vedr. spørgsmål 5[2]: om psykologbistand til voldtægtsofre

·         PÃ¥ trods af at det oprindelige beslutningsforslag var at give :

Flere ressourcer til de nuværende modtagelsescentre for voldtægtsofre, således at centrene kan håndtere stigningen i henvendelser og yde hurtig og nødvendig psykologisk bistand til de berørte.  (Beslutningsforslag B123)

Svarede sundhedsministeriet ikke på, centrenes mulighed for og ressourcer til psykologisk bistand, men informerede i stedet om den generelle mulighed for at modtage psykologisk bistand efterfølgende voldtægt. Denne ændring medførte, at sundhedsministeriet afviste, at der skulle være tale om et ressourceproblem, under henvisning til muligheden for at få sygesikringsdækket samtaler hos privat­praktiserende psykolog samt henvisning til det psykiatriske system.

·         Sundhedsministeriet fortæller ikke om de store forskelle, der er, mellem de 8 centre for voldtægtsofre i forhold omfanget og karakteren af de ydelser, der stilles til rÃ¥dighed i form af opfølgende behandling. Dette gælder medicinsk og i høj grad psyko­social behandling.

·         Sundhedsministeriet fortæller heller ikke, at centrenes ressourceproblemer medfører, at alle voldtægtsramte ikke fÃ¥r tilbud om psykologhjælp. F.eks. har centret i Ã…rhus været nødt til at reducere det geografiske optageomrÃ¥de fra hele Region Midtjylland til det gamle Ã…rhus Amt. Herudover er det pÃ¥ nuværende tidspunkt kun kvinder, der henvender sig indenfor 3 døgn efter voldtægten, der fÃ¥r tilbud om psykologisk opfølgning. Tidligere var tidsgrænsen 6 mÃ¥neder. OgsÃ¥ Rigshospitalets centre for voldtægtsofre har samme skrappe tidsgrænse.

·         Det mÃ¥ herudover pÃ¥peges, at der er flere problemer forbundet med at henvise til sygesikringstilknyttede psykologer eller det psykiatriske system i forbindelse med voldtægtsofre:

o              For det første har man i Danmark fra politisk hold ønsket at tilbyde voldtægtsramte en samlet behandling med udgangspunkt i voldtægtscentrene. Voldtægtscentrene tilbyder denne samlede behandling. Henvisning til psykiatrien ville kræve dels et systemskift og dels henvisning fra egen læge.

o              Herudover er det væsentligt at pÃ¥pege, at disse kvinder ikke i udgangspunktet har en psykiatrisk lidelse men derimod er traumatiseret, hvorfor henvisning til psykiatrien mÃ¥ vurderes at være uhensigtsmæssig.

o              For det tredje ved man fra international forskning, at der er behov for en meget aktiv opsøgende indsats i forhold til kvinder, der har været udsat for voldtægt i forhold til den psykologiske efterbehandling. Denne indsats ydes pÃ¥ voldtægtscentrene, men ikke ved sygesikringstilknyttede psykologer.

o              For at den voldtægtsramte skal fÃ¥ adgang til støtte af sygesikringstilknyttede psykolog kræves, at hun henvender sig til egen læge, fortæller om det, hun har været udsat for, selv kontakter en privatpraktiserende psykolog, kan overskue ventetiden pÃ¥ op til ½ Ã¥r, der er hos nogle privatpraktiserende psykologer, og selv betaler en del af behandlingen.

o              Desuden har privatpraktiserende psykologer, i modsætning til voldtægtscentrene, ikke specialviden og træning i forhold til voldtægtsramte.