SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Betænkning om indsatsen mod ungomskriminalitet, fra justitsministeren

Forord. Kommissionens overordnede betragtninger vedrørende kommissions-arbejdetUngdomskriminalitet er et meget vidt begreb. I forbindelse med, at kommissionen har fået tilopgave at gennemgå den eksisterende indsats mod ungdomskriminalitet og komme medanbefalinger vedrørende den fremtidige indsats, har kommissionen derfor indledningsvis gjort signogle overvejelser om, hvordan opgaven kan ”skæres til”, så det er praktisk muligt at løfte deninden for de rammer, der er sat for kommissionens arbejde.Kommissionen har drøftetambitionsniveauetfor kommissionens overvejelser. Med det meget bredekommissorium, der er givet kommissionen, og de mangeartede og vidtgående problemstillinger derknytter sig til indsatsen mod ungdomskriminalitet, ville et traditionelt kommissionsarbejde medindsamling af omfattende dokumentation fra udlandet, redegørelse for historikken på en lang rækkeområder, studiebesøg, omfattende analyser af de emneområder, hvor kommissionen kommer medforslag eller anbefalinger, tage en del år. Den tid er imidlertid ikke til rådighed for kommissionen.Samtidig er udviklingen i problemer og løsninger på området meget dynamisk og hurtig. Detsamme gælder det omkringliggende samfunds opfattelse af og holdning til disse problemer ogløsninger. Et langvarigt kommissionsarbejde ville derfor betyde, at det arbejde og de overvejelser,der fandt sted i de første år, uvægerligt ville være overhalet af virkeligheden på tidspunktet forbetænkningens afgivelse – og dermed spildt. Endelig må det fremstå som mere end tvivlsomt, omder ville være den fornødne tålmodighed til at lade initiativer på dette vigtige område afvente etårelangt kommissionsarbejde; allerede i kommissionens første år blev der således iværksatforskellige initiativer mod ungdomskriminalitet, som havde været genstand for drøftelser ikommissionen. Der er derfor enighed i kommissionen om at tegne et nutidsbillede af situationen påområdet og beskrive de overvejelser og initiativer, som forekommer relevante i den nuværendesituation, snarere end at foregive at kunne fremlægge løsninger med evigheden for øje.Det betyder dog ikke, at kommissionen har afholdt sig fra at drøfte og foreslå en række væsentligeændringer i forhold til de gældende regler og den praksis, der i dag knytter sig til forebyggelse ogbekæmpelse af ungdomskriminalitet. Følgende forslag kan fremhæves som nogle af devæsentligste:•Styrkede reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begår kriminalitet.Kommissionen foreslår bl.a. en styrkelse af de sociale reaktionsmuligheder over for kriminelleog kriminalitetstruede børn og unge, herunder mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse afunge anbragt i åbne institutioner og opholdssteder, og skærpelse af straffen for medvirken tilkriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder. På forebyggelsessiden foreslårkommissionen styrkelse af behandlingstilbuddene til denne målgruppe på en række områder.

Udvikling af et værktøj til systematisk risikobaseret identifikation af kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge og miljøer med høj kriminalitetsrisiko.Forslaget har bl.a. tilformål at understøtte en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats gennem tidlig identifikation afkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt styrke indsatsen i særlige risikomiljøer.Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af behandlingstiltag ogsagsbehandling.Med forslaget ønsker kommissionen bredt at støtte og styrke kvalitetssikringenaf indsatsen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder ved atstyrke ydelsesbeskrivelserne af f.eks. de sociale tilbud på området og knæsætte et genereltprincip om akkreditering og effektevaluering af indsatsen.Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen.Med forslaget ønskerkommissionen at sætte fokus på den betydelige risikofaktor, som skoleskift og udskrivning afskolen er i forhold til at udvikle en afvigende og evt. kriminel adfærd, herunder ved at sikre, atde sociale myndigheder i alle tilfælde underrettes, når børn og unge smides ud af skolen.Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier.Kommissionen foreslår, at dergennemføres en systematisk screening og behandling af traumatiserede flygtningefamilier medhenblik på at forebygge, at traumerne direkte eller indirekte påvirker børn og unge i dissefamilier til at udvikle en afvigende og evt. kriminel adfærd.Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forhold til anbragte ellerfængslede unge.Kommissionen ønsker med dette forslag at styrke den forebyggende indsatsover for unge, der er kommet på afveje, herunder ved at tilbyde en målrettet udslusningsindsatsmed tilbud om f.eks. kontaktperson og relevant kompetencegivende uddannelse.Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats.Kommissionens forslag tilsigter en styrkelse af densociale indsats i belastede boligområder, herunder gennem udvikling af en model for ”hotspot”-indsatser og styrkelse af uddannelsesindsatsen i forhold til gademedarbejdere.”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest.Forslaget har tilformål at målrette brugen af straffeattesten og undgå, at ét enkelt fejltrin holder unge ude afarbejdsmarkedet, og fastholder dem i en kriminel løbebane.Landsdækkende udbredelse af ungesamråd.Kommissionen søger med en forholdsvis enkel ogbillig metode at styrke samarbejdet mellem myndighederne i straffesager mod unge.Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf for unge lovovertrædere.Forslagettager udgangspunkt i de gode erfaringer fra ind- og udland med anvendelse af konfliktråd istraffesager, herunder vedrørende unge lovovertrædere.Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte.Kommissionen ønsker med forslaget at udbrede brugen af mentorer, der kan støtte og vejledekriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Samtidig ønsker kommissionen at iværksætte enafdækning af funktionen og det indbyrdes samspil mellem de mange forskellige typer afstøttepersoner på området.

Mere generelt fremhæver kommissionen i betænkningen særligt vigtigheden af den tidligekriminalitetsforebyggende indsats, der skal forhindre, at børn og unge overhovedet begynder atbegå kriminalitet eller kommer ind i en egentlig kriminel løbebane. I kommissionensudredningsrapport, jf. bilag 3, er der således redegjort for en række projekter med udgangspunkt ien tidlig indsats, der viser gode kriminalpræventive effekter. Efter kommissionens vurdering er dergod grund til at antage, aten tidlig kriminalitetsforebyggende indsats, der samtidig erhelhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængendeer helt afgørende, hvis man reelt ønsker atsætte virkningsfuldt ind over for og begrænse ungdomskriminaliteten på længere sigt, jf. afsnit 2.2.1nedenfor.Det skal dog understreges, at kommissionen naturligvis anerkender, at der også på andre områderses gode kriminalpræventive effekter af indsatsen mod ungdomskriminalitet, og at det derfor ervigtigt at sprede indsatsen ud, så den omfatter flest muligt.Afgrænsningenaf de områder og initiativer, der er relevante at overveje som led i indsatsen modungdomskriminalitet, har været en særlig udfordring for kommissionen. Der findes næppe nogetinitiativ i den sociale sektor eller på uddannelsesområdet, som ikke med rette kan hævdes at have en– større eller mindre – kriminalitetsforebyggende effekt. Det ville imidlertid føre alt for vidt at gørealle disse mulige initiativer til genstand for kommissionens overvejelser; der må nødvendigvis skeen afgrænsning. Kommissionen har derfor valgt at fokusere på problemområder og initiativer, hvorder må antages at bestå en mere direkte, påviselig sammenhæng med forekomsten afungdomskriminalitet. Dette indebærer omvendt, at kommissionens forslag på ingen måde vil væreudtømmende – der vil kunne peges på mange forslag ud over kommissionens, som også i et vistomfang vil kunne modvirke ungdomskriminalitet.Som eksempel på et område, som kommissionen har valgt at undlade at bevæge sig nærmere ind på,er den generelle familieorienterede indsats, der knytter sig til barnets første leveår. Som anført iafsnit 13.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, tyder udenlandske undersøgelser på, atprogrammer, der f.eks. omfatter besøg til svagt stillede familier af sundhedsplejersker ellersocialarbejdere med henblik på at give familien støtte og hjælp og informere om børneopdragelse,giver positive resultater for de pågældende børn og unge senere i livet. Kommissionen ønsker ikkeat negligere betydningen af denne tidlige generelle indsats, men en eventuelkriminalitetsforebyggende effekt vil være en indirekte, afledet effekt af den generelle styrkelse af defamiliemæssige kompetencer. Kommissionen skal desuden bemærke, at der præcis på dette områdeallerede findes et udbredt og grundlæggende velfungerende system i Danmark, herunder ikkemindst i form af sundhedsplejerskeordningen, der i praksis har kontakt med stort set allebørnefamilier, og som i forvejen er forpligtet til at fokusere særligt på udsatte børn og familier. Omden positive effekt, der er påvist i de udenlandske undersøgelser, også opnås i Danmark allerede ikraft af den nuværende indsats er endnu ikke sandsynliggjort eller påvist ved videnskabelige

undersøgelser. De gode udenlandske erfaringer på området tilsiger dog, atsundhedsplejerskeordningen også fremover bør have en tyngde i børnefamilierne, der modsvarer deproblemer, som ordningen skal medvirke til at afhjælpe.Under kommissionens arbejde har dekriminelle banderfyldt meget såvel i mediebilledet som iregeringens og myndighedernes fokus. Kommissionen skal understrege, at der på ingen måde kansættes lighedstegn mellem indsatsen mod ungdomskriminalitet og bandeindsatsen. De sværestbelastede og stærkest styrende bandemedlemmer befinder sig i voksenalderen, og indsatsen moddem må nødvendigvis betjene sig af andre virkemidler end indsatsen i forhold til børn og unge, derendnu ikke har bevæget sig (så langt) ind i en kriminel løbebane. Enkelte af kommissionens forslagkan således ses i sammenhæng med bekæmpelsen af de kriminelle bander – f.eks. forslaget omskærpelse af straffen ved medvirken til mindreåriges kriminalitet, jf. afsnit 2.3.2.2 og forslaget omanalyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander, jf. afsnit 2.2.1.9 – menlangt hovedparten af kommissionens forslag har et andet og langt bredere sigte, både hvad angårmålgruppe og virkemidler.Det har været vigtigt for kommissionen at anlægge envidensbaserettilgang til arbejdet. Det erbaggrunden for, at kommissionen indledte arbejdet med en omfattende kortlægning ogafrapportering af forskellige indsatser og deres virkning, jf. kommissionens udredningsrapport ibilag 3. Denne tilgang er imidlertid ikke uden vanskeligheder: Der savnes i almindelighed og iDanmark i særdeleshed valide undersøgelser af relevante tiltag og deres effekt. Samtidig har detværet af stor betydning for kommissionen at inddrageerfaringer og forslag fra praktikereiovervejelserne – såvel i kraft af uformelle kontakter som gennem de afholdte temadage – også selvom der ikke altid foreligger en egentlig videnskabelig basis for synspunkterne. Selv omkommissionens ambition og intention således er at basere sine anbefalinger og forslag på solidviden, er nogle forslag også båret frem af konkrete ønsker fra myndigheder og praktikere samterfaringer og skøn blandt medlemmerne af kommissionen.For alle medlemmer af kommissionen har det været et grundlæggende synspunkt, at indsatsen modungdomskriminaliteten er etfælles ansvarfor en række offentlige myndigheder og institutioner,private virksomheder, forældre og opdragere, ja i virkeligheden befolkningen som helhed. Det erikke realistisk at tro, at en enkelt aktør eller institution kan løfte denne opgave alene. Indsatsen månødvendigvis ske i et samspil mellem mange og forskelligartede komponenter. Kommissionen harsøgt at finde en fornuftig balance i sine forslag, således at der fokuseres på alle elementer i dettesamspil og har ikke ønsket at lægge ansvaret for ungeindsatsen på en enkelt myndighed ellerinstitution.Både i kommissionens egne drøftelser og i de tilkendegivelser, som er modtaget på kommissionenstemadage, via henvendelser mv., harressourcerne i ungeindsatsenværet et tilbagevendende tema.

Der er da næppe heller nogen tvivl om, at uhensigtsmæssigt allokerede ressourcer og egentligressourcemangel i mange tilfælde både opleves som – og er – en reel barriere for indsatsen.Kommissionen har imidlertid ikke set det som sin opgave at overveje og fremkomme med forslag iforhold til den generelle ressourcesituation på de mange områder, som indgår i ungeindsatsen, idetdette spørgsmål snarere bør anskues som et element i de overordnede overvejelser omressourcefordelingen i velfærdsstaten end i sammenhæng med netop indsatsen modungdomskriminaliteten.Kommissionen har i øvrigt bemærket, at mange gode og relevante tiltag har været afprøvet som ledi den kriminalpræventive indsats, men at mange af disse – på trods af fine resultater i nogle tilfælde– antagelig på grund af ressourcemæssige begrænsninger beklageligvis ikke er kommet videre endtil forsøgsstadiet. Kommissionen skal i den forbindelse pege på, at en del af kommissionens forslagvurderes at have økonomiske konsekvenser, jf. bilag 2, og at det, hvis man ønsker at realisere dissetiltag, vil være nødvendigt at finde de fornødne ressourcer til iværksættelsen af tiltagene.Som nævnt ovenfor, er nogle af de initiativer, som kommissionen har drøftet,allerede blevetiværksat– eller endda realiseret. Det har imidlertid allerede fra dette arbejdes begyndelse stået klart,at dynamikken på dette område er så stærk og ønsket om at iværksætte egnede initiativer så udtalt,at det måtte forekomme urealistisk at kræve, at nye initiativer skulle afvente udfaldet afkommissionens arbejde.Som det vil fremgå af det følgende, er kommissionens overvejelser og forslag opdelt igenerelleanbefalinger og konkrete forslag.De generelle anbefalinger angiver den strategi over forungdomskriminaliteten, som kommissionen finder rigtig – den kurs, kommissionen anbefaler atsætte. De konkrete forslag er taktikken – de tiltag, som kommissionen finder egnede til at opnåmålet. Ud over at denne sondring er egnet til at skabe klarhed, giver den også en nødvendigfleksibilitet. Forslagene fremstår som en bruttoliste over anbefalede og egnede tiltag, ogkommissionen er helt på det rene med, at ikke alle forslag vil blive gennemført her og nu – afressourcemæssige eller af andre grunde. Dette ændrer imidlertid ikke ved den strategi, somkommissionen anbefaler; den af uafhængig af takten, hvorefter forslagene gennemføres og afomfanget af gennemførte forslag. Eller sagt med andre ord: Med de generelle anbefalinger harkommissionen foreslået den kurs, som skibet skal sejle – hvor mange cylindre, maskinen skal have,eller om besætningen skal være større eller mindre, kan vurderes uafhængigt heraf og ikke mindst ilyset af aktuelle politiske og ressourcemæssige muligheder og hensyn.

IndholdsfortegnelseSammenfatning af kommissionens forslag .................................................................................... 11Kapitel 1. Kommissionens nedsættelse og arbejde ....................................................................... 221.1. Kommissionens kommissorium .................................................................................................. 221.2. Kommissionens arbejde .............................................................................................................. 281.3. Kommissionens sammensætning ................................................................................................ 28Kapitel 2. Kommissionens overvejelser og forslag........................................................................ 302.1. Indledning ................................................................................................................................... 302.1.1. Kort oversigt over udviklingen i kriminaliteten blandt børn og unge............................... 312.1.2. Danmarks internationale forpligtelser ................................................................................ 322.2. Overvejelser og forslag vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet ................................ 352.2.1. En tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats .......................... 352.2.1.1. Præcisering af kommunernes ansvar for langsigtet planlægning af indsatsen mv. ... 372.2.1.2. Udvikling af SSP-samarbejdet .................................................................................. 402.2.1.3. Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forbindelse medløsladelse ................................................................................................................................ 442.2.1.4. Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen ................. 532.2.1.5. Undersøgelse samt evt. øget og ensartet brug af bekymringssamtaler og -breve ..... 552.2.1.6. Øget og systematiseret brug af forebyggende familierådslagning og netværksmøder................................................................................................................................................ 572.2.1.7. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved kriminalitet begået af unge................................................................................................................................................ 612.2.1.8. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmet .............. 632.2.1.9. Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander .......... 652.2.1.10. Forsøg med styrkelse af social kapital .................................................................... 662.2.1.11. Styrkelse af misbrugsbehandlingen ......................................................................... 672.2.1.12. Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats ............................................................. 712.2.1.13. Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder ungeindsatte ................................................................................................................................... 752.2.1.14. Styrket indsats over for børn og unge med særlige problemstillinger .................... 822.2.1.15. Styrket anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer i socialt regi og iKriminalforsorgens regi ......................................................................................................... 862.2.1.16. Andre overvejelser og initiativer vedrørende en tidlig, helhedsorienteret,tværsektoriel og sammenhængende indsats ........................................................................... 892.2.2. Kvalitetssikring af behandlingstiltag og sagsbehandling ................................................... 992.2.2.1. Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering afsagsbehandling og behandlingstiltag.................................................................................... 100

2.2.3. Ensartet cost-benefitanalyse af tiltag med kriminalpræventivt sigte ............................... 1062.2.3.1. Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitananlyse ................. 1072.2.4. Risikobaseret systematisk identifikation og udredning af kriminelle og kriminalitets-truede børn og unge.................................................................................................................... 1092.2.4.1. Udvikling af et værktøj til systematisk identifikation ............................................. 1102.2.4.2. Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier.......................... 1142.2.5. Fastholdende reaktioner over for børn og unge med sikring af retssikkerheden ............. 1202.2.5.1. Styrket vejledning om og anvendelse af magtmidler over for anbragte børn og unge.............................................................................................................................................. 1212.2.5.2. Brug af udgangsforbud over for børn og unge ........................................................ 1272.2.6. Afvejning af muligheden for informationsudveksling mellem myndigheder og andreaktører over for beskyttelsen af privatlivet ................................................................................ 1332.2.6.1. Vejledning om mulighederne for behandling og videregivelse af oplysninger omunge i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats ........................................... 1332.2.7. Hurtigt sagsbehandlingsforløb ......................................................................................... 1372.2.7.1. Landsdækkende udbredelse af ungesamråd ............................................................ 1372.2.7.2. Hurtig sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende kriminalitet begået afbørn og unge ......................................................................................................................... 1412.3. Overvejelser og forslag vedrørende reaktionen på ungdomskriminalitet ................................. 1502.3.1. Bedre anvendelse af straffeattest i forhold til unge under 18 år ...................................... 1502.3.1.1. ”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest ........... 1512.3.2. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år, der begårkriminalitet ................................................................................................................................. 1612.3.2.1. Styrkelse af ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder .............................................. 1622.3.2.2. Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminellelavalder ................................................................................................................................. 1652.3.3. Hensyntagen til ung alder ved strafudmålingen ............................................................... 1682.3.3.1. Mulighed for fravigelse af strafmaksimum under særdeles skærpendeomstændigheder ................................................................................................................... 1712.3.4. Tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilier................... 1742.3.4.1. Undersøgelse og visitering af unge under varetægtsfængsling og anbringelse ivaretægtssurrogat ................................................................................................................. 1752.3.4.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende tilstrækkelig kapacitet af institutionerfor børn og unge samt plejefamilier ..................................................................................... 1782.3.5. Øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge, derbegår kriminalitet ....................................................................................................................... 1842.3.5.1. Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling ogstraf for unge lovovertrædere ............................................................................................... 1912.3.5.2. Styrket brug af særvilkår i tilknytning til betingede domme mv. ........................... 199

2.3.5.3. Andre overvejelser og forslag vedrørende øget fokus på restorative justice somprincip for reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet ................................... 2032.3.6. Særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og unge ...................................... 2062.3.6.1. Forbedret sammenhæng i ungdomssanktionen ....................................................... 2072.3.6.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner iforhold til børn og unge ........................................................................................................ 215Bilag 1. Lovudkast med bemærkninger ....................................................................................... 220Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag ........................... 232Bilag 3. Kommissionens udredningsrapport ............................................................................... 240Bilag 4. Kommissionens udtalelse om forældreansvar ............................................................... 559Bilag 5. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år, der begårkriminalitet, herunder spørgsmålet om den kriminelle lavalder .............................................. 640Bilag 6. Udvalgsrapport vedrørende målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod ungelovovertrædere ............................................................................................................................... 689

ForslagEtflertali kommissionen foreslår, at staten tilbyderkommuner, der – efter nærmere angivne kriterier – hareller kan forventes at få særlige udfordringer vedrørendekriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, at indgåforpligtende partnerskabsaftaler om denkriminalitetsforebyggende indsats – evt. kombineret medet tilbud om fælles finansiering.Etflertali kommissionen foreslår desuden, atkommunalbestyrelsen som led i arbejdet med ensammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i densociale servicelov, tilpligtes at udarbejde ensammenhængende helhedsplan for indsatsen over forkriminelle og kriminalitetstruede unge i kommunen medangivelse af konkrete mål for indsatsen.Etmindretali kommissionen støtter hverken forslagetvedrørende indgåelse af partnerskabsaftaler ellerforslagene vedrørende en sammenhængende helhedsplanfor indsatsen over for ungdomskriminalitet.Kommissionen foreslår, at Kriminalforsorgen knyttesformelt til SSP-samarbejdet.Kommissionen foreslår, at der skabes mulighed for atgive unge under 18 år, der er anbragt i socialt regi eller iKriminalforsorgens institutioner, et tilbud om skolegangefter behov op til og med 10. klasses niveau uanset denunges alder eller antallet af år, den unge har væretindskrevet i skolen.Etflertali kommissionen foreslår desuden, at der medsærlig fokus på gruppen af 15-17-årige, der løsladesefter varetægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogateller afsoning af en frihedsstraf, herunderungdomssanktion, skabes et særligt uddannelsestilbud,hvor de unge kan få enten arbejdstræning på etvirksomhedslignende grundlag eller en anerkendtkompetencegivende uddannelse, der efterfølgende kanføre til beskæftigelse eller en videre erhvervsuddannelse.Etflertali kommissionen foreslår endvidere, at ungeunder 18 år, der løslades efter varetægtsfængsling,anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning af enfrihedsstraf, får ret til et tilbud om udslusning fra dereshjemkommune, der som minimum skal bestå itilknytning af en fast kontaktperson eller personligrådgiver, medmindre den pågældende unge allerede haren sådan tilknyttet, og et tilbud om relevantkompetencegivende uddannelse.Etmindretali kommissionen støtter ikke forslaget om, at

der som minimum skal tilbydes en fast kontaktpersoneller personlig rådgiver som udslusning.Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning medpligt for skolerne til at underrette de socialemyndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelevudskrives af skolen eller overflyttes til et andetundervisningstilbud pga. voldsomt afvigende og heltuacceptabel adfærd.Kommissionen foreslår, at brugen og effekten afbekymringssamtaler og -breve kortlægges med henblikpå at overveje, om brugen af bekymringssamtaler og -breve bør udbredes og evt. ensartes.Kommissionen foreslår, at brugen af familierådslagningog netværksmøder i forhold til kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge øges og systematiseresmed behørig respekt for den enkelte families ønsker,behov og ressourcer.Kommissionen foreslår,−at underretningspligten i forhold til de socialemyndigheder udvides, således at politiet skalunderrette de sociale myndigheder i alle tilfælde,hvor en person i alderen 15-17 år afhøres som sigtetfor overtrædelse af lov om euforiserende stoffereller lov om forbud mod visse dopingmidler, og−at politiets underretning til de sociale myndighederom strafbare forhold bør ske skriftligt, bortset frahelt akutte tilfælde.Kommissionen foreslår,−at der – som supplement til den gældendeunderretningspligt – indføres en generel forpligtelsefor den persongruppe, der er omfattet afunderretningspligten i medfør af bekendtgørelse nr.1366 af 30. juni 2007 om underretningspligt overfor kommunen efter lov om social service til atunderrette de sociale myndigheder i alle tilfælde,hvor de bliver bekendt med, at der forekommer voldi et hjem, hvor et barn eller en ung bor elleropholder sig, uanset om volden udøves mod barneteller den unge eller mod andre i hjemmet, og−at politiets underretning til de sociale myndighederbør ske skriftligt bortset fra helt akutte tilfælde.Kommissionen foreslår, at der iværksættes etforskningsprojekt vedrørende grundlaget forrekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander.Kommissionen foreslår, at der iværksættes et forsøg iform af et modelkommuneprojekt med det sigte at øgeden sociale kapital blandt børn og unge, herunder medhenblik på at undersøge den kriminalpræventive effektaf en forøgelse af den sociale kapital.Kommissionen foreslår,−at der på anbringelsessteder for børn og unge ividere omfang end i dag skabes mulighed for atbehandle børn og unge, der har et misbrug, så det ividest muligt omfang undgås, at misbruget i sig selvgør det nødvendigt at flytte de pågældende til etandet anbringelsessted, og−at kommunerne i denne forbindelse sikrer den

fornødne fleksibilitet i vilkårene for det enkelteanbringelsessted.Kommissionen foreslår,−at der gennemføres helhedsorienteredegadeplansindsatser i belastede boligområder medhøj kriminalitetsrate med særlig fokus på udviklingaf en dansk model for hotspotindsatser, og−at der etableres et ensartet uddannelsesforløb forgademedarbejdere, der kan tilbydes af kommunerne.Kommissionen foreslår,−at det i forbindelse med en foreståede revision aflovgivningen på området pålægges kommunerne athave et tilbud om støtte fra en mentor til kriminelleeller kriminalitetstruede børn og unge, der vurderesi særlig grad at have behov for en stabil, positivvoksenkontakt,−at samspillet mellem mentorer, tilsynspersoner,koordinatorer, faste kontaktpersoner og andrerelevante støttepersoner i forhold til kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge evalueres, og−at der – evt. i tilknytning til evalueringen –iværksættes et forskningsprojekt med henblik på atbelyse værdien af de nævnte forskellige former forstøttepersoner.Kommissionen foreslår,−at erfaringerne fra projekterne på Egely og ifængslerne indhentes, vurderes og evalueres, og aten eventuel udbredelse og permanentgørelse afpsykiatrisk screening overvejes i lyset heraf,−at der oprettes særlige retspsykiatriske pladser i detbørne- og ungdomspsykiatriske system til kriminellebørn og unge med psykiatriske problemstillinger,samt−at kompetencerne til at imødekomme de særligebehov hos børn og unge med psykiatriske ellerpsykiatrinære problemstillinger og tiludviklingshæmmede børn og unge styrkes hos deinstanser, der møder de kriminelle børn og unge,herunder sikrede og åbne institutioner ogsocialpædagogiske opholdssteder, bl.a. ved sikringaf adgang til den fornødne faglige ekspertise, vedløbende uddannelse af medarbejdere og/eller vedetablering af kompetencecentre på de sikrededøgninstitutioner for børn og unge.Etflertali kommissionen foreslår desuden, at der indenfor rammeaftalesystemet mellem kommunerne ogregionerne oprettes relevante og målrettede tilbud,herunder særlige institutionspladser, til børn og ungemed psykiatriske eller psykiatrinære problemstillingerog til udviklingshæmmede børn og unge, herunder unge,der er idømt særforanstaltninger.Etmindretali kommissionen støtter ikke forslaget om, atder skal etableres særlige institutionspladser.Kommissionen foreslår,−at efterprøvede kognitive behandlingsprogrammer

Etflertali kommissionen foreslår,−at ydelsesbeskrivelserne af sagsbehandling ogbehandlingstiltag i forhold til kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge styrkes ogpræciseres,−at de igangværende akkrediteringsinitiativerfortsættes og eventuelt følges op med supplerendeinitiativer med henblik på at sikre, at dergennemføres akkreditering af sagsbehandling ogbehandlingstiltag ud fra fælles, anerkendtestandarder i alle tilfælde, hvor det er relevant,−at der udvikles ensartede evalueringsværktøjer medhenblik på at kunne måle effekten og resultatet afensartede behandlingstilbud,−at den enkelte leverandør af et behandlingstiltagtilpligtes at evaluere tiltaget med udgangspunkt i deudviklede evalueringsværktøjer eller værktøjer aftilsvarende kvalitet,−at der oprettes en fælles national vidensdatabasemed henblik på at indsamle evalueringsresultater ogandre erfaringer fra ind- og udland ombehandlingstiltag og disses effekt i forhold tilkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge ogvidereformidle resultaterne og erfaringerne via envidensportal, samt−at der for alle de involverede aktører skabes letadgang til ekspertise vedrørende akkreditering ogeffektevaluering, f.eks. gennem oprettelse af etnationalt ”rejsehold” af rådgivere vedrørende dette.Etmindretali kommissionen støtter ikke disse forslag.Kommissionen foreslår,−at man med udgangspunkt i de erfaringer, der findesmed brugen af cost-benefitmodeller i Danmark og iudlandet, udvikler en model til ensartet cost-benefitanalyse af tiltag i forhold til børn og ungemed fokus på ungdomskriminalitet, og−at denne model anvendes på alle nye ogeksisterende tiltag med henblik på, atanalyseresultatet kan indgå som ét blandt flereelementer i vurderingen af, om de enkelte tiltag børopretholdes.

Kommissionen foreslår,−at der gennemføres en identifikation og indbyrdesvægtning af relevante risikofaktorer, dererfaringsmæssigt foreligger oftere hos børn og unge,der bliver involveret i kriminalitet,−at der på baggrund af de således identificerederelevante risikofaktorer udarbejdes et værktøj tilidentifikation af disse risikofaktorer hos kriminelleeller kriminalitetstruede børn og unge, der kommer imyndighedernes søgelys,−at der for hver af de identificerede risikofaktoreropstilles et katalog over relevantereaktionsmuligheder med henblik på så tidligt sommuligt at skride ind med en relevant indsats for atfjerne risikofaktorerne, såvel hos det enkelte barneller den enkelte unge som i et identificeretproblemområde, i det omfang det er muligt, og−at der på baggrund af de identificerederisikofaktorer desuden udarbejdes et værktøj, dergør det muligt at foretage en systematisk vurderingaf kriminalitetsrisikoen for centrale pædagogiskemiljøer og boligmiljøer, som børn og unge befindersig i, herunder skoler, større nabolag mv.Kommissionen foreslår,−at kommunerne pålægges at tilbyde screening fortraumer i forbindelse med modtagelsen afboligplacerede flygtninge mv. i medfør afintegrationsloven,−at kommunerne på baggrund af screeningenpålægges at foretage en faglig vurdering af behovetfor, at der henvises til yderligere udredning ellerbehandling, samt at udarbejde en plan for, hvilkenbehandling og andre tilbud, der skal gives familiensom følge af de forhold, som screeningen måttehave vist,−at det sikres, at kommunerne efter behov kanmodtage rådgivning om screening og behandling aftraumatiserede flygtninge hos den nationale videns-og specialrådgivningsorganisation – VISO,−at de relevante regioner og andre med driftsansvarfor sikrede døgninstitutioner for børn og ungetilpligtes at sikre, at personale på institutionerneefteruddannes i at identificere traumatiserede børnog unge og opkvalificeres i de fornødnesocialpædagogiske redskaber til at tage hånd omanbragte børn og unge, der er traumatiserede ellerkommer fra traumatiserede familier, og−at der blandt de sikrede døgninstitutioner for børnog unge udpeges mindst én institution med rollensom kompetencecenter vedrørende traumatiseredebørn og unge under 18 år.Etflertali kommissionen foreslår desuden, atkommunerne – hvor der vurderes at være anledninghertil i forlængelse af den udarbejdede plan ombehandling og andre tilbud på baggrund af densystematiske screening af boligplacerede flygtninge –

skal tilbyde alle børn og unge af traumeramte familiersystematiske støtte- og undervisningsforløb med henblikpå at styrke hverdagstrivslen for disse børn og unge.Etmindretali kommissionen støtter ikke forslaget om, atkommunerne skal tilbyde børn og unge af traumatiseredefamilier et støtte- og undervisningsforløb.Kommissionen foreslår,−at der udarbejdes en vejledning om de gældenderegler for magtanvendelse over for børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet,−at vejledningen om muligt suppleres med praktiskeeksempler, der gøres tilgængelige i elektroniskformat for medarbejdere i institutioner mv. og andrerelevante modtagere, f.eks. i dvd-format,−at der om nødvendigt skabes retlig mulighed forkortvarig fast- og tilbageholdelse af børn og unge iåbne døgninstitutioner og – medmindre der erretlige hindringer herfor – socialpædagogiskeopholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkretvurdering skønnes at være proportionalt og sagligtbegrundet i hensynet til den unge selv eller andre,−at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, ialle tilfælde modtager vejledning i en form og etsprog, som er tilpasset dem, vedrørendeklagemulighederne i forbindelse medmagtanvendelse, og−at uddannelsen af de kommunale tilsynsførende medinstitutioner og opholdssteder for børn og ungestyrkes med henblik på at understøtte en indbyrdesmere ensartet fortolkning afmagtanvendelsesreglerne blandt de tilsynsførende.Kommissionen foreslår, at erfaringerne med det netopetablerede zoneforbud og ungepålægget indhentes ogevalueres, med henblik på at vurdere, om der er behovog grundlag for at udbygge de eksisterende mulighederfor at udstede påbud eller forbud til konkrete børn ogunge, herunder særligt om de af kommissionen påpegedehåndhævelsesmæssige udfordringer, der umiddelbarttaler imod en udvidelse af adgangen til at udstedesådanne påbud og forbud, kan løses i praksis.Kommissionen foreslår,−at der iværksættes en grundig gennemgang af degældende regler for informationsudveksling mellemmyndigheder indbyrdes og mellem myndigheder ogandre relevante aktører vedrørende kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge, med henblik på atvurdere, om der – i lyset af de hensyn, der talerhenholdsvis for og imod en udvidet adgang tilinformationsudveksling – er behov og retligmulighed for at udvide mulighederne for udvekslingaf oplysninger, og−at der – uanset om de gældende regler ændres ellerej – på baggrund af den ovennævnte gennemgang afreglerne udarbejdes en vejledning om mulighedernefor informationsudveksling til brug for demyndigheder og andre aktører, der er involveret i

arbejdet med kriminelle og kriminalitetstruede børnog unge.Kommissionen foreslår,−at anklagemyndigheden tager initiativ til at etableresamråd vedrørende unge kriminelle efter deprincipper, der bl.a. gælder for Samrådet vedrørendeunge kriminelle på Fyn, i alle politikredse og sikrer,at alle relevante sager vedrørende ungelovovertrædere behandles i samrådet, og−at de udenlandske erfaringer med oprettelse og driftaf egentlige administrative centre følges nøje medhenblik på at vurdere, om eventuelle positiveresultater giver anledning til at overveje oprettelseaf administrative centre i Danmark.Kommissionen foreslår,−at anbefalingerne vedrørende målsætninger forsagsbehandlingstiderne i straffesager fra Udvalgetom sagsbehandlingstider i sager vedrørende ungelovovertrædere gennemføres, herundermålsætningen på 60 dage for sagsbehandlingstidenfra der er rejst sigtelse, og indtil sagen er fremsendttil retten, eller anklagemyndigheden har truffetanden afgørelse i sagen, og−at det igangværende projekt i Kriminalforsorgensregi vedrørende iværksættelse af straffuldbyrdelse(Bakkegårdsmodellen) udvides til som forsøg atomfatte mindst ét yderligere fængsel, og atresultaterne af projektet evalueres samlet efter to år.Etflertali kommissionen foreslår,−at oplysninger om den første strafferetlige afgørelse,som en ung modtager for et eller flere kriminelleforhold begået i alderen 15-17 år, ikke noteres påden pågældendes straffeattest, jf. § 11 ikriminalregisterbekendtgørelsen, videregives tilprivate personer eller virksomheder, jf.bekendtgørelsens 16, eller til offentligemyndigheder, jf. bekendtgørelsens § 20, ellervideregives til offentlige myndigheder i forbindelsemed udstedelse af en straffeattest til offentlig brug,jf. bekendtgørelsens § 22, medmindre afgørelsenlyder på ubetinget frihedsstraf, eller medmindre denpågældende inden for en periode på tre år fratidspunktet for afgørelsen begår et nyt krimineltforhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til detnu begåede kriminelle forhold efter de almindeligeregler herom, jf. straffelovens § 84, og−at reglerne for ungdomskontrakter samtidig ændres,således at tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt, ”ubetinget” ikke optages på denunges straffeattest, hvis den unge overholdervilkårene for ungdomskontrakten, dvs. at ettiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt hellerikke kommer til at optræde på straffeattesten, selvom den unge inden for en periode på tre år fratidspunktet for afgørelsen måtte begå et nytkriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning iforhold til det nu begåede kriminelle forhold efter

de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84.Etmindretali kommissionen kan ikke umiddelbarttilslutte sig disse forslag.Etandet mindretali kommissionen ønsker ikke atforholde sig til forslagene.Kommissionen foreslår,−at der i alle sager vedrørende børn og unge, dermistænkes for ikke-bagatelagtig kriminalitetgennemføres en obligatorisk § 50-undersøgelse,−at der udarbejdes en vejledning om de gældenderegler for magtanvendelse over for børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet, herunder i åbnedøgninstitutioner eller socialpædagogiskeopholdssteder og om nødvendigt skabelse af retligmulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse afbørn og unge i åbne døgninstitutioner og –medmindre der er retlige hindringer herfor –socialpædagogiske opholdssteder, når et sådantindgreb efter en konkret vurdering skønnes at væreproportionalt og sagligt begrundet i hensynet til denunge selv eller andre, jf. betænkningens afsnit2.2.5.1, og−at der gennemføres en nærmere kortlægning afområdet vedrørende anbringelse af børn under 15 åri sikret regi, herunder med henblik på at søge atafklare, om de gældende muligheder for anbringelsei sikret regi er tilstrækkelige, og om der kan værebehov for at vejlede og informere bedre ommulighederne.Herudover foreslår etflertali kommissionen, at derskabes retlig mulighed for, at åbne døgninstitutioner og– medmindre der er retlige hindringer herfor –socialpædagogiske opholdssteder efter en beslutningtruffet af kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune kan tilbageholde et barn eller en ung i op til14 dage efter den pågældendes anbringelse pådøgninstitutionen eller evt. opholdsstedet,Etmindretali kommissionen kan ikke støtte detteforslag, jf. disse medlemmers udtalelse herom i bilag 5.Endvidere foreslårotte medlemmeraf kommissionen−at der skabes retlig mulighed for anbringelse af etbarn under 15 år på en sikret afdeling i op til tremåneder, med mulighed for at dispensere for enperiode på yderligere tre måneder. Anbringelsenskal endvidere kunne forlænges med yderligere tremåneder, hvis anbringelsesgrundlaget ændres, og−at det overvejes at lempe kriteriet for anbringelse isikret døgninstitution for børn og unge fra ”absolutpåkrævet” til ”påkrævet”, hvis den ovennævnteforeslåede kortlægning af området måtte vise, at derer behov for og ønske om at udvide mulighedernefor anbringelse i sikret regi.

Otte medlemmeraf kommissionen kan ikke tilslutte sigdisse forslag.Etflertali kommissionen foreslår, at det ved udmålingenaf straffen for en kriminel handling i almindelighed skalindgå som en skærpende omstændighed, atgerningsmanden har medvirket til en kriminel handlingbegået af et barn under den kriminelle lavalder.Etmindretalønsker ikke at forholde sig til forslaget.Etflertali kommissionen finder, at det gældendestrafmaksimum på 8 års fængsel er tilstrækkeligt til attilgodese hensynet til retsbevidstheden, også i sagervedrørende alvorlig kriminalitet.Etmindretali kommissionen foreslår, at reglen istraffeloven § 33, stk. 3, ikke skal gælde ved de aller-groveste forbrydelser, men det bør i disse tilfælde væreop til retten at fastsætte straffen i den enkelte sag underinddragelse af bl.a. straffelovens generelle regel om, atung alder i almindelighed skal tale for en lavere straf.Etandet mindretali kommissionen ønsker ikke atforholde sig til forslaget.Kommissionen foreslår,−at det sikres, at undersøgelser og udredning af denunge, herunder i tilknytning til ungdomssanktionen,i videst muligt omfang gennemføres allerede, mensden unge er varetægtsfængslet eller anbragt ivaretægtssurrogat, og at alle relevante myndighederaktivt søger at opnå det fornødne kendskab til denunge i denne periode,−at det i samme periode vurderes, hvorvidt denpågældende har behov for et tilbud om skolegangeller anden uddannelse, og at det i givet faldovervejes, om det er muligt at give dette tilbudallerede i varetægtsperioden, og−at unge misbrugere, der er varetægtsfængslet elleranbragt i varetægtssurrogat, modtager tilbud om etforbehandlingsprogram med udgangspunkt i denmodel, der anvendes i Københavns Fængsler.Etflertali kommissionen anbefaler, at der inden forrammeaftalesystemet oprettes yderligere sikrede pladserpå døgninstitutioner for børn og unge. Flertallet erbekendt med, at en udvidelse af antallet af sikredepladser med 15 i 2009 allerede er iværksat, og finder, atdet nøjagtige antal yderligere pladser må fastlægges ilyset heraf samt af Danske Regioners kapacitetsanalyseog resultaterne af de igangværende udvalgsarbejder.Tomindretali kommissionen kan ikke støtte denneanbefaling.Kommissionen foreslår, at der, når den nyelandsdækkende konfliktrådsordning efter enindkøringsperiode er i fuld funktion, således atordningen fungerer og er indarbejdet, iværksættes enerfaringsindsamling vedrørende ordningen med henblikpå, at resultaterne heraf kan præsenteres inden for ca. 2år.

Syv medlemmeraf kommissionen kan tilslutte sigforslaget vedrørende iværksættelse af enerfaringsindsamling som angivet ovenfor. Der vilherefter kunne tages stilling til spørgsmålet omiværksættelse af en forsøgsordning i lyset af bl.a. deprincipielle synspunkter, der er nævnt ovenfor.Fire medlemmeraf kommissionen kan tilslutte sigforslaget om iværksættelse af en erfaringsindsamlingsom angivet ovenfor og foreslår desuden, at der frajanuar 2012 etableres en forsøgsordning, hvorefterkonfliktråd tilbydes som alternativ tilstraffesagsbehandling samt straf eller andre retsfølger iforhold til unge lovovertrædere, der var 15 år pågerningstidspunktet, i sager vedrørende kriminellehandlinger, hvor domstolene i henhold til gældendepraksis ville idømme op til 60 dages fængsel.Fire medlemmeraf kommissionen finder det rigtigt ativærksætte en erfaringsindsamling, men lægger vægt påde betænkeligheder, der er anført ovenfor, og kanumiddelbart ikke tilslutte sig, at der etableres enforsøgsordning med konfliktråd som alternativ tilstraffesagsbehandling og straf.Ét medlemaf kommissionen ønsker ikke at forholde sigtil forslaget.Kommissionen foreslår, at der iværksættes etudredningsarbejde med deltagelse af politi oganklagemyndighed, sociale myndigheder og domstolemed henblik på styrke brugen af konkrete særvilkårvedrørende sociale foranstaltninger i tilknytning tilbetingede domme og tiltalefrafald, ligesom forfølgelsenaf vilkårsovertrædelser bør styrkes. Det bør samtidigsikres, at der fortsat er tilstrækkeligt fleksiblemuligheder for at ændre særvilkårene i en konkretafgørelse, hvis det viser sig nødvendigt.Ingen forslag.

Kapitel 1. Kommissionens nedsættelse og arbejde1.1. Kommissionens kommissoriumI december 2007 nedsatte Justitsministeriet en kommission, der fik til opgave at foretage en samletgennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med enindstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet ogvirkningsfuld som mulig.Kommissionen fik følgende kommissorium:”1.Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal foretage en samletgennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme medindstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet ogvirkningsfuld som muligt.Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet er et af de væsentligstekriminalpolitiske spørgsmål, og en stærk og virkningsfuld indsats på dette område har storog langsigtet betydning både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.Det kriminalpræventive arbejde, der sigter mod at forebygge, at unge kommer ud ikriminalitet, er helt centralt. Over for unge, som har begået kriminalitet, må samfundetreagere klart, og der må samtidig gøres en målrettet indsats for at få de pågældende pårette spor.Der findes en lang række regler og ordninger mv., som har betydning for dette område.På det kriminalpræventiveområdekan der særligt peges på SSP-samarbejdet mellemskole, socialforvaltning og politi. Dette samarbejde danner rammerne for denkriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge i den enkelte kommune. Formåletmed SSP-samarbejdet er således at opbygge og udvikle netværk, der kan varetage denlokale kriminalpræventive indsats. SSP-samarbejdet omfatter også unge over 18 år(SSP+).Regeringen tog bl.a. i 2005 en række initiativer til en forstærket kriminalpræventiv indsatsmod kriminelle netværk og grupperinger, herunder grupper af utilpassede unge. Der skalf.eks. sættes hurtigt ind med en kriminalpræventiv indsats over for utilpassede unge, somder er udsigt til at kunne hjælpe til en kriminalitetsfri tilværelse.I forbindelse med politireformen samt flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedenfor 2007-2010 er der også sat fokus på den kriminalpræventive indsats. Blandt andet skalde enkelte politikredse udarbejde en særlig plan for en strategisk kriminalpræventivindsats over for børn og unge. Endvidere har oprettelsen af kredsråd og lokalråd til formålat styrke samarbejdet mellem politiet, kommunerne og repræsentanter for det øvrige

lokalsamfund med henblik på at forebygge og løse lokale problemer bl.a. medungdomskriminalitet.Hvis unge over 15 år begår kriminalitet, skal det almindeligestrafferetligesanktionssystemsom udgangspunkt anvendes. Der kan således blive tale om at anvende deforskellige almindelige sanktionsformer, der findes inden for strafferetten (bøde, betingetfængselsstraf (eventuelt med vilkår), ubetinget fængselsstraf mv.), men på en rækkepunkter gælder der særlige regler i forhold til unge:Bødestraftil unge under 18 år vil i almindelighed blive fastsat til et mindre beløb endbøder til voksne lovovertrædere.Tiltalefrafaldkan i videre omfang anvendes over for unge lovovertrædere, og der kanstilles særlige vilkår i forbindelse med tiltalefrafaldet.Et særligt vilkår kan blandt andet være enungdomskontrakt,hvorved den unge forpligtersig til at holde sig kriminalitetsfri og deltage f.eks. i beskæftigelse eller uddannelse. Tilgengæld kan den unge opnå, at det kriminelle forhold bliver slettet af straffeattestenallerede efter 1 år. Ungdomskontrakter er især møntet på 15-17-årige, som endnu ikke erkommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster.I praksis bliver der også i videre omfang anvendtbetinget domover for ungelovovertrædere. Som vilkår for en betinget dom kan det f.eks. fastsættes, at den ungeundergiver sigtilsynaf de sociale myndigheder, eller der kan blive tale om et vilkår omsamfundstjeneste.I efteråret 2005 blev der iværksat et pilotprojekt, hvor unge under 20 år, som har begåetmindre alvorlig voldskriminalitet, har mulighed for at blive idømt en betinget dom medvilkår om at deltage i behandlingsprogrammet ”Anger Management”, der har til formål atlære vedkommende at håndtere sin vrede og aggressivitet bedre.Det kan tilføjes, at Kriminalforsorgen i øvrigt har iværksat en række andrekriminalpræventive tiltag, herunder mentorordninger, misbrugsbehandling og projekter forat få unge kriminelle i arbejde.Ubetinget fængselsstrafanvendes normalt kun over for unge under 18 år, hvis der er taleom grov (eventuelt gentagen) kriminalitet. Blandt andet som følge af, at der er flere sagerend tidligere med unge, som begår røveri og vold, har der i de senere år været et stigendeantal tilfælde, hvor unge er blevet idømt ubetinget fængselsstraf.Hovedreglen er, at unge under 18 år ikke må afsone idømt fængselsstraf i et fængsel.Afsoningen skal i videst muligt omfang ske på andre måder, herunder i socialeinstitutioner. Med henblik på, at unge under 18 år så vidt muligt kan placeres på en socialinstitution er antallet af pladser på såkaldt sikrede afdelinger blevet udvidet fra 94 i 2004til 121 i 2007. Af de nye pladser er 20 blevet målrettet særligt voldelige unge og unge medpsykiske problemer.

Hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen tilsiger, at en 15-17-årig undtagelsesvis skalafsone i et fængsel, vil der ved placeringen i et fængsel blive taget hensyn til den ungesalder. Senest er der i 2006 som en del af satspuljeaftalen iværksat et projekt med enegentlig ungeafdeling i åbent regi i Statsfængslet i Jyderup. Tanken er at etablere enafdeling for domfældte i alderen 15 til 17 år, som ud over fængselspersonalet bliverbemandet med personer, der er særligt uddannet til at tage sig af særligt belastede unge.Inden for de seneste år er der etableret den såkaldte fodlænkeordning, der indebærer, atfængselsstraf i visse tilfælde kan afsones på den dømtes bopæl med ”elektroniskfodlænke”. Ordningen omfatter blandt andre personer under 25 år, som er idømt ubetingetfængsel i indtil 3 måneder.I 2001 blev der indført en ny sanktionsform over for unge -ungdomssanktionen.Denbestår i et socialpædagogisk behandlingsforløb, der varer 2 år. Hovedelementerne isanktionen er normalt et indledende ophold i en sikret institution, derefter et længereophold i en ikke-sikret døgninstitution eller egnet opholdssted og til sidst en ambulantudslusningsfase. Sanktionen er som udgangspunkt beregnet på unge, som har markantetilpasningsproblemer og har begået grovere, personfarlig kriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, hvor den unge ellers ville være blevet idømt en ubetinget fængselsstraf iintervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. På grundlag af Socialforskningsinstituttets kvalitativeevaluering af ungdomssanktionen fra 2005 er der foretaget visse ændringer i lov om socialservice med henblik på at styrke indholdet i ungdomssanktionen. Lovændringerne, dertrådte i kraft den 1. august 2007, indebærer, at indsatsen under forløbet i højere grad rettesmod de unges uddannelse og beskæftigelse, og at de unge fremover får tilknyttet enkoordinator, som skal virke for at fremme sammenhængen mellem ungdomssanktionenstre faser og afholde netværksmøder bl.a. med henblik at inddrage de unge og forældreneunder forløbet.Når personer under 15 år begår kriminalitet, kan det almindelige strafferetligesanktionssystem ikke anvendes. I stedet kan der blive tale omhjælpeforanstaltninger imedfør af den sociale lovgivning.Disse regler gælder ikke kun i forhold til unge under denkriminelle lavalder, men også i forhold til de 15-17-årige i tilfælde, hvor det er relevant atanvende tiltag efter den sociale lovgivning ved siden af det strafferetlige system.De sociale foranstaltninger skal tilpasses den konkrete situation, og de kan spænde vidt frarådgivning til at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, når der er åbenbarrisiko for, at vedkommendes udvikling vil lide alvorlig skade på grund af den kriminelleadfærd.Hvis børn eller unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skalkommunen udarbejde en handlingsplan for en indsats, der kan modvirke kriminalitet ogyde den nødvendige støtte til den unge.Efter reglerne i lov om social service kan forældremyndighedsindehaveren, hvis der f.eks.foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet eller haralvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer, i visse tilfælde få et såkaldt forældrepålæg,som f.eks. kan gå ud på, at forældrene skal sørge for, at barnet eller den unge er hjemme

på et bestemt tidspunkt, eller at forældrene skal deltage i et forældreprogram, somkommunen tilbyder.MST (Multisystemisk Terapi), som retter sig mod kriminelle unge eller unge med andreadfærdsproblemer i aldersgruppen 12-18 år, har siden 2003 været afprøvet som forsøg inogle kommuner, og der er ved at blive igangsat forsøg med MTFC (MultidimensionalTreatment Foster Care), som retter sig mod unge i alderen 12-18 år, der har sværeadfærdsmæssige problemer og f.eks. har været involveret i kriminalitet eller misbrug.Herudover forventes igangsat et forebyggelsesprojekt, som vil bestå dels i at kortlægge oganalysere effekten af kommunernes indsats overfor kriminelle unge under 15 år i 4-7kommuner, dels i at give mulighed for økonomisk støtte til kommuner, der igangsættervisse kriminalpræventive foranstaltninger over for unge under 15 år.2.I de senere år er antallet af unge, som ikke begår kriminalitet, formentlig blevet større.Samtidig er der imidlertid sket en stigning i antallet af tilfælde, hvor unge bliver dømt formere alvorlig kriminalitet som f.eks. røveri og vold.Der synes således at være en tendens til en øget polarisering mellem på den ene sidelovlydige unge og på den anden side kriminelle unge, som der bliver færre af, men som tilgengæld synes at blive mere ”hårdkogte”.Endvidere er der i de senere år navnlig blandt unge opstået nye særlige kriminalitetsformerbaseret på de nye kommunikationsværktøjer, der bl.a. giver mulighed for at etablere mereløse og fleksible netværk omkring kriminelle aktiviteter end tidligere.Indsatsen mod ungdomskriminalitet har sammenhæng med bl.a. de bestræbelser, der gøresfor at hjælpe børn og unge, som kommer fra socialt udsatte grupper, og som f.eks. haroplevet omsorgssvigt. Der er iværksat en række initiativer, der retter sig mod udsatte børnog deres forældre, herunder familierådslagning, forældreprogrammer, MST og støtte tilbørn og unge i forhold til integration og fastholdelse i uddannelsessystemet.Efter regeringens opfattelse er der anledning til generelt at se på, om indsatsen modungdomskriminalitet kan forbedres og udvikles yderligere.Der kan i den forbindelse bl.a. være behov for at overveje, om indsatsen over for udsatteunge kan og bør gøres mere helhedsorienteret. Den ovenfor beskrevne udvikling kan bl.a.også rejse spørgsmål om, hvordan indsatsen mod kriminalitet bedst muligt kan målrettes iforhold til forskellige grupper af unge. Der kan endvidere være anledning til at vurdere,om identifikationen af og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger over for dem,som er i særlig risiko for at blive kriminelle, generelt kan ske tidligere. Der kan også væregrund til at se på, om indsatsen er tilstrækkelig bredspektret, herunder f.eks. om den ividere omfang bør omfatte voksne, der trækker unge ind i kriminalitet.3.På den anførte baggrund har regeringen besluttet at nedsætte en kommission, der skalforetage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlagheraf komme med indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøreden så målrettet og virkningsfuld som muligt.

Kommissionen skal således gennemgå de eksisterende regler og ordninger, der vedrørerforebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I den forbindelse skalkommissionen bl.a. inddrage foreliggende analyser og undersøgelser om effekten af dennuværende indsats.På baggrund heraf skal kommissionen overveje, hvilke nye eller ændrede initiativer derkan være grund til at gennemføre med henblik på at sikre positive virkninger af indsatsenpå dette område.Med hensyn til den kriminalpræventive indsats bør kommissionen i sine overvejelserblandt andet tage udgangspunkt i det nuværende SSP-samarbejde, og det kan overvejes, ihvilket omfang SSP-samarbejdet eventuelt kan udvikles yderligere under hensyn til denstyrkelse af samarbejdet, der allerede følger af politireformen og flerårsaftalen for politietog anklagemyndigheden for 2007-2010. Kommissionen bør bl.a. overveje, om der erbehov for udbrede samarbejdet til at omfatte andre relevante aktører, f.eks.kriminalforsorgen.Kommissionen kan i forbindelse med overvejelserne om SSP-samarbejdet også se påandre kriminalitetsforebyggende tiltag omkring børns og unges skole- og fritidsliv.Kommissionen skal med hensyn til strafferetlige sanktioner overveje, om der kan væreanledning til at ændre udformningen af de sanktioner, der anvendes over for unge, som harbegået kriminalitet. I overvejelserne skal indgå både spørgsmålet om sanktionernesindhold og spørgsmålet om, hvordan sanktionerne bliver gennemført (fuldbyrdet).I den forbindelse bør det særligt overvejes, om der kan være anledning til at foretageændringer af ungdomssanktionen. I overvejelserne herom bør indgå såvel de hidtidigeerfaringer med denne sanktionsform som den effektevaluering af ungdomssanktionen, derforventes afsluttet i 2008.I sine overvejelser om sanktionsformer bør kommissionen inddrage relevante erfaringermed hensyn til effekten af at bruge de forskellige sanktionsformer af henholdsvis ikke-frihedsberøvende og frihedsberøvende karakter over for unge.Kommissionen kan i sammenhæng hermed inddrage overvejelser om behov ogmuligheder for at styrke den socialpædagogiske indsats over for unge kriminelle allerede iforbindelse med en eventuel frihedsberøvelse forud for domfældelse.I forhold til unge, som er under den kriminelle lavalder og dermed ikke kan straffes, skalkommissionen overveje, om der kan være behov for at ændre de eksisterende ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder.Kommissionens overvejelser vil først og fremmest skulle omfatte unge i aldersgruppen 12-17 år, men overvejelserne kan også omfatte personer under 12 år og over 18 år, hviskommissionen finder, at der er anledning til det med henblik på at sikre den fornødnesammenhæng i indsatsen.

Det forudsættes, at kommissionen i fornødent omfang inddrager oplysninger omretstilstanden og den indsats, der gøres i andre lande, herunder de øvrige nordiske lande.Det forudsættes endvidere, at kommissionen inddrager relevante resultater af danskeundersøgelser af, hvilke unge der begår kriminalitet og baggrunden herfor.Endelig forudsættes det, at kommissionen i sit arbejde inddrager de aktører, der sompolititjenestemænd, ansatte i Kriminalforsorgen, social- og institutionsmedarbejdere,integrationskonsulenter mv. har praktiske erfaringer med indsatsen i forhold til kriminellebørn og unge. Kommissionen kan i den forbindelse arrangere f.eks. temamøder,konferencer eller lignende med henblik på at indsamle erfaringer, synspunkter, forslag mv.I det omfang kommissionens forslag vil kræve lovgivning, skal kommissionen udarbejdeet lovudkast.”Ved brev af 17.oktober 2007 tilkendegav Justitsministeriet bl.a. følgende over for kommissionen:”Da gennemførelsen af kommissionens anbefalinger i givet fald kan forventes at ville skeved omprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer, skal Justitsministerietanmode om, at kommissionen søger at belyse udgifterne ved de eksisterende ordninger ogved de nye eller ændrede initiativer, som kommissionen måtte foreslå, med henblik på, atkommissionens anbefalinger vil kunne vurderes i lyset af de nuværende og forventedeudgifter”.Ved brev af 19. februar 2008 fik kommissionen følgende tillægskommissorium:”I den seneste tid har der om aftenen og natten været en række uroligheder rundt om ilandet, hvor unge både under og over den kriminelle lavalder har deltaget i bl.a. hærværkog brandstiftelse. I den forbindelse har der været rejst spørgsmål om forældrenes ansvarfor at hindre denne form for kriminalitet og herunder også om i videre omfang at drageforældre økonomisk til ansvar for de skader, de unge forvolder.Spørgsmålet om en øget ”juridisk” ansvarliggørelse af kriminelle unges forældre rejser enrække vanskelige lovgivningsmæssige og praktiske spørgsmål, og der kan også værebehov for en nærmere belysning af de kriminalpræventive aspekter.Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode Kommissionen vedrørendeungdomskriminalitet om at inddrage spørgsmålet om en udvidelse af forældres juridiskeansvar for kriminalitet begået af børn og unge i kommissionens overvejelser om, hvordanindsatsen mod ungdomskriminalitet kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet ogvirkningsfuld som muligt.”Ved brev af 29. februar 2008 fik kommissionen følgende tillægskommissorium:”Ved brev af 19. februar 2008 har Justitsministeriet anmodet Kommissionen vedrørendeungdomskriminalitet om at overveje spørgsmålet om en udvidelse af forældres juridiske

Den 15. september 2008 afgav kommissionen en deludtalelse om forældreansvar, jf. bilag 4 tildenne betænkning. Som opfølgning på kommissionens deludtalelse om forældreansvar fremsattejustitsministeren den 19. december 2008 lovforslag nr. L 96 om hæftelse for børnserstatningsansvar. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 363 af 13. maj 2009 med ikrafttræden den1. juli 2009.Kommissionen har holdt 18 møder og har desuden holdt to temadage med deltagelse af praktikere,eksperter og andre interesserede.Kommissionen afslutter sit arbejde med denne betænkning.1.3. Kommissionens sammensætningVed afgivelsen af denne betænkning har kommissionen haft følgende sammensætning:Politidirektør Johan Reimann (formand), personligt udpeget af justitsministerenProfessor, dr.jur. Flemming Balvig, personligt udpeget af justitsministerenForstander Jens Bay, personligt udpeget af justitsministerenKonsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes LandsforeningKontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for KriminalforsorgenKontorchef Nina Eg Hansen, Indenrigs- og SocialministerietAfdelingschef Lars Hjortnæs, JustitsministerietAdvokat Gunnar Homann, AdvokatrådetPolitimester Michael Højer, Rigspolitiet

Kapitel 2. Kommissionens overvejelser og forslag2.1. IndledningI dette kapitel beskrives kommissionens overvejelser og forslag vedrørende indsatsen for atforebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet. Beskrivelsen omfatter både de overordnedestrategiske linjer, som kommissionen foreslår udstukket for indsatsen, og de konkrete initiativer,som kommissionen foreslår iværksat.Som nævnt i forordet til betænkningen har kommissionen ikke fundet anledning til at forholde sigtil den generelle ressourcesituation på de mange områder, der indgår i ungeindsatsen. En del afkommissionens forslag vurderes at have økonomiske konsekvenser, jf. betænkningens bilag 2, oghvis man ønsker at realisere disse forslag, vil det være nødvendigt at finde de nødvendige ressourcerhertil. Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser har kommissionen som nævnt i bilag 2 ikketaget hensyn til eventuelle muligheder for ekstern finansiering, ligesom kommissionen ikke hartaget stilling til, hvorvidt udgifterne til forslagene kan holdes inden for eventuelle eksisterendeøkonomiske rammer. Desuden har kommissionen ikke forsøgt at beregne størrelsen af en eventuelbesparende effekt af kommissionens forslag, ligesom kommissionen ikke har taget stilling til,hvordan eventuelle besparelser skal identificeres og indhøstes. Det er dog kommissionens generelleforventning, at en række af kommissionens forslag vil kunne give besparelser, der samlet setoverstiger de udgifter, der vil være forbundet med at gennemføre kommissionens forslag.Ministerierepræsentanternei kommissionen (Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs og HenrikThomassen) bemærker, at den eventuelle gennemførelse af kommissionens anbefalinger, somtilkendegivet over for kommissionen, jf. afsnit 1.1. ovenfor, kan forventes at ville ske vedomprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer og tager på den baggrund genereltforbehold for kommissionens forslag, såfremt disse medfører merudgifter, der ikke kan finansieresved omprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette gælder særligt deinitiativer, der må forventes at indebære betydelige merudgifter, og som kan vise sig vanskelige atfinansiere ved omprioriteringer. Kommissionens forslag vil skulle ses i sammenhæng med relevanteplanlagte og eksisterende tiltag på området. Særligt for så vidt angår flertallet i kommissionensforslag i afsnit 2.2.1.3 vedrørende oprettelse af et uddannelsestilbud for 15-17-årige, der løslades fravaretægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf, bemærkerministerierepræsentanterne, at der allerede findes en række uddannelsestilbud, der kan benyttes tilmålgruppen, f.eks. tilbud om almen uddannelse for voksne (FVU og AVU), hvor unge under 18 årefter de gældende regler kan optages på særlige betingelser. Dertil kommer UngdommensUddannelsesvejledning, der bl.a. har ansvaret for at tilbyde vejledning om valg afungdomsuddannelse og erhverv til alle unge under 25 år, der ikke er i gang med eller har fuldført enungdomsuddannelse, efter de har forladt grundskolen eller 10. klasse.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ane Kristine Christensen,Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen,

Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne og Eva Smith) bemærker hertil, at flertallets ovennævnteforslag vedrørende oprettelse af et særligt uddannelsestilbud er begrundet i, at det i praksis har vistsig meget vanskeligt at indpasse kriminelle og kriminalitetstruede unge i de eksisterendeuddannelsestilbud, hvorfor det har været vigtigt at pege på nye tiltag på dette område.Ministerierepræsentanternei kommissionen skal for så vidt angår kommissionens anbefaling iafsnit 2.2.1.14 og 2.3.4.2 vedrørende oprettelse af yderligere pladser på sikrede døgninstitutioner forbørn og unge pege på, at det er i det eksisterende rammeaftalesystem mellem kommunerne ogregionerne, at behovet for institutionspladser vurderes og eventuel oprettelse af yderligere pladserbesluttes.Ministerierepræsentanterne bemærker desuden, at nogle af kommissionens forslag vil skulle ses isammenhæng med regeringens generelle afbureaukratiseringspolitik, f.eks. forslaget i afsnit 2.2.1.1vedrørende en sammenhængende helhedsplan og dele af forslaget i afsnit 2.2.2.1 vedr.ydelsesbeskrivelser, akkreditering mv.For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel nedsættelse af den kriminelle lavalder, jf. afsnit2.3.2.1, er dette spørgsmål for tiden genstand for en omfattende politisk debat, og på den baggrundfinder ministerierepræsentanterne ikke at burde tilkendegive en holdning hertil.Beskrivelsen af kommissionens overvejelser og forslag nedenfor i dette kapitel er opdelt i en del,der vedrører den forebyggende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. afsnit 2.2, og en del dervedrører reaktionen på kriminalitet begået af børn og unge, jf. afsnit 2.3.I det følgende gives dog indledningsvis en kort oversigt over udviklingen i kriminaliteten blandtbørn og unge, jf. afsnit 2.1.1, samt en beskrivelse af de centrale internationale forpligtelser påområdet, som Danmark er omfattet af, jf. afsnit 2.1.2.2.1.1. Kort oversigt over udviklingen i kriminaliteten blandt børn og ungeSom baggrund for kommissionens overvejelser vedrørende indsatsen mod ungdomskriminalitet harkommissionen fået udarbejdet en grundig undersøgelse og analyse af udviklingen i kriminalitetenblandt børn og unge, jf. kommissionens udredningsrapport, der er vedlagt betænkningen som bilag3. Udredningsrapporten indeholder således i del I en gennemgang af de nyeste tilgængeligeoplysninger vedrørende udviklingen i kriminaliteten blandt børn og unge, herunder vedrørendesærlige sider af kriminaliteten som f.eks. kriminalitet blandt drenge og piger, betydningen afrusmidler, særlige risikofaktorer og beskyttende faktorer mv.I det følgende vil kommissionen kort fremhæve de væsentligste pointer fra udredningsrapportenvedrørende kriminalitetsudviklingen blandt børn og unge. For en uddybende beskrivelse henvises tiludredningsrapporten.I udredningsrapporten omtales selvrapporteringsundersøgelser, der viser, at færre og færre unge harerfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at have begået, er

mindsket. Samtidig viser udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet, at de unge registreresfor færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, mens der ersket en vækst i antallet af registrerede røverier og voldsforbrydelser. Sidstnævnte kan langt hen advejen forklares med, at vold i stigende grad anmeldes til politiet. Hverkenselvrapporteringsundersøgelserne eller offerundersøgelser tyder på, at den samledefaktiskevoldblandt unge skulle være steget.Billedet af udviklingen er ganske tilsvarende for børn under den kriminelle lavalder (-14 år), og er, ihvert fald for så vidt angår den registrerede kriminalitet, endvidere identisk med udviklingen, dergør sig gældende for de lidt ældre (de 18-20-årige).2.1.2. Danmarks internationale forpligtelserDanmark har indgået en række folkeretlige forpligtelser, der særligt vedrører behandlingen af børnog unge, der mistænkes, er tiltalt eller dømt for at have begået kriminelle handlinger. Disseforpligtelser er naturligvis, hvor det er relevant, inddraget i kommissionens overvejelser og forslag.Kommissionen ønsker imidlertid her at give en indledende oversigt over Danmarks internationaleforpligtelser på dette område. Det skal i den forbindelse nævnes, at Danmark desuden har indgåeten række internationale forpligtelser af mere generel karakter, der også har betydning for børn ogunge, herunder særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse generelleforpligtelser har også indgået i kommissionens overvejelser og er omtalt nedenfor i de relevanteafsnit, men er ikke omtalt i dette afsnit.FN’s Børnekonvention, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 20. november 1989 ogtrådte i kraft den 2. september 1990, er særlig relevant i denne sammenhæng.1Danmark ratificeredekonventionen den 19. juli 1991 og blev dermed folkeretligt bundet af konventionsforpligtelserne.Børnekonventionen indeholder en lang række rettigheder for børn,2hvoraf en del kan genfindes igenerelle menneskeretskonventioner udstedt af FN eller i regionalt regi, mens andre bestemmelserer særlige for Børnekonventionen.Med henblik på at overvåge overholdelsen af Børnekonventionens bestemmelser er der i henhold tilkonventionens artikel 43 oprettet en Komité vedrørende Barnets Rettigheder (Børnekomitéen).Komitéen udfører bl.a. sit arbejde ved at gennemgå og kommentere de beretninger vedrørendekonventionens gennemførelse og overholdelse, som medlemsstaterne, herunder Danmark, erforpligtet til at afgive hvert 5. år, jf. konventionens artikel 44, stk. 1, litra b. Danmark har foreløbigDen fulde ordlyd af konventionen kan findes på http://www2.ohchr.org/english/law/crc.htm.Med ”barn” menes i Børnekonventionens terminologi ethvert menneske under 18 år, medmindre barnet bliver myndigttidligere efter den lov, der gælder for barnet, jf. konventionens artikel 1.21

afgivet 4 beretninger til Børnekomitéen. Komitéen afgiver desuden generelle udtalelser vedrørenderettighederne i medfør af konventionen, og komitéen har i sin generelle udtalelse nr. 10 af 25. april2007 således specifikt gennemgået rettighederne for børn og unge under 18 år, der har begåetkriminelle handlinger.3Børnekonventionens artikel 3 rummer en række generelle principper, der gælder for behandlingenaf børn og unge under 18 år. Det fremgår således af konventionens artikel 3, stk. 1, at barnets tarvskal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves afoffentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder ellerlovgivende organer. I sin udtalelse nr. 10 påpeger Børnekomitéen i relation til denne bestemmelse,at børn og unge i forhold til voksne har særlige forudsætninger og behov, der bør føre til enbegrænsning af ansvaret for børn og unge, der begår kriminelle handlinger. Komitéen fremhæver, atde repressive hensyn, der ofte vejer tungt i forbindelse med strafferetlige sanktioner, må vige forrehabiliterende hensyn og princippet om restorative justice, jf. herom afsnit 2.3.5 nedenfor.For så vidt angår mere specifikke rettigheder fremgår det bl.a. af konventionens artikel 37, litra a, atfængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse ikke må kunne idømmes for forbrydelserbegået af personer under 18 år, jf. nærmere herom i afsnit 2.3.3 nedenfor. De deltagende stater skaldesuden sikre, at ingen person under 18 år ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse,tilbageholdelse eller fængsling af et barn eller en ung under 18 år skal følge lovens forskrifter og måkun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum, jf. konventionens artikel37, litra b. Ethvert barn, der er berøves friheden skal behandles menneskeligt og med respekt formenneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til dets aldersmæssige behov. Isærskal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelseikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennembrevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder, jf. konventionens artikel 37, litrac. Af konventionens artikel 37, litra d, fremgår endvidere, at ethvert barn, der er berøvet sin frihed,har ret til hurtig juridisk og anden passende bistand samt ret til at få lovligheden af sinfrihedsberøvelse prøvet ved en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighedog til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.Efter konventionens artikel 40, stk. 1, har ethvert barn, der mistænkes eller anklages for eller erfundet skyldig i at have begået strafbart forhold, ret til at blive behandlet på en måde, der er ioverensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og værdi, som styrker barnets respektfor andres menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, og som tager barnets alder ogønskeligheden af at fremme, at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet,

i betragtning. Med henblik herpå og under hensyn til vedkommende bestemmelser i internationaleinstrumenter skal de deltagende stater ifølge konventionens artikel 40, stk. 2, især sikre,a) at intet barn mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold eller anses for skyldigheri på grund af handlinger eller undladelser, som ikke var forbudt ved national ellerinternational ret på tidspunktet for overtrædelsen, ogb) at ethvert barn, der mistænkes eller anklages for at have begået strafbart forhold, har mindstfølgende garantier,- at blive anset for uskyldig, indtil skyld er bevist i henhold til loven,- at blive oplyst straks og direkte om anklagernes indhold, om fornødent gennem sineforældre eller værge, og til at få juridisk eller anden passende bistand til forberedelse ogfremstilling af sit forsvar,- at få sagen afgjort, uden forsinkelse, af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighedeller dømmende organ efter en upartisk procedure i henhold til loven med tilstedeværelseaf en juridisk eller anden passende rådgiver, medmindre dette ikke anses for at tjenebarnets tarv, især i betragtning af dets alder eller situation, dets forældre eller værge,- ikke at blive tvunget til at afgive vidneudsagn eller tilstå skyld; ret til at udspørge eller fåforhørt vidner, som påberåbes mod barnet, og til for egen regning og på lige vilkår at fåvidner indkaldt til forhør,- hvis det anses for at have begået strafbart forhold, at få beslutningen derom og enhverforanstaltning, der er truffet som følge deraf, prøvet af en højere kompetent, uafhængig ogupartisk myndighed eller dømmende organ i medfør af loven,- at få gratis bistand af en tolk, hvis barnet ikke kan forstå eller tale det sprog, der anvendes,og- at få sit privatliv respekteret fuldt ud på alle stadier af sagsforløbet.De deltagende stater skal efter konventionens artikel 40, stk. 3, desuden sørge for at fremmeindførelsen af love, fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset børn,der mistænkes, anklages eller anses for at have begået strafbart forhold, herunder isæra) fastlæggelse af en minimumsalder, under hvilken børn anses ikke at være i stand til at begåstrafbart forhold, jf. nærmere herom afsnit 2.3.2 nedenfor og bilag 5, ogb) forholdsregler, hvor det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, til at tage vare på sådanne børn uden atinvolvere retsinstanserne, forudsat at menneskerettigheder og retsgarantier respekteres i fuldtomfang.Endvidere skal forskellige forholdsregler, såsom omsorg, vejledning og tilsynsføring, rådgivning,prøveløsladelse, plejeaftaler, undervisning og erhvervsorienterede uddannelsesprogrammer ogandre alternativer til anbringelse i institution, være til rådighed for at sikre, at børn behandles på enmåde, der tjener deres tarv og står i passende forhold til både deres personlige forhold og tilforbrydelsen, jf. konventionens artikel 40, stk. 4.

2.2. Overvejelser og forslag vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet2.2.1. En tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsatsTalrige eksempler viser, at det er den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats, der har særlig storbetydning i forhold til at begrænse ungdomskriminaliteten, jf. f.eks. en række af de eksempler påkonkrete initiativer med positiv kriminalpræventiv effekt, der er omtalt i kommissionensudredningsrapport afsnit 13.1, 13.2 og 13.3, jf. bilag 3. Kommissionen ønsker derfor generelt atfremhæve denne indsats som den væsentligste, hvis man for alvor ønsker at gøre noget effektivt forat begrænse ungdomskriminaliteten. Den mest effektive kriminalitetsforebyggende indsats er efterkommissionens opfattelse tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Med dettesigter kommissionen til følgende:•Tidlig:Det vil sige en indsats, der er såvel tidlig i tid, altså tidlig i forhold til den alder, hvorbørn og unge typisk begynder at begå kriminelle handlinger, som tidlig i forhold den enkeltekriminelle handling.••Helhedsorienteret:Det vil sige en indsats, der retter sig imod ikke blot børn og unge, men ogsåmod deres (nære) omgivelser i form af familie, venner og øvrige daglige netværk.Tværsektoriel:Det vil sige en indsats, der går på tværs af sædvanlige skel ikke blot mellemmyndigheder og andre aktører, men også i det indbyrdes forhold mellem forskelligemyndigheder.Sammenhængende:Det vil sige, at der er sammenhæng ikke blot i den enkelte aktørsindsats/behandling i forhold til børn og unge, men også i det indbyrdes forhold mellemforskellige aktørers indsats.

Som nævnt ovenfor er det kommissionens opfattelse, at en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel ogsammenhængende indsats vil have en væsentlig kriminalpræventiv effekt.. Der er derfor god grundtil at udvide og supplere de eksisterende initiativer på dette område. Der bør i den forbindelseskelnes mellem indsatsen over for det enkelte barn eller den enkelte unge, indsatsen over for enbestemt gruppe af børn og/eller unge og indsatsen over for et bestemt ungdomsmiljø.Det er desuden kommissionens opfattelse, at en af de væsentligste faktorer med hensyn til at sikreen tidlig og helhedsorienteret indsats er at opnå bedre dokumentation for effekterne af indsatsen.Hvis de positive effekter af den tidlige og helhedsorienterede indsats kan dokumenteres, kanresultaterne medvirke til at give de relevante aktører et større incitament til at allokere ressourcer tilen styrket indsats med henblik på at forebygge ungdomskriminalitet på et tidspunkt, hvor barneteller den unge endnu ikke har begået kriminalitet.Kommissionen skal dog pege på, at man i forbindelse med udmøntningen i konkrete initiativer måvære opmærksom på dilemmaet mellem på den ene side at sikre, at der tidligt iværksættes enindsats over for børn og unge, der er i risikozonen i forhold til senere at få en kriminel løbebane, ogpå den anden side at undgå at stemple en større gruppe børn og unge som ”potentielle kriminelle”,selv om de pågældende for flertallets vedkommende under alle omstændigheder aldrig ville værekommet ind i en kriminel løbebane. Kommissionen skal desuden pege på vigtigheden af at undgå,at udpegningen af bestemte børn og unge fører til en overreaktion fra omgivelsernes side, der isidste ende kan være skadelig i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge.Med de nævnte forbehold in mente skal kommissionen anbefale, at konkrete initiativer vedrørendeforebyggelse af kriminalitet begået af børn og unge baseres på en indsats, der er tidlig,helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende.

I de følgende afsnit beskrives en række konkrete initiativer, som efter kommissionens vurdering vilkunne bidrage til at styrke den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængendeindsats mod ungdomskriminalitet.2.2.1.1. Præcisering af kommunernes ansvar for langsigtet planlægning af indsatsen mv.Som led i udmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsatser det efter kommissionens opfattelse af væsentlig betydning, at kommunerne inddragerovervejelser om forebyggelsen af kriminalitet blandt børn og unge i deres langsigtede planlægningog opstiller konkrete mål for den kriminalpræventive indsats.Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har siden 2006 været forpligtet til at udarbejde ensammenhængende børnepolitik med henblik på at sikre sammenhæng mellem det generelle ogforebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte,jf. § 19, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 om social service med senereændringer (herefter den sociale servicelov). De gældende regler stiller dog ikke krav til politikkensindhold eller udformning i øvrigt. En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser på baggrund af engennemgang af 94 kommuners børne- og ungepolitikker, at mindre end hver 10. kommune sætterkonkrete mål for, hvordan de vil forebygge ungdomskriminalitet.428 kommuner har ifølgeundersøgelsen kriminalitet som et særskilt fokusområde, men kun 8 kommuner sætter specifikt talpå, hvor meget kriminaliteten skal falde inden for en given årrække.Med henblik på at sikre en effektiv forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet i hele landet børindsatsen og de konkrete mål for denne efter etflertali kommissionens (Johan Reimann, FlemmingBalvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen,Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne og Eva Smith) opfattelse udgøre enintegreret del af børnepolitikken i alle kommuner. Kommunernes planlægningsforpligtelse efter §19, stk. 2, i den sociale servicelov bør derfor efter flertallet opfattelse præciseres, så kommunernesom et led i den sammenhængende børnepolitik pålægges at udarbejde en helhedsplan for indsatsenover for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i kommunen. Helhedsplanen skal indeholde•••en kortlægning af målgruppen af børn og unge, der enten har udviklet eller er i risiko for atudvikle et kriminalitetsmønster,en kortlægning af de eksisterende tilbud i relation til denne målgruppe, herunder ikke mindsttilbud på skole-, klub- og fritidsområdet, ogkonkrete mål for den kriminalpræventive indsats i forhold til børn og unge på baggrund afdenne kortlægning.

Særligt for så vidt angår de danske og udenlandske erfaringer med initiativer på skole-, klub ogfritidsområdet og den kriminalpræventive effekt af disse initiativer henvises til kommissionensudredningsrapport afsnit 13.3 og 13.5, jf. bilag 3.Kommunalbestyrelsen skal med andre ord sikre sig, at tilrettelæggelsen af den forebyggende indsatsmod ungdomskriminalitet sker på et systematiseret og oplyst grundlag. Indsatsen skal væreforankret i viden om, hvilke indsatser der har størst effekt. Dernæst skal kommunalbestyrelsenfastsætte mål for den konkrete indsats og for den generelle udvikling blandt kommunens børn ogunge med negativ adfærd, ligesom kommunalbestyrelsen bør forpligtes til at følge op på målene.Målene skal være klare og målbare, f.eks. i forhold til fald i bekymrende skolefravær, fald iungdomskriminalitet mv. Helhedsplanen bør ligeledes indeholde overvejelser omkring, hvilkeværdier kommunalbestyrelsen lægger til grund for indsatsen og dermed også, hvilke værdier deenkelte tilbud til målgruppen bør bidrage til at fremme.Selv om kommunerne bærer det væsentligste ansvar i forhold til den kriminalpræventive indsatsover for børn og unge, spiller en række andre offentlige og private aktører også en betydelig rolle idette arbejde, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.1.16 nedenfor. Efter kommissionens opfattelse er detderfor af meget stor betydning for effekten af den samlede kriminalpræventive indsats, at dermellem de involverede myndigheder og andre aktører etableres et effektivt tværsektorieltsamarbejde. Det er kommissionens vurdering, at dette tværsektorielle samarbejde både kan og børstyrkes.Det tværsektorielle samarbejde kan efter kommissionens opfattelse bl.a. styrkes ved, at der frastatslig side tilbydes indgåelse af forpligtende partnerskabsaftaler med kommuner, der – efternærmere angivne kriterier – har eller kan forventes at få særlige udfordringer med kriminelle ellerkriminalitetstruede børn og unge – evt. kombineret med et tilbud om fælles finansiering afindsatsen. Partnerskabsaftalerne bør være et tilbud til kommunerne og indebære, at der opstillesfælles resultatmål for bl.a. kriminalitetsudviklingen i kommunen med henblik på at skabe størrefokus på resultaterne af den lokale kriminalpræventive indsats, sikre større sammenhæng i denlokale indsats for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt fremme udvikling ogafprøvning af nye redskaber i den lokale kriminalpræventive indsats.Partnerskabsaftalerne bør indeholde en helhedsorienteret handlingsplan for at forebygge ogbekæmpe ungdomskriminalitet samt for indsatsen i forhold til børn og unge på kanten afuddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, som er i risikogruppen for at blive kriminelle.Handlingsplanen kan inddrage velafprøvede såvel som nye socialfaglige og kriminalpræventiveindsatser, herunder f.eks. en eller flere af de forebyggende indsatser foreslået i denne betænkning.

Bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan imidlertid ikke løses alene af den offentlige sektor. Detlokale erhvervsliv, foreninger mv. bør også inddrages i bestræbelserne for at sikre, at kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge holdes ude af kriminalitet, f.eks. gennem uddannelse, arbejde,fritidsaktiviteter mv. Handlingsplanen bør derfor udarbejdes og gennemføres i et forpligtendesamarbejde mellem kommunen og de øvrige aktører i den lokale indsats, herunder bl.a. privatevirksomheder og foreninger. For så vidt angår virksomhederne kan kommunerne bl.a. inddragedisse gennem praktikpladsordninger eller ordinært arbejde ved udslusning af unge fra fængsler,tilskud til mentorordninger, intensive vejledningsforløb mv. Kommissionen kan i den forbindelsebl.a. henvise til projektet High:five, der er omtalt i afsnit 13.4 i kommissionens udredningsrapport,jf. bilag 3.Det bemærkes, at Integrationsministeriet på baggrund af tidligere erfaringer med partnerskabsaftaleri 2009 iværksætter forsøgsordninger med partnerskabsaftaler med kommunerne og lokale aktører,der skal modvirke marginalisering blandt nydanske børn og unge. Blandt fokusområderne er enindsats over for kriminelle og anbragte nydanske børn og unge. Indenrigs- og Socialministerietigangsætter endvidere i 2009 partnerskaber om en styrket social og forebyggende indsats iproblemramte boligområder. Ved udarbejdelse og indgåelse af de i denne betænkning foreslåedepartnerskabsaftaler kan man derfor søge inspiration i de af Integrationsministeriet og Indenrigs- ogSocialministeriet indgåede partnerskabsaftaler, og i det omfang det er relevant, bør arbejdet medaftalerne koordineres.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen)foreslår på den baggrund, at staten tilbyder kommuner, der – efter nærmere angivne kriterier – hareller kan forventes at få særlige udfordringer vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge, at indgå forpligtende partnerskabsaftaler om den kriminalitetsforebyggende indsats – evt.kombineret med et tilbud om fælles finansiering.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, GunnarHomann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte HolmbergPedersen, Eva Rønne og Eva Smith) foreslår desuden, at kommunalbestyrelsen som led i arbejdetmed en sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i den sociale servicelov, tilpligtes atudarbejde en sammenhængende helhedsplan for indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge i kommunen med angivelse af konkrete mål for indsatsen.For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs og HenrikThomassen) votum vedrørende flertallets forslag om en sammenhængende helhedsplan som ledbørnepolitikken henvises til disse medlemmers generelle udtalelse i afsnit 2.1 ovenfor.

Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter hverken forslaget vedrørendeindgåelse af partnerskabsaftaler eller forslagene vedrørende en sammenhængende helhedsplan forindsatsen over for ungdomskriminalitet. Mindretallet anser det for vigtigt, at kommunerne som led iindsatsen overfor børn og unge med særlige behov forholder sig til, hvordan indsatsen modkriminelle unge bør være. Det skal dog være op til den enkelte kommune, hvilke særlige temaer debehandler i den sammenhængende børnepolitik. Herudover aftales der mellem regeringen og KLmål for kommunerne under ét, hvorfor KL ikke kan støtte partnerskabsaftaler mellem enkeltekommuner og regeringen.2.2.1.2. Udvikling af SSP-samarbejdetSamarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi om den lokale kriminalpræventive indsats(SSP-samarbejdet) er ét led af flere i en struktur, der har som sit overordnede formål at bidrage tildet kriminalpræventive arbejde. Denne struktur har siden gennemførelsen af politireformen den 1.januar 2007 desuden bestået af et kredsråd i hver politikreds vedrørende politiets virksomhed, jf.retsplejelovens § 111, stk. 1, og et lokalråd i alle kommuner.Kredsrådetbestår af politidirektøren og samtlige borgmestre i politikredsen, der sammen udgør detpolitiske og strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. I kredsrådet harborgmestrene udstrakt mulighed for at påvirke politiets virksomhed, ligesom politiet har mulighedfor at påvirke den kommunale indsats. Efter retsplejelovens § 112 drøfter kredsrådet spørgsmål afalmindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmålvedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder enlokal samarbejdsplan. Ethvert medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interessefor politiet og kommunerne i politikredsen drøftes i rådet. Kredsrådet kan afgive udtalelse omspørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation og tilrettelæggelse af politietsvirksomhed, og kan henstille til politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skallægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred ogorden i politikredsen. Endvidere skal kredsrådet virke for, at der gives befolkningen i politikredsenoplysning om politiets virksomhed. I hver politikreds er der oprettet et kriminalpræventivtsekretariat eller et ledelsessekretariat, der fungerer som sekretariat for det stedlige kredsråd.Lokalrådetbestår af repræsentanter fra det lokale politi, kommunen og det øvrige lokalsamfund.Lokalrådet skal skabe sammenhæng mellem kredsrådet på den ene side, og SSP-samarbejdet,klubber, foreninger, borgergrupper m.fl. på den anden side. Lokalrådet kan igangsætteforebyggende og tryghedsskabende aktiviteter. Lokalrådet skal sørge for, at kredsrådets strategiskemål og prioriteringer mv. bliver kommunikeret ud, og sikre, at informationer om udviklingen ikriminaliteten i lokalområdet bliver bragt tilbage til kredsrådet.

SSP-samarbejdetmed deltagelse af skole, socialforvaltning og politi organiserer den væsentligstedel af den lokale kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsenmellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Samarbejdspartnere kan ud over skole,socialvæsen og politi være Kriminalforsorgen, institutioner, boligområder, fritidsområder og detkulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekter ogspecielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, derkan lede til kriminalitet.SSP-samarbejdet er en naturlig konsekvens af, at både skolerne, de sociale myndigheder og politietifølge lovgivningen er forpligtet til at bidrage til den kriminalitetsforebyggende indsats over forbørn og unge. Det fremgår desuden af retsplejelovens § 114, at politidirektøren skal arbejde for atetablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen,herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder.Indsatsen inden for rammerne af SSP-samarbejdet opdeles i tre niveauer:•Den generelle forebyggende indsats, som er en bred indsats over for alle børn og unge, uansetom de har vist tegn på ”risikoadfærd” eller ej.•Den specifikke indsats, som hjælper børn og unge, der må anses for at være i større fare for atblive kriminelle. Denne indsats anvendes over for grupper af børn og unge, som har været påkant med loven, eller som udviser tegn på omsorgs- og/eller opdragelsessvigt.Den individorienterede indsats, som er rettet mod den lille gruppe børn og unge, som harudviklet et kriminelt handlingsmønster. Indsatsen er individuel og skal forebygge, at de ungebegår ny kriminalitet.

Problemerne har stået på i længere tid, og selvom politiet ofte er på stedet og optager anmeldelser, har det ikke ført tilen forbedring af situationen. Beboerforeningen i området har nu i samarbejde med den lokale handelsforening sendt enklage til politiet.Kredsrådet (det strategiske niveau)Problemstillingen tages op i Kredsrådet, hvor politidirektøren og den relevante borgmester på baggrund af bl.a.statistiske data fra stedet aftaler at prioritere en indsats på området. Man aftaler, at problemstillingen skal drøftesnærmere i lokalrådet i den kommune, hvor butikscentret er beliggende, med henblik på udarbejdelse af en plan forindsatsen.Lokalrådet (det operative niveau)I lokalrådet drøfter man den konkrete problemstilling og udarbejder en plan for, hvilken indsats der skal iværksættes,hvilke interessenter der skal deltage, og hvilke ressourcer der skal afsættes – både i forhold til årsværk og økonomi iøvrigt. Planen indeholder konkrete mål, en tidsramme og en plan for evaluering af indsatsen. Der er fokus på at få løstdet akutte problem, men planen rummer tillige en proaktiv indsats, der har til formål at imødegå, at problemet opstår påny.Endvidere indgår man i lokalrådet aftaler med de relevante aktører; lokalpolitiet, socialforvaltningen, skolen,fritidsinstitutionerne m.fl. om ansvarsfordelingen i forbindelse med den tværfaglige indsats.Endelig udpeger lokalrådet en projektleder, og lokalrådet har i projektforløbet rollen som styregruppen.SSP (det udførende/taktiske niveau)Relevante medarbejdere fra kommunen og lokalpolitiet nedsætter en projektgruppe, som i samarbejde medprojektlederen og på baggrund af lokalrådets plan udarbejder en projektplan, hvorefter indsatsen i området iværksættes.

Samarbejdet om den generelle kriminalitetsforebyggende indsats er visse steder i landet suppleretmed et såkaldtungesamråd,der er et samarbejdsforum, hvor repræsentanter for f.eks.Kriminalforsorgen, kommunale sociale myndigheder, regionen og anklagemyndigheden drøfterkonkrete enkeltsager vedrørende unge lovovertrædere med henblik på at få belyst alle sider af denunge lovovertræders liv forud for rettens behandling af en straffesag mod den pågældende. I hverenkelt sag udarbejdes en konklusion og indstilling til brug for retten og anklagemyndigheden. Foren nærmere beskrivelse af ungesamråd henvises til afsnit 2.2.7.1 nedenfor.I forbindelse med den såkaldte bandepakke har regeringen desuden som led i en styrketkriminalpræventiv indsats besluttet at oprette særligebanderådi de berørte lokalområder medvirkning fra 1. juli 2009. De lokale banderåd skal være fora, hvor alle relevante aktører løbendedrøfter de konkrete problemer og forslag til forebyggende og tryghedsskabende tiltag. Somsupplement til det eksisterende tværgående kriminalpræventive arbejde i navnlig lokalrådet og SSP-samarbejdet skal banderådet således medvirke til yderligere at målrette og udvikle indsatsen for atbryde ”fødekæden” til banderne. Banderådets primære fokus skal derfor være på de helt ungepotentielle bandemedlemmer – ”lillebrorgruppen”.

Det er hensigten, at banderådet skal medvirke til at inddrage og delagtiggøre de lokale aktører –offentlige som private – i opgaven med og ansvaret for at dæmme op for rekrutteringen tilbanderne. Banderådet skal derfor sammensættes så bredt som muligt. Ud over politiet, de socialemyndigheder og skolerne vil en bred vifte af lokale foreninger, netværksgrupper mv. således bliveopfordret til at deltage. Afhængigt af de lokale forhold vil der f.eks. kunne deltage repræsentanterfra beboerforeninger, daginstitutioner, idrætsforeninger, fritids- og ungdomsklubber,indvandrerforeninger, fædregrupper, tryghedsskabende initiativer som ”Natteravnene”, forretnings-og erhvervslivet mv.Som det fremgår, findes der inden for rammerne af det eksisterende samarbejde om denkriminalitetsforebyggende indsats allerede gode muligheder for på lokalt plan at knytte andrerelevante parter som f.eks. Kriminalforsorgen, klubber, idræts- og fritidsorganisationer,boligforeninger mv. til det kriminalpræventive arbejde efter en konkret vurdering.Kommissionen har imidlertid drøftet, om samarbejdet om den lokale kriminalitetsforebyggendeindsats vil kunne styrkes yderligere ved formelt at knytte flere aktører, som f.eks.Kriminalforsorgen, idræts- og fritidsorganisationer, boligforeninger og erhvervslivet til SSP-samarbejdet. Kommissionen har i den forbindelse noteret sig, at der har været udtrykt ønske om atknytte Kriminalforsorgen formelt til SSP-samarbejdet, og at tilsvarende ønsker ikke har væretudtrykt i forhold til andre aktører. Kommissionen vurderer på den baggrund, at det kan være nyttigtat sikre, at også Kriminalforsorgens erfaring og ekspertise med at håndtere unge lovovertrædereudnyttes i tilknytning til det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde ved at knytteKriminalforsorgen formelt til SSP-samarbejdet. Kommissionen vurderer i øvrigt, at deneksisterende struktur giver tilstrækkelig mulighed for at involvere andre relevante aktører isamarbejdet, hvorfor kommissionen ikke finder, at der er behov for at knytte yderligere parterformelt til samarbejdet.I den forbindelse skal det understreges, at det er vigtigt, dels at undgå at det eksisterende SSP-samarbejde udvandes ved deltagelse af (for) mange aktører, og dels at sikre at man i forbindelsemed en eventuel udvidelse af samarbejdet tager højde for spørgsmålet om udveksling af oplysningerogså i forhold til disse nye parter i samarbejdet.Der er over for kommissionen desuden blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt det kunne være nyttigtat lade SSP-samarbejdet arbejde med enkeltsager, eventuelt kombineret med placeringen af etegentligt myndighedsansvar hos SSP-samarbejdet i forbindelse med enkeltsagerne. I denforbindelse skal det nævnes, at det ikke er SSP-samarbejdets primære opgave at håndtereenkeltsager. Denne opgave – og myndighedsansvaret, der knytter sig dertil – ligger i dag hos deenkelte myndigheder (kommunen, politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen). SSP-

samarbejdet kan evt. yde rådgivning i forbindelse med de ansvarlige myndigheders beslutninger ienkeltsager. Kommissionen vurderer på den baggrund, at den tværfaglige ekspertise, som SSP-samarbejdet repræsenterer, allerede inden for de nuværende rammer kan udnyttes i forbindelse medvæsentlige beslutninger i enkeltsager, hvor dette måtte være relevant. Hertil kommer, at denuformelle og åbne samarbejdsform, der kan tilpasses efter lokale behov og ønsker, efterkommissionens opfattelse er en af SSP-samarbejdets væsentlige styrker, og at man – hvis manknyttede et egentligt myndighedsansvar i enkeltsager til SSP-samarbejdet – efter alt at dømme villevære nødt til at lægge en strammere struktur ned over SSP-samarbejdet, hvilket kommissionen ikkefinder ønskeligt.Kommissionen er derfor samlet set af den opfattelse, at SSP-samarbejdet fortsat bør være af generelkarakter, og at myndighedsansvaret fortsat bør være placeret hos de enkelte myndigheder, derdeltager i SSP-samarbejdet.Som nævnt ovenfor foreslår kommissionen, at Kriminalforsorgen knyttes formelt til SSP-samarbejdet.2.2.1.3. Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forbindelse medløsladelseEt væsentligt led i den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats er indsatsen vedrørendeuddannelse, udslusning og opfølgende støtte i forbindelse med løsladelse af unge eftervaretægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning med henblik på at undgå, at depågældende unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller påanden vis kommer ind i en negativ udvikling efter løsladelsen.Behovet for udslusning og opfølgende støtte omfatter unge, der løslades efter ophold i åbent ellerlukket (sikret) anbringelsessted i socialt regi, arresthus eller fængsel i forbindelse medvaretægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat eller strafafsoning. Særligt for så vidt angårafsoning af ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, ses der dog ikke at være noget behov forudslusning og opfølgende støtte, idet der i ungdomssanktionsforløbet allerede findes et element afudslusning (fase 3 i ungdomssanktionen). Der er tale om meget udsatte unge, som ofte har behovfor ganske massiv støtte for at komme tilbage på rette spor. Erfaringsmæssigt fortsætter enbetydelig del af disse unge en tilværelse med misbrug, kriminalitet og utilpasset adfærd efterløsladelsen, jf. f.eks. effektundersøgelsen af ungdomssanktionen, der er omtalt i afsnit 2.3.6.1nedenfor. Denne gruppe unge har ligeledes svært ved at komme i gang med beskæftigelse elleruddannelse, der alt andet lige måtte formodes at kunne bidrage til at holde dem ude af kriminalitet.

Det er også et væsentligt led i den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats at sikre, at unge, der eranbragt i institutioner eller fængsler i forbindelse med varetægtsfængsling, anbringelse ivaretægtssurrogat eller afsoning, har mulighed for at gå i skole eller tage anden uddannelse medhenblik på at ruste de pågældende bedre til et normalt liv efter anbringelsen eller fængselsopholdet.Kommissionen har derfor drøftet, om indsatsen vedrørende uddannelse, udslusning og opfølgendestøtte i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år kan styrkes med henblik på at forhindre, atde unge efter løsladelsen falder tilbage i en kriminel løbebane.For så vidt angår anbragte børn og ungesskolegang og uddannelseer der fra praktikerside over forkommissionen blevet peget på, at det i praksis er et problem, at den anbringende kommune i nogletilfælde afslår at betale for et skoletilbud til unge under henvisning til, at undervisningspligten eropfyldt, f.eks. fordi den pågældende formelt har været indskrevet i grundskolen i et antal år, dersvarer til undervisningspligten, eller pga. den unges alder, jf. beskrivelsen af gældende ret nedenfori dette afsnit. Der er i den forbindelse blevet peget på, at nogle unge har meget ringeskolekundskaber, f.eks. fordi de i realiteten kun i meget begrænset omfang har deltaget iundervisningen, selv om de formelt har været indskrevet i en skole i et antal år, der svarer tilundervisningspligten. På den baggrund er det blevet foreslået, at der bør gælde en forpligtelse forden anbringende kommune til at betale for et tilbud om undervisning af unge, selv omundervisningspligten formelt er opfyldt.Ifølge de gældende regler om uddannelse på grundskoleniveau påhviler det kommunalbestyrelsen atsørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor elleropholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 20, stk. 1, ifolkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009 med senere ændringer. Efter lovens§ 2, stk. 1, har kommunalbestyrelsen desuden ansvaret for, at alle børn i kommunen sikresvederlagsfri undervisning i folkeskolen.Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i folkeskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning, jf. lovens §32. Efter lovens § 33, stk. 1, medfører undervisningspligten pligt til at deltage i undervisningen ifolkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves ifolkeskolen. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år,og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligtenophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttetuddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.Det fremgår desuden af folkeskolelovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever,hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år ud over

børnehaveklassen. Efter det for kommissionen oplyste tager denne bestemmelse sigte på elever,som på grund af sensoriske handicap og andre indlæringsvanskeligheder må formodes at havebehov for 12 års undervisning inklusive børnehaveklassen for at kunne nå det samme som andreelever på 11 år.Efter folkeskolelovens § 2, stk. 1, og § 40, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret forkommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives ifolkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves ifolkeskolen.Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmelfor, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre, jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1.Som supplement til undervisningen efter folkeskoleloven er der mulighed for at modtageundervisning efter lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004 medsenere ændringer (herefter ungdomsskoleloven). Det fremgår af ungdomsskolelovens § 2, atkommunerne skal sikre kommunens unge et alsidigt ungdomsskoletilbud. Tilbuddet skal stå åbentfor unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister, men kommunalbestyrelsenkan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år også kan optages i ungdomsskolen.Ungdomsskolen supplerer folkeskolens undervisning på en række områder. Efterungdomsskoleloves § 3, stk. 1 skal ungdomsskoletilbuddet omfatte:1) Almen undervisning.2) Prøveforberedende undervisning.3) Specialundervisning.4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.Det fremgår endvidere af ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, atungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.2) Heltidsundervisning.3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunenssamlede ungdomspolitik.4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov omundervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.Efter kommissionens opfattelse bør hverken den unges alder eller antallet af år, den unge har væretindskrevet i skolen, være afgørende for, om den unge kan få tilbudt skolegang. I stedet bør fokus

rettes mod den enkelte unges behov. Hvis den unge faktisk har behov for yderligere skolegang, børden unge have tilbudt skolegang svarende til behovet til og med 10. klasses niveau.Der bør derfor skabes mulighed for at give unge under 18 år et tilbud om skolegang efter behov optil og med 10. klasses niveau uanset den unges alder eller antallet af år, den unge har væretindskrevet i skolen.For så vidt angårudslusningbestår indsatsen dels af en indsats fra Kriminalforsorgens ellerinstitutionens side, dels af en indsats fra kommunens side.Udslusningsindsatsen fra Kriminalforsorgens/kommunens sideFor så vidt angår udslusningsindsatsen i forhold tilindsatte i Kriminalforsorgens regi,herunder unge indsatte, kan detoplyses, at det er en central opgave for Kriminalforsorgen at arbejde for at få indsatte ud til en kriminalitetsfri tilværelseefter endt afsoning. Kriminalforsorgen skal i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde en planfor afsoningen og tiden efter løsladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2. Den første handleplan skal lavessenest 4 uger fra indsættelsesdatoen. Afsoningsstedet er forpligtet til at lave en handleplan for alle indsatte med dommeover 4 måneder, men visse grupper af indsatte med kortere domme skal dog også have lavet en handleplan, f.eks. alleunge under 25 år. Handleplanen skal, så vidt det er muligt, forholde sig til såvel tiden i fængslet som tiden efterløsladelsen. Den lokale afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed (herefter KiF) i det område, hvortil den indsatte skalløslades, bør inddrages i handleplansarbejdet på så tidligt et tidspunkt som muligt, hvilket i praksis typisk vil sige dettidspunkt, hvor man starter en egentlig planlægning af tiden efter løsladelsen. KiF-afdelingen skal dog senest inddragesi arbejdet 8 uger før forventet prøveløsladelse eller så tidligt som muligt, såfremt denne tidsfrist ikke kan overholdes pågrund af afsoningens længde.For så vidt angår prøveløsladelse er der en række frister, som er fastlagt netop med henblik på at sikre en god ogplanlagt udslusning af den indsatte. Ifølge straffelovens § 38, stk. 1, skal institutionens afgørelse om prøveløsladelseefter udståelse af 2/3 af straffen således træffes 4 uger inden prøveløsladelsesdatoen, medmindre dette ikke kan lade siggøre af helt særlige grunde. Afgørelse om prøveløsladelse skal dog træffes på et sådant tidspunkt, at løsladelse på prøvekan ske straks efter udståelse af 2/3 af straffen. I sager, hvor afgørelse om prøveløsladelse træffes af Direktoratet forKriminalforsorgen, skal institutionens indstilling om prøveløsladelse til direktoratet så vidt muligt afgives 6 uger indenprøveløsladelsesdatoen. Det drejer sig navnlig om sager om prøveløsladelse af indsatte, der udstår fængsel i 8 år ogderover, efter 2/3 af straffen er udstået, samt sager om prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffen.Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer så vidt muligt afgørelse i sagen 4 uger før det ønskede løsladelsestidspunkt.Det skal bemærkes, at omtrent 2/3 af de indsatte, der årligt indsættes til afsoning i de danske fængsler, afsoner straffe på3 måneder eller derunder. En del indsatte indkaldes til afsoning uden forudgående ophold i varetægtsfængsel. Somudgangspunkt påbegynder fængslet forberedelsen af løsladelsen i disse sager allerede ved indsættelsen. Andre indsattetilbringer en større del af tiden inden afsoning som varetægtsfængslet i et arresthus, hvilket vanskeliggør en grundigplanlægning af løsladelsen, fordi de pågældende efter domfældelse i mange tilfælde kun tilbringer kort tid – f.eks. noglefå uger – i fængslet. I sagens natur er det vanskeligt at planlægge et detaljeret løsladelsesforløb, før der er afsagt dom.Kriminalforsorgen lægger vægt på at kunne tilbyde såvel behandling som faglig udvikling med henblik på at sikre engod løsladelsessituation. Det er meget vigtigt at have fokus på begge dele, da behandling og programmer er med til at

sikre, at den indsatte er i stand til at modtage undervisning. Alle fængsler tilbyder såvel behandling for misbrug somadfærdsprogrammer. Den 1. januar 2007 indførtes der behandlingsgaranti i fængslerne, som sikrer den indsatte, der ikkeforventes løsladt inden for 3 måneder, behandling imod misbrug af rusmidler inden for 14 dage, efter at den pågældendehar fremsat ønske herom. Alle fængsler tilbyder endvidere et eller flere programmer som f.eks. Det KognitiveFærdighedsprogram og Anger Management.Der er sket en stor udvikling i forhold til faglig opkvalificering og undervisning af indsatte i Kriminalforsorgensfængsler. I Statsfængslet i Møgelkær er der indgået et samarbejde mellem fængslet og en erhvervsskole i Kolding om etvejlednings- og kompetencesystem (VOKS). Ideen er, at den indsatte umiddelbart efter indsættelsen tilbydesvejledningssamtaler med henblik på at afdække kompetencer, muligheder og ønsker om at starte på enerhvervsuddannelse. Kriminalforsorgen har meget positive erfaringer med dette initiativ. Som følge deraf arbejdes der iøjeblikket på at udbrede VOKS-modellen til andre fængsler.Hvis den indsatte afsoner en fængselsstraf på 5 måneder eller derover, har den pågældende endvidere mulighed for at fåfrigang til arbejdstræning og beskæftigelse i de sidste 3 måneder før forventet løsladelse, såfremt 1/3 af straffen erudstået. Det er også muligt at få frigang i videre omfang, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for det. Der ersåledes mulighed for, at den indsatte får frigang til virksomhedspraktik/arbejdstræning hos en arbejdsgiver med henblikpå, at arbejdsgiveren kan tage stilling til, hvorvidt den indsatte egner sig til at indgå i et lærlingeforhold og få enuddannelsesaftale. Den indsatte har desuden mulighed for at blive udstationeret til en af Kriminalforsorgens pensioner,såfremt frigang til arbejde eller uddannelse af praktiske grunde ikke kan gennemføres fra et fængsel eller arresthus, ellerhvis det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at frigang gennemføres som udstationering.Udstationering skal normalt ske i den sidste del af afsoningen og kan gives i 4 uger. Hvis der er særligeomstændigheder, der taler for det, kan udstationering ske i indtil 3 måneder. Er den indsatte ikke fyldt 21 år vedindsættelsen, kan der desuden gives udstationering i længere tid, når ganske særlige forhold taler derfor. Udstationeringmed henblik på deltagelse i et udslusningsprogram, f.eks. kursus i kognitiv færdighedstræning, kan gives i op til 4måneder før forventet løsladelse. Under særlige omstændigheder kan der gives tilladelse til udslusning i videre omfang.I praksis anvendes udstationering desuden ofte som et selvstændigt led i udslusningen af indsatte, der udstår fængsel i 8år og derover. Udstationering i disse tilfælde gives som regel i de sidste 6 måneder før forventet løsladelse.Udslusning via en af Kriminalforsorgens pensioner er ofte en god mulighed i forbindelse med udslusning fra afsoning.Kriminalforsorgen råder over 8 pensioner med en kapacitet på i alt 180 pladser. Der finder dog mange vellykkedeudslusninger sted fra både de åbne og lukkede fængsler. Det kan i den forbindelse nævnes, at alle fængsler i dereskontrakter har målkrav vedrørende udslusning til beskæftigelse.Siden marts 2006 har Kriminalforsorgen og kommunerne haft pligt til at koordinere handleplaner for alle tilsynsklienterog indsatte, som er omfattet af Kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven, hvisde pågældende samtidig er omfattet af kommunernes pligt til at udarbejde en handleplan efter reglerne i lov om socialservice.Den 1. januar 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen (Beskæftigelsesministeriet) ogIndenrigs- og Socialministeriet et nyt projekt om bedre sagsbehandling – ”Projekt god løsladelse” – med henblik på atstyrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevanteaktører i forbindelse med udslusning af indsatte.

Projektet er en opfølgning på undersøgelsen ”Kriminalforsorgens og de sociale myndigheders samarbejde – omudmøntningen af De Vejledende Retningslinjer for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner og afdelingerog de sociale myndigheder”, der udkom i maj 2003.Projektet er treårigt og består af tre konkrete udviklingsprojekter, der skal afvikles i tre regioner. Hvert enkeltudviklingsprojekt kobles til et fængsel. Herudover deltager KiF, aktører fra arbejdsmarkedsområdet, de socialemyndigheder samt eventuelt andre relevante instanser som f.eks. misbrugscentre. Projektet er afsluttet i juni 2009, og enrapport, der indeholder et katalog af anbefalinger til den gode løsladelse, forventes offentliggjort senere i 2009.På baggrund af anbefalingerne vil Kriminalforsorgen i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet ogArbejdsmarkedsstyrelsen udarbejde en plan for, hvordan disse kan implementeres, samt kortlægge hvilke barrierer derer i det nuværende samarbejde, og hvorledes de kan fjernes.Det kan også nævnes, at Kriminalforsorgen og Odense Kommune i 2006 har indgået en samarbejdsaftale omkring,hvorledes samarbejdet og sagsbehandlingen skal foregå i forbindelse med en gruppe af de mest belastede ungekriminelle. Formålet er at udvikle en ideel samarbejdsmodel mellem de to myndigheder, så man allerede tidligt iafsoningsforløbet får udarbejdet en fælles plan for indholdet af både afsoningstiden og den efterfølgende løsladelse ogintegration i samfundet. Dette formål skal opnås ved, at der−−−skabes en enkel og entydig indgang til henholdsvis Kriminalforsorgen og Odense Kommune,i fællesskab de to organisationer imellem og i samarbejde med den unge, udarbejdes en handleplan for indholdet afafsoningstiden og den efterfølgende løsladelse og integration i samfundet, og at dertilknyttes en række sociale mentorer til en del af målgruppen.

For så vidt angår udslusningsindsatsen i forhold til børn og unge, der eranbragt i institutioner i socialt regi,gælder det,at den unges opholdskommune forud for en hjemgivelse af et barn eller en ung fra et anbringelsessted skal revidere denpågældendes handleplan, jf. § 140 i den sociale servicelov, og angive den videre indsats i forbindelse medhjemgivelsen, herunder tage stilling til fortsat skolegang eller uddannelse og andre relevante forhold.Forventes anbringelsen at vare, indtil den unge fylder 18 år, skal den unges opholdskommune senest 6 måneder forudfor ophør af anbringelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter det fyldte 18. år,jf. § 76 i den sociale servicelov (efterværn). Kommunen skal i samarbejde med den unge revidere den unges handleplanog herunder tage stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevanteforhold. Hvis det er af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforståethermed, skal kommunen tilbyde hjælp efter § 76 i den sociale servicelov om støtte til unge i alderen 18-22 år. I denforbindelse kan kommunen træffe afgørelse om, at et iværksat tilbud om en personlig rådgiver eller en fastkontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, i den sociale servicelov, kan opretholdes eller tildeles igen, efter at den unge erfyldt 18 år. Efter § 76, stk. 3, i den sociale servicelov kan kommunen i forhold til unge, der er eller var anbragt uden for

Desuden bemærkes, at den unges hjemkommune efter § 52 i den sociale servicelov er forpligtet tilat iværksætte sociale støtteforanstaltninger, når det på baggrund af en undersøgelse af den ungesforhold efter lovens § 50 må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behovfor støtte.Kommissionen vurderer, at de gældende regler kan give anledning til store udsving iudslusningsindsatsen, bl.a. fordi det i dag er op til den unges hjemkommune at vurdere, om manmener, at der er behov for en indsats efter løsladelse og i så fald hvilken. Undersøgelser viser, atmønsterbrydere, dvs. børn og unge, som senere formår at bryde med deres sociale baggrund, oftehar mødt en voksen, der har haft afgørende betydning for deres positive udvikling.5Unge, derløslades, vurderes tilsvarende at kunne nyde godt af tilknytningen til en sådan signifikant voksen.Efter kommissionens opfattelse bør alle unge under 18 år derfor have ret til at modtage et tilbud omudslusning i forbindelse med løsladelse. Udslusningstilbuddet har til formål at sikre, at den ungeikke overlades til sig selv og hurtigt finder tilbage i det samme miljø eller den samme situation somfør, og kan f.eks. bestå i tilknytning af en fast kontaktperson eller personlig rådgiver, der har tilopgave at rådgive og vejlede den unge i forhold til arbejde, uddannelse, fritid, bolig mv. Særligt forså vidt angår unge, der afsoner en ungdomssanktion, bemærkes, at de i henhold til de gældenderegler har ret til at have en koordinator tilknyttet under hele afsoningen, og at koordinatorens rolle isanktionens 3. fase, hvor den unge er under ambulant tilsyn, bl.a. er at støtte og hjælpe den ungemed – hvor det er relevant – at finde bolig, skabe sig en struktureret hverdag, finde uddannelse ellerarbejde, administrere sin økonomi, styrke sit netværk og finde fritidstilbud.For så vidt angåropfølgende støttebemærkes, at der som en del af regeringsudspillet ”Ligemuligheder” fra 2007 er blevet etableret et forsøg med ret til opfølgende støtte efter den socialeservicelov til anbragte børn og unge i en række kommuner. Forsøget, der ikke er specifikt rettetmod unge lovovertrædere, er iværksat med henblik på eventuelt at lovgive om ret til opfølgendestøtte, hvis resultaterne er positive. Der forventes en samlet evaluering af forsøget i 2012.

Kommissionen er i særlig grad opmærksom på, at en væsentlig grund til unges tilbagefald tilkriminalitet kan være manglende alternative muligheder i forhold til at opnå social integration efterendt afsoning af ungdomssanktion, ophold i sikret institution eller afsoning i et fængsel. Som anførti afsnit 10.3. i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er det påvist i en lang rækkeundersøgelser, at der er en nær sammenhæng mellem kriminalitet og problemer i skolen samtmangel på erhvervsuddannelse. Efter kommissionens vurdering er det et almindeligt forekommendeproblem, at kriminelle eller kriminalitetstruede unge er i en situation, hvor de på grund afmanglende skolekundskaber og forståelse for almene sociale normer og regler for samspil medandre mennesker ikke umiddelbart vil kunne opnå en uddannelse og et erhvervsarbejde. De erderfor i høj grad henvist til en fremtid uden beskæftigelse, og det er nærliggende at antage, at de vilkunne fanges op af subkulturer, hvor arbejdsløshed, kriminalitet og eventuelt misbrug udgør en reelrisiko. Efter kommissionens opfattelse er det derfor væsentligt at sikre, at disse unge kan få et tilbudom en relevant uddannelse, som er tilpasset deres situation, og mulighed for at fravælgekriminaliteten.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ane Kristine Christensen,Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen,Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne og Eva Smith) skal derfor pege på, at selv om samfundettilbyder en bred vifte af tilbud om ungdomsuddannelser, viser bl.a. evalueringer fraTræningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU),6at socialt belastede unge, herunder isærlig grad de unge, der er væsentligt belastet af kriminalitet, ikke har mulighed for at få udbytte afde eksisterende uddannelsestilbud. Forudsætningen for at få disse unge integreret i en uddannelseer, at den skal være individuel og praktisk tilrettelagt, og samtidig skal dens struktur bygge på entæt og konkret personlig opfølgning i forhold til den enkelte unge med vægt på, at de unge får enforståelse for sammenhængen mellem valg af handlinger og efterfølgende konsekvenser ogreaktioner fra samfundet. Dette kræver, at den enkelte unge både kan opnå støtte til at få sintilværelse normaliseret og få en uddannelse, der er fremadrettet i forhold til videre uddannelse elleret erhvervsarbejde.Det er flertallets opfattelse, at såfremt unge, der er belastet af kriminalitet, skal have en mulighedfor en fremtid uden kriminalitet, er det nødvendigt, at der etableres et fremadrettet, frivilligtuddannelsestilbud til dem, hvor der i beskrevne metoder lægges vægt på en kombination af tekniskfaglig læring gennem en praksisbaseret læringsform, og social læring. Erfaringerne fraTræningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) viser, at såfremt en sådan uddannelse skalhave en kriminalitetsforebyggende effekt, skal den bygge på et højt fagligt niveau med anerkendtekompetencer og sigte mod en social læring, der har til formål at skabe grundlag for processer, som6

kan udvikle den enkelte unges sociale ansvarlighed gennem styrkelse af den unges socialehandlingskompetence.Uddannelsen skal være kortvarig, f.eks. af 8 til 12 måneders varighed, og den skal være såpædagogisk rummelig, at de unge enten kan opnå arbejdstræning eller en kompetencegivendeuddannelse, der efterfølgende enten skal kunne føre til beskæftigelse eller en videreerhvervsuddannelse. Det er desuden flertallets opfattelse, at der i et sådant uddannelsestilbud skalåbnes muligheder for, at de unge, som ikke har et tilstrækkeligt understøttende socialt miljø til atkunne gennemføre en uddannelse, skal have mulighed for at bo i en kostafdeling på skolen underuddannelsesforløbet.En sådan uddannelsesinstitution bør i lighed med andre kompetencegivende uddannelser etableresunder Undervisningsministeriet. Det skal være en selvstændig institution, der primært kan benyttessom et tilbud i forbindelse med udslusning efter afsluttet ungdomssanktion, fra de sikredeinstitutioner eller fra et fængsel. Andre kriminalitetstruede unge i alderen 15-17 år bør, hvor det errelevant med en sådan særlig uddannelsesindsats, også være omfattet af tilbuddet.I forbindelse med etableringen af et sådant uddannelsestilbud i kostskoleform er flertalletopmærksom på, at der kan opstå en negativ ”fortætningseffekt” i forbindelse med, at mange ungemed kriminalitetsproblemer samles på samme skole. Det er derfor kommissionens opfattelse, atdenne negative effekt bør imødegås med effektive pædagogiske tiltag.Det er endvidere flertallets opfattelse, at iværksættelse af uddannelsestilbuddet skal følges op meden forskningsbaseret evaluering.Kommissionen foreslår, at der skabes mulighed for at give unge under 18 år, der er anbragt i socialtregi eller i Kriminalforsorgens institutioner, et tilbud om skolegang efter behov op til og med 10.klasses niveau uanset den unges alder eller antallet af år, den unge har været indskrevet i skolen.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ane Kristine Christensen,Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen,Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne og Eva Smith) foreslår desuden, at der med særlig fokus pågruppen af 15-17-årige, der løslades efter varetægtsfængsling, anbringelse i varetægtssurrogat ellerafsoning af en frihedsstraf, herunder ungdomssanktion, skabes et særligt uddannelsestilbud, hvor deunge kan få enten arbejdstræning på et virksomhedslignende grundlag eller en anerkendtkompetencegivende uddannelse, der efterfølgende kan føre til beskæftigelse eller en videreerhvervsuddannelse.

For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs og HenrikThomassen) votum vedrørende flertallets forslag om et særligt uddannelsestilbud til unge henvisestil disse medlemmers generelle udtalelse i afsit 2.1 ovenfor.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) foreslårendvidere, at unge under 18 år, der løslades efter varetægtsfængsling, anbringelse ivaretægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf, får ret til et tilbud om udslusning fra dereshjemkommune, der som minimum skal bestå i tilknytning af en fast kontaktperson eller personligrådgiver, medmindre den pågældende unge allerede har en sådan tilknyttet, og et tilbud om relevantkompetencegivende uddannelse.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter ikke forslaget om, at der somminimum skal tilbydes en fast kontaktperson eller personlig rådgiver som udslusning, da det børbero på en socialfaglig vurdering, hvad der skal iværksættes af efterværn. Herudover er der endnuikke tilstrækkelig dokumentation for effekten af efterværn.2.2.1.4. Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolenFor så vidt angårbekymrende skolefraværviser resultaterne af en undersøgelse offentliggjort afUndervisningsministeriet i 2008, at ca. 6.300 skoleelever i folkeskolen har mere end 20 dagesulovligt fravær på otte måneder.7Heraf havde mere end 500 skoleelever ulovligt fravær i mere endhalvdelen af undervisningstiden. Kommissionen finder disse tal stærkt bekymrende. Ud over atskade de unges skolekundskaber på kort sigt og begrænse deres uddannelsesmuligheder på længeresigt, øger det omfattende ulovlige fravær også risikoen for ungdomskriminalitet, idet forskning harpåvist en overhyppighed af kriminalitet hos børn og unge med meget skolefravær, uden atskolefravær dog anses for at være en selvstændig risikofaktor i forhold til kriminalitet, jf. afsnit 10.3i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3. Dette skal også ses i sammenhæng med, at dennævnte undersøgelse fra 2008 viser, at der blandt de 500 folkeskoleelever med mest fravær primærter tale om elever på de ældste klassetrin med komplekse sociale og personlige problemer.Somledientidlig,helhedsorienteret,tværsektorielogsammenhængendekriminalitetsforebyggende indsats vurderer kommissionen, at fokus på det bekymrende skolefravær,herunder fravær i form af, at barnet systematisk møder for sent til undervisningen, bør styrkes. Deter afgørende, at de relevante myndigheder arbejder tæt sammen lokalt med henblik på at sætte7

tidligt og målrettet ind over for fraværet og de enkelte unge, som har et bekymrendefraværsmønster. Den ovennævnte undersøgelse fra 2008 konkluderer således også, at der er endirekte sammenhæng mellem kvaliteten af samarbejdet mellem kommunernes skole- ogsocialforvaltninger og omfanget af ulovligt fravær.Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regionerigangsatte i slutningen af 2007 et dokumentationsprojekt på folkeskoleområdet. Projektet er enudløber af aftalen om kommunernes økonomi for 2006, hvor det fremgår, at der skal opstilles klareog dækkende dokumentationsmål for output, effekt og brugertilfredshed på alle centrale kommunaleserviceområder.For så vidt angår fravær, er parterne nået til enighed om, at fravær ikke skal indgå idokumentationsprojektet på folkeskoleområdet, men at fravær skal indgå som en indikator idokumentationsprojektet for udsatte børn og unge. Som en del af denne løsning indgår, at fraværregistreres elektronisk og stilles rådighed for kommuner og stat, hvilket allerede sker i 96 ud af 98kommuner. Skolernes pligt til at registrere dagligt fravær på cpr.nr. i kategorierne lovligt fravær,ulovligt fravær og sygdom videreføres, og der indføres et krav om, at oplysningerne skal væreelektronisk tilgængelige for kommune og stat. Herefter vil det være op til lokal beslutning, hvor ofteog ud fra hvilke kriterier den enkelte kommune vil følge op på skolefravær.Løsningen forudsætter folkeskoleforligskredsens tilslutning til, at fraværsbekendtgørelsenforenkles, således at skolernes nuværende pligt til at indsende fraværslister til kommunen hveranden måned ophæves. Denne tilslutning foreligger efter det oplyste endnu ikke.Kommissionen finder de aftalte initiativer på fraværsområdet relevante og dækkende og ser derforikke noget behov for at foreslå yderligere initiativer på dette område.Derudover har kommissionen drøftet, om der bør indføres krav om obligatorisk underretning af desociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en elev i den undervisningspligtige aldersmides ud(udskrives) af en skole eller overflyttes til et andet undervisningstilbud.De enkelte lærere er efter den skærpede underretningspligt i dag forpligtede til at underrette desociale myndigheder om forhold, som giver anledning til at formode, at et konkret barn har behovfor særlig støtte, jf. § 153 i den sociale servicelov. Underretningspligten gælder alle personer, derudøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, som får kendskab til forhold, der giver formodningom, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Der er tale om en personlig pligt, som træderi kraft, når det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene ogbarnet eller den unge. De sociale myndigheder er forpligtet til at kvittere for underretningen indenfor seks dage. Der er alene tale om en kvittering for modtagelsen af underretningen og ikke en

tilbagemelding i forhold til kommunens vurdering af underretningen. Den eksisterende lovgivningpå undervisningsområdet giver skolen mulighed for at tage en række foranstaltninger i anvendelse,hvis en elev trods påtaler og advarsler ikke efterlever skolens ordensregler, herunder eftersidning,udelukkelse fra undervisningen i op til én uge, overflytning til en klasse på et tilsvarende klassetrinpå en anden skole i kommunen eller udskrivning af elever på 10. klassetrin. Hvis der er grund til atantage, at barnets uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skalder dog i stedet rettes henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og/eller til desociale myndigheder med henblik på specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, førder træffes afgørelse om en sådan foranstaltning.Kun elever i 10. klasse kan udskrives af folkeskolen. Elever på de øvrige klassetrin kan overflyttestil en anden skole.Udskrivning af skolen eller overflytning til et andet undervisningstilbud er en kraftig reaktion, derofte vil være begrundet i en stærkt afvigende adfærd fra den pågældende elevs side. Uanset omårsagen til udskrivningen eller overflytningen skal findes i et generelt mønster med uacceptabeladfærd eller i én enkeltstående hændelse af betydelig alvor, må en udskrivning eller overflytningefter kommissionens opfattelse betragtes som en klar indikator for, at den unge kan have behov forstøtte i en eller anden form. I den forbindelse vil en ordning med obligatorisk underretning af desociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes tilet andet undervisningstilbud, sikre, at de sociale myndigheder får mulighed for hurtigt derefter atvurdere, om der er behov for at iværksætte en undersøgelse og eventuelt efterfølgende socialeforanstaltninger efter den sociale servicelov i forhold til den pågældende.Underretningspligten i forbindelse med udskrivning ændrer ikke ved de kommunaleskolemyndigheders ansvar for at sikre, at den unge ikke står uden skoletilbud, jf. beskrivelsenovenfor. Der skal derfor hurtigst muligt findes et nyt tilbud.Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning med pligt for skolerne til at underrette de socialemyndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen eller overflyttes til en andenskole pga. voldsomt afvigende og helt uacceptabel adfærd.2.2.1.5. Undersøgelse samt evt. øget og ensartet brug af bekymringssamtaler og -breveSåvel politiet som de sociale myndigheder gør flere steder i landet brug af såkaldtebekymringssamtaler i form af strukturerede samtaler med børn, herunder børn under den kriminellelavalder, og unge, der frygtes at være på vej ud i kriminalitet, evt. med inddragelse af deres familier.Nogle steder gør man tillige brug af bekymringsbreve til forældrene. Bekymringssamtaler og -breve

anses generelt for effektive midler i den kriminalitetsforebyggende indsats af de myndigheder, deranvender dem.Inddragelse af forældre i indsatsen i forhold til unge, der udviser en bekymrende adfærdMed henblik på at inddrage forældre i indsatsen i forhold til unge, der udviser en bekymrende adfærd anvenderpolitikredsene i forskelligt omfang bekymringsbreve og/eller bekymringssamtaler/hjemmebesøg. Som eksempel kannævnes ordningerne hos Københavns Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi.Københavns Politihar gennem mange år haft en fast procedure vedrørende hjemmebesøg. Børn og unge under 18 år,der sigtes eller mistænkes for overtrædelser af straffeloven, ordensbekendtgørelsen, våbenloven eller lov omeuforiserende stoffer, modtager som altovervejende hovedregel et hjemmebesøg af politiet. Besøget har til formål at fåskabt en dialog med den unges familie med henblik på at aktivere familien i et samarbejde om at holde den unge ude afkriminalitet, f.eks. ved uddannelse, deltagelse i fritidsaktiviteter og eventuelt fritidsjob. Københavns Politi gennemgårdagligt døgnrapporter med henblik på at finde forhold eller hændelser, der har involveret unge under 18 år, og som kangive anledning til et hjemmebesøg. I Københavns Politi blev der i 2008 foretaget ca. 1.200 hjemmebesøg.I sager, hvor en ung under 18 år har udvist bekymrende adfærd, men hvor et hjemmebesøg ikke umiddelbart skønnesnødvendigt, fremsendes et bekymringsbrev til forældrene med henblik på at underrette dem om deres barns bekymrendeadfærd.ISyd- og Sønderjyllands Politiafholdes der bekymringssamtaler med unge samt deres forældre i såkaldtebekymringssager, hvor en ung første gang tages i at begå kriminalitet eller er truffet i en bekymrende sammenhæng.Politiet indkalder således til en struktureret samtale med den unge og dennes forældre – enten på politistationen eller iden unges hjem og eventuelt med deltagelse af en kommunal SSP-medarbejder eller sagsbehandler. Målet er ifællesskab at drøfte, hvad der kan ligge bag den unges bekymrende adfærd, og hvad der kan og bør gøres for at mindskerisikoen for gentagelse. Målet med samtalen er ligeledes at få et indblik i omfanget af den unges og familiensproblemer.EksempelPolitiet får torsdag omkring midnat anmeldelse om, at en gruppe unge udviser støjende adfærd i byens parkanlæg.Politiet træffer i parken en gruppe unge i alderen 15 til 20 år. Stedet bærer præg af drikkelag, og det er tydeligt, at derogså er blevet røget hash.Ved en visitation af Bent på 20 år bliver der fundet adskillige små pakker med hash egnet til videresalg, og Jakob på 17år bliver fundet i besiddelse af en ulovlig kniv. På stedet bliver endvidere truffet Anna på 15 år, der blev skønnetpåvirket i middelsvær grad, samt Martin på 16 år, der ikke umiddelbart fremstod påvirket og ikke havde begåetkriminalitet.Politiforretningens resultat blev følgende:••Bent, der i øvrigt var velkendt af politiet bl.a. som Hells Angels-supporter, blev sigtet for overtrædelse af lov omeuforiserende stoffer.Jakob blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Desuden modtog han og hans familie et hjemmebesøg(bekymringssamtale)

Én af de positive effekter ved bekymringssamtaler og –breve kan efter kommissionens opfattelsevære at gøre forældrene opmærksomme på, at barnet eller den unge er ved at udvikle en afvigendeadfærd og betone forældrenes ansvar i den henseende.Kommissionen har på den baggrund drøftet, om der er grundlag for at udbrede og ensarte brugen afbekymringssamtaler og –breve. Kommissionen vurderer imidlertid, at den indsamlede viden ombrugen og effekten af bekymringssamtaler og –breve endnu er for lille til at kunne danne grundlagfor en anbefaling om udbredelse af disse ordninger. Hertil kommer, at det som nævnt ovenfor erforskelligt, hvilke myndigheder, der i forskellige områder af landet er involveret i brugen afbekymringssamtaler og –breve.Som det fremgår af afsnit 13.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, anvendesbekymringssamtaler også som led i den politimæssige kriminalitetsforebyggelse i Norge, og enevaluering af de norske erfaringer med ordningen er efter det oplyste på vej.Kommission mener, at der bør gennemføres en kortlægning af brugen af bekymringssamtaler og -breve i Danmark, ligesom effekten af disse bør vurderes. Resultatet af denne kortlægning vil –sammen med resultatet af den norske evaluering – kunne indgå i overvejelserne om, hvorvidtbrugen af bekymringssamtaler og -breve skal udbredes og evt. ensartes.Kommissionen foreslår på den baggrund, at brugen og effekten af bekymringssamtaler og -brevekortlægges med henblik på at overveje, om brugen af bekymringssamtaler og -breve bør udbredesog evt. ensartes.2.2.1.6. Øget og systematiseret brug af forebyggende familierådslagning og netværksmøderSom led i en helhedsorienteret kriminalitetsforebyggende indsats har kommissionen fundet detnaturligt at overveje initiativer, der tager udgangspunkt i inddragelse af hele familien til kriminelleeller kriminalitetstruede børn og unge. For det første fordi forældrene og familien som helhedspiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deres barns udvikling, og for det andet fordien indsats, der alene beskæftiger sig med den unges udfordringer, risikerer at være utilstrækkelig,da den unges situation i mange tilfælde skal ses i sammenhæng med situationen i hjemmet. Hvis derikke sættes ind over for hele familien og skabes reel vilje og mulighed for forandring i den unges

bagland og hjemmemiljø, risikerer den unge hurtigt at komme ind i et afvigende eller krimineltmønster.Som det fremgår af afsnit 13.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er det netop blandtde familieorienterede programmer og tiltag, man hyppigst finder en klart positivkriminalitetsforebyggende effekt.På den baggrund har kommissionen drøftet forskellige modeller for mere målrettet inddragelse affamilien og den unges netværk i den forebyggende indsats, herunder gennem en øget anvendelse affamilierådslagning og netværksmøder.Tilfamilierådslagningenmødes familien sammen med slægt, venner eller andre, som familientillægger betydning, for at diskutere og lægge en plan for, hvordan barnet eller den unge kan få detbedre. Metoden sætter fokus på familiens egne ressourcer og anerkender, at familien ofte kankomme med relevante og realistiske forslag til, hvad der er bedst for barnets eller den ungesfremtid. Det er således familien som helhed, der lægger en plan for, hvordan barnets eller den ungessituation forbedres, hvordan den pågældende kan støttes i arbejdet med sine udfordringer, oghvordan familien bedst muligt kan bidrage til at støtte og drage omsorg for den pågældendes behov.Det betyder naturligvis ikke, at familien altid selv kan og skal løse problemerne. Erfaringerne fraarbejdet med udsatte familier indikerer, at de i mange tilfælde vil have behov for støtte i større ellermindre omfang for at kunne løse problemerne. Det afgørende er imidlertid, at familien – i detomfang, den har ressourcer til det – ansvarliggøres og gives ejerskab i forhold til den videre proces.Der er efter det for kommissionen oplyste gode resultater med forebyggende familierådslagning,bl.a. i forbindelse med bekymrende skolefravær.Netværksmøderkan ligeledes være en virkningsfuld måde at sætte helhedsorienteret ind over for enkriminel eller kriminalitetstruet ung person. Netværksmøder samler de relevante myndigheder oginddrager samtidig familien og den unges netværk i en målrettet indsats. Når der skal iværksættesen indsats over for en kriminel eller kriminalitetstruet ung person, er flere myndigheder ofteinvolveret. Samtidig vil mange i den unges familie og netværk også være påvirket af den ungesadfærd. Det kan være, at eventuelle mindre søskende reagerer i deres dagligdag ved pludselig atblive uopmærksomme i skolen, blive aggressive eller trække sig ind i sig selv. Samtidig skalforældrene forholde sig til, at deres barn gennemgår processer, de måske ikke selv forstår.Netværksmødet samler alle relevante parter med jævne mellemrum, og der bliver i dette forumsamlet op på familiens udfordringer og udarbejdet en handlingsplan for, hvad de enkelte aktørerskal gøre inden næste møde. På den måde sikres der overskuelighed og opfølgning, ikke kun iforhold til den unge, men også forældrene, eventuelle søskende mv. Netværksmøder er derforvelegnede til at imødegå såkaldte ”lillebror-problematikker”, idet der sikres opmærksomhed

Det bemærkes, at der allerede er fokus på inddragelse af familien og netværket i den eksisterendeindsats over for udsatte børn og unge. Systematisk inddragelse af familie og netværk er således encentral del af anbringelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2006. Efter § 46, stk. 4, i densociale servicelov er kommunen generelt forpligtet til så vidt muligt at løse barnets eller den ungesvanskeligheder i samarbejde med familien, ligesom lovens § 47 forpligter kommunen til atoverveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Medanbringelsesreformen er kommunen også blevet pålagt en pligt til at sikre, at forældre får relevanteinformationer om barnets eller den unges hverdag i de tilfælde, hvor barnet eller den unge eranbragt uden for hjemmet, jf. § 71, stk. 1, i den sociale servicelov. Formålet med bestemmelsen erblandt andet at fremme et godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Forældrene skalsåledes have mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den unges dagligdag, bl.a. livet idaginstitution, skole eller på uddannelsessted, forholdet til venner, deltagelse i aktiviteter oglignende. Anbringelsesreformen indebærer ligeledes en pligt til at tilbyde forældre til anbragte børn

en støtteperson under anbringelsen, jf. § 54 i den sociale servicelov. Kommunens tilbud gælder,uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke. Støttepersonen kan hjælpeforældrene med en afklaring i forhold til anbringelsen og bidrage til, at forældrene underanbringelsen forbedrer forældreskabet, herunder fastholder kontakten til barnet eller den unge.Endelig har anbringelsesreformen medført en mulighed for at anbringe barnet eller den unge hospersoner i familiens netværk. Mere præcist skal det i forbindelse med anbringelse af et barn eller enung i plejefamilie altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale. I densammenhæng skal der sættes fokus på forskellige former for sociale relationer og netværk, ikke kunfamilie og slægt.Servicestyrelsen har i perioden 2006-07 gennemført et udviklingsprojekt vedrørendeimplementering af familierådslagning. Projektet blev igangsat på baggrund af erfaringer om, atfamilierådslagning i en del kommuner ikke – eller kun i begrænset omfang – implementeres,selvom der har været taget initiativer såsom uddannelse af samordnere og initiativtagere. Denbegrænsede anvendelse af familierådslagning står i kontrast til eksisterende viden om, at det er enmetode, som med fordel synes at kunne benyttes i en række børne- og ungesager, og som ikkemindst er relevant i forbindelse med kravet i lov om social service om systematisk inddragelse affamilie og netværk. Projektet har haft til formål at afdække, hvad der henholdsvis fremmer oghæmmer brugen af familierådslagning i børne- og ungesager i de kommunale forvaltninger, og påbaggrund heraf udvikle og afprøve en implementeringsmodel, der kan anvendes af alle kommunalemyndigheder. Implementeringsprojektet er lavet i samarbejde med 7 kommuner, hvoraf de 5ønskede at implementere familierådslagning i deres forvaltninger, mens de 2 kunne bidrage mederfaringer fra mange års brug af familierådslagning som en central del af samarbejdet medfamilierne. Modellerne og værktøjerne formidles til landets øvrige kommuner, bl.a. gennem enrapport fra 2008.Under henvisning til de generelt gode resultater med familieorienterede programmer og tiltag finderkommissionen dog, at der er grund til at styrke denne indsats yderligere. Det bør således efterkommissionens opfattelse i alle tilfælde, hvor det er relevant, indgå i de sociale myndighedersovervejelser, om det konkret vil kunne være gavnligt at anvende familierådgivning ognetværksmøder. Kommissionen skal dog i den forbindelse understrege, at en positiv effekt af disseformer for tiltag altid forudsætter, at familien er positivt indstillet i forhold til at indgå i disse,ligesom anvendelsen af redskaberne også forudsætter, at de fornødne ressourcer er til stede ifamilien.Kommissionen foreslår derfor, at brugen af familierådslagning og netværksmøder i forhold tilkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge øges og systematiseres med behørig respekt for denenkelte families ønsker, behov og ressourcer.

2.2.1.7. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved kriminalitet begået af ungeSom led i en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats er det efterkommissionens opfattelse naturligt at se på, om de sociale myndigheder i fornødent omfangunderrettes af politiet, når børn eller unge begår kriminalitet.Formålet med en sådan underretning er at sikre, at de sociale myndigheder så tidligt som muligt fårkendskab til, at den pågældende har et problem, der skal konfronteres.For så vidt angår børn under 15 år er politiet efter de gældende regler forpligtet til at underrette desociale myndigheder snarest muligt, når et mistænkt barn tilbageholdes, jf. retsplejelovens § 821 d,stk. 1. Underretning kan dog undlades, hvis tilbageholdelsen har været af ganske kort varighed. Detgælder f.eks. tilfælde, hvor den pågældende løslades umiddelbart efter tilbageholdelsen, fordi detkonstateres, at tilbageholdelsen er ubegrundet.De sociale myndigheder skal endvidere underrettes, hvis et barn under 15 år skal afhøres, ogmistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lovgivning kanmedføre fængselsstraf. En repræsentant for de sociale myndigheder skal i disse tilfælde så vidtmuligt have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet, jf. retsplejelovens § 821 d,stk. 2.I andre tilfælde – dvs. når barnet hverken tilbageholdes eller afhøres – skal de sociale myndighederunderrettes, såfremt barnet har begået kriminalitet, der ikke er bagatelagtig, og hvor der kan værebehov for støtte fra de sociale myndigheder.For så vidt angår unge i alderen 15-17 år skal politiet underrette de sociale myndigheder, når denunge skal afhøres som sigtet, og sigtelsen angår overtrædelsen af straffeloven eller forhold, der efteranden lovgivning kan give frihedsstraf, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 786 af 21. september1992 om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år. Enrepræsentant for de sociale myndigheder skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringer,der foretages af politiet eller i retten. Underretning kan dog undlades om afhøringer, der foretages idirekte forbindelse med, at sigtede af politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning tiludøvelse af et strafbart forhold, for hvilket der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.I alle tilfælde har politiet ligesom andre offentlige myndigheder en generel pligt til at underrette desociale myndigheder, hvis politiets oplysninger giver grund til at antage, at barn eller en ung personunder 18 år har behov for særlig støtte, herunder hvis den pågældende har vanskeligheder i forholdtil de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold,eller der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 1 og § 2 i

bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lovom social service. Underretning skal i givet fald gives, så snart det viser sig, at den pågældende harbehov for hjælpeforanstaltninger, og ikke først, når en eventuel sag mod den pågældende afsluttes.Hvis underretning ikke er sket tidligere, skal underretning senest ske, når efterforskningen erafsluttet.Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndigheder komme med forslag tilinitiativer i forhold til barnet/den unge, f.eks. at der aflægges besøg i barnets/den unges hjem medhenblik på at drøfte den pågældendes situation og den fremtidige indsats over for den pågældende.Efter kommissionens opfattelse er tidlig underretning af de sociale myndigheder en afgørendeforudsætning for, at myndighederne kan gribe tidligt ind med en forebyggende indsats i forhold tilbarnet eller den unge og eventuelt den pågældendes familie og derved forhåbentlig forhindre, atbarnet eller den unge kommer ind i en kriminel løbebane. Kommissionen har derfor overvejet atgøre det obligatorisk for politiet at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor børn ellerunge under 18 år mistænkes for at have begået en kriminel handling. Det kan imidlertid indvendes,at man med en undtagelsesfri underretningspligt vil lægge beslag på en del ressourcer hos bådepolitiet og de sociale myndigheder til at vurdere bagatelsager, der ikke er tegn på nogen genereltafvigende eller kriminel adfærd hos den pågældende.Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, vil politiet i praksis være forpligtet til at underrette desociale myndigheder i stort set alle tilfælde, hvor det kan være relevant. For så vidt angår unge ialderen 15-17 år, kan underretning dog som nævnt ovenfor i medfør af de gældende regler undladesom afhøringer, der foretages i direkte forbindelse med, at sigtede af politiet træffes under eller iumiddelbar tilknytning til udøvelse af et strafbart forhold, for hvilket der ikke bliver spørgsmål omhøjere straf end bøde. Efter kommissionens vurdering vil denne undtagelse for eksempel kunnefinde anvendelse på tilfælde, hvor unge pågribes med en mindre mængde euforiserende stoffer ellerdopingmidler til eget forbrug. Efter kommissionens opfattelse vil denne type kriminalitet kunnevære tegn på et behov for en social indsats over for den pågældende unge, og der bør derfor også idisse sager være pligt til at underrette de sociale myndigheder. Adgangen for de socialemyndigheder til at være til stede under politiets afhøring bør dog kunne fraviges i forbindelse medafhøringer, der foretages i direkte forbindelse med, at sigtede af politiet træffes under eller iumiddelbar tilknytning til udøvelse af et strafbart forhold omfattet af lov om euforiserende stoffereller lov om forbud mod visse dopingmidler, for hvilket der ikke bliver spørgsmål om højere strafend bøde.

−at politiets underretning til de sociale myndigheder om strafbare forhold bør ske skriftligt,bortset fra helt akutte tilfælde.2.2.1.8. Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmetSom anført i afsnit 10.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er forholdene i hjemmet enaf de stærkeste prædikatorer for børns og unges kriminalitet. Vold i hjemmet må i den forbindelseanses for at være en stærk indikator for, at barnet eller den unge – pga. det ringe opvækstmiljø ihjemmet – er i fare for at komme ind i en uheldig udvikling, der i sidste ende kan føre til, at denpågældende begår kriminalitet. Kommissionen finder det derfor naturligt at overveje spørgsmåletom obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmet som led i en tidlig,helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats.Kommissionen ønsker at understrege vigtigheden af, at de sociale myndigheder hurtigst muligt fårkendskab til børn eller unge, der udsættes for traumatiske oplevelser som f.eks. vold og overgrebbegået mod dem selv eller andre i hjemmet med henblik på, at myndighederne kan iværksætte denfornødne indsats over for disse familier. Målet er i videst muligt omfang at forebygge, at deubehagelige oplevelser i hjemmet kommer til at påvirke børn og unges opvækst negativt og dervedmåske bliver medvirkende årsag til, at de pågældende kommer ind i en kriminel løbebane.Som anført i afsnit 10.2.2. i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er det i en danskregisterbaseret undersøgelse blevet påvist, at der, hvis der forekommer vold blandt forældrene, ellerhvis barnet eller den unge selv udsættes for vold eller omsorgssvigt, er en forhøjet risiko for, atbarnet eller den unge senere selv begår vold.Én af de muligheder, der kan peges på med henblik på at søge at sikre en tidlig underretning af desociale myndigheder, er at gøre indberetning til de sociale myndigheder obligatorisk, hvis deranmeldes vold eller andre lignende overgreb i et hjem, hvor der befinder sig børn eller unge. Som

eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor politiet bliver kaldt ud til husspektakler og ved ankomstenkan konstatere, at moderen til et hjemmeboende barn har været udsat for vold begået af faderen.For offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, ansatte ved frie grundskoler og friekostskoler, personer, der er beskæftiget ved dag-, fritids- og klubtilbud mv., samt personer, der erbeskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre tilbud, derfor det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer,gælder der en generel pligt til at underrette de sociale myndigheder, når de i deres virke bliverbekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barneteller den unge har behov for særlig støtte, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, foreligger underretningspligten bl.a., når barnet eller den ungehar vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt leverunder utilfredsstillende forhold.Kommissionen har grund til at tro, at de ovennævnte gældende betingelser for underretningspligteni forhold til de sociale myndigheder ofte vil være opfyldt, når et barn eller en ung befinder sig i ethjem, hvor personer udsættes for vold eller lignende overgreb.Under hensyn til vigtigheden af at beskytte børn og unge mod at vokse op i et hjem, der er præget afvold og overgreb, finder kommissionen dog, at der er grund til at gøre indberetning til de socialemyndigheder obligatorisk i alle tilfælde, hvor vold eller tilsvarende overgreb i hjemmet anmeldes,med henblik på at sikre, at de sociale myndigheder så tidligt som muligt får mulighed for at reagereog iværksætte en eventuel relevant indsats over for barnet eller den unge eller dennes familie. Denobligatoriske underretningsforpligtelse vil efter kommissionens vurdering være mest relevant forpolitiet, f.eks. i tilfælde, hvor politiet tilkaldes til husspektakler. Det kan dog ikke udelukkes, atogså andre persongrupper, f.eks. læger eller andre, der er i kontakt med familien, vil kunne fåoplysninger om vold i hjemmet, og kommissionen er derfor af den opfattelse, at forpligtelsen til atunderrette de sociale myndigheder bør påhvile den persongruppe, der allerede er omfattet afbekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lovom social service.Særligt i forhold til underretninger fra politiet til de sociale myndigheder skal kommissionen medhenblik på at skabe den fornødne sikkerhed for, at alle relevante oplysninger er tilgået de socialemyndigheder ved underretningen, anbefale, at underretningen sker skriftligt bortset fra helt akuttetilfælde.

Kommissionen foreslår derfor,−at der – som supplement til den gældende underretningspligt – indføres en generel forpligtelsefor den persongruppe, der er omfattet af underretningspligten i medfør af bekendtgørelse nr.1366 af 30. juni 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service tilat underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor de bliver bekendt med, at derforekommer vold i et hjem, hvor et barn eller en ung bor eller opholder sig, uanset om voldenudøves mod barnet eller den unge eller mod andre i hjemmet, og−at politiets underretning til de sociale myndigheder bør ske skriftligt bortset fra helt akuttetilfælde.2.2.1.9. Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle banderSom nævnt i forordet til denne betænkning er det kommissionens grundlæggende opfattelse, atbandekriminalitet og ungdomskriminalitet er to forskellige problemstillinger, der derfor børhåndteres forskelligt De sværest belastede og stærkest styrende bandemedlemmer befinder sig ivoksenalderen, og indsatsen mod dem må nødvendigvis betjene sig af andre og skrapperevirkemidler end indsatsen i forhold til børn og unge, der endnu ikke har bevæget sig (så langt) ind ien kriminel løbebane. For så vidt angår rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander er derdog et væsentligt problem, der berører begge disse kriminalitetsfænomener.Efter kommissionens opfattelse er et væsentligt led i den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielleog sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet, at man søger at begrænse rekrutteringen afbørn og unge til kriminelle bander. Dels er der en overhængende risiko for, at børn og unge presseseller udnyttes til at udføre kriminelle handlinger inden for rammerne af banderne, dels kanbanderelationen være med til at fastholde børn og unge i en kriminel løbebane, herunder pga. destærke sociale normer, der typisk præger det indbyrdes forhold mellem bandemedlemmerne.Gadedrengeundersøgelser og bandeprojektCenter for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har udarbejdetto rapporter vedrørendegadedrenge af anden etnisk herkomst end danskog herunder disses møde med politi og borgere. I 2003 udgav centeretrapporten "Konflikt på gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og politi mødes" og i 2007 rapporten "Gadedrenge –yngre etniske drenge i gadebilledet og deres møder med politi og borgere". I sidstnævnte rapport bredes perspektivet ud,idet man afdækker baggrunden for møderne og hvorledes disse opfattes af drengene og politiet. Rapporten er udarbejdetmed henblik på at komme politiet og andre, der i deres hverdag arbejder med disse børn og unge, til gavn og indeholderen række anbefalinger, som med fordel vil kunne anvendes i dette arbejde. Anbefalingerne retter sig ikke specifikt modrekruttering af børn og unge til kriminelle bander.Rapporten fra 2007 har foreløbig dannet grundlag for en konference afholdt af Center for Ungdomsforskning ogRigspolitiet, hvor rapporten og dens anbefalinger blev præsenteret og drøftet.

Efter kommissionens opfattelse er der imidlertid behov for yderligere afdækning af de strukturer,der giver grobund for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander for at give et bedre grundlagfor at gribe ind over for disse strukturer og dermed rekrutteringen. Der bør i den forbindelsefokuseres på en bredere afdækning af de miljøer, hvorfra rekrutteringen sker.Kommissionen foreslår på den baggrund, at der iværksættes et forskningsprojekt vedrørendegrundlaget for rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander.2.2.1.10. Forsøg med styrkelse af social kapitalKommissionen finder, at det som led i udmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektorielog sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet også er vigtigt at inddrage initiativer, derhar til formål at virke bl.a. kriminalitetsforebyggende gennem en bredere indsats. Som eksempel pådette kan nævnes initiativer, der har til formål at styrke den såkaldte sociale kapital. Social kapitaltager udgangspunkt i de tre elementer netværk, tillid og normer og kan kort beskrives som den”lim”, der binder samfundet sammen – samfundets sammenhængskraft. Høj social kapital erensbetydende med en høj grad af indbyrdes tillid og en høj grad af indbyrdes støtte.Igennem stort set hele børne- og ungdomsperioden tilbringer de fleste børn og unge en betydelig tidi et organiseret børne- og ungdomsliv, hvor de er sammen med jævnaldrende eller næstenjævnaldrende. Det vides, at de påvirkninger, de får i disse sammenhænge, er af meget storbetydning for deres liv og handlinger.Den generelle hypotese er, at øget social kapital i det organiserede ungdomslivs mange forskelligesammenhænge vil mindske børns og unges risikoadfærd, herunder kriminalitet. Det er i denforbindelse vigtigt at understrege, at social kapital ikke kun bør betragtes som et muligt middel (tilforebyggelse), men primært som et mål i sig selv. Det har under alle omstændigheder interesse at

forsøge at øge den sociale kapital i de unges livsverden, fordi man ved, at det er forbundet medstørre tilfredshed og større oplevelse af lykke.8Med hensyn til muligheden for at arbejde med social kapital som en potentielkriminalitetsforebyggende foranstaltning befinder man sig endnu i den spæde begyndelse. Der erendnu for lidt viden om den eventuelle kriminalpræventive effekt af øget social kapital, og om,hvilke konkrete og praktiske tiltag man kan benytte med henblik på at øge den sociale kapital.Som eksempler på kendte metoder, der anvendes for at øge den sociale kapital i forskelligesammenhænge kan nævnes:•••”Teambuilding”, der især kendes fra erhvervslivet, når man skal have teams eller grupper til atfungere bedre gennem øget indbyrdes tillid blandt medarbejderne.Konfliktråd og mægling, der bygger på et ”positivt” konfliktsyn, som i bedste fald kan resulterei, at konflikter øger den sociale kapital og ikke virker ekskluderende.Social pejling som f.eks. Ringstedforsøget, der især, men ikke udelukkende, er anvendt itilknytning til misbrug, og som kan mindske misforståelser i de forestillinger, unge har omhinanden, jf. afsnit 13.10 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3.Netværksarbejde, der tager udgangspunkt i en måling af, hvem der omgås hvem og de enkeltepersoners styrke og svagheder, hvorefter man systematisk prøver at sikre, at alle kommer med inetværket, og at hver enkelt kommer til dels at hjælpe nogen af de andre på specifikke punkter,dels at modtage hjælp fra nogen af de andre.

kriminel løbebane, f.eks. fordi de er nødt til at skaffe penge til det fortsatte misbrug, eller fordi debegår kriminalitet, mens de er under indflydelse af rusmidler. Flere undersøgelser peger på en tætsammenhæng mellem misbrug og sociale problemer.9Efter kommissionens opfattelse er det derfor et vigtigt element i en tidlig, helhedsorienteret,tværsektoriel og sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet at sikre, at børn og unge, derkommer ud i et misbrug af rusmidler som f.eks. alkohol eller narkotika, hurtigt kan få tilbudtrelevant afvænningsbehandling.I den forbindelse er det væsentligt at sikre, for det første at behandlingen er relevant og indrettetefter principper, der har en dokumenterbar positiv effekt, og for det andet at der findes tilstrækkeligbehandlingskapacitet til at sikre, at børn og unge, der ønsker at komme i behandling for misbrug,har mulighed for dette inden for en forholdsvis kort tidshorisont.Efter bekendtgørelse nr. 1651 af 13. december 2006 om garanti for social behandling forstofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde, der er udstedt i medfør af § 101, stk. 3, i densociale servicelov, er kommunerne forpligtede til at sørge for behandlingstilbud til ungestofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Tilbuddet skal i disse tilfælde iværksættes senest 14dage efter henvendelsen til kommunen. Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget haralvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at de ikke kan fungere i forhold tilfamilie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er således tale om unge med sociale, fysiske og/ellerpsykiske skader forårsaget af stofmisbruget.Kommunerne er ligeledes forpligtede til at udarbejde handleplaner for den behandling, der skaliværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug, og for den nødvendigestøtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og familien.For så vidt angår kapaciteten af pladser til behandling af unge stofmisbrugere bemærkes, at antalletaf pladser ikke indgår i de årlige rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne, men at dergenerelt finder en koordinering og dialog sted mellem kommunerne om behovet for specialiseredepladser, herunder pladser til unge misbrugere. Et af hovedformålene med anbringelsesreformen harværet at forsøge at styrke netværkstænkningen ved generelt at have fokus på at etablere tilbud tilbørn og unge med særlige behov i det lokale miljø. Det fremgår således af § 46, stk. 2, i den socialeservicelov, at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barneteller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Da der på nuværendetidspunkt ikke findes en landsdækkende prognose for behovet af pladser, typer af pladser,Se f.eks. Zeeberg, Henriette (2001):Undersøgelse af under 18-årige stofmisbrugeres situation,Formidlingscentret forSocialt Arbejde, og Ehrenreich & Hansen (2006):Undersøgelse af unge under 18 år med misbrugsproblemer,Videns-og Formidlingscenter for Socialt Udsatte.9

behandlingsmetoder, resultater og effekter, er det vanskeligt at fastslå, om det eksisterende udbud afpladser til unge misbrugere er tilstrækkeligt.For så vidt angår alkoholmisbrug, er kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens § 141 forpligtet tilat tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling til alle alkoholmisbrugere, herunder børn og unge indenfor 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme ibehandling.Det bemærkes, at det ikke inden for den nuværende lovgivnings rammer er muligt at gennemføretvangsmæssig afvænningsbehandling for misbrug af rusmidler.Tvangsmæssig afvænningsbehandling i Sverige10I Sverige har man en årelang tradition for tvang i behandlingen af forskellige målgrupper med dysfunktioner. Detgælder f.eks. personer med psykiske problemer, familiemæssige problemer, misbrug, kriminalitet og inden forpsykiatrien.I relation til misbrugere er der i hele Sverige 13 såkaldte ”LVM-hem” (Lagen om Vård af Misbrukare i vissa fall), somadministreres af Statens Institutionsstyrelse (SiS). Man kan tvangsanbringes på disse hjem ved, at læger, socialrådgivereeller pårørende henvender sig til den stedlige socialforvaltning, som herefter påbegynder en LVM-udredning. Hvisdenne udredning konkluderer, at der er behov for en tvangsanbringelse, forelægges sagen for en forvaltningsdomstol(länsrätten). Det er länsrätten, som har kompetencen til at træffe beslutning om tvangsbehandling, og i så godt somsamtlige tilfælde efterkommer länsrätten en sådan begæring.Opholdet på et LVM-hem må ikke overstige 6 måneder. Institutionerne er indrettet til forskellige målgrupper. Derfindes LVM-hem for eksempelvis misbrugere med psykiatriske diagnoser, voldelige misbrugere, gravide misbrugereeller misbrugere med et særligt behandlingsbehov.I de senere år har tvangsbehandlingen gennemgået store strukturelle forandringer. Antallet af pladser er faldet markantsom en direkte følge af en ændring i kommunernes opfattelse af god behandling og et deraf følgende stort fald i antalletaf disse anbringelser. Der er således en mere udbredt opfattelse i kommunernes socialforvaltninger af, at en lang periodemed misbrug sjældent kan bringes til ophør alene gennem et ophold under tvang på et LVM-hem i SiS-regi.Særligt for så vidt angår tvangsbehandling af unge (op til 20 år) sorterer dette også under SiS. Der er i alt 31 såkaldteungdomshjem i SiS-regi. Proceduren for anbringelserne er de samme som nævnt ovenfor.Den svenske regering iværksatte i 2006 det treårige projekt MVG (Motverka våld og gang), som netop er afsluttet, ogsom havde til formål at skabe en større sammenhæng mellem de forskellige behandlingsindsatser underinstitutionsophold i SiS-regi og i tiden efter. Forskningsprojekter ved universiteterne i Lund og Stockholm har værettilknyttet hele perioden. Projektet omfattede 15 udvalgte kommuner og 500 institutionsplacerede unge samt enkontrolgruppe.

De unge havde typisk problemer med kriminalitet eller misbrug, men også andre anbringelsesårsager nævnes, såsompsykiske problemer, konflikt i hjemmet og vagabondering. For så vidt angår stofmisbrug skal det nævnes, athashrygning også kan være årsag til en tvangsbehandling.En af hovedkomponenterne var, at alle unge fik en ”samordnar” (tovholder), som havde ansvaret for koordineringen afde forskellige indsatser. Der blev desuden stillet krav til alle interessenter om en kvalificeret overlevering af relevanteinformationer ved hver overgang fra en behandlingsfase til en anden.Endvidere var det helt centralt, at der blev udfærdiget en aftale mellem den unge, dennes familie, institutionen ogsocialforvaltningen om tiden på ungdomshjemmet og tiden efter udskrivning, så alle havde mulighed for at fåindflydelse på den endelige plan.Projektet har foreløbig vist gode resultater. Det konkluderes således, at en stor del af de unge (fortsat) er velbehandlet 6måneder efter opholdet, men den endelige slutrapport kommer først medio 2010, da man primært er interesseret ilangtidseffekten af den ekstra indsats. Således havde mange unge stadigvæk tilknyttet samordnare på tidspunktet foreffektmålingen 6 måneder efter endt ophold og stod dermed ikke helt ”på egne ben” endnu.Den ekstra indsats, som projektet medførte, gjorde, at opholdstiden på behandlingsinstitutionen under tvang kunnenedbringes væsentligt. Nedbringelsen af anbringelsesperioden medførte ikke, at recidivet og deraf følgendegenanbringelse var højere for denne gruppe sammenlignet med kontrolgruppen, selvom opholdstiden var kortere. Medandre ord synes en særlig indsats med tilknytning af en person med en koordinatorfunktion kombineret med ensystematisk og inddragende behandlingsform at kunne minimere behovet for tvangsbehandling.En yderligere erfaring fra projektet er, at der er stor en udfordring i, at få den unge – og ofte også dennes familie – til atopleve sig reelt motiveret og inddraget. Inddragelsen beskrives således som en væsentlig forudsætning for et godtbehandlingsresultat, og interviews af de unge i projektet viser, at de generelt ikke har følt sig tilstrækkeligt inddraget.Undersøgelsen peger på, at det naturligvis er svært at tilvejebringe en sådan ønsket inddragelse, når hele behandlingener baseret på tvang.Det er ikke muligt at komme med en entydig konklusion vedrørende positive og negative erfaringer medtvangsbehandling af unge i Sverige. Tvang er en integreret del af stort set al behandling i Sverige, og det tyder ikkeumiddelbart på, at tvang er på vej ud. På den anden side er anvendelsen af tvang i behandlingen af voksne faldende, og irelation til tvang i behandlingen af unge er der en voksende erkendelse af, at der er en meget stor udfordring i at få denunge motiveret og inddraget i behandlingen – netop på grund af tvangselementet. Samtidig har netop inddragelsen af deunge vist sig at være afgørende for et godt resultat på lang sigt. Umiddelbart kan der fremvises nogle gode foreløbigeresultater af behandlingen, men det skal understreges, at resultaterne baserer sig på en indsats, som tidsmæssigt rækkerud over perioden med tvangsbehandling, og det er derfor behæftet med nogen usikkerhed, hvilken del af indsatsen derer virksom.

behandlingen. Efter kommissionens opfattelse bør alle relevante aktører derfor søge at motivereunge misbrugere til at modtage et behandlingstilbud, men kommissionen finder ikke anledning til atforeslå, at der skabes lovgrundlag for at gennemføre tvangsmæssig behandling af unge misbrugere.Det er kommissionens erfaring, at ét af problemerne i forbindelse med unges misbrug er, at en stordel af de institutioner, opholdssteder mv., der modtager unge, som anbringes uden for hjemmet medeller uden samtykke, ikke er i stand til at håndtere unge med misbrugsproblemer, og ofte haranbringelsesstederne ikke de fornødne metodiske redskaber og behandlingstilbud samt denfornødne fleksibilitet til at behandle unge med misbrugsproblemer. Konsekvensen af dette er, atunge i nogle tilfælde må flyttes fra anbringelsesstedet, når det konstateres, at de pågældende har etmisbrug. Kommissionen er som anført i flere andre sammenhænge i denne betænkning af denopfattelse, at udsatte børn og unge generelt har behov for, at der er kontinuitet ibehandlingsindsatsen, og at dette behov forstærkes, hvis de pågældende tilmed har etmisbrugsproblem. Hertil kommer, at flytning kan medvirke til stigmatisering af børnene eller deunge, og til at de fastholdes i en identitet som misbrugere. Derfor er det i sig selv problematisk, atdet i nogle tilfælde er nødvendigt at flytte børn og unge, der kommer ud i et misbrug, men someventuelt i øvrigt er inde i et behandlingsforløb, der passer til deres behov. Kommissionen skalderfor anbefale, at der på anbringelsessteder for børn og unge i videre omfang end i dag skabesmulighed for at behandle børn og unge, der har et misbrug, så det i videst muligt omfang undgås, atmisbruget i sig selv gør det nødvendigt at flytte de pågældende til et andet anbringelsessted. I densammenhæng skal kommissionen særligt pege på muligheden for, at kommunerne i forbindelse medgodkendelsen af anbringelsessteder for børn og unge sørger for, at der er den fornødne fleksibilitet ivilkårene for det enkelte anbringelsessted, så det i videst muligt omfang undgås at flytte anbragtebørn og unge alene under henvisning til et konstateret misbrug hos de pågældende.Kommissionen foreslår derfor,−at der på anbringelsessteder for børn og unge i videre omfang end i dag skabes mulighed for atbehandle børn og unge, der har et misbrug, så det i videst muligt omfang undgås, at misbruget isig selv gør det nødvendigt at flytte de pågældende til et andet anbringelsessted, og−at kommunerne i denne forbindelse sikrer den fornødne fleksibilitet i vilkårene for det enkelteanbringelsessted.2.2.1.12. Styrket helhedsorienteret gadeplansindsatsDer ses en stadig tydeligere gadekultur blandt kriminalitetstruede unge. Det KriminalpræventiveRåd konkluderer bl.a. i rapporten "Etniske grupper – Kriminalitet og forebyggelse”, atgadeplansarbejdet i belastede boligområder skal styrkes, da mange af de unge med anden etniskbaggrund end dansk ikke er en del af det etablerede system. Dette understøttes af afsnit 10.4 ikommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, hvor der henvises til undersøgelser, der påviser, at de

børn og unge, der begår mest kriminalitet, er dem, der tilbringer mest fritid sammen medkammerater i gademiljøet. Undersøgelser viser endvidere, at gadeplansarbejdet har en storkriminalpræventiv effekt, da gadeplansmedarbejdere opnår kontakt til unge, der ikke er i skole,ungdomsklub eller lignende.11Det er kommissionens vurdering, at hvor en stærk negativ gadekultur som nævnt i sig selv er enbetydelig kriminalitetstruende faktor, er risikoen særlig stor i forhold til børn og unge, der også påanden måde er kriminalitetstruede.Efter kommissionens opfattelse er en effektiv gadeplansindsats derfor et væsentligt element iudmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats. Det er idenne forbindelse særligt vigtigt, at indsatsen er tværsektoriel, således at de mange forskelligemyndigheder, der ofte er involverede i indsatsen i forhold til børn og unge, udsender entydigesignaler over for disse. For at gadeplansindsatserne skal have den ønskede effekt, må de tageudgangspunkt i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem boligforeninger, lokalpoliti, områdetsskoler, klubber, kommunen, forældre og frivillige organisationer. Det er i den forbindelsekommissionens opfattelse, at kommunerne bør være den centrale koordinerende aktør i et sådantsamarbejde. Som anført i afsnit 2.2.1.1 ovenfor er det endvidere et flertal i kommissionensopfattelse, at kommunerne bør formulere en klar politik for arbejdet med kriminalitetstruede børnog unge.Det er desuden kommissionens vurdering, at det i denne sammenhæng er særligt vigtigt at tageudgangspunkt i en helhedsorienteret kriminalpræventiv indsats, der bl.a. bør tage de pågældendebørn og unges vennegruppe i betragtning, da vennegruppen ofte er det eneste faste holdepunkt fordisse børn og unge. De pågældende børn og unge skal endvidere selv inddrages i at løse detkriminalitetsproblem, som de er en del af.Som nævnt i afsnit 13.1 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, har man i Holland haftgode erfaringer med såkaldte hotspotindsatser i områder, hvor der er behov for en synlig ogkoncentreret indsats for at højne borgernes sikkerhed og tryghedsfølelse. En undersøgelse fra 2007viser, at hotspotindsatsen virker, og at kriminaliteten ikke blot flytter ”rundt om hjørnet”.12Somanført i kommissionens udredningsrapport har Københavns Kommune etableret en hotspotindsats iValby/Sjælør på grund af problemer med bandekriminalitet i området.Forsøg med hotspotsindsats i Københavns KommuneSe f.eks. LG Insight (2008):Den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune – vurderinger og anbefalinger.Rapporten kan findes påhttp://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/IPolitiskFokus/~/media/C1E850A7638D48DDAF743FC470C9F6EA.ashx.12Braga, Anthony A. (2007):Effects of Hot Spots Policing on Crime,Campbell Collaboration, og SFI Campbell (2008):Hotspot-strategier kan nedbringe kriminalitet.11

Københavns Kommune igangsatte i februar 2009 et toårigt pilotprojekt om etablering af hotspots i boligområderneAkacieparken og Sjælør Boulevard i Valby. Formålet med indsatsen er at nedsætte kriminaliteten blandt unge medanden etnisk baggrund i området samt at imødekomme et behov for at højne borgernes sikkerhed og tryghedsfølelse iboligområderne gennem en synlig, koncentreret og velkoordineret kriminalitetsforebyggende og -bekæmpende indsats ibydelene. Indsatsen blev iværksat på baggrund af bekymrende adfærd hos unge, primært drenge, i alderen 14-17 år iområderne.Indsatsen indbefatter, at der er ansat en hotspotchef, der har beføjelser til at gå direkte til den politimæssige og politiskeledelse, således at der sikres en effektiv indsats, samt 4 gadeplansmedarbejdere, der står for den daglige indsats isamarbejde med lokale aktører. Gadeteamet har til opgave at hjælpe de unge i områderne, som bl.a. savner aktiviteter,opholdssteder, job- og uddannelsestilbud, samt at være synlig i gadebilledet og invitere til dialog og samarbejde medbeboerne med henblik på, at de skal føle sig trygge, når de færdes i deres boligområde.Indsatsen foregår på familie-/individniveau og på bydelsniveau og omfatter kommunen, politiet, SSP-samarbejdet,boligselskaber og byindretning, det lokale erhvervsliv, de frivillige kræfter og borgerinddragelse.Programmet har 4 overordnede temaer, der hver omfatter en række initiativer:1) Kriminalitetsbekæmpelse, bl.a. ved etablering af en koordinationsfunktion i politiet, der har til opgave at fremme denpolitimæssige indsats i området og samarbejdet med den kommunale indsats, en kortlægning af udviklingen i dekriminelle miljøer med særlig fokus på ”lillebrorgruppen” og en hurtigere og styrket koordination af de indsatser, somiværksættes før, under og efter den unges afsoning. Hotspot skal derudover tilbyde individuelle indsatser, hvor de unge,der befinder sig i kriminelle løbebaner, mandsopdækkes og tilbydes veje ud af kriminaliteten.2) Kriminalitetstruede børn og unge, bl.a. ved et styrket samarbejdet på skole-, klub- og fritidstilbudsområdet mellemlokale klubber og skoler, formidling af fritidsjobs og etablering af individ- og familiebaseredekriminalitetsforebyggende indsatser, hvor der konsekvent følges op på den enkelte unge og vedkommendes familie.3) Familier med særlige behov. Indsatserne skal medvirke til, at udsatte familier får bedre tilknytning tilarbejdsmarkedet og de lokale institutionstilbud gennem oplysning og vejledning af forældre om institutionsmuligheder,jobaktivering og familiecoaching.4) Oplevelse af tryghed. Indsatsområderne består i at inddrage borgerne i lokalområdet i etableringen aftryghedsfremmende aktiviteter og fysisk byplanlægning for at sikre en følelse af ejerskab og tilhørsforhold tilområderne, herunder bl.a. fornyelse af stationsområdet omkring Sjælør Station i form af øget og bedre belysning,indretning og nyplanlægning af udearealerne, så de indbyder til flere tryghedsskabende aktiviteter, ophold og naboskab.Hotspot udmøntes i samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- ogUngdomsforvaltningen i Københavns Kommune.Yderligere informationer om projektet kan findes på http://www.kk.dk/hotspot.aspx.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der bør gennemføres helhedsorienteredegadeplansindsatser i belastede boligområder med høj kriminalitetsrate med særlig fokus påudvikling af en dansk model for hotspotindsatser.For så vidt angår gademedarbejderes tilgang til børn og unge i belastede boligområder, viser enundersøgelse fra Københavns Kommune, at det pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvensog faste rammer som modstykke til den normløshed og forvirring, der ofte præger dekriminalitetstruede unge, herunder at de unge mødes af en fælles og konsekvent holdning fra demange forskellige myndigheder, der ofte er involverede i indsatsen over for de unge.13En rapportudarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd peger også på, at det kan være en fordel at have et vistkulturkendskab i arbejdet med de unge.14Det er således kommissionens opfattelse, at medarbejderemed anden etnisk baggrund end dansk med fordel kan inddrages i gadeplansarbejdet, da de ofte vilhave lettere ved at skabe et tillidsforhold til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk ogdisses forældre. Desuden vil personer, der færdes i eller på anden måde har kendskab til det lokalemiljø, f.eks. i socialt belastede boligområder, også kunne være en værdifuld ressource til at formidlekontakt mellem det professionelle behandlingssystem og kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge.Kommissionen anerkender, at gademedarbejdere allerede i dag yder en stor og værdifuld indsats itilknytning til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Gademedarbejdere er typisk ansat ikommunerne, og der eksisterer derfor en række forskellige opkvalificeringsforløb mv. Efterkommissionens vurdering vil denne indsats kunne styrkes ved etablering af et ensartetuddannelsesforløb for gademedarbejdere, som kommunerne kan tilbyde de pågældende.Uddannelsesforløbet skal sikre, at gademedarbejdere får en grundlæggende indsigt isocialpædagogiske tilgange, konfliktmægling og i de særlige udfordringer, der er forbundet medkriminalpræventivt arbejde med bl.a. børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, herunderbørn og unge, der enten selv er traumatiserede, eller som kommer fra traumatiserede familier.Uddannelsen kan endvidere være med til at sikre, at barnet eller den unge mødes af en fælles tilgangfra myndighedernes side.

Kommissionen foreslår,−at der gennemføres helhedsorienterede gadeplansindsatser i belastede boligområder med højkriminalitetsrate med særlig fokus på udvikling af en dansk model for hotspotindsatser, og−at der etableres et ensartet uddannelsesforløb for gademedarbejdere, der kan tilbydes afkommunerne.2.2.1.13. Mentorordninger for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder ungeindsatteSom del af udmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsatshar kommissionen overvejet muligheden for at udbrede brugen af mentorordninger for kriminelleog kriminalitetstruede børn og unge, herunder unge indsatte, bl.a. i lyset af erfaringerne fraKriminalforsorgen med brugen af mentorer.Mentorordning i Kriminalforsorgens regiKriminalforsorgen iværksatte i sommeren 2000 en mentorordning. Målgruppen for denne ordning var fra starten kununge med anden etnisk baggrund end dansk, der var indsat i Kriminalforsorgens regi.Mentorordningen blev evalueret af Ålborg Universitet i 2002 med et positivt resultat. Evalueringen pegede blandt andetpå følgende:•Mentorordningen er et vellykket forsøg på at finde et kriminalpolitisk alternativ til straf og kontrol. I flere af detilfælde, der er undersøgt, har mentorerne faktisk været i stand til at hjælpe de unge med at skabe forudsætningerfor en kriminalitetsfri tilværelse.En mentor er i mange tilfælde den rette hjælp. I flertallet af de mentorrelationer, der er kigget på i rapporten, harmentoren haft en stor betydning for de positive forandringer, der er sket i den unges liv.Mentorernes arbejde har bestået i alt fra praktisk hjælp over ”advokat-hjælp” til mere personlige former for hjælp.Alle tre former for hjælp kan være til støtte for den unge.De vigtigste ressourcer, som mentorerne besidder, er tid, engagement og en positiv, sympatisk, i nogle tilfældeendda kærlig, indstilling til den unge. Mentorerne har formået at fungere som rollemodeller, som de unge kanidentificere sig med.

personlig hjælp. Disse tre typer skal dog ikke ses som faste kategorier, men som inspiration til, hvad mentorordningenkan bruges til.Praktisk hjælpgår typisk ud på at hjælpe den unge med at fastholde en struktureret hverdag. Det kan være hjælp til valgaf uddannelse, arbejde eller bolig for den unge, bistand til at få orden i den unges økonomiske forhold, at få udstået enidømt samfundstjeneste eller andet. Konkret kan en mentors arbejdsopgave være at støtte den unge til at komme op ommorgenen ved at ringe til vedkommende, fastholde den unge i at gå på arbejde eller få opbygget fritidsinteresser.Kommunikationshjælper f.eks. at hjælpe den unge i kontakten med offentlige myndigheder, banker eller kreditorer. Forat kunne gøre dette må mentoren sætte sig ind i og forstå den unges behov og ønsker og bidrage med sin viden i relationtil disse. Mentoren og den unge kan således sammen planlægge løsningsstrategier, der på længere sigt skal kunnebidrage til en positiv udvikling af den unge. Konkret kan hjælpen f.eks. bestå i, at mentoren og den unge sammen læserog forstår breve fra diverse myndigheder. Hjælpen kan også være at følge den unge til forskellige myndigheder ogmedvirke til at fremme en konstruktiv dialog, hvor begge parters synspunkter bliver hørt og forstået.Personlig hjælphandler om rådgivning og samtale med hensyn til arbejde og uddannelse, hjælp til at styrke selvtilliden,følelseslivet eller forholdet til familien, vejledning i hvor der er hjælp at hente til at komme ud af misbrugsproblemer,oparbejde et socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet og i det hele taget medvirke til en ansvarliggørelsei forhold til eget liv.Mentorernes forskellige former for hjælp er ofte indbyrdes forbundne. Som eksempel kan nævnes, at den personligehjælp er en grundsten i relationen mellem den unge og mentor, da der igennem samtale kan blive opbygget ettillidsforhold og en venskabelig kontakt, der er altafgørende for at eksempelvis kommunikationshjælpen blivervellykket.Mentorordningen kan inddrages i mange forskellige sammenhænge, og af mange forskellige grunde. Det kan foreksempel i sig selv være positivt for den unge at have en mentor, hvis den unge ikke har noget netværk, og derfor harbrug for nogen at tale med.Der lægges først og fremmest vægt på mentorens evne til at fungere som positiv rollemodel og til at behandle den ungemed respekt. Mentoren skal kunne leve sig ind i og forstå den unges situation og problemer og skal desuden kunne taledansk og være integreret i det danske samfund.De unge har selv indflydelse på, hvem der skal være deres mentor.

SFI-Campbell har i april 2009 udgivet en forskningsoversigt, baseret på studier udført i USA ogandre engelsktalende lande. Studierne er effektstudier af høj kvalitet, hvori man har undersøgteffekten af mentorordninger på ungdomskriminalitet og relaterede problemer. Overordnet viserresultaterne, at mentorordninger er en effektiv indsats.15I det følgende beskrives en række af de eksisterende ordninger vedrørende f.eks. en fastkontaktperson, personlig rådgiver, koordinator mv., der i dag kan tilbydes bl.a. kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge med henblik på at støtte dem i en positiv udvikling.Kommissionen er opmærksom på, at der på en række andre områder findes mentorordninger, f.eks.ungdomsuddannelserne, hvor ordningerne er lovfæstede.Efter § 52, stk. 1, i den sociale servicelov skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse omforanstaltninger efter bestemmelsens stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning afhensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen har i denforbindelse bl.a. mulighed for at træffe afgørelse om at udpege en personlig rådgiver for barnet ellerden unge, jf. lovens § 52, stk. 3, nr. 6, eller om at udpege en fast kontaktperson for barnet eller denunge og for hele familien, jf. lovens § 52, stk. 3, nr. 7. Den primære målgruppe for disseforanstaltninger er børn og unge under 18 år, der har behov for særlig støtte, men i visse tilfældekan foranstaltningerne udvides til at omfatte unge op til 23 år, jf. lovens § 76, stk. 2. Afgørelsen omat udpege en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson træffes af kommunen på baggrund af enundersøgelse foretaget i medfør af § 50 i den sociale servicelov og en handleplan for barnet ellerden unge, jf. lovens § 140. Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældre-myndighedsindehaveren. Den kræver i princippet ikke den unges samtykke, men udpegning af enpersonlig rådgiver eller en fast kontaktperson for en ung vil dog som udgangspunkt kræve, at denunge er velvilligt indstillet over for dette. Det bemærkes, at det som led i et ungepålæg, jf. § 57 b iden sociale servicelov, der trådte i kraft den 1. juli 2009, bl.a. kan fastsættes, at den unge skalmodtage en eller flere foranstaltninger efter § 52 i loven, herunder en personlig rådgiver eller fastkontaktperson. Forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, kan klage overkommunens afgørelse om at udpege en personlig rådgiver eller fast kontaktperson.Enpersonlig rådgiverkan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for vejledning ogrådgivning vedrørende f.eks. arbejde, uddannelse og fritid. En personlig rådgivers opgave er såledesat vejlede og rådgive barnet eller den unge om en række praktiske forhold, der skønnes at kunnestøtte den pågældende i opvæksten eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Derudbetales vederlag til den personlige rådgiver i overensstemmelse med opgavens indhold og efteraftale med kommunen.15

Udpegning af enfast kontaktpersonfor et barn eller en ung og for hele familien sker i situationer,hvor barnet eller den unge skønnes at have behov for en stabil voksenkontakt, som barnets eller denunges familie ikke vurderes at kunne opfylde. Det er kontaktpersonens opgave at yde støtte på detnære personlige plan ved at være til rådighed, f.eks. når barnet eller den unge har behov for envoksen til at læsse bekymringer over på, tale med eller blive opmuntret af. Kontaktpersonen kanderudover også udfylde flere forskellige andre funktioner alt efter, hvad barnet eller den unge harbehov for, f.eks. ved at gå med barnet eller den unge til møder i forvaltningen eller i andresituationer, hvor barnet eller den unge har behov for en voksen til at skabe tryghed.Kontaktpersonen skal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barneteller den unge, hvis den pågældende udviser uacceptabel adfærd. I modsætning til en personligrådgiver, jf. beskrivelsen heraf ovenfor, er det således kontaktpersonens opgave at forholde sig tilbarnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenesopgave. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges som fast kontaktperson, er en person, sombarnet eller den unge føler sig tryg ved. Det er således en forudsætning, at der eksisterer ettillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at det vurderes, at et sådanttillidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres. Kontaktpersonen vil derfor ofte skulle findes ibarnets eller den unges nære omgivelser, f.eks. en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, enidrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til. Den fastekontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. I nogletilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, atbarnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.En fast kontaktperson ansættes af kommunen. Kommunen kan i forbindelse med ansættelsen afkontaktpersonen aftale, at kontaktpersonen skal afrapportere til kommunen f.eks. hver måned ellerhver tredje måned. Det kan også af aftalen fremgå, at kontaktpersonen kontakter kommunen, nårder akut opstår behov for andre former for støtte, f.eks. i forbindelse med misbrug eller kriminalitet.Under alle omstændigheder er kontaktpersonen underlagt skærpet underretningspligt.Efter § 54 a i den sociale servicelov skal kommunalbestyrelsen tilknytte enkoordinatortil unge, derer idømt en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennemhele forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i sanktionens tre faser og afholdemøder med den unge, forældrene og andre relevante parter med henblik på at fastholde demålsætninger, der er fastlagt i handleplanen vedrørende den unge, jf. § 140 i den sociale servicelov.I ”Håndbog om ungdomssanktionen”16er koordinatorens rolle beskrevet således:”I tæt samarbejde med sagsbehandleren skal koordinatoren arbejde aktivt for, atsanktionsforløbet gennemføres som planlagt, men med de fornødne justeringer undervejs.16

Koordinatoren er så at sige sagsbehandlerens ’forlængede arm’; den, som har mulighed forat arbejde fleksibelt og proaktivt i forhold til den unge, institutionen og den socialemyndighed. Sammen med øvrige relevante aktører skal koordinatoren forhandle oghåndtere de organisatoriske, tværfaglige og tværsektorielle barrierer, der kan hindre, at deoverordnede mål og delmål med sanktionsforløbet nås. Opgaven som koordinatorforudsætter, at han eller hun skaber en personlig og tillidsfuld relation til den unge.Udførelsen af samarbejdsopgaven medfører, at koordinatoren er udfarende i forhold tilkontakt og dialog med og mellem de relevante aktører. Koordinatoren forventes således attage ansvar for de tværfaglige netværksmøder i forbindelse med overgange fra en fase tilden næste. Det sker med henblik på at støtte den unge i de perioder, hvor han eller hun er istørst risiko for at opgive en god udvikling. Koordinatorens koordinering ellersystemfunktion indebærer først og fremmest:•At være den gennemgående person og sikre, at den unge og den unges netværkoplever, at der er kontinuitet i indsatsen.•At sikre koordination og sammenhæng i indsatserne – blandt andet i den tværfagligeog tværsektorielle indsats på tværs af forskellige problemstillinger (kriminalitet,misbrug, psykiske problemer, skoleproblemer). Det gælder såvel i kritiske som stabileperioder af sanktionsforløbet.•At arbejde for og følge op på, at handleplanens mål og delmål føres ud i livet, herunderat understøtte den unges gennemførelse og fastholdelse af skolegang, uddannelse ellerbeskæftigelse og eventuelt behandling. I det omfang, handleplanen ikke følges, er detkoordinatorens opgave at påpege dette overfor netværk og sagsbehandler.•Gennem forhandling at finde vej til en praktisk håndtering af de organisatoriske ogtværfaglige barrierer.•Aktivt at formidle kontakt – på vegne af den unge – til relevante myndigheder,institutioner, skoler mv., når den unge skal skifte eller har skiftet mellem kommuner,forvaltninger eller forskellige behandlere.•At forestå planlægning og gennemførelse af de gennemsnitlig fem netværksmøder, derforventes at være nødvendige for at kunne koordinere indsatserne.”Koordinatorer udfylder altså en specifik funktion i forhold til unge, der er idømt ungdomssanktion.Det er ikke muligt at udpege koordinatorer til børn og unge uden for denne målgruppe.En ung domfældt kan også pålægges at holde kontakt med entilsynsførendefra Kriminalforsorgen.Beslutningen om at pålægge den unge et vilkår om tilsyn kan enten træffes af retten i forbindelsemed en betinget dom eller administrativt i forbindelse med en prøveløsladelse eller betingetbenådning. Formålet med tilsynet er dels ved forskellige hjælpeaktiviteter at indsluse eller fastholdelovovertræderen i det almindelige samfund, dels at modvirke ny kriminalitet ved at søge at sikre, atlovovertræderen overholder eventuelle vilkår.Et vilkår om tilsyn indebærer derfor både støtte og kontrol. Den person, der er undergivet tilsyn,skal regelmæssigt møde hos den tilsynsførende eller modtage besøg i hjemmet og altid orientere omændringer i opholdsadresse eller forsørgelsesgrundlag. Hvis tilsynsklienten ikke overholder disseregler, kan den pågældende anholdes, og som yderste konsekvens kan henholdsvis retten og

Direktoratet for Kriminalforsorgen beslutte, at den betingede dom udløses, eller at denprøveløsladte eller betinget benådede skal afsone reststraffen.Ud over kontrol får klienterne altid tilbudt individuel støtte. Den tilsynsførendes grundlæggendeopgave er i denne forbindelse at motivere klienterne til at forbedre deres sociale og personligesituation. Målet er i løbet af tilsynsperioden at skabe så acceptable sociale rammer – f.eks. i form afboligforhold, uddannelse og arbejde – for den enkelte som muligt. Den tilsynsførende udfører idenne forbindelse almindelig social sagsbehandling, dog med den forskel, at tilsynsklienternenormalt ikke har mulighed for at få økonomisk støtte i Kriminalforsorgens afdelinger.I den første del af tilsynsperioden skal klienten almindeligvis som et minimum have kontakt tilKriminalforsorgens afdeling én gang ugentligt, senere hver 14. dag, og hvis der er tale om en stabilsituation, kan tilsynsklienten herefter nøjes med at have kontakt med afdelingen én gang månedligt.Normalt varer tilsynsperioden ét til to år, men hvis tilsynsklienten har en meget lang reststraf, kantilsynet blive af længere varighed. For tilsyn med psykisk syge kriminelle fastsættes normalt enlængstetid på maksimalt 5 år. Den tilsynsførende er uddannet socialrådgiver.Bl.a. i lyset af de ovennævnte positive erfaringer med og resultater af mentorordninger i Danmarkog i udlandet vurderer kommissionen, at en mentor i forhold til børn og unge, der savner en stabilkontakt til en voksen, som de kan have fuld tillid til, og som kan fungere som en positiv rollemodelfor dem, kan være et værdifuldt middel til at fastholde dem i en kriminalitetsfri udvikling. Fordelenved en mentor i forhold til de øvrige personer, som myndighederne har mulighed for at udpege forbørn og unge, er, at en mentor udpeges og fungerer udelukkende i den unges interesse, og at der ikraft af mentorens opgavebeskrivelse er mulighed for at udpege en person, der f.eks. aldersmæssigtog for så vidt angår etnisk og social baggrund matcher den unge godt. Samtidig kan mentoren – imodsætning til f.eks. en koordinator, der er udpeget med en specifik opgave i tilknytning tilungdomssanktionen for øje – være en gennemgående, stabil voksenkontakt for barnet eller denunge, der således ikke forsvinder, fordi den unge afslutter en strafafsoning eller opnår en bestemtalder.Da der i Kriminalforsorgens regi allerede er mulighed for at udpege en mentor for børn og unge, erdet kommissionens opfattelse, at behovet for kunne tilbyde en mentor til børn og unge, der savnerstabil voksenkontakt, særligt knytter sig til de sociale myndigheders indsats.Kommissionen er samtidig opmærksom på, at nogle af de eksisterende ordninger vedrørendepersoner, der kan udpeges til støtte for barnet eller den unge, herunder ikke mindst ordningenvedrørende en fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i den sociale servicelov, i nogle tilfælde viloverlappe et tilbud om en mentor. Der er efter kommissionens vurdering en vis risiko for, at mange

forskellige støttepersoner for barnet eller den unge stik imod hensigten vil kunne bidrage til atforvirre barnet eller den unge og skabe tvivl om deres rolle. Efter kommissionens opfattelse børkommunerne derfor blot forpligtes til at have et tilbud om en mentor til børn og unge, der vurderes isærlig grad at have behov for en stabil, positiv voksenkontakt. Hvorvidt barnet eller den unge i detkonkrete tilfælde skal tilbydes en mentor må bero på en konkret vurdering, herunder i lyset af, omder for den pågældende allerede er udpeget en eller flere støttepersoner, der kan yde den fornødnestabile, positive voksenkontakt i forhold til barnet eller den unge.Det er over for kommissionen blevet oplyst, at lovgivningen vedrørende de sociale myndighedersforanstaltninger på dette område forventes gennemgået og revideret. Det er på den baggrundkommissionens opfattelse, at den af kommissionen foreslåede forpligtelse vedrørende mentortilbudbør gennemføres i forbindelse med den foreståede lovrevision med henblik på at sikre den fornødnesammenhæng med de øvrige typer af støttepersoner.Med henblik på at undersøge, hvorledes de mange forskellige tilbud om støttepersoner for børn ogunge fungerer i praksis, herunder om de reelt blot virker forvirrende på de pågældende børn ogunge, foreslår kommissionen desuden, at samspillet mellem mentorer, tilsynspersoner,koordinatorer, faste kontaktpersoner og andre relevante støttepersoner i forhold til kriminelle ogkriminalitetstruede bør og unge evalueres.Endvidere bør værdien af de forskellige former for støttepersoner efter kommissionens opfattelsebelyses nærmere. Dette kan efter kommissionens opfattelse ske ved iværksættelse af etforskningsprojekt vedrørende emnet – eventuelt i tilknytning til den ovennævnte evaluering afsamspillet mellem støttepersonerne.Kommissionen foreslår,−at det i forbindelse med en foreståede revision af lovgivningen på området pålæggeskommunerne at have et tilbud om støtte fra en mentor til kriminelle eller kriminalitetstruedebørn og unge, der vurderes i særlig grad at have behov for en stabil, positiv voksenkontakt,−at samspillet mellem mentorer, tilsynspersoner, koordinatorer, faste kontaktpersoner og andrerelevante støttepersoner i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge evalueres,og−at der – evt. i tilknytning til evalueringen – iværksættes et forskningsprojekt med henblik på atbelyse værdien af de nævnte forskellige former for støttepersoner.

2.2.1.14. Styrket indsats over for børn og unge med særlige problemstillingerBlandt gruppen af alvorligt kriminelle børn og unge, herunder de børn og unge, der anbringes på desikrede institutioner, findes der flere grupper med særlige problemstillinger og behandlingsbehov,enten som deres primære og overvejende problem, eller som oftest i kombination med andre socialeproblemer.Det er kommissionens generelle vurdering, at det som led i udmøntningen af en tidlig,helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats er vigtigt at se på de særlige behov,der gør sig gældende hos grupper af børn og unge med særlige problemstillinger.For så vidt angår børn og unge med udviklingsmæssige og psykiatriske problemstillinger er der envoksende erkendelse af, at disse problemstillinger har betydning i forhold til udviklingen af enkriminel adfærd. På de sikrede institutioner er der f.eks. en gruppe af unge med svære psykiske ellerpsykiatriske problemer, enten som deres primære og overvejende problem eller i kombination medandre sociale problemer. Det fremgår af en dansk undersøgelse, at ud af 100 varetægtsfængsledeunge i alderen mellem 15 og 17 år, havde 69 pct. en psykiatrisk lidelse.17En rapport fra Teori ogMetodecentret fra 2006 viser, at de unge anbragte på de sikrede institutioner var stærktoverrepræsenterede i psykiatriregistret sammenlignet med resten af befolkningen inden for sammealdersgruppe.18Samtidig kan det konstateres, at der stort set ikke findes døgninstitutioner, der er målrettede til ogkan rumme disse børn og unge, og som har den fornødne psykiatriske sagkundskab.Efter det for kommissionen oplyste, finder man på døgninstitutioner for børn og unge i dag et bredtspektrum af børn og unge med udviklingsmæssige og psykiatriske problemstillinger af vidtforskellig tyngde. Det kan i nogle tilfælde være svært for institutionerne at vurdere karakteren ogomfanget af disse problemstillinger, herunder fordi flere problemstillinger kan optræde ikombination hos nogle børn og unge.Pilotprojekt vedrørende screening for børne- og ungdomspsykiatriske forstyrrelserRegion Syddanmarkhar i lyset af problemerne vedrørende børn og unge med psykiatriske og psykiatrinæreproblemstillinger iværksat pilotprojektet ”Screening for børne- og ungdomspsykiatriske forstyrrelser hos 50 ungeanbragt på den sikrede institution Egely, der senere udgør risiko for at de ender som retspsykiatriske patienter”.Projektet er iværksat for satspuljemidler i 2008 og forventes at vare 1½ år. Det er forventningen, at projektet vil kunnebidrage med ny viden på området i forhold til indsatsen overfor målgruppen.Gosden, N. P., P. Kramp, G. Gabrielsen og D. Sestoft, (2003):Prevalence of mental disorders among 15-17-year-oldmale adolescent remand prisoners in Denmark,Acta Psychiatrica Scandinavica, issue 2, s. 102-110.18Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006),Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger,Teori og Metodecentret.17

Hensigten er at gøre det muligt at målrette henvisningen og udredningen af de unge i psykiatrisk henseende. Derved kanrelevant behandling påbegyndes tidligere og forhåbentlig medvirke til at forebygge, at de unge bliver retspsykiatriskepatienter, eller til at sværhedsgraden af de retspsykiatriske problemstillinger bliver mindre.Kriminalforsorgenhar fået satspuljemidler til at gennemføre et lignende screeningsprojekt for psykisk sygdom. Der vilsåledes i arresthusene i Århus, Odense og i Københavns Fængsler blive foretaget en screening af nyindsattevaretægtsarrestanter, hvor anklagemyndigheden har rejst en sigtelse. I Århus og Odense vil samtlige nyindsattevaretægtsarrestanter, hvor anklagemyndigheden har rejst en sigtelse blive screenet, mens målgruppen i KøbenhavnsFængsler vil være et udpluk af denne gruppe, herunder særligt de unge på 15-17 år.Projektet går ud på at få testet forskellige screeningsværktøjer og på at få kortlagt, hvor mange varetægtsfængslede derhar en psykisk lidelse. Det forventes, at screeningsredskabet vil kunne bidrage til, at varetægtsarrestanter med psykiskelidelser på et tidligere tidspunkt end hidtil identificeres og hurtigere får tilbud om behandling eller eventuelt bliveroverført til andet regi, f.eks. en psykiatrisk afdeling.Der vil blive gennemført en evaluering af projektet. Denne forventes at foreligge i 2012.

Ved at samle de unge på særlige ungdomsretspsykiatriske afsnit vil man kunne give en kvalitativbedre behandling – både til de kriminelle unge med psykisk sygdom og til de øvrige patienter ibørne- og ungdomspsykiatrien, fordi behandlingstilbud og fysiske omgivelser kan målrettes ogspecialiseres efter hver af de to gruppers behov.Regionerne er opmærksomme på behovet for en yderligere specialisering på dette område ogundersøger aktuelt mulighederne for at oprette særlige retspsykiatriske afsnit for udadreagerendeunge og unge retspsykiatriske patienter. Der sigtes mod at oprette omkring 12 pladser på landsplan.I Østdanmark planlægges et samarbejde på området mellem Region Hovedstaden og RegionSjælland og i Vestdanmark et samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Midtjylland ogRegion Nordjylland.I Kriminalforsorgens regi har der indtil nu ikke været foretaget systematisk screening for psykisksygdom af unge. Det vil derfor være forbundet med stor usikkerhed at vurdere behovet for særligepladser i Kriminalforsorgens institutioner til unge med psykiatriske problem-stillinger. Kriminalforsorgen forventer at blive i stand til at foretage en mere kvalificeret vurderingpå baggrund af det kommende screeningsprojekt, der er beskrevet ovenfor.Undersøgelse af forekomsten af psykiske og adfærdsmæssige lidelser blandt unge kriminelle19Ved en klinisk undersøgelse af forekomsten af psykiske og adfærdsmæssige lidelser (ICD-10) samt associationenmellem psykisk sygdom og vold blandt 15-17-årige, der blev varetægtsfængslet i Østdanmark i løbet af et år, i alt 100personer, fandt man psykiske lidelser blandt 71 pct., og 5 pct. havde tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling.Undersøgelsen indeholdt endvidere et registerbaseret studie, som omfattede alle 15-19-årige, der var i kontakt medKriminalforsorgen i 1992, i alt 811 personer, med det formål at identificere prædiktorer for skizofreni blandt yngrekriminelle. De unge blev undersøgt i det Psykiatriske Central Register, det Centrale Kriminalregister ogDødsårsagsregistret i år 2001. Denne undersøgelse viste, at 20,8 pct. af alle de af undersøgelsen omfattede unge i 2001havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at 3,3 pct. af de unge var blevet skizofrene.Til sammenligning regner man med, at ca. 20 pct. af alle danskere på et tidspunkt i løbet af livet får en psykisk lidelse.20

ikke særlige institutioner eller afdelinger, der modtager unge behandlingsdømte, sådan som det ertilfældet for voksne behandlingsdømte.Erfaringen viser, at når udviklingshæmmede børn og unge anbringes på en sikret døgninstitution forbørn og unge sammen med normaltbegavede unge, har de udviklingshæmmede unge vanskeligt vedat begå sig og er nemt udsat for udnyttelse og overgreb fra de normaltbegavede unge med asocialadfærd. Ud over at dette i sig selv er problematisk i forhold til den pædagogiske opgave, ligger deren stor opgave for personalet i at beskytte de udviklingshæmmede børn og unge, hvorved der gårressourcer fra andre opgaver. En almindelig sikret afdeling har desuden typisk ikke medarbejderemed tilstrækkelig indsigt i og erfaring med arbejdet med udviklingshæmmede børn og unge ogdisses særlige behov, ligesom hverdagen, pædagogikken og rammerne i den sikrede afdeling ertilrettelagt ud fra normaltbegavede børn og unges behov, som ikke er de samme somudviklingshæmmedes behov.Både for så vidt angår børn og unge med psykiatriske eller psykiatrinære problemstillinger ogudviklingshæmmede børn og unge bør der derfor efter et flertal i kommissionens opfattelse, jf.nedenfor, etableres relevante og målrettede tilbud, herunder særlige institutionspladser, til dissegrupper, der også omfatter unge, der er idømt særforanstaltninger. I den forbindelse bemærkes, atman ved etableringen af særlige tilbud til udviklingshæmmede børn og unge bør være opmærksompå, at tilbuddene pga. de pågældendes sene udvikling bør omfatte en større aldersgruppe – f.eks.børn og unge op til 23 år – end tilsvarende tilbud til normaltbegavede børn og unge.Herudover bør kompetencerne til at imødekomme disse særlige målgruppers behov styrkes hos deinstanser, der møder de kriminelle unge, herunder de sikrede og åbne institutioner ogsocialpædagogiske opholdssteder.Kompetencerne kan sikres bl.a. ved adgang til den fornødne faglige ekspertbistand, f.eks.psykiatrisk ekspertise, misbrugsekspertise og ekspertise i relation til dårligt begavede kriminellemv., og ved løbende uddannelse af medarbejdere.En styrkelse af de sikrede institutioners beredskab til at kunne yde en kvalificeret indsats over forsådanne målgrupper kan også ske gennem etableringen af kompetencecentre på de sikredeinstitutioner. At en institution får rollen som kompetencecenter på et givent område indebærer, atinstitutionen får en særlig vidensfunktion på området – f.eks. i relation til børn og unge medpsykiatriske eller psykiatrinære problemstillinger eller med dårlig begavelse. Det ligger ligeledes ikompetencecenterfunktionen, at institutionen har en forpligtelse til at holde sig ajour med dennyeste viden på området, og at institutionen forpligter sig til at formidle denne viden til de andresikrede institutioner og derved bidrage til en generel opkvalificering af de sikrede institutionersberedskab og indsats. Efter det for kommissionen oplyste har regionerne allerede besluttet at oprette

sådanne kompetencecentre på de sikrede institutioner, men beslutningen er endnu ikke blevetimplementeret i praksis.Kommissionen forslår,−at erfaringerne fra projekterne på Egely og i fængslerne indhentes, vurderes og evalueres, og aten eventuel udbredelse og permanentgørelse af psykiatrisk screening overvejes i lyset heraf,−at der oprettes særlige retspsykiatriske pladser i det børne- og ungdomspsykiatriske system tilkriminelle børn og unge med psykiatriske problemstillinger, samt−at kompetencerne til at imødekomme de særlige behov hos børn og unge med psykiatriske ellerpsykiatrinære problemstillinger og til udviklingshæmmede børn og unge styrkes hos deinstanser, der møder de kriminelle børn og unge, herunder sikrede og åbne institutioner ogsocialpædagogiske opholdssteder, bl.a. ved sikring af adgang til den fornødne faglige ekspertise,ved løbende uddannelse af medarbejdere og/eller ved etablering af kompetencecentre på desikrede døgninstitutioner for børn og unge.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) foreslårdesuden, at der inden for rammeaftalesystemet mellem kommunerne og regionerne oprettesrelevante og målrettede tilbud, herunder særlige institutionspladser, til børn og unge medpsykiatriske eller psykiatrinære problemstillinger og til udviklingshæmmede børn og unge,herunder unge, der er idømt særforanstaltninger.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter ikke forslaget om, at der skaletableres særlige institutionspladser, da det er i det eksisterende rammeaftalesystem mellemkommunerne og regionerne behovet for institutionspladser vurderes og besluttes.2.2.1.15. Styrket anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer i socialt regi og iKriminalforsorgens regiSom anført i afsnit 13.11.1 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, tyder flere undersøgelserpå, at kognitive behandlingsprogrammer generelt har en positiv kriminalpræventiv effekt pålovovertræderes recidivrisiko.Aggression Replacement Training (ART)er ét blandt flere kognitive behandlingsprogrammer, der ersærligt udviklet til anvendelse på lovovertrædere. Programmet, der varer 10 uger og omfatter 30lektioner af hver 3 timers varighed, har fokus på vredeshåndtering. Det anvendes på grupper af 8-12

lovovertrædere. Programmet anvendes i dag på forsøgsbasis over for unge lovovertrædere.Programmet anvendes desuden i flere andre europæiske lande, herunder Sverige og Norge.Blandt de øvrige kognitive programmer kan nævnesAnger Management,der i øjeblikket anvendes iflere sikrede døgninstitutioner for børn og unge samt i Kriminalforsorgen. Programmet har nogetkortere varighed end ART. Det bemærkes, at ART i højere grad end ”Anger Management” synesanvendt på unge lovovertrædere.Anger Management og ART (Aggression Replacement Training)Forskellen på Anger Management og ART (Aggression Replacement Training) er tydeligst i programmernes omfang,idet Anger Management består af 8 undervisningssessioner af 2-3 timers varighed i løbet af 2-4 uger, svarende til i alt16-24 timer, mens ART består af 30 undervisningssessioner af 3 timers varighed i løbet af 10 uger, svarende til i alt 90timer.Begge programmer bygger på rollespil og konfliktlogbog. Generelt anvendes ART til yngre lovovertrædere, som detsker i bl.a. Norge og Sverige, mens Anger Management også anvendes til ældre lovovertrædereSom det fremgår af afsnit 13.11.1 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, har der i hvert fald på længere sigtikke kunnet påvises en effekt af Anger Management, mens flere udenlandske undersøgelser har påvist enrecidivhæmmende effekt af ART.

Anvendelsen af kognitive behandlingsprogrammer i KriminalforsorgenKriminalforsorgen udbyder en række forskellige kognitive behandlingsprogrammer. Aktuelle programmer er DetKognitive Færdighedsprogram, opfølgningsprogrammet Booster, Anger Management, Nye Veje ogVoldsforebyggelsesprogrammet VFP.Formålet med Kriminalforsorgens programtilbud er via undervisning og træning at hjælpe de indsatte til at opnå nyefærdigheder, som de kan anvende såvel under som efter endt afsoning. Forskning har vist, at disse færdigheder kanmedvirke til at nedsætte sandsynligheden for ny kriminalitet.21Deltagelse i programmerne er frivillig medmindre deltagelsen er et vilkår i en betinget dom for den pågældende.De fleste af programmerne kan tages individuelt, men kan også tages i sammenhæng, idet de hver for sig er målrettetmod specifikke problemstillinger. F.eks. kan problemer med at håndtere og udtrykke vrede motivere den indsatte tildeltagelse i Anger Management. Derved kan der skabes grundlag og motivation for, at der kan arbejdes med meregenerelle kognitive færdigheder såsom sociale færdigheder, kritisk tænkning m.m., som bearbejdes i Det KognitiveFærdighedsprogram. De færdigheder og adfærdsændringer, som den indsatte derved opnår, kan fastholdes ved hjælp afopfølgningsprogrammet Booster, og deltagelse heri kan skabe yderligere motivation for deltagelse i programmerne Nye

Veje og VFP, hvor der arbejdes specifikt med adfærd og mønstre i forhold til den kriminalitet, som den kriminelle harbegået.Det Kognitive Færdighedsprogram er blevet akkrediteret, og Anger Management er blevet akkrediteret som etforprogram.Kriminalforsorgen har i snart mange år gennemført den ovennævnte programvirksomhed i fængslerne. I de senere år erprogramvirksomheden blevet udvidet til også at omfatte Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Dette er bl.a. sket påbaggrund af udenlandske forskningsresultater, der viser, at resultaterne synes at blive bedre, når klienter modtagerprogramundervisning sideløbende med, at de i deres egne omgivelser kan drage daglig nytte af de erfaringer, de fårgennem kurserne.Som led i regeringens handlingsplan mod vold og ungdomskriminalitet iværksattes i 2005 enforsøgsordning med AngerManagement som vilkår for betinget dømte unge lovovertrædere.Forsøgsordningen forudsættes anvendt som alternativtil betinget eller ubetinget fængselsstraf på op til 40 dage. Den er geografisk afgrænset til Nordsjællands, Københavnsog Vestegnens politikredse.Forsøgsordningen er baseret på et kognitivt gruppeprogram, der består af otte lektioner af ca. to timers varighed. Det erblevet akkrediteret af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel som et egnet forbehandlingsprogram.Programmet henvender sig til utilpassede unge – såvel danske som unge med anden etnisk baggrund – med en aggressivadfærd, som afspejler en manglende evne til konfliktløsning. Programmet har til formål−−−−−at øge deltagernes bevidsthed om de processer, der fører til vrede og aggressiv adfærd,at bevidstgøre deltagerne om behovet for at kunne iagttage egen adfærd,at give deltagerne mulighed for at opleve fordele ved at kontrollere deres vrede,at deltagerne lærer/forbedrer teknikker til at mestre vrede, så den ikke udvikles til aggressiv adfærd, ogigennem situationsspil at lade deltagerne praktisere vredeshåndtering.

Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet en midtvejsevaluering af forsøgsordningen. Den viste bl.a., at enstor del af deltagerne mente, at de havde haft udbytte af undervisningen, og at der fra undervisernes side blev udvist etstort engagement. Det store problem var imidlertid, at der ikke var nær så stor tilgang til ordningen som forudsat vediværksættelsen. En intensiveret indsats i forhold til anklagemyndigheden har endnu ikke haft den ønskede virkning påantallet af henvisninger til ordningen.Udgifterne til driften af forsøgsordningen beløber sig til ca. 1.8 mio. kr. årligt. På grund af det lave deltagerantal er detforeløbig planlagt at stoppe forsøget med udgangen af 2009.Til forskel fra Anger Management er det ovennævnte programNye Vejeudviklet i en version, der kan gennemføresindividuelt, dvs. som et naturligt led i et tilsynsforløb. Her er man således ikke afhængig af, at flere unge på samme tidskal kunne deltage i programmet i samme geografiske område. Det er derfor også særdeles velegnet til unge klienter,der kan have svært ved at fungere i en gruppesammenhæng.Det er et struktureret, kognitivt, kriminalpræventivt behandlingsprogram, der består af 15 lektioner af ca. to timersvarighed. Det fokuserer på den enkelte deltagers specifikke kriminalitetsmønster og arbejder målrettet med dette medsigte på en personlig plan imod tilbagefald samt en struktureret handleplan for fremtiden.

Bl.a. i lyset af de ovennævnte positive undersøgelsesresultater samt med henblik på at få denkriminalpræventive effekt bedre belyst er det kommissionens opfattelse, at efterprøvede kognitivebehandlingsprogrammer bør anvendes som standardtilbud i de sikrede afdelinger og i de tilknyttedeåbne afdelinger.Det er endvidere kommissionens opfattelse, at de praktiske muligheder for at anvende kognitivebehandlingsprogrammer som vilkår i forbindelse med betingede domme, jf. straffelovens § 56, og itilknytning til ungdomskontrakter, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og §52 i den sociale servicelov, bør styrkes. I første omgang kan dette f.eks. ske ved at forlænge og evt.udbygge den igangværende forsøgsordning i Kriminalforsorgens regi, jf. ovenfor. Kommissionenskal i den forbindelse pege på, at et større kendskab hos anklagemyndigheden, forsvarerne ogdomstolene til indholdet og effekten af kognitive behandlingsprogrammer må antages at ville føretil større anvendelse af denne mulighed i forhold til unge lovovertrædere.Kommissionen foreslår derfor,−at efterprøvede kognitive behandlingsprogrammer indføres som standardtilbud i sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge og tilknyttede åbne afdelinger, og−at de praktiske muligheder for at anvende kognitive behandlingsprogrammer som vilkår iforbindelse med betingede domme, jf. straffelovens § 56, og i tilknytning tilungdomskontrakter, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og § 52 i densociale servicelov, styrkes, f.eks. ved at forlænge og evt. udbygge den igangværendeforsøgsordning i Kriminalforsorgens regi.2.2.1.16. Andre overvejelser og initiativer vedrørende en tidlig, helhedsorienteret,tværsektoriel og sammenhængende indsats2.2.1.16.1.Med henblik på at skabe reelt grundlag for en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel ogsammenhængende indsats er det efter kommissionens opfattelse væsentligt at sikre, at de relevanteaktører har det fornødne incitament til at yde en sådan kriminalitetsforebyggende indsats.Aktører i den kriminalitetsforebyggende indsatsFlere forskellige aktører spiller en rolle i forbindelse med den samlede indsats for at forebygge kriminalitet, herunderkriminalitet begået af børn og unge.Kommunerne,der spiller en central rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde, skal ifølge § 19, stk. 1, i den socialeservicelov sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med

forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder bådeved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Efter lovens § 19, stk. 2, skalkommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellemdet generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.I forhold til børn og unge, der har særligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, der kan opfyldesaf de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier, jf. kapitel 7 og 8 i den socialeservicelov om f.eks. dagtilbud mv. til børn og klubtilbud mv. til større børn og unge, skal kommunen yde støtte med detformål at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuellevanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende,jf. § 46, stk. 1, i den sociale servicelov. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hosbarnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfældeudformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold, jf.lovens § 46, stk. 2.I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget det samlede ansvar for det sociale område og forforebyggelsen på sundhedsområdet. Kommunerne har således overtaget en betydelig del af de tidligere amters opgaver,herunder institutionsområdet, indsatser på psykiatriområdet og forebyggelse af misbrug. Herudover har kommunerneogså ansvaret for den oplysende og holdningsdannende indsats på forebyggelsesområdet. Et af perspektiverne ikommunalreformen er, at flere opgaver samles i kommunerne. Gennem kommunernes planlægning på en lang rækkekonkrete områder kan der gøres brug af viden om bl.a. forebyggelse af kriminalitet og øget tryghed.I Danmark er der tradition for, at alle børn og unge stort set dagligt er i kontakt med fagpersoner, der har mulighed forat følge barnets udvikling og have en dialog med forældre og evt. myndigheder om, hvorvidt barnets udvikling eruproblematisk eller giver anledning til bekymring, hvilket kan medvirke til at sikre børn og unge en god og positivopvækst. Det begynder allerede før fødslen med sundhedsplejens råd og vejledning til de vordende forældre ogfortsætter med dagpasningstilbud (vuggestue, dagpleje og børnehave). Senere kommer børnene i skole og evt. ifritidstilbud (SFO, juniorklubber/fritidshjem og ungdomsklubber) og mange børn og unge deltager desuden i forskelligeformer for organiserede fritidstilbud (idræt, spejder, musik mv.).Regionerneudfører især kriminalitetsforebyggelse i kraft af deres rolle som driftsherrer for seks af de syv sikredeinstitutioner i landet. På de sikrede institutioner gives børn og unge, der er anbragt i varetægtssurrogat, til afsoning ellerpædagogisk observation, omsorg, personlig støtte, rådgivning samt socialpædagogisk bistand og behandling med detformål at forbedre de pågældendes sociale, kulturelle, materielle og personlige situation, således at de har bedreforudsætninger for at leve et liv uden kriminalitetRegionerne bidrager endvidere til kriminalitetsforebyggelse gennem driften af en række åbne sociale institutioner forvanskelige/kriminelle børn og unge, en række misbrugscentre, deltagelse i ungesamråd om kriminelle unge samt driftenaf psykiatrien, her særligt retspsykiatrien som udfører behandling af unge med psykisk sygdom, som har begåetkriminalitet.Politietsforpligtelser fremgår af politilovens § 1, ifølge hvilken politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og ordeni samfundet, og fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Efterretsplejelovens § 114 skal politidirektøren desuden virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejdemellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder.

I forhold til unge, der bliver dømt for kriminelle handlinger, og som skal fuldbyrde deres straf i Kriminalforsorgensregi, spillerKriminalforsorgenen væsentlig rolle i forhold til det kriminalitetsforbyggende arbejde ved at støtte ogmotivere de dømte til, gennem personlig og social udvikling, at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Herudover er detlovpligtigt for Kriminalforsorgen og kommunerne at koordinere deres handlingsplaner for en stor del af deres fællesklienter.Det kriminalpræventive Råd,der er en netværksorganisation med ca. 50 myndigheder og organisationer sommedlemmer, har som sine overordnede mål at nedbringe antallet af ofre, at nedbringe antallet af kriminelle unge, atfastholde de gode resultater af indsatser rettet mod den brede befolkning, og at fastholde det høje tryghedsniveau ibefolkningen. Rådet har en omfattende viden om kriminalitetens omfang og årsager, organisering af det forebyggendesamarbejde, forebyggelsesmetoder og evalueringer og fungerer bl.a. som sparringspartner for det lokalekriminalitetsforebyggende samarbejde, der kan trække på rådets viden.En række andre aktører yder et væsentligt, om end mere uformelt bidrag til den kriminalitetsforebyggende indsats.22Detdrejer sig f.eks. om•••••de almene boligorganisationer,der gennem renovering af boligbyggeri og planlægning af nybyggeri samtkoordineret indsats med kommunerne og politiet har stor indflydelse på udviklingen i udsatte boligområder,arbejdsmarkedets parter,der – evt. i samarbejde med kommunerne – kan tilbyde meningsfyldt arbejde tilkriminelle og kriminalitetstruede unge,restauratørforeninger,hvis deltagelse har væsentlig betydning for indsatsen for at skabe tryghed i nattelivet,idrætsforeninger,der kan tilbyde den enkelte unge at udvikle egne kompetencer og samtidig skabe vigtige socialerelationer til andre, samtborgere og borgergruppergennem deltagelse i kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende initiativer somf.eks. Natteravnene og fædregrupper.

De ovennævnte aktører har forskellige grunde og incitamenter til at tage del i den tidligekriminalpræventive indsats. Kommissionen er i den forbindelse naturligvis opmærksom på, at ogsåandre hensyn end de rent økonomiske spiller en rolle, når f.eks. en kommune skal beslutte,hvorledes den kriminalitetsforebyggende indsats skal tilrettelægges. På den anden side det etvelkendt problem, at det kan være svært at skaffe opbakning til at afholde udgifter til en indsats,hvis frugterne af indsatsen først kan høstes meget senere, hvilket ofte vil gøre sig gældende irelation til den kriminalitetsforebyggende indsats. Hertil kommer, at den nøjagtige effekt af dentidlige kriminalpræventive indsats kan være meget svær at måle, da det ofte ikke er muligt medsikkerhed at fastslå, om det kan tilskrives denne indsats eller andre faktorer, at nogle børn og ungeikke begår kriminalitet.Det er desuden blevet anført, at der på nogle områder endda forekommer modsatrettedeincitamenter, dvs. regler, der – i det mindste i teorien – kan anspore en kommune til at forsømmeden kriminalpræventive indsats i håbet om, at den pågældende unge enten flytter eller begår såSe hertil Det Kriminalpræventive Råd (2008):Lokal forebyggelse af Kriminalitet,København. Rapporten indeholderen række eksempler på kriminalitetsforebyggende projekter med deltagelse af nogle af de nedenfor omtalte andreaktører..22

alvorlig kriminalitet, at udgiften til den pågældendes strafafsoning som følge affinansieringsreglerne for unges afsoning af ubetingede frihedsstraffe helt eller delvist bæres af andreaktører.På denne baggrund er det kommissionens generelle opfattelse, at der er grundlag for at foretage ennærmere undersøgelse af de økonomiske incitamenter på dette område, og at der på baggrund afresultatet af denne undersøgelse bør udarbejdes en model med henblik på at sikre, at de relevanteaktører også økonomisk har det fornødne incitament til at iværksætte en tidlig ungeindsats.Det bemærkes i den forbindelse, at et udvalg om sikrede afdelinger med deltagelse af Indenrigs- ogSocialministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner er blevet nedsatmed henblik på at se på brugen og finansieringen af sikrede pladser. Udvalget har i dennesammenhæng blandt andet drøftet mulige ændringer af den objektive finansieringsform medhenblik på at skabe en finansieringsstruktur, hvor kommunerne i højere grad betaler på baggrund afdet faktiske forbrug af pladser på de sikrede afdelinger med det formål at skabe et øget økonomiskincitament for den enkelte kommune til at forebygge kriminalitet og til at udsluse de unge hurtigerefra de sikrede afdelinger, hvorved kapacitet frigøres.Det bemærkes desuden, at det indgår som en del af finanslovsaftalen for 2009, at partierne bagforliget skal drøfte konkrete forslag til omlægning af de forskellige finansieringsregler vedrørendeanbringelse, afsoning mv. for kriminelle unge med henblik på at understøtte kommunernes indsats. Iden forbindelse er der blevet nedsat et udvalg med deltagelse af Indenrigs- og Socialministeriet,Justitsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Udvalget skal ifølge kommissoriet•Kortlægge placeringen af unge kriminelle i forbindelse med varetægtsfængsling elleranbringelse i varetægtssurrogat både før og efter domsafsigelse samt i forbindelse med afsoningaf straf. Kortlægningen skal tage udgangspunkt i den samlede placering/fordeling af unge pålandsplan, men skal også belyse markante kommunale/regionale forskelle.Beskrive nuværende finansieringsregler og ressourceforbrug på området for anbringelse af ungekriminelle.Beskrive fordele og ulemper ved de nuværende finansieringsregler og vurdere behovet forændringer af finansieringsreglerne.

Udvalget forventes at afslutte sit arbejde sideløbende med kommissionen.Selv om kommissionen således ikke har haft mulighed for at se og vurdere resultatet af de toovennævnte udvalgs arbejde, er det kommissionens opfattelse, at der på baggrund af udvalgenesanbefalinger vil blive iværksat initiativer, der vil styrke det økonomiske incitament for de relevanteaktører, herunder særligt kommunerne, til at prioritere den kriminalpræventive indsats i forhold tilbørn og unge højt.Herudover er det kommissionens vurdering, at udarbejdelse og anvendelse af cost-benefitanalysersom beskrevet og foreslået i afsnit 2.2.3.1 nedenfor også vil kunne bidrage væsentligt til at styrkeincitamentet til at yde en tidlig forebyggende indsats.Kommissionen ser på den baggrund ikke noget behov for at foreslå yderligere initiativer på detteområde.2.2.1.16.2.Kommissionen har desuden overvejet behovet for initiativer vedrørende anvendelsen afanbringelse uden for hjemmet af kriminelle og kriminalitetstruede unge som led i udmøntningen afen tidlig kriminalitetsforebyggende indsats.Kommissionen skal i den forbindelse henvise til, at der i Indenrigs- og Socialministeriets regi pågåret større arbejde med henblik på at sikre bedre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen somhelhed på anbringelsesområdet under overskriften ”Barnets Reform”. Dette arbejde vil blandt andetmedføre en gennemgang af kriterierne for anbringelse uden for hjemmet, herunder særligtanbringelse uden samtykke, med henblik på at sikre, at kriterierne er entydige og derved opnå enensartet praksis på tværs af kommunegrænser. Barnets Reform skal efter det for kommissionenoplyste forhandles med satspuljepartierne i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for2010. I lyset af, at der således i andet regi foretages en samlet gennemgang af anbringelsesområdetfinder kommissionen ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte initiativer pådette område, jf. dog afsnit 2.3.2.1 nedenfor.2.2.1.16.3.Det fremgår af kommissoriet, at kommissionens overvejelser først og fremmest skalomfatte unge i aldersgruppen 12-17 år, men at overvejelserne også kan omfatte personer udenfordenne aldersgruppe, hvis kommissionen finder, at der er anledning til det med henblik på at sikreden fornødne sammenhæng i indsatsen mod ungdomskriminalitet.Kommissionen skal i den forbindelse pege på behovet for at være opmærksom på den negativeindflydelse, som personer over 17 år kan have som negative rollemodeller i forhold til børn ogunge, der er på vej ind i en kriminel løbebane.

Fra politiets side er man allerede opmærksom på betydningen af disse negative voksnerollemodeller, og der gøres flere steder i landet en indsats for at stresse dem og – i det omfang det ermuligt – holde dem væk fra gaden med henblik på at afbryde kontakten til børn og unge i området,der ellers ville kunne lade sig påvirke af deres negative indflydelse, f.eks. i bandesammenhænge.Den politimæssige indsats bygger bl.a. på den såkaldte ”Al Capone-model”.Politiets bandeindsats, herunder Al Capone-modellenPå det overordnede plan har Rigspolitiet i marts 2009 udarbejdet ennational operationsplanfor politiets indsats modrockerkriminalitet og voldelige konflikter med udspring i rocker- og bandemiljøer. Planen operationaliserer politietsstrategier på rocker- og bandeområdet, og indeholder en beskrivelse af den samlede politimæssige indsats for helelandet på området. Operationsplanen beskriver således bl.a., hvordan politiet i forbindelse med førsteindsatsen vedalvorlige voldelige opgør mellem grupperinger på rocker- og bandeområdet bedst gennemfører en korrekt ogkoordineret disponering og indledende efterforskning. Operationsplanen beskriver desuden, hvordan politikredsene skaliværksætte en hensigtsmæssig, synlig og massiv indsats i konfliktramte specifikt afgrænsede geografiske områder. Detanvises endvidere, hvordan den kriminalpræventive indsats kan tilrettelægges med henblik på bl.a. at identificere børnog unge med tilknytning til grupperingerne og forhindre, at flere børn og unge tilknyttes grupperingerne.Operationsplanen beskriver ligeledes den efterforskningsmæssige indsats, herunder den del af denefterforskningsmæssige indsats, der udføres med inddragelse af Skat.Hertil kommer, at der som nævnt i afsnit 2.2.1.2 ovenfor med virkning den fra 1. juli 2009 er blevet oprettetbanderådide særligt berørte lokalområder efter drøftelse i kredsrådet i den enkelte politikreds. Banderådene skal have særligtfokus på de helt unge potentielle bandemedlemmer.Rigspolitiet har til brug for bl.a. dette arbejde udviklet et programmel – POLSPOT – der kan anvendes i forbindelsemed identifikationen af relevante børn og unge. Ved at sammenstille oplysninger fra politiets IT-systemer om personer,der har været i kontakt med politiet, bliver det således i højere grad muligt at identificere personer, som er på vej ud ikriminalitet.For at sikre et koordineret samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene m.fl., herunder i forbindelse medidentifikation af best practice, er der endvidere nedsat en national stab, der jævnligt drøfter status for indsatsen ogforslag til nye initiativer mv. Staben består af repræsentanter fra Rigspolitiet og politikredsene. Med henblik på også atsikre samarbejdet på tværs af myndigheder, herunder samarbejdet med Skat, er både repræsentanter for Skat ogRigsadvokaten repræsenteret i staben.For at sikre en tilsvarende koordination af indsatsen i de enkelte politikredse er der endvidere taget skridt til nedsættelseaf lokale stabe. Heri skal repræsentanter fra politikredsen, den lokale anklagemyndighed og en repræsentant for Skatdrøfte indsatsen i kredsen.Som led i den forstærkede konkrete indsats mod såvel rockergrupperne som de kriminelle bander lægges der vægt på enmassiv og sammenhængende myndighedsindsats, herunder navnlig med henblik på afdækning af økonomiske ogskattemæssige forhold som et led i den kriminalitetsbekæmpende indsats – den såkaldteAl Capone-model.

Fremgangsmåden for behandling af økonomiske og skattemæssige sager i et samarbejde mellem politiet og SKAT er, atSKAT fra Rigspolitiet modtager en fortegnelse over relevante rockere og bandemedlemmer. På grundlag af dennefortegnelse udfærdiger SKAT en opgørelse over de pågældende personers økonomi, herunder navnlig indtægtsforhold,ligesom der udarbejdes privatforbrugsberegninger.Politiet har herefter – bl.a. på grundlag af den af SKAT udarbejdede samlede opgørelse over de omhandlede personersøkonomiske forhold sammenholdt med disses privatforbrugsberegninger – mulighed for at udpege relevante personersom efterforskningsmæssige mål. Politiets viden om, at de pågældende personer f.eks. er i besiddelse af kostbare bilereller afholder store udgifter til ferierejser, indgår også i forbindelse med måludpegningen.Politikredsene forestår den videre efterforskning mv. I samarbejde med de særlige enheder for økonomisk kriminalitethos SKAT og eventuelt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets såkaldte sporingsgruppe foretagerpolitikredsen en grundig visitation af sagerne, hvorefter det videre forløb planlægges. Der tages i den forbindelsestilling til, om de afdækkede forhold skal forfølges af SKAT som overtrædelser af skattelovgivningen, eller om sagenhar en sådan karakter, at politiet og anklagemyndigheden skal retsforfølge forholdene som overtrædelser af straffeloven.Rigspolitiet har senest i foråret 2008 iværksat projektetMonte Carlo,der i lighed med tidligere projekter har til formålat skabe grundlag for retsforfølgning eller skattemæssig forfølgning af medlemmer af rockergrupper og andrekriminelle grupper og netværk (bander) i sager om skatte- og afgiftsunddragelse, socialt bedrageri og andenkriminalitet.

Det bemærkes, at også andre midler end Al Capone-modellen i dag kan anvendes – og bliveranvendt – i konkrete tilfælde over for f.eks. voksne bandemedlemmer, herunder muligheden for atudelukke disse fra adgang til f.eks. bestemte sportsbegivenheder eller bestemte restaurationer. Et afformålene med denne indsats er at gøre det uattraktivt at være bandemedlem og dermed gøre detsværere for banderne at rekruttere nye, yngre bandemedlemmer.Indsatsen for at undgå negativ påvirkning af unge anbragt i Kriminalforsorgens regiMed henblik på at skærme de unge, der er indsatte i Kriminalforsorgens institutioner, fra de ældre indsatte og for atsikre en særlig opmærksomhed omkring de helt unge, har Kriminalforsorgen udarbejdet særlige regler for behandlingenaf 15-17-årige i bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17 årige, der anbringes ikriminalforsorgens institutioner (Ungebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsen, at der altid skal foretages enkonkret vurdering af, hvordan den unge kan beskyttes mod uheldig påvirkning. Ved kontakt med andre voksne skal derligeledes foretages en konkret vurdering af, om det er det bedste for den unge. Endvidere skal lederen af institutionen ogi sidste ende Direktoratet for Kriminalforsorgen underrettes, såfremt den unge ikke kan være i fællesskab med andreindsatte overhovedet.Unge, der varetægtsfængsles i Københavns Fængsler, placeres i en bestemt afdeling, hvor de er beskyttet i forhold til deældre indsatte. Der er knyttet en pædagogisk assistent til afdelingen, og de unge har mulighed for gårdtur og fællesskabmed jævnaldrende. I den øvrige del af landet placeres de unge i de lokale arresthuse.Kriminalforsorgens pensioner anvendes normalt i forbindelse med udslusning af voksne indsatte fra fængslerne. Derfindes således ingen pension, som er specielt indrettet til at modtage unge afsonere under 18 år, men pensionerneforsøger at tage særlige hensyn til de unge, der anbringes. I øjeblikket er der iværksat et satspuljefinansieret ”unge-

projekt” på tre af Kriminalforsorgens pensioner med det formål at fastholde de unge i uddannelse eller hjælpe dem igang med praktisk eller boglig uddannelse og tilbyde dem et særligt program for unge.Det lille antal unge, som skal afsone en frihedsstraf i et fængsel, placeres som udgangspunkt i et åbent fængsel.Kriminalforsorgen er for øjeblikket ved at etablere en særlig afdeling i Statsfængslet i Jyderup til unge, der skal udståstraf i åbent fængsel. Der vil på afdelingen blive plads til 5 unge, og der vil være tilknyttet personale, som er særligtuddannet til at tage sig af disse udsatte unge. Afdelingen forventes at åbne i september 2009.De unge, som skal placeres i lukket fængsel, placeres som udgangspunkt i Statsfængslet i Ringe, hvor der er etableret ensærlig ungdomsafdeling. Målgruppen for denne afdeling er unge på 15-17 år, der er blevet idømt en ubetingetfrihedsstraf, og som ikke vurderes, at kunne afsone andre steder end i et lukket fængsel. Målet for denne afdeling er atsikre en hensigtsmæssig og ordentlig afsoning for de unge, som ikke kan rummes andre steder. Desuden er målet at ydeen individuel pædagogisk indsats i forhold til den enkelte unge, i det omfang det er muligt under de givne forhold ogtidsmæssige rammer. Afdelingen rummer 5 pladser, er normalt fuldt belagt og har som regel venteliste til pladserne. Tilafdelingen er der ud over fængselsfunktionærer knyttet særligt behandlingspersonale, skolelærer ogbeskæftigelsespersonale.

I lyset af de ovennævnte eksisterende muligheder for at gribe ind over for negative voksnerollemodeller, herunder den netop forstærkede indsats mod disse, finder kommissionen ikke, at derpå nuværende tidspunkt er grundlag for at foreslå yderligere initiativer på dette område.Der henvises i denne forbindelse desuden til kommissionens forslag i afsnit 2.3.2.2 nedenforvedrørende skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminellelavalder.2.2.1.16.4.Kommunerne har ansvaret for den forebyggende indsats over for den enkelte unge efterbestemmelserne i den sociale servicelov. Det er således grundlæggende et kommunalt ansvar, at dersættes tilstrækkeligt tidligt ind og med den rette indsats.Det følger af § 15 og § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 med senere ændringer (herefterretssikkerhedsloven), at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordan kommunen planlægger ogudfører sin virksomhed på det sociale område, herunder en pligt til at føre tilsyn med, hvordan dekommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverneudføres på. Formålet med tilsynet er:•••at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, somkommunalbestyrelsen har truffet,at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samtat forebygge ved at gribe ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

De generelle bestemmelser i retssikkerhedsloven om tilsyn suppleres af særlige bestemmelser i densociale servicelov. Kommunalbestyrelsen har således efter § 146 i den sociale servicelov pligt til atføre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under. Tilsynet har en generelkarakter og omfatter alle de forhold, der har betydning for børn og unges levevilkår i lokalområdet.Tilsynet skal føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab tiltilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.Der kan være en række specielle forhold, som betyder, at kommunalbestyrelsen skal være særligtopmærksom på et konkret barn eller en konkret ungs forhold. Der kan eksempelvis være tale ombørn fra familier, hvor forældrene har særlige problemer eller nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn omfatter alle børn og unge, der har ophold ikommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet ogsåomfatter børn og unge på samvær, ferieophold, i asylcentre eller på krisecentre mv.Når der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung efter den sociale servicelov, harkommunalbestyrelsen pligt til at føre løbende tilsyn med den anbragtes forhold under anbringelsen,jf. lovens § 148. Tilsynet skal føres af barnets handlekommune, dvs. den kommune, der har truffetafgørelse om anbringelse. Kommunen skal herunder mindst én gang om året tale med barnet påanbringelsesstedet. Formålet er at få et førstehåndsindtryk af det pågældende barn og af barnetsegen vurdering af situationen, samt at sikre, at anbringelsen ophører, når der ikke længere ergrundlag for den. Bestemmelsen i lovgivningen er et minimumskrav. Kommunalbestyrelsen skalaltid vurdere, hvor ofte og hvordan der skal føres tilsyn. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på detenkelte barns behov.Desuden har kommunalbestyrelsen pligt til at føre et såkaldtdriftsorienteret tilsynmed 1) de tilbud,kommunen selv driver (herunder også tilbud beliggende i andre kommuner), 2) de tilbud,kommunen har indgået driftsaftale med (herunder også tilbud beliggende i andre kommuner) og 3)øvrige anbringelsessteder beliggende i kommunen.Det driftsorienterede tilsyn har overordnet set til formål at sikre, at anbringelser af børn og ungesker indenfor fysisk, organisatorisk, økonomisk og pædagogisk betryggende rammer. Tilsynet børbl.a. omfatte det pædagogiske arbejde, hygiejniske forhold, sundhedsmæssige forhold og de fysiskerammer (sikkerhed mv.)Der er ikke i lovgivningen fastsat et minimum for årlige tilsynsbesøg, ligesom anvendelsen afhenholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn ikke er reguleret. Det er f.eks. tilfældet på ældreområdet,

at træffe afgørelser uden forældrenes samtykke og gennemføre disse, herunder afgørelser omanbringelse og undersøgelse af barnets forhold uden forældrenes samtykke.Egendriftskompetencen blev udvidet i sommeren 2008 til også at omfatte valg af anbringelsesstedog ændring af dette, så de sociale nævn og Ankestyrelsen ligeledes har mulighed for at gå ind idisse sager.Flere undersøgelser har vist, at kommunernes sagsbehandling på området for udsatte børn og ungekan forbedres. Et eksempel er Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra januar 2008, hvor der i to udaf tre anbringelsessager blev konstateret sagsbehandlingsfejl af en så alvorlig karakter, atlovgivningen ikke var overholdt.23Undersøgelsen omfattede i alt 143 sager fra 11 forskelligekommuner og blandt de væsentligste af de konstaterede sagsbehandlingsfejl var manglendeudarbejdelse af den lovpligtige undersøgelse efter § 50 i den sociale servicelov og/eller af denlovpligtige handleplan efter lovens § 140, inden afgørelse om anbringelse efter loven blev truffet.Ankestyrelsen var dog kun i 3 tilfælde uenige i den afgørelse, kommunen havde truffet.Et andet eksempel er Ankestyrelsens praksisundersøgelse om efterværn fra marts 2009, hvor derblev konstateret fejl i 93 pct. af de 139 sager, der indgik i undersøgelsen.24I de fleste tilfælde varder tale om mindre fejl. I 30 pct. af sagerne var der imidlertid tale om flere fejl. Ud over usikkerhedom lovgivningen pegede Ankestyrelsen i undersøgelsen på behovet for at starte langt tidligere medovervejelserne om efterværn.Som nævnt i afsnit 2.2.1.16.4 ovenfor har Indenrigs- og Socialministeriet under overskriftenBarnets Reform iværksat et større reformarbejde med henblik på at sikre bedre kvalitet isagsbehandlingen og i indsatsen som helhed på anbringelsesområdet Reformens indhold skal efterdet for kommissionen oplyste forhandles med satspuljepartierne i forbindelse med forhandlingerneom satspuljen for 2010. På den baggrund finder Kommissionen ikke, at der er grundlag for ativærksætte initiativer vedrørende kommunernes tilsyn med børn og unge og sagsbehandling i øvrigtpå dette område på nuværende tidspunkt.2.2.2. Kvalitetssikring af behandlingstiltag og sagsbehandlingMedkvalitetssikringsigter kommissionen til, at man søger at sikre, at den indsats, der iværksættes iforhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er den rigtige, og at indsatsen har en højkvalitet med henblik på at undgå spild af ressourcer og muligheder i forhold til at få de pågældendebørn og unge på ret køl.

Kvaliteten i behandlingstiltagene og sagsbehandlingen kan efter kommissionens opfattelse bl.a.sikres ved at specificere kravene til indsatsen, fastlægge fælles standarder for indsatsen, hvor det errelevant, og kontrollere, at de overholdes, samt evaluere effekten af alle iværksatte tiltag løbende.Behandlingstiltag omfatter i denne sammenhæng såvel indsatsen i forhold til børn og unge, derendnu ikke har begået kriminalitet som tiltag, der iværksættes som reaktion i forhold til børn ogunge, der har begået kriminalitet, f.eks. tvangsmæssig anbringelse.Det bemærkes, at der allerede er iværksat en række initiativer vedrørende ydelsesbeskrivelse,akkreditering og evaluering med henblik på at sikre kvaliteten af behandlingstiltag ogsagsbehandling i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Der er dog over forkommissionen blevet påpeget en række svagheder ved f.eks. de eksisterende ydelsesbeskrivelser afbehandlingstilbud, ligesom effektevaluering og akkreditering endnu er ved at blive implementeretpå dette område. Der er derfor efter kommissionens opfattelse grund til at styrke og supplere deeksisterende initiativer med henblik på at sikre en ensartet høj kvalitet i behandlingstiltag ogsagsbehandling.Det er kommissionens opfattelse, at bedre standarder for og en øget professionalisering afbehandlingstiltag og sagsbehandling vil kunne medvirke til at højne kvaliteten og sikre den bedsteudnyttelse af ressourcerne på området. Det er således kommissionens opfattelse, at dette er et vigtigtmiddel til at opnå tidlig identifikation af børn og unge, der er i fare for at komme ind i en kriminelløbebane, og til at give bedre muligheder for at vælge det rette tiltag, når de relevante børn og ungeer identificeret. Endvidere er det efter kommissionens opfattelse et væsentligt element imyndighedernes muligheder for at udarbejde en sammenhængende og langsigtet planlægning afungeindsatsen.På denne baggrund skal kommissionen anbefale, at der for så vidt angår behandlingstiltag ogsagsbehandling i tilknytning til ungdomskriminalitet overordnet bør fokuseres på kvalitetssikringgennem ydelsesbeskrivelser (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering.I det følgende afsnit beskrives flere initiativer, som efter kommissionens vurdering vil kunnebidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet af behandlingstiltag og sagsbehandling i forhold tilkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.2.2.2.1. Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation),sagsbehandling og behandlingstiltagakkrediteringogeffektevalueringaf

specifikke ydelsesbeskrivelser af tiltagene og – hvor det er relevant – foretage akkreditering afinstitutioner og behandlingsmåder ud fra fælles, anerkendte standarder.Behandlingstiltag omfatter i denne sammenhæng såvel indsatsen i forhold til børn og unge, derendnu ikke har begået kriminalitet, som tiltag der iværksættes som reaktion i forhold til børn ogunge, der har begået kriminalitet, f.eks. tvangsmæssig anbringelse.Vedydelsesbeskrivelse (kravspecifikation)forstår kommissionen, at indholdet af hvert enkelt tiltagbeskrives, så vidt muligt ud fra fælles normer. Ydelsesbeskrivelser af behandlingstilbud eksistererog anvendes allerede i dag i tilknytning til de tilbud, der findes på Tilbudsportalen,25somadministreres af Servicestyrelsen, og som har til formål at styrke overblikket og forbedreplanlægningsgrundlaget for tilbud til udsatte børn og unge. Tanken med Tilbudsportalen er, atbrugerne, f.eks. kommunale sagsbehandlere, skal kunne benytte oplysningerne på portalen omtilgængelige tilbud til at vælge netop det tilbud, der vil være relevant i den konkrete sag.I denne forbindelse er der over for kommissionen blevet peget på, at de eksisterendeydelsesbeskrivelser ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere bl.a. kvaliteten og lødighedenaf tilbuddene, herunder fordi••••sprogbrugen og terminologien i de eksisterende ydelsesbeskrivelser er uklar for brugerne, derf.eks. er sagsbehandlere ved de sociale myndigheder,brugerne oplever, at der kan være betydelig forskel mellem beskrivelsen af behandlingstiltagenei deklarationerne og den ”ydelse”, man faktisk får,der mangler registrering af, hvad der faktisk sker i forbindelse med behandlingstiltagene, ogder mangler pålidelige undersøgelser af effekten af mange behandlingstiltag.

har indført standarderne, skal det løbende vurderes, om man lever op til dem, og om man lærer af defejl, man begår. Derfor er metoden også med til at skabe en kultur, hvor løbende kvalitetsudviklingbliver en integreret del af det daglige arbejde på alle niveauer.Igangværende akkrediteringsinitiativer af relevans for områdetPåKriminalforsorgens områdehar man i 2005 nedsat et uafhængigt akkrediteringspanel, der har til formål at fastsætteog løbende tilpasse akkrediteringskriterier med henblik på vurdering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen.Akkrediteringspanelet har på den baggrund fastsat følgende akkrediteringskriterier:••••••••Forandringsmodel (hvilke forandringer vil man opnå hos den enkelte deltager og hvordan)Etik (værdigrundlag, etiske overvejelser vedrørende behandlingsmetoder mv.)Målgruppe (klar afgrænsning af målgruppen med angivelse af særlige problemstillinger for denne mv.)Metode og motivation (metodebeskrivelse og motivation for valg af metode)Varighed, hyppighed og struktur (hvordan er behandlingen tilpasset målgruppens behov og forudsætninger)Individuel planlægning og koordinering (sammenhæng mellem behandlingen og straffuldbyrdelsen i øvrigt)Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (dokumentation for programaktiviteter og individuelle forløbsamt beskrivelse af, hvordan indsamlede oplysninger anvendes til at kvalitetssikre og forbedre behandlingen)Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø (kvalifikationer, erfaring og engagement hos involveredemedarbejdere samt opbakning fra ledelsen)

Kriminalforsorgens akkrediteringspanel vurderer akkrediteringsansøgninger vedrørende behandlingstilbud inden forKriminalforsorgens område på baggrund af de ovennævnte kriterier med henblik på at konstatere, om kriterierne er helteller delvist opfyldt.Det er Kriminalforsorgens målsætning, at der for alle behandlingstilbud, der er målrettet til misbrugere, ogadfærdskorrigerende programmer (i øjeblikket ca. 50) skal være igangsat et akkrediteringsforløb inden for ca. tre år. Etbehandlingstilbud kan ikke opretholdes, hvis det kan fastslås, at det pågældende tilbud ikke kan leve op tilakkrediteringskriterierne, der er beskrevet ovenfor. Alle akkrediteringer skal med ca. 5 års interval bekræftes afakkrediteringspanelet.PåIndenrigs- og Socialministeriets områdehar regeringen i 2008 nedsat et akkrediteringsudvalg, der skal komme medanbefalinger til det videre arbejde med udvikling og afprøvning af frivillige akkrediteringsmodeller på plejehjem og idagtilbud. Udvalgets analyse og anbefalinger skal have fokus på akkrediteringsmodeller, der:••••retter sig mod små institutioner, herunder plejehjem og dagtilbud,baserer sig på få og klare kriterier,har et resultat- og effektfokus frem for alene et input- og procesfokus ogunderstøtter kommunernes koncernstyring, herunder kommunalbestyrelsens tværgående prioritering og styring.

Pådet regionale sociale område,herunder de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, udvikles der i regi af DanskeRegioner en kvalitetsmodel, ”Dansk kvalitetsmodel på det sociale område”, som baseres på principperne af enakkreditering i overensstemmelse med internationale forskrifter herfor. Formålet med kvalitetsmodellen er at medvirketil at sikre systematisk dokumentation, synlighed og gennemsigtighed i den sociale indsats for derved at øge kvaliteten.Modellen giver endvidere mulighed for systematisk at styrke borgerens inddragelse i indsatsen, og der skabes etkontinuerligt fokus på faglig udvikling og læring i de faglige miljøer. Kvalitetsmodellen udarbejdes som en såkaldtgenerisk model og kan derfor bringes i anvendelse inden for alle områder af den sociale sektor, herunder i forhold tilbehandlingstilbud med kriminalitetsforbyggende tiltag, såsom tiltag i forhold til børn og unge, der har begåetkriminalitet. Kvalitetsmodellen opbygges som en akkreditering, defineret som en fortløbende procedure, hvor enekstern organisation hvert tredje år vurderer, i hvilken udstrækning en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til etsæt af fælles standarder, som er fastlagte mål for kvalitet.For hver standard udvikles der et sæt af fælles retningslinjer, der beskriver en række minimumskrav, som det dagligearbejde i forbindelse med en indsats skal tage afsæt i. Ligeledes udarbejdes der såkaldte retningsgivende dokumenter.Fælles for de retningsgivende dokumenter er, at de beskriver, hvordan der skal arbejdes systematisk og kontinuerligtmed akkrediteringsstandarderne på de enkelte tilbud/behandlingstilbud. De retningsgivende dokumenter har form afprocedurebeskrivelser, vejledninger mv. og kan udarbejdes fælles eller lokalt, alt efter hvad der findes hensigtsmæssigtfor fagområdet.Til måling af og dokumentation for, hvorvidt der sker en målopfyldelse af de enkelte fastlagte standarder, indeholderkvalitetsmodellen et evalueringssystem. Dette evalueringssystem bygger på både selvevaluering og ekstern evaluering.Selvevaluering er en systematisk vurdering af det enkelte tilbud/behandlingstilbuds aktiviteter og resultater foretaget afdet enkelte tilbud/behandlingstilbud. På baggrund af selvevalueringen kan det enkelte tilbud/behandlingstilbud vurdere,i hvilket omfang det opfylder de fastlagte standarder, og der kan fastlægges initiativer til fastholdelse eller forbedring afmålopfyldelsen. Selvevalueringen skal foretages årligt. Den eksterne evaluering, eller selve akkrediteringengennemføres hvert tredje år og indebærer, at udefrakommende fagpersoner og/eller evt. udefrakommende brugere ogpårørende vurderer det enkelte tilbud/behandlingstilbud med henblik på de fastlagte standarder. Den eksterne evalueringindebærer således både fokus på opfyldelse af standarderne, men også fokus på udvikling og indbyrdes læring mellemde sociale tilbud.Kvalitetsmodellen på det sociale område implementeres i perioden 2008-2010 på 121 regionale sociale botilbud, hvorstandarderne omhandler temaerne: ledelse, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, brugerinddragelse, individuelle planersamt kommunikation.Herudover bemærkes, at LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud i perioden 2005-07 fik tildelt satspuljemidler med henblik på at udvikle enakkrediteringsmodel til opholdssteder, botilbud ogskolebehandlingstilbud.Den færdige akkrediteringsmodel – Akkreditering Danmark – blev taget i brug i 2007 og ermålrettet det sociale område. Det primære formål med Akkreditering Danmarks model er at højne kvaliteten af ydelsenog indsatsen hos leverandører af sociale ydelser. Modellen arbejder med et kvalitetssikrings- ogkvalitetsudviklingsperspektiv. Heri indgår fokus på evaluering, resultater og effekter som faste komponenter.Akkreditering Danmark udarbejder standarder specifikt rettet mod forskellige dele af det sociale område. Siden 2008har der været udviklet akkrediteringsstandarder for opholdssteder (børn og unge), botilbud (voksne) ogspecialundervisningstilbud. I 2009 arbejder man på at udvikle en akkrediteringsstandard for væresteder, samt enstandard for erhvervsafklaring og beskyttet beskæftigelse. På nuværende tidspunkt er over 50 forskellige socialeinstitutioner blevet akkrediteret i henhold til Akkreditering Danmarks standarder, mens 63 andre er i færd med atgennemgå akkrediteringsprocessen.

Kommissionen vurderer, at akkreditering i mange tilfælde kan være et velegnet instrument til atsikre et højere og mere ensartet kvalitetsniveau og hilser derfor de ovennævnte alleredeigangværende akkrediteringsinitiativer velkommen. Efter kommissionens opfattelse bør disseinitiativer fortsættes og eventuelt følges op med henblik på at sikre, at der gennemføresakkreditering af sagsbehandling og behandlingstiltag ud fra fælles, anerkendte standarder i alletilfælde, hvor det er relevant.Med henblik på at sikre den fornødne kvalitet ikke blot i forhold til processen men også i forhold tilresultatet af behandlingstiltag, der iværksættes over for kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge, er det kommissionens opfattelse, at initiativerne vedrørende præcise ydelsesbeskrivelser ogakkreditering bør suppleres med systematiskeffektevalueringmed henblik på at skabe klarhed ogoverblik over, hvordan behandlingstiltagene virker, herunder på forskellige grupper af børn ogunge. Det er efter kommissionens opfattelse vigtigt at opnå bedre evidensbaseret viden om både deumiddelbare resultater og den langsigtede effekt af indsatsen med henblik på at kunne tilrettelæggedenne mest hensigtsmæssigt.Med henblik på at kunne danne grundlag for en reel sammenligning af forskelligebehandlingstiltags effekt må effektevalueringerne som udgangspunkt gennemføres på baggrund affælles overordnede evalueringsstandarder. Kommissionen er dog opmærksom på, at det – bl.a. fordibehandlingstiltagene spænder meget vidt i deres form og indhold – kan være svært at opstille fællesevalueringsstandarder for alle behandlingstiltag. Kommissionen skal derfor anbefale, at der forensartede typer af tilbud udvikles fælles evalueringsstandarder.Det bemærkes i den forbindelse, at der findes et implementeret system til dokumentation afresultater og effekter af behandlingsindsatsen på de sikrede døgninstitutioner (Det SocialeIndikatorprogram).Kommissionen skal imidlertid pege på, at effektevaluering kun vanskeligt kan gennemføres med etbrugbart resultat, hvis der ikke på forhånd er gennemført en tilstrækkelig præcis udredning ogdiagnosticering af de børn og unge, der skal modtage behandlingen. Samtidig risikerer man, atindsatsen for at forbedre behandlingstilbuddene til børn og unge i målgruppen gennem styrketydelsesbeskrivelse og akkreditering er helt eller delvist spildt, hvis kendskabet til det enkelte barnseller den enkelte unges problemer ikke er tilstrækkeligt præcist.Derfor er det kommissionens vurdering, at bedre og mere systematisk forudgående udredning ogdiagnosticering af børn og unge, der er kommet i myndighedernes søgelys, fordi de pågældende erkriminelle eller kriminalitetstruede, er en nødvendig forudsætning for at kunne give de pågældende

en relevant behandling og for at kunne måle effekten af behandlingen. Der henvises i denneforbindelse til kommissionens forslag i afsnit 2.2.4 med underafsnit nedenfor.Med henblik på at udbrede kendskabet til resultaterne fra de ovennævnte effektevalueringer ogandre relevante erfaringer om behandlingstiltag og disses effekt udbredt til en større kreds af aktørerer det kommissionens opfattelse, at der bør oprettes en national vidensdatabase med henblik på atindsamle evalueringsresultater og andre erfaringer fra ind- og udland og videreformidle disse via envidensportal, evt. med udgangspunkt i den eksisterende portal ”God Social Praksis”.”God Social Praksis”God Social Praksis26er en internetbaseret database, der administreres af Servicestyrelsen, og som samler de bedstekommunale eksempler på god social praksis og gør dem tilgængelige, så aktørerne på det sociale område indbyrdes kanudveksle erfaringer. God Social Praksis kan bruges som vidensbank, inspirationskilde og værktøjskasse, hvor man kanhente kvalificeret inspiration og nytænkning, når man skal i gang med en kommunal opgave. Ved et par klik kan manhente erfaringer fra andres arbejde, ofte udviklet over lang tid og med betydelig arbejdsindsats. Eksemplerne ernøgternt, systematisk og konkret beskrevet med angivelse af redskaber og metoder, så de er til at overføre. Det er f.eks.eksempler på god sagsbehandling, ledelsesinformation, tværsektorielt samarbejde, borgerinddragelse, politikudvikling,faglig udvikling, attraktive arbejdspladser og dokumentation. Til hvert eksempel er der kontaktpersoner, som kanhjælpe brugeren videre. Via databasen gøres tavs viden i kommunerne til fælles og anvendt viden, der har den styrke, atdet er udviklet og afprøvet i praksis.Kort sagt kan God Social Praksis•••••••tilbyde kvalificeret inspiration,dokumentere viden, som er udviklet og afprøvet i praksis,gøre tavs viden til fælles, anvendt viden,præsentere konkret viden systematisk og i overførbar form,støtte kommunerne i udviklingen af den sociale sektor,muliggøre læring på tværs af socialfaglige områder, samtøge både nytteværdi og den sociale faglighed.

−at ydelsesbeskrivelserne af sagsbehandling og behandlingstiltag i forhold til kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge styrkes og præciseres,−at de igangværende akkrediteringsinitiativer fortsættes og eventuelt følges op med supplerendeinitiativer med henblik på at sikre, at der gennemføres akkreditering af sagsbehandling ogbehandlingstiltag ud fra fælles, anerkendte standarder i alle tilfælde, hvor det er relevant,−at der udvikles ensartede evalueringsværktøjer med henblik på at kunne måle effekten ogresultatet af ensartede behandlingstilbud,−at den enkelte leverandør af et behandlingstiltag tilpligtes at evaluere tiltaget med udgangspunkti de udviklede evalueringsværktøjer eller værktøjer af tilsvarende kvalitet,−at der oprettes en fælles national vidensdatabase med henblik på at indsamleevalueringsresultater og andre erfaringer fra ind- og udland om behandlingstiltag og disseseffekt i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og videreformidle resultaterneog erfaringerne via en vidensportal, samt som allerede anført−at der for alle de involverede aktører skabes let adgang til ekspertise vedrørende akkrediteringog effektevaluering, f.eks. gennem oprettelse af et nationalt ”rejsehold” af rådgivere vedrørendedette.Ministerierepræsentanterne(Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs og Henrik Thomassen) skal dog for såvidt angår de ovennævnte forslag henvise til disse medlemmers generelle udtalelse i afsnit 2.1ovenfor.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter ikke flertallets forslag, da de bør sesi sammenhæng med de øvrige initiativer i kvalitetsreformen (akkreditering og kvalitetsmodeller).2.2.3. Ensartet cost-benefitanalyse af tiltag med kriminalpræventivt sigteHermed sigter kommissionen til, at den økonomiske effekt af alle eksisterende og nye tiltag medkriminalpræventivt sigte over for børn og unge, vurderes i forhold til de udgifter, der er forbundetmed tiltagene, på grundlag af overordnede, ensartede kriterier.Formålet med konsekvent at gennemføre bredspektrede cost-benefitanalyser af kriminalpræventivetiltag er at skabe et grundlag for at kunne vurdere, om der rent økonomisk vil være en gevinst ved atgennemføre det enkelte tiltag, og hvilke tiltag blandt flere man bl.a. i lyset af økonomiskeovervejelser bør prioritere, idet der foretages en samlet analyse af samtlige fordele og ulemper.Kommissionen skal i den forbindelse understrege, at økonomiske overvejelser aldrig bør stå aleneved den samlede vurdering af, hvilke tiltag der skal prioriteres i forhold til kriminelle og

kriminalitetstruede børn og unge, men efter kommissionens opfattelse bør økonomiske overvejelserkunne indgå som ét element blandt flere ved denne vurdering.Især i USA, men også i Storbritannien, har cost-benefitanalyser af den nævnte type vundet frem i deseneste år. På grund af forskellene i udgiftsniveau og de ofte betydelige strukturelle forskelle er detkun i begrænset omfang muligt at overføre resultaterne fra analyser foretaget i andre lande direktetil danske forhold.I forbindelse med gennemførelsen af cost-benefitanalyser er kommissionen opmærksom på, at dervil være en vis usikkerhed forbundet med sådanne beregninger, der i sagens natur vil være baseretpå de gennemsnitlige udgifter og indtægter, ligesom udfaldet af analyserne vil afhænge af, hvilkeposter der medregnes såvel på udgifts- som på indtægtssiden. Hertil kommer, at erfaringerne medcost-benefitanalyser viser, at det er svært at forudsige størrelsen af fremtidige udgifter og indtægteri forbindelse med et tiltag, og at analyserne derfor i praksis må baseres på oplysninger om indtægterog udgifter af allerede iværksatte tiltag.Trods disse indvendinger, er det kommissionens opfattelse, at man også i Danmark vil kunne dragenytte af at gennemføre cost-benefitanalyser af de kriminalpræventive tiltag, der anvendes over forbørn og unge, herunder med henblik på at anskueliggøre den økonomiske gevinst, der – i hvert faldifølge de undersøgelser, der kendes fra udlandet – kan opnås ved en målrettet, tidlig indsats. Det erkommissionens vurdering, at analyserne kan bidrage til at skabe det fornødne incitament hosrelevante myndigheder mv. til at allokere ressourcer til den tidlige indsats, selv om udbyttet i formaf sparede udgifter ofte først kan høstes flere år senere.På denne baggrund anbefaler kommissionen, at det for alle eksisterende og nye tiltag medkriminalpræventivt sigte i forhold til børn og unge bør gælde, at tiltagene skal undergives en cost-benefitanalyse, der fastlægges på det enkelte område efter overordnede, ensartede kriterier.2.2.3.1. Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitananlyseMed henblik på at udmønte kommissionens generelle anbefaling om at undergive allekriminalpræventive tiltag en cost-benefitanalyse i praksis kræves en ensartet beregningsmodel, derkan anvendes generelt til at vurdere den økonomiske effekt af et konkret tiltag i forhold til deudgifter, der er forbundet med tiltaget.

Eksempel på en samfundsøkonomisk model for prioritering af tiltagSocialstyrelsen i Sverige udgav i 2004 rapporten ”Tänk Långsiktigt”,27hvori styrelsen opstiller en samfundsøkonomiskmodel for prioritering af tiltag, der påvirker børns og unges psykiske helbred. I rapporten anfører styrelsen, at formåletmed analysen er at anspore de relevante aktører til at handle langsigtet og til at samarbejde i forebyggelsen af psykiskeproblemer hos børn og unge.I analysen beregnes først udgifterne til en række almindelige generelle tiltag i forhold til børn og forældre, som ifølgeundersøgelser kan have en vis (større eller mindre) gavnlig effekt i form af sjældnere udvikling af psykiske problemerhos børn og unge, herunder forældretræning i grupper, åbne førskoler, mindsket klassestørrelse i grundskolen mv.Udgifterne tager udgangspunkt i lønudgifterne til indsatsen. Øvrige udgifter til f.eks. lokaler, forplejning, materialer mv.opgøres herefter som en procentdel (typisk 20-25 pct.) af de samlede lønomkostninger. Herefter opgøres den samledeudgift pr. barn eller ung på årsbasis til hvert enkelt tiltag.Heroverfor beregnes, med udgangspunkt i tre typiske scenarier (psykosociale arbejdsforhindringer, psykisk sygdom ogmisbrug) udgifterne til en person, der må leve med følgerne af psykiske problemer som følge af manglende eller forkertbehandling. Ud fra disse tre scenarier vurderes typiske udgifter til f.eks. socialtjeneste, lægehjælp, psykiatri,arbejdsformidling, rehabilitering og retsvæsen men, hvor det er relevant, også udgifter for almenheden ogboligforeninger pga. f.eks. indbrud og forstyrrelse. Udgifterne udregnes med udgangspunkt i en periode på fem år ogganges herfra op til en periode på 30 år, idet man i forbindelse med beregningen prøver at tage højde for nutidsværdienaf fremtidige udgifter og indtægter. Ud fra denne beregningsmodel koster et liv med psykosociale arbejdsforhindringerca. 1,9 – 2,4 mio. skr., et liv med psykisk sygdom ca. 6,7 – 8,6 mio. skr. og et liv med misbrug ca. 11,8 – 15,2 mio. skr.for samfundet.Det tredje trin i beregningen er en opgørelse over, hvor mange børn og unge man kan behandle med hvert enkelt tiltagfor det beløb, samfundet sparer, hvis blot én person, der har modtaget den pågældende behandling, derved undgår et livmed psykiske problemer.Eksempel 1: forældretræning i grupper•••Udgifter til tiltag pr. barn pr. år:Udgifter til et liv med psykosociale arbejdsforhindringer:Antal børn, der kan modtage indsatsen, hvis blot én undgår problemer:ca. 1.600 skr.ca. 1.861.000 skr.ca. 530

Som anført i afsnit 2.2.3 ovenfor er kommissionen opmærksom på, at udgifter og indtægter iforhold til ungdomskriminalitet er forbundet med en vis usikkerhed. Hertil kommer, at der kan væregode grunde til at bekæmpe ungdomskriminalitet, selv om disse grunde ikke umiddelbart er muligeat kvantificere i forbindelse med en økonomisk beregningsmodel, herunder ikke mindst hensynet tilat undgå lidelser hos potentielle ofre for kriminelle handlinger. Der kan derfor i nogle tilfælde væregode grunde til at gennemføre en given indsats mod ungdomskriminalitet, selv om den pågældendeindsats ikke ud fra en cost-benefitanalyse giver et tilfredsstillende ”afkast” i forhold til deinvesterede midler.Efter kommissionens opfattelse er nytteværdien af at anvende en cost-benefitanalyse på tiltag iforhold til ungdomskriminalitet dog større end ulemperne, herunder særligt fordi en sådan analyseefter kommissionens vurdering kan medvirke til at anspore til en tidlig indsats, hvis det kan påvises,at en tidlig indsats er økonomisk rentabel.Kommissionen skal derfor foreslå,−at man med udgangspunkt i de erfaringer, der findes med brugen af cost-benefitmodeller iDanmark og i udlandet, udvikler en model til ensartet cost-benefitanalyse af tiltag i forhold tilbørn og unge med fokus på ungdomskriminalitet, og−at denne model anvendes på alle nye og eksisterende tiltag med henblik på, at analyseresultatetkan indgå som ét blandt flere elementer i vurderingen af, om de enkelte tiltag bør opretholdes.2.2.4. Risikobaseret systematiskkriminalitetstruede børn og ungeidentifikationogudredningafkriminelleog

Det er kommissionens vurdering, at indsatsen for at identificere og udrede de børn og unge, derbefinder sig i risikozonen i forhold til at komme ind i en kriminel løbebane, kan forbedres.Kommissionen vurderer, at en del børn og unge, som man allerede i dag ville kunne identificere ogplacere i risikozonen, ikke modtager den fornødne hjælp eller modtager hjælpen for sent, fordi mansavner den fornødne systematiske tilgang til identifikation og udredning.Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det med udgangspunkt i risikobaseret systematiskidentifikation og udredning af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er muligt at styrkeindsatsen mod ungdomskriminalitet, dels gennem mere præcis identifikation af målgruppen forindsatsen, dels ved en bedre udredning af de børn og unge, der identificeres som tilhørenderisikogruppen.Kommissionen er dog samtidig opmærksom på, at der i den forbindelse er en ikke uvæsentlig farefor at komme til at ”stemple” en gruppe af børn og unge, der, på trods af at de på baggrund af dekendte risikofaktorer kan placeres i risikogruppen i forhold til at blive kriminelle, aldrig villekomme ind i en kriminel løbebane. Kommissionen ønsker derfor at understrege vigtigheden af, atman i forbindelse med ethvert initiativ på dette område nøje vurderer nyttevirkningen i forhold tilen eventuel potentiel skadevirkning som følge af den nævnte ”stemplingsrisiko”.Kommissionen vurderer, at en risikobaseret systematisk identifikation og udredning i hvert fald iforhold til børn og unge, der allerede er kendt i det sociale system – evt. fordi de allerede har begåetkriminelle handlinger – vil kunne have en betydelig nyttevirkning, og at den ovenfor nævnte risikofor ”stempling” vil spille en mindre betydningsfuld rolle i disse tilfælde, da systemet i forvejen harkontakt med disse børn og unge.På den baggrund skal kommissionen anbefale, at indsatsen mod ungdomskriminalitet bl.a. baserespå risikobaseret systematisk identifikation og udredning af børn og unge, der befinder sig irisikozonen i forhold til at komme ind i en kriminel løbebaneI det følgende præsenteres en række initiativer til udmøntning af denne anbefaling.2.2.4.1. Udvikling af et værktøj til systematisk identifikationMed henblik på at kunne foretage en risikobaseret systematisk identifikation af kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge må der udvikles et værktøj, der på baggrund af på forhåndidentificerede risikofaktorer er egnet til at identificere de børn og unge, som er i særlig stor risikofor at komme ind i en kriminel løbebane.

Med ”risikofaktorer” menes i denne forbindelse forhold, der oftere gør sig gældende hos børn ogunge, der bliver involveret i kriminalitet, end hos andre børn og unge, uanset om der kan siges atvære en årsagssammenhæng mellem risikofaktorerne og kriminaliteten eller ej. Inden for gruppen afrisikofaktorer skelner man mellem dynamiske og ikke-dynamiske risikofaktorer, hvor dynamiskerisikofaktorer er forhold, det er muligt at påvirke (f.eks. uddannelsesniveau), mens ikke-dynamiskerisikofaktorer er forhold, det ikke er muligt at ændre (f.eks. køn).Tilsvarende anvendes begrebet ”beskyttende faktorer” om forhold, der foreligger oftere hos børn ogunge, der ikke bliver involveret i kriminalitet.Der henvises til afsnit 10 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, hvoraf det fremgår, atforskningsresultater viser, at følgende forhold er blandt de faktorer, der indikerer, om et barn elleren ung har en forhøjet risiko for at komme ind i en kriminel løbebane:•alder,•••••••••••••••••køn,etnicitet,svag begavelse,lav selvkontrol,psykiatriske lidelser,forældres sociale status,opdragelse,tidligt moderskab,kriminalitet blandt forældre,brudte familier,familiestørrelser,boligforhold,gennemførelse af skolegang og uddannelse,skolens klima mv.,livsstil (fritidsinteresser, kammerater og brug af rusmidler),institutionsanbringelse ogde sociale omgivelser

På den baggrund forekommer det umiddelbart tillokkende at opstille en model til systematiskidentifikation af børn og unge i risikozonen alene på baggrund af antallet af kendte risikofaktorer,der kan konstateres hos de pågældende. Formålet med at udvikle et sådant værktøj skulle i givetfald ikke være at finde årsagerne til den kriminelle adfærd, men derimod udelukkende at forsøge såtidligt som muligt at identificere de børn og unge, der befinder sig i risikozonen i forhold til atudvikle en kriminel adfærd, med henblik på så tidligt som muligt at kunne gribe ind i forhold tildisse børn og unge med en relevant kriminalitetsforebyggende indsats.Heroverfor står imidlertid, at andre undersøgelser tyder på, at tilstedeværelsen af risikofaktorer kunkan bruges til at forudsige en vis (mindre) del af ungdomskriminaliteten.28Hertil kommer, at enmeget systematisk tilgang til identifikation af børn og unge i risikozonen på baggrund afrisikofaktorer forøger risikoen for at komme til at ”stemple” en større gruppe børn og unge, der – påtrods af tilstedeværelsen hos dem af en række af de kendte risikofaktorer – aldrig ville være kommetind i en kriminel løbebane.En risikobaseret kriminalitetsforebyggende indsats kan have det enkelte barn og/eller miljøet(klassen, nabolaget) som fokus. Kommissionen er som udgangspunkt skeptisk over for enindividuel tilgang, der indebærer, at myndighederne automatisk skal reagere, hvis man konstaterer,at der foreligger f.eks. fire risikofaktorer hos et barn eller en ung, fordi det statistisk måtte medføreen forhøjet risiko for, at den pågældende bliver involveret i kriminalitet. Det er såledeskommissionens opfattelse, at en sådan tilgang dels vil medføre unødig stempling af en stor gruppeunge, der aldrig ville være kommet ind i en kriminel løbebane, dels vil føre til spildte ressourcer påen indsats, der ikke bliver tilstrækkeligt målrettet, og som i mange tilfælde rettes mod de forkerte.Derimod vurderer kommissionen, at en miljøbaseret tilgang indeholder betydelige muligheder forbedre at målrette og effektivisere det kriminalitetsforebyggende arbejde. Den primære idé bagdenne tilgang er, at de enkelte børns risikoscore ikke anvendes i sig selv, men bruges til at beregneen samlet risikoscore for de miljøer, børnene befinder sig i, eksempelvis en skoleklasse eller skole.Særligt to miljøer påkalder sig interesse i den forbindelse, nemlig det pædagogiske miljø(vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger) og boligmiljøet (nabolaget).Den beregnede miljøscore, som enten kan være en præcis talstørrelse eller en bredere opdeling ieksempelvis lav, middel og høj risiko, kan anvendes på to måder. For det første kan den anvendestil ressourceallokering, idet det kriminalpræventive arbejde kan koncentreres til de nabolag, skoler,børnehaver mv., hvor risikoen er størst. For det andet kan scoren anvendes til en form forbenchmarking eller evaluering af det kriminalpræventive arbejde. Hvis det eksempelvis viser sig, atbørnenes kriminalitet i nabolag A faktisk bliver større end i nabolag B, der ellers har samme28

risikoscore, er det tegn på, at det præventive arbejde har været mere effektivt i nabolag B end inabolag A. Denne information kan udnyttes til dels at lære noget om, hvori det mest effektiveforebyggende arbejde består (nabolag B som ”modelnabolag”, ”modelskoler” osv.), og dels værevejledende med hensyn til, hvor yderligere kræfter og ressourcer i det forebyggende skal sættes ind(nabolag A).Bl.a. de ungdomsundersøgelser, der gennemføres med nogle års mellemrum af DetKriminalpræventive Råd, viser, at der eksisterer meget betydelige forskelle mellem kriminaliteten iforskellige klasser og skoler, og at disse forskelle langt fra kun kan forklares ud fraelevsammensætningen i klasserne og skolerne.29Det direkte og/eller indirektekriminalitetsforebyggende arbejde i klasserne og skolerne må således være af meget forskelligkarakter og effektivitet. En systematisk risikofaktor-baseret tilgang kan bringe disse forskelle frem ilyset og bidrage til en bedre allokering af ressourcer og en større effektivitet i detkriminalitetsforebyggende arbejde.Kommissionen anerkender dog også mulighederne for at anvende konstateringen af risikofaktorerhos det enkelte barn/den enkelte unge til tidligt at kunne yde en målrettet kriminalitetsforebyggendeindsats i forhold til den pågældende. Kommissionen kan derfor støtte, at der på baggrund af dekendte undersøgelser fra ind- og udland gennemføres en systematisk identifikation og vægtning afrelevante risikofaktorer, der generelt foreligger oftere hos børn og unge, der befinder sig irisikozonen i forhold til at komme ind i en kriminel løbebane.Efter § 50 i den sociale servicelov er kommunen forpligtet til at iværksætte en undersøgelse afbarnets eller den unges forhold, hvis der er grund til at antage, at barnet eller den unge har behov forsærlig støtte. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller denunges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnetseller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger,psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den ungeundersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet29

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald afhvilken art disse bør være.Det er kommissionens opfattelse, at der på baggrund af de identificerede relevante risikofaktorerbør udvikles et værktøj til brug ved f.eks. de ovennævnte undersøgelser efter § 50 i den socialeservicelov med henblik på at identificere de individuelle risikofaktorer hos kriminelle ellerkriminalitetstruede børn og unge og sætte systematisk ind over for hver enkelt af faktorerne. Det erkommissionens vurdering, at man ved fokus på de enkelte risikofaktorer vil kunne mindske densamlede risiko for, at de pågældende børn og unge kommer ind i en kriminel løbebane betydeligt.Formålet med dette initiativ er altså at kvalificere grundlaget for den vurdering, der alleredeforetages af de sociale myndigheder i kommunerne og understøtte en evidensbaseret forebyggendeindsats over for de risikofaktorer, der ofte optræder hos kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge.Kommissionen foreslår således,−at der gennemføres en identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, dererfaringsmæssigt foreligger oftere hos børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet,−at der på baggrund af de således identificerede relevante risikofaktorer udarbejdes et værktøj tilidentifikation af disse risikofaktorer hos kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge, derkommer i myndighedernes søgelys,−at der for hver af de identificerede risikofaktorer opstilles et katalog over relevantereaktionsmuligheder med henblik på så tidligt som muligt at skride ind med en relevant indsatsfor at fjerne risikofaktorerne, såvel hos det enkelte barn eller den enkelte unge som i etidentificeret problemområde, i det omfang det er muligt, og−at der på baggrund af de identificerede risikofaktorer desuden udarbejdes et værktøj, der gør detmuligt at foretage en systematisk vurdering af kriminalitetsrisikoen for centrale pædagogiskemiljøer og boligmiljøer, som børn og unge befinder sig i, herunder skoler, større nabolag mv.2.2.4.2. Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familierKonsekvenserne af at leve i en familie med traumer kan være omfattende. Nyere danskeundersøgelser har afdækket, at opvækst blandt psykisk syge forældre kan have alvorlig negativbetydning for børnenes udvikling og trivsel.30Børn kan som følge af deres familiesituation bliveofre for sekundær traumatisering, og forældrene kan være så ressourcesvage, at de ikke kanvaretage forældrerollen. Undersøgelser viser endvidere, at børn, der vokser op med traumer og itraumatiserede familier, kan have forringede skolepræstationer, alvorlige problemer med30

følelsesregulering og evnen til at relatere sig til andre mennesker, problemer med kroniskstofmisbrug og psykiske forstyrrelser mv. Børn af traumatiserede familier kan således beskrives vedmange af de faktorer, der kan medføre øget risiko for at begå kriminalitet. Ikke overraskende harbørn, der er vokset op under traumatiske opvækstforhold, derfor også øget risiko for at begåkriminalitet.31Flygtninge lider i langt højere grad end gennemsnitsbefolkningen af traumer, og børn afflygtningefamilier har således en større risiko for at blive sekundært traumatiserede. En danskundersøgelse fra 2007 peger på, at 34 pct. af de spontane asylansøgere er traumatiserede,32og detskønnes, at i alt 20-30 pct. af alle flygtninge i Danmark har svære traumer.33Det er på baggrund heraf kommissionens vurdering, at børn og unge med flygtningebaggrund udgøren særligt udsat gruppe. Dette understøttes af, at denne gruppe også er overrepræsenteret istatistikkerne blandt unge, der bliver kriminelle. Tal fra Danmarks Statistik fra 2007 viser således,at der blandt 20-29-årige flygtninge er 18 pct., der er dømt for kriminalitet, mens det tilsvarende talfor unge med anden etnisk baggrund end dansk med et andet opholdsgrundlag kun er 14 pct.34En undersøgelse fra 2006 peger endvidere på, at en meget stor del af de unge flygtninge i de sikrededøgninstitutioner for børn og unge er karakteriseret ved at have haft traumatiserede opvækstforhold,og at én ud af syv forældre til de unge i sikrede institutioner for børn og unge lider af nervøse ellerstress-relaterede lidelser med posttraumatisk stress som den helt dominerende diagnose.35Som led i udmøntningen af kommissionens anbefaling om risikobaseret systematisk identifikationog udredning af kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge er det derfor efter kommissionensopfattelse i høj grad relevant at rette fokus mod børn og unge med flygtningebaggrund, der kanhave oplevet traumatiske opvækstforhold.Kommissionen er særligt opmærksom på behovet for at støtte traumatiserede børn og ungesudvikling og integration, herunder i form af støtte i hverdagen, fastholdelse i skole oguddannelsesforløb, sociale netværk mv. med henblik på, at de pågældende holdes ude afkriminalitet. Det er derfor kommissionens opfattelse, at der bør iværksættes en tidlig,helhedsorienteret indsats for at identificere børn og unge fra traumatiserede familier, samt at

tilbuddene til disse børn og unge og deres familier bør systematiseres og opkvalificeres med henblikpå, at børnene og de unge holdes ude af kriminalitet.I denne sammenhæng er det som anført ovenfor i afsnit 2.2.4 vigtigt nøje at vurdere nyttevirkningenaf ethvert initiativ i forhold til ”stemplingsrisikoen”, der er forbundet med at screene en bestemtgruppe af børn og unge. For så vidt angår børn og unge med flygtningebaggrund er der som nævntovenfor tale om en gruppe der i helt særlig grad er udsat i forhold til sociale problemer ogkriminalitet. Det er på den baggrund kommissionens generelle opfattelse, at der i forhold til denneudsatte gruppe er god grund til at søge at identificere og behandle traumatiserede børn og unge.Erfaringer viser, at de kommunale familieafdelinger og andre relevante aktører ofte for sentkommer i kontakt med traumatiserede børn og unge og deres familier. Det er kommissionensvurdering, at tidlig screening med henblik på opsporing af personer med høj risiko for at udviklekronisk traumatisering samt tidlig opsporing af psykisk sygdom og manglende trivsel blandt børnog unge opvokset i traumatiserede flygtningefamilier vil kunne rette op på dette.Spontane asylansøgere tilbydes helbredsundersøgelse ved ankomst til asylcentret.Helbredsundersøgelsen omfatter et interview med en sygeplejerske, der gennemgår diversesymptomer. Børn tilbydes en forebyggende helbredsundersøgelse ved en læge. Børn, unge ogvoksne med særligt behov tilbydes endvidere en helhedsorienteret og koordineret indsats påasylcentrene af et psyko-socialt team.FN-kvoteflygtninge ankommer til Danmark fra tredjelande, hvor de midlertidigt opholder sig, ogmeddeles opholdstilladelse i Danmark uden et forudgående ophold i asylcentersystemet. Vedankomst fordeles kvoteflygtningene i kommunerne, hvor de normalt tilbydes enhelbredsundersøgelse. Spontane asylansøgere tilbydes i visse tilfælde tillige enhelbredsundersøgelse ved efterfølgende modtagelse i den kommune, hvor de – såfremt de meddelesasyl – boligplaceres. Helbredsundersøgelsen inkluderer almindeligvis ikke screening for opsporingaf traumer, og der er ikke krav om, at anerkendte flygtninge helbredsundersøges eller screenessystematisk for traumer ved modtagelse i kommunerne. Efter det for kommissionen oplyste, er derikke nogen klar kommunal praksis på dette område.Det er kommissionens opfattelse, at systematisk screening for traumer af flygtninge, når de skalpåbegynde deres liv i Danmark, kan medvirke til, at traumatiserede flygtninge og børn og unge fratraumeramte familier identificeres tidligere og tilbydes en opfølgende indsats, hvor dette er relevant.Kommissionen foreslår på den baggrund, at kommunerne pålægges at tilbyde screening for traumeri forbindelse med modtagelsen af boligplacerede flygtninge i medfør af integrationsloven. Derindgås aftale med Praktiserende Lægers Organisation om udførelse af screeningerne. På baggrund

af screeningen skal der foretages en faglig vurdering af behovet for, at der henvises til yderligereudredning eller behandling. Kommuner bør i forbindelse hermed ligeledes pålægges en pligt til atudarbejde en plan for, hvilken behandling og andre tilbud der skal gives familien til den screenedesom følge af de forhold, som screeningen måtte have vist.Screeningen bør gælde FN-kvoteflygtninge og personer, der meddeles asyl efter et forudgåendeophold på asylcenter som asylansøgere, herunder uledsagede mindreårige asylansøgere, dermeddeles asyl eller opholdstilladelse på andet grundlag. Tilbuddet skal endvidere gældefamiliesammenførte til flygtninge, hvis familiesammenføringen sker i umiddelbar forlængelse afasylsagen, eller hvor der i øvrigt vurderes at være anledning hertil.Der kan eventuelt i sammenhæng med forslaget om systematisk screening af flygtninge vedmodtagelse i kommunerne ses nærmere på, om der er behov for at sikre nemmere adgang tilvideregivelse af sundhedsinformationer fra asylcenteroperatørerne til kommunerne.En undersøgelse af behandling og rehabilitering af post traumatisk stress syndrom fra 2008 tyderpå, at ventetiden på behandling af traumatiserede personer har store konsekvenser for detraumatiseredes familier, og at mange asyl- og flygtningebørn på baggrund af den sygesproblematiske adfærd, f.eks. i form af trusler, vold eller mangel på omsorg, bliver sekundærttraumatiserede.36Der er ifølge undersøgelsen mellem ½ - 2½ års ventetid på behandlingstilbud fortraumatiserede personer.Undersøgelsen peger endvidere på, at der er evidens for, at psykoedukationsprogrammer,37somindeholder viden om post traumatisk stress syndrom, dets symptomer, forløb, påvirkning af familiermv., har en positiv virkning på de traumatiserede og deres familier. Undersøgelsen anbefaler påbaggrund heraf, at børn og unge fra traumeramte familier tilbydes psykoedukative programmer medhenblik på, at børnene opbygger ressourcer til at indgå i sociale relationer.Kommissionen finder, at kommunen, hvor der vurderes at være anledning hertil i forlængelse af denovennævnte udarbejdede plan om behandling og andre tilbud på baggrund af den systematiskescreening af boligplacerede flygtninge, bør tilpligtes at sikre, at alle børn og unge af traumeramtefamilier får tilbud om systematiske støtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrkehverdagstrivslen for disse børn og unge. Forslaget retter sig mod sekundært traumatiserede børn ogAmnesty Internationals Danske Lægegruppe i samarbejde med Dansk Røde Kors (2008):Asylansøgere i Danmark.En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad.37Psykoedukation er undervisning i, hvordan sygdommen slår igennem, dens symptomer, herunder f.eks. depression,angst, mareridt og fysiske sygdomme mv., og hvordan man kan lære at leve med traumer. Barnet kan herigennemoparbejde og udvikle metoder til at mestre de komplikationer, som følger med at være traumatiseret eller leve i entraumeramt familie. Tilbuddene kan være rettet både mod barnet eller mod familien som helhed og skal væresystematiske, velbeskrevne, evidensbaserede og ensartede.36

unge eller børn og unge, der er i risikogruppen for at blive sekundært traumatiserede, idet deresforældre er i behandling eller på venteliste til behandling for traumer.Tilbuddene til børnene og de unge kan f.eks. indbefatte en støtteperson i hjemmet, sorggrupper ogpsykoedukative forløb, der kan bidrage til at skabe systematiske og trygge rammer i depågældendes liv.Med henblik på at støtte og vejlede kommunerne i den styrkede indsats vedrørende screening ogbehandling af traumatiserede flygtningefamilier bør disse opgaver være ét af de områder, hvorkommunerne efter behov kan modtage rådgivning fra den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation – VISO.38En undersøgelse fra 2006 peger på, at de sikrede døgninstitutioner for børn og unge ikke har defornødne socialpædagogiske redskaber til at tage hånd om traumatiserede flygtninge under 18 år.39Iundersøgelsen anbefales, at de eksisterende sikrede døgninstitutioner oprustes og kvalificeres til attage hånd om de traumatiserede unge, samt at der på længere sigt udvikles et særligtbehandlingstilbud for de traumatiserede flygtninge under 18 år. Dette støttes af en undersøgelse afbehandling og rehabilitering af post traumatisk stress syndrom fra 2008, der peger på behovet forefteruddannelse af personale, der arbejder med gruppen af traumatiserede flygtninge.40De sikrede institutioner modtager en lang række børn og unge med mistanke om psykiske lidelser,herunder traumatiserede unge med flygtningebaggrund. Som anført i afsnit 2.3.4.1 nedenfor foreslårKommissionen derfor, at psykiatrisk screening af unge, i det omfang det besluttes at permanentgøreog udbrede dette, så vidt muligt gennemføres allerede, mens den unge er varetægtsfængslet elleranbragt i varetægtssurrogat. En sådan ordning vil sikre, at traumatiserede unge, der anbringes ivaretægtssurrogat i sikrede afdelinger, vil blive identificeret som sådanne og sikres bedremuligheder for en relevant behandlingsmæssig indsats.Generelt er næsten al behandlingsmæssig indsats (både den hospitalsbaserede og den sociale) iforhold til traumatiserede flygtninge primært rettet mod voksne. De eksisterende tilbud, bl.a. fraRehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) i København og Center for Traume- ogTorturoverlevere (CETT) i Vejle, der organisatorisk er placeret i Psykiatrien, Region Syddanmark,har dog også børn og unge som målgrupper, men begge tilbud er præget af meget lange ventelister.VISO er oprettet i henhold til § 13 i den sociale servicelov og bistår ifølge bestemmelsen kommuner og borgere bl.a.med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. VISO skal desuden sikreen systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område. Nærmereregler om VISO’s virksomhed og organisering er fastlagt ved bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om dennationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO.39Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006):Fokus på anvendelse af de sikrede afdelinger,Teori og Metodecentret.40Lund, M., J.H. Sørensen, J.B. Christensen og A. Ølholm (2008):MVT om behandling og rehabilitering af PTSD –herunder traumatiserede flygtninge,Region Syddanmark, Center for Kvalitet.38

Disse og lignende tilbud bør kunne tilbyde opkvalificering af medarbejdere på sikrede afdelinger ide fornødne socialpædagogiske redskaber til at tage hånd om anbragte unge, der er traumatiseredeeller kommer fra traumatiserede familier, gennem kursusforløb mv.Det er således kommissionens vurdering, at den pædagogiske håndtering af traumatiseredeflygtninge bør styrkes, herunder ved, at de relevante regioner og andre med driftsansvar for desikrede døgninstitutioner for børn og unge efteruddanner personale i døgninstitutionerne til at kunneidentificere traumatiserede børn og unge og sikrer, at personale i døgninstitutionerne opkvalificeresi de fornødne socialpædagogiske redskaber til at tage hånd om anbragte børn og unge, der ertraumatiserede eller kommer fra traumatiserede familier. Opkvalificeringen skal sikre, at der sker entidlig systematisk udredning og behandling af de traumatiserede børn og unge med henblik på, at deså hurtigt som muligt kan tilbydes den relevante behandling.Kommissionen har overvejet muligheden for at foreslå etablering af et særligt behandlingstilbud forde traumatiserede flygtninge under 18 år i sikret socialt regi, men vurderer, at dette ikke vil værehensigtsmæssigt, idet et sådant tilbud vil betyde, at en del af disse børn og unge vil få storgeografisk afstand til deres familie. I stedet har kommissionen noteret sig, at Danske Regioner iforbindelse med en analyse af det fremtidige behov for sikrede pladser fra juni 2008 peget på, at énaf de sikrede institutioner bør udpeges som et særligt kompetencecenter vedrørende etniske unge.41Dette vil i givet fald indebære, at den pågældende sikrede institution får en særlig vidensfunktion påområdet. Det ligger ligeledes i kompetencecenterfunktionen, at institutionen har en forpligtelse til atholde sig ajour med den nyeste viden på området, samt at institutionen forpligter sig til at formidledenne viden til de andre sikrede institutioner og derved bidrage til en opkvalificering af de sikredeinstitutioners generelle beredskab og indsats på dette område. Regionerne har efter det forkommissionen oplyste besluttet at etablere et sådant kompetencecenter, men beslutningen er endnuikke implementeret i praksis.Kommissionen foreslår på den baggrund,−at kommunerne pålægges at tilbyde screening for traumer i forbindelse med modtagelsen afboligplacerede flygtninge mv. i medfør af integrationsloven,−at kommunerne på baggrund af screeningen pålægges at foretage en faglig vurdering af behovetfor, at der henvises til yderligere udredning eller behandling, samt at udarbejde en plan for,

hvilken behandling og andre tilbud, der skal gives familien som følge af de forhold, somscreeningen måtte have vist,−at det sikres, at kommunerne efter behov kan modtage rådgivning om screening og behandlingaf traumatiserede flygtninge hos den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation –VISO,−at de relevante regioner og andre med driftsansvar for sikrede døgninstitutioner for børn og ungetilpligtes at sikre, at personale på institutionerne efteruddannes i at identificere traumatiseredebørn og unge og opkvalificeres i de fornødne socialpædagogiske redskaber til at tage hånd omanbragte børn og unge, der er traumatiserede eller kommer fra traumatiserede familier, og−at der blandt de sikrede døgninstitutioner for børn og unge udpeges mindst én institution medrollen som kompetencecenter vedrørende traumatiserede børn og unge under 18 år.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) foreslårdesuden, at kommunerne – hvor der vurderes at være anledning hertil i forlængelse af denudarbejdede plan om behandling og andre tilbud på baggrund af den systematiske screening afboligplacerede flygtninge – skal tilbyde alle børn og unge af traumeramte familier systematiskestøtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen for disse børn og unge.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter ikke forslaget om, at kommunerneskal tilbyde børn og unge af traumatiserede familier et støtte- og undervisningsforløb, da det børvære op til kommunerne, hvad der er det rigtigste i forhold til forskellige grupper af børn og ungemed særlige behov.2.2.5. Fastholdende reaktioner over for børn og unge med sikring af retssikkerhedenIndledningsvis bemærkes, at det er kommissionens klare opfattelse, at man til enhver tid bør arbejdeud fra en overordnet målsætning om at begrænse magtanvendelsen over for børn og unge tiltilfælde, hvor det må anses for absolut nødvendigt. Samtidig bør magtanvendelse, når det i etkonkret tilfælde må anses for nødvendigt, ske efter klare, ensartede retningslinjer.Kommissionen anerkender, at der inden for nærmere afgrænsede rammer bør være mulighed for atkunne anvende visse magtmidler som f.eks. fast- og tilbageholdelse over for børn og unge – ikkemindst i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at de pågældende ellers vil begå kriminellehandlinger, der kan få vidtrækkende konsekvenser bl.a. for dem selv og for ofrene. Dette behov kannaturligvis gøre sig gældende i forbindelse med børn og unge, der er anbragt i lukket regi – enten ien sikret afdeling for børn og unge eller – undtagelsesvis – i et fængsel. Kommissionen skal dog

pege på, at behovet også i konkrete situationer kan gøre sig gældende i forhold til børn og unge, derer anbragt i åbent regi, og at det i forhold til de gældende regler om magtanvendelse måske særligter i forhold til denne sidstnævnte gruppe af børn og unge, at der kan være behov for at se påmulighederne for magtanvendelse i konkrete tilfælde.Som modvægt til muligheden for at kunne anvende magtbeføjelser over for børn og unge er detvæsentligt at have regler, der giver den fornødne retssikkerhed for de pågældende børn og unge medhenblik på at sikre, at enhver magtanvendelse som udgangspunkt sker inden for de vedtagnerammer, og at der i tilfælde af eventuelle overskridelser af de tilladte beføjelser er reelle ogeffektive muligheder for at forfølge dette med henblik på at undgå gentagelser.Reglerne om magtanvendelse, herunder de retssikkerhedsgarantier der knytter sig tilmagtanvendelsesreglerne, er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.5.1 nedenfor.Kommissionen skal anbefale, at alle initiativer vedrørende magtanvendelse i forhold til børn ogunge, som man frygter, vil begå kriminelle handlinger, gennemføres med behørig inddragelse afhensynet til retssikkerheden for de børn og unge, der bliver genstand for magtanvendelsen.I det følgende beskrives konkrete initiativer til udmøntning af denne afvejning mellem mulighedenfor fastholdelse og retssikkerheden for børn og unge, der udsættes for magtanvendelse.2.2.5.1. Styrket vejledning om og anvendelse af magtmidler over for anbragte børn og ungeFra praktikerside er det over for kommissionen blevet påpeget, dels at der savnes tilstrækkeligvejledning i rammerne for magtanvendelse i forhold til børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet i institutioner i socialt regi, dels at der særligt i forhold til børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet i åbent socialt regi, savnes mulighed for at kunne fast- og tilbageholde disse isærlige situationer, hvor det konkret vurderes, at der er fare for, at de f.eks. vil begå kriminalitet,hvis de forlader institutionen.Indledningsvis bemærkes, at det er kommissionens generelle opfattelse, at magtanvendelse over forbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, som udgangspunkt bør begrænses til de tilfælde,hvor det er absolut påkrævet, og hvor mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige.For så vidt angår problemet med fortolkningen af rammerne for magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet i socialt regi, fortolkes og anvendes de gældende regler ommagtanvendelse efter det for kommissionen oplyste vidt forskelligt på forskellige socialedøgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.

I magtanvendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007, er der i henhold til densociale servicelov opstillet specifikke regler for magtanvendelse over for børn og unge, der eranbragt uden for hjemmet.For så vidt angår børn og unge, som er anbragt isikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn ogunge,er der mulighed for fysisk magtanvendelse, hvis den pågældende udviser en sådan adfærd, atfortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller den pågældende derved forhindres i at skade sigselv eller andre. I sikrede afdelinger er der desuden mulighed for at have yderdøre og vinduerkonstant aflåst. Der vil ligeledes undtagelsesvis kunne ske magtanvendelse i form af isolation i højst2 timer i dertil indrettede rum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sigselv eller andre.På sikrede afdelinger er der adgang til at foretage undersøgelse af barnets eller den unges værelse iforbindelse med anbringelse, besøg og fravær, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre,at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Der er endvidere adgang til atundersøge barnets eller den unges person eller værelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, atden pågældende er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikkekan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Ovennævnte undersøgelser skalforetages så skånsomt som muligt og må ikke gennemføres, hvis undersøgelsen efter indgrebetsformål og den krænkelse og ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, vil være etuforholdsmæssigt indgreb.Endvidere er der på sikrede afdelinger adgang til at føre kontrol med barnets eller den ungesbrevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, såfremt det er nødvendigt af hensyn til denpågældendes sundhed eller udvikling. Kontrollen forudsætter afgørelse fra kommunens børn ogunge-udvalg og omfatter ikke kommunikation med barnets eller den unges forsvarer, de socialemyndigheder og en række offentlige myndigheder.For så vidt angår børn og unge, der er anbragt isocialpædagogiske opholdssteder eller ikke-sikrededøgninstitutioner,er fysisk magtanvendelse i form af, at den pågældende fastholdes eller føres til etandet opholdssted, tilladt, hvis den pågældende udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold ifællesskabet er uforsvarlig, eller den pågældende derved forhindres i at skade sig selv eller andre. Iøvrigt fremgår det, at der i ikke-sikrede døgninstitutioner – men ikke i socialpædagogiskeopholdssteder – kan ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere perioder omdagen. I øvrige anbringelsessteder for børn og unge (plejefamilier, netværksplejefamilier, egneværelser mv.) er magtanvendelse ikke tilladt.Fiksering i form af mekanisk fastspænding af børn og unge er ikke tilladt som magtmiddel uansettypen af anbringelsessted.

Barnet eller den unge kan klage over overtrædelse af bestemmelserne imagtanvendelsesbekendtgørelsen til kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Indenklagen besvares, anmoder kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune denkommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det pågældende tilbud, om enudtalelse. Med udtalelsen indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til deforhold, der klages over. Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder, skal herudover hurtigst muligtforetage en undersøgelse, der omfatter samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere, der harkendskab til de forhold, der klages over, og mulige vidner til episoden. Der skal udfærdiges rapportom de pågældende samtaler, og rapporten indsendes med lederens indstilling tilkommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet.Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune i medfør afmagtanvendelsesbekendtgørelsen kan indbringes for det sociale nævn. Afgørelser truffet af børn ogunge-udvalget om anbringelse og om kontrol med breve, telefonsamtaler og anden kommunikationkan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Tilbuddets leder skal sikre sig, at såvel anbragte børn og unge som forældremyndighedensindehaver bliver gjort bekendt med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunderklagemulighederne. Der skal endvidere gives underretning om adgangen til at rette henvendelse tildet tilsyn, der i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, er oprettet i forhold til personer, der erunderkastet administrativ frihedsberøvelse.Efter kommissionens opfattelse er det vigtigt, at der i videst muligt omfang er klarhed omkringreglerne for magtanvendelse over for anbragte børn og unge, herunder med henblik på at undgåmisbrug af reglerne. På baggrund af de oplysninger, som kommissionen har modtaget vedrørendeproblemer med fortolkningen af de gældende regler i praksis er det derfor kommissionensvurdering, at der er behov for at udarbejde en vejledning om de gældende regler for magtanvendelseover for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og at vejledningen om muligt bør suppleresmed praktiske eksempler, der gøres lettilgængelige for institutionsmedarbejdere og andre relevantemodtagere, f.eks. i dvd-format.For så vidt angår spørgsmålet omfast- og tilbageholdelse af børn og unge, der er anbragt i åbentsocialt regi,har flere kommuner og sociale anbringelsessteder peget på, at det er et problem, at det imange tilfælde efter de gældende magtanvendelsesregler ikke er muligt at tilbage- eller fastholdebørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet på et socialpædagogisk opholdssted eller i en åbeninstitution i socialt regi, selv om det konkret vurderes at være bedst for barnet eller den unge selv atblive på opholdsstedet eller i institutionen, f.eks. fordi den pågældende er stærkt ophidset ellerkonkret frygtes at ville begå kriminalitet. Det sker efter det oplyste ikke sjældent, at

behandlingsforløb på opholdssteder og i ikke-sikrede døgninstitutioner for børn og unge måafbrydes, fordi barnet eller den unge forlader stedet. Som det fremgår af beskrivelsen af degældende magtanvendelsesregler i åbne døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder ermulighederne for fast- og tilbageholdelse af børn og unge i disse typer af anbringelsesstederbegrænsede.Kommissionen skal pege på, at der inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer synes atvære mulighed for at opnå mere fleksible løsninger i forhold til fast- og tilbageholdelse af børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet. Der ses f.eks. ikke at være noget retligt til hinder for atindrette institutioner, der som udgangspunkt er lukkede, med de muligheder for begrænsning af deanbragte børn og unges bevægelighedsfrihed, som følger med denne institutionstype, men somsamtidig har en højere grad af frihed for de anbragte børn og unge end de eksisterende lukkedeinstitutioner.Kommissionen skal desuden pege på muligheden for bedre og mere fleksibel overførsel af børn ogunge, der som udgangspunkt er anbragt på en åben døgninstitution for børn og unge, til en lukketinstitution, hvis der viser sig at være et konkret behov for fast- og tilbageholdelse af de pågældende.Det kunne i praksis f.eks. ske ved at indrette åbne og lukkede afdelinger på samme institution,hvorved overførslen ville kunne foregå uden institutionsskift.Kommissionen kan dog ikke afvise, at der – selvom de gældende retlige rammer udnyttes bedresom anført umiddelbart ovenfor – fortsat vil være behov for at give bedre muligheder for fast- ogtilbageholdelse af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet på socialpædagogiskeopholdssteder eller i ikke-lukkede døgninstitutioner. Kommissionen har på den baggrund overvejetflere modeller for en udvidelse af mulighederne for fast- og tilbageholdelse i åbent regi.Kommissionen har for det første overvejet en model med øget anvendelse af overførsel fra åbent tillukket regi af børn og unge, som ikke frivilligt vil medvirke til den behandling, der foregår i åbentregi og f.eks. rømmer fra institutionen. Efter det for kommissionen oplyste er behovet for fast- ogtilbageholdelse imidlertid ofte af relativt kort varighed, og set i forhold til det væsentlige indgreb,som en anbringelse af et barn eller en ung i en lukket døgninstitution må anses for at være, finderkommissionen derfor, at det vil være uproportionalt at anbringe flere børn og unge i lukket regi forat håndtere det foreliggende problem, hvis der kan findes et mindre indgribende middel, dersamtidig er tilstrækkeligt.Kommissionen har for det andet overvejet muligheden for at oprette institutioner, der inden for desamme fysiske rammer, dvs. inden for samme afdeling, rummer både lukkede og ikke-lukkedepladser. Det er i den forbindelse blevet påpeget, at det af hensyn til at kunne opretholde ethensigtsmæssigt pædagogisk miljø er vigtigt, at der gælder samme vilkår for alle børn og unge, der

er anbragt på samme afdeling. Hertil kommer, at der som nævnt ovenfor intet er til hinder for atgennemføre en overførsel mellem to forskellige afdelinger på samme institution. Eninstitutionsleder på en institution, hvor der både er åbne og sikrede afdelinger, kan således, hvisbetingelserne for placering i sikret afdeling i øvrigt er opfyldt, træffe beslutning om overførsel tilsikret afdeling uanset anbringelsesgrundlaget og effektuere beslutningen straks, jf.magtanvendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 3. Beslutningen skal dog straks forelæggeskommunalbestyrelsen til afgørelse. Kommissionen har derfor afvist forslaget om sådanne”sammenblandede” afdelinger..Som en tredje mulighed har kommissionen overvejet en model, hvor ikke-lukkede døgninstitutionerog socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge gives mulighed for kortvarig fast- ogtilbageholdelse af anbragte børn og unge med henblik på at kunne motivere de pågældende til atdeltage frivilligt i behandlingen i åbent regi og forhindre, at de forlader institutionen for f.eks. atbegå ny kriminalitet. Der vil typisk være tale om et indgreb af få timers varighed. Det skalunderstreges, at det naturligvis vil være op til den enkelte døgninstitution eller opholdsstedet, omman i praksis ønsker at benytte sig af et sådant redskab, ligesom magtanvendelsen naturligvis i alletilfælde må bero på en konkret vurdering, herunder vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et sådantindgreb i barnets eller den unges bevægelsesfrihed kan anses for proportionalt i forhold til formåletmed indgrebet.Hvis denne model vælges, bør det overvejes, hvorvidt man i praksis vil gennemføre indgrebet ved,at medlemmer af personalet kortvarigt låser sig inde sammen med barnet eller den unge, eller ved atlade barnet eller den unge ”mandsopdække” af personale med beføjelse til om nødvendigt som ensidste udvej fysisk at fastholde barnet eller den unge i en periode af kort varighed. Måtte man vælgeden førstnævnte model med aflåsning af døre mv. skal man naturligvis være opmærksom på depraktiske problemer, som dette kan give anledning til, hvis indskrænkningen af bevægelsesfrihedenfor det konkrete barn eller den konkrete unge ikke må påvirke bevægelsesfriheden for de øvrigebørn og unge på institutionen eller opholdsstedet. Aflåsningsmodellen bør som nævnt ovenfor igivet fald gennemføres ved, at et eller flere medlemmer af personalet låser sig inde sammen medbarnet eller den unge med henblik på at tale med den pågældende og arbejde med dennesmotivation til frivilligt at blive på stedet, så aflåsningen hurtigst muligt kan ophøre igen.Det er kommissionens vurdering, at modellen med mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelseaf børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet i åbne døgninstitutioner eller socialpædagogiskeopholdssteder for børn og unge, er det mest præcise og mindst indgribende svar på deproblemstillinger, der i denne forbindelse er blevet fremhævet over for kommissionen i relation tilde gældende magtanvendelsesregler. Som nævnt ovenfor er det dog kommissionens opfattelse, at ensådan udvidelse af magtanvendelsesreglerne kun bør gennemføres efter en grundig gennemgang af

de gældende regler med henblik på at vurdere, om der efter disse regler, og den måde hvorpå defortolkes, allerede findes de fornødne redskaber til at løse de ovennævnte problemer.Det er kommissionens opfattelse, at en eventuel udvidelse af magtanvendelsesreglerne med henblikpå at foretage kortvarig fast- og tilbageholdelse bør omfatte både åbne døgninstitutioner og –medmindre der er retlige hindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder, idet disse typer afanbringelsessteder på i øvrigt sammenlignelige vilkår arbejder med målgruppen af kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge.Kommissionen skal i den forbindelse understrege, at en eventuel udvidelse afmagtanvendelsesbeføjelserne i forhold til børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller i enåben social institution bør være omfattet af den gældende ordning vedrørende indberetning af fysiskmagtanvendelse.Uanset om magtanvendelsesreglerne udvides eller ej, er det efter kommissionens opfattelse en heltafgørende forudsætning for et klagesystems funktion i praksis, at de potentielle klagere har reeltkendskab til og mulighed for at udnytte systemet. Det bør derfor sikres, at børn og unge, der eranbragt uden for hjemmet, i alle tilfælde modtager vejledning i en form og et sprog, som er tilpassetdem, vedrørende klagemulighederne i forbindelse med magtanvendelse.Over for kommissionen er der også blevet peget på, at én af årsagerne til usikkerheden omfortolkningen af de gældende magtanvendelsesregler er den forskellige forståelse af reglerne, derfindes hos de tilsynsførende i kommunerne. Kommissionen skal på den baggrund opfordre til, atuddannelsen i magtanvendelsesreglerne i forhold til de kommunale tilsynsførende styrkes, såledesat der kan skabes bedre indbyrdes overensstemmelse mellem forskellige tilsynsførendes fortolkningaf reglerne, både af hensyn til de anbragte børn og unge og af hensyn til de ansatte pådøgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.På den baggrund foreslår kommissionen,−at der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet,−at vejledningen om muligt suppleres med praktiske eksempler, der gøres tilgængelige ielektronisk format for medarbejdere i institutioner mv. og andre relevante modtagere, f.eks. idvd-format,−at der om nødvendigt skabes retlig mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse af børn ogunge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retlige hindringer herfor –socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkret vurdering skønnes atvære proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv eller andre,

−at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, i alle tilfælde modtager vejledning i en formog et sprog, som er tilpasset dem, vedrørende klagemulighederne i forbindelse medmagtanvendelse, og−at uddannelsen af de kommunale tilsynsførende med institutioner og opholdssteder for børn ogunge styrkes med henblik på at understøtte en indbyrdes mere ensartet fortolkning afmagtanvendelsesreglerne blandt de tilsynsførende.2.2.5.2. Brug af udgangsforbud over for børn og ungeMed udgangsforbud menes i denne sammenhæng en ordning, hvor børn og unge kan pålægges etforbud mod at opholde sig på offentlige steder på nærmere bestemte tidspunkter med trussel om enreaktion i forhold til de pågældende og/eller for deres forældre, hvis forbuddet overtrædes. Formåletmed udgangsforbuddet skulle være at forhindre, at børn og unge begår kriminalitet eller udsættesfor kriminalitet. Et udgangsforbud kan f.eks. gælde for aften- og nattetimerne.Udgangsforbud er især kendt fra USA (”curfew orders”) og for så vidt angår de amerikanskeerfaringer henvises til afsnit 13.5 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3. Som det fremgårheraf, viser effektevalueringerne, at de hidtidige forsøg med udgangsforbud ikke har haft nogeneller kun ringe kriminalpræventiv effekt. Problemet er bl.a., at kriminaliteten tilsyneladendeforskydes til de tidspunkter på døgnet, hvor udgangsforbuddet ikke gælder. I udredningsrapportenrefereres desuden diskussionerne i en række artikler om baggrunden for udgangsforbuddenes ringeeller manglende kriminalpræventiv effekt. Følgende forklaringer refereres:•udgangsforbuddet angår ikke alle unge, men typisk kun de yngre aldersgrupper,•••udgangsforbuddet gælder ikke om eftermiddagen eller tidlig aften, hvor en stor andel afungdomskriminaliteten ifølge amerikanske undersøgelser bliver begået,politiet håndhæver ikke udgangsforbuddet konsekvent, men udøver et skøn, hvilket sender etforkert signal til de unge, ogtidligere forskning har vist, at ”police crackdown”, dvs. en kraftig øgning i politiets aktivitet,ikke har nogen eller kun en midlertidig kriminalpræventiv effekt. Øget politiaktivitet ellersynlighed kan også resultere i, at kriminaliteten flytter til andre områder eller tidspunkter.

unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, eller at den unge har alvorligeadfærds- eller tilpasningsproblemer. Der er ikke nogen sanktioner knyttet til en eventuelovertrædelse af ungepålægget.Efter de gældende regler i § 57 a i den sociale servicelov er det muligt at meddeleforældremyndighedsindehaveren til barnet eller den unge et såkaldt forældrepålæg, der f.eks. kan gåud på, at forældremyndighedsindehaveren pålægges at sikre, at barnet eller den unge opholder sigpå bopælen i aften- og nattetimerne eller sikre barnets fremmøde i skolen ved personligt at følgebarnet eller den unge i skole. Overtrædelse af et forældrepålæg kan sanktioneres med fradrag ibørnefamilieydelsen.I forbindelse med gennemførelsen af regeringens såkaldte ”bandepakke” er der ved en ændring ijuni 2009 af ordensbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senereændringer, blevet indsat en bestemmelse om et såkaldt zoneforbud, der i et vist omfang kan ansesfor at overlappe med idéen om et udgangsforbud.I medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan politiet – når en person flere gange har overtrådtbekendtgørelsens § 3 om visse former for forstyrrelse af den offentlige orden – meddele personenforbud mod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en afstand af 100 meter fra detsted, hvor den seneste overtrædelse er begået.Med indførelsen af zoneforbuddet, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, har politiet derudover fåethjemmel til at meddele en person, der har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forbud imodat færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvoradfærden har fundet sted. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, atden pågældende ellers vil gentage den særligt utryghedsskabende adfærd inden for det område, somforbuddet vil omfatte Ved den konkrete vurdering af, om en person har udvist en særligtutryghedsskabende adfærd, forudsættes den generelle situation i området således inddraget –herunder navnlig om adfærden formodes at have tilknytning til et verserende opgør mellemkriminelle grupper eller til en aktuel kriminalitetsbølge i området.Med en særligt utryghedsskabende adfærd tænkes navnlig på såkaldte bandevagter, der ved derestilstedeværelse og adfærd optræder intimiderende over for beboere og forbipasserende – f.eks. vedat tage opstilling iført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved at udspørge,kontrollere og visitere andre personer, der færdes i området. Bestemmelsen vil imidlertid ogsåkunne anvendes i andre særlige tilfælde, hvor enkeltpersoner eller grupper udviser en særligtutryghedsskabende adfærd i et lokalområde.

Zoneforbuddet omfatter veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf.ordensbekendtgørelsens § 2. Et zoneforbud vil skulle have så kort tidsmæssig udstrækning sommuligt og maksimalt 3 måneder, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6. Et zoneforbud vil dog kunneforlænges i op til 3 måneder ad gangen, hvis der er grundlag for at tro, at den pågældende ellers vilgentage den særligt utryghedsskabende adfærd. Hvis en person bor eller arbejder inden for detområde, som er omfattet af zoneforbuddet, vil den pågældende naturligvis kunne bevæge sig frit tilog fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalområde, men vil ikke ellers kunne opholde sig iområdet.Efter kommissionens opfattelse er der imidlertid fortsat grund til at overveje, om et udgangsforbudefter en konkret vurdering kan have nytteværdi i særlige situationer som supplement til de gældenderegler om ungepålæg, forældrepålæg og zoneforbud. Det kunne f.eks. tænkes at være relevant iforhold til situationer med længevarende gadeuroligheder i et nærmere afgrænset område, hvor manmed et udgangsforbud vil have mulighed for at pålægge konkrete børn og unge at opholde sig indendøre eller i hvert fald ikke i det område, hvor urolighederne foregår. En anden mulig model villevære at skabe mulighed for et generelt udgangsforbud for alle børn og unge i et bestemt geografiskområde i et nærmere angivet tidsrum. For begge disse modeller bør det samtidig overvejes nærmere,om det vil være relevant og muligt at sanktionere overtrædelser af forbuddet i forhold til barnet ellerden unge selv og/eller i forhold til den pågældendes forældre, enten i form af strafferetligesanktioner eller i form af pålæggelse af sociale foranstaltninger.Inden modellerne for udgangsforbud drøftes, ønsker kommissionen dog at pege på, at man ogsåuden muligheden for et udgangsforbud i praksis har været i stand til at forebygge optøjer og ballade,f.eks. ved at holde fritidstilbud åbne i ferieperioder med det formål at forebygge, at børn og unge iudsatte boligområder kommer til at ”drive rundt” uden andet at foretage sig end kriminalitet.For så vidt angår modellen med etgenerelt udgangsforbud for alle børn og ungei et bestemtgeografisk område i et nærmere angivet tidsrum skal kommissionen parallelt til bemærkningerne iafsnit 7.4.4 i kommissionens deludtalelse om forældreansvar, jf. bilag 4, bemærke, at en sådanmodel vil være egnet, hvis det på forhånd er klart, i hvilket geografisk område og i hvilket tidsrumder er risiko for, at der vil blive begået kriminalitet. En sådan model vil endvidere navnlig kunnevære et hensigtsmæssigt redskab, hvis der på forhånd uden videre er klarhed over, hvilke børn ellerunge der potentielt vil begå kriminalitet, og dermed hvilke børn eller unge forbuddet skal rettesimod.I langt de fleste tilfælde vil det imidlertid være således, at det ikke på forhånd er kendt, hvor oghvornår der er risiko for, at børn og unge begår kriminalitet. Et udgangsforbud, der bygger på enforudgående annonce om ikke at indfinde sig på et givent sted på et givent tidspunkt, vil derfor efterkommissionens opfattelse sjældent være relevant at anvende med henblik på at forebygge

kriminalitet. Selv i en situation, hvor der på forhånd er konkret viden om risiko for kriminellehandlinger, vil der formentlig sjældent være et så præcist kendskab til de potentielle gerningsmænd,at det er muligt på forhånd at rette udgangsforbuddet mod de relevante personer. I en sådansituation vil forbuddet for at være effektivt derfor skulle rettes mod ethvert barn eller enhver ung,der måtte befrygtes at kunne finde på at deltage i kriminelle handlinger på det pågældende sted, ogder er derfor ikke tale om en målrettet indsats.Hertil kommer, at de udenlandske erfaringer med udgangsforbud (”curfew orders”) som nævntovenfor viser, at en sådan indsats i bedste fald har en ringe kriminalpræventiv effekt.Endvidere må det frygtes, at et generelt udgangsforbud, der uvægerligt også vil ramme børn ogunge, der ikke ville have deltaget i kriminelle handlinger, risikerer at skabe vrede og irritation hosdisse og dermed stik imod hensigten øge risikoen for, at de begår kriminelle handlinger.På den baggrund finder kommissionen, at et generelt udgangsforbud for alle børn og unge i etbestemt geografisk område i et nærmere angivet tidsrum næppe vil være et effektivt middel til atforebygge ungdomskriminalitet.For så vidt angår modellen med etudgangsforbud meddelt til et konkret barn eller en konkret ungerdet kommissionens opfattelse, at en sådan model i visse situationer formentlig vil kunne være eteffektivt middel til at forebygge gadeuroligheder, fordi de pågældende børn og unge uden videre vilkunne fjernes fra gaden, hvis de overtræder forbuddet. Et sådant forbud vil enten kunne udformessom et påbud om at opholde sig på et bestemt sted, f.eks. et værelse eller bopælen, eller som etforbud mod at komme et bestemt sted, f.eks. i et konkret butikscenter, eller kontakte bestemtepersoner, f.eks. som følge af et meddelt tilhold.Kommissionen skal bemærke, at det allerede i dag i kraft af den nyetablerede mulighed for atmeddele ungdomspålæg, evt. kombineret med muligheden for at meddele et forældrepålæg, ermuligt i et vist omfang at påbyde børn og unge f.eks. at opholde sig på deres bopæl i aften- ognattetimerne. Ved en overtrædelse af forældrepålægget vil de sociale myndigheder have mulighedfor at trække i de pågældende forældres børnefamilieydelse.Det ovennævnte zoneforbud ses også i et vist omfang at imødekomme behovet for at kunnehåndhæve et forbud mod at opholde sig på bestemte steder.Kommissionen skal desuden pege på, at det kræver ganske mange ressourcer at håndhæve dennetype forbud effektivt, idet det kræver, at den enkelte unge i et eller andet omfang overvåges, og ateventuelle overtrædelser af forbuddet konstateres og forfølges. I den forbindelse er muligheden forat anvende elektronisk fodlænke til at overvåge de pågældende blevet nævnt. Som beskrevet i afsnit

2.3.6.2.2 nedenfor er det efter de gældende danske regler kun tilladt at anvende elektroniskfodlænke i forbindelse med afsoning af en ubetinget fængselsstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78a. Det er derfor ikke inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer muligt at pålægge personer– herunder unge – at bære elektronisk fodlænke, f.eks. i form af GPS-overvågningsudstyr, medhenblik på at håndhæve et konkret udgangsforbud.I flere andre lande, herunder Holland, Spanien, Storbritannien og USA har der været gennemførtforsøg med at pålægge personer at bære GPS-overvågningsudstyr, f.eks. i forbindelse med kontrolaf de pågældendes overholdelse af forbud mod at nærme sig bestemte steder eller bestemtepersoner. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om erfaringerne med disse forsøg.I Norge er man i færd med at etablere et forsøg med GPS-overvågning i forbindelse med tilhold, deridømmes af domstolene ved siden af eller i stedet for anden straf (kontaktforbud). Formålet erprimært at sikre en bedre beskyttelse af personer, som udsættes for vold og trusler om vold franuværende eller tidligere samlivspartnere. I forbindelse med overvågningen kan der etableressåkaldte ”fredede zoner”, som den overvågede ikke må bevæge sig ind i, f.eks. i nærheden af dentruedes bopæl, arbejdsplads eller lignende.I Sverige overvejer man at etablere en ordning med kontaktforbud kombineret med muligheden forelektronisk overvågning.Kommissionen har på den baggrund drøftet, om der bør skabes videre rammer for elektroniskovervågning i forhold til unge lovovertrædere, f.eks. gennem anvendelse af overvågningsudstyrbaseret på GPS-teknologi, med henblik på at håndhæve et forbud mod at forlade sin bopæl eller etforbud mod at opholde sig et eller flere bestemte steder eller kontakte bestemte personer.Det bemærkes, at der efter det for kommissionen oplyste i praksis er betydelig forskel på at skullekontrollere, om en person befinder sig på et på forhånd angivet sted, f.eks. sin bopæl, eller om enperson ikke befinder sig på et eller flere bestemte steder eller i nærheden af bestemte personer,f.eks. med henblik på at håndhæve et forbud eller tilhold. For så vidt angår den førstnævnte modelkan overholdelsen – som det sker inden for rammerne af den eksisterende fodlænkeordning –kontrolleres ved hjælp af en elektronisk registrering kombineret med enkelte kontrolbesøg. Derimodkræver det – med de eksisterende tekniske løsninger – langt flere ressourcer at håndhæve et forbudmod at opholde sig bestemte steder eller nærme sig bestemte personer, da det i praksis kræver, atden pågældende konstant overvåges.Hertil kommer, at den eksisterende GPS-teknologi efter det for kommissionen oplyste erforholdsvis let at omgå.

De betydelige ressourcer, der som nævnt kræves til effektiv håndhævelse af et udgangsforbudmeddelt til konkrete unge, taler efter kommissionens opfattelse imod generel anvendelse af en sådanordning. I den forbindelse skal det nævnes, at den på nuværende tidspunkt tilgængelige GPS-teknologi efter kommissionens opfattelse ikke ses at kunne bidrage til at gøre håndhævelsesopgavenmere enkel eller effektiv.For så vidt angår forbud mod at forlade et nærmere angivet sted (typisk bopælen) uden for detilfælde, hvor der tale om straffuldbyrdelse, og evt. kombineret med overvågningsudstyr i form afen traditionel elektronisk fodlænke eller GPS-baseret udstyr skal kommissionen bemærke, at ensådan ordning også vil kræve overvågning og behørig reaktion, hvis barnet eller den unge forladerstedet, hvor den pågældende forudsættes at opholde sig. Kommissionen finder ikke, at de eventuellefordele, der måtte knytte sig til et sådant forbud står i rimeligt forhold til de ressourcer, som i givetfald skulle afsættes til at håndhæve forbuddet. Herudover er det som nævnt ovenfor efterkommissionens opfattelse ikke udelukket, at et udgangsforbud udstedt på forhånd til børn ellerunge, der forventes at ville medvirke i gadeuroligheder, i nogle situationer modsat hensigten vilkunne medvirke til at optrappe konflikten i området yderligere. Kommissionen kan derfor hellerikke umiddelbart tilslutte sig en sådan model.Samlet set er det kommissionens opfattelse, at de problemer og udfordringer, der på nuværendetidspunkt er forbundet med at anvende udgangsforbud over for konkrete børn og unge med henblikpå at forebygge kriminelle handlinger, tilsiger, at erfaringerne med de netop etablerede ordningervedrørende henholdsvis zoneforbud og ungepålæg indhentes og evalueres, inden der arbejdes videremed yderligere initiativer i denne retning.For så vidt angår muligheden for at udvide den eksisterende ordning vedrørende straffuldbyrdelsepå bopælen i elektronisk fodlænke i forhold til unge lovovertrædere henvises til afsnit 2.3.6.2.2nedenfor.På den baggrund foreslår kommissionen, at erfaringerne med det netop etablerede zoneforbud ogungepålægget indhentes og evalueres, med henblik på at vurdere, om der er behov og grundlag forat udbygge de eksisterende muligheder for at udstede påbud eller forbud til konkrete børn og unge,herunder særligt om de af kommissionen påpegede håndhævelsesmæssige udfordringer, derumiddelbart taler imod en udvidelse af adgangen til at udstede sådanne påbud og forbud, kan løses ipraksis.

2.2.6. Afvejning af muligheden for informationsudveksling mellem myndigheder og andreaktører over for beskyttelsen af privatlivetSom det fremgår af afsnit 2.2.1 ovenfor, anser kommissionen en tværsektoriel indsats – defineretsom en indsats, der går på tværs af sædvanlige skel, ikke blot mellem myndigheder og andreaktører, men også i det indbyrdes forhold mellem forskellige myndigheder – for at være etvæsentligt led i den kriminalpræventive indsats over for børn og unge. Kommissionen anerkender,at en afgørende forudsætning for den tværsektorielle kriminalpræventive indsats over for børn ogunge er muligheden for enkelt og gnidningsfrit at kunne udveksle relevante oplysninger om depågældende børn og unge med henblik på at kunne stykke et samlet billede sammen af deindividuelle problemer og behov.Heroverfor står imidlertid behovet for beskyttelse af de pågældende børn og unges personfølsommeoplysninger mod misbrug, og mod, at informationsudvekslingen reelt fører til, at de pågældendeuretmæssigt ”stemples” som potentielt kriminelle.For en nærmere beskrivelse af de gældende regler om informationsudveksling mellem myndighederog andre aktører i forbindelse med det kriminalpræventive arbejde henvises til afsnit 2.2.6.1nedenfor.Kommissionen skal generelt anbefale, at det sikres, at myndigheder og andre relevante aktører harmulighed for at udveksle oplysninger med henblik på at bidrage til en tværsektoriel,kriminalpræventiv indsats over for børn og unge. Kommissionen skal dog samtidig pege på behovetfor at sikre, at der som modvægt til mulighederne for informationsudveksling er den fornødnebeskyttelse af personfølsomme oplysninger med henblik på at undgå misbrug og unødig”stempling” af børn og unge som potentielt kriminelle.2.2.6.1. Vejledning om mulighederne for behandling og videregivelse af oplysninger om unge iforbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsatsFra kommunal side er det blevet påpeget, at det er et problem, at de gældende retlige rammer forinformationsudveksling mellem forskellige aktører, herunder mellem forskellige forvaltningsgreneinden for samme myndighed, stiller for strenge krav til informationsudvekslingen om børn og unge,der endnu ikke har begået kriminelle handlinger, men som f.eks. blot har udvist en bekymrendeadfærd, eller som har problemer (risikofaktorer), der tyder på en forhøjet risiko for, at depågældende er på vej ind i en kriminel løbebane. Konkret er der udtrykt ønske om at kunne føresåkaldte ”bekymringslister” over børn og unge, der vurderes at befinde sig i farezonen i forhold tilat blive involveret i kriminalitet, på baggrund af koordinering af oplysninger med andremyndigheder og evt. også andre aktører, f.eks. boligselskaber.

Spørgsmålet om behandling og videregivelse af oplysninger omkring personlige forhold er i øvrigtreguleret i persondataloven og forvaltningsloven.Spørgsmålet ombehandlingaf personoplysninger er reguleret i persondatalovens § 8, stk. 1:”For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold,væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte,medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.”I praksis har den offentlige forvaltning ganske vide rammer for behandlingen af oplysninger, der eromfattet af persondatalovens § 8, stk. 1.For så vidt angårvideregivelseaf oplysninger om enkeltpersoners – herunder børns og unges – rentprivate forhold mellem politiet og andre myndigheder samt selvejende institutioner, der indgår i detkriminalitetsforebyggende arbejde, fremgår det af retsplejelovens § 115, at sådanne oplysninger kanvideregives, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggendearbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikkevideregives med henblik på efterforskning af straffesager.Videregivelse af personoplysninger er i øvrigt generelt reguleret af persondatalovens kapitel 4,medmindre behandlingen og videregivelsen af oplysningerne sker uden anvendelse af edb. Omvideregivelse af de oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 1, fremgår følgende afpersondatalovens § 8, stk. 2 og 3:”Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske,hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynettil den, oplysningen angår,3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed ellerpåkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver fordet offentlige.Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, måkun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1,hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er etnødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføretilsyns- eller kontrolopgaver.”

Persondatalovens videregivelsesregler omfatter både videregivelse til private og til andre offentligemyndigheder. Intern anvendelse af indsamlede oplysninger skal ligeledes ske inden for rammerne afpersondatalovens regler. Udveksling af oplysninger mellem forskellige forvaltningsgrene i f.eks. enkommune kan således ikke ske alene med henvisning til princippet om den kommunaleenhedsforvaltning.Særligt for så vidt angår persondatalovens § 8, stk. 3, bemærkes, at de i bestemmelsen nævnteforvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, ifølge bemærkningernetil bestemmelsen bl.a. omfatter de kommunale socialforvaltninger og de statslige myndigheder, derudfører opgaver på det sociale område som f.eks. de sociale nævn, Sikringsstyrelsen ogAnkestyrelsen.Efter retssikkerhedslovens § 11 c har de sociale myndigheder ligeledes adgang til at indhenteoplysninger til brug for behandlingen af en social sag uden samtykke fra borgeren i en rækkekategorier af sager. En af disse er sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i densociale servicelov, der kan gennemføres uden forældrenes samtykke. I disse sager samt i forbindelsemed undersøgelser efter lovens § 50 vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at fravige kravet omsamtykke ud fra et omsorgshensyn til barnet eller den unge. Myndigheden skal altid forsøge atindhente samtykke fra borgeren til, at oplysningerne kan indhentes, jf. retssikkerhedslovens § 11 c,stk. 4.Forsøg på at indhente samtykke kan dog efter en konkret vurdering undlades, hvis myndighedenallerede på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet forgæves har forsøgt at indhente samtykke, ogmyndigheden derfor har en formodning om, at samtykke igen vil blive nægtet, eller hvis borgerenallerede fra sagens begyndelse generelt har vist en stærk modvilje mod at medvirke i sagen.Det skal bemærkes, at myndigheden i de tilfælde, hvor myndigheden indhenter oplysninger udensamtykke efter retssikkerhedslovens § 11 c, efterfølgende skal foretage partshøring af borgeren ioverensstemmelse med forvaltningslovens regler. I det omfang persondataloven finder anvendelse,skal der som udgangspunkt desuden gives meddelelse om databehandlingen.Retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 2, udvider den kreds af personer, som myndigheden kan indhenteoplysninger fra, til også at omfatte private i de børnesager, der er nævnt i lovens § 11 c, stk. 1, nr. 1,og oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. lovens § 11 c, stk. 3, 2. led. Myndigheden skaldog først forsøge at indhente samtykke. Det tilføjes i bestemmelsen, at myndigheden i disse sagerkan anmode private, f.eks. naboer, om at komme med oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt forsagens behandling. Det skyldes, at hensynet til barnet eller den unges tarv er det vigtigste i dissesager, og at det derfor kan være nødvendigt, at myndighederne kan gå meget langt i forhold til at fåoplyst sagen bedst muligt. Myndigheden kan efter bestemmelsen anmode en privat om at bidrage til

sagens oplysning, men vedkommende er ikke forpligtet til at svare. Der kan således ikkegennemføres retsligt forhør over for private. Myndigheden skal ved anmodningen til private om atbidrage til sagens oplysning, gøre opmærksom på, at vedkommende ikke er forpligtet til at svare.Myndigheden skal desuden give den, som oplysningerne vedrører, meddelelse omdatabehandlingen, jf. persondataloven.Det bemærkes for en god ordens skyld, at der også i udlændingeloven findes en rækkebestemmelser om videregivelse af oplysninger vedrørende personlige forhold. Da der her primært ertale om videregivelse af oplysninger til brug for afgørelser i medfør af udlændingeloven ellerudførelse af opgaver i medfør af udlændingeloven eller integrationsloven, vil disse bestemmelserikke blive omtalt nærmere her.Efter kommissionens umiddelbare vurdering er de ovenfor beskrevne retlige rammer for behandlingog videregivelse af oplysninger om børn og unge, der er i risikozonen i forhold til at komme ind i enkriminel løbebane, formentlig tilstrækkeligt smidige til at tilgodese det reelle behov hosmyndigheder og andre aktører, der er involveret i den kriminalitetsforebyggende indsats.Kommissionen kan dog ikke udelukke, at der inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet, jf.direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995, som Danmark er retligt bundet af, er mulighed for at skabemere smidige rammer for informationsudvekslingen mellem myndigheder indbyrdes og mellemmyndigheder og andre aktører. Kommissionen skal i den forbindelse pege på, at en eventueludvidelse af mulighederne for informationsudveksling må overvejes nøje i lyset af detmodsatrettede hensyn til hemmeligholdelse af oplysningerne.Uanset om mulighederne for informationsudveksling udvides eller ej, er det kommissionensopfattelse, at der er grund til at udarbejde en vejledning i mulighederne for informationsudvekslingtil brug for de myndigheder og andre aktører, der til daglig beskæftiger sig med børn og unge, sombefinder sig i risikozonen i forhold til at komme ind i en kriminel løbebane.På den baggrund foreslår kommissionen,−at der iværksættes en grundig gennemgang af de gældende regler for informationsudvekslingmellem myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og andre relevante aktører vedrørendekriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, med henblik på at vurdere, om der – i lyset af dehensyn, der taler henholdsvis for og imod en udvidet adgang til informationsudveksling – erbehov og retlig mulighed for at udvide mulighederne for udveksling af oplysninger, og−at der – uanset om de gældende regler ændres eller ej – på baggrund af den ovennævntegennemgang af reglerne udarbejdes en vejledning om mulighederne for informationsudvekslingtil brug for de myndigheder og andre aktører, der er involveret i arbejdet med kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge.

2.2.7. Hurtigt sagsbehandlingsforløbKommissionen sigter med hurtig sagsbehandling i sager vedrørende børn og unge til, at langsagsbehandlingstid i sager vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge efterkommissionens opfattelse i sig selv kan have en negativ indflydelse på effekten af indsatsen.Kommissionen skal i den forbindelse pege på behovet for at søge at undgå, at der bruges for langtid, både på sagsbehandlingsskridt internt i den enkelte myndighed og i forbindelse medoverdragelsen af en sag fra én myndighed til en anden.Kommissionen finder dog i denne forbindelse anledning til at understrege, at effektivisering afsagsbehandlingen og afkortning af sagsbehandlingstiden ikke må ske på bekostning afgrundigheden i sagsbehandlingen.Kommissionen skal derfor generelt anbefale, at der tages skridt til at sikre, at sager vedrørendekriminelle og kriminalitetstruede børn og unge behandles hurtigst muligt i alle led, idet der dogsamtidig må tages behørigt hensyn til behovet for at bevare grundigheden i sagsbehandlingen.I det følgende beskrives de initiativer, som kommissionen foreslår med henblik på udmøntning afdenne generelle anbefaling.2.2.7.1. Landsdækkende udbredelse af ungesamrådUngesamråder et tværsektorielt samarbejdsorgan, der har som målsætning at sikre samarbejdetmellem retssystemet, uddannelsessystemet og det sociale system. Der findes flere steder i landet,herunder på Fyn, allerede sådanne ungesamråd, der har fungeret i en årrække.Samrådet vedrørende unge kriminelle på FynEt eksempel på et fungerende ungesamråd er Samrådet vedrørende unge kriminelle på Fyn, der blev oprettet i 1987, ogsom består af repræsentanter for Kriminalforsorgen i Frihed, Odense Kommune, Region Syddanmark ogKommuneforeningen på Fyn samt en psykolog. Herudover deltager som særligt sagkyndige anklagemyndigheden ogden kommunale børn-unge socialrådgiver.Samrådet behandler straffesager, der har at gøre med unge mellem 15 og 22 år, som er sigtet for alvorlig kriminalitet.Samrådet behandler også straffesager vedrørende udviklingshæmmede under 18 år. Sagerne, der behandles i samrådet,omfatter alt fra brugstyveri til røveri, og samrådet indstiller alt fra betingede domme over ungdomssanktion til ubetingetfrihedsstraf. De fleste anbefalinger følges af domstolene. Fælles for de sager, der behandles i samrådet, er, at de kræveren stillingtagen eller vurdering på tværs af flere myndigheder.

Efter det over for kommissionen oplyste, er erfaringerne fra samrådet på Fyn gode. De ressourcer,der bruges på forberedelse af sagen, kommer alle til gode, når den unge har fået dom. Således er derofte udarbejdet en plan med flere scenarier alt efter hvilken foranstaltning, den unge idømmes.Samtidig er udgifterne forbundet med sekretariatsfunktionen og afviklingen af samrådsmøder efterdet oplyste forholdsvis beskedne.Ungesamrådet er med andre ord en samarbejdsform, der nu i en årrække har bevist sit værd, bl.a. påFyn, og som indebærer en lang række fordele og kun beskedne økonomiske og administrativeomkostninger for de involverede myndigheder. Samarbejdsformen anvendes som nævnt ovenforogså andre steder end på Fyn, men er endnu ikke udbredt til hele landet.Blandt de nævnte fordele ved ungesamråd ønsker kommissionen særligt at pege på, at ungesamrådvil kunne betyde•••at alle involverede myndigheder tidligt informeres om sagen og derved har mulighed for tidligtat forberede sagen med udgangspunkt i deres respektive ansvarsområde,at der skabes en mere uformel kontakt og koordinering mellem de involverede myndigheder omsagen,at det må have formodningen for sig, at flere myndigheder sammen bedre kan belyse sagen fraalle relevante synsvinkler og dermed være med til at skabe grundlag for en helhedsorienteretindsats i forhold til den unge sigtede, samtat risikoen for, at sagen ”tabes” mellem to myndigheder, minimeres.

forbindelse med anbringelsen af en betydelig andel af de unge ikke modtog de lovpligtigeforeløbige og endelige handleplaner fra de sociale myndigheder.Tabel 2.1. Antal indskrivninger på seks sikrede institutioner i 2008 fordelt på sager med og udenforeløbige handleplaner, hvor der er lovkrav herom (varetægt).InstitutionAntal indskrivninger i Heraf antal sager,Heraf antal sager,hvor institutionen har hvor institutionenalt, hvor der ermodtaget foreløbigikke har modtagetlovkrav om foreløbigehandleplanforeløbig handleplanhandleplanerKoglen321418Grenen33627Sølager1104760Stevnsfortet693237Egely72666Sønderbro923260I alt408137268Kilde: Danske Regioner.Note 1: Nogle unge har været indskrevet to gange med samme handleplan. En sammenlægning af antallet af sager, hvorinstitutionen har modtaget foreløbig handleplan, og antallet af sager, hvor institutionen ikke har modtaget foreløbighandleplan, svarer derfor ikke nødvendigvis til antallet af indskrivninger i alt.Note 2: Der foreligger ingen opgørelse fra døgninstitutionen Bakkegården.Note 3: Tallene er baseret på indberetninger til Danske Regioner fra de nævnte sikrede institutioner. Det skalunderstreges, at det forhold, at institutionen ikke har modtaget en foreløbig handleplan ikke nødvendigvis er udtryk for,at kommunen ikke har udarbejdet en foreløbig handleplan.

politikredsene med henblik på at opnå en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling,42uden at dettedog foreløbig har ført til en landsdækkende udbredelse af ungesamrådene.På den baggrund er det kommissionens klare opfattelse, at der bør gennemføres en landsdækkendeudbredelse af ungesamråd vedrørende unge, der sigtes for kriminelle handlinger. Ungesamrådenebør efter kommissionens opfattelse have udgangspunkt i hver enkelt politikreds, og det bør væreanklagemyndigheden, der som udgangspunkt tager initiativ til gennemførelsen af ungesamråd i allerelevante sager.Ungesamrådene bør endvidere etableres i overensstemmelse med de principper, der anvendes vedungesamrådet på Fyn, men dog således, at den konkrete tilrettelæggelse af ungesamrådetsaktiviteter besluttes lokalt.Foruden ungesamråd, har kommissionen overvejet oprettelsen af såkaldteadministrative centre,hvormed menes egentlige fysiske lokaliteter, hvor repræsentanter for flere myndigheder arbejderunder samme tag, og hvor myndighederne tager sig af alle situationer, hvor børn og unge bliverinvolveret i kriminelle handlinger.Svensk forsøg med administrative centreAdministrative centre kendes f.eks. fra Sverige, hvor man i et mindre geografisk område i øjeblikket gennemfører etforsøg med ordningen ”Stödcentrum för unga gärningsmän”, hvor politiet og den kommunale socialforvaltning haretableret sig på en fælles adresse og samarbejder ud fra en fælles målsætning om at nedbringe tiden mellem denkriminelle handling og reaktionen, med henblik på at undgå, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet og dervedkommer ind eller fastholdes i en egentlig kriminel løbebane. Inden for 48 timer skal den unge, den unges forældre,socialforvaltning, politi og anklagemyndighed derfor være samlet med henblik på at drøfte, hvad der er sket, og hvadder kan og bør gøres for at undgå, at det gentager sig.

Kommissionen skal desuden i denne sammenhæng henvise til kredsråd, lokalråd, SSP-samarbejdetog banderåd, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.1.2 ovenfor, idet der også i disse fora foregår en væsentligudveksling af oplysninger og erfaringer mellem myndigheder og andre relevante aktører medhenblik på at forebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet.Kommissionen foreslår,−at anklagemyndigheden tager initiativ til at etablere samråd vedrørende unge kriminelle efter deprincipper, der bl.a. gælder for Samrådet vedrørende unge kriminelle på Fyn, i alle politikredseog sikrer, at alle relevante sager vedrørende unge lovovertrædere behandles i samrådet, og−at de udenlandske erfaringer med oprettelse og drift af egentlige administrative centre følgesnøje med henblik på at vurdere, om eventuelle positive resultater giver anledning til at overvejeoprettelse af administrative centre i Danmark.2.2.7.2. Hurtig sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende kriminalitet begået af børnog ungeSom anført i afsnit 2.2.7 ovenfor er det kommissionens generelle opfattelse, at (for) langsagsbehandlingstid i sager vedrørende børn og unge, der har begået kriminalitet, i sig selv kan haveen negativ indflydelse på effekten af de tiltag, man måtte iværksætte i forhold til de pågældende.Hertil kommer dog, at det også i disse sager gælder, at hurtighed ikke må gennemføres påbekostning af grundighed i sagsbehandlingen.For så vidt angårde sociale myndighedersbehandling af sager vedrørende børn eller unge under 18år, der mistænkes for at have begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, bemærkes,at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, atkommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, jf. § 140, stk. 4, iden sociale servicelov. Det er ikke et krav i denne sammenhæng, at den unge er dømt, eller at det påanden måde er bevist, at den unge faktisk har begået den omfattende kriminalitet. Formålet medhandleplanen er at modvirke fremtidig kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Hvis en efterfølgendeundersøgelse viser, at den unge har behov for yderligere støtte, skal handleplanen justeres ioverensstemmelse hermed.Kommunernes praksis omkring de foreløbige handleplaner blev kortlagt i en rapport fra DenSociale Ankestyrelse i 2002.43Det skal bemærkes, at rapporten kun omfattede 50 kommuner ogblev foretaget relativt kort tid efter bestemmelsens ikrafttræden. Kravet om foreløbige handleplanertrådte således i kraft 1. juli 2001. Rapporten viste bl.a., at den unge i 38 pct. af sagerne først blev43

indkaldt til samtale mere end 7 dage efter, at kommunerne modtog dokumentation fra politiet omden begåede kriminalitet. Samtidig havde kun enkelte kommuner skabeloner for de foreløbigehandleplaner, hvorfor detaljeringsgraden i disse var meget varierende. Undersøgelsen viste desuden,at kommunen kendte den unge i forvejen i 62 pct. af sagerne. Endelig pegede 20 pct. afkommunerne i undersøgelsen på barrierer i samarbejdet med politiet. Ifølge kommunerne var dentypiske problemstilling, at politiet ikke orienterede kommunerne i forlængelse af den begåedekriminalitet, men ofte først i forbindelse med domsafsigelsen.Når det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøgebarnets eller den unges forhold, jf. § 50 i den sociale servicelov. Denne undersøgelse skal afsluttessenest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at barnet eller den unge kan havebehov for særlig støtte. Inden der iværksættes støtte, skal der ligeledes udarbejdes en handleplan forindsatsen, der angiver mål og delmål for denne. Hvis indsatsen af hensyn til barnet eller den ungeikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, skal kommunen snarest muligt og senest inden firemåneder udarbejde en handleplan.Der kan i denne forbindelse henvises til tabel 2.1 og 2.2, der, baseret på tal fra de sikredeinstitutioner, viser, at kommunerne i forhold til en betydelig andel af de anbragte unge i 2008 ikkeudleverede de lovpligtige handleplaner til institutionen.For så vidt angårretsvæsenetsbehandling af straffesager mod 15-17-årige bemærkes, at der for såvidt angår unge, der varetægtsfængsles eller anbringes i varetægtssurrogat under straffesagen,gælder en frist for varetægtsfængslingen, der i sig selv må formodes at medvirke til at fremskyndesagsbehandlingen i disse sager. Det fremgår af retsplejelovens § 767, stk. 1, at i kendelser omvaretægtsfængsling eller foranstaltninger, der træder i stedet for varetægtsfængsling(varetægtssurrogat), skal der som udgangspunkt fastsættes en frist, der skal være så kort som muligog ikke må overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Det fremgårdesuden af retsplejelovens § 768 a, stk. 2, at medmindre retten finder, at der foreligger helt særligeomstændigheder, må varetægtsfængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i etsammenhængende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, somefter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse,som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover.I de straffesager, hvor der ikke sker varetægtsfængsling eller anbringelse i varetægtssurrogat,gælder der ikke særlige frister for retsvæsenets sagsbehandling. I visse sagstyper er der dog fastsatsærlige sagsbehandlingsfrister for anklagemyndighedens og domstolenes behandling afstraffesagen. Disse frister gælder uafhængigt af gerningsmandens alder, når denne kan straffes.Sagsbehandlingsfrister i visse sagstyper

Målsætningerne om en hurtig behandling afvoldssagerer opstillet i voldspakkerne fra 1994 og 1997. De indebærer forpolitiet, at det samlede tidsforbrug, fra voldsanmeldelsen modtages (gerningsmanden er identificeret), til sagenindbringes for retten, ikke bør overstige 30 dage. Målsætningen for sagsbehandlingstiden ved domstolene er angivet til37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til hovedforhandlingen kan indledes, 30dage, mens der er afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsigelse. For strafafsoningen af voldsdomme ermålsætningen fastsat således, at afsoningen for dømte, som ikke er varetægtsfængslede, skal iværksættes senest 30 dageefter, at der foreligger fuldbyrdelsesordre. Det er samtidig forudsat, at politiet giver fuldbyrdelsesordre umiddelbartefter, at der er afgivet ankeafkald, efter ankefristens udløb eller efter, at ankedom er afsagt.For så vidt angår målsætningerne for sagsbehandlingstiden ivoldtægtssagerhar disse baggrund i folketingsbeslutning B82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling, som Folketinget vedtog den 4. juni 2004. Ifølge folketingsbeslutningenskal sagsbehandlingstiden for voldtægtssager være omfattet af en konkret målsætning. De efterfølgende fastsattemålsætninger indebærer for politiet og anklagemyndigheden, at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagensindbringelse for retten ikke bør overstige 60 dage, dog således at det for sager, hvor der gennemføresmentalundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Retslægerådet, gælder, at dette tidsforbrug ikkebør overstige 4 måneder. Målsætningen for sagsbehandlingstiden ved domstolene er angivet til 37 dage. Forstrafafsoningen af voldtægtsdomme er målsætningen fastsat således, at afsoningen for dømte (der ikke i forvejen ervaretægtsfængslede) skal iværksættes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre.Med henblik på at sikre en særlig hurtig sagsbehandling isager om våbenlovsovertrædelserfremgår det afforarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov omfuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder),44at Justitsministeriet efter drøftelse med Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet forKriminalforsorgen vil tage skridt til at udvide de nuværende målsætninger for sagsbehandlingstiderne i voldssager vedpolitiet, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen til også at omfatte sager om ulovlig besiddelse afskydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder. Målsætningerne bør efter Justitsministeriets opfattelse for politietog anklagemyndigheden omfatte sager, hvor der forventes idømt ubetinget fængsel, og for domstolene sager, derafgøres med ubetinget fængsel. Svarende til, hvad der gælder for målsætningerne i voldssager, bør målsætningerne ikkegælde for sager, der omfatter andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen. Dette indebærer forpolitiet og anklagemyndigheden, at det samlede tidsforbrug fra sagens start (gerningsmanden er identificeret), og indtilsagen indbringes for retten, ikke bør overstige 30 dage. Målsætningen for behandlingstiden ved domstolene bør være 37dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til hovedforhandlingen kan indledes, 30dage, mens der er afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsigelse. For strafafsoningen bør målsætningen være, atafsoningen for dømte, som ikke er varetægtsfængslede, iværksættes senest 30 dage efter, at der foreliggerfuldbyrdelsesordre.

Udvalg om sagsbehandlingstider i sager vedrørende unge lovovertrædereDet fremgår af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005, at regeringen ønsker, at anklagemyndighed, domstoleog Kriminalforsorgen skal prioritere, at kriminelle unge under 18 år får dom for deres kriminalitet og påbegynderafsoning eller opfyldelse af vilkår i forbindelse med tiltalefrafald eller betingede domme hurtigere, end det sker i dag.Det anføres således, at mindre komplicerede sager om kriminalitet begået af unge under 18 år bør indbringes for retteninden for en måned efter, at gerningsmanden er identificeret, og at afsoning eller opfyldelse af vilkår bør påbegyndessenest en måned efter sagens endelige afgørelse.På denne baggrund nedsatte Rigsadvokaten i juni 2005 efter anmodning fra Justitsministeriet et udvalg, der skullekomme med forslag til den konkrete udmøntning af målsætningen i regeringsgrundlaget. Udvalget var sammensat afrepræsentanter fra Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Politimestre i Danmark,Politifuldmægtigforeningen, Kriminalforsorgen og Socialministeriet. Udvalget fremlagde i juni 2006 en rapport medanbefalinger til målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere.Af rapporten fremgår det, at udvalgets anbefalinger om målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod ungelovovertrædere er opdelt i to perioder. For det første har udvalget drøftet målsætninger for sagsbehandlingstiden fra derer rejst sigtelse, og indtil sagen er fremsendt til retten, eller anklagemyndigheden har truffet anden afgørelse i sagen (a).Dernæst har udvalget drøftet målsætninger for sagsbehandlingstiden fra afgørelsen af sagen, og til fuldbyrdelsen kaniværksættes (b).I relation tilpunkt ahar udvalget fundet, at det er ikke muligt at foretage en klar opdeling af sagerne i mindrekomplicerede sager og andre sager. Udvalget anbefaler derfor, at der fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden, der således gælder for alle sager mod unge lovovertrædere. Udvalget vurderer i den forbindelse,at en generel målsætning om en sagsbehandlingstid på 30 dage ikke vil kunne opfyldes i en lang række sager. Udvalgetpeger således bl.a. på, at nogle af disse sager kræver en omfattende efterforskning, og at det i sager vedrørende ungelovovertrædere er nødvendigt at involvere andre myndigheder og/eller forældremyndighedsindehavere, hvilket kanmedvirke til at forlænge sagsbehandlingstiden. Hvis målsætningen for sagsbehandlingstiden desuagtet fastsættes til 30dage, peger udvalget på en række afgørende forudsætninger, der skal opfyldes, hvis denne målsætning skal værerealistisk i et rimeligt antal af sagerne. Det er dog udvalgets vurdering, at selv om de nævnte forudsætninger opfyldes,vil der fortsat være et betydeligt antal sager vedrørende unge lovovertrædere, hvor en målsætning forsagsbehandlingstiden på 30 dage ikke vil være realistisk.På baggrund bl.a. af udvalgets drøftelser om sagsgangen i sager mod unge lovovertrædere, finder udvalget, at en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage vil kunne indfri ønskerne om hurtig sagsbehandling i sager om ungelovovertrædere og ligeledes sikre tilstrækkelig tid til grundig behandling af sagerne, herunder overvejelserne omkring,hvilken sanktion der vil være den mest egnede i forhold til den enkelte unge.Samlet er det derfor udvalgets anbefaling, at der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dagefra der er rejst sigtelse, og indtil sagen er fremsendt til retten, eller anklagemyndigheden har truffet anden afgørelse isager mod unge lovovertrædere.Udvalget anbefaler desuden, at de målsætninger, der allerede gælder i voldssager og færdselssager med bødeforelæg påhenholdsvis 30 og 20 dage, fortsat skal gælde uanset den generelle målsætning.

Under henvisning til, at sager mod unge lovovertrædere typisk forelægges enten for de sociale myndigheder ellerKriminalforsorgen med henblik på at indhente personlige oplysninger om den sigtede, har udvalget understreget, at hvisanklagemyndigheden skal kunne nå fremsende en sag til retten inden for 30 eller 60 dage, er det efter udvalgetsopfattelse bl.a. en afgørende forudsætning, at der fastsættes frister for sagsbehandlingstiden hos de sociale myndighederog Kriminalforsorgen.Udvalget anbefaler i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden i almindelighed bør deles mellempolitiet/anklagemyndigheden og den anden myndighed. Hvis der fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden på 60 dage, bør Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheders frist for at udarbejde enpersonundersøgelse henholdsvis afgive en udtalelse være 30 dage.Med henblik på yderligere at forbedre samarbejdet mellem anklagemyndigheden, politiet, de sociale myndigheder ogKriminalforsorgen foreslår udvalget, at der etableres ungesamråd bestående af repræsentanter for disse myndigheder,som skal have til opgave at drøfte sager, der afgøres med tiltalefrafald med vilkår, og sager, der forventes afgjort meden ubetinget frihedsstraf eller en betinget dom med vilkår om tilsyn eller samfundstjeneste.Endelig foreslår udvalget, at sager mod unge lovovertrædere af anklagemyndigheden i de sager, hvor Kriminalforsorgenskal udarbejde personundersøgelser, alene forelægges for Kriminalforsorgen og ikke tillige for de sociale myndigheder,og at politiet i forbindelse med afhøringer, hvor forældrene er til stede, får deres samtykke til gennemførelse afpersonundersøgelser.Udvalget har i forbindelse med udarbejdelse af rapporten gennemgået sagsbehandlingstiden i 2005, og udvalget finderpå denne baggrund, at en målsætning om en sagsbehandlingstid på 60 dage må antages at lægge op til en mærkbarnedbringelse af sagsbehandlingstiden i forhold til det hidtidige niveau.I relation tilpunkt banbefaler udvalget, at der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage for sager,der afgøres med tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger, tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt,ungdomssanktion og betinget dom med vilkår om tilsyn eller samfundstjeneste.For sager, hvor der er idømt ubetinget fængselsstraf, bortset fra sager, hvor der er ansøgt om afsoning i hjemmet,foreslår udvalget, at der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage. Forskellen i målsætningerskyldes, at der skal foretages en lang række sagsbehandlingsskridt, før fuldbyrdelse af en ubetinget fængselsstraf kaniværksættes.Udvalget foreslår desuden, at sager, der afgøres med advarsel, bøde, tiltalefrafald uden vilkår eller betinget dom udenvilkår med henvisning til sanktionernes karakter ikke omfattes af en målsætning for sagsbehandlingstiden i forbindelsemed fuldbyrdelse.Endvidere foreslår udvalget, at fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden følges op af en regelmæssigmåling af, om fristerne overholdes. Udvalget foreslår i den forbindelse, at det – uanset om der fastsættes en målsætningfor sagsbehandlingstiden fra sigtelse til afgørelsen på 60 dage – vil være hensigtsmæssigt tillige at foretage måling af,hvor mange og hvilke sager, der behandles inden for 30 dage.

forbindelse bemærke, at det efter kommissionens opfattelse har særligt stor betydning forsanktionernes effekt i forhold til unge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden er så kort som mulig.Hensynet til den unge selv vil også i mange tilfælde tale for at gennemføre sagerne hurtigst muligt,og en hurtig sagsbehandling må desuden formodes at kunne frigøre ressourcer hos f.eks. de sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge, der i dag i vidt omfang benyttes til anbringelse afunge i varetægtssurrogat.Det er på den baggrund kommissionens vurdering, at en gennemførelse af anbefalingerne fraUdvalget om sagsbehandlingstider i sager vedrørende unge lovovertrædere vil kunne bidrage til, atstraffesager mod unge lovovertrædere generelt opprioriteres og dermed til en hurtigeresagsbehandling i disse sager. Kommissionen foreslår derfor, at udvalgets anbefalinger gennemføres.Med henblik på at styrke informationen til de sociale myndigheder om, at en ung bosat i kommunener mistænkt for at have begået kriminalitet, er det – bl.a. i lyset af erfaringerne med en sådanordning i København – blevet foreslået at indføre en såkaldt”dommervagtordning”,hvorkommunen automatisk har en medarbejder repræsenteret ved alle fremstillinger i dommervagten.Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at en sådan ordning vil være for tung ogomkostningskrævende at gennemføre i retskredse, der omfatter flere kommuner og derfor næppe erpraktisk anvendelig uden for hovedstadsområdet.Dommervagtprojekt i Københavns KommuneI 2005 iværksatte man i Københavns Kommune det såkaldte ”Dommervagtprojekt” med det formål at styrke den socialeindsats over for unge borgere i Københavns Kommune under 18 år, som fremstilles i grundlovsforhør i dommervagten.Den styrkede sociale indsats skal modvirke, at de pågældende begår ny kriminalitet.Som led i Dommervagtprojektet gennemføres følgende:•Besøg hos den unge og forældrene indenfor tre dage efter varetægtsfængslingen for at give den unge og forældreneorientering om forløbet samt for at indsamle oplysninger til brug for handleplaner, der skal udformes i forbindelsemed varetægtsfængslingen.Udvidet skriftlig og mundtlig information fra Den Sociale Døgnvagt i kommunen til socialcentrene med fokus påden unges og familiens sociale forhold.Udarbejdelse af foreløbig handleplan inden for syv dage efter varetægtsfængslingen.Forummøder for sagsbehandlere med bydækkende institutioner 14 til 21 dage efter varetægtsfængslingen.Udarbejdelse af handleplan inden for fire uger efter varetægtsfængslingen.Indsendelse af status på hver enkelt sag til Den Sociale Døgnvagt henholdsvis tre og seks måneder eftervaretægtsfængslingen.Udpegede tovholdere i kommunens børnefamilieteams inviteres til udviklingsmøder cirka hver 3. måned.

IKriminalforsorgens regihar man etableret en forsøgsordning med henblik på at styrkeretsstillingen for unge, der er dømt for en lovovertrædelse, og som er varetægtsfængslet, mens deventer på at blive indsat til afsoning.Fuldbyrdelse af en strafferetlig dom kan ske i det øjeblik, at den dømte enten har meddelt afkald påanke, eller når fristen for anke er udløbet, jf. retsplejelovens § 999, og der foreligger enfuldbyrdelsesordre fra anklagemyndigheden. Herefter iværksættes fuldbyrdelsen, nårKriminalforsorgen giver den dømte besked herom, jf. straffuldbyrdelsesloven § 8, stk. 3. På dettetidspunkt overgår den dømte fra at være varetægtsarrestant omfattet af retsplejelovens regler til atvære afsoner og omfattet af straffuldbyrdelsesloven.Fuldbyrdelsen af en ubetinget fængselsstraf skal iværksættes hurtigst muligt efter, at dommen erblevet endelig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1, således at vedkommende omfattes af de kravog rettigheder, der gør sig gældende efter straffuldbyrdelseslovens regler. Dømte, der er blevetvaretægtsfængslet i forbindelse med domfældelsen, har ligeledes, jf. retsplejelovens § 999, stk. 2,krav på, at straffuldbyrdelsen påbegyndes umiddelbart efter, at iværksættelse er mulig.En afsoners og en varetægtsarrestants rettigheder og pligter adskiller sig fra hinanden, ogrettighederne for en varetægtsarrestant omfattet af retsplejeloven er generelt mere begrænsede endrettighederne for en afsoner. Blandt andet adskiller reglerne vedrørende udgangstilladelse sig frahinanden. En varetægtsarrestant kan kun få tilladelse til udgang, hvis politiet samtykker heri.Derudover kan udgang kun ske for et kortere tidsrum, ligesom det altid skal ske med ledsagelse.Indsatte, der udstår fængselsstraf, kan derimod tillades regelmæssig udgang af institutionens ledereller den, der bemyndiges dertil, dvs. uden at politiet skal involveres i sagen. I enkelte situationerskal Direktoratet for Kriminalforsorgen dog tillade udgangen, og såfremt betingelserne istraffuldbyrdelseslovens § 15 er opfyldt, skal politiet også høres. Som overvejende hovedregel erdet imidlertid institutionen selv, der meddeler tilladelse, og den indsatte har i modsætning tilvaretægtsarrestanter mulighed for uledsaget udgang samt for at opspare og sammenlægge udgange,således at der opnås et længerevarende ophold uden for institutionen. Endvidere kan ophold ske påen selvvalgt udgangsadresse, og eventuel overnatning behøver således ikke at ske i et arresthus.

Et andet væsentligt punkt er, at når fuldbyrdelsen iværksættes, og den dømte dermed bliver omfattetaf straffuldbyrdelseslovens regler, skal der, jf. straffuldbyrdelseslovens § 14, foretages en beregningaf straffetiden. Det indebærer, at det skal fastlægges, hvornår straffen er udstået, samt hvornår derkan blive mulighed for eventuel prøveløsladelse. Denne straffetidsberegning skal forelægges dendømte snarest muligt efter, at straffuldbyrdelsen er iværksat, jf. straffuldbyrdelseslovens § 15.For så vidt angår straffesager vedrørende lovovertrædere i alderen 15-17 år gælder det, at depågældende, hvis betingelserne for varetægtsfængsling under straffesagen og/eller efterdomfældelse er opfyldt, som udgangspunkt anbringes i varetægtssurrogat i en sikret døgninstitutionfor børn og unge, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2.45For denne gruppe af unge, der sidder ivaretægtssurrogat på en sikret institution efter dom, er der imidlertid en række problemstillingerforbundet med at skulle iværksætte fuldbyrdelsen hurtigt som foreskrevet i retsplejeloven ogstraffuldbyrdelsesloven.Når der er afgivet fuldbyrdelsesordre fra anklagemyndigheden, og fuldbyrdelsen således skaliværksættes, sender politiet sagen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som herefter kan anmeldeden dømte til afsoning. Herefter vil vedkommende, såfremt han er over 17 år, almindeligvis bliveoverført fra arresthuset til det fængsel, hvor det er bestemt, at han skal afsone. I forhold til de dømte15-17-årige skal afsoningen dog ske i en institution, medmindre der er afgørende hensyn, som talerimod en sådan anbringelse uden for et fængsel eller arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.2. Det betyder, at Kriminalforsorgen som udgangspunkt ikke kan anmelde den dømte til afsoning iet fængsel eller et arresthus, men at der i stedet må iværksættes sagsbehandling omkring en eventuelanbringelse af den unge. Sagsbehandlingen indebærer, at den relevante afdeling underKriminalforsorgen i Frihed (KiF) udfærdiger en indstilling til Direktoratet for Kriminalforsorgenom anbringelse i en af Kriminalforsorgens pensioner eller alternativt i en institution uden forKriminalforsorgen. I forbindelse med indstillingen skal der ligeledes foreligge betalingstilsagn fraden kommune, som den dømte unge hører under. Herefter skal Direktoratet for Kriminalforsorgentage stilling til, hvor den pågældende skal anbringes. Mens denne sagsbehandling pågår, vil denunge fortsat være anbragt i varetægtssurrogat og dermed omfattet af reglerne i retsplejeloven.Iværksættelsen af straffuldbyrdelsen bliver derved forsinket med den konsekvens, at den unge ikkebliver omfattet af de mere lempelige regler vedrørende eksempelvis udgangstilladelse istraffuldbyrdelsesloven. Endvidere foretages der som nævnt ikke straffetidsberegning, hvilket kanbetyde, at de unge bliver frihedsberøvet ud over det tidspunkt, hvor de reelt burde være løsladt ellerprøveløsladt.

”Bakkegårdsmodellen”I Kriminalforsorgens regi blev der i august 2002 i samarbejde mellem Statsfængslet i Jyderup og den sikrede institutionBakkegården indført en forsøgsordning netop med henblik på at imødekomme den ovennævnte problemstillingvedrørende surrogatanbragte unge. Forsøgsordningen indebærer, at de 15-17-årige, der efter dom (fortsat) skal væreanbragt i varetægtssurrogat på Bakkegården, bliver midlertidigt anbragt på stedet efter straffuldbyrdelseslovens § 78,stk. 2, mens sagsbehandlingen vedrørende en endelig anbringelse pågår. Statsfængslet i Jyderup vil i alle tilfælde være”moderanstalt” for disse unge, hvilket betyder, at fængslet ’indrullerer’ den dømte, samt at fængslets personale vedfremmøde på Bakkegården iværksætter fuldbyrdelsen. Ved denne iværksættelse overgår den unge til at være afsoner, ogbliver dermed omfattet af straffuldbyrdelsesloven. I forhold til straffetidsberegningen betyder det, at fængslet nu harbeføjelse og pligt til at udarbejde denne for de unge, hvorved sagsbehandling vedrørende en eventuel prøveløsladelsekan iværksættes, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I forhold til udgang betyder det, at fængslet efter iværksættelse afstraffuldbyrdelsen (i de fleste tilfælde) kan give tilladelse til udgang.Sagsgangen i forsøgsordningen er mere konkret tilrettelagt således, at den mødende anklager umiddelbart efter, at der erafsagt dom i straffesagen, indsender et indberetningsskema til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Såfremt dommenikke er blevet anket, udarbejder direktoratet som udgangspunkt allerede den følgende dag en midlertidig resolution omanbringelse af den unge efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, med Bakkegården som midlertidigt anbringelsesstedog Statsfængslet i Jyderup som moderanstalt. Den midlertidige anbringelse træder i kraft fra datoen forfuldbyrdelsesordre. Herefter fortsætter sagsbehandlingen vedrørende endelig anbringelse på sædvanlig vis.Forsøgsordningen er i øjeblikket ved at blive evalueret med henblik på at vurdere, om den skal permanentgøres ogudbredes til at omfatte unge på alle landets sikrede institutioner. Evalueringen forventes at foreligge i efteråret 2009.Det bemærkes, at anbringelse på en sikret institution efter § 15 i bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 ommagtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet kun kan finde sted, når det er absolut påkrævetfor at sikre, at den unge ikke skader sig selv eller andre, for indledningsvist at observere den unge og derigennem skabeet grundlag for videre socialpædagogisk behandling, eller hvis det efter det indledende iagttagelsesforløb bliver erklæretabsolut nødvendigt, at den unge skal deltage i et behandlingsforløb på den sikrede institution. Disse betingelser vilnormalt ikke være opfyldt, når den unge anbringes midlertidigt på Bakkegården efter § 78, stk. 2. Denne problemstillingvil der blive taget højde for i forbindelse med en stillingtagen til den fremtidige praksis på området.

herunder målsætningen på 60 dage for sagsbehandlingstiden fra der er rejst sigtelse, og indtilsagen er fremsendt til retten, eller anklagemyndigheden har truffet anden afgørelse i sagen, og−at det igangværende projekt i Kriminalforsorgens regi vedrørende iværksættelse afstraffuldbyrdelse (Bakkegårdsmodellen) udvides til som forsøg at omfatte mindst ét yderligerefængsel, og at resultaterne af projektet evalueres samlet efter to år.2.3. Overvejelser og forslag vedrørende reaktionen på ungdomskriminalitet2.3.1. Bedre anvendelse af straffeattest i forhold til unge under 18 årUdlevering af oplysninger fra Kriminalregistret, herunder via udstedelse af straffeattester, erreguleret i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i DetCentrale Kriminalregister (Kriminalregistret) med senere ændringer (herefter kriminalregister-bekendtgørelsen). I medfør af bekendtgørelsen kan der udstedes straffeattester til flere formål,herunder til såkaldt privat brug på begæring af den pågældende person, hvilket i praksis jævnligtbenyttes f.eks. i tilknytning til ansættelse hos en arbejdsgiver. Reglerne om udstedelse afstraffeattester og indholdet af disse er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.1.1 nedenfor.Kommissionen skal i denne forbindelse pege på, at straffeattesten, der oprindeligt var tænkt som etoplysningsværktøj, der skulle anvendes til, at andre kunne indrette sig efter, at den pågældendehavde begået et strafbart forhold, i mange tilfælde reelt fungerer og opleves som en ”ekstrastraf” forden straffede unge. En plettet straffeattest kan således f.eks. begrænse den unges muligheder for atfå arbejde eller for at udøve en bestemt funktion i det frivillige foreningsliv. Erfaringsmæssigt ertilknytning til arbejdsmarkedet og deltagelse i frivilligt foreningsarbejde nogle af de faktorer, derkan være positivt medvirkende til at holde børn og unge ude af en kriminel løbebane, og set ud fraen kriminalpræventiv synsvinkel kan man derfor frygte, at straffeattesten i nogle tilfælde – utilsigtet– medvirker til at fastholde børn og unge i en kriminel løbebane.Spørger man de unge selv, er der imidlertid noget, der tyder på, at netop frygten for effekten af en”plettet” straffeattest er en af de faktorer, der – ifølge de unges eget udsagn – er medvirkende til atafholde i hvert fald nogle unge fra at begå kriminelle handlinger46. Det kan i den forbindelsenævnes, at selvrapporteringsundersøgelser som anført i afsnit 2.1.1 i kommissionensudredningsrapport, jf. bilag 3, viser, at en stor – og stigende – andel af de unge i Danmark tilhørergruppen af ”lovlydige”, dvs. unge, der aldrig begår kriminelle handlinger, idet det dog skalunderstreges, at det er uvist, hvor stor indflydelse frygten for en ”plettet” straffeattest har på detteforhold.

Kommissionen har overvejet, om den eventuelle kriminalpræventive effekt af straffeattesten kanudnyttes bedre, end det sker i dag. Efter kommissionens vurdering bør man samtidig overvejemulighederne for at begrænse de negative effekter af straffeattesten for unge, herunder ikke mindstden gruppe af unge, der har begået en kriminel handling, men som endnu ikke er stærkt belastedekriminelle, og som har gavn af at opleve, at der findes attraktive alternativer til kriminalitet,herunder f.eks. erhvervsarbejde.Kommissionen skal på den baggrund anbefale, at der tages skridt til at sikre en bedre anvendelse afstraffeattesten over for unge under 18 år. Kommissionen sigter hermed til en anvendelse, der på denene side udnytter den eventuelle kriminalpræventive effekt, som straffeattesten måtte have, samtidigmed, at de skadelige effekter af straffeattesten i form af den ”ekstrastraf”, som den i visse tilfældereelt pålægger unge, begrænses.2.3.1.1. ”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattestMed henblik på at udmønte kommissionens generelle anbefaling om bedre anvendelse afstraffeattesten i forhold til unge under 18 år har kommissionen taget udgangspunkt i de gældenderegler om straffeattester.Ifølge kriminalregisterbekendtgørelsens § 11 udstedes straffeattester på begæring af denpågældende person, idet straffeattester til unge under 18 år dog kun udstedes medforældremyndighedsindehaverens eller værgens accept. I sådanne straffeattester medtages kunoplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende overtrædelse af straffeloven eller lov omeuforiserende stoffer samt udenlandske afgørelser. Det fremgår desuden af bestemmelsen, attiltalefrafald ikke medtages, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse iretten, at bødestraffe ikke medtages, hvis der er forløbet 2 år fra datoen for den endelige afgørelse,og at andre afgørelser ikke medtages, hvis der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige afgørelse.I sidstnævnte tilfælde gælder dog, at hvis den, som afgørelsen vedrører, har været indsat tilafsoning, medtages afgørelsen, hvis der ikke er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse. Endvideremedtages retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 ikke, hvis der er forløbet 5 år fra retsfølgensendelige ophævelse.Særligt for overtrædelser begået af unge mellem 15 og 18 år, gælder endvidere, at tiltalefrafald medvilkår om ungdomskontrakt ikke medtages, hvis det er første gang, den pågældende modtager enafgørelse, der omfatter overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen om euforiserende stoffer, ogder er forløbet 1 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten, samt at bødestraffe ikkemedtages, hvis det er første gang, den pågældende modtager en afgørelse, der omfatter overtrædelseaf straffeloven, og der er forløbet 1 år fra datoen for den endelige afgørelse.

Oplysninger omfattet af kriminalregisterbekendtgørelsens § 11 kan med den pågældendes samtykkevideregives af politiet til private personer eller virksomheder mv., jf. bekendtgørelsens § 16Herudover kan politiet kun videregive enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret til privatepersoner eller virksomheder på begæring, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private elleroffentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen afen persons eller virksomheds opgaver for det offentlige, jf. bekendtgørelsens § 17.Efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 20 må oplysninger omfattet af bekendtgørelsens § 11ligeledes videregives til andre offentlige myndigheder på samme vilkår som i forhold til privatepersoner og virksomheder.Rigspolitichefen kan desuden efter begæring udstede straffeattester til offentlig brug, somindeholder oplysninger om afgørelser optaget i Kriminalregisterets afgørelsesdel, jf.kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, jf. bilag 1. I Kriminalregisterets afgørelsesdel optages bl.a.domme og bødevedtagelser, herunder vedtagne udenretlige bødeforelæg, som omfatterovertrædelser af straffeloven, domme for overtrædelse af anden lovgivning, hvis der, betinget ellerubetinget, idømmes frihedsstraf, eller straffastsættelsen udsættes, eller hvis der frakendesrettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømte person eller fastsættes retsfølger i medfør afstraffelovens §§ 68-70, samt tiltalefrafald medmindre disse er meddelt uden vilkår. Oplysninger iafgørelsesdelen slettes efter kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 3 først, når der er forløbet 10 årfra det seneste af følgende tidspunkter:1. Endelig løsladelse fra afsoning af frihedsstraf.2. Udløb af prøvetid efter prøveløsladelse.3. Endelig ophævelse af retsfølge efter straffelovens §§ 68-70.4. Ophør af frakendelse af rettigheder eller pålæg.5. Endelig afgørelse, der ikke omfattes af de under nr. 1-4 nævnte tilfælde.Oplysninger om personer, der er fyldt 80 år, slettes i afgørelsesdelen. For personer, der er fyldt 70men ikke 80 år, nedsættes fristen til 5 år.Straffeattester efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 22 kan videregives til en lang rækkeoffentlige myndigheder, herunder kommuner og regioner, bl.a. til brug for en række nærmerespecificerede formål, herunder ansættelse ved dagtilbud, døgntilbud og rådgivningstilbud for børnog unge, ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne, ansættelse ved regionernes rådgivning ogkonsulentstøtte samt revalideringsindsats, ansættelse ved psykiatriske institutioner, ansættelse ifolkeskolen med direkte kontakt til elever, ansættelse som fiskeribetjente, ansættelse ved forsvareteller udnævnelse til befalingsmænd, ansættelse i det statslige redningsberedskab eller optagelse på

skoler under samme, ansættelse som embedslæge, ansættelse ved museer og samlinger, ansættelseved Den Kongelige Mønt samt beskæftigelse med udstedelse af pas og kørekort.Efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 21 udsteder Rigspolitichefen desuden efter begæringfuldstændige udskrifter af Kriminalregisteret og straffeattester som nævnt i § 22 til bl.a. politiet,anklagemyndigheden, Justitsministeriet, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ForsvaretsAuditørkorps, Domstolsstyrelsen, Udlændingestyrelsen, anstalter under Direktoratet forKriminalforsorgen (for personer, som søger ansættelse ved anstalten), dommerembederne (forpersoner, som søger ansættelse ved embedet) og Folketingets Ombudsmand.Til brug i strafferetsplejen udsteder Rigspolitichefen efter begæring en særlig straffeattest, somindeholder oplysninger fra Kriminalregisterets afgørelsesdel samt afgørelser fraefterforskningsdelen vedrørende overtrædelse af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5, nævntebestemmelser og bødeafgørelser fra efterforskningsdelen vedrørende overtrædelse af lov omeuforiserende stoffer, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 22 a.Endvidere kan Rigspolitichefen efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse afpersoner, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har direkte kontakt med børn under 15 år,videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget iafgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, og §235 samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år (ensåkaldt ”børneattest”), jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 36. Videregivelse af oplysninger kan idisse tilfælde kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår.Kommissionen er som anført i afsnit 2.3.1 ovenfor opmærksom på, at undersøgelser viser, atrisikoen for at få en ”plettet” straffeattest – i hvert fald hvis man spørger de unge selv – har enkriminalpræventiv effekt.47Samtidig skal kommissionen dog henvise til risikoen for, at unge kanblive fastholdt i en kriminel løbebane, fordi en ”plettet” straffeattest i praksis afskærer den dømteunge fra mange stillinger og dermed fra et af de væsentlige alternativer til en kriminel løbebane.Kommissionen har på den baggrund overvejet flere modeller for en ændret benyttelse afstraffeattesten, der på den ene side tager hensyn til, at unge ikke stemples som kriminelle i videreomfang end nødvendigt, og på den anden side udnytter den eventuelle kriminalpræventive effekt aftruslen om en ”plettet” straffeattest mere aktivt end den nuværende model. Det skal i denforbindelse understreges, at kommissionen ikke har fundet anledning til at foreslå en ændring afreglerne om ”børneattester”, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 36.

Kommissionen har bl.a. overvejet en model, hvorefterden almindelige straffeattest helt afskaffesfor børn og unge under 18 år, således at det ikke vil være muligt for offentligheden at få adgang tiloplysninger om domfældelser mv., hvis forholdet er begået af en gerningsmand, der var under 18 årpå gerningstidspunktet. Formålet med en sådan model skulle være at give den unge gerningsmandbedre muligheder for at komme ud af den kriminelle løbebane gennem f.eks. et almindeligt job.Dette forslag har kommissionen forkastet, dels under henvisning til, at nogle forbrydelser er sågrove, at det vil forekomme krænkende for retsbevidstheden, hvis det ikke er muligt for f.eks. enarbejdsgiver at få adgang til disse oplysninger ved at kræve, at den unge fremskaffer en straffeattest.Efter kommissionens opfattelse er der desuden en nærliggende fare for, at arbejdsgivere mv. vilsøge at skaffe sig oplysninger om de unges eventuelle kriminelle fortid ad anden vej, herunder f.eks.ved at afkræve de unge tro-og-love-erklæringer eller lignende som vilkår for ansættelse. En andennærliggende fare er, at arbejdsgivere helt vil undlade at ansætte unge generelt eller i hvert fald unge,der tilhører grupper, som de opfatter som særligt kriminelle, herunder f.eks. unge fra et bestemtboligområde eller af bestemt etnisk herkomst.Kommissionen har desuden overvejet en model, hvorefter detoverlades til dommeren i denkonkrete straffesagat vurdere, om straffen skal påføres den unges straffeattest eller ej ud fra envurdering af, om det i den konkrete sag skønnes at være påkrævet. Kommissionen har imidlertidogså forkastet denne model, herunder fordi et meget frit skøn for domstolene på dette område efterkommissionens opfattelse vil kunne føre til uensartede resultater. Efter kommissionens opfattelsemå det i øvrigt forventes, at domstolene vil tilstræbe en ensartet praksis for, hvornår et krimineltforhold noteres på straffeattesten, og dermed vil grundlaget for en ordning med et frit skøn fordomstolene reelt være fjernet.Det er kommissionens opfattelse, at en ændret model for anvendelse straffeattester i forhold til ungemå baseres på faste kriterier med henblik på at opnå en ensartet og gennemsigtig brug af reglerne.Efter etflertali kommissionens (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, GunnarHomann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte HolmbergPedersen, Eva Rønne og Eva Smith) opfattelse vil straffeattesten kunne udnyttes merehensigtsmæssigt, hvis reglerne om notering af strafferetlige afgørelser på straffeattesten ændres, såden første strafferetlige afgørelse, som en ung modtager for forhold begået, mens den pågældendevar under 18 år, ikke påføres straffeattesten, medmindre afgørelsen lyder på ubetinget frihedsstraf,eller medmindre den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begåret nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede kriminelle forholdefter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84. Modtager den unge en ny afgørelse, der hargentagelsesvirkning i forhold til den første afgørelse, vil det i givet fald betyde, at både den nye ogden tidligere strafferetlige afgørelse noteres på straffeattesten. Der er med andre ord tale om en

ordning, hvorefter den første strafferetlige afgørelse modtaget af en ung for forhold begået, mensden pågældende var under 18 år, ”betinget” noteres på den pågældendes straffeattest.Det bemærkes, at flertallet ikke foreslår ændringer i de tidsmæssige begrænsninger for, hvor længeen strafferetlig afgørelse optræder på straffeattesten, jf. beskrivelsen af de gældende regler heromovenfor. I nogle tilfælde vil disse regler føre til, at den første strafferetlige afgørelse ikke kommer tilat optræde på straffeattesten, selvom den unge inden for en periode på tre år begår et nyt krimineltforhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede kriminelle forhold efter dealmindelige regler herom, jf. straffelovens § 84. I sådanne tilfælde vil den nye strafferetligeafgørelse komme til at optræde alene på straffeattesten.Flertallet skal pege på, at fordelen ved den foreslåede ordning er, at den unge som udgangspunktikke ”stemples” som kriminel allerede fra modtagelsen af den første strafferetlige afgørelse, hvilketmå antages at medføre, at den unge har bedre chancer for f.eks. at finde et job og dermed holde sigfri af den kriminelle løbebane. Samtidig understreger ordningen den kriminalpræventive effekt afstraffeattesten, idet den unge efter at have modtaget den første strafferetlige afgørelse får yderligereincitament til at holde sig ude af kriminalitet.Hertil kommer efter flertallets opfattelse, at straffeattestens værdi som oplysningsværktøj i forholdtil arbejdsgivere mv. styrkes, fordi de pågældende kan regne med, at et forhold, der er optaget påstraffeattesten enten er et forholdsvis groft forhold, eller at der er tale om et gentagelsestilfælde.Med andre ord vil en ”plettet” straffeattest efter denne ordning være et klart signal om, at den ungehar et kriminalitetsproblem – der er ikke blot tale om et enkeltstående mindre fejltrin.Det skal understreges, at flertallets forslag kun omfatter strafferetlige afgørelser, der efter gældenderet ville fremgå af den unges straffeattest. Såfremt de gældende regler ville føre til, at forholdet ikkeville blive medtaget på straffeattesten, bliver den af flertallet foreslåede ordning ikke relevant.Det bemærkes, at der allerede i kraft af de nugældende regler findes en særligt lempelig mulighedfor unge for at få slettet kriminelle forhold af straffeattesten, nemlig i kraft af muligheden for atafgøre en straffesag medtiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt,jf. retsplejelovens § 722,stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og § 52 i den sociale servicelov. Tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt anvendes i tilfælde, hvor sagen ikke kan afgøres med bøde eller tiltalefrafald udenvilkår. Ungdomskontrakten er en aftale, hvorved den unge med samtykke fra indehaveren afforældremyndigheden forpligter sig til at deltage i nærmere opregnede aktiviteter mv., mod atanklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning. Den unge kan herved opnå, atlovovertrædelsen kun anføres på straffeattesten i 1 år, hvis det er første gang den unge modtager enafgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer, jf.kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, stk. 3, nr. 1, ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagt

vilkår om bøde. Som anført ovenfor slettes tiltalefrafald normalt først fra straffeattesten efter 2 år,jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, stk. 2, nr. 1.Ungdomskontrakten kan især tilbydes 15-17-årige, der ikke er kommet ind i et mere fastkriminalitetsmønster. Det er unge, som før ordningen med ungdomskontrakter skulle havetiltalefrafald med vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder mv. eller eventuelt den førstebetingede dom. Der vil således typisk være tale om unge, der har begået berigelseskriminalitet,herunder f.eks. indbrudstyveri eller andet tyveri og visse grovere hærværksforhold. Det er udelukketat anvende ungdomskontrakt ved vold eller såfremt vold indgår i kriminaliteten. Det er ligeledesudelukket at anvende ungdomskontrakt ved røveri, groft hærværk og narkotikakriminalitet, der ikkeisoleret set kan afgøres med advarsel eller bøde. Ungdomskontrakt kan heller ikke anvendes vedbrugstyveri af bil eller motorcykel.Ifølge retsplejelovens § 723, stk. 2, kan vilkår i tiltalefrafald kun fastsættes, såfremt den sigtede iretten har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggendeomstændigheder. Foreligger der en sådan tilståelse fra den unge, vurderer politiet, om sagen egnersig til at blive afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Politiet underretter igivet fald snarest muligt de sociale myndigheder i den unges opholdskommune. Kommuneniværksætter en undersøgelse af den unges forhold og af mulighederne for at anvende enungdomskontrakt eller eventuelt hjælpeforanstaltninger uden ungdomskontrakt. Såfremt de socialemyndigheder skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab med denunge og dennes forældre et udkast til de sociale vilkår i en ungdomskontrakt.Et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt skal i alle tilfælde indeholde•vilkår om sociale foranstaltninger,•••tilsyn med overholdelse af disse foranstaltninger,vilkår om straffri vandel i en prøvetid, ogoplysning om virkningen af, at kontrakten ikke overholdes.

sportsforeninger. Herudover kan kontrakten indeholde en forpligtelse til at passe et fritidsjob.Kontrakten kan desuden indeholde vilkår om, hvor den unge skal bo, herunder hos familie eller pået sted, der er anvist af de sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med anbringelse uden forhjemmet. Der kan også i særlige tilfælde fastsættes vilkår om behandling mod alkohol- ellernarkotikamisbrug. Endvidere kan kontrakten indeholde vilkår om sociale foranstaltninger efter § 52,stk. 3, i den sociale servicelov. Ved vilkårsfastsættelsen bør der især fokuseres på de områder, hvorder er behov for at få den unge til at arbejde med at ændre holdning og adfærd, og hvor der er behovfor at støtte den unge i udvikling af et positivt forløb. Den sociale indsats bør derfor værefremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den begåede kriminalitet. Ungdomskontraktens vilkårom hjælpeforanstaltninger bør normalt ikke løbe i mere end et år og ikke i kortere tid end tremåneder. Det obligatoriske vilkår om straffri vandel fastsættes i reglen med en prøvetid på 1 år.Ungdomskontrakten og dermed de fastsatte hjælpeforanstaltninger kan normalt ikke forlænges udover det fyldte 18. år.Når politiet har godkendt det udkast, der er udarbejdet af de sociale myndigheder sammen med denunge og dennes forældre, og tilføjet vilkår om straffri vandel mv., underskrives kontrakten af desociale myndigheder, den unge, indehaveren af forældremyndigheden og af politidirektøren eller enrepræsentant for denne. Underskrivelsen tilstræbes at ske på et møde med deltagelse af de nævntepersoner og myndigheder, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelsegennemgås.Vilkåret om ungdomskontrakt og dermed selve indholdet af kontrakten skal godkendes af retten, jf.retsplejelovens § 723, stk. 3. Det samme gælder andre vilkår.Straks efter rettens godkendelse underretter politiet de sociale myndigheder, således at de initiativer,som er fastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt. De sociale myndigheder fører tilsynmed, at de aktiviteter, der er fastsat i kontrakten, overholdes og underretter politiet om enhvertilsidesættelse af vilkår i kontrakten samt om eventuelle behov for ændringer i kontrakten. Politietafgør, om sagen i tilfælde af en vilkårsovertrædelse skal indbringes for retten. Det er endviderepolitiet, der påser overholdelsen af vilkåret om straffri vandel.Flertallets forslag om ”betinget” notering af det første strafferetlige forhold på straffeattesten, vil –for de kriminelle forhold, der er omfattet af forslaget – indebære, at de pågældende forhold slet ikkenoteres på straffeattesten, medmindre den unge inden for en periode på tre år fra tidspunktet for denførste afgørelse begår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nubegåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84. Idet flertalletsforslag omfatter den første strafferetlige afgørelse i alle tilfælde, medmindre afgørelsen lyder påubetinget frihedsstraf, vil forslaget omfatte i det mindste en meget betydelig del af de kriminellehandlinger, der efter de nugældende regler vil blive afgjort med tiltalefrafald med vilkår om

ungdomskontrakt. Da flertallets forslag således i disse sager vil indebære en mere fordelagtigsituation for den dømte, må det forventes, at forslaget – hvis reglerne om ungdomskontrakterbevares i uændret form – vil føre til, at det praktiske anvendelsesområde for tiltalefrafald med vilkårom ungdomskontrakt vil blive betydeligt beskåret, idet incitamentet for unge til at acceptere ettiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt vil mangle, hvis den unge i stedet kan opnå, atforholdet som udgangspunkt slet ikke kommer til at optræde på straffeattesten.Efter kommissionens vurdering er ungdomskontrakten et velegnet redskab til at understøtteincitamentet hos unge, der endnu ikke er kommet ind i et fast kriminalitetsmønster, til at holde sigude af en egentlig kriminel løbebane. Flertallet har derfor overvejet, om og i givet fald hvordanbetingelserne for at anvende tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt kan ændres, således atder også efter en ændring af reglerne for straffeattester for unge lovovertrædere som foreslået afflertallet vil være et incitament til at anvende et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt isager vedrørende mindre alvorlige lovovertrædelser.Kommissionen er af den opfattelse, at anvendelsesområdet for tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt er passende afgrænset efter de nugældende regler, jf. beskrivelsen afanvendelsesområdet ovenfor i dette afsnit. Som nævnt ovenfor indebærer de nugældende regler, atlovovertrædelsen kun anføres på straffeattesten i 1 år, hvis det er første gang den unge modtager enafgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer, ligesom den ungenormalt ikke vil blive pålagt vilkår om bøde. Betingelsen er, at den unge overholder vilkårene forungdomskontrakten.Efter flertallets opfattelse er der i de mindre alvorlige sager vedrørende unge lovovertrædere, derendnu ikke er kommet ind i et fast kriminalitetsmønster, hvor tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt kan komme på tale, ikke afgørende hensyn, der taler for, at forholdet overhovedetskal optræde på den unges straffeattest, hvis den unge overholder vilkårene for ungdomskontrakten.Tværtimod er det flertallets opfattelse, at kriminalpræventive hensyn i disse tilfælde taler for atforsøge at undgå de skadevirkninger, som en ”plettet” straffeattest kan have for den unge. Det erderfor flertallets opfattelse, at reglerne om ungdomskontrakter bør ændres, således at tiltalefrafaldmed vilkår om ungdomskontrakt, ”ubetinget” ikke optages på den unges straffeattest, hvis den ungeoverholder vilkårene for ungdomskontrakten. Det indebærer, at et tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt heller ikke kommer til at optræde på straffeattesten, selv om den unge inden foren periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt kriminelt forhold, der hargentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige reglerherom, jf. straffelovens § 84. Incitamentet for den unge til at gennemføre en ungdomskontrakt vilsåledes ligge i, at ”tavlen kan vaskes ren” i forhold til det pågældende forhold på blot 1 år, hvis denunge overholder vilkårene for ungdomskontrakten.

EksemplerI det følgende gennemgås en række eksempler på lovovertrædelser begået af unge med angivelse af, hvorledesoplysningerne vil blive behandlet i forhold til den unges straffeattest dels efter de nugældende regler, dels efter de afkommissionen foreslåede regler.Eksempel 1Den 16-årige dreng A kommer under en gymnasiefest i slagsmål med en jævnaldrende dreng B efter et sammenstød pådansegulvet. A giver i den forbindelse B et knytnæveslag i ansigtet. B anmelder forholdet, og A dømmes for vold, jf.straffelovens § 244. Under hensyn til de konkrete omstændigheder ved forholdet, A’s gode personlige forhold, herunderA’s rene straffeattest, samt A’s unge alder beslutter retten at idømme A en betinget frihedsstraf. Efter de nugældenderegler vil den strafferetlige afgørelse komme til at fremgå af den unges almindelige straffeattest. Efter de af flertalletforeslåede regler vil forholdet derimod ikke komme til at fremgå af den unges straffeattest, medmindre A inden for enperiode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold tildet nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84.Eksempel 2Samme situation som i eksempel 1, med den tilføjelse, at A ved samme dom også dømmes for overtrædelse afstraffelovens § 276 for ved en anden lejlighed at have stjålet 200 kr. fra en klassekammerat. Efter de nugældende reglervil den strafferetlige afgørelse komme til at fremgå af den unges almindelige straffeattest, således at både overtrædelsenaf straffelovens § 244 og af § 276 vil fremgå. Efter de af flertallet foreslåede regler vil forholdene derimod ikke kommetil at fremgå af den unges straffeattest, medmindre A inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begåret nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til de nu begåede kriminelle forhold efter de almindeligeregler herom, jf. straffelovens § 84.Eksempel 3Samme situation som i eksempel 2, men efterforskningen af tyveriforholdet er endnu ikke afsluttet, da voldsforholdetskal hovedforhandles ved byretten, og anklagemyndigheden beslutter derfor at udskille dette forhold til en særskilt sag,der gennemføres efter afgørelsen af sagen vedrørende voldsforholdet. Efter de nugældende regler vil begge destrafferetlige afgørelser komme til at fremgå af den unges almindelige straffeattest, således at både overtrædelsen afstraffelovens § 244 og af § 276 vil fremgå. Efter de af flertallet foreslåede regler vil den første afgørelse, dvs. afgørelsenvedrørende overtrædelse af straffelovens § 244, ikke komme til at fremgå af den unges straffeattest, medmindre A indenfor en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen begår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning iforhold til de nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84. Derimod noteresden anden strafferetlige afgørelse, dvs. afgørelsen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 276, på A’s straffeattest.Eksempel 4Den 15-årige pige C begår sammen med nogle veninder et indbrudstyveri i en kiosk og stjæler cigaretter og øl.Anklagemyndigheden vurderer i samråd med de sociale myndigheder, at sagen kan afgøres med et tiltalefrafald medvilkår om ungdomskontrakt. C overholder bestemmelserne i ungdomskontrakten. Efter de nugældende regler vil denstrafferetlige afgørelse komme til at fremgå af den unges almindelige straffeattest, men som følge af at C overholderbestemmelserne i ungdomskontrakten, opnår C, at lovovertrædelsen kun anføres på straffeattesten i ét år. Efter de afflertallet foreslåede regler vil forholdet derimod slet ikke komme til at fremgå af den unges straffeattest, uanset om Cinden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsen måtte begå et nyt kriminelt forhold, der har

gentagelsesvirkning i forhold til de nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens §84.Eksempel 5Samme situation som i eksempel 4, men halvandet år efter den første afgørelse modtager C en dom for overtrædelse afstraffelovens § 276 for en serie af indbrudstyverier i villaer, alle begået efter udløbet af ungdomskontrakten. Som nævnti eksempel 4 vil den første strafferetlige afgørelse, dvs. afgørelsen vedrørende kioskindbruddet, efter de nugældenderegler komme til at fremgå af den unges almindelige straffeattest i ét år. Den strafferetlige afgørelse angåendeindbruddene i villaerne vil tillige komme til at fremgå af C’s straffeattest. Efter de af flertallet foreslåede regler vilforholdet om indbruddet i kiosken ikke komme til at fremgå af den unges straffeattest, selv om C inden for en periodepå tre år fra tidspunktet for afgørelsen faktisk begår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til denu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84. Derimod vil den strafferetligeafgørelse vedrørende villaindbruddene komme til at fremgå af C straffeattest, idet der er tale om C’s anden strafferetligeafgørelse.Eksempel 6Samme situation som i eksempel 5, men C overtræder vilkåret om straffri vandel i prøvetiden. Efter de nugældenderegler vil både kioskindbruddet og villaindbruddene komme til at fremgå af C’s straffeattest. Efter de af flertalletforeslåede regler mister C muligheden for at få det strafbare forhold ”ubetinget” slettet af sin straffeattest, men daforholdet er C’s første strafferetlige afgørelse kommer det ikke umiddelbart til at optræde på C’s straffeattest. Detteindtræder først, når C dømmes for villaindbruddene, hvorved begge strafferetlige afgørelser kommer til at optræde påC’s straffeattest.

Som ovenfor nævnt er et af de centrale formål med flertallets forslag at begrænse den skadeligeeffekt af straffeattesten ved at sikre, at unge, der er dømt for kriminalitet, kan få adgang til f.eks.erhvervsarbejde på trods af deres fortid. Flertallets forslag retter sig derfor primært mod deoplysninger, der er anført i kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, og som videregives til entenprivate personer eller virksomheder eller offentlige myndigheder ved, at den unge selv indhenter enstraffeattest, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, eller ved, at oplysningerne med den unges samtykkevideregives til private personer eller virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 16, eller til offentligemyndigheder, jf. bekendtgørelsens § 20.I lyset af det ovennævnte formål med forslaget mener flertallet dog også, at forslaget bør omfatte destraffeattester, der udstedes af Rigspolitichefen til offentlig brug i medfør afkriminalregisterbekendtgørelsens § 22.På grund af de særlige hensyn, der knytter sig til videregivelse af oplysninger fra Kriminalregisteretefter de øvrige bestemmelser i kriminalregisterbekendtgørelsen, finder flertallet derimod ikkegrundlag for at lade forslaget omfatte videregivelse til offentlige myndigheder i øvrigt ellervideregivelse af særlige oplysninger efter bekendtgørelsens § 36 om ”børneattester”.

På den baggrund foreslår etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay,Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen,Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne og Eva Smith),−at oplysninger om den første strafferetlige afgørelse, som en ung modtager for et eller flerekriminelle forhold begået i alderen 15-17 år, ikke noteres på den pågældendes straffeattest, jf. §11 i kriminalregisterbekendtgørelsen, videregives til private personer eller virksomheder, jf.bekendtgørelsens 16, eller til offentlige myndigheder, jf. bekendtgørelsens § 20, ellervideregives til offentlige myndigheder i forbindelse med udstedelse af en straffeattest tiloffentlig brug, jf. bekendtgørelsens § 22, medmindre afgørelsen lyder på ubetinget frihedsstraf,eller medmindre den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for afgørelsenbegår et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåedekriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens § 84, og−at reglerne for ungdomskontrakter samtidig ændres, således at tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt, ”ubetinget” ikke optages på den unges straffeattest, hvis den unge overholdervilkårene for ungdomskontrakten, dvs. at et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt hellerikke kommer til at optræde på straffeattesten, selv om den unge inden for en periode på tre år fratidspunktet for afgørelsen måtte begå et nyt kriminelt forhold, der har gentagelsesvirkning iforhold til det nu begåede kriminelle forhold efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens§ 84.Etmindretali kommissionen (Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Henrik Thomassen) kan ikkeumiddelbart tilslutte sig disse forslag. Vurderingen af, om de bør gennemføres, må i høj grad beropå en politisk vurdering af, om hensynet til at sende et potentielt afskrækkende ”signal” til de ungeom, at det kan have betydning for deres fremtidsudsigter, hvis de begiver sig ind på en kriminelløbebane, bør veje tungere end hensynet til at give de unge, der har begået enkeltstående mindrealvorlig kriminalitet, en ekstra motivation til ikke at gentage kriminaliteten. I givet fald kan derdesuden være anledning til at søge erhvervsvirksomhedernes behov på dette område nærmerebelyst.Etandet mindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til deforslag, der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder brugen af straffeattest.2.3.2. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år, der begårkriminalitetI dette afsnit og afsnit 2.3.2.1 gengives de væsentligste af kommissionens overvejelser og forslagvedrørende styrkelse af reaktionsmulighederne og indsatsen i forhold til børn under 15 år, der begårkriminalitet. For en nærmere beskrivelse af reaktionsmulighederne i disse sager i Danmark og i

udlandet, kriminalitetsudviklingen hos denne målgruppe i Danmark og i udlandet,forskningsresultater samt Danmarks internationale forpligtelser og internationale forhold i øvrigthenvises til bilag 5.I forhold til børn under 15 år, der mistænkes for at have begået kriminalitet, finder almindeligestrafferetlige og straffeprocessuelle regler ikke anvendelse, jf. straffelovens § 15. Den kriminellelavalder på 15 år har gjaldt uændret siden vedtagelsen af straffeloven i 1930 og svarer i øvrigt tilniveauet for den kriminelle lavalder i de øvrige nordiske lande.Politiet har dog mulighed for at efterforske sager vedrørende børn under 15 år og kan i denforbindelse foretage visse straffeprocessuelle indgreb over for de pågældende. I forbindelse medpolitiets efterforskning vil de sociale myndigheder ofte modtage en underretning, og oplysningernekan dermed indgå i de sociale myndigheders overvejelser vedrørende eventuel iværksættelse afsociale hjælpeforanstaltninger efter den sociale servicelov.Som nævnt i bilag 5 er det kommissionens generelle opfattelse, at det afgørende i forhold til etkriminalpræventivt sigte er, at man har relevante og tilstrækkelige reaktionsmuligheder over forbørn og unge, der begår kriminalitet, og ikke at disse reaktionsmuligheder formelt har karakter afstraf.I bilaget gennemgås en række modeller for tiltag af både strafferetlig og ikke-strafferetlig karakter,som kommissionen har vurderet i forhold til at styrke reaktionsmulighederne og indsatsen over forbørn under 15 år, der begår kriminalitet. I det følgende opsummeres de væsentligste punkter fradenne gennemgang.2.3.2.1. Styrkelse af ikke-strafferetlige reaktionsmulighederOver for kommissionen er flere og til dels modsatrettede synspunkter blevet gjort gældendevedrørende reaktionsmulighederne i forhold til børn under 15 år, der begår kriminelle handlinger.På baggrund af disse synspunkter, Danmarks internationale forpligtelser og internationale forhold iøvrigt, erfaringerne fra udlandet og resultaterne af forskningen på området har kommissionendrøftet og vurderet en række modeller for tiltag over for børn under 15 år, der begår kriminalitet.Blandt modellerne er der både tiltag, der er baseret på en strafferetlig reaktion (model 2 og til delsmodel 1) og tiltag, der er baseret på ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder (model 3). Alle debeskrevne modeller rummer fordele og ulemper, jf. bemærkningerne til de enkelte modellerovenfor.Som ovenfor nævnt er det kommissionens generelle opfattelse, at det afgørende i forhold til etkriminalpræventivt sigte er, at man har relevante og tilstrækkelige reaktionsmuligheder over for

børn og unge, der begår kriminalitet, og ikke at disse reaktionsmuligheder formelt har karakter afstraf.For så vidt angår tiltag, der indebærer en strafferetlig reaktion på kriminelle handlinger begået afbørn under 15 år i form af en sænkelse af den kriminelle lavalder (model 2 og til dels model 1) harkommissionen noteret sig, at der i lande, der har en lavere kriminel lavalder end Danmark, anvendesandre sanktioner end traditionel straf over for denne aldersgruppe. Der er tale om sanktioner, der ividt omfang svarer til de reaktionsmuligheder, der allerede forefindes i det sociale system iDanmark, hvorfor spørgsmålet i virkeligheden er, om disse tiltag bør administreres af de socialemyndigheder eller af domstolene. Vælger man at nedsætte den kriminelle lavalder vil der såledesprimært være tale om en tidligere ”retliggørelse” af barnets problemer, hvilket i henhold tilundersøgelser i sig selv kan medføre en negativ kriminalpræventiv effekt, uden at der herved ses atkunne opnås tilsvarende fordele i forhold til et system baseret på ikke-strafferetligereaktionsmuligheder. Man risikerer således herved, at barnet tidligere ”stemples” som kriminelt, ogat der er en betydelig risiko for, at barnet til skade for behandlingsmulighederne ikke ønsker atmedvirke til opklaringen af det kriminelle forhold. Dertil kommer, at de sociale myndigheder harlangt større muligheder for at inddrage alle aktører (herunder barnets forældre) i en vurdering af,hvilke tiltag, der vil være mest effektive i det konkrete tilfælde, mens denne rolle er fremmed fordomstolene.Det nye, som en sænkelse af den kriminelle lavalder især bibringer, er, at det i modsætning til i dagbliver muligt at knytte straffende sanktioner direkte til en kriminel handling begået af et barn under15 år. Herudover vil muligheden for tvangsgennemførelse af foranstaltninger øges.Af de ovennævnte grunde, herunder særligt det forhold, at en sænkelse af den kriminelle lavalderkan forventes at have en negativ kriminalpræventiv effekt i forhold til målgruppen, skal etflertalikommissionen generelt anbefale, at indsatsen i forhold til børn under den kriminelle lavalder, derbegår kriminalitet, gøres mere effektiv og virkningsfuld gennem en styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder frem for ved sænkelse af den kriminelle lavalder. Det bemærkesdog, atét medlemaf kommissionen (Ane Kristine Christensen) ikke har ønsket at tage stilling tilspørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder i den eksisterendelovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs og Henrik Thomassen) votum, henvises til udtalelsen i afsnit 2.1 ovenfor.Kommissionen skal i øvrigt pege på, at de ovennævnte forslag til initiativer skal ses i sammenhængmed en række af kommissionens øvrige forslag, der også vil have betydning for børn under 15 år,som mistænkes for at have begået kriminelle handlinger. Kommissionen kan således pege påforslaget om at skærpe straffen for medvirken til kriminelle handlinger begået af børn under denkriminelle lavalder, jf. betænkningens afsnit 2.3.2.2. Efter kommissionens opfattelse vil dette

forslag gavne indsatsen mod kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder, fordiincitamentet for personer over den kriminelle lavalder til at udnytte denne målgruppe til at begåkriminalitet bliver mindre.Herudover tager en lang række af kommissionens anbefalinger og forslag sigte på at styrke dentidlige forebyggende indsats, der i vidt omfang retter sig mod netop denne målgruppe. Der kan bl.a.peges på kommissionens forslag vedrørende obligatorisk underretning af de sociale myndighederved kriminalitet begået af unge, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.7, obligatorisk underretning af desociale myndigheder ved vold i hjemmet, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.8, og kommissionensanbefaling vedrørende styrkelse af det økonomiske incitament til at yde en tidlig forebyggendeindsats, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.16.1.Der kan endvidere peges på kommissionens forslag om at indhente og evaluere erfaringerne meddet netop etablerede zoneforbud og ungepålægget med henblik på at vurdere, om der er behov oggrundlag for at udbygge de eksisterende muligheder for at udstede påbud eller forbud til konkretebørn og unge, herunder særligt om de af kommissionen påpegede håndhævelsesmæssigeudfordringer, der umiddelbart taler imod en udvidelse af adgangen til at udstede sådanne påbud ogforbud, kan løses i praksis, jf. betænkningens afsnit 2.2.5.2.Som det fremgår af bilag 5 foreslår kommissionen i tilknytning til model 3,−at der i alle sager vedrørende børn og unge, der mistænkes for ikke-bagatelagtig kriminalitetgennemføres en obligatorisk § 50-undersøgelse,−at der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet, herunder i åbne døgninstitutioner ellersocialpædagogiske opholdssteder og om nødvendigt skabelse af retlig mulighed for kortvarigfast- og tilbageholdelse af børn og unge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retligehindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkretvurdering skønnes at være proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv ellerandre, jf. betænkningens afsnit 2.2.5.1, og−at der gennemføres en nærmere kortlægning af området vedrørende anbringelse af børn under15 år i sikret regi, herunder med henblik på at søge at afklare, om de gældende muligheder foranbringelse i sikret regi er tilstrækkelige, og om der kan være behov for at vejlede og informerebedre om mulighederne.Herudover foreslår etflertali kommissionen (Johan Reimann, Ane Kristine Christensen, InaEliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Michael Højer, Eva Rønne, Eva Smith og HenrikThomassen), at der skabes retlig mulighed for, at åbne døgninstitutioner og – medmindre der erretlige hindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder efter en beslutning truffet af

kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune kan tilbageholde et barn eller en ung i op til 14dage efter den pågældendes anbringelse på døgninstitutionen eller evt. opholdsstedet.Etmindretalaf kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup, GeertJørgensen, Linda Lauritsen og Birgitte Holmberg Pedersen) kan ikke støtte dette forslag, jf. dissemedlemmers udtalelse herom i bilag 5.Endvidere foreslårotte medlemmeraf kommissionen (Johan Reimann, Ane Kristine Christensen,Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Michael Højer, Eva Rønne og Henrik Thomassen),−at der skabes retlig mulighed for anbringelse af et barn under 15 år på en sikret afdeling i op tiltre måneder, med mulighed for at dispensere for en periode på yderligere tre måneder.Anbringelsen skal endvidere kunne forlænges med yderligere tre måneder, hvisanbringelsesgrundlaget ændres, og−at det overvejes at lempekriteriet for anbringelse i sikret døgninstitution for børn og unge fra”absolut påkrævet” til ”påkrævet”, hvis den ovennævnte foreslåede kortlægning af områdetmåtte vise, at der er behov for og ønske om at udvide mulighederne for anbringelse i sikret regi.Otte medlemmeraf kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup,Geert Jørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Eva Smith) kan ikke støtte disseforslag, jf. disse medlemmers udtalelser vedrørende forslagene i bilag 5.Kommissionens medlemmer er enige om, at de initiativer, der indgår i model 3, hver for sig ellertilsammen vil kunne udgøre et alternativ til en nedsættelse af den kriminelle lavalder, hvis deinitiativer, som det enkelte medlem kan tiltræde, gennemføres. Det bemærkes dog, at ét medlem afkommissionen (Ane Kristine Christensen) som nævnt ovenfor ikke har ønsket at tage stilling tilspørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder i den eksisterendelovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs og Henrik Thomassen) votum, henvises til udtalelsen i afsnit 2.1 ovenfor.2.3.2.2. Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminellelavalderI forbindelse med kommissionens drøftelser er der blevet peget på risikoen for, at personer over denkriminelle lavalder søger selv at undgå strafansvar for kriminelle handlinger ved at overtale børnunder den kriminelle lavalder til at udføre dem. Problemstillingen – der i princippet er uafhængig afniveauet af den kriminelle lavalder – knytter sig særligt til banderelateret kriminalitet.Den nævnte problemstilling imødegås i hvert fald i et vist omfang af de gældende regler ommedvirken, jf. straffelovens § 23 og § 24:

”§23.Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der vedtilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, derkun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samtnår forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligtpligtforhold, men selv står uden for dette.Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, derikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkendekun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samtnår hans medvirken skyldes uagtsomhed.§ 24.Den medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser hindrerfuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denneikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.”Som det fremgår af ovennævnte bestemmelser, kan en person dømmes for medvirken ved råd, dådeller tilskyndelse til kriminelle handlinger. Udgangspunktet for medvirkensansvaret er, at alle, dersamvirker om en forbrydelse, pådrager sig strafansvar. I forhold til spørgsmålet om pålæggelse afstrafansvar skelnes der således efter dansk ret ikke mellem centralt placerede gerningsmænd ellerhovedmænd og mere yderligt placerede medvirkende og bipersoner. Den eneste grænse, der eftergældende ret har betydning i forhold til strafansvaret, er grænsen mellem den strafbare og denstraffri medvirken.Som anført omfatter strafansvaret alle, der medvirker til den kriminelle handling ved ”råd, dåd ellertilskyndelse”. Herunder hører både bistand, som skal forøge muligheden for at gennemførelovovertrædelsen (”fysisk meddelagtighed”), og bistand, som skal øge viljen dertil (”psykiskmeddelagtighed”, herunder ”anstiftelse”). Det er uden betydning for strafansvaret, om en eller flereaf de øvrige medgerningsmænd er omfattet af en subjektiv straffrihedsgrund, f.eks. at den eller depågældende er under den kriminelle lavalder.Det er på den baggrund kommissionens vurdering, at personer over den kriminelle lavalder, der somovenfor anført tilskynder til kriminelle handlinger, som begås af mindreårige, med henblik på atundgå selv at udsætte sig for et strafansvar, vil være omfattet af medvirkensansvaret, jf.straffelovens § 23.Et væsentligt led i forebyggelsen og bekæmpelsen af kriminalitet blandt børn og unge er at søge atforebygge den kriminalitet, der begås af børn under den kriminelle lavalder. Efter kommissionensopfattelse er det i den forbindelse vigtigt at forsøge at fjerne incitamentet for personer over denkriminelle lavalder til at ”spekulere i”, at lade børn under den kriminelle lavalder udføre kriminelle

handlinger med henblik på selv at undgå at pådrage sig et strafansvar. Kommissionen har på denbaggrund overvejet muligheden for at skærpe strafansvaret for personer over den kriminellelavalder i disse tilfælde.Kommissionen er i den forbindelse opmærksom på, at det efter gældende ret i almindelighed skalindgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen for en strafbar gerning, atgerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse afdennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt,letsind eller et bestående afhængighedsforhold, jf. straffelovens § 81, nr. 9. I denne sammenhæng erdet særligt spørgsmålet om at få en anden person til at medvirke til gerningen ved udnyttelse af denpågældendes unge alder, der er relevant. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen, der blev indsat vedlov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring afstrafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.), sigtes med ”ung alder” til personer, somikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Det anføres desuden, at der i kravet om ”udnyttelse”ligger, at der skal være årsagssammenhæng mellem den unge alder hos den anden person og dennesmedvirken til at begå den strafbare handling. Kravet om udnyttelse skal i øvrigt ses i lyset afbestemmelsens formål om gennem strafudmålingen at markere den øgede strafværdighed, somfølger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af andres underlegenhed.Efter kommissionens vurdering vil betingelserne for at skærpe straffen i medfør af straffelovens §81, nr. 9, ikke være opfyldt i en del af de tilfælde, hvor en person over den kriminelle lavaldertilskynder til en kriminel handling, der begås af et barn under den kriminelle lavalder. Someksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en 14-årig og en 16-årig sammen planlægger en kriminelhandling, der i praksis skal udføres af den 14-årige, som på grund af sin alder ikke kan straffes, hvisdet måtte lykkes at opspore gerningsmanden. I en sådan situation vil der sjældent være tale om, atden ældre medgerningsmand udnytter den yngres alder, jf. straffelovens § 81, nr. 9, og der vil derforikke være grundlag for at skærpe straffen for den ældre medgerningsmand.Hertil kommer dog, at det efter straffelovens § 81, nr. 2, også i almindelighed skal indgå som enskærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen er udført af flere i forening.Bestemmelsen gælder uanset medgerningsmandens eller –mændenes alder, og man vil derforallerede under henvisning til denne bestemmelse kunne skærpe straffen, hvis flere – herunder eneller flere personer under den kriminelle lavalder – samvirker om en kriminel handling.Efter kommissionens opfattelse er der herudover – med henblik på at forebygge, at børn under denkriminelle lavalder reelt bliver presset ud i kriminalitet – grund til at sende et klart signal om, at deter uacceptabelt, at personer over den kriminelle lavalder ”spekulerer i” at lade børn under denkriminelle lavalder udføre kriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at pådrage sig etstrafansvar. Dette vil efter kommissionens opfattelse kunne ske ved at supplere de eksisterende

strafskærpelsesgrunde med en bestemmelse, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighedskal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminelhandling begået af et barn under den kriminelle lavalder. Som eksempler på de tilfælde, der børvære omfattet af en strafskærpelse, er situationer, hvor gerningsmanden ved trusler, løfter ombelønning, opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed har medvirket til enkriminel handling foretaget af et barn under den kriminelle lavalder.På den baggrund foreslår etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay,Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, GeertJørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og HenrikThomassen), at det ved udmålingen af straffen for en kriminel handling i almindelighed skal indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begåetaf et barn under den kriminelle lavalder.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder skærpet straf.2.3.3. Hensyntagen til ung alder ved strafudmålingenAllerede i forbindelse med vedtagelsen af den nugældende straffelov af 1930 var det denalmindelige opfattelse, at det var særligt betænkeligt at anvende langvarige frihedsstraffe over forunge under 18 år pga. hensynet til disses fremtidige udvikling. Dette princip er bl.a. udmøntet istraffelovens § 33, stk. 3, som kommissionen forventes at inddrage i sine overvejelser, og hvorefterstraffen ikke kan overstige 8 års fængsel for en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningenblev udført. For en nærmere beskrivelse af baggrunden for og indholdet af straffelovens § 33, stk. 3,henvises til afsnit 2.3.3.1 nedenfor. Princippet er desuden udmøntet i straffelovens § 82, nr. 1,hvorefter det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsenfor en kriminel handling, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Fraretspraksis er det imidlertid også et kendt fænomen, at domstolene i visse sager udmåler en laverestraf til ungeover18 år pga. manglende modenhed hos de pågældende.Kommissionen skal i den forbindelse pege på, at langvarige frihedsstraffe i mange tilfælde vil væremere ”følelige” for unge end for voksne, fordi de fleste unge pga. deres hastigepersonlighedsmæssige udvikling vil opleve en frihedsstraf i ungdomsårene som meget indgribende.Det er den almindelige opfattelse, at en væsentlig del af en persons karakterdannelse finder sted iungdomsårene og derfor må samspillet med familie og venner og adgangen til sundefritidsinteresser antages at være særligt vigtigt netop i denne periode.

Hertil kommer, at en langvarig frihedsstraf i ungdomsårene f.eks. ofte vil gøre det betydeligtvanskeligere for unge at tage en uddannelse. Uddannelse er en væsentlig – og i mange tilfældeafgørende – forudsætning for at få et erhvervsarbejde, der normalt antages at være en af de vægtigefaktorer, som kan medvirke til at fastholde unge i en positiv, kriminalitetsfri udvikling.Det taler desuden for hensyntagen til ung alder ved strafudmålingen, at unge under 18 år efterkommissionens vurdering har vanskeligere ved at overskue konsekvenserne af deres handlinger endvoksne.Endvidere kan der peges på, at unge generelt er mere påvirkelige end voksne, og at de derfor måantages at være mere modtagelige for de skadelige effekter af frihedsstraf, herunder negativpåvirkning fra ældre, mere hærdede afsonere. De negative effekter af anbringelse af unge påinstitutioner og i fængsler er dokumenteret i såvel danske som udenlandske undersøgelser, jf. afsnit10.5 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3. Undersøgelserne viser således, at risikoen forrecidiv er betydeligt forhøjet for unge, der har været anbragt i institutioner med andre kriminelleunge eller i fængsler.Samlet set er der efter kommissionens opfattelse vægtige argumenter for at reservere brugen aflangvarige frihedsstraffe til de heldigvis forholdsvis få tilfælde, hvor mindre indgribende sanktionermå anses for utilstrækkelige.En opgørelse af den faktiske anvendelse af sanktioner for straffelovs- og særlovsovertrædelser for15-17-årige i de nordiske lande viser, at ubetingede sanktioner (inkl. ungdomssanktioner) anvendesca. 10 gange så ofte i Danmark sammenlignet med Sverige, Island og Finland og ca. 4 gange så oftei Danmark sammenlignet med Norge, jf. afsnit 8.3 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3.Også målt på anbringelser efter den sociale lovgivning ligger Danmark højere end de øvrigenordiske lande. I en undersøgelse fra 2009 af andelen af anbragte børn og unge efter den socialelovgivning i de nordiske lande konkluderes det således bl.a., at Danmark og Finland målt på densamlede population af anbragte børn og unge har en noget større andel anbragte end både Norge ogSverige.48Dette mønster er endnu tydeligere, når man ser særskilt på andelen af anbragte 13-17-årige. Af de fire lande har Danmark den højeste anbringelsesfrekvens, både i forhold tilungegruppen og i forhold til den samlede population af børn og unge, som er placeret uden forhjemmet, mens Sverige har de laveste anbringelsesrater på begge parametre. I alle fire lande erandelen af anbragte unge højere end andelen af samtlige anbragte (0-17 år), og anbringelse af de 13-17-årige udgør mere end halvdelen af alle anbragte. For så vidt angår spørgsmålet om, hvor børn ogBengtsson, Tea Torbenfeldt og Turf Böcker Jakobsen (2009):Institutionsanbringelse af unge i Norden. Enkomparativ analyse af lovgrundlag, institutionsformer og udviklingstendenser,SFI, København. Rapporten ertilgængelig på http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2192.48

unge anbringes, konkluderes det i undersøgelsen, at mens Danmark og Finland placerer mere end60 pct. af de unge på en form for institution, gælder dette kun for 31 pct. i Norge og 26 pct. iSverige.Med baggrund i denne sammenligning af brugen af ubetingede sanktioner og anbringelser uden forhjemmet efter den sociale lovgivning i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, synesder derfor som udgangspunkt heller ikke at være behov for at anvende ubetingede frihedsstraffe istørre omfang, end det allerede sker i dag.Heroverfor skal kommissionen bemærke, at det har været anført, at hensynet til retsbevidsthedenhos ofrene for ungdomskriminalitet og i samfundet generelt tilsiger, at der i hvert fald i sager omsærligt grov kriminalitet begået af unge under 18 år bør være mulighed for at idømme strengesanktioner, herunder langvarige frihedsstraffe.Kommissionen bemærker, at det som anført i afsnit 2.1.1 ovenfor fremgår af artikel 37, litra b, iFN’s Børnekonvention, som Danmark har ratificeret, at intet barn under 18 år ulovligt ellervilkårligt må berøves sin frihed, og at anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skalfølge lovens forskrifter og kun må anvendes som en sidste udvej og for det kortest mulige passendetidsrum. Af konventionens artikel 37, litra a, fremgår desuden bl.a., at børn under 18 år ikke skalkunne idømmes livstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse for forbrydelser, de har begået.FN’s børnekomité har supplerende i sin generelle udtalelse nr. 10 af 25. april 2007 om børnsrettigheder i retssystemet anbefalet, at de deltagende lande helt undlader at benytte livstidsstraf overfor børn og unge under 18 år under henvisning til, at livstidsstraf uanset muligheden forprøveløsladelse strider mod det rehabiliterende sigte, der bør være i fokus ved fastsættelsen afsanktioner i forhold til den målgruppe.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) skal på denbaggrund anbefale, at man fastholder det generelle udgangspunkt, hvorefter det vedstrafudmålingen taler for en lavere straf, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blevudført.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig tilanbefalinger, der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder anbefalinger vedrørende hensyntagen til ung alder vedstrafudmålingen.

Som anført i afsnit 2.3.3 ovenfor må straffen for en kriminel handling ikke overstige 8 år for engerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da den kriminelle handling blev udført, jf. straffelovens §33, stk. 3.Bestemmelsen stammer fra straffeloven af 1866, hvoraf det fremgår, at der for en forbrydelsebegået af personer mellem 15 og 18 år i intet tilfælde må idømmes en højere straf end strafarbejde i8 år. I forarbejderne til straffeloven af 1930 henvises til, at den absolutte grænse for straffensvarighed på 8 år er opstillet, ”da det af hensyn til den pågældendes fremtidige udvikling vil væresærlig betænkeligt at anvende meget langvarige fængselsstraffe over for så unge personer”.Bestemmelsen indebærer, at der gælder en absolut grænse på 8 års fængsel for lovovertrædelserbegået af unge under 18 år. Der kan således f.eks. ikke idømmes en strengere straf under henvisningtil straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., om strafforhøjelse med indtil det halve i tilfælde, hvor enperson under særdeles skærpende omstændigheder har begået flere lovovertrædelser ved en ellerflere handlinger. Bestemmelsen er dog ifølge retspraksis ikke til hinder for, at der fastsættes ensamlet fængselsstraf, som overstiger 8 år, når den pågældende straffesag tillige omfatterlovovertrædelser, begået efter at gerningsmanden er fyldt 18 år.Bestemmelsen er anvendt flere gange i retspraksis, herunder i sager vedrørende manddrab begået afunge under 18 år.Eksempler fra retspraksis vedrørende straffelovens § 33, stk. 3U 1981.405 HUnder indbrud i en villa dræbte den da 17-årige T ved kvælning villaens ejer, en 38-årig kvinde, satte ild på villaen meden brandskade på ca. 65.000 kr. til følge, stjal fra villaen værdier på ca. 3.500 kr. og gjorde sig skyldig i usømmeligomgang med lig ved at indføre en patron og en engangslighter i kønsdelen på den afdøde kvinde, skære hende i det enebryst og kaste med kniv imod hendes legeme. Efter den ualmindelig grove og rå karakter af forbrydelserne fandtHøjesteret det påkrævet at anvende strafmaksimum i straffelovens (nu) § 33, stk. 3, og stadfæstede dermed landsrettensdom i sagen.U 2005.1766 HT1 og T2 blev dømt for bl.a. tyveri, røveriforsøg, grov vold med anvendelse af kniv samt manddrab ved knivstik begåetover for en ung turist, som de ikke kendte. Forholdene var for T2’s vedkommende begået under rømning fra enungdomssanktion, og han blev tillige fundet skyldig i fire tilfælde af rømning. Alle disse forhold var begået, mens T1var 17 år og T 2 16 år. T1 blev tillige dømt for grov vold, røveri og forsøg på afpresning begået undervaretægtsfængsling i forening med en medarrestant under et overfald på en tredje indsat, mens T1 var 19 år. Begge detiltalte var tidligere straffet for bl.a. vold. Landsretten idømte T1 10 års fængsel til dels under henvisning til

Det bemærkes desuden, at det efter straffelovens § 82, nr. 1, i almindelighed skal indgå som enformildende omstændighed ved straffastsættelsen for en kriminel handling, at gerningsmanden ikkevar fyldt 18 år, da gerningen blev udført.Det bemærkes, at bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3, på grund af det relativt højestrafmaksimum på 8 års fængsel og på grund af bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 1, kun vilhave betydning i sager om meget alvorlig kriminalitet, herunder manddrab, jf. straffelovens § 237. Ipraksis har bestemmelsen derfor kun betydning for strafudmålingen i ganske få sager.Kommissionen har overvejet, om der i forbindelse med disse relativt få sager kan være behov for atfravige strafmaksimum i særlige tilfælde. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der somnævnt er tale om sager vedrørende meget alvorlig kriminalitet, og at der derfor kan være særliggrund til at inddrage hensynet til retsbevidstheden hos ofrene for de pågældende kriminellehandlinger og hos befolkningen generelt i overvejelserne.Efter kommissionens opfattelse vejer hensynet til retsbevidstheden selv ikke i sager vedrørendemeget alvorlig kriminalitet så tungt, at det – stillet over for hensynet til, at unge af hensyn til deresfremtidige udvikling ikke bør idømmes meget langvarige fængselsstraffe – bør føre til en generelforhøjelse af strafmaksimum i straffelovens § 33, stk. 3.Kommissionen har dog overvejet, om der i tilfælde af særligt grov kriminalitet undtagelsesvis skalvære mulighed for at forhøje strafmaksimum. En sådan model kendes f.eks. fra straffelovens § 88,stk. 1, 2. pkt., hvorefter straffen for flere lovovertrædelser begået ved en eller flere handlinger undersærdeles skærpende omstændigheder kan overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserneforeskrevne straf.Kommissionen skal i den forbindelse henvise til anbefalingen fra FN’s Børnekomité om aldrig atanvende livstidsstraf over for unge under 18 år, uanset muligheden for prøveløsladelse, jf. afsnit2.3.3 ovenfor.Etflertali kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup, GeertJørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Eva Smith) finder, at det gældendestrafmaksimum på 8 års fængsel er tilstrækkeligt til at tilgodese hensynet til retsbevidstheden, også isager vedrørende alvorlig kriminalitet.

Udgangspunktet for dette flertal er, at de 15-17-årige for de samme handlinger generelt måtillægges et klart mere begrænset personligt ansvar for deres handlinger end voksne, og atspecialpræventive hensyn bør vægtes relativt betydeligt højere ved såvel de mulige som de faktiskesanktionsvalg end for voksne. Heraf følger, at det er rimeligt og rigtigt, at den muligemaksimumstraf er betydeligt mindre for de 15-17-årige end for voksne. Flertallet påpeger, atmindretallets nedenstående forslag indebærer, at der kan idømmes fængsel indtil livstid, hvilket vilvære i strid med den ovennævnte anbefaling fra FN’s Børnekomité.Flertallet finder ikke, der vil væregeneralpræventivefordele forbundet med øgning afstrafmaksimum. Det vurderes som lidet sandsynligt, at unge potentielle seriemordere eller lignendei højere grad skulle lade sig afskrække af, om de maksimalt kan få 8 års fængsel eller mere.Specialpræventivtvurderer flertallet, at det ville være direkte skadeligt at give mulighed for længerefængselsstraffe. Det vides med rimelig sikkerhed, at tilbagefaldsrisikoen for unge alt andet lige ikkemindskes med fængselsstraffens længde, snarere tværtimod. Der er samtidig grund til at antage, atde unge, hvor en forlængelse ud over 8 år kunne komme på tale, i særlig grad vil være afvigendeunge med voldsomme personlighedsmæssige problemer, som fængslets rammer kun i megetbegrænset omfang rummer mulighed for at gøre noget ved, og hvor den daglige nærhed og tæthedtil andre unge kriminelle er særligt risikabel. Det er flertallets forventning, at i hvert fald en del afdisse unge, hvis det af kommissionen foreslåede initiativ til identifikation og udredninggennemføres, skal tilbydes relevant behandling i forbindelse med afsoningen (eventuelt uden forfængslets regi). Dette vurderes i modsætning til en øgning af strafmaksimum at ville have en positiveffekt på tilbagefaldsrisikoen.En eventuel udvidelse af maksimumgrænsen må altså i givet fald alene begrundesrepressivt.På denene side kan man sige, at forbrydelser som seriemord eller massemord næppe i befolkningens øjnevil kunne straffes hårdt nok. Også 10 eller 12 år vil umiddelbart opleves som (alt) for lidt. Man eraltså – af de indledningsvist nævnte grunde – henvist til at beslutte sig for en forholdsvis arbitrærgrænse, dvs. et maksimum der er betydeligt mindre end livstid, Man kan efter flertallets opfattelsesige, at en fængselsstraf på 8 år for en ung på 15, 16 eller 17 år (hvor man ikke engang eller kun ligehar afsluttet sin folkeskoleuddannelse) betyder, at man fratages hele sin ungdom i samfundet (fremtil man er 23, 24 eller 25 år), og at det, med den tidshorisont unge har, sikkert vil blive opfattet ogoplevet som en livstidsstraf – en helt uoverskuelig del af ens liv, der forsvinder.Uanset forbrydelsens grovhed og karakter finder flertallet således, at det må kunne række medmuligheden for at sætte unge uden for samfundet i hele deres ungdom – eller de mest betydende åraf deres ungdom, om man vil – dvs. en fastholdelse af en maksimumstraf på 8 års fængsel.

Etmindretali kommissionen (Johan Reimann, Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs,Michael Højer, Eva Rønne og Henrik Thomassen) finder, at retshåndhævelseshensyn ved deallergroveste forbrydelser bør veje tungere end det hensyn, der begrunder den nuværende regel(nemlig at en fængselsstraf på mere end 8 år indebærer en form for ”dobbeltstraf” i forhold til heltunge lovovertrædere, som ”mister” deres ungdom og muligheder på arbejdsmarkedet osv.).Mindretallet foreslår således, at reglen i straffeloven § 33, stk. 3, ikke skal gælde ved deallergroveste forbrydelser, men det bør i disse tilfælde være op til retten at fastsætte straffen i denenkelte sag under inddragelse af bl.a. straffelovens generelle regel om, at ung alder i almindelighedskal tale for en lavere straf.Etandet mindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til deforslag, der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder mulighed for fravigelse af strafmaksimum.2.3.4. Tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilierKommissionen ønsker at påpege vigtigheden af, at der løbende sikres en tilstrækkelig kapacitet iforhold til anbringelsestilbud for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, herunder ikkemindst sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge, som i vidt omfang anvendes tilvaretægtsfængsling af unge under 18 år samt til afsoning af idømt ungdomssanktion eller ubetingetfængselsstraf. Det er dog også væsentligt at sikre den fornødne kapacitet i forhold til antallet afåbne døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier, hvor børn og unge kananbringes.Det er kommissionens generelle opfattelse, at der ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel er almulig grund til at søge at sikre, at kriminelle eller kriminalitetstruede børn og unge i de tilfælde,hvor anbringelse uden for hjemmet kommer på tale, i videst muligt omfang kan anbringes iinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder eller hos plejefamilier, der kan håndtere netop dennemålgruppes særlige problemstillinger. I den forbindelse skal kommissionen desuden pege påbehovet for at sikre, at der er den fornødne kapacitet af anbringelsessteder, der kan håndtere børn ogunge med anden etnisk baggrund end dansk.Det er kommissionens opfattelse, at det vil have en betydelig kriminalpræventiv effekt, hvis børn ogunge hurtigt kan tilbydes det rette anbringelsestilbud frem for at tilbringe lang ventetid i andreinstitutioner – for unges vedkommende i nogle tilfælde i fængsler, pensioner eller arresthuse.Kommissionen skal derfor generelt anbefale, at det sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet af sikredeog åbne institutioner for børn og unge, socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier med enpassende geografisk placering med henblik på i videst muligt omfang at undgå, at kriminelle og

kriminalitetstruede børn og unge kort- eller langvarigt må anbringes i andre tilbud eller i f.eks.fængsler, pensioner og arresthuse alene pga. pladsmangel.I det følgende redegøres for flere initiativer, som kommissionen har overvejet med henblik påudmøntning af denne generelle anbefaling.2.3.4.1. Undersøgelse og visitering af unge under varetægtsfængsling og anbringelse ivaretægtssurrogatI forbindelse med spørgsmålet om pladskapaciteten på døgninstitutioner for børn og unge er detover for kommissionen blevet påpeget, at perioden, hvor unge sidder anbragt i varetægtssurrogat idisse institutioner, ikke udnyttes tilstrækkeligt effektivt med henblik på f.eks. at undersøge denunges forhold. Det er i den forbindelse blevet anført, at denne periode kan og bør anvendes meresystematisk og konstruktivt til f.eks. en udredning af den unge både hvad angår kognitive ogpersonlighedsmæssige forhold, afklaring af skolestandpunkt, netværk (familie og venner) mv. medfokus på den unges hjælpebehov og ressourcer.Efter § 50 i den sociale servicelov skal de sociale myndigheder undersøge et barns eller en ungsforhold, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skalanlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd,familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevanteforhold. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at de sociale myndigheder bliveropmærksomme på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.Herudover er de sociale myndigheder forpligtet til at udarbejde en handleplan, inden der træffesafgørelse om foranstaltninger efter den sociale servicelovs § 52, § 58 eller § 76, jf. lovens § 140,stk. 1. Særligt i forhold til unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, skal de sociale myndigheder udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirkeyderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge, jf. lovens § 140, stk. 3. I dissesidstnævnte tilfælde skal de sociale myndigheder endvidere udarbejde en foreløbig handleplansenest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåedekriminalitet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført i medfør af lovens §50 og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges udvikling og adfærd,familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber samt andre relevante forhold, jf.lovens § 140, stk. 5.Det er som anført i afsnit 2.2.7 ovenfor kommissionens generelle opfattelse, at det i forbindelse medsager vedrørende unge lovovertrædere er særligt vigtigt at tilstræbe en hurtig og effektivsagsbehandling, herunder ved at udnytte tiden, hvor unge under 18 år er varetægtsfængslet eller

anbragt i varetægtssurrogat, bedst muligt. En betydelig sidegevinst ved en effektiv udnyttelse afdenne periode vil efter kommissionens vurdering være at kunne forkorte varetægtsperioden, idetalle relevante aktører vil have det fornødne kendskab til den unge og derfor vil kunne forberedef.eks. en eventuel anbringelse af den unge. Det er kommissionens vurdering, at dette vil kunnemedvirke til at frigive kapacitet på særligt de sikrede institutioner for børn og unge, der i dag i vidtomfang anvendes til anbringelse af unge i varetægtssurrogat både før og efter domfældelse.På den baggrund finder kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at f.eks. de ovennævnteundersøgelser, der skal udføres af de sociale myndigheder, iværksættes så hurtigt som muligt, menogså at andre relevante myndigheder som f.eks. Kriminalforsorgen får tidligt kendskab til den unge.Det er kommissionens generelle forventning, at en landsdækkende etablering og anvendelse afungesamråd i alle relevante sager vedrørende unge lovovertrædere som foreslået i afsnit 2.2.7.1ovenfor vil medvirke til at sikre, at alle relevante myndigheder tidligt får kendskab til den unge ogdermed skabe bedre forudsætninger for en hurtig og effektiv sagsbehandling, herunder gennem eneffektiv udnyttelse af den periode, hvor den unge er varetægtsfængslet eller anbragt ivaretægtssurrogat.Særligt for så vidt angår skolegang og uddannelse er det kommissionens opfattelse, at det hurtigstmuligt – dvs. så vidt muligt allerede under varetægtsfængslingen eller anbringelsen ivaretægtssurrogat – bør vurderes, om det vil være relevant at tilbyde den unge skolegang elleranden uddannelse. I givet fald vil det også være relevant at overveje, om et sådant tilbud kaniværksættes allerede i varetægtsperioden. For så vidt angår kommunernes forpligtelse til at tilbydeundervisning til unge henvises til afsnit 2.2.1.3 ovenfor.Som anført i afsnit 2.2.1.14 ovenfor foreslår kommissionen desuden, at erfaringerne fra deigangværende projekter vedrørende psykiatrisk screening af børn og unge, der er anbragt i desikrede institutioner eller i fængslerne, indhentes, vurderes og evalueres, og at en eventueludbredelse og permanentgørelse af psykiatrisk screening overvejes i lyset heraf. Formålet medscreeningen er at muliggøre en tidligere målrettet og relevant behandling og forebygge, at de ungepå et senere tidspunkt bliver retspsykiatriske patienter. Det er kommissionens vurdering, at en sådanscreening i givet fald kan og bør gennemføres allerede, mens den unge er varetægtsfængslet elleranbragt i varetægtssurrogat.Det er generelt kommissionens opfattelse, at tiden, mens den unge er varetægtsfængslet elleranbragt i varetægtssurrogat, bør anvendes konstruktivt til at motivere den unge til at medvirke tilrelevant behandling bl.a. med henblik på at modvirke tilbagefald til kriminalitet. Det bør naturligvisrespekteres, at den unge endnu ikke er fundet skyldig i lovovertrædelsen, men efter kommissionens

vurdering vil et behandlingsbehov i mange tilfælde være til stede uafhængigt af, om den unge harbegået den kriminelle handling, som den pågældende er sigtet for.Forbehandling af misbrugere i arresthuseneDet første danske forsøg med forbehandling og motivationsarbejde i arresthusene blev gennemført i Esbjerg meddeltagelse af Esbjerg Arrest, politiet, Kriminalforsorgen, Esbjerg Kommune og Ribe Amts Misbrugscenter.Efterfølgende er forsøg med forbehandling i arresthusene efter samme model igangsat i alle landets arresthuse. Detteprojekt blev akkrediteret af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel i 2008, og et lignende, dog med en brederemålgruppe, i Københavns Fængsler er blevet fuldt akkrediteret i 2009.Det overordnede mål med arresthusprojekterne er at nå de aktive misbrugere og afhængige indsatte, og skabe ellerstyrke en eksisterende motivation for behandling hos de indsatte under deres ophold som varetægtsfængslet iarresthuset. Behandlingen kan efterfølgende gennemføres under afsoning eller i frihed efter endt ophold. Med konceptetkan der endelig skabes kontakt til en gruppe indsatte misbrugere, der ellers ikke ville henvende sig ibehandlingssystemet.Mere specifikt er målsætningen med forbehandlingen−−−−at deltagerne får mulighed for at afklare deres motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug,at de lærer mulighederne for behandling at kende og har realistiske forestillinger om disse,at der etableres en kontakt til behandlingssystemer, der kan hjælpe med til at lette adgangen til det rigtige tilbud tilden enkelte under og efter eventuel afsoning, samtat sikre, at der foreligger et konkret tilbud om videre behandling umiddelbart efter opholdet i arresthuset.

Særligt i forhold tilungdomssanktionenbemærkes, at formålet med ungdomssanktionens fase 1(anbringelse på en sikret afdeling) bl.a. er at tilvejebringe grundlaget for den videresocialpædagogiske behandling inden for rammerne af ungdomssanktionen. Dette grundlag vil efterkommissionens vurdering i mange tilfælde kunne tilvejebringes i perioden, hvor den unge evt. ervaretægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat. Hvis denne mulighed udnyttes, vil det kunnemedvirke til at reducere den samlede varighed af anbringelsen i lukket regi, hvilket i sig selv måanses for positivt, men derudover vil der blive frigivet kapacitet i de sikrede afdelinger. Det fremgårsåledes af forarbejderne til straffelovens § 74 a, at hvis den unge under sagen har været anbragt ivaretægtssurrogat i sikret afdeling, og er der her gennemført en socialpædagogisk observation, derviser, at den pågældende ikke har behov for at være i en sikret afdeling, er der ikke noget til hinderfor, at de sociale myndigheder i deres indstilling til retten vedrørende sanktionsspørgsmåletindstiller, at ungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution/opholdssted.49Kommissionen foreslår derfor,−at det sikres, at undersøgelser og udredning af den unge, herunder i tilknytning tilungdomssanktionen, i videst muligt omfang gennemføres allerede, mens den unge ervaretægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, og at alle relevante myndigheder aktivtsøger at opnå det fornødne kendskab til den unge i denne periode,−at det i samme periode vurderes, hvorvidt den pågældende har behov for et tilbud om skolegangeller anden uddannelse, og at det i givet fald overvejes, om det er muligt at give dette tilbudallerede i varetægtsperioden, og−at unge misbrugere, der er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, modtager tilbudom et forbehandlingsprogram med udgangspunkt i den model, der anvendes i KøbenhavnsFængsler.2.3.4.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende tilstrækkelig kapacitet af institutionerfor børn og unge samt plejefamilier2.3.4.2.1.Efter § 4, stk. 1, i den sociale servicelov påhviler det kommunerne at sikre, at der er detfornødne antalsikrede pladser i døgninstitutioner for børn og unge.Kommunerne har mulighed forselv at drive døgninstitutioner eller lade regionerne stå for driften. Regionerne er forpligtede til atkoordinere kapaciteten på landsplan, og etableringen af nye pladser sker i forbindelse medrammeaftaler mellem regioner og kommuner.Der har i de senere år været en stigende efterspørgsel på sikrede pladser til børn og unge. Dennestigning skyldes primært følgende tre faktorer:

En stigende anvendelse af ungdomssanktioner.Ved indførelsen af ungdomssanktionen i 2000forudsatte Socialministeriet og Amtsrådsforeningen i deres forhandlinger, at der årligt ville bliveanbragt ca. 35 unge i ungdomssanktion, svarende til 6 årspladser. I realiteten er der i de senestetre år (2006-2008) sket gennemsnitligt 91 anbringelser årligt i ungdomssanktionens fase 1.50Stigende opholdslængde i varetægtssurrogat og antal af unge i varetægtssurrogat.Der hargennem en årrække kunnet konstateres en stigning i den gennemsnitlige opholdslængde på desikrede institutioner for unge i varetægtssurrogat fra 38 dage i 2002 til 49 dage i 2008. Detskyldes, at politiets sagsbehandlings-/efterforskningstid er forøget. Endvidere er antallet afunge, der sendes i varetægtssurrogat på de sikrede institutioner vokset. Alene fra 2006-2008 erantallet vokset fra 638 til 660 unge årligt.51Lang ventetid efter dom.Der er i 2007 og 2008 konstateret en relativt lang ventetid for unge påde sikrede institutioner efter domsafsigelse, dvs. ventetid på at kunne fuldbyrde straf ikommunale eller andre sociale tilbud, som de unge er dømt til at opholde sig i. I 2008 svaredeventetiden efter dom (inkl. de 14 dage, hvor den unge kunne anke), til omkring 7 årspladser ialt.52

Med henblik på at imødekomme efterspørgslen har man derfor i de senere år etableret et antal nyepladser. Således blev fem nye sikrede pladser etableret i 2007, og regeringen afsatte som led ifinanslovsaftalen for 2008 midler til etablering af yderligere 10 pladser, der forventes taget i brug i2009. De 10 nye pladser udmøntes i rammeaftalerne mellem regioner og kommuner. I densammenhæng er der opnået enighed om, at der ud over de 10 pladser etableres yderligere fempladser, dvs. i alt 15 nye pladser.Fra praktikerside er der peget på, at manglen på sikrede pladser har ført til afvisning af anbringelseog dermed typisk fængsling i arresthus i en række sager, hvor unge har skullet anbringes i en sikretafdeling som led i en anbringelse i varetægtssurrogat eller afsoning af en ungdomssanktion ellerubetinget fængselsstraf. De seneste tal for antallet af afvisninger viser, at efterspørgslen på sikredepladser fortsat er større end udbuddet, idet antallet af afvisninger er steget betydeligt i de seneste år,jf. tabel 2.3 nedenfor.Tabel 2.3. Afvisninger af unge, der søges anbragt i sikrede pladser200520062007Antal afviste unge101179182Heraf anbragt i-161164fængsel eller(90 pct.)(90 pct.)

Stigningen i antallet af afvisninger fra 2007 til 2008 udgør 55 pct. Langt størstedelen afafvisningerne skyldes pladsmangel på de sikrede institutioner, og som det fremgår af tabellen, harhovedparten af afvisningerne resulteret i anbringelse i arrest eller fængsel på venteliste til en pladspå en sikret institution. Antallet af afvisninger skal ses i lyset af de anførte højebelægningsprocenter på de sikrede afdelinger. Der er erfaring for, at det er mest hensigtsmæssigt athave en belægningsprocent på omkring 80-85 pct. i tilknytning til pladser, der skal kunne fungereakut. De sikrede pladser anvendes overvejende til akut anbringelse af unge i varetægtssurrogat føreller efter dom.Der er flere forhold, der i større eller mindre grad påvirker efterspørgslen efter sikrede pladser,herunder retspolitiske tiltag (f.eks. nul-tolerancetiltag, voldspakken mv.), politietsefterforskningspraksis, domstolspraksis, kommunernes sagsbehandling, særlige tilspidsedesituationer (f.eks. rydningen af Ungdomshuset i 2007), den demografiske udvikling mv. Disseforhold – og ændringer heraf – skal også tages med i betragtning i forbindelse med spørgsmålet omsikring af tilstrækkelig kapacitet.Hertil kommer, at brugen af sikrede pladser i forbindelse med ungdomssanktionens fase 1, jf. afsnit2.3.6.1 nedenfor, også spiller en rolle. Kommissionen skal i den forbindelse pege på den i afsnittetnævnte mulighed for, at de sociale myndigheder ud fra en konkret vurdering kan indstille, at denunge anbringes direkte i åbent regi, f.eks. i de tilfælde, hvor den unge allerede har tilbragt enperiode i sikret regi i forbindelse med anbringelse i varetægtssurrogat og formålet med anbringelse isikret regi må anses for opfyldt derved. En udvidet anvendelse af denne mulighed vil kunne frigivekapacitet i de sikrede afdelinger.For så vidt angårKriminalforsorgens institutionerhar antallet af indsættelser af unge også væretstigende i perioden fra 2004 til 2008, jf. tabel 2.4 nedenfor.Tabel 2.4. Indsættelser af 15-17-årige i fængsler, arresthuse og pensioner20042005200620072008

Kommissionen ønsker at pege på, at de ovennævnte statistiske oplysninger vedrørende antallet afafvisninger af unge, der burde have været anbragt i sikrede pladser på døgninstitutioner for børn ogunge, og de angivne belægningsprocenter for disse pladser giver anledning til bekymring, herunderikke mindst fordi de i praksis betyder, at et stort antal unge hvert år må anbringes i fængsler ogarresthuse eller løslades i strid med de sociale myndigheders anbefaling, fordi behovet overstigerdet nuværende antal pladser. Kommissionen finder, at denne situation – også set ud fra enkriminalpræventiv synsvinkel – er uholdbar.Hertil kommer, at en ny kapacitetsanalyse fra Danske Regioner viser, at den ovenfor nævntekapacitetsudvidelse med 15 pladser i 2009 langt fra er nok, hvis afvisninger af unge på de sikredeinstitutioner skal undgås i fremtiden. Analysen viser således, at der frem til år 2012 er brug foryderligere 15-20 pladser for at sikre pladser til de unge, der idømmes ophold på en sikret institution.Dette er dog endnu ikke indarbejdet i rammeaftaler med kommunerne.Som nævnt i afsnit 2.2.1.16.1 ovenfor er et udvalg om sikrede afdelinger med deltagelse afIndenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner blevetnedsat med henblik på at se på brugen og finansieringen af sikrede pladser. Udvalget drøfter i denne

sammenhæng blandt andet mulige ændringer af den objektive finansieringsform med henblik på atskabe en finansieringsstruktur, hvor kommunerne i højere grad betaler på baggrund af det faktiskeforbrug af pladser på de sikrede afdelinger med det formål at skabe et øget økonomisk incitamentfor den enkelte kommune til at forebygge kriminalitet og til at udsluse de unge hurtigere fra desikrede afdelinger, hvorved kapacitet frigøres.Udvalgsarbejdet afventer afklaring fra det nedenfor nævnte udvalgsarbejde vedrørende omlægningaf finansieringsreglerne for anbringelse, afsoning mv. for kriminelle unge.Som ligeledes nævnt i afsnit 2.2.1.16.1 ovenfor er det som led i finanslovsaftalen for 2009 aftalt, atpartierne bag finanslovsaftalen skal drøfte konkrete forslag til omlægning af finansieringsreglernevedrørende anbringelse, afsoning mv. for kriminelle unge med henblik på at understøttekommunernes indsats. Med henblik på at forberede grundlaget for denne drøftelse er der blevetnedsat et udvalg med deltagelse af Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet,Finansministeriet, KL og Danske Regioner. Udvalget har følgende opgaver:•Kortlægge placeringen af unge kriminelle i forbindelse med varetægtsfængsling elleranbringelse i varetægtssurrogat både før og efter domsafsigelse samt i forbindelse med afsoningaf straf. Kortlægningen skal tage udgangspunkt i den samlede placering/fordeling af unge pålandsplan, men skal også belyse markante kommunale/regionale forskelle.Beskrive nuværende finansieringsregler og ressourceforbrug på området for anbringelse af ungekriminelle.Beskrive fordele og ulemper ved de nuværende finansieringsregler og vurdere behovet forændringer af finansieringsreglerne.

Rønne og Henrik Thomassen) vurdering, at selv om en bedre udnyttelse af den eksisterendekapacitet på dette område vil medvirke til at imødekomme en del af efterspørgslen, vil dette ikke sigselv være tilstrækkeligt til at eliminere problemet med pladsmangel. Flertallet skal derfor anbefale,at der inden for rammeaftalesystemet oprettes yderligere sikrede pladser på døgninstitutioner forbørn og unge. Flertallet er bekendt med, at en udvidelse af antallet af sikrede pladser med 15 i 2009allerede er iværksat, og finder, at det nøjagtige antal yderligere pladser må fastlægges i lyset herafsamt af Danske Regioners kapacitetsanalyse og resultaterne af de igangværende udvalgsarbejder.Etmindretali kommissionen (Flemming Balvig, Geert Jørgensen og Eva Smith) går ikke ind forforslaget om at udvide antallet af pladser på sikrede institutioner. Generelt set er de dokumenteredeeffekter af ophold på sikrede institutioner med hensyn til at hjælpe de unge ud af kriminalitetnedslående. Indsatsen må derfor fokuseres på at finde alternativer til anbringelse på en sikretinstitution, hvilket på sin side er ensbetydende med at finde alternativer til de ubetingedefængselsstraffe.Mindretallet bemærker, at den relativt store og tilsyneladende stigende efterspørgsel på pladser påsikrede institutioner primært baserer sig på, at man i Danmark i exceptionelt stort – og over tidstigende – omfang idømmer 15-17-årige ubetinget fængsel. Det er bl.a. andet langt mereualmindeligt i vore nabolande, jf. afsnit 2.3.3 ovenfor, og de kriminalpræventive resultater i vorenabolande er i hvert fald ikke dårligere end i Danmark.Specielt og konkret kan peges på de mulige gunstige virkninger af i stigende grad at anvendesamfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel for de 15-17-årige unge og forslaget omkonfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf (herunder som alternativ til de relativtkortvarige ubetingedes fængselsstraffe for de 15-årige), jf. afsnit 2.3.5.1 nedenfor.Mindretallet hæfter sig også ved, at sikrede pladser er overordentlig dyre, såvel i oprettelse som idrift, og i hvert fald betydeligt dyrere end alternativer som eksempelvis samfundstjeneste ogkonfliktråd. Hvis man ønsker at bruge yderligere midler på området, er det mindretallets vurdering,at pengene ville blive bedre brugt på målrettet at mindske sagsbehandlingstiden ved politi ogdomstole, hvorved der ville blive frigivet pladser på de sikrede afdelinger. Groft skønnet er 80 pct.af de unge på sikrede pladser anbragt i varetægtssurrogat. Hvis sagsbehandlingstiden kunnenedsættes med eksempelvis blot 10 pct. i gennemsnit, ville det frigive omkring 10 pladser på desikrede institutioner.Etandet mindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) støtter ikke dette forslag, da det er idet eksisterende rammeaftalesystem mellem kommunerne og regionerne, behovet forinstitutionspladser vurderes og besluttes. Endelig er det igangværende udvalgsarbejde som følge af

finansloven om finansieringsreglerne vedrørende kriminelle unge endnu ikke afsluttet, hvorfor denfremtidige finansieringsform vil kunne have betydning for brugen af de sikrede pladser.2.3.4.2.2.Kommissionen ønsker generelt at understrege vigtigheden af at have et tilstrækkeligt antalplejefamilier med henblik på også at have denne anbringelsesmulighed til rådighed for børn ogunge, der har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, herunder i tilknytning tilkriminalitetsproblemer. Der synes at være et særligt behov for flere plejefamilier, der erkvalificerede til at håndtere anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.Statistikken for 2006 viser således, at 50 pct. af de anbragte 0-9-årige børn med anden etniskbaggrund end dansk anbringes i en plejefamilie, mens den tilsvarende andel for anbragte børn meddansk baggrund er 72 pct.Kommissionen har dog i denne forbindelse noteret sig, at regeringen sammen medsatspuljepartierne har afsat 4,4 mio. kr. over en treårig periode til et projekt om hvervning af ogstøtte til plejefamilier, der tager imod børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Projektethar netop til formål at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal plejefamilier, som er kvalificerede til athåndtere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet skal i den forbindelse bl.a.sikre, at de plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, som hverves, er integrerede i detdanske samfund og taler dansk. Tilsvarende skal de danske plejefamilier, som tager imod børn ogunge med anden etnisk baggrund end dansk, have tilstrækkelig viden om disse børns baggrund.Begge grupper af plejefamilier kan have behov for ekstra uddannelse, supervision og støtte, så dekan udføre opgaven tilfredsstillende for barnet og dets forældre, og således at anbringelserne givergode resultater. Projektet omfatter blandt andet et inspirations- og informationsmateriale tilkommunerne om hvervning af plejefamilier samt en kampagne for at få flere plejefamilier til børnmed anden etnisk baggrund end dansk.Kommissionen finder på den baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligereinitiativer på dette område.2.3.5. Øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge, derbegår kriminalitetI den traditionelle strafferet betragtes forbrydelsen som en forbrydelse mod samfundet, dvs.fællesskabet og dets normer. Gerningsmanden har herved pådraget sig en skyld, og samfundet måderfor reagere ved at påføre den pågældende en straf, dvs. en tilsigtet lidelse eller smerte. Vedvalget af straf indgår også individual- og generalpræventive hensyn med det formål samlet set atøge trygheden i samfundet gennem mindre kriminalitet.

Det primære fokus inden for restorative justice hviler altså på den skete skade, men det udelukkerikke, at reaktionen over for gerningsmanden kan indeholde repressive eller pønale elementerligesom den traditionelle strafferet. Disse elementer er blot ikke formålet i sig selv i restorativejustice, men derimod blot et middel til at opnå målet om genoprettelse af skaden. På samme måde ereventuelle kriminalpræventive effekter af restorative justice-baserede reaktioner ikke i sig selvmålet, men derimod en positiv sideeffekt af genoprettelsen af skaden.I afsnit 13.11.4 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, er der gennemgået en rækkeeksempler på tiltag vedrørende restorative justice.De generelle argumenter, der kan anføres for at anvende restorative justice-principper istraffesystemet er følgende:•Restorative justice bygger på nogle af de væsentligste principper for, hvordan man i ethumanistisk og demokratisk velfærdssamfund skal omgås hinanden og i særdeles forsøge at løsede konflikter, der opstår: Fokus på at mindske skade, involvering af alle berørte og forpligtelsetil at deltage og påtage sig et mellemmenneskeligt ansvar. Udenlandske erfaringer viser, atrestorative justice opfattes som betydeligt mere meningsfyldt af såvel forurettede somgerningsmanden, end straffesystemer baseret på de traditionelle strafferetlige principper.54•Reaktioner baseret på restorative justice giver forurettede større mulighed for at blive hørt,deltage, få indflydelse på reaktionen og få udbedret de psykologiske, sociale og materielle

Projektet ”Konfliktmægling for 12-15-årige”Som et særligt eksempel på konfliktråd kan nævnes, at Det Kriminalpræventive Råd i perioden 2003-2006 i samarbejdemed Socialministeriet gennemførte et projekt om konfliktmægling for 12-15-årige.I projektforløbet uddannede otte kommuner 52 mæglere, hvoraf de fleste i det daglige er lærere, pædagoger,socialrådgivere, gadearbejdere og politibetjente. Kommunerne organiserede projektet på hver deres meget forskelligemåde, men alle mæglere fik i forbindelse med projektet en syv dages uddannelse i konfliktmægling. De 52 mægleregennemførte flere end 300 meget forskellige mæglinger.Projektet var rettet mod unge, der var mere eller mindre kendt i lokalmiljøet i forbindelse med uhensigtsmæssig adfærdeller involvering i episoder med vold, stridigheder og kriminelle aktiviteter. Generelt drejer det sig om unge, der erinvolveret i aktiviteter, som er uhensigtsmæssige for deres udvikling og for deres omgivelser, aktiviteter, som de harhaft svært ved at komme ud af eller få bearbejdet.Det særlige ved mægling er, at den er en konfliktløsningsmetode, der er frivillig og fortrolig. Den går ud på, at entredjeperson hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med. Parterne forpligter sig ikkepå forhånd til nogen bestemt aftale, og de kan afbryde mæglingen, når de vil. Mægleren har tavshedspligt, og målet er,at parterne selv tager ejerskab til deres konflikt, danner en fælles mening om konflikten, genopretter værdighed ellerrelationer og indgår holdbare aftaler.De fleste af de sager, der kom til mægling i projektperioden, drejede sig om stridigheder, trusler om vold, vold, chikaneog mobning. Ofte var konflikterne af alvorlig karakter til ubehag og skade for de involverede parter, især hvis deforblev uløste eller eskalerede yderligere op ad konflikttrappen. Konflikterne afspejlede de unges hverdagsliv i skolen,på gaden og i hjemmet. Nogle af sagerne var anmeldt til politiet. De fleste mæglinger var mellem to parter, men noglevar mægling mellem og i grupper.Resultatet af projektet var, at de unge, der gennemførte en mægling, ikke kom i samme konflikt igen, samtidig med atdet gennem mæglingen lykkedes at afholde de unge fra destruktiv adfærd og styrke deres følelse af at kunne handle iforhold til deres eget liv. Mægling ser således ud til at have kriminalpræventivt potentiale ud over, at processengenopretter forholdet mellem parterne.56

den unges økonomiske forhold og antallet af ydelser i forhold til forbrydelsens alvorlighed.Betalingen kan foregå over flere gange og direkte til forurettede eller den lokale institution.2. Entidsmæssig ydelsei form af et stykke arbejde eller en tjeneste. Arbejdet eller tjenesten kanenten ydes til forurettede, hvis denne er indforstået med det, eller en godgørende lokalinstitution. Dette svarer på visse måder til den nuværende samfundstjeneste, men er af bredereindholdsmæssig karakter. Som eksempel på denne type reaktion kan nævnes den norskesamfundsstraf.3. Enpersonlig ydelse,der svarer til indholdet i den nuværende ungdomskontrakt. Den ungeforpligter sig eksempelvis til at følge en bestemt uddannelse, indgå i en bestemt behandling,have kontakt til en mentor, holde sig fra bestemte områder (tilhold), kortere tids husarrest(elektronisk fodlænke) eller lignende.Samfundskontrakten kan være en blanding af 1), 2) og/eller 3).En samfundskontrakt er som udgangspunkt flersidig, dvs. at ikke blot den unge, men også andre(typisk myndigheder eller skole) tilpligtes at yde noget i medfør af kontrakten.Med henblik på at foretage personundersøgelser af unge, der er omfattet af målgruppen forsamfundskontrakten, kan der oprettes særlige ungdomsnævn. Henvisning af sagen tilungdomsnævnet bør som udgangspunkt ske på anklagemyndighedens foranledning men kan dogogså tænkes at ske efter rettens beslutning. På baggrund af personundersøgelsen afgiverungdomsnævnet en vejledende indstilling om, hvorvidt en samfundskontrakt er relevant og i givetfald hvilket indhold, den bør have. I en samfundskontrakt bør altid indgå et generelt vilkår om, atgerningsmanden forpligter sig til at holde sig kriminalitetsfri i en nærmere bestemt periode.I mindre sager om f.eks. små tyverier, mindre hærværk eller lignende, hvor samfundsmøde enten vilvære uproportionalt i forhold til kriminalitetens karakter eller ikke relevant, jf. de ovenfor nævntekriterier, kan reaktionen have form af ensamfundsadvarsel.Advarslen skal i sit indhold værepersonligt rettet, og det skal være underskriveren, der overbringer advarslen til gerningsmanden ogdennes familie. I forbindelse med en samfundsadvarsel gennemføres der en samtale med den ungemed deltagelse af en repræsentant for de sociale myndigheder og også gerne andre relevantepersoner omkring den unge. Ved samtalen bør der fokuseres på, hvordan den unge har det, ogskole- eller arbejdsforhold bør altid drøftes. Viser der sig problemer i forbindelse med skole- ellerarbejdsforhold, bør det så vidt muligt følges op af en ny samtale, hvor gerningsmandens lærer ellerarbejdsgiver indgår. I forbindelse med unge lovovertrædere bør der i tilknytning til ensamfundsadvarsel som hovedregel tilbydes den unge en mentor, dvs. en voksen støtteperson,ligesom samfundsadvarslen som hovedregel bør indebære en opfølgende kontakt 1-3 måneder efter,at advarslen er meddelt den unge.

Det gælder for alle tre ovennævnte restorative justice-baserede reaktioner, at det er en forudsætningfor at benytte dem, at gerningsmanden accepterer reaktionerne. Kan en mildere reaktion ikkeaccepteres af gerningsmanden, men derimod en strengere, kan denne reaktion anvendes i stedet,f.eks. hvis den unge gerningsmand tilbydes at kunne afslutte sagen ved betaling af en samfundsbødemen ønsker at sagen afgøres ved, at den pågældende udfører samfundstjeneste i en periode.Overholder gerningsmanden ikke vilkårene for den valgte reaktion, kan reaktionen enten ændreseller erstattes af en anden reaktion baseret på restorative justice-principper.I følgende tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende sanktioner baseret på traditionellestrafferetlige principper i stedet for restorative justice- baserede reaktioner:•••når den kriminelle handling efter den nugældende praksis konkret vurderes at ville medføre enfrihedsstraf af en vis længde, f.eks. ikke under 6 måneders ubetinget fængsel,når gerningsmanden ikke accepterer restorative justice-baserede reaktioner, ognår vilkårene for restorative justice-baserede reaktioner ikke overholdes, evt. efter at ændringereller andre reaktioner er forsøgt.

Restorative justice-baserede reaktioner kommer herved til at minde om en betinget dom udenstraffastsættelse for forhold, der efter en konkret vurdering i henhold til gældende praksis ikkevurderes at ville medføre en ubetinget fængselsstraf af f.eks. 6 måneders varighed eller mere.INorgeer man i flere henseender langt fremme med udviklingen og anvendelsen af tiltag baseret pårestorative justice-principper. Som nævnt i del III i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3,har konfliktråd været anvendt i Norge siden 1980’erne, og i 1991 fik landet som det første i verdenen lovfæstet konfliktrådsordning, der i 1994 var indført i alle landets kommuner.Konfliktrådsordningen kan i straffesager anvendes som alternativ eller supplement til straf.Ordningen blev evalueret i 1996 og blev i den forbindelse betegnet som meget vellykket.Desuden benytter man sig i Norge af en såkaldt ”samfundsstraf”, der kan idømmes under vissebetingelser, herunder at den pågældende ikke ville være blevet idømt en højere straf end 1 årsubetinget fængsel. Samfundsstraffen, der som udgangspunkt skal opfattes som et alternativ tilubetinget frihedsstraf, indebærer, at den dømte skal udføre samfundsnyttig tjeneste, og at den dømtedesuden skal deltage i et konkret fastlagt program med henblik på at motivere den pågældende til etliv uden kriminalitet. Den dømte kan f.eks. pålægges at deltage i Anger Replacement Training(ART). Den dømte er på fri fod, mens samfundsstraffen afsones.Et udvalg mod alvorlig ungdomskriminalitet nedsat af den norske regering har desuden i sinbetænkning fra efteråret 200857anbefalet, at man særligt i forhold til unge lovovertrædere, der har57

begået grov eller gentagen kriminalitet anvender ”ungdomsstormøde” som alternativ i de tilfælde,hvor en frihedsberøvende foranstaltning ikke må anses for strengt nødvendig, men hvor ensamfundsstraf samtidig ikke må anses for tilstrækkeligt streng. Ligesom samfundsstraffen pålæggesungdomsstormøde som et vilkår til en betinget dom. Ungdomsstormødet gennemføres under ledelseaf en ungdomskoordinator, der er tilknyttet konfliktrådet, og deltagerne i stormødet er de parter, derer berørt af sagen. Stormødet skal munde ud i en ungdomsplan, der kan indeholde elementervedrørende kompensation til forurettede samt forskellige kriminalitetsforebyggende tiltag og/ellerstraffende elementer. Ungdomsplanen skal godkendes af retten. Fuldbyrdelsen af ungdomsplanenfølges af et ungdomsteam, der udvælges blandt deltagerne i ungdomsstormødet eller andre, der haren rolle i forhold til opfølgningen af planen. Ud over indførelsen af ungdomsstormøde foreslårudvalget, at der inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer gøres bedre brug afsamfundsstraf i forhold til unge lovovertrædere.ISverigehar man i en årrække anvendt konfliktmægling i straffesager (”Medling ved brott”). Enundersøgelse, der omfatter næsten 1200 børn og unge i alderen 8-18 år, hvoraf ca. halvdelen hardeltaget i konfliktmægling i perioden 1996-2003, viser generelt, at deltagelse i konfliktmæglinghalverer recidivrisikoen. Effekten er størst i forhold til personfarlige forbrydelser, hvilket tolkessom et udslag af, at der i disse sager er et klart offer, der er blevet krænket ved forbrydelsen.Mægling har dog også en positiv effekt i forhold til flere typer af formueforbrydelser.58På baggrund af de ovennævnte positive erfaringer fra ind- og udland med tiltag baseret pårestorative justice-principper er det kommissionens generelle anbefaling, at der bør skabes øgetfokus på disse principper, og at der som led i dette øgede fokus er grund til at overveje, omprincipperne allerede nu kan tages i anvendelse i relation til konkrete initiativer på området,herunder i forbindelse med etablering af f.eks. en forsøgsordning vedrørende konfliktråd somalternativ til straf for unge lovovertrædere.Set i lyset af, at principperne om restorative justice fortsat er relativt nye og uprøvede i Danmark erdet i øvrigt kommissionens opfattelse, at en mere generel anvendelse af principperne bør overvejes ianden sammenhæng, herunder om principperne kun bør finde anvendelse i relation til bestemtemålgrupper, som f.eks. unge, og hvilke områder af strafferetten, der i givet fald skal omtænkes efterprincipperne om restorative justice.I det følgende beskrives kommissionens konkrete forslag til realisering af kommissionensanbefaling om øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge,der begår kriminalitet.58

2.3.5.1. Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straffor unge lovovertrædereKonfliktråd i anledning af strafbare handlinger er som nævnt i afsnit 2.3.5 ovenfor et af detraditionelle tiltag, der er udtryk for en restorative justice-tilgang i straffesystemet..For så vidt angår en definition på konfliktråd henvises til betænkning nr. 1501/2008 om konfliktråd,hvor der i afsnit 2.2 bl.a. henvises til følgende definition af konfliktmægling efter den refleksivemodel: En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersonerhjælper parterne med selv at finde og forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsninggennem en struktureret proces. Mægleren fastlægger rammerne for og leder mæglingen, men træfferingen afgørelse i sagen.59Ud over denne specifikke definition henvises i betænkningens afsnit 2.2til, at det generelt er kendetegnende for den form for konfliktløsning, som de forskellige definitionervedrørende mægling og mediation beskriver, at mægling kun kan anvendes, hvis parterne er enigeherom. En part kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke til mægling med den virkning, atmæglingen standses. De fleste former for mægling eller mediation bygger på, at en eller flereneutrale mæglere hjælper parterne med at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning.Mæglingens kerne er mæglingsmødet.Siden 1994 har der i Danmark været gennemført forsøgsordninger med konfliktråd. Senest erordningen med konfliktråd i Københavns Vestegns samt Midt- og Vestsjællands politikredseforlænget som led i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2007-2010.I den danske konfliktrådsmodel får den forurettede og gerningsmanden til en strafbar handling somet supplement til almindelig strafforfølgning mulighed for at møde hinanden under en neutralmæglers tilstedeværelse for at tale om den strafbare handling. Mæglerens opgave er at fungere sommødeleder og stå for mødets struktur og rammer samt sørge for, at ”spillereglerne” for konfliktrådbliver overholdt, herunder navnlig at parterne lytter og taler til hinanden på en ordentlig måde.Mægleren skal ikke træffe nogen form for afgørelse i sagen.Ved lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling afløses denovennævnte forsøgsordning med konfliktråd i to politikredse af en landsdækkende ordning medkonfliktråd i straffesager. Loven, der træder i kraft den 1. januar 2010, fastlægger de nærmererammer for konfliktrådsordningen.

Efter lovens § 4 træder mægling i konfliktråd ikke i stedet for straf eller andre retsfølger af denstrafbare handling. Det fremgår dog af lovforslagets bemærkninger, at det med lovforslagetforudsættes, at den retspraksis, der har udviklet sig i tilknytning til forsøgsordningen, videreføres,således at gerningsmandens deltagelse i konfliktråd efter rettens konkrete vurdering indgår som enformildende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen.Børn og unge under 18 år, der begår strafbare handlinger, er også omfattet af konfliktrådsordningenpå lige fod med andre gerningsmænd, idet de dog kun kan deltage i konfliktråd medforældremyndighedsindehaverens samtykke, jf. lovens § 2, stk. 2.Betænkning 1501/2008 om konfliktrådLov om konfliktråd bygger på betænkning nr. 1501/2008 om konfliktråd, der er afgivet af Justitsministeriets udvalg omkonfliktråd. I betænkningens afsnit 6.7.2 redegøres for udvalgets overvejelser vedrørende konfliktråd som alternativ tilstraf. Det fremgår af betænkningens afsnit 6.7.2.1, at et flertal af udvalgets medlemmer ikke kan støtte, at konfliktrådtilbydes som alternativ til straf bl.a. under henvisning til, at det ville give forurettede indflydelse på, omgerningsmanden kan idømmes sædvanlig straf, eller om han eller hun skal deltage i konfliktråd, at der kunne være enrisiko for, at den forurettede ville blive udsat for repressalier eller pression fra gerningsmandens side i det omfang, denforurettede nægter at medvirke til konfliktråd med den virkning, at sagen i stedet skal afgøres ved domstolene, at derkunne være en risiko for, at gerningsmanden ville indvilge i at deltage i konfliktråd ”på skrømt” alene med det formål atundgå straf, samt at mæglerens vurdering af, om gerningsmanden reelt ønsker at deltage og medvirke i mæglingen, ellerom mæglingen skal afbrydes, principielt vil være afgørende for, om sagen skal behandles i konfliktråd eller omgerningsmanden skal idømmes en sædvanlig straf.Det fremgår desuden af konfliktrådsbetænkningens afsnit 6.7.2.2, atudvalgets flertalsærligt med hensyn til spørgsmåletom konfliktråd som alternativ til straf, når det gælder unge lovovertrædere, bemærker følgende:”Det Kriminalpræventive Råd har tidligere anbefalet, at konfliktråd tilbydes til unge på 15 år som et alternativ til straf.Rådet har herved lagt vægt på, at gerningsmænd i denne aldersgruppe kun sjældent vil blive idømt en ubetingetfrihedsstraf, og at deltagelse i konfliktråd ikke vil blive opfattet som en mildere sanktion af de unge gerningsmænd. DetKriminalpræventive Råd peger på, at formålet med at behandle sager med 15-årige gerningsmænd i konfliktrådendvidere er af kriminalpræventiv karakter, idet unge lovovertrædere, der har deltaget i konfliktråd, i langt mindre gradend andre unge lovovertrædere begår ny kriminalitet. Herudover fremhæves det, at en plettet straffeattest kan give deunge problemer i forhold til job og uddannelse og dermed være med til at holde dem væk fra en normal udvikling.Flertallet bemærker, at det i forhold til unge gerningsmænd i almindelighed vil have betydning for straffastsættelsensom en formildende omstændighed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år på gerningstidspunktet, jf. straffelovens §82, nr. 1.Der findes herudover i forbindelse med sanktionsfastsættelsen over for unge lovovertrædere en række muligheder for atanvende særlige sanktioner, der er tilpasset de særlige forhold, som kan gøre sig gældende for unge lovovertrædere.Når unge lovovertrædere meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 eller idømmes en betinget dom i medfør afstraffelovens § 56, kan der fastsættes særlige vilkår i tilknytning til tiltalefrafaldet eller den betingede dom. Sådannevilkår, der skal afspejle den begåede kriminalitet og den unges situation, kan f.eks. indebære, at den unge vedtager enbøde, skal overholde særlige bestemmelser om opholdsted, arbejde og uddannelse eller undergives tilsyn af de socialemyndigheder.

Endvidere kan en ungdomskontrakt knyttes som et vilkår til et tiltalefrafald for de 15-17-årige, der endnu ikke erkommet ind i et fast kriminalitetsmønster, men som har begået mindre alvorlige lovovertrædelser. Ungdomskontraktener en aftale, der indgås mellem den unge lovovertræder, politiet og de sociale myndigheder. Kontrakterne kan haveforskelligt indhold, men indeholder altid et vilkår om, at den unge ikke må begå ny kriminalitet. Herudover kankontrakten f.eks. indeholde et vilkår om, at den unge skal passe sin skolegang eller deltage i fritidsaktiviteter. Enungdomskontrakt indebærer, at lovovertrædelsen alene anføres på straffeattesten i 1 år, hvis det er første gang, den ungemodtager en afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer.Ved mindre alvorlig berigelseskriminalitet kan sagen mod en ung, veltilpasset lovovertræder eventuelt afgøres med ettiltalefrafald uden vilkår.Ungdomssanktionen efter straffelovens § 74 a kan anvendes ved kriminalitet begået af unge mellem 15 og 18 år medmarkante tilpasningsproblemer og anvendes ved grovere, personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,f.eks. vold, røveri og voldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyveri eller hærværk.Ungdomssanktionen indebærer, at den unge dømmes til at undergive sig struktureret, kontrolleret socialpædagogiskbehandling. Justitsministeriets Forskningsenhed er i gang med at udarbejde en samlet effektevaluering afungdomssanktionen, som forventes afsluttet ultimo 2008.Udvalgets flertal er opmærksom på, at der også i relation til spørgsmålet om at anvende konfliktråd som alternativ tilstraf eller ej kan gøre sig særlige forhold gældende, når det gælder unge lovovertrædere, navnlig når det gælderindsatsen for at forhindre, at de pågældende unge på ny begår kriminalitet og måske ligefrem havner i en ”kriminelløbebane”.Efter flertallets opfattelse gør de samme hensyn, som er anført ovenfor i relation til en ordning med konfliktråd somalternativ til straf, sig umiddelbart også gældende i forhold til indførelsen af en sådan ordning, når det gælder ungelovovertrædere. Som ovenfor beskrevet findes der endvidere i dag en række særlige sanktionsmuligheder mv. i forholdtil unge lovovertrædere, som giver mulighed for at tage hensyn til de særlige forhold, der kan gøre sig gældende irelation til denne gruppe af lovovertrædere.Hertil kommer, at regeringen har nedsat en Kommission vedrørende ungdomskriminalitet, der skal foretage en samletgennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og herunder skal se på både de strafferetlige sanktioner og de ikke-strafferetlige reaktioner, der kan anvendes over for unge lovovertrædere.På det foreliggende grundlag finder udvalgets flertal således ikke grundlag for at anbefale en særlig ordning medkonfliktråd som alternativ til straf for unge lovovertrædere, idet flertallet samtidig bemærker, at spørgsmålet herom igivet fald vil kunne indgå i de samlede overvejelser i Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet om denfremtidige indsats på dette område.”Heroverfor udtalerudvalgets mindretalfølgende om spørgsmålet om konfliktråd som alternativ til straf, jf.konfliktrådsbetænkningens afsnit 6.7.2.3:”Udvalgets mindretal (…) er af den opfattelse, at konfliktråd ikke kun bør være et supplement til de eksisterendestrafferetlige reaktioner, men også et alternativ. Det understreges, at mindretallets opfattelse er, at der ikke bør være taleom et enten-eller, men et både-og. Mindretallet mener som det øvrige udvalg, at konfliktråd under alle omstændighederbør eksistere som et muligt supplement.Konfliktråd bør efter mindretallets opfattelse tillige etableres som et muligt alternativ til den traditionelle straffeproces isager, hvor den nugældende praksis vedrørende sanktionsvalget er elektronisk fodlænke, samfundstjeneste eller mindreindgribende foranstaltninger (betinget dom mv.), og hvor dette er relevant. Tillige bør der som et kontrollereteksperiment for en afgrænset gruppe indføres et forsøg med konfliktråd på tilsvarende måde, som man i sin tid gjordedet for samfundstjenestens område (omend gerne med strengere metodiske krav til forsøgets karakter), som alternativ isager, hvor nugældende domspraksis er en kort, ubetinget frihedsstraf (op til 3 måneder). Relevanskravet refererer til, atder skal stilles de samme grundlæggende krav som ved konfliktråd som supplement, dvs. eksistensen af et relevantoffer, frivillighed osv. I det hele taget skal procedurerne følge de procedurer, udvalget som helhed foreslår vedkonfliktråd som supplement, og i fald de ikke fuldstændig udfyldes af disse, foreslås det, at man følger dengennemprøvede norske ordning.

Når konfliktråd anbefales som alternativ til sager, der i alvorlighedsgrad ligger i den relativt milde ende af skalaen, erdet ud fra såvel præventive som repressive grunde.Det er videnskabeligt dokumenteret, at konfliktråd og lignende tiltag giver et mindre tilbagefald til ny kriminalitet endtraditionelle straffe. I en oversigt over internationale forskningsresultater om, hvad der virker og ikke-virker medhensyn til at forebygge og mindske ungdomskriminalitet, opsummerer Justitsministeriets Forskningsenhed resultaternevedrørende konfliktråd o.lign. på følgende måde (Udredning til brug for Kommissionen vedrørendeungdomskriminalitet, udarbejdet af Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet, august2008, s. 137): ”For så vidt angår måden at straffe på, viser erfaringer fra de undersøgelser, rapporten inkluderer, at demest effektive straffe eller reaktionsformer skal findes blandt dem, der almindeligvis betragtes som alternativer tilstraffesystemet. Restorative justice – eller genoprettende retfærdighed – er reaktionsformer, der er arbejdet med i mangelande. Der findes flere forskellige former af restorative justice, men det essentielle ved alle er mæglingen mellemgerningsmand og offer med en neutral mægler som opmand. Mæglingen skal ende med en aftale, der f.eks. kan gå udpå, at den unge skal betale erstatning, reparere eller på anden måde råde bod på den skade, han/hun har forårsagetgennem kriminalitet. De erfaringer, der er med den type tiltag, tyder på en ret betydelig kriminalpræventiv effekt forunge lovovertrædere sammenlignet med traditionelle sanktioner.”I den seneste undersøgelse har man i USA fulgt sammenlignelige grupper af kriminelle unge, der er blevet reageretoverfor med henholdsvis restorative tiltag og traditionel strafferetlig proces. I en efterfølgende 3-årig periode, hvor manhar fulgt de unge, viser der sig konsistent og signifikant mindre kriminalitet blandt de unge, der er reageret overfor medkonfliktråd o.lign.: Færre, der falder tilbage til ny kriminalitet; færre af de, der falder tilbage, der gør det flere gange;længere tid før tilbagefald for dem, der falder tilbage, og mindre alvorlighedsgrad af eventuelt senere kriminalitet (J.K.Bergseth & J.A. Bouffard; ”The long-term impact of Restorative Justice programming for juvenile offenders”, Journalof Criminal Justice, 35(4), s. 433-451, 2007). Etablering af konfliktråd som alternativ til traditionelle straffe må såledesantages at kunne yde et ikke uvæsentligt bidrag til mindskelse af i hvert fald ungdomskriminaliteten i Danmark, som detvil være vanskeligt at opnå på anden måde. Der er ikke i forskningslitteraturen noget belæg for mulige antagelser om, atgeneralpræventionen skulle blive påvirket, det være sig i den ene eller den anden retning.Af den ovenfor nævnte udredning fra Justitsministeriets Forskningsenhed fremgår det, at den forsøgsordning medkonfliktråd, der har været praktiseret i Danmark – og også den permanente ordning et flertal i udvalget nu lægger op til– adskiller sig fra de fleste internationale ved ikke at være et alternativ til almindelig domstolsbehandling og sanktion.Det ser ikke ud til i helt samme grad at være undersøgt, om der er samme positive præventive virkninger tilknyttetkonfliktråd som supplement. Uanset er det dog givet, at konfliktråd som alternativ vil betyde en langt større anvendelseaf konfliktråd og derfor betydeligt mere omfattende kriminalitetsforebyggende virkninger.Den repressive dimension er vanskeligere at måle. Vurderet ud fra de begrænsede hidtidige erfaringer og de langt mereomfattende i udlandet kan man konstatere, at dette at møde den person, man har begået en forbrydelse overfor, ofte vilopleves som mere belastende og punitivt end f.eks. en betinget dom, men det er klart, at de individuelle variationer herer og vil være store. Det, man derimod kan sige med stor sikkerhed, er, at det for almenheden ikke blot vil blive opfattetsom en tilstrækkelig reaktion, men endog som en direkte ønskværdig reaktion sammenholdt med de traditionelle. Dettefremgår af Advokatsamfundets undersøgelse fra 2006 af den danske befolknings syn på straf fra 2006 (FlemmingBalvig: ”Danskernes syn på straf”, Advokatsamfundet, november 2006). Her fik et repræsentativt udsnit afbefolkningen forelagt en række konkrete sager, hvor praksis er en kort, ubetinget frihedsstraf. De fleste viste sigimidlertid, hvis de selv skulle dømme, selv i denne ende af strafskalaen at foretrække reparative og restorativesanktioner såsom konfliktråd. Opfølgende fokusgruppemøder viste, at dette især baserede sig på, at befolkningen ansåsådanne reaktioner for at være mere meningsfulde (for befolkningen, for ofrene og for gerningspersonerne) end detraditionelle straffe. Generelt er der altså ikke noget, der tyder på, at konfliktråd på strafskalaen frem til og med dekorte, ubetingede frihedsstraffe i konkrete sager – det være sig af de direkte implicerede parter eller den øvrige del afbefolkningen – vil blive opfattet som ”for mildt”, snarere tværtimod: Det er ”for mildt” og ansvarsfrit i forhold til detskete at slippe med en betinget dom el.lign. sammenlignet med at skulle se forbrydelsens offer i øjnene og forpligte sig ien aftale med forurettede.Udvalgets flertal har fundet, at grundlæggende straffeprocessuelle principper afgørende taler imod at lade deltagelse ikonfliktråd være et alternativ til straf. Der tænkes her især på, at forurettede ikke er en formel part i det eksisterendestrafferetlige system i Danmark, og at konfliktråd reelt vil give forurettede ”magt” til at afgøre, om gerningsmandenskal idømmes straf eller ej. Efter mindretallets opfattelse bortser man her fra, at forurettede i en række henseenderallerede i det eksisterende system har meget betydelig indflydelse på, hvad der kan og skal ske. For det første eksisterer

der ingen generel anmeldelsespligt i Danmark. Forurettede kan i almindelighed selv afgøre, om han eller hunoverhovedet vil anmelde en forbrydelse til politiet. For voldsområdets vedkommende er det under halvdelen af deforurettede, der anmelder det.For det andet er privat påtale ikke et fuldstændig ukendt fænomen i dansk ret. Yderligere er mindretallet af denopfattelse, at betinget offentlig påtale efter straffelovens § 275, stk. 2 kan sidestilles med problemstillingen omkringforurettede som en mere aktiv part i sagen. I sager med betinget offentlig påtale er det jo netop den forurettede, der harden direkte rådighed over, om der skal indledes en straffesag eller ej, og dette ikke kun i bagatelsager, idetbestemmelsen dækker over forhold med en strafferamme på op til 2 års fængsel. Allerede af denne grund findermindretallet ikke, at konfliktråd som alternativ til straf bør afvises alene ud fra rent principielle overvejelser om dengrundlæggende straffeproces.For det tredje vil konfliktråd som supplement, som hele udvalget er enig i bør gennemføres, givetvis i en række – og etstadigt øgende antal tilfælde – medføre en reduktion i straffen, det være sig i selve strafudmålingen eller i form afhurtigere prøveløsladelse, lempeligere afsoningsforhold el.lign. Mindretallet finder således, at konfliktråd som alternativikke afgørende bryder med de straffeprocessuelle principper og den straffeprocessuelle praksis, der allerede forefindes,og som under alle omstændigheder i visse henseender vil blive mere udbredt.Således som ordningen med konfliktråd som alternativ er foreslået, ser mindretallet således udvidelsen af forurettedes”magt” som en vis – i positiv og ønsket forstand – forlængelse af den ”magt”, som forurettede allerede har. Hermedbestyrkes yderligere de intentioner, der allerede lå bag forsøgsordningen fra 1998 med konfliktråd som supplement,nemlig en styrkelse af forurettedes retsstilling, en øget mulighed for, at flere ofre restitueres ovenpå forbrydelsen, og enøget tilfredshed blandt forurettede med forløbet af sagen og resultaterne heraf. Det understreges, at det er mindretalletsopfattelse, at en sådan styrkelse er rimelig og ønskelig.Med det grundlæggende udgangspunkt, at staten/samfundet er den ene part i en forbrydelse og gerningspersonen denanden, er det – selv om mæglerens tilstedeværelse og funktion på flere måder kan siges at være ”staten/samfundet” i etkonfliktråd som alternativ – klart, at der må være en grænse for, hvor meget ”magt” forurettede kan gives, og at detmåske væsentligste afvejningshensyn her vedrører forbrydelsens alvorlighedsgrad. Mindretallet anbefaler derfor, atkonfliktråd som alternativ ikke anvendes for forbrydelser, hvor praksis er en ubetinget frihedsstraf på over 3 måneder,samt at det for de korte, ubetingede frihedsberøvelser (3 måneder og derunder) alene foreslås gennemført som enforsøgsordning.I den norske ordning anvendes konfliktråd ikke som alternativ til ubetingede frihedsstraffe. Når det foreslås gjort somen forsøgsordning i Danmark, er det fordi en række af de typiske anvendelsesområder, som også er de områder, hvorudenlandske erfaringer har været mest positive, vedrører simpel vold. Simpel vold straffes typisk ikke med ubetingetfrihedsstraf i bl.a. Norge, hvorfor det dér er en del af området for konfliktråd som alternativ.Retsbevidsthedsundersøgelserne i Danmark tyder som nævnt på, at der vil være almindelig opbakning til at anvendekonfliktråd som alternativ i disse sager. Det er tillige en almen kriminologisk erfaring, at jo større risiko man tør tage,desto større er den kriminalpræventive gevinst. Det er derfor ikke nogen urimelig hypotese at have, at den reduktion,man kan opnå i tilbagefald, vil være mindst lige så stor – og sandsynligvis endnu større – ved eksempelvis konfliktrådanvendt i voldssager, hvor praksis er en kort, ubetinget frihedsstraf, som i sager, hvor praksis er en betinget frihedsstraf(begrundet i gode personlige forhold el.lign.). Det er imidlertid en hypotese, og det foreslås derfor som enforsøgsordning, der skal udvurderes, og ikke umiddelbart som en del af den permanente ordning.Et flertal i udvalget har anført en principiel bekymring for, at der ved konfliktråd som alternativ i visse sager kan væreen risiko for, at den forurettede udsættes for pression el.lign. fra gerningsmandens side med henblik på at presseforurettede til at lade sagen konfliktrådsbehandle. En del af udvalgets flertal giver også udtryk for, at man kan frygte, atgerningspersonen i visse tilfælde vil deltage på skrømt. Det ville være særdeles uheldigt, hvis pressioner og deltagelsepå skrømt blev en bivirkning af konfliktråd som alternativ, men mindretallet peger på, at ved en ordning som denforeslåede, er det lidet sandsynligt, at det vil forekomme i praksis. På basis af de omfattende og efterhånden langvarigeerfaringer, man i Norge og andre steder har med konfliktråd som alternativ, kan det således med sikkerhed siges, at deher nævnte mulige problemer ikke dér er forekommet i praksis.Ved udvalgets 6. møde holdt professor dr. jur. Vibeke Vindeløv og seniorrådgiver ved sekretariatet ved konfliktrådene iNorge Siri Kemény oplæg, ligesom lektor Annika Snare holdt oplæg ved udvalgets 8. møde.

Alle tre oplægsholdere fortalte om de udenlandske, herunder ikke mindst de norske erfaringer med konfliktråd, hvordisse har været alternative til straf, og oplægsholderne bekendt er der ikke på noget tidspunkt registreret sager, hvorforurettede har forsøgt at misbruge sin mulighed for at have indflydelse på, om sagen skal fortsætte i retten, ligesom derheller ikke er registreret sager, hvor gerningsmanden skulle have udsat forurettede for repressalier eller anden pression,hvis forurettede har nægtet at deltage i konfliktråd.De praktiske erfaringer tyder således ikke på, at de problemer, som man ud fra en teoretisk overvejelse kunne frygteville kunne opstå, har givet anledning til problemer, hvilket kan tænkes at skyldes, at de sager, der er egnede til at blivebehandlet i konfliktråd er de mindst alvorlige sager begået af oftest unge kriminelle med ingen eller kun en begrænsetkriminel fortid bag sig. Hertil kommer, at de udenlandske og danske erfaringer med konfliktråd tyder på, at mæglerensrolle og hele opbygningen af konfliktrådsordningen gør, at et forsøg på at spekulere i ordningen vil vise sig frugtesløstmeget tidligt i forløbet.Udover de betydelige præventive og repressive fordele samt ikke mindst de store principielle og reelle fordele forforurettede, som mindretallet vurderer vil være forbundet med konfliktråd som alternativ, skal mindretallet endeligfremhæve, at en sådan ordning i lighed med, hvad der har gjort sig gældende i udlandet, må forventes at kunne yde etmarkant bidrag til aflastning af et overfyldt og presset strafferetligt system og i øvrigt også samlet set vil være etbilligere system end det nuværende. Der bliver flere ressourcer og mere tid til at tage sig af de alvorligste forbrydelser.”Norge kan nævnes som eksempel på et land, der anvender konfliktråd som alternativ til straf. De norske erfaringer medordningen er beskrevet i konfliktrådsbetænkningens afsnit 4.1.6:”Der blev i 2007 behandlet 4513 straffesager i konfliktråd i Norge, mens det tilsvarende antal i 2006 var 4521.Størstedelen af sagerne i konfliktråd i 2007 vedrørte forskellige former for tyveri (26 pct.), efterfulgt af vold (18 pct.) oghærværk (17 pct.). 12 pct. af sagerne vedrørte mobning/ærekrænkelser/trusler. I 2006 udgjorde tyveri 27 pct. af sagerne,vold og hærværk udgjorde begge 19 pct., mens 11 pct. af sagerne vedrørte mobning/ærekrænkelser/trusler.Langt de fleste sager blev i såvel 2006 som 2007 henvist af politiet.De fleste deltagere i konfliktråd var i aldersgruppen 15-17 år.I såvel 2007 som 2006 blev der indgået en aftale i 91 pct. af sagerne. 37 pct. af aftalerne i 2007 drejede sig omerstatning. 35 pct. af aftalerne var ”forsoningsaftaler”, hvilket indebærer, at parterne har mødt hinanden og fået talt udom hændelsen, og at parterne er tilfredse med en sådan afslutning på mæglingen. Herudover drejede 11 pct. af aftalernesig om, at gerningsmanden skulle udføre et arbejde for forurettede, og 4 pct. af aftalerne om en kombination aferstatning og arbejde. I 11 pct. af sagerne blev der ikke indgået nogen aftale. Ca. 80 pct. af aftalerne blev opfyldt.Der foreligger endnu ingen nyere evalueringer af den norske konfliktrådsordning, ligesom der ikke foreliggerrecidivundersøgelser vedrørende de gerningsmænd, der har deltaget i konfliktråd i Norge. Der forventes imidlertid atforeligge en evalueringsrapport i december 2009.”

konfliktråd, fordi det viser sig, at gerningsmandens deltagelse ikke er båret af et reeltønske om at ville medvirke til en meningsfuld dialog om den strafbare handling.Særligt med hensyn til spørgsmålet om eventuelt at anvende konfliktråd som alternativ tilstraf i sager med unge lovovertrædere bemærkes, at dette vil kunne indgå i de samledeovervejelser i Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet om den fremtidige indsatspå dette område.”Kommissionen har på denne baggrund drøftet, om og i givet fald hvordan mulighederne for atanvende konfliktråd i forhold til unge lovovertrædere kan styrkes, herunder om konfliktråd børanvendes som alternativ til straf i forhold til denne målgruppe.Som nævnt ovenfor er det kommissionens generelle anbefaling, at det overvejes, om restorativejustice-principper kan danne baggrund for konkrete initiativer i forhold til unge lovovertrædere. Ilyset af de gode danske og udenlandske erfaringer er det kommissionens opfattelse, at det børovervejes nærmere, hvordan konfliktråd vil kunne anvendes i videre omfang i forhold til ungelovovertrædere.Lov om konfliktråd omfatter som nævnt ovenfor også børn og unge under 18 år, der begårkriminelle handlinger. Konfliktrådsordningen er ikke begrænset til bestemte sagstyper. Den enestereelle begrænsning for at gennemføre konfliktråd er, at parterne i sagen skal give deres samtykke tilkonfliktrådet. Da frivillighed er en af de grundlæggende forudsætninger for alle restorative justice-baserede tiltag, herunder konfliktråd, jf. det anførte i afsnit 2.3.5 ovenfor, bør der efterkommissionens opfattelse ikke lempes på betingelsen om samtykke i forhold til sager om ungelovovertrædere.Kommissionen har desuden overvejet, om andre parter (f.eks. skole, arbejdsgiver, kammerater ellernære pårørende) som udgangspunkt bør deltage i sager vedrørende unge lovovertrædere medhenblik på at kunne medvirke til en mere helhedsorienteret løsning i disse sager. Det fremgårimidlertid af § 1 i lov om konfliktråd, at mægleren allerede i den nugældende ordning konkret kantillade, at andre personer end den forurettede og gerningsmanden deltager i et konfliktråd. Efterkommissionens vurdering er det derfor inden for rammerne af den nugældende konfliktrådsordningmuligt at sikre, at alle relevante parter kan deltage og bidrage til en løsning.Efter kommissionens opfattelse vil en eventuel udvidelse af konfliktrådsordningen i forhold til ungelovovertrædere derfor i givet fald skulle ske ved at anvende konfliktråd som alternativ tilstraffesagsbehandling og straf for denne målgruppe.

Det skal understreges, at en eventuel udvidelse af konfliktrådsordningen, således at konfliktrådanvendes som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge lovovertrædere, ikke vil ændreved de sociale myndigheders forpligtelse til at yde støtte til den unge efter den sociale lovgivning.Kommissionen har noteret sig de betænkeligheder ved at anvende konfliktråd som alternativ tilstraffesagsbehandling og straf, der er anført i betænkningen om konfliktråd og i lovforslaget omkonfliktråd, jf. ovenfor. Kommissionen har noteret sig, at flertallet i Udvalget om konfliktråd pegerpå, at disse betænkeligheder også gør sig gældende i forhold til unge lovovertrædere.Kommissionen har dog samtidig noteret sig, at man i flere andre lande, f.eks. Norge og NewZealand, faktisk anvender konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf, uden at detefter det for kommissionen oplyste giver anledning til væsentlige problemer i praksis.Under henvisning til dette og til de gode erfaringer med at anvende konfliktråd i forhold til ungelovovertrædere, jf. afsnit 13.11.4 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, har kommissionenovervejet, om der på trods af de nævnte betænkeligheder bør gennemføres et afgrænset forsøg medanvendelse af konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge lovovertrædere.Kommissionen har i den forbindelse overvejet, om målgruppen for et forsøg med konfliktråd somalternativ til straffesagsbehandling og straf kan og bør afgrænses yderligere. DetKriminalpræventive Råd har tidligere foreslået en forsøgsordning vedrørende 15-årige, der begårkriminelle handlinger. Som begrundelse for denne afgrænsning peger rådet på, at man ved atanvende konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf på en hel årgang af unge, vilkunne måle effekten ved at sammenligne den udpegede årgangs recidiv med årgangen året før, hvorman ikke anvendte konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge 15-årige.Rådet peger desuden på, at størstedelen af de 15-årige lovovertrædere i forvejen ikke får ubetingedefrihedsstraffe, hvorfor det kun i meget få tilfælde vil kunne opfattes som om, at de pågældende”slipper billigere” ved at deltage i konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf. Selvi forhold til den forholdsvis lille gruppe 15-årige, der idømmes ubetingede straffe, mener rådet, atman må acceptere, at de pågældende ”slipper billigere” i straf, hvis recidivet faktisk formindskes.Kommissionen kan, af de grunde der er anført af Det Kriminalpræventive Råd, tilslutte sig forslagetom, at afgrænse målgruppen for en eventuelt forsøgsordning med konfliktråd til en årgang af 15-årige. Det er dog samtidig kommissionens opfattelse, at man i første omgang bør tage udgangspunkti mindre alvorlige sager, indtil resultaterne af ordningen har kunnet dokumenteres. Kommissionenanbefaler derfor, at en eventuel forsøgsordning begrænses til kriminelle handlinger, hvordomstolene i henhold til gældende praksis ville idømme op til 60 dages ubetinget fængsel.Som anført ovenfor træder lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling og dermed denlandsdækkende ordning for konfliktråd som supplement til straf og straffesagsbehandling imidlertid

først i kraft den 1. januar 2010. Det er på den baggrund kommissionens opfattelse, at erfaringernemed den nye landsdækkende ordning først må kortlægges, inden en eventuel forsøgsordning medkonfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf for unge lovovertrædere iværksættes.Denne kortlægning bør ske ved at iværksætte en evaluering af ordningen med henblik på atpræsentere resultaterne af denne inden for ca. 2 år.Kommissionen foreslår således, at der, når den nye landsdækkende konfliktrådsordning efter enindkøringsperiode er i fuld funktion, således at ordningen fungerer og er indarbejdet, iværksættes enerfaringsindsamling vedrørende ordningen med henblik på, at resultaterne heraf kan præsenteresinden for ca. 2 år.Syv medlemmeraf kommissionen (Johan Reimann, Ina Eliasen, Gunnar Homann, Michael Højer,Anne Jastrup, Linda Lauritsen og Eva Rønne) kan tilslutte sig forslaget vedrørende iværksættelse afen erfaringsindsamling som angivet ovenfor. Der vil herefter kunne tages stilling til spørgsmålet omiværksættelse af en forsøgsordning i lyset af bl.a. de principielle synspunkter, der er nævnt ovenfor.Fire medlemmeraf kommissionen (Flemming Balvig, Geert Jørgensen, Birgitte Holmberg Pedersenog Eva Smith) kan tilslutte sig forslaget om iværksættelse af en erfaringsindsamling som angivetovenfor og foreslår desuden, at der fra januar 2012 etableres en forsøgsordning, hvorefterkonfliktråd tilbydes som alternativ til straffesagsbehandling samt straf eller andre retsfølger iforhold til unge lovovertrædere, der var 15 år på gerningstidspunktet, i sager vedrørende kriminellehandlinger, hvor domstolene i henhold til gældende praksis ville idømme op til 60 dages fængsel.Den nu vedtagne ordning med konfliktråd som supplement til straf vil da have haft 2 år til atetablere den nødvendige organisation mv., som vil være en forudsætning for den foreslåedeforsøgsordning.Fire medlemmeraf kommissionen (Jens Bay, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, og HenrikThomassen) finder det rigtigt at iværksætte en erfaringsindsamling, men lægger vægt på debetænkeligheder, der er anført ovenfor, og kan umiddelbart ikke tilslutte sig, at der etableres enforsøgsordning med konfliktråd som alternativ til straffesagsbehandling og straf.Ét medlemaf kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder konfliktråd.2.3.5.2. Styrket brug af særvilkår i tilknytning til betingede domme mv.De almindelige regler om betingede domme i straffelovens kapitel 7 finder også anvendelse på ungelovovertrædere.

Straffelovens § 56 og § 57 har følgende ordlyd:”§56.Finder retten det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det idommen, at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og bortfalder efter en prøvetid.Stk. 2.Såfremt det må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen ogbestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.Stk. 3.Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, ogat han overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden fastsættesaf retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kandog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.§57.Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden elleren del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, somfindes formålstjenlige, herunder at den dømte1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse,anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer,2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen enlængstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignendemedikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et årsvarighed,6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådighedenover indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 52 i lov om socialservice, eventuelt af nærmere angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunenmeddeler den pågældende.”I forhold til unge under 18 år varetages tilsynet efter straffelovens § 57 normalt af de socialemyndigheder i kommunen.Efter det for kommissionen oplyste forekommer det i forhold til unge lovovertrædere i praksis ofte,at retten bestemmer, at den unge pålægges at efterkomme kommunens afgørelse om

foranstaltninger efter den sociale servicelov og de forskrifter, kommunen meddeler den unge, jf.straffelovens § 57, nr. 9. Retten tager i mange sager ikke nærmere stilling til indholdet afforanstaltningerne efter lov om social service.Der indhentes normalt ikke personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 i sager mod unge under18 år. I stedet indhentes oplysninger om den unges personlige forhold hos de sociale myndigheder iden unges opholdskommune. Hvis det overvejes at knytte tilsyn af Kriminalforsorgen som vilkår tilen helt eller delvist betinget dom, eller der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikkekan skaffes gennem de sociale myndigheder, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse.Det påhviler de sociale myndigheder at træffe bestemmelse om indholdet af de foranstaltninger, derkan pålægges den unge efter § 52 i den sociale servicelov. Der kan herunder fastsætteshjælpeforanstaltninger, som er identiske med de vilkår, der indgår i en ungdomskontrakt eller ettiltalefrafald med vilkår. Vilkårene skal være konkrete og specifikke og den sproglige formuleringklar.60Der er over for kommissionen blevet peget på flere problemer ved den nuværende praksisvedrørende betingede domme og tiltalefrafald med særvilkår. Det er således blevet anført, atdomstolene ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at knytte specifikke særvilkår tilbetingede domme og tiltalefrafald, at domstolenes henvisning til kommunens nærmere afgørelse omforanstaltninger efter den sociale servicelov medfører, at problemet blot skubbes videre tilkommunerne, og at de unge i praksis ofte ikke forstår, at en betinget dom eller et tiltalefrafald medsærvilkår ikke er det samme som en frifindelse.Rigsadvokaten har til brug for kommissionens overvejelser modtaget oplysninger fra en rækkepolitikredse om udformningen af vilkår for betingede domme og for tiltalefrafald samt om sager omvilkårsovertrædelser.Det er i den forbindelse blevet oplyst, at kommunernes praksis med hensyn til detaljeringsgraden iudtalelserne, der indhentes af anklagemyndigheden til brug for rettens afgørelse, varierer. En delkommuner anbefaler mere bredt, at ”tiltalte efter hjemkommunens nærmere bestemmelser skalundergive sig foranstaltninger i medfør af lov om social service”, hvorefter det henhører underkommunen at fastsætte nærmere vilkår efter dommen eller tiltalefrafaldet. Andre kommunerfastsætter mere detaljerede vilkår, herunder f.eks. vilkår om, at den unge skal passe sinskole/praktikplads, at den unge skal passe sit fritidsarbejde, at den unge skal ophøre med at rygehash, og at den unge skal indgå aktivt i samarbejdet med socialforvaltningen. Disse udførlige vilkår

forekommer ofte sammen med vilkår om, at den unge skal undergive sig tilsyn med kommuneneller i øvrigt skal undergive sig foranstaltninger efter den sociale servicelov.Nogle politikredse har endvidere oplyst, at man har haft drøftelser med kommunerne omudformningen af forslag til vilkår til betingede domme, tiltalefrafald og ungdomskontrakter medhenblik på, at disse bliver præciseret, hvilket oftest vil være en forudsætning for at reagere over foreventuelle overtrædelser af vilkårene.Med hensyn til indberetninger fra kommunerne om overtrædelser af vilkår for betingede domme,tiltalefrafald eller ungdomskontrakter viser oplysningerne fra politikredsene, at sager omvilkårsovertrædelser forekommer yderst sjældent. Dette kan dog muligvis hænge sammen med, atder oftest i forbindelse med vilkårsovertrædelser er begået ny kriminalitet. Det er dog også nævntsom en mulighed, at kommunerne kun underretter politiet og anklagemyndigheden om meget grovevilkårsovertrædelser, eller at en bred formulering af vilkårene i en betinget dom kan gøre detvanskeligt med sikkerhed at påvise vilkårsovertrædelser.Kommissionen har på den baggrund overvejet, om der er behov for at ændre brugen af særvilkår itilknytning til betingede domme og tiltalefrafald i forhold til unge lovovertrædere.Det er kommissionens opfattelse, at straffelovens § 57 fastlægger passende vide rammer for, hvilkesærvilkår der kan knyttes til betingede domme og tiltalefrafald, herunder i forhold til ungelovovertrædere. Udnyttelsen af disse rammer er efter kommissionens opfattelse etdomstolsanliggende, og det bemærkes i den forbindelse, at særvilkår i forhold til ungelovovertrædere fastlægges efter indstilling fra de sociale myndigheder (kommunen), der somudgangspunkt vil være bedst i stand til at vurdere, hvilke foranstaltninger der vil væreformålstjenlige i forhold til den konkrete unge.Kommissionen har heller ikke bemærkninger til, at domstolene i nogle tilfælde pålægger den ungeat efterkomme kommunens afgørelse om foranstaltninger uden nærmere angivelse af, hvilken typeforanstaltninger der kan være tale om. Efter kommissionens opfattelse vil det i mange sager væremest naturligt at overlade beslutningen om, hvilken type af foranstaltninger efter den socialeservicelov, der skal anvendes i forhold til den konkrete unge, til de sociale myndigheder, der er”tættest på” den unge, og dermed bedst kan vurdere det aktuelle behov hos denne.For så vidt angår spørgsmålet om unge lovovertræderes forståelse af betydningen af en betingetdom eller et tiltalefrafald med særvilkår, er dette efter kommissionens opfattelse et spørgsmål omrettens, anklagemyndighedens og forsvarerens kommunikation med den dømte vedrørendeindholdet af dommen og betydningen af dommens enkelte elementer.

Efter kommissionens vurdering er det forhold, at en social foranstaltning indgår som et konkretsærvilkår i en betinget dom eller et tiltalefrafald, et særligt incitament for den unge til at overholdeforanstaltningen. Kommissionen finder derfor, at det er vigtigt, at særvilkår vedrørende socialeforanstaltninger anvendes, og at de som udgangspunkt konkretiseres så meget som muligt. Det erdesuden vigtigt for virkningen af særvilkår, at overtrædelser af vilkårene forfølges.Ud fra det for kommissionen oplyste, er det kommissionens vurdering, at særvilkår vedrørendesociale foranstaltninger ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med betingede dommeog tiltalefrafald, og at de, når de anvendes, ikke anvendes i tilstrækkelig konkret form, hvilket ipraksis umuliggør en effektiv forfølgning af vilkårsovertrædelser. Kommissionen har konstateret, atder hos de involverede aktører tilsyneladende er ukendskab og usikkerhed med hensyn til dennærmere fastsættelse af særvilkår og forfølgning af vilkårsovertrædelser. Det er kommissionensopfattelse, at der derfor bør iværksættes et udredningsarbejde med deltagelse af politi oganklagemyndighed, sociale myndigheder og domstole med henblik på styrke brugen af konkretesærvilkår vedrørende sociale foranstaltninger og håndhævelsen af vilkårsovertrædelser.Kommissionen skal dog samtidig understrege, at det er vigtigt at bevare fleksibiliteten isærvilkårene. Derfor bør en udvidet brug af mere konkrete særvilkår i tilknytning til betingededomme og tiltalefrafald ikke ske på bekostning af muligheden for om nødvendigt at justeresærvilkårene..Kommissionen foreslår på den baggrund, at der iværksættes et udredningsarbejde med deltagelse afpoliti og anklagemyndighed, sociale myndigheder og domstole med henblik på styrke brugen afkonkrete særvilkår vedrørende sociale foranstaltninger i tilknytning til betingede domme ogtiltalefrafald, ligesom forfølgelsen af vilkårsovertrædelser bør styrkes. Det bør samtidig sikres, atder fortsat er tilstrækkeligt fleksible muligheder for at ændre særvilkårene i en konkret afgørelse,hvis det viser sig nødvendigt.2.3.5.3. Andre overvejelser og forslag vedrørende øget fokus på restorative justice som principfor reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitetSamfundstjenesteordningen blev lovfæstet i 1992 efter i en periode at have fungeret som forsøg. I2000 blev der indført mulighed for at idømme samfundstjeneste for færdselslovsovertrædelser,herunder spirituskørsel.Ordningen består i, at en person kan dømmes til at udføre ulønnet, samfundsnyttigt arbejde i 30-240timer. Samfundstjeneste fastsættes som vilkår til en helt eller delvis betinget dom og er et alternativtil en fængselsstraf på – som hovedregel – indtil 12 måneders fængsel. Til en samfundstjenestedom

er der knyttet vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed, som har til opgave at iværksætte ogkontrollere afviklingen af samfundstjenesten.I princippet kan en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste idømmes for alle former forlovovertrædelser, idet det dog er forudsat, at der i forhold til grove lovovertrædelser som f.eks.røveri, vold, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser (”varsomhedsområdet”) skal udvisesvarsomhed i forhold til brugen af samfundstjeneste. I praksis idømmes dog mangesamfundstjenestedomme for lovovertrædelser inden for varsomhedsområdet, herunder særligtvoldsforbrydelser, og det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke ses at være flereproblematiske forløb for denne gruppe end for grupper uden for varsomhedsområdet.Samfundstjeneste er i dag et ganske betydeligt alternativ til fængselsstraf. I 2006 blev der afsagt ca.4.099 betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Af det samlede antal domme til ubetingetfængsel og samfundstjeneste udgjorde samfundstjenestedommene i 2006 således ca. 28 pct. Antalletaf samfundstjenestedomme var i 2007 3.232 og i 2008 3.558 svarende til henholdsvis 28 pct. og 30pct. af det samlede antal domme til ubetinget fængsel og samfundstjeneste.Undersøgelser af befolkningens syn på straf viser, at samfundstjeneste er en meget populærsanktion, der ønskes anvendt i større omfang.61I en ph.d.-afhandling fra 2007 vedrørende samfundstjenesteordningen konkluderes det på baggrundaf en effektundersøgelse, at ordningen har en recidivhæmmende effekt i forhold til fængselsstraf forvisse grupper af dømte, herunder for unge færdselslovovertrædere.62Effekten af samfundstjenestesanktionen for de unge forklares bl.a. med, at de pågældende undgår atkomme i fængsel, og dermed undgår kontakt med ældre og mere kriminelt belastedelovovertrædere, som kan have en negativ indflydelse på dem, samtidig med at de bliver mindrestigmatiseret af en samfundstjenestedom end af en traditionel fængselsdom. Det er afgørende forsamfundstjenestestedets positive påvirkning af den dømte, at denne opholder sig på stedet i enlængere periode. Ved kortere udmålte samfundstjenestedomme begrænses kontakten tilsamfundstjenestestedet og dermed muligheden for at påvirke den dømte socialt i positiv retning,herunder skabe et nyt socialt netværk/omgangskreds, fortsætte som frivillig på stedet eller atkomme i arbejde.63

Ved flere ændringer i straffelovgivningen af nyere dato er der åbnet mulighed for at anvendesamfundstjeneste, jf. bl.a. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven,retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen modulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder),64hvoraf det bl.a. fremgår, atførstegangstilfælde af overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, der som udgangspunkt skal medføreen ubetinget fængselsstraf på 7 dage, i forhold til unge under 18 år kan afgøres med en betinget dommed vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Ved et kommissorium af 14. august 2009 til Straffelovrådet har Justitsministeriet bl.a. tilkendegivet,at regeringen finder, at brugen af samfundstjeneste så vidt muligt bør øges i lyset af de indhøstedeerfaringer med den gældende ordning, herunder bl.a. med samfundstjenestens forebyggende ogpønale virkning. Straffelovrådets opgave er på den baggrund beskrevet som følger:”[…] Straffelovrådet [anmodes] om at gennemgå de gældende regler og praksisvedrørende domme med vilkår om samfundstjeneste med henblik på en revision, dernavnlig sigter mod så vidt muligt at øge brugen af vilkår om samfundstjeneste somalternativ til fængselsstraf. Det forudsættes, at rådet inddrager resultaterne af den nævnteforløbsundersøgelse i overvejelserne. Endvidere kan rådet bl.a. inddrage relevanteudenlandske erfaringer, navnlig fra de øvrige nordiske lande.Rådet bør bl.a. overveje anvendelsesområdet for betingede domme med vilkår omsamfundstjeneste, herunder både med hensyn til varsomhedsområdet (hvilkekriminalitetstyper) og kredsen af personer, som idømmes samfundstjeneste(egnethedsvurderingen). I den forbindelse kan der bl.a. være anledning til at overveje enmere udbredt anvendelse særligt over for unge, idet rådet på dette punkt bør væreopmærksom på arbejdet i Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet. Rådet kanendvidere bl.a. overveje principperne for fastsættelsen af antallet af samfundstjenestetimersamt overveje retsstillingen ved vilkårsovertrædelser med hen-blik på at sikre enkonsekvent og ensartet reaktion i praksis.Rådet kan også overveje brugen af andre sanktioner, der har karakter af ”restorativejustice”.I tilknytning til overvejelserne vedrørende samfundstjeneste anmodes rådet endvidere omat overveje behovet for at ændre de almindelige regler mv. om betingede domme, herunderbl.a. afgrænsningen af, hvilke vilkår der kan fastsættes for en betinget dom, jf.straffelovens § 57, samt overveje retsstillingen ved vilkårsovertrædelser, jf. ovenfor.”På den baggrund finder kommissionen ikke, at der nu, hvor Straffelovrådet har fået til opgave at segenerelt på regler og praksis vedrørende domme med vilkår om samfundstjeneste og herunderoverveje en mere udbredt anvendelse særligt over for unge, er grundlag for at foreslå yderligereinitiativer vedrørende anvendelsen af samfundstjeneste i forhold til unge lovovertrædere.64

Kommissionen ønsker dog at understrege, at man – bl.a. på baggrund af de ovenfor beskrevne goderesultater med samfundstjeneste i forhold til i hvert fald nogle unge lovovertrædere – generelt ersærdeles positivt indstillet over for en eventuel senere udvidelse af anvendelsen af samfundstjenestei forhold til unge. En sådan udvidet anvendelse af ordningen vil forudsætte, at der i højere grad endtilfældet er i dag, udarbejdes personundersøgelser af de unge med henblik på at vurdere, om depågældende er egnede til denne type sanktion.2.3.6. Særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og ungeHermed sigter kommissionen til muligheden for at anvende særlige frihedsberøvende sanktionerover for børn og unge, der begår kriminelle handlinger.Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at det som nævnt i afsnit 2.1.1 ovenfor bl.a. fremgåraf artikel 37, litra b, i FN’s Børnekonvention, at anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af etbarn under 18 år kun må bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum. Detfremgår desuden af konventionens artikel 37, litra c, at ethvert barn under 18 år, der er berøvetfriheden, skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på enmåde, der tager hensyn til barnets aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvetfriheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv.Det bemærkes i den forbindelse, at det er kommissionens generelle opfattelse, at udgangspunktetfor reaktionen på kriminelle handlinger begået af børn og unge under 18 år ikke bør værefrihedsberøvende foranstaltninger. Foruden Børnekonventionens bestemmelser skal kommissionenpege på de generelt dårlige erfaringer med frihedsberøvelse af unge i institutioner og fængsler, jf.afsnit 10.5 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3. Hertil kommer, at man i Danmark somnævnt i afsnit 2.3.3 ovenfor i forvejen anvender frihedsberøvelse af unge i langt højere grad end ivore nabolande.I de tilfælde, hvor frihedsberøvende sanktioner er nødvendige, er det imidlertid kommissionensopfattelse, at sanktionerne i videst muligt omfang bør være tilpasset unges særlige behov ogproblemstillinger, herunder med henblik på at søge at hjælpe de pågældende unge videre til enkriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen. Det er således kommissionens generelle opfattelse, atder under fuldbyrdelsen af sanktionerne i videst muligt omfang bør være fokus på at gennemføre enbred social indsats over for de unge lovovertrædere med henblik på at imødegå årsagerne tilkriminaliteten. Et særligt fokusområde bør i den forbindelse være at sikre, at de pågældende ungefår mulighed for at gå i skole med henblik på at ruste dem til et liv med uddannelse og job. Ungebør som det klare udgangspunkt ikke afsone frihedsberøvende sanktioner i fængsler, pensioner ellerarresthuse.

Kommissionen skal på den baggrund anbefale, at det, når det er nødvendigt at anvendefrihedsberøvende sanktioner over for børn og unge, i videst muligt omfang tilstræbes,−at disse sanktioner er tilpasset de særlige behov og problemstillinger, der knytter sig til børn ogunge,−at der under fuldbyrdelsen af sanktionerne i videst muligt omfang er fokus på at gennemføre enbred social indsats over for de unge lovovertrædere,−at der herunder lægges særlig vægt på at sikre de pågældende muligheden for relevantskolegang, og−at børn og unge som det klare udgangspunkt ikke bør afsone frihedsberøvende sanktioner iKriminalforsorgens institutioner (fængsler, pensioner og arresthuse).I det følgende beskrives kommissionens forslag til udmøntning af disse generelle anbefalinger.2.3.6.1. Forbedret sammenhæng i ungdomssanktionenUngdomssanktionen blev indført med virkning fra den 1. juli 2001 ved lov nr. 469 af 7. juni 2001om ændring af straffeloven og lov om social service (Ungdomskriminalitet). Sanktionen indebærer,at retten i straffesager vedrørende personer, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og somhar begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan bestemme, at depågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 årsvarighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf.straffelovens § 74 a, stk. 1.Ungdomssanktionen kan kun anvendes ved kriminalitet begået af unge i alderen 15-17 år. Det eralderen på gerningstidspunktet, der er afgørende. Ungdomssanktionen skal som udgangspunkt ikkeanvendes, hvis den unge på domstidspunktet er fyldt eller forholdsvis kort tid efter fylder 18 år,medmindre den unges personlige forhold – herunder eventuelle mangel på modenhed – taler foranvendelse af ungdomssanktion frem for fængselsstraf.Fuldbyrdelsen af ungdomssanktionen kan – uanset om den unge giver samtykke – strække sig udover det fyldte 18. år. Da ungdomssanktionens varighed er på 2 år, vil fuldbyrdelsen række ud overdet 18. år i alle de tilfælde, hvor den unge er fyldt 16 år eller 17 år på domstidspunktet.For så vidt angår den "sociale profil" for ungdomssanktionen er der tale om unge med markantetilpasningsproblemer, dvs. unge med en mangelfuldt udviklet evne til at skabe normale socialerelationer og besvær med at orientere sig i normale sociale sammenhænge, som ofte er præget af ethøjt angstniveau med deraf følgende uhensigtsmæssige og grænseoverskridende reaktionsformer,herunder kriminelle handlinger af særlig voldsom eller voldelig karakter.

Anvendelse af ungdomssanktionen forudsætter, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig iforhold til at imødekomme den unges særlige behov for behandling. Det er således en forudsætningfor anvendelse af ungdomssanktionen, at den unge efter en individuel vurdering ikke findes uegnettil behandling. Der kan dog kun helt undtagelsesvis blive tale om at erklære en ung, der opfylderden "sociale profil", for uegnet til behandling. Det er ikke en betingelse, at den unge (ellerforældremyndighedens indehaver) giver samtykke eller erklærer sig villig til at undergive sig dennesanktion. Den unge kan således ikke selv vælge almindelig straf.Sanktionen skal alene anvendes ved grovere, personfarlig kriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, f.eks. vold, røveri og voldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet,brugstyveri eller hærværk. For så vidt angår strafkravet, forudsættes ungdomssanktionen ialmindelighed anvendt i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetinget fængselsstraf iintervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Det er dog ikke udelukket at anvende sanktionen over forunge, der står til en lidt længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvisungdomssanktionen anses for mere formålstjenlig end almindelig fængselsstraf.Såfremt anklagemyndigheden vurderer, at den unge er omfattet af målgruppen forungdomssanktionen, indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra de sociale myndighedervedrørende den unge. I indstillingen tager de sociale myndigheder stilling til, om ungdomssanktionvil være formålstjenlig, og i givet fald hvordan ungdomssanktionen for den pågældende unge børudformes.Ungdomssanktionen vil normalt blive indledt med et ophold på en sikret afdeling på endøgninstitution for børn og unge (fase 1), efterfulgt af et ophold på en ikke-sikret institution eller etandet egnet opholdssted i åbent regi (fase 2) og afsluttes endelig med en ambulant fase (fase 3).Indstillingen fra de sociale myndigheder bør derfor også indeholde en stillingtagen til, hvor længeden unge bør opholde sig på en sikret døgninstitution, og i hvor lang tid den unge efterfølgende skalvære anbragt på en ikke-sikret institution eller et andet egnet opholdssted. Har den unge undersagen været anbragt i varetægtssurrogat i sikret afdeling, og er der gennemført pædagogiskobservation, der viser, at den pågældende ikke har behov for at være i en sikret afdeling, er derimidlertid ikke noget til hinder for, at de sociale myndigheder indstiller, at ungdomssanktionenindledes på en ikke-sikret døgninstitution eller opholdssted.Siden ungdomssanktionens indførelse er der foretaget en række justeringer med henblik på at styrkesanktionen, jf. bl.a. lov nr. 545 af 6. juni 2007 om ændring af lov om social service (Styrkelse afungdomssanktionen og undersøgelse af den unges person og opholdsrum på sikrede institutioner),der trådte i kraft den 1. august 2007.

Blandt andre Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet en række redegørelser vedrørendeforløbet af ungdomssanktionen. Senest har Justitsministeriets Forskningskontor i februar 2009udarbejdet evalueringsrapporten ”Ungdomssanktionen. En effektevaluering” med det formål atbelyse den eventuelle kriminalpræventive effekt af at blive idømt en ungdomssanktion i forhold tilubetinget fængselsstraf, der var alternativet inden ungdomssanktionens gennemførelse.”Ungdomssanktionen. En effektevaluering” (februar 2009)Effektevalueringen, der er gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor, er baseret på de ungdomssanktioner, derer idømt i perioden fra 1. juli 2001 til 31. august 2006, i alt 416 domme. Denne gruppe sammenlignes med enkontrolgruppe, der består af 438 ubetingede fængselsdomme, der er idømt i perioden fra 1. januar 1998 til 30. juni 2001,og hvor den udmålte ubetingede fængselsstraf er på minimum 30 dage og maksimum 1 år og 6 måneder. For beggegrupper gælder det, at de unge har været 15-17 år på gerningstidspunktet.Som led i effektevalueringen har man måltrecidivet (tilbagefald til ny kriminalitet)for begge grupper. Fastsættelse afmålingstidspunktet eller observationsperioden volder særlige problemer i en undersøgelse, der som denne sammenligneren gruppe, der løslades efter afsoning af en frihedsstraf, med en gruppe, der under en toårig sanktion gennemløberforskellige faser med forskellige grader af frihed eller frihedsberøvelse, og dermed forskellige grader af mulighed for atbegå kriminalitet. På denne baggrund har man for de ungdomssanktionsdømte valgt at måle recidiv både efterafslutningen af sanktionens fase 1 (anbringelse i en sikret døgninstitution for børn og unge) og efter sanktionensendelige ophør. Man har desuden valgt at måle recidiv generelt, dvs. tilbagefald til alle former for lovovertrædelser,som fører til en fældende strafferetlig afgørelse, og man har målt recidiv til en frihedsstraf (herunder forlængelse afungdomssanktionen). Endvidere har man undersøgt omfanget af nye domme i observationsperioden (recidivfrekvens).Når recidivet måles efter afslutningen af ungdomssanktionens fase 1, recidiverer 73 pct. af de unge, som er idømt enungdomssanktion, mens 80 pct. af de unge, som er idømt en ubetinget dom, og hvis recidiv måles efter løsladelsen frafængselsstraffen, recidiverer. For så vidt angår recidiv til frihedsstraf er der tale om 49 pct. af de unge, der er idømtungdomssanktion, og 63 pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf. For så vidt angår omfanget af recidivviser undersøgelsen, at 19 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktion, har en høj individuel recidivfrekvens, måltsom mindst tre nye strafferetlige afgørelser i observationsperioden, mens 38 pct. af de unge, der er idømt ubetingetfængselsstraf, har en høj individuel recidivfrekvens. Disse resultater skal ses i lyset af, at de ungdomssanktionsdømtehar været anbragt i (åben) institution i en del af observationsperioden, og at deres muligheder for at begå ny kriminalitetdermed har været begrænsede.Når recidivet måles efter ungdomssanktionens ophør, viser undersøgelsen, at 78 pct. af de unge, der er idømtungdomssanktion, recidiverer, mens 80 pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf, recidiverer. For så vidtangår recidiv til frihedsstraf er der tale om 51 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktion, og 63 pct. af de unge, derer idømt ubetinget fængselsstraf. Undersøgelsen viser desuden, at 31 pct. af de unge, der er idømt ungdomssanktion, haren høj individuel recidivfrekvens, mens 38 pct. af de unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf, har en højrecidivfrekvens.For at kunne måle og sammenligneeffektenaf ungdomssanktionen og ubetinget fængselsstraf er det dog nødvendigt atkontrollere for forskelle i kriminel belastning og i de sociale baggrundsoplysninger, idet forskelle i kriminel og socialbelastning kan influere på recidivrisikoen. Til dette formål har man indhentet oplysninger dels om tidligere kriminalitetog straffe fra Kriminalregisteret, dels om de unges opvækstforhold, anbringelser uden for hjemmet, skilsmisser i

familien, forældrenes uddannelse og socioøkonomiske forhold mv. fra Danmarks Statistik.Når der tages højde for oplysningerne om kriminel belastning og social baggrund, viser undersøgelsen, at unge, der erblevet idømt en ungdomssanktion, generelt har en lavere recidivrisiko end unge, der er blevet idømt en ubetingetfængselsstraf, når recidivet måles efter ophøret af fase 1 i ungdomssanktionen.Måler man recidivet efter ungdomssanktionens ophør, og tager man samtidig højde for forskellene i kriminel belastningog social baggrund, viser undersøgelsen, at unge, der er idømt en ungdomssanktion, har lavere risiko for recidiv tilfrihedsstraf end unge, der er idømt ubetinget fængselsstraf. For så vidt angår de øvrige recidivmålinger (recidiv genereltog recidivfrekvens) viser undersøgelsen, at sanktionsformen ikke har betydning for recidivrisikoen.Hvorvidt de ovennævnte resultater af effektmålingen er en korrekt afspejling af forholdene, eller om de er påvirket afden udvælgelse, der sker af unge til ungdomssanktionen, og af en periodeeffekt, vides ikke. Der redegøres nærmere fordisse forhold i evalueringsrapporten. Den udvælgelse, der sker af unge til ungdomssanktionen, kan betyde, at den måltekriminalpræventive effekt af ungdomssanktionen reelt er større, eller den kan betyde det modsatte, idet det afhænger af,om der ved indstillingen til og idømmelsen af en ungdomssanktion primært er fravalgt unge lovovertrædere med endårlig prognose eller unge lovovertrædere med en god prognose med hensyn til recidiv.

Blandt andet på baggrund af resultaterne af den gennemførte effektevaluering afungdomssanktionen har kommissionen drøftet, hvorvidt ungdomssanktionen bør bestå i sinnuværende form, ændres eller helt afskaffes. Det er kommissionens generelle opfattelse, atsanktionen primært må have et kriminalpræventivt sigte, herunder ikke mindst fordi den af i hvertfald nogle af de domfældte unge må formodes at virke som en meget streng sanktion allerede pågrund af dens toårige varighed i forhold til alternativet, en ubetinget fængselsstraf på mellem ca. 30dage og 1½ år.Den foreliggende effektevaluering af ungdomssanktionen giver altså ikke noget sikkert billede afsanktionens recidivhæmmende effekt. Det skal dog hertil bemærkes, at sanktionen som nævnt erblevet justeret undervejs, senest med virkning fra 1. august 2007. Det er kommissionens indtryk, at ihvert fald de seneste ændringer, der bl.a. har til formål at sikre bedre sammenhæng imellemungdomssanktionens faser, fortsat er under implementering i praksis, og at man ikke med sikkerhedkan bedømme sanktionens reelle effekt, før disse ændringer er fuldt implementeret.Effektevalueringen omfatter således unge, der er idømt ungdomssanktion i ungdomssanktionensførste år, hvor der efter det for kommissionen oplyste herskede betydelig usikkerhed om den nyesanktionsform både hos kommunale sagsbehandlere og de socialpædagogiske tilbud, hvorungdomssanktionen gennemførtes.Formålet med ungdomssanktionen – at gennemføre en længerevarende socialpædagogiskbehandling af unge lovovertrædere – tilsiger, at der ikke bør ske for mange miljøskift i forbindelsemed fuldbyrdelsen af sanktionen. Det bemærkes i den forbindelse, at JustitsministerietsForskningskontor i en tidligere rapport om sanktionen har påvist, at der i gennemsnit er to

uplanlagteinstitutionsskiftogdermedbehandlingsmæssigemiljøskiftpr.ungdomssanktionsforløb.65Her har bl.a. manglen på sikrede pladser spillet en rolle, idet nogle ungeidømt ungdomssanktion ikke har kunnet tilbageføres til den samme sikrede institution, hvor detindledende ophold (fase 1) var gennemført. De er i stedet blevet placeret på den sikrede institution,hvor der først var plads, idet unge, der anbringes i varetægtssurrogat pga. det akutte behov for plads,har ”førsteret” til sikrede pladser. Ud over at nogle af de unge, der har skullet tilbageføres til sikredepladser som led i ungdomssanktionen, således har været anbragt på flere forskellige sikredeinstitutioner inden for samme ungdomssanktionsforløb, har der ofte været ventetid fra denkommunale beslutning om tilbageførsel til tilbageførslen har kunnet effektueres. Ifølge DanskeRegioners statistik fra 2008 om brugen af sikrede institutioner er antallet af afvisninger til sikredepladser på grund af manglende pladser steget fra 0 i 2001 til 243 i 2008 samtidig med at antallet afidømte ungdomssanktioner i perioden 2004-2007 årligt har været ca. 100. Med de aftalte udvidelseraf sikrede pladser fra 121 til 136 i 2009 må det forventes, at mulighederne for at skabesammenhængende ungdomssanktionsforløb forbedres. Danske Regioner skønner i en nykapacitetsanalyse fra 2009, at der er brug for at etablere yderligere 15-20 sikrede pladser frem mod2012, hvis det skal være muligt at sikre et sammenhængende forløb.Som eksempel på sammenhængende ungdomssanktionsforløb kan nævnes den sikrede institutionGrenen, der har specialiseret sig i lange anbringelser med organisatorisk og pædagogisksammenhæng. Tanken er, at de unge skal opleve, at der findes en ”rød tråd” i den måde, sombehandlingen foregår på, med ensartet pædagogik og ledelse. På denne måde kan den unges behovimødekommes, uanset om udviklingen går frem eller tilbage, og uplanlagte brud kan i vidt omfangundgås.Eksempel på et sammenhængende ungdomssanktionsforløbEn 16-årig ung mand anbringes i varetægtssurrogat i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge på grundaf en sigtelse for gaderøveri. Inden for de første 7 dage fra anbringelsen udarbejdes en foreløbig handleplan afkommunen. Under anbringelsen udarbejdes en udtalelse til kommunen med beskrivelse af de behandlingsbehov, somden pågældende unge vurderes at have. Udtalelsen baserer sig på en pædagogisk psykologisk observation underanbringelsen på den sikrede afdeling.Kommunen udarbejder på den baggrund en indstilling til retten ledsaget af en handleplan udarbejdet med inddragelse afden unge og dennes familie. Kommunen indstiller til en ungdomssanktion med 0 dage i fase 1 (anbringelse i sikretdøgninstitution for børn og unge) og op til 10 måneders anbringelse i fase 2 (anbringelse i åben døgninstitution for børnog unge). Under varetægtssurrogatanbringelsen har den sikrede afdeling og anbringende kommune således i fællesskabtilvejebragt grundlaget for det efterfølgende anbringelsesforløb. Formålet med fase 1 er således allerede opnået ivaretægtssurrogatperioden, hvorfor en fortsat anbringelse på den sikrede afdeling i fase 1 ikke tjener noget formål.

Allerede på tidspunktet for dommen har kommunen og den unge i fællesskab fundet en koordinator, som vedungdomssanktionens begyndelse tilknyttes den unge. Dermed skabes gode muligheder for at koordinatoren kankoordinere forløbet, herunder investere tid og samvær med den unge og opbygge en bæredygtig relation, som kanfortsætte ind i fase 3 (ambulant fase), når den unge flytter i egen bolig i sin hjemkommune og har brug forkoordinatoren som kontaktperson.For at sikre sammenhæng i anbringelsen anbringes den unge på den åbne afdeling på den døgninstitution, hvor den ungehar været anbragt i forbindelse med perioden med anbringelse i varetægtssurrogat. Allerede inden anbringelsen i fase 2har der været brobygning, således at kommune, koordinator, den unge, den unges forældre og personalet på den sikredeafdeling og den åbne afdeling (det pædagogiske personale, skolelærere, faglærere, socialrådgivere mv.) har forberedtovergangen fra en frihedsberøvende anbringelse på en sikret afdeling til den efterfølgende anbringelse på den åbneafdeling.4 måneder inde i anbringelsen i fase 2 rømmer den unge fra institutionen. På baggrund af institutionensindstilling træffer kommunen afgørelse om tilbageførsel til den samme institutions sikrede afdeling, fordi det skønnesnødvendigt for at forebygge yderligere kriminalitet og for at fastholde den unge i sit behandlingsforløb. Den ungeefterlyses via politiet, som hurtigt pågriber den unge og straks kontakter institutionen. Den unge tilbageføres til sammeinstitutions sikrede afdeling, hvor både den unge og personalet kender hinanden. Allerede dagen efter tilbageførslenlægges en plan for en ny brobygning i det fortsatte fase 2-forløb på institutionens åbne afdeling. I den forbindelsemeddeler kommunen den unge, at kommunen på baggrund af rømningen har besluttet at forlænge den samlede varighedaf fase 2-anbringelsen med yderligere en måned. Efter 14 dage i sikret regi overføres den unge igen til det åbne forløb.Den unge foretager ikke flere rømninger i forbindelse med fuldbyrdelsen af ungdomssanktionen.

Ungdomssanktionen indledes som udgangspunkt oftest med et ophold i lukket regi, men som detbl.a. fremgår af det ovennævnte eksempel, vil dette i visse tilfælde være unødvendigt, f.eks. itilfælde, hvor det samme resultat er opnået under en indledende anbringelse i varetægtssurrogat.Koordination omkring anbringelsen er efter kommissionens vurdering med til at sikre, at den ungeoplever, at anbringelsen hænger sammen og giver mening. Dette kræver dog tillige, atbehandlingskulturen under den sikrede og åbne anbringelse er genkendelig for den unge, hvilketefter kommissionens opfattelse kun kan lade sig gøre i et forløb, hvor det pædagogiske ogundervisningsmæssige forløb er forbundet i en fælles organisatorisk sammenhæng i det åbne ogsikrede forløb.Efter det for kommissionen oplyste har man på døgninstitutionen Grenen gode erfaringer med desammenhængende ungdomssanktionsforløb. En ikke-videnskabelig undersøgelse foretaget forGrenen tyder på et meget lavere recidiv for unge, der gennemfører et ungdomssanktionsforløb påGrenen, end landsgennemsnittet for sanktionen.Der kan peges på både fordele og ulemper ved ungdomssanktionen. Den væsentligste fordel er, atordningen indebærer et toårigt sammenhængende forløb, hvor den unge kan påvirkes ogforhåbentlig bringes ”på ret køl” i videre omfang, end det er muligt i forbindelse med afsoning af

f.eks. en kortere ubetinget fængselsstraf. Endvidere har det fra flere sider været påpeget, atsanktionen er et meget fleksibelt rammeredskab, der giver både domstole og kommuner godemuligheder for at sammensætte et forløb, der er tilpasset den enkelte unges individuelle behov.Heroverfor kan det nævnes som ulemper, at i hvert fald nogle unge som nævnt ovenfor må antagesat opleve sanktionen som unødigt hård og langvarig. Desuden kan det nævnes, at gennemførelsen afsanktionen er meget ressourcekrævende, og at det i praksis har vist sig at være svært at opfyldemålsætningen om et sammenhængende forløb, idet mange unge har oplevet talrige institutionsskiftunder afsoningen af sanktionen.Samlet set er det kommissionens vurdering, at de justeringer, der er gennemført afungdomssanktionen, kræver mere tid for at blive korrekt implementeret i praksis, og at en endeligbeslutning om at bevare, ændre eller nedlægge sanktionen bør træffes på baggrund af en fornyetevaluering, der bør foretages i 2012, når ændringerne må formodes at være fuldt implementeret.Efter kommissionens vurdering bør den pædagogiske sammenhæng i ungdomssanktionsforløbetstyrkes, og det gennemsnitlige antal institutionsskift i ungdomssanktionsforløbet bør reduceres.Kommunerne bør således ved udformning af handleplaner for de unge omfattet af etungdomssanktionsforløb lægge særlig vægt på sammenhængen i forløbet, samtidig med at andrerelevante hensyn, som f.eks. afstand til uddannelsesmiljø, afstand til bopælskommune i sanktionenssidste fase mv., så vidt muligt bør iagttages. Det er desuden kommissionens opfattelse, at deungdomssanktionsforløb, der er etableret med et sammenhængende forløb med anvendelse afsikrede og åbne pladser i samme organisatoriske regi – som f.eks. på Grenen – bør følges nærmeremed henblik på at indhente relevante erfaringer. Kommissionen anbefaler, at kommunerne ogregionerne i forbindelse med de årlige rammeaftaler drøfter, om det vil være relevant at etablereflere åbne pladser (til fase 2 og fase 3) i organisatorisk sammenhæng med de sikrede institutioner.Endvidere anbefaler kommissionen, at man i forbindelse med den ovennævnte evaluering afungdomssanktionen også undersøger forskellen på recidiv blandt unge, der har været i etsammenhængende forløb i samme organisatoriske regi, i forhold til unge der har gennemført etungdomssanktionsforløb på institutioner uden organisatorisk sammenhæng. Dette bør ske for atundersøge, om de gode foreløbige resultater, der ses på Grenen, giver sig udslag i målbart bedreresultater i en større og mere videnskabelig undersøgelse.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Ane Kristine Christensen, Ina Eliasen, Nina Eg Hansen,Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Linda Lauritsen, Birgitte HolmbergPedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) foreslår på den baggrund,−at kommunerne ved udformning af handleplaner for de unge omfattet af etungdomssanktionsforløb skal lægge særlig vægt på at etablere en sammenhængendepædagogisk linje i forløbet,

−at kommuner og regioner i forbindelse med de årlige rammeaftaler drøfter, om det vil værehensigtsmæssigt at etablere åbne pladser i organisatorisk sammenhæng med de sikrede pladser,−at kommunerne også overvejer i videre omfang at udnytte den eksisterende mulighed for atindstille til retten, at den første fase af ungdomssanktionen indledes i åbent regi,−at beslutning om at bevare, ændre eller nedlægge ungdomssanktionen som sanktionsform førsttræffes på baggrund af en fornyet evaluering af ordningen i 2012, hvor ændringerne afsanktionen må antages at have fuldt gennemslag på effekten, og−at man i forbindelse med den ovennævnte evaluering af ungdomssanktionen også undersøgerforskellen på recidiv blandt unge, der har været i et sammenhængende forløb i sammeorganisatoriske regi, i forhold til unge der har gennemført et ungdomssanktionsforløb påinstitutioner uden organisatorisk sammenhæng.Etmindretali kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay og Geert Jørgensen) anbefaler, atUngdomssanktionen afskaffes. Ungdomssanktionen opleves af mange unge som uretfærdig, daeventuelle medgerningsmænd over 18 år ofte vil få en kort frihedsstraf for samme forbrydelse. Datiden i varetægt modregnes for de over 18-årige, der idømmes frihedsstraf, betyder det ofte, at desættes på fri fod umiddelbart efter domsafsigelsen. Omvendt modregnes tiden i varetægt ikke iungdomssanktionen, således at den unge oplever, at han eller hun får en straf på to år oven i tiden ivaretægt. Desuden skal den unge – uanset den unge har siddet på en sikret afdeling ivaretægtsperioden – i praksis oftest tilbringe fase 1 af ungdomssanktionen på en sikret afdeling.Dette opleves af den unge som dobbelt uretfærdigt.Den oplevede uretfærdighed er et problem i sig selv, men oplevet uretfærdighed betyder ogsåmindsket motivation for behandling mv., og mindsker således ungdomssanktionens mulighed for atmodvirke fremtidig kriminalitet mv.Den manglende proportionalitet, der er mellem den forbrydelse, den unge har begået og straffen iungdomssanktionen, og som også ”objektivt set” gør sig gældende med hensyn til sanktionenssamlede udstrækning, stiller meget store krav til ungdomssanktionens effekt – og dokumentationenheraf – i forhold til at hjælpe disse unge ud af kriminalitet. Ungdomssanktionen ses ikke påbaggrund af de hidtidige undersøgelser at have en sådan markant positiv effekt. Det er endvidereikke mindretallets forventning, at de pågående/foreslåede ændringer vil kunne betyde en markantforbedring af effekten, eller at nærmere undersøgelser vil kunne dokumentere en sådan.På den baggrund foreslår mindretallet, at ungdomssanktionen afskaffes, og at der i stedetiværksættes et arbejde med henblik på med udgangspunkt i de mange mere lovende muligheder, derfindes i restorative justice, jf. afsnit 2.3.5 med underafsnit ovenfor, kombineret med styrkedebehandlingsmæssige muligheder og sociale/uddannelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige tiltag, at

finde frem til mere effektive – og såvel ”subjektivt” som ”objektivt” mere retfærdige – alternativermålrettet kriminelle unge under 18 år.2.3.6.2. Andre overvejelser og initiativer vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner iforhold til børn og unge2.3.6.2.1.I debatten vedrørende sanktioner i forhold til kriminelle unge dukker der jævnligt forslagop om forskellige sanktionsformer, der skal have en afskrækkende eller disciplinerede effekt.Sådanne programmer og sanktionsformer er især kendt fra USA, hvor de kendes under betegnelsersom ”scared straight”, ”shock probation”/”shock parole” og ”boot camps”. Bl.a. fra USAfremhæves ofte eksempler på sådanne programmer, der varetages af myndigheder ellerorganisationer, der ikke sædvanligvis har ansvar for straffuldbyrdelse, f.eks. militæret.Som det fremgår af afsnit 13.11.3 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3, erfrihedsberøvende initiativer, der hviler på et generelt princip om afskrækkelse og disciplinering afunge lovovertrædere gennem f.eks. de ovennævnte programmer imidlertid i bedste fald udenkriminalpræventiv effekt og i værste fald direkte kontraproduktive. Programmer af denne type kanhave positive effekter, men det beror på, at de kombineres med en længerevarende intensivsocialpædagogisk indsats over for den unge. Der er altså intet, der tyder på, at tiltag, der fokusererpå disciplinering eller afskrækkelse har nogen gavnlig effekt – snarere tværtimod.Hertil kommer, at sådanne initiativer som udgangspunkt rummer et element af frihedsberøvelse,hvilket efter kommissionens opfattelse ikke har nogen kriminalpræventiv effekt, men derimodsnarere virker til at øge kriminaliteten.På denne baggrund skal etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, InaEliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, GeertJørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og HenrikThomassen) generelt fraråde initiativer af den nævnte type.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder forslag vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner.2.3.6.2.2.I forbindelse med kommissionens drøftelser er der blevet peget på muligheden for atudvide brugen af elektronisk overvågningsudstyr i forhold til kriminelle børn og unge.Den nuværende fodlænkeordning er reguleret i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Efterstraffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kan alle personer, der idømmes en ubetinget fængselsstraf i

indtil 3 måneder uanset alder og forseelse anmode om tilladelse til at fuldbyrde straffen på deresbopæl under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke). Tilladelse kan dog ikkemeddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen omvåben og eksplosivstoffer, medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning,og den eller de skete overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke har været afvæsentlig betydning for straffens længde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 2.For at kunne få tilladelse til at fuldbyrde straffen på bopælen i elektronisk fodlænke skal denpågældende opfylde en række nærmere angivne betingelser vedrørende bl.a. bolig- ogbeskæftigelsesforhold, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b.Under fuldbyrdelsen i elektronisk fodlænke er den pågældende undergivet Kriminalforsorgenstilsyn og må kun forlade sin bopæl inden for de tidsrum, som Kriminalforsorgen har fastsat, og forat deltage i de aktiviteter, som Kriminalforsorgen har godkendt. Den pågældende må underfuldbyrdelsen ikke udeblive fra sit arbejde, uddannelse eller lignende.Fodlænkeordningen trådte i kraft den 1. juli 2005 og har siden været under etapevis opbygning bl.a.med henblik på at give Kriminalforsorgen mulighed for at afprøve det elektroniskeovervågningsudstyr. De hidtidige erfaringer tyder på, at ordningen er velfungerende, ogsåpersonalemæssigt og organisatorisk. En egentlig effektevaluering af fodlænkeordningen medmåling af tilbagefald til kriminalitet (recidiv) forventes dog først at foreligge i 2010.Bortset fra den ovennævnte fodlænkeordning i forbindelse med fuldbyrdelse af ubetingetfængselsstraf findes der ikke i dansk ret mulighed for at pålægge personer at bære elektroniskfodlænke.For så vidt angår muligheden for at anvende elektronisk fodlænke, evt. i form af GPS-baseretudstyr, i forhold til børn og unge uden for de tilfælde, hvor der er tale om straffuldbyrdelse,henvises til afsnit 2.2.5.2 ovenfor om udgangsforbud, hvor kommissionen nævner en rækkeulemper og problemer, der knytter sig til en sådan ordning.For så vidt angår muligheden for at udvide den eksisterende fodlænkeordning vedrørendefuldbyrdelse af en idømt fængselsstraf på bopælen i forhold til unge lovovertrædere er detkommissionens opfattelse, at en sådan udvidelse ikke bør gennemføres, før der foreligger bedredokumentation for den nuværende ordnings effekt i forhold til de pågældendes recidiv. Hertilkommer, at den eksisterende ordning allerede er blevet udvidet to gange siden ordningens indførelsei 2005. En effektevaluering af fodlænkeordningen forventes som ovenfor nævnt udarbejdet i 2010og yderligere udvidelser bør efter kommissionens opfattelse afvente denne evaluering af ordningen.

Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) ser derforikke noget behov for at foreslå initiativer på dette område på nuværende tidspunkt.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder forslag vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner.2.3.6.2.3.Kommissionen har desuden overvejet muligheden for at anvende såkaldt ”natfængsel” iforhold til unge lovovertrædere, hvormed menes en model, hvor unge afsoner en frihedsstraf ved atopholde sig i et fængsel i nattetimerne. Formålet med en sådan ordning er at minimere de negativekonsekvenser af frihedsberøvelse som f.eks. tab af arbejde eller uddannelse og adskillelse frafamilie.Indledningsvis bemærkes, at en sådan ordning under alle omstændigheder i givet fald kun børanvendes som alternativ til ubetinget fængsel. Det er således kommissionens generelle opfattelse, atfrihedsberøvelse ikke bør anvendes som alternativ til ikke-frihedsberøvende sanktioner, der i dagfindes tilstrækkelige.Som alternativ til afsoning af en ubetinget fængselsstraf ses natfængsel ikke at adskille sigvæsentligt fra afsoning af en ubetinget frihedsstraf med daglig udgang med henblik på at passe jobeller uddannelse uden for fængslet.Ordningen adskiller sig endvidere heller ikke væsentligt fra ordningen vedrørende fuldbyrdelse afstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (fodlænkeordningen), jf.straffuldbyrdelseslovens § 78 a. Det er således også tanken med fodlænkeordningen at sikre, at dendømte kan bevare sit arbejde eller sin uddannelse under afsoningen. Anmodning om tilladelse tilafsoning i elektronisk fodlænke kan indgives af alle, der idømmes en ubetinget fængselsstraf afmaksimalt 3 måneders varighed og omfatter således også unge domfældte.Herudover gør de samme grundlæggende betænkeligheder efter kommissionens opfattelse siggældende i forhold til natfængsel som i forhold til weekendfængsel, jf. kommissionensbemærkninger herom i afsnit 2.3.6.2.4 nedenfor.Etflertali kommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, LindaLauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) kan på denbaggrund ikke anbefale natfængsel som alternativ afsoningsform i forhold til unge lovovertrædere.

Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder forslag vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner.2.3.6.2.4.Ligeledes som alternativ til ubetinget fængsel har kommissionen overvejet en model for”weekendfængsel” for unge, hvormed menes en model, hvor unge afsoner en frihedsstraf ved atopholde sig i et fængsel i weekenderne men er på fri fod i løbet af ugens øvrige dage. Formålet meden sådan ordning er – ligesom med natfængsel, jf. afsnit 2.3.6.2.3 ovenfor – at minimere de negativekonsekvenser af frihedsberøvelse som f.eks. tab af arbejde eller uddannelse og adskillelse frafamilie. Afsoningsformen muliggør afsoning af kortere straffe under hensynstagen til den dømtesbeskæftigelses- eller uddannelsesmæssige forhold. Der kan også med afsoning alene i weekendertages hensyn til den dømtes børn og familie.Ligesom natfængsel, bør en weekendfængselordning under alle omstændigheder i givet fald kunanvendes som alternativ til ubetinget fængsel. Det er således som anført ovenfor i afsnit 2.3.6.2.3kommissionens generelle opfattelse, at frihedsberøvelse ikke bør anvendes som alternativ til ikke-frihedsberøvende sanktioner, der i dag findes tilstrækkelige.I Justitsministeriets betænkning nr. 806/1977 om alternativer til frihedsstraf fandt en arbejdsgruppedet tvivlsomt, om der er grundlag for at gennemføre regler om weekendfængsel som en særlig formfor afsoning af frihedsstraf. Selv om betænkningen er af ældre dato, er de betænkeligheder, somnævnes i denne forbindelse, efter kommissionens opfattelse fortsat aktuelle.Det fremhæves især, at anvendelsen af weekendfængsel må antages at føre til en meget ujævn oguhensigtsmæssig udnyttelse af afsoningsinstitutionernes kapacitet, og desuden give anledning tilpersonalemæssige problemer, fordi afsoningsformen vil nødvendiggøre en særlig bemanding iweekenden. Det vil således være uforholdsmæssigt ressourcetungt at indføre denne afsoningsform ifængselsregi.Indførelse af weekendfængsel vil således betyde, at der skal etableres institutioner til at varetagenetop denne afsoning, da det vil være dyrt for de eksisterende institutioner at have ”tomme pladser”i 5 af ugens 7 dage. Derudover vil afstanden til institutionen have betydning, såfremt folk skal mødehver weekend. Hvis rejseafstanden fra den dømtes bolig eller arbejde bliver for stor, vil risikoen forudeblivelse øges, ligesom omkostningerne til transport vil blive uforholdsmæssigt store.Der peges også i betænkningen på, at personalet i et weekendfængsel endvidere må antages atskulle løse de samme opgaver som i et åbent fængsel. Personalet skal blandt andet kunne klaresituationer med berusede, domfældte, der møder for sent frem, slagsmål mellem afsonere samt

forebyggelse af indsmugling af alkohol og narko. Der må endvidere kunne forventesproblematikker med stærke og svage indsatte, ligesom der ud over ordens- og sikkerhedsmæssigeopgaver vil være en række behandlingsmæssige opgaver, som fortsat skal løses, som f.eks.udarbejdelse af handleplan, vejledning, motivation og generel støtte til at kunne leve enkriminalitetsfri tilværelse efter afsoning. Alle disse opgaver vil kun kunne løses af et professioneltfængselspersonale.Ud over de ressourcemæssige betragtninger, som anført ovenfor, er det tvivlsomt, om der er et reeltbehov for weekendfængsel, idet de eksisterende regler om indkaldelse til afsoning og udsættelse ivid udstrækning tilgodeser folks behov for at få lagt deres afsoning i ferier eller lignende, således atderes uddannelse og/eller arbejde bliver berørt mindst muligt.Såfremt man forestiller sig, at weekendfængsel skulle gælde for længere frihedsstraffe, bør detinddrages i overvejelserne, at afvikling af straf over lang tid er uhensigtsmæssigt, idet der blandtandet kan være en nærliggende risiko for, at den dømte ikke vil møde frem til så mangeafsoningsweekender. Afsoning af en dom på f.eks. 6 måneder i weekendfængsel, forstået somafsoning af 2 dage pr. uge, vil svare til, at den dømte skal afsone i 90 weekender. Tages der højdefor mulighederne for prøveløsladelse, vil der dog ”kun” være tale om 60 weekender. Det vurderespå den baggrund, at indførelse af weekendfængsel for unge vil øge risikoen for udeblivelser ogdermed medføre mere arbejde for politiet, der skal iværksætte eftersøgninger og anholdelser af depågældende.Samlet set medfører en ordning med weekendfængsel en række betydelige ulemper, og etflertalikommissionen (Johan Reimann, Flemming Balvig, Jens Bay, Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs, Gunnar Homann, Michael Højer, Anne Jastrup, Geert Jørgensen, Linda Lauritsen,Birgitte Holmberg Pedersen, Eva Rønne, Eva Smith og Henrik Thomassen) kan derfor ikkeanbefale weekendfængsel som en alternativ afsoningsform for unge.Etmindretali kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker ikke at forholde sig til de forslag,der vedrører strafudmåling/reaktion i forhold til kriminelle unge, og som ikke påvirkerkommunernes opgaver, herunder forslag vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner.

Bilag 1. Lovudkast med bemærkningerIndledningsvis bemærkes, at kommissionens forslag giver anledning til lovændringer på en rækkeområder. Nogle af disse lovændringer kan, som anført i betænkningen, gennemføres i forbindelsemed en forestående revision af lovgivningen på det relevante område.Desuden vurderes det, at gennemførelse af enkelte af forslagene vil kræve en ændring affolkeskoleloven, der henhører under Undervisningsministeriets ressort. Undervisningsministeriethar ikke været repræsenteret i kommissionen, og kommissionen har derfor ikke været i besiddelseaf den fornødne ekspertviden til at udarbejde et lovudkast vedrørende ændring af folkeskoleloven.1. LovudkastForslagtilLov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om social service, lov om integration afudlændinge i Danmark [og lov om folkeskolen](Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændringer:1.I§ 81indsættes efter nr. 9 som nyt nr.:”10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet begået af et barn under 15 år.”Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.§2I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændringer:1.I § 114 ændres ”politiet og hver kommune” til ”politiet, kriminalforsorgen og hver kommune”.

1.Efter § 54 a indsættes:”§ 54 b.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udslusning i form af udpegning af en personlig rådgivereller fast kontaktperson for den unge efter § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, til unge under 18 år, som løsladesefter varetægtsfængsling, varetægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf. Tilbuddet skal bidragetil en hensigtsmæssig udslusning med fokus på uddannelse og beskæftigelse.Stk. 2. Udslusning efter stk. 1 skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og skal gives i mindstseks måneder efter løsladelsen.”§4I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. […] foretages følgendeændringer:1.Efter § […] indsættes:”§ x.Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter overtagelse af ansvaret for en udlændingomfattet af § 54 tilbyde den pågældende en undersøgelse for traumer. Tilbuddet skal endvidereomfatte udlændinge omfattet af § 55, medmindre der vurderes ikke at være anledning hertil.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for, hvilken behandling og andre tilbud, derskal gives den undersøgte og dennes familie som følge af de forhold, som den i stk. 1 nævnteundersøgelse måtte have vist, med henblik på fremme af den undersøgte og dennes familiesgenerelle trivsel og integrationsproces.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal som led i den i stk. 2 nævnte plan tilbyde børn af traumeramtefamilier systematiske støtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen fordisse børn.Stk. 4.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler omproceduren for og iværksættelsen af den i stk. 1 nævnte undersøgelse samt indhold og udformningaf den i stk. 2 nævnte plan og iværksættelsen heraf. Ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration kan endvidere fastsætte nærmere regler for de i stk. 3 nævnte tilbud.”

2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr.1 (straffelovens § 81, nr. 10)Lovforslaget indebærer, at der som nyt nr. 10 i straffelovens § 81 indsættes en bestemmelse om, atdet ved straffens fastsættelse i almindelig skal indgå som skærpende omstændighed, atgerningsmanden har medvirket til kriminalitet begået af et barn under 15 år..Som baggrund for den foreslåede bestemmelse peger kommissionen på risikoen for, at personerover den kriminelle lavalder søger selv at undgå strafansvar for kriminelle handlinger ved atovertale børn under den kriminelle lavalder til at udføre dem. Problemstillingen – der i princippet eruafhængig af niveauet af den kriminelle lavalder – knytter sig særligt til banderelateret kriminalitet.Den nævnte problemstilling imødegås i hvert fald i et vist omfang af de gældende regler ommedvirken, jf. straffelovens § 23 og § 24, efter hvilke en person kan dømmes for medvirken vedråd, dåd eller tilskyndelse til kriminelle handlinger. Herunder hører både bistand, som skal forøgemuligheden for at gennemføre lovovertrædelsen (”fysisk meddelagtighed”), og bistand, som skaløge viljen dertil (”psykisk meddelagtighed”, herunder ”anstiftelse”). Udgangspunktet formedvirkensansvaret er, at alle, der samvirker om en forbrydelse, pådrager sig strafansvar. I forholdtil spørgsmålet om pålæggelse af strafansvar skelnes der således efter dansk ret ikke mellem centraltplacerede gerningsmænd eller hovedmænd og mere yderligt placerede medvirkende og bipersoner.Det er uden betydning for strafansvaret, om en eller flere af de øvrige medgerningsmænd eromfattet af en subjektiv straffrihedsgrund, f.eks. at den eller de pågældende er under den kriminellelavalder.Det er på den baggrund kommissionens vurdering, at personer over den kriminelle lavalder, der somovenfor anført tilskynder til kriminelle handlinger, som begås af mindreårige, med henblik på atundgå selv at udsætte sig for et strafansvar, vil være omfattet af medvirkensansvaret, jf.straffelovens § 23.Efter gældende ret skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed vedstrafudmålingen for en strafbar gerning, at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke tilgerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske ellerpersonlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold, jf.straffelovens § 81, nr. 9. I denne sammenhæng er det særligt spørgsmålet om at få en anden persontil at medvirke til gerningen ved udnyttelse af den pågældendes unge alder, der er relevant. Ifølgeforarbejderne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af

straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelsemv.). sigtes med ”ung alder” til personer, som ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Detanføres desuden, at der i kravet om ”udnyttelse” ligger, at der skal være årsagssammenhæng mellemden unge alder hos den anden person og dennes medvirken til at begå den strafbare handling.Kravet om udnyttelse skal i øvrigt ses i lyset af bestemmelsens formål om gennem strafudmålingenat markere den øgede strafværdighed, som følger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandensmisbrug af andres underlegenhed.Efter kommissionens vurdering vil betingelserne for at skærpe straffen i medfør af straffelovens §81, nr. 9, ikke være opfyldt i en del af de tilfælde, hvor en person over den kriminelle lavaldertilskynder til en kriminel handling, der begås af et barn under den kriminelle lavalder. Someksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en 14-årig og en 16-årig sammen planlægger en kriminelhandling, der i praksis skal udføres af den 14-årige, som på grund af sin alder ikke kan straffes, hvisdet måtte lykkes at opspore gerningsmanden. I en sådan situation vil der ikke være tale om, at denældre medgerningsmand udnytter den yngres alder, jf. straffelovens § 81, nr. 9, og der vil derforikke være grundlag for at skærpe straffen for den ældre medgerningsmand.Det bemærkes dog, at det efter straffelovens § 81, nr. 2, også i almindelighed skal indgå som enskærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen er udført af flere i forening.Bestemmelsen gælder uanset medgerningsmandens eller –mændenes alder, og man vil derforallerede under henvisning til denne bestemmelse kunne skærpe straffen, hvis flere – herunder eneller flere personer under den kriminelle lavalder – samvirker om en kriminel handling.Efter lovforslaget suppleres de ovennævnte eksisterende strafskærpelsesgrunde med enbestemmelse, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpendeomstændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begået af et barn underden kriminelle lavalder. Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at personer over den kriminellelavalder ”spekulerer i” den kriminelle lavalder ved at lade børn under den kriminelle lavalder udførekriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at pådrage sig et strafansvar. Som eksempler påde tilfælde, der er omfattet af strafskærpelsen, er situationer, hvor gerningsmanden ved trusler,løfter om belønning, opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed har medvirkettil en kriminel handling foretaget af et barn under den kriminelle lavalder.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, afsnit 2.3.2.2.

Til § 2Til nr. 1 (retsplejelovens § 114)Lovforslaget indebærer en ændring af retsplejelovens § 114, således at Kriminalforsorgen formeltknyttes til SSP-samarbejdet.Efter den gældende bestemmelse i § 114 i retsplejeloven skal politidirektøren virke for at etablere etkriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herundermed inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Dette samarbejde mellem skole, socialemyndigheder og politiet (SSP) udgør det udførende niveau i den kriminalitetsforebyggendesamarbejdsstruktur. Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder derfindes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner.Øvrige samarbejdspartnere kan være Kriminalforsorgen, institutioner, boligområder, fritidsområderog det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekter ogspecielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, derkan lede til kriminalitet.Derudover findes der en række andre samarbejdsfora inden for rammerne af denkriminalitetsforebyggende indsats, herunder SSP+, ungesamråd og banderåd, hvor det er muligt atinvolvere relevante parter som f.eks. Kriminalforsorgen i samarbejdet.Som det fremgår, findes der inden for rammerne af det eksisterende samarbejde om denkriminalitetsforebyggende indsats allerede gode muligheder for på lokalt plan at knytte relevanteparter som f.eks. Kriminalforsorgen, klubber, idræts- og fritidsorganisationer, boligforeninger mv.til det kriminalpræventive arbejde efter en konkret vurdering.Formålet med lovforslaget er styrke samarbejdet om den lokale kriminalitetsforebyggende indsatsyderligere ved formelt at knytte Kriminalforsorgen til SSP-samarbejdet, herunder med henblik på atsikre, at også Kriminalforsorgens erfaring og ekspertise med at håndtere unge lovovertrædereudnyttes i tilknytning til det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde.På den baggrund foreslår kommissionen, at Kriminalforsorgen knyttes formelt til SSP-samarbejdet.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, afsnit 2.2.1.2.

Til § 3Til nr. 1 (§ 54 b i lov om social service)Med den foreslåede bestemmelse forpligtes kommunalbestyrelsen i den unges hjemkommune til attilbyde udslusning til unge under 18 år, der løslades efter ophold i et åbent anbringelsestilbud, ensikretafdeling,et arresthus eller et fængsel i forbindelse med varetægtsfængsling ellervaretægtssurrogat efter retsplejeloven eller strafafsoning efter straffuldbyrdelsesloven.Formålet med bestemmelsen er at sikre en opfølgende indsats i forlængelse af den unges løsladelse,så den unge ikke overlades til sig selv, men støttes i en positiv udvikling, og så det undgås, at denunge falder tilbage i en kriminel løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller på anden vis falderind i en negativ udvikling efter løsladelsen. En central del af udslusningens indhold er at støtte denunge i at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at den unges hjemkommune efter § 52 i lov om socialservice i forvejen er forpligtet til at iværksætte sociale støtteforanstaltninger, når det på baggrund afen undersøgelse af den unges forhold efter lovens § 50 må anses for at være af væsentlig betydningaf hensyn til den unges behov for støtte. Det er dog erfaringen, at de gældende regler kan giveanledning til store udsving i udslusningsindsatsen, og at der ikke i alle tilfælde i tilstrækkeligtomfang sikres, at den unges behov for støtte imødekommes i umiddelbar forlængelse af løsladelsen.Da der er tale om meget udsatte unge, som ofte har behov for ganske omfattende støtte for atkomme tilbage på rette spor, herunder påbegynde uddannelse eller beskæftigelse, og som er ibetydelig risiko for at fortsætte en tilværelse med misbrug, kriminalitet og utilpasset adfærd, findesdet derfor hensigtsmæssigt at sikre en opfølgende indsats over for løsladte unge ved at indføre enlovgivningsmæssig forpligtelse hertil.Udslusningen skal bestå i et tilbud om udpegning af en personlig rådgiver eller fast kontaktperson,jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6 eller 7. Disse foranstaltninger er dels valgt, fordi de har til formålat rådgive og vejlede den unge i forhold til arbejde, uddannelse, fritid, bolig mv., og dels fordiundersøgelser (se f.eks. Jensen, Bente:Social arv(2007), Danmarks Pædagogiske UniversitetsForlag, København) viser, at mønsterbrydere, dvs. børn og unge, som senere formår at bryde medderes sociale baggrund, ofte har mødt en voksen, der har haft afgørende betydning for deres positiveudvikling. Unge, der løslades, vurderes tilsvarende at kunne nyde godt af tilknytningen til en sådansignifikant voksen.Tilbuddet om udpegning af personlig rådgiver eller fast kontaktperson skal også gives til løsladteunge, som kommunen ellers vurderer til ikke at have et støttebehov efter § 52. Der skal i den

sammenhæng peges på muligheden for at tilpasse omfanget af foranstaltningen, ligesom den unge iøvrigt har mulighed for at takke nej til tilbuddet om udslusning.Afgørelse om udslusning efter den foreslåede bestemmelse forudsætter ikke, at der forinden erforetaget en § 50-undersøgelse. Det skal dog understreges, at forpligtelsen til at tilbyde udslusning iform af udpegning af personlig rådgiver eller fast kontaktperson efter § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, ikkeerstatter kommunens forpligtelse efter § 50 til at undersøge barnets eller den unges forhold, hvis detmå antages, at pågældende har behov for særlig støtte, og forpligtelsen til efter § 52 til at iværksætteforanstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller enungs særlige behov for støtte.Hvis et barn eller en ung, der løslades, således også har behov for mere omfattende støtte og/ellerstøtte af en anden karakter, skal denne iværksættes. I nogle tilfælde vil det f.eks. være relevant atformidle et praktiktilbud efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, for at styrke den unges tilknytning tilarbejdsmarkedet, mens det i andre tilfælde vil være relevant at iværksætte behandling af den ungesproblemer efter § 52, stk. 3, nr. 3, med henblik på at sikre en vedvarende forandring i den ungesadfærd, tanke- og handlemønstre. Det kan f.eks. være i form af psykologhjælp ellermisbrugsbehandling.Det er således afgørende, at kommunalbestyrelsen tilbyder den unge støtte af et omfang og enkarakter, som modsvarer den unges behov og må forventes at kunne bidrage til en positiv udviklinghos den unge, herunder støtte den unge i at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb elleropnå tilknytning til arbejdsmarkedet.Kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er behov for at tilbyde den unge yderligere udslusning,jf. ovenfor, skal bygge på en undersøgelse efter servicelovens § 50. Da der er tale om unge, som harbegået relativt alvorlig kriminalitet, eller hvor der har været så begrundet mistanke herom, at manhar fundet grundlag for varetægtsfængsling eller varetægtssurrogat, må det formodes, at langt defleste af de unge i forvejen er kendt af de sociale myndigheder, og at der allerede foreligger en § 50-undersøgelse.Hvis den unge i forvejen har en personlig rådgiver eller fast kontaktperson, betragtes kommunensforpligtelser som følge af den foreslåede bestemmelse som opfyldt. Igen skal det dog understreges,at kommunen fortsat er forpligtet efter § 52 til at iværksætte foranstaltninger, når det må anses for atvære af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.Særligt for så vidt angår unge, der afsoner en ungdomssanktion, bemærkes, at de i henhold til degældende regler har ret til at have en koordinator tilknyttet under hele afsoningen, jf. servicelovens§ 54 a, og at koordinatorens rolle i sanktionens 3. fase, hvor den unge er under ambulant tilsyn, bl.a.

er at støtte og hjælpe den unge med – hvor det er relevant – at finde bolig, skabe sig en strukturerethverdag, finde uddannelse eller arbejde, administrere sin økonomi, styrke sit netværk og findefritidstilbud. Kommunalbestyrelsen er derfor ikke forpligtet til at tilbyde udslusning efter denforeslåede bestemmelse til unge, der afsoner en ungdomssanktion. Hvis de unge i afsoningen afsanktionens 3. fase måtte have behov for særlig støtte udover den personlige koordinator efterservicelovens § 54 a, er kommunalbestyrelsen fortsat forpligtet til at iværksættes sådan støtte, jf.servicelovens § 52.Jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2, skal tilbuddet om udslusning så vidt muligt etableres indenløsladelsen. Formålet med dette er at sikre, at de nødvendige sagsbehandlingsskridt og praktiskeforhold er på plads så hurtigt som muligt, så den unge ikke står uden relevant støtte på tidspunktetfor løsladelsen. I nogle tilfælde vil det være vanskeligt at nå at etablere udslusningen indenløsladelsen, f.eks. i forbindelse med kortvarige varetægtsfængslinger hhv. anbringelser ivaretægtssurrogat. Det må dog forventes, at det altid vil være muligt at etablere udslusningen førløsladelsen, når der er tale om løsladelse fra afsoning eller længerevarende varetægtsfængsling hhv.varetægtssurrogat.Bestemmelsens stk. 2 foreskriver også, at udslusningen skal vare mindst seks måneder efterløsladelsen. Formålet med dette er at sikre tilstrækkelig lang tid til at sikre en hensigtsmæssigudslusning, herunder i forhold til få den unge i uddannelse eller beskæftigelse. Såfremt den ungefortsat har behov for en personlig rådgiver, fast kontaktperson eller anden støtte efter de seksmåneder, er kommunen forpligtet til at iværksætte den efter servicelovens § 52.Til § 4Til nr. 1 (§ x i lov om integration af udlændinge i Danmark)Med den foreslåede bestemmelse i§ x, stk. 1,pålægges kommunalbestyrelsen at tilbyde enundersøgelse for traumer i forbindelse med modtagelsen af boligplacerede flygtninge i medfør afintegrationsloven. Tilbuddet skal gives umiddelbart efter overtagelse af ansvaret for denpågældende flygtning. Dette skal ses i sammenhæng med andre forpligtelser, som følger medovertagelse af ansvaret, herunder kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde et tilrettelagtintroduktionsprogram, som skal påbegyndes en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtagetansvaret for en udlænding. Tilbuddet om undersøgelse for traumer vil således være hensigtsmæssigtat give i forbindelse med den pågældende flygtnings første samtale i kommunen.Undersøgelserne skal udføres af en praktiserende læge. Integrationsministeriet vil derfor indgåaftale med Praktiserende Lægers Organisation herom.

Undersøgelsestilbuddet skal gives til alle flygtninge mv., jf. integrationslovens § 54.Tilbuddet skal endvidere gives til familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 55,medmindre der vurderes ikke at være anledning hertil.I vurderingen af, om der er anledning til at undlade at give undersøgelsestilbuddet til enfamiliesammenført til en flygtning, jf. § 55, kan det bl.a. indgå, om der er tale om en familie, der varetableret, før den herboende flygtning udrejste til Danmark. Det vil således efter omstændighedernekunne tale for at undlade at give undersøgelsestilbuddet, hvis der er tale om en familie, der eretableret efter den herboende flygtnings indrejse i Danmark, idet der således ikke nødvendigvis eren sammenhæng mellem de omstændigheder, som den herboende flygtning i sin tid flygtede under,og de forhold som den nyankomne ægtefælle har levet under op til indrejsen i Danmark.Endvidere vil de generelle forhold i hjemlandet kunne indgå i vurderingen. Er der således tale omen familie, der kommer fra et område, som har været udsat for krig eller krigslignende tilstande, vildette tale for, at undersøgelsestilbuddet skal gives.Herudover kan også resultatet af den herboende flygtnings screening eller øvrige oplysninger omden herboende flygtnings helbredstilstand indgå i vurderingen.Som led i undersøgelsen skal der foretages en faglig vurdering af behovet for, at den undersøgtehenvises til yderligere udredning eller behandling.Kommunalbestyrelsen pålægges efter den foreslåede bestemmelse i§ x, stk. 2,ligeledes en pligt tilat udarbejde en samlet plan for behandling og andre tilbud, som den undersøgte og dennes familieskal have. Planen skal således indeholde den behandling, som er anbefalet i den lægefagligevurdering, der skal foretages efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 1, samt andre tilbud, derskal gives den undersøgte og dennes familie, som følge af de forhold, som undersøgelsen måttehave vist. Det er kommunalbestyrelsens pligt at følge op på undersøgelsen og iværksætte denødvendige foranstaltninger.Det samlede indhold af planen har til formål at fremme den undersøgte samt dennes familiesgenerelle trivsel og integrationsproces.Derfor skal planen tilrettelægges i et helhedsorienteret, koordinerende og sammenhængendetværfagligt samarbejde mellem alle de professionelle aktører, der er involveret i udredningen affamiliens forhold.

Det er endvidere væsentligt, at udformningen af planen sammentænkes med integrationskontraktenfor den enkelte udlænding, således at tilbuddene i henholdsvis planen og kontrakten kan supplerehinanden til gavn for den enkelte.Efter den foreslåede bestemmelse i§ x, stk. 3skal kommunalbestyrelsen som led i den i stk. 2nævnte plan tilbyde alle børn i familier, hvor der på baggrund af den i § x, stk.1 nævnteundersøgelse vurderes at være familiemedlemmer, der er ramt af traumer, systematiske støtte- ogundervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen for disse børn.Forslaget retter sig mod sekundært traumatiserede børn eller børn, der er i risikogruppen for at blivesekundært traumatiserede, idet deres forældre er i behandling eller er på venteliste til behandling fortraumer.Med forslaget sikres det, at børn og unge fra traumeramte familier så tidligt som muligt iintegrationsprocessen gives den særlige støtte til at sikre disse børns udvikling og integration.Tilbuddene til børnene og de unge kan f.eks. indbefatte en støtteperson i hjemmet samt sorg- ogsamtalegrupper, herunder psykoedukative forløb, der kan bidrage til at skabe systematiske og tryggerammer i de pågældendes liv.Den foreslåede bestemmelse har en forebyggende karakter og har til formål at sikre enhelhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende støtte til børn med traumatiserede forældre såtidligt som muligt.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i lov om social service, herunder lovens kapitel11 om særlig støtte til børn og unge, hvorefter kommunalbestyrelsen er forpligtet til at iværksættesærlig støtte til børn og unge med behov herfor.Hvis indsatsen fastlagt i den foreslåede bestemmelse viser sig ikke at være tilstrækkelig i forhold tildet konkrete barn, eller hvis barnet har behov for anden særlig støtte efter serviceloven, skalindsatsen suppleres med de foranstaltninger, der findes i lov om social service.Efter den foreslåede bestemmelse i§ x, stk. 4, 1. pkt.,fastsætter ministeren for flygtninge,indvandrere og integration nærmere regler om proceduren for og iværksættelsen af den i stk. 1nævnte undersøgelse samt indhold og udformning af den i stk. 2 nævnte handleplan ogiværksættelsen heraf.Når Integrationsministeriet har indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation omgennemførelsen af undersøgelsen, fastsætter ministeriet med hjemmel i den foreslåede § x, stk. 4,nærmere regler for arbejdet med og umiddelbart efter undersøgelserne.

Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslagVed brev af 17. oktober 2007 har Justitsministeriet anmodet om, at kommissionen søger at belyseudgifterne ved de eksisterende ordninger vedrørende forebyggelse og bekæmpelse afungdomskriminalitet og ved de nye eller ændrede initiativer, som kommissionen måtte foreslå, medhenblik på, at kommissionens anbefalinger vil kunne vurderes i lyset af de nuværende og forventedeudgifter.I den følgende oversigt har kommissionen skitseret de økonomiske konsekvenser af kommissionensforslag, jf. betænkningens kapitel 2.Det er vigtigt at understrege, at der netop er tale om en skitsering af udgifterne og ikke en præcisvurdering, der tager alle forhold i betragtning. Der knytter sig således en betydelig usikkerhed tilstørrelsen af de forventede udgifter til en række af kommissionens forslag.I forbindelse med udarbejdelsen af oversigten har kommissionen ikke taget hensyn til eventuellemuligheder for ekstern finansiering, ligesom kommissionen ikke har taget stilling til, hvorvidtudgifterne til forslagene kan holdes inden for eventuelle eksisterende økonomiske rammer.Desuden har kommissionen ikke forsøgt at beregne størrelsen af en eventuel besparende effekt afkommissionens forslag, ligesom kommissionen ikke har taget stilling til, hvordan eventuellebesparelser skal identificeres og indhøstes. Det er dog kommissionens generelle forventning, at enrække af kommissionens forslag vil kunne give besparelser, der samlet set overstiger de udgifter,der vil være forbundet med at gennemføre kommissionens forslag.Ét medlemaf kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker at tage forbehold for, at der skal skeen særskilt DUT-forhandling, hvis ét eller flere af de af kommissionens forslag, der har økonomiskekonsekvenser for kommunerne, gennemføres.Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslagAfsnit2.2.1.1AnbefalingPræcisering af kommunernes ansvar for langsigtetplanlægning af indsatsen mv.Økonomiske konsekvenserAd planlægningsforpligtelseForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne. Størrelsen vil afhænge af, hvor mangemidler man vil afsætte til, at kommunerne kan lave enkortlægning af målgruppen. Udgifterne skønnesumiddelbart at være ca. 5,0-8,0 mio. kr. over 4 år ogherefter på ca. 0,5 mio. kr. årligt.Ad partnerskabsaftaler

Økonomiske konsekvenserForslaget skønnes at kunne realiseres ved afsættelse afen pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurderingaf, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forstaten (Kriminalforsorgen), idet det skønnes at koste ethalvt årsværk i hver af Kriminalforsorgens lokaleafdelinger (KiF), svarende til cirka 3 mio. kr. årligt.Ad tilbud om skolegangForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne, men det er ikke på det foreliggendegrundlag muligt at beregne størrelsen af disse.Ad særligt uddannelsestilbudForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne, men det er ikke på det foreliggendegrundlag muligt at beregne størrelsen af disse.Ad udslusningstilbudForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne. Størrelsen af udgifterne vil afhænge af 1)antallet af unge, der skal have en § 50- undersøgelse, 2)antallet af unge, der skal have en personlig rådgiver ellerfast kontaktperson, og 3) varigheden af foranstaltningen.Antallet af unge er skønnet på baggrund af antallet afunge kriminelle. Med udgangspunkt i 260 unge, hvoraf80 pct. får en fast kontaktperson, og de resterende får enpersonlig rådgiver og en varighed af foranstaltningen på6 måneder, medfører dette udgifter for ca. 12,6 mio. kr.årligt.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne. Det må således forventes, at kommunernesom følge af forslaget vil modtage 300 yderligereunderretninger, der vil medføre udgifter til ca. 75yderligere § 50-undersøgelser og forebyggendeforanstaltninger. Udgifterne hertil skønnes at være ca.8,1 mio. kr. årligt.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forstaten (politiet) og kommunerne, hvis det besluttes atudbrede brugen af bekymringssamtaler og -breve, mendet er ikke muligt på det foreliggende grundlag atberegne størrelsen af disse udgifter.Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering afen pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurderingaf, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for

Økonomiske konsekvenserstaten (politiet) og kommunerne. For så vidt angårudgifterne for politiet er det ikke muligt på detforeliggende grundlag at beregne størrelsen af disse. Forså vidt angår kommunernes udgifter som følge af flereunderretninger fra politiet skønnes det, at forslaget vilmedføre udgifter til 50 ekstra § 50-undersøgelser ogforebyggende foranstaltninger som følge af flereunderretninger. Udgifterne hertil antages at udgøre ca.5,2 mio. kr. årligt.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser forstaten og kommunerne. For så vidt angår udgifterne forstaten er det ikke muligt på det foreliggende grundlag atberegne størrelsen af disse. For så vidt angårkommunernes udgifter som følge af flere underretningerom vold i hjemmet anslås det, at der årligt kommer ca.600 yderligere underretninger som følge af denneforpligtelse, hvilket medfører nye § 50-undersøgelser ogforanstaltninger (anbringelse, forebyggende ogfamiliebehandling). Udgifterne hertil svarer til ca. 10,8mio. kr. om året.Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering afen pulje til forskning på 3,0 mio. kr.Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering afen pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurderingaf, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser,for kommunerne, men det er ikke muligt på detforeliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.Ad gadeplansindsatserForslaget vurderes at have visse økonomiskekonsekvenser for staten (politiet) og kommunerne, mendet er ikke muligt på det foreliggende grundlag atberegne størrelsen af disse, herunder fordi udgifterne vilafhænge af, hvor mange kommuner, der ønsker atindføre en hotspotlignende indsats. Det kan oplyses, atudgifterne til hotspotindsatsen i den toårigeforsøgsperiode i Københavns Kommune er beregnet til4,0 mio. pr. indsatsområde (2,5 mio. kr. til drift og 1,5mio. kr. til aktiviteter).Ad udvikling af ensartet uddannelsesforløbForslaget skønnes at medføre udgifter for staten på ca.1,5 mio. kr.Ad tilbud om mentorForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for

Økonomiske konsekvenserkommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggendegrundlag at beregne størrelsen af disse. Det bemærkes iden forbindelse, at den eksisterende mentorordning iKriminalforsorgens regi er finansieret af satspuljemidler.Hvis ordningen ikke fortsat kan finansieres heraf, vil detfor gruppen af unge under 18 år på landsplan koste cirka1,0 mio. kr. årligt at opretholde den.Ad evaluering og forskningsprojektForslagene om evalueringen og forskningsprojektskønnes at kunne gennemføres for ca. 3,0 mio. kr. forhver, svarende til i alt ca. 6,0 mio. kr., hvis degennemføres uafhængigt at hinanden. Det vurderes dog,at det vil være muligt at gennemføre evalueringen ogforskningsprojektet sammen og herved opnå enbesparelse, hvorved den samlede udgift skønnes at bliveca. 5,0 mio. kr.Ad erfaringsindsamling fra Egely m.fl. og evt.permanentgørelse af psykiatrisk screening.Såfremt der skal screenes for psykisk sygdom hos alleunge under 18 år, der indsættes i Kriminalforsorgensregi, skønnes det at medføre udgifter på ca. 1,0 mio. kr.årligt. Hvis der skal screenes for psykisk sygdom hosalle unge, der anbringes i sikret afdeling i socialt regi,skønnes det at medføre udgifter på ca. 3,0 mio. kr. årligt.Det skal dog bemærkes, at det kan blive vanskeligtoverhovedet at rekruttere relevant sundhedsfagligtpersonale.Ad målrettede tilbud til børn og unge med psykiatriskeproblemstillinger mv.Anlæg af særlige institutionspladser til børn og ungeskønnes at medføre udgifter på ca. 2,4 mio. kr. pr. plads,hvis pladserne etableres ved ombygning af eksisterendebyggeri, og ca. 3,5 mio. kr. pr. plads, hvis pladserneetableres ved nybyggeri. Drift af en almindelig sikretplads skønnes at medføre udgifter på ca. 2,1 mio. kr.årligt, mens drift af en særligt sikret plads skønnes atmedføre udgifter på ca. 2,3 mio. kr. årligt.Ad retspsykiatriske pladser i børnepsykiatrienAnlæg af 10 retspsykiatriske pladser skønnes at medføreudgifter for regionerne på ca. 16,5 mio. kr., hvispladserne etableres ved ombygning af eksisterendebyggeri, og ca. 38,5 mio. kr. hvis pladserne etableres ved

Økonomiske konsekvensernybyggeri. Drift af 10 retspykiatriske pladser skønnes atmedføre udgifter på ca. 21,0 mio. kr. årligt.Ad styrkelse af særlige kompetencer hos medarbejderneForslaget skønnes at medføre udgifter på ca. 1,0 mio. kr.årligt.Forslaget indebærer et behov for løbende uddannelse afmedarbejdere for staten (Kriminalforsorgen) ogkommunerne. For Kriminalforsorgen skønnes udgiftenhertil at blive ca. 1,0 mio. kr. årligt, mens udgiften forregionerne skønnes at blive ca. 2,0 mio. kr. årligt.Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punktvurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenserfor staten, regionerne og kommunerne, men det er ikkemuligt på det foreliggende grundlag at beregnestørrelsen af disse. Det bemærkes, at der på dette områdesiden 2005 har været iværksat initiativer iKriminalforsorgens regi, og at disse initiativer er blevetstyrket i forbindelse med den seneste flerårsaftale forKriminalforsorgen.Ad udvikling af modellenForslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering afen pulje til udvikling af modellen. Puljens størrelse måfastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet manønsker at give forslaget.Ad løbende anvendelse af modellenForslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for

Økonomiske konsekvenserefterbehandling/yderligere udredning på baggrund afscreeningen, men det er ikke muligt på det foreliggendegrundlag at beregne størrelsen heraf, da dette vilafhænge af antallet af flygtninge, der vurderes at havebehov for yderligere udredning samt omfanget afbehandling.Ad øvrige forslagForslagene vurderes at have økonomiske konsekvenserfor staten, regionerne og kommunerne, men det er ikkemuligt på det foreliggende grundlag at beregnestørrelsen af disse.Forslagene skønnes at medføre udgifter for staten på ca.2,0 mio. kr.Forslaget om indhentning og evaluering af erfaringermed gældende ordninger vurderes ikke at medføreudgifter.Forslagene skønnes at medføre udgifter for staten på ca.0,5 mio. kr.Forslagene vurderes at medføre ingen eller alene mindreudgifter, da der primært er tale om en omorganisering afden eksisterende indsats.Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenserfor staten og kommunerne, men det er ikke muligt på detforeliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenserfor staten (politiet), men det er ikke muligt på detforeliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.Ad obligatorisk § 50-undersøgelseForslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne på ca. 60,2 mio. kr. årligt som følge afflere § 50-undersøgelser, handleplaner ogforanstaltninger.Ad udarbejdelse af vejledning og evt. mulighed forkortvarig fast- og tilbageholdelseDer er redegjort for udgifterne til dette forslag iforbindelse med afsnit 2.2.5.1 ovenfor.Ad mulighed for tilbageholdelse i op til 14 dage efteranbringelseForslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiskekonsekvenser, men det vil formentlig værehensigtsmæssigt at afsætte midler til efteruddannelse af

Økonomiske konsekvenserpersonalet på åbne anbringelsessteder med henblik på atsikre implementeringen af de nye regler.Ad kortlægning af anbringelse i sikret regiForslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser forstaten på ca. 0,5 mio. kr.Ad mulighed for forlænget anbringelse i sikret regiForslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser forfor kommunerne på ca. 6 mio. kr. årligt som følge aflængevarende anbringelser af børn i sikret regi.Ad eventuel lempelse af anbringelseskriteriet i sikretregiForslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser forkommunerne på ca. 4,6 mio. kr. årligt som følge afanbringelse af flere børn og unge i sikret regi.Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiskekonsekvenser for staten (Kriminalforsorgen), men det erikke muligt på det foreliggende grundlag at beregnestørrelsen af disse.Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiskekonsekvenser for staten (Kriminalforsorgen), men det erikke muligt på det foreliggende grundlag at beregnestørrelsen af disse.Forslagene vurderes at have begrænsede økonomiskekonsekvenser for staten (Kriminalforsorgen) ogkommunerne. For så vidt angår udgifterne for staten(Kriminalforsorgen) er det er ikke muligt på detforeliggende grundlag at beregne størrelsen afudgifterne. For så vidt angår kommunerne skønnesudgifterne at være ca. 1,2 mio. kr. årligt.Hvis der oprettes et antal yderligere sikrede pladser pådøgninstitutioner for børn og unge vil det haveøkonomiske konsekvenser for kommunerne. Størrelsenaf disse vil afhænge af antallet af pladser. Resultatet afkommissionens overvejelser på dette punkt vurderesikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser.Forslagene vurderes ikke at have økonomiskekonsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have økonomiskekonsekvenser.Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punktvurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

ForordDenne udredning omfatter tre dele. Del I omhandler en beskrivelse af ungdomskriminaliteten, densart og udvikling fra 1981 til 2006 såvel generelt som specifikt for drenge og for piger. Endviderebelyses omfanget af gruppekriminalitet blandt unge, kriminalitet blandt etniske minoriteter,kriminalitetens geografiske fordeling samt udviklingen i brug af rusmidler blandt unge.Del I inkluderer desuden oplysninger om de strafferetlige sanktioner, unge lovovertrædere mødesmed, samt ændringer heri over årene. Også oplysninger om socialretlige foranstaltninger oganbringelser uden for hjemmet indgår. På disse områder sammenlignes med forholdene i de andrenordiske lande. Derudover indeholder del I et afsnit om tilbagefald til ny kriminalitet.Det sidste afsnit af del I vedrører risikofaktorer og beskyttende faktorer. Det vil sige de forhold, dermenes at have betydning for, at kriminalitet forekommer eller ikke forekommer blandt unge.Resten af rapporten vedrører forebyggelse. Nogle af de mange forskellige initiativer fra både ind-og udland, der er iværksat for at forebygge ungdomskriminalitet, beskrives, og det søges viderebelyst, hvorvidt initiativerne rent faktisk forebygger ungdomskriminalitet. Der er således lagt vægtpå at inkludere tiltag, der er effektevaluerede.Del II indledes med en gennemgang af tidligere initiativer vedrørende ungdomskriminalitet ogudsatte unge. Denne rapportdel sammenfatter i øvrigt først og fremmest de kriminalpræventiveprojekter og effektevalueringer, der refereres nærmere i bilagsdelen, del III. Projekterne ogevalueringerne er grupperet efter emne, eksempelvis kriminalpræventive tiltag vedrørende familien,skole og uddannelse, arbejde og sanktionssystemet. For hvert område omtales en række tiltag og dekriminalpræventive erfaringer hermed. Del II afsluttes med et sammendrag og diskussion af dekriminalpræventive erfaringer.Del III indeholder nærmere referater af en lang række projekter og evalueringer, så deninteresserede læser kan få en mere konkret viden om de enkelte tiltag. Hvert referat af dekriminalpræventive tiltag omfatter beskrivelser af bl.a. målgruppen, tiltagets karakter samt deerfaringer eller den effekt, tiltaget måtte have resulteret i.Det kriminalpræventive område er i dag meget stort, og dagligt produceres der nye projekter og nyeerfaringer. De mange eksempler på tiltag, der er omtalt i rapporten, vil derfor ikke væreudtømmende, men har til hensigt at give et både bredt og nuanceret indtryk af de muligheder, der erfor det kriminalpræventive arbejde.Et udkast til denne udredning har været fremlagt til diskussion på en temadag d. 28. august 2008. Påbaggrund af diskussionen er der foretaget visse ændringer og tilføjelser i rapporten. Der er

Indholdsfortegnelse (bilag 3)Del I. Ungdomskriminalitet: Art, omfang og udvikling samt risikofaktorer1. Kriminalitet og alder .......................................................................................................... 2472. Udviklingen i omfang og art af børne- og ungdomskriminalitet ....................................... 2482.1. Selvrapporteret kriminalitet ............................................................................................ 2482.1.1. Danske selvrapporteringsundersøgelser ....................................................................... 2492.1.2. Nordiske selvrapporteringsundersøgelser .................................................................... 2502.2. Udviklingen i den registrerede kriminalitet .................................................................... 2542.2.1. Børn under den kriminelle lavalder ............................................................................. 2562.2.2. Unge 15-17-årige ......................................................................................................... 2572.3. Sammenfatning vedrørende udviklingen i ungdomskriminalitet .................................... 2633. Kriminalitet blandt drenge og piger ................................................................................... 2643.1. Kønsforskelle i henhold til selvrapporteringsundersøgelser ........................................... 2653.2. Kønsforskelle i henhold til den registrerede kriminalitet................................................ 2664. Ungdomskriminalitet som gruppefænomen ....................................................................... 2695. Etniske minoriteter ............................................................................................................. 2746. Geografi og kriminalitet ..................................................................................................... 2797. Rusmidler ........................................................................................................................... 2818. Strafferetlige og socialretlige tiltag .................................................................................... 2838.1. Sanktionsudviklingen i Danmark .................................................................................... 2838.2. Bistand til børn og unge i Danmark ................................................................................ 2848.3. Strafferetlige sanktioner i de øvrige nordiske lande ....................................................... 2868.4. Anbringelse af børn og unge i de øvrige nordiske lande ................................................ 2889. Tilbagefald til ny kriminalitet ............................................................................................ 28810. Risikofaktorer og beskyttende faktorer ............................................................................ 29110.1. Individuelle faktorer ...................................................................................................... 29110.1.1. Alder, køn og etnicitet ................................................................................................ 29110.1.2. Svag begavelse ........................................................................................................... 29210.1.3. Lav selvkontrol .......................................................................................................... 29310.1.4. Psykiatriske lidelser ................................................................................................... 29410.1.5. Særligt om beskyttende faktorer ................................................................................ 29510.2. Familie- og opvækstforhold .......................................................................................... 29510.2.1. Forældrenes sociale status .......................................................................................... 29510.2.2. Opdragelse mv. .......................................................................................................... 29610.2.3. Tidligt moderskab ...................................................................................................... 29710.2.4. Kriminalitet blandt forældre....................................................................................... 29710.2.5. Brudte familier ........................................................................................................... 298

10.2.6. Andre faktorer vedrørende familien ........................................................................... 29810.3. Skole, uddannelse og arbejde ........................................................................................ 29910.3.1. Gennemførelse af skolegang og uddannelse .............................................................. 29910.3.2. Skolens klima mv. ...................................................................................................... 29910.4. Livsstil ........................................................................................................................... 30110.5. Placering i institution .................................................................................................... 30210.6. De sociale omgivelser/kontekstuelle faktorer ............................................................... 30310.7. Kriminalitet og antallet af risikofaktorer ...................................................................... 30511. Forskellige grupper af unge ............................................................................................. 305Del II. Forebyggelse: Projekter og evalueringer12. Indledning til del II .......................................................................................................... 30812.1. Afgrænsning og udvælgelse af kriminalpræventive projekter og effektevalueringer... 30812.2. Krav til effektevalueringer ............................................................................................ 30912.2.1. Cost-benefitanalyser................................................................................................... 31112.2.2. Behandlingsprincipper ............................................................................................... 31212.3. Tidligere initiativer ....................................................................................................... 31412.3.1. Den første voldspakke ................................................................................................ 31412.3.2. Den anden voldspakke ............................................................................................... 31612.3.3. Voldssekretariatet....................................................................................................... 31812.3.4. Lømmelpakken........................................................................................................... 32012.3.5. Handlingsplanen Stop Volden ................................................................................... 32013. Sammenfatning vedrørende projekter og evalueringer .................................................... 32113.1. Tiltag vedrørende samarbejde ....................................................................................... 32113.2. Tiltag vedrørende familien ............................................................................................ 32413.3. Tiltag vedrørende skole og uddannelse ......................................................................... 32913.4. Tiltag vedrørende arbejde, aktiveringsprojekter og erhvervsuddannelse ..................... 33513.5. Tiltag vedrørende fritiden ............................................................................................. 33813.6. Kønsspecifikke tiltag..................................................................................................... 34313.7. Tiltag vedrørende etniske minoriteter ........................................................................... 34513.8. Tiltag vedrørende unge seksualforbrydere .................................................................... 34613.9. Tiltag vedrørende bander .............................................................................................. 34713.10. Tiltag vedrørende alkohol- og narkotikaproblemer .................................................... 35113.11. Tiltag i forbindelse med sanktionssystemet ................................................................ 35513.11.1. Kognitive programmer ............................................................................................. 35513.11.2. Andre behandlingsprogrammer................................................................................ 36013.11.3. Afskrækkelse og disciplinering................................................................................ 36313.11.4. Restorative justice og samfundstjeneste .................................................................. 365

1. Kriminalitet og alderI nyere tid har kriminalitetsbilledet været præget af unge. Mens de 15-24-årige i 2006 udgjorde 14pct. af befolkningen over 14 år, angik 42 pct. af alle de strafferetlige afgørelser forstraffelovsovertrædelser denne aldersgruppe.66De unge er således tre gange så hyppigtrepræsenteret i det strafferetlige system, som de er i befolkningen.At kriminalitet først og fremmest er et ungdomsfænomen, er generelt for hele den vestlige verden. Ialle lande topper kriminaliteten i de unge år og falder derefter jævnt og støt med stigende alder.Figur 1 viser procentandelen i forskellige aldersgrupper, som har fået en strafferetlig afgørelse forstraffelovskriminalitet i henholdsvis 1996 og 2006. Det er alderen på afgørelsestidspunktet, der eranvendt, hvilket forklarer, hvorfor der er så stor forskel mellem andelen af de 15- og de 16-årigemed en strafferetlig afgørelse. Der vil således være en del af de lovovertrædelser, som de unge harbegået, der først afgøres efter de er fyldt 16 år.For 2006 ses, at andelen med en strafferetlig afgørelse er nogenlunde lige stor for unge i alderen 16-18 år, hvorefter andelen falder langsomt og når – for personer på 50 år og derover – ned på godt enfemtendedel af det, den er for de 16-18-årige.Figur 1. Procentandel med en strafferetlig afgørelse for straffelovsovertrædelser fordelt efter alder,1996 og 2006.3,532,5

Det er en metode, der især anvendes i forbindelse med børne- og ungdomskriminalitet. Metoden harden åbenlyse fordel, at den i princippet kortlægger den faktiske kriminalitet, som den enkelte harbegået, og ikke kun den del af kriminaliteten, der er anmeldt til politiet og senere opklaret.Kortlægningen begrænses dog af de spørgsmål, der stilles, som typisk alene angår mindre alvorligeogforholdsvisalmindeligeforbrydelsestyper.Desudenvildeskolebaseredeselvrapporteringsundersøgelser, som er de mest almindelige, som regel ikke inkludere observations-eller særklasser eller børn og unge, der er anbragt på institution. Det betyder, at nogle af de børn ogunge, som er mest kriminelt aktive, ikke vil være omfattet af selvrapporteringsundersøgelserne(Kyvsgaard 1992b; Shannon 2006; Christoffersen 1999).2.1.1. Danske selvrapporteringsundersøgelserDen første danske undersøgelse af selvrapporteret kriminalitet blev gennemført i begyndelsen af1960’erne på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt sessionssøgende unge mænd (Greve1972). Undersøgelsen viste, at kriminalitet var ganske udbredt blandt unge, og at kun 0,8 pct. af deunge mænd ikke havde begået nogen af de 18 kriminalitetsarter, der blev spurgt om.Undersøgelsesrapporten fik navnet ”Kriminalitet som normalitet”. De kriminalitetsarter, derdengang var de hyppigste blandt de unge mænd, var smugleri og arbejdspladstyveri.I 1979 blev den række af selvrapporteringsundersøgelser, som stadig gennemføres, igangsat.Undersøgelsen omfattede i 1979 samtlige 8. klasseelever i Gladsaxe Kommune (Balvig 1982). I1989 blev undersøgelsen gentaget i Gladsaxe Kommune, men den blev samtidig udvidet til også atomfatte 8. klasseelever fra en række mindre kommuner i Nordjylland samt – året efter – elever iAllerød Kommune (Kyvsgaard 1992a; Balvig & Kyvsgaard 1991). Igen efter ti år blev denneselvrapporteringsundersøgelse gentaget (Balvig 2000), og den seneste i rækken er gennemført i2005 (Balvig 2006).Disse fire selvrapporteringsundersøgelser hviler alle på samme spørgeskema, omfatter sammealdersgruppe og angår – fra og med 1989-undersøgelsen – samme geografiske områder.67Dette gørdet muligt at vurdere udviklingen i omfanget af selvrapporteret kriminalitet blandt de unge.Kriminalitetsspørgsmålene angår først og fremmest forskellige former for tyveri samt røveri oghærværk. Undersøgelserne i 1999 og 2005 omfatter desuden spørgsmål om vold og mobning.Hovedresultaterne af de undersøgelser, der er gennemført siden 1989, og som omfatter de trenævnte geografiske områder, er vist i figur 3. Det mest markante ved udviklingen er, at andelen afde unge, der ikke har begået kriminalitet, er vokset. Denne ændring fremtræder endnu mere markantfor alene Gladsaxe Kommune, hvor udviklingen som nævnt kan følges fra 1979.

Denne vækst i andelen af børn og unge, som ikke har begået kriminalitet, sker som følge af, atandelen, der har begået mindre alvorlig kriminalitet – ’Flertallet’ – er blevet mindre. Derimod er deto grupper, der har begået alvorligere kriminalitet – ’De erfarne’ og ’Gengangerne’, stort setuforandrede.Med hensyn til voldskriminalitet, der som nævnt er belyst i de to senesteselvrapporteringsundersøgelser, er der hverken sket en stigning eller et fald i andelen af unge, derhar begået vold eller været udsat for vold.2.1.2. Nordiske selvrapporteringsundersøgelserI andre nordiske lande er der også systematisk gennemført selvrapporteringsstudier blandtskolebørn. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne undersøgelser fra de forskellige lande, dade spørgsmål, der angår kriminalitet, varierer. En væsentlig forskel mellem de danske og de øvrigenordiske undersøgelser er, at de sidstnævnte i kriminalitetsindekset inkluderer brug af hash og andreillegale stoffer, hvilket ikke er tilfældet i de danske undersøgelser.De finske undersøgelser omfatter 9. klasseelever, og de deltagende skoler er tilfældigt udvalgtblandt finsksprogede skoler i hele landet (Kivivouri 2005). Der er gennemført femselvrapporteringsstudier i Finland: i 1995, 1996, 1998, 2001 og 2004. Det anvendte spørgeskemaomfatter 16 spørgsmål om kriminalitet vedrørende tyveri, vold/mobning, hærværk, marihuana mv.,spirituskørsel og kørsel uden kørekort.

Den finske undersøgelse viser endvidere, at det samlede antal ejendomsforbrydelser, de unge harbegået, også er mindsket. At færre unge begår lovovertrædelser, betyder således ikke nødvendigvis,at de unge begår mindre kriminalitet, idet kriminalitetsfrekvensen kan være øget blandt de aktive.Det viser sig altså ikke at være tilfældet.I Sverige er der ligeledes siden 1995 gennemført en række skolebaseredeselvrapporteringsundersøgelser (Brå 2006; Svensson & Ring 2007). Det drejer sig om i alt seksundersøgelser, der er gennemført med to års mellemrum. Som i Finland er undersøgelserne baseretpå elever i 9. klasse og inkluderer skoler, der er tilfældigt udvalgt.Også de svenske undersøgelser viser, at færre unge involveres i kriminalitet, jf. figur 5.Mindskningen i de unges kriminalitet angår alene ejendomsforbrydelser (tyveri og hærværk), mensandelen, der begår vold eller narkotikarelaterede lovovertrædelser, har været konstant.Undersøgelserne viser endvidere, at andelen, der har begået en kriminel handling 1-5 gange i løbetaf det seneste år, er konstant, hvorimod andelen, der hyppigere har begået en kriminel handling, harværet faldende. Det betyder – igen svarende til den finske undersøgelse – at de unge samlet set harbegået færre kriminelle handlinger i 2005 end i 1995.

I Norge er der alene gennemført to sammenlignelige nationale selvrapporteringsstudier, én i 1992og én i 2002 (Skogen & Wichström 1995; Pape & Falck 2003). Begge undersøgelser omfatter etrepræsentativt udsnit af skoleungdommen i alderen 13-19 år. Undersøgelserne, der tilsammenomfatter mere end 20.000 børn og unge, inkluderer 10 spørgsmål om tyveri, hærværk, vold ogtrusler om vold. Det fremgår ikke af undersøgelsesrapporten, hvor stor en andel der har begået ellerikke har begået nogen af de kriminalitetsformer, der er spurgt om, men alene, hvor stor en andel afhenholdsvis drenge og piger, der ikke har begået alvorligere former for kriminalitet det foregåendeår, jf. figur 6. Med alvorligere kriminalitet menes slagsmål med våben, bil- eller motorcykeltyveri,tyveri til en værdi af mere end 1000 kr. og/eller groft hærværk. Som det ses af figuren, er derganske stor stabilitet i andelen, der ikke har begået grovere lovovertrædelser i de undersøgelser.70Dette gælder både for piger og for drenge.Af undersøgelsen fremgår i øvrigt, at der har været en mindskning i andelen af unge, der har begåeten række af de mindre alvorlige kriminalitetsarter (ibid.). Det gælder således alle former for tyverisamt vold (uden våben) og trusler om vold. Dette kunne tyde på, at der samlet set er tale om enmindskning i andelen af unge, der har begået kriminalitet. Undersøgelsen viser videre, at færre ungehar begået disse forbrydelser flere gange i 2002 end i 1992. Det tyder på, at det samlede omfang afde unges kriminalitet er mindsket.

I Norge er der også gennemført to sammenlignelige selvrapporteringsundersøgelser, som aleneomfatter unge fra Oslo (Øia 2006). Undersøgelserne, der er gennemført i henholdsvis 1996 og 2006,er baseret på samtlige elever i de to sidste klassetrin på ”ungdomsskolen og på grunnkursvideregående skole” (ibid., s. 87), hvilket vil sige unge i alderen 14-17 år. Heller ikke rapporten fradenne undersøgelse angiver, hvor mange af de unge der har begået kriminalitet, men det fremgår, atder er en signifikant mindskning i andelen, der har begået 11 af de 12 former for kriminalitet,spørgeskemaet omfatter. Eksempelvis er andelen, der de seneste 12 måneder har begåetbutikstyveri, mindsket fra 26 til 12 pct., og andelen, der har deltaget i slåskamp med våben, er faldetfra 5,0 til 3,7 pct.Ved siden af disse nationale undersøgelser har alle de nordiske lande også for nylig deltaget i eninternational selvrapporteringsundersøgelse: International Self-Report Delinquency Study. Det er enundersøgelse, som også tidligere er gennemført, men førhen kun med deltagelse af ét nordisk land:Finland (Junger-Tas et al. 2003). Den nye undersøgelse, der er gennemført i alle nordiskehovedstæder i foråret 2006, omfatter et tilfældigt udsnit af 7.-9. klasser, og for Danmarksvedkommende deltog i alt 1370 elever (Kivivouri 2007).71Undersøgelsen omfatter spørgsmål omtyveri, hærværk, vold, salg af narkotika samt spørgsmål om brug af forskellige former for rusmidler.

For de kriminalitetsarter, der er vist i figuren, er der ikke signifikant forskel mellem hovedstædernesungdom med hensyn til butikstyveri, men på de øvrige områder er forskellen statistisk signifikant.At der især er stor forskel mellem den københavnske ungdom og ungdommen i de øvrige nordiskehovedstæder med hensyn til cykeltyverier skal utvivlsomt forklares med, at mulighederne forcykeltyveri i Danmark er noget større. Rapporten omfatter ikke analyser, der kan pege påforklaringer på forskellene mellem landene, og generelt er lighederne da også mere fremtrædendeend forskellene.2.2. Udviklingen i den registrerede kriminalitetAnalyser, der er baseret på den registrerede kriminalitet, indebærer mangler, der er forårsaget af, atikke alle lovovertrædelser anmeldes til politiet. Når analysen alene skal omhandle ungelovovertrædere og derfor må baseres på strafferetlige afgørelser, betyder det desuden, at oplysningeralene foreligger for den mindre del af lovovertrædelserne, der er opklarede.Såfremt der ikke over tid er sket ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden og i opklaringsprocenten,må udviklingsanalyser, som her er i fokus, dog antages at give et rimeligt godt billede afforholdene. Hverken anmeldelsestilbøjeligheden eller opklaringsprocenten er imidlertid stabile.

De offerundersøgelser, der er gennemført, viser, at anmeldestilbøjeligheden for vold og hærværk erøget betydeligt over de seneste 20-30 år, mens den til gengæld er stabil for tyveriernesvedkommende (Balvig & Kyvsgaard 2009a og Balvig & Kyvsgaard 2009b). Opklarings- ellersigtelsesprocenten for straffelovsovertrædelser har varieret noget, men set over den samlede periodeer den mindsket en smule: fra 20,4 pct. i 1981 til 17,7 pct. i 2006. For visse former forberigelseskriminalitet er der dog sket en større og kontinuerlig mindskning i sigtelsesprocenten.Eksempelvis er sigtelsesprocenten for indbrud i beboelser mindsket fra knap 16 pct. i 1981 til knap7 pct. i 2006 og for indbrud i kontorer mv. fra 21 til 8 pct. Opklaringsprocenten for alenevoldsforbrydelser er derimod steget fra midt i 1980’erne til slutningen af perioden: fra ca. 68 pct. tilca. 80 pct.73Samlet må det vurderes, at ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden ogsigtelsesprocenten i særlig grad har betydning for omfanget af registrerede voldsforbrydelser, og atmindskningen i sigtelsesprocenten for indbrud har en vis betydning for udviklingen i denregistrerede indbrudskriminalitet.Der er også mere upåagtede forhold ved den registrerede kriminalitet, som kan påvirkeudviklingsanalyser. Ét er spørgsmålet om ændringer i antallet af biforhold, der knytter sig til deenkelte strafferetlige afgørelser. Kriminalstatistikken oplyser således alene om antallet afstrafferetlige afgørelser og om arten af den forbrydelse, der ligger bag hovedsigtelsen.74Dennemåde at føre statistik på indebærer, at der kan ske væsentlige forskydninger i antallet af pådømteforhold, uden det umiddelbart synliggøres. En opgørelse over antallet af forhold pr. strafferetligafgørelse viser, at der er sket betydelige ændringer i antallet af forhold pr. afgørelse, idet der frabegyndelsen af 1980’erne til 2006 er sket et fald fra 3,3 til 1,9 forhold pr. strafferetlig afgørelse.75En udviklingsanalyse, der alene er baseret på strafferetlige afgørelser og ikke tager hensyn til denneforandring, vil derfor skabe et fejlagtigt indtryk af kriminalitetsudviklingen.Hovedsigtelsen, altså den forbrydelse, hvis art kendes fra kriminalstatistikken, skal – såfremt denstrafferetlige afgørelse omfatter flere forhold – i princippet være den forbrydelse, der primærtbidrager til sanktionen, altså det alvorligste forhold i henhold til strafferammer og retspraksis.Sådan forholder det sig imidlertid ikke altid, idet der ikke konsekvent foretages ændringer, såfremtder senere i et sagsforløb rejses sigtelser for flere og alvorligere forhold.76

Endnu et problem ved kriminalstatistikken skal omtales: at det er vanskeligt at få oplysninger omantallet af personer, som kendes skyldige i en lovovertrædelse. Statistikkens tælleenhed er såledesprimært afgørelser og ikke personer.I forlængelse af ovennævnte resultater fra de danske selvrapporteringsundersøgelser har det ofteværet hævdet, at udviklingen peger på en polarisering med færre unge, der overhovedet begårkriminalitet, mens en lille gruppe af unge lovovertrædere til gengæld begår flere lovovertrædelser.Det er en populær antagelse, som aldrig er blevet af- eller bekræftet.Med henblik på at få undersøgt denne antagelse og for at få et mere retvisende billede af denregistrerede ungdomskriminalitet har Justitsministeriets Forskningsenhed til brug for denne analyserekvireret et datamateriale fra Danmarks Statistik, der inkluderer oplysninger om både hoved- ogbisigtelser fordelt på personer. Datamaterialet angår perioden 1981 til 2006. Det er dette materiale,de følgende analyser er baseret på.I det følgende beskrives indledningvist udviklingen i den registrerede kriminalitet blandt børn under15 år.2.2.1. Børn under den kriminelle lavalderSåfremt et barn under den kriminelle lavalder mistænkes for at have begået kriminalitet, registrererpolitiet i deres sagsbehandlingssystem, at det drejer sig om en person under 15 år. Tidligere kunneman af politiets årsberetninger se, hvor mange børn det drejer sig om, men disse statistikker har i enrække år ikke været offentliggjort, fordi de antages at være usikre og mindre systematiske end denøvrige kriminalstatistik. Eftersom sager mod børn ikke vurderes med henblik på tiltalerejsning ellerprøves ved domstolene er det desuden uvist, i hvilket omfang de registrerede børn rent faktisk erskyldige i den kriminalitet, de registreres for at have begået.77Kriminalstatistikken fra Danmarks Statistik har imidlertid i de seneste år omfattet en statistikvedrørende 10-14-årige, som mistænkes for kriminalitet. Statistikken er baseret påanmeldelsesoplysninger fra politiet. Nedenstående tabel 1, der er baseret på oplysninger fraDanmarks Statistik, er forbundet med den ovennævnte usikkerhed.Tabellen viser, at børnene primært mistænkes for ejendomsforbrydelser, herunder isærbutikstyverier. Der er ikke klare udviklingstendenser i omfanget af de forskellige former forejendomsforbrydelser, idet tallene varierer noget år for år. Det samme gælder seksualforbrydelser.Med hensyn til voldsforbrydelser er der derimod en klar stigende tendens, hvilket primært skyldesflere sager om simpel vold (§ 244).Det bemærkes, at børn, der mistænkes for kriminalitet, ikke almindeligvis registreres i Kriminalregisteret. Det skerkun såfremt, det drejer sig om alvorlig kriminalitet.77

Antallet af tilfælde, hvor børn mistænkes for at have begået en særlovsovertrædelse, varierer ogsåen del, herunder antallet af sager vedrørende våbenlovsovertrædelser.Tabel 1. Antal anmeldte lovovertrædelser med mistænkte 10-14-årige, 2000-2007.2000Sædelighedsforbrydelser i altVold og lign. mod offentlig myndighedManddrab og forsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldTruslerVoldsforbrydelser i altBrandstiftelseIndbrudButikstyveriØvrige tyverierTyveri af indregistreret køretøjTyveri af knallert/cykelRøveriHærværkEjendomsforbrydelser i altAndre straffelovsforbrydelser i altStraffelov i altLov om euforiserende stofferVåbenlovenSærlove i altAnmeldelser i altPr. 1.000 10-14-årige361514615232076017216673841041269632830582933302066104343411,520013713-1931028256521611 27033678112743522 538222 85314851172 9709,62002291911801529247381831 0623831061561132722 449152 74021641092 8498,920032325-2281349318401901 178395116163892972 572282 94129661243 0659,220042630-3001860420512431 6515211112231144813 557324 036301021724 20812,42005383423512683504833701 2964521241711485183 304483 89448861754 06911,72006433723683266521742391 1304701321851034632 934293 528351241863 71410,52007504713912768546762101 19734574142904652 714393 35046641393 4899,9

I modsætning til kriminalstatistikken fra Danmarks Statistik er det følgende baseret på oplysningerom gerningspersonens alder på gerningstidspunktet. Det betyder, at de, der var 17 år pågerningstidspunktet, men 18 år på afgørelsestidspunktet, også er inkluderet.Analysen angår årene 1981 til 2006. Indledningsvis skal dog alene ses på udviklingen fra 2000-2006, svarende til tabel 1 ovenfor. Det bemærkes, at tabel 2 er baseret på antal forhold, der har førttil en strafferetlig afgørelse, og ikke antal afgørelser, og at tabellen alene omfatterstraffelovsovertrædelser.Tabel 2. Antal straffelovsovertrædelser begået af 15-17-årige, 2000-2006.2000Sædelighedsforbrydelser i altVold og lign. mod offentlig myndighedManddrab og forsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldTruslerVoldsforbrydelser i altBrandstiftelseIndbrudButikstyveriØvrige tyverierTyveri af indregistreret køretøjTyveri af knallert/cykelRøveriHærværkEjendomsforbrydelser i altAndre straffelovsforbrydelser i altStraffelov i altPr. 1.000 15-17-årige658926008694914399771433132492336919611197244157838051200143870639921229855110231212149191444625992472611828471512002481431648871111031258881109131480148221779664612487788452003651552760108147122946105911491361652451286810668226782434720048520928801351811439651034148013156875683298097144353902150200596231292412421715356211611625131966256930910977748322970152200695229696212024416129710741424121856053033112597616318964150

antallet af lovovertrædelser, som 15-17-årige straffes for. Fra 1985, hvor antallet aflovovertrædelser pr. 1000 i aldersgruppen er på sit højeste, og frem til 2006 sker der et fald på 45pct. i antallet af lovovertrædelser i forhold til aldersgruppens størrelse. Faldet er særlig kraftigt iperioden frem til begyndelsen af 1990’erne. Derefter er antallet af lovovertrædelser pr. 1000 ialdersgruppen ret stabil. Set i sammenhæng med figur 8, ophører mindskningen i antallet aflovovertrædelser pr. 1000 i aldersgruppen nogenlunde samtidig med, at andelen af lovovertræderebegynder at vokse. Det indikerer, at antallet af lovovertrædelser pr. lovovertræder – den individuellekriminalitetsfrekvens – fortsætter med at mindskes også efter begyndelsen af 1990´erne.Dette er illustreret i figur 10, der viser, at en større og større andel af de unge lovovertrædere alenedømmes for ét forhold i løbet af de enkelte år, mens der omvendt er en kraftigt mindsket andel, derdømmes for mere end 10 lovovertrædelser pr. år.Figur 10. Udviklingen i antal lovovertrædelser pr. 15-17-årig, 1981-2006.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%> 30 lovovertrædelser11-30 lovovertrædelser4-10 lovovertrædelser2-3 lovovertrædelser1 lovovertrædelse

Den mest dominerende form for ejendomsforbrydelse blandt de unge er indbrudstyveri, herunderisær indbrudstyveri i forretning mv. Det er også den form for lovovertrædelse, der reduceres mest iperioden, og i 2006 var den på kun godt en tiendedel af niveauet i 1981, jf. figur 12. Men ogsåandre former for indbrud er mindsket betydeligt i perioden. Det samme gælder andre former fortyverier, dog med undtagelse af butikstyverier, som har ligget på et nogenlunde stabilt niveau.Også antallet af brugstyverier, begået af unge, reduceres betydeligt, nemlig til under halvdelen afniveauet i 1981. Dette er en generel tendens, idet indførelsen af startspærrer i 1997 tilsyneladendehar indebåret en meget kraftig mindskning i antallet af biltyverier. Mindskningen i antallet afbrugstyverier blandt unge begynder dog længe inden indførelsen af startspærrer.En del af det fald, der er sket i de unges registrerede ejendomsforbrydelser, skal givetvis forklaresmed nævnte ændringer i sigtelsesprocenten. Men det er samtidig givet, at dette ikke kan forklarehele forandringen. Eksempelvis er de unges indbrud i forretninger mv. i 2006 på ca. en tiendedel afniveauet i 1985, mens sigtelsesprocenten i samme periode er godt halveret. Da sigtelsesprocenten isagens natur ikke er aldersspecifik, er det ikke muligt at beregne, hvor stor indflydelse ændringerheri har for faldet i den registrerede ungdomskriminalitet.

og øvrige nordiske undersøgelser af selvrapporteret kriminalitet viser således, at færre og færreunge har erfaringer med kriminalitet, og at den samlede kriminalitet, de unge rapporterer at havebegået, er mindsket gennem en længere periode. Undersøgelserne peger på, at mindskningen i deunges kriminalitet angår tyveri og andre former for ejendomsforbrydelser, mens omfanget af vold eruforandret. I lande uden for Norden er der set ganske tilsvarende tendenser (Soothil et al. 2008;Snyder & Sickmund 2006; Chesney-Lind & Irwin 2008; se også Renzetti 2006).Udviklingen i den registrerede kriminalitet peger på mange måder i samme retning. Andelen afunge, der registreres for kriminalitet er ganske vist ikke mindsket, men øget siden midten af1990´erne. Derimod er antallet af lovovertrædelser, de unge registreres for, mindsket ganskebetydeligt. Mindskningen beror først og fremmest på, at de unge straffes for færreformueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, og mindskningen skal inogen grad forklares med fald i sigtelsesprocenten. Samtidig er der – i særlig grad de seneste 10 år– sket en vækst i antallet af registrerede voldsforbrydelser og røverier.Sidstnævnte tendens står i modsætning til det, selvrapporteringsundersøgelserne viser, nemlig etuforandret niveau med hensyn til omfang af vold. Forskellen skal antagelig langt hen ad vejenforklares med en stigende anmeldelsestilbøjelighed for voldsforbrydelser, hvilket også deofferundersøgelser, der gennemføres, viser (Balvig & Kyvsgaard 2009a og Balvig & Kyvsgaard2009b).Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv, idet såvelselvrapporteringsundersøgelserne som den registrerede kriminalitet tyder på, at kriminalitet blandtunge er mindsket gennem de sidste 20-30 år. Den ændring i kriminalitetens art, som denregistrerede kriminalitet peger på – fra tingsorienteret kriminalitet til personorienteret kriminalitet –kan naturligvis skabe bekymring, uanset om ændringen er reel eller ej. Både den synliggørelse, dersker gennem anmeldelse og strafforfølgning, og den øgede moralske fordømmelse af vold og andenpersonfarlig kriminalitet, der er sket i befolkningen, er med til at sætte fokus på unges vold (Balvig2001). Demografiske ændringer kan også virke herfor, idet ungdomsårgangene har været voksendesiden 2000 og fortsat vil vokse de kommende år.80Så selv om de unge ikke måtte begå merekriminalitet, kan ungdomskriminaliteten alligevel vokse i kraft af, at der vil være flere unge.

Tilsvarende mønster – at piger nærmer sig drengene kriminalitetsmæssigt – er, som det fremgår affigur 4, også påvist i Finland, med derimod ikke i Norge, jf. figur 6, og heller ikke i Sverige (Brå2006).Den fællesnordiske selvrapporteringsundersøgelse viser stor ensartethed mellem landene medhensyn til kønsforskelle for de forskellige former for kriminalitet og forstyrrende ungdomsadfærd,men den viser også konsekvent en mindre kønsforskel mellem københavnske drenge og piger endmellem drenge og piger i de andre nordiske hovedstæder. Det kan ses i forlængelse af det’normaliserede kriminalitetsmønster’, som forfatteren mener, de københavnske unge kankarakteriseres ved i forhold til unge i de andre nordiske hovedstæder (Kivivouri 2007). Etnormaliseret mønster må forventes også at indebære en mindre kønsforskel på kriminalitetsområdet.3.2. Kønsforskelle i henhold til den registrerede kriminalitetPå samme måde som i det tidligere skal her ses dels på andelen af 15-17-årige drenge og piger, derregistreres for en lovovertrædelse, og dels på kriminalitetens omfang og art blandt henholdsvisdrenge og piger.Figur 17 viser den velkendte forskel mellem kønnene: Mens 3-4 pct. af drengene årligt registreresfor en lovovertrædelse, drejer det sig om ½-1 pct. af pigerne. Den viser imidlertid også betydeligeforskelle i udviklingstendensen, idet andelen af drenge, der registreres for kriminalitet, har væretnogenlunde stabil i den undersøgte periode, og der er højst tale om en svag stigning i denne andel(en stigning på 12 pct. fra 1981 til 2006). For pigerne er andelen, der registreres for en81

Dette er tydeliggjort i figur 19, der viser, hvor mange lovovertrædelser de drenge og piger, derregistreres de enkelte år, er registreret for at have begået. I hele perioden er den individuellekriminalitetsfrekvens højere blandt drenge end blandt piger, men da den mindskes mere blandtdrenge end blandt piger, er forskellen mellem de to køn betydeligt mindre i slutningen end ibegyndelsen af perioden.Med hensyn til arten af den kriminalitet, som henholdsvis drenge og piger begår, er der betydeligekønsforskelle, jf. figur 20. Næsten halvdelen af de straffelovsovertrædelser, piger er registreret for,er butikstyverier, mens det drejer sig om mindre end en tiendedel af drengenes lovovertrædelser.Derudover er relativt mange af pigerne registreret for dokumentfalsk, som indgår i kategorien’øvrige ejendomsforbrydelser’.En væsentlig del af drengenes lovovertrædelser angår indbrudstyveri og hærværk. Ingen piger erregistreret for seksualforbrydelser, mens én procent af drengenes lovovertrædelser angår denneform for kriminalitet. Med hensyn til voldsforbrydelser hører knap hver femte af drengeneslovovertrædelser til denne kategori mod hver tiende af pigernes.Sådan var billedet i 2006, men det har været under forandring. I forhold til 1981 er der i dag enbetydeligt større andel af såvel drengenes som pigernes kriminalitet, der angår vold, ligesom enFiguren viser en tydelig afvigelse for den almene udviklingstendens for piger i 1988, hvilket skyldes, at en pige det årblev registreret for ca. 300 butikstyverier. Meget kan tyde på, at der er tale om en registreringsfejl.82

At børn og unge typisk begår kriminalitet sammen med andre, hænger sammen med, at dereskriminalitet i højere grad end de voksnes er procesorienteret, og at gruppen har en klar betydningfor den opvisningskarakter, kriminalitet i den alder kan have. Alle ældreungdomskriminalitetsteorier tager udgangspunkt i, at ungdomskriminalitet er et gruppefænomen.Gruppens funktion kan dog beskrives på lidt forskellig måde, idet eksempelvis én teori, der serungdomskriminalitet som et resultat af statusfrustration, lægger vægt på, at kriminalitet erstatusgivende i gruppen, og at gruppen samtidig kan dæmpe skyldfølelsen (Cohen 1955). En andenteori, der er baseret på antagelsen om, at ungdomskriminalitet som følge af kvindedomineredeopvækstmiljøer primært er relateret til drenges kønsidentitetsproblemer under puberteten, anser, atgruppen kan bekræfte den unge dreng i, at hans kriminalitet demonstrerer mandighed og vovemod(Miller 1958).På baggrund af de registerdata, som de tidligere analyser er baseret på, er det her undersøgt, hvorhyppigt de unge begår lovovertrædelser alene, og hvor ofte de gør det sammen med andre, samt omder i så henseende er sket ændringer i løbet af den undersøgte periode. Det bemærkes, at nårspørgsmålet om antallet af medgerningsmænd, som her, undersøges på baggrund af registreretkriminalitet, må det forventes, at antallet af medgerningsmænd underestimeres. Der vil således væreen række tilfælde, hvor det alene lykkes politiet at få fat i den ene eller nogle af gerningsmændene.Af figur 22 ses, at omkring en tredjedel af de unge lovovertrædere i begyndelsen af perioden harbegået kriminalitet alene, mens andelen, der har begået det sammen med én anden, er lidt større.Andelen, der har begået kriminalitet sammen med tre eller flere er på godt en fjerdedel. I løbet afperioden vokser andelen, der begår kriminalitet alene, til omkring 50 pct. Det kan dog ikke

Denne udvikling skal først og fremmest forklares med de nævnte ændringer i den registreredekriminalitet blandt unge, idet eksempelvis antallet af lovovertrædere pr. voldsforbrydelse er mindreend antallet af lovovertrædere pr. indbrudstyveri. Desuden er der for visse kriminalitetstyper sket enmindskning i antallet af lovovertrædere pr. lovovertrædelse. Det gælder bl.a. voldsforbrydelser,mens der til gengæld er tale om stabilitet med hensyn til antallet af lovovertrædere pr.indbrudstyveri.At unge ofte begår kriminalitet sammen med andre, betyder almindeligvis ikke, at der er tale ombandeaktivitet. De unges grupperinger vil typisk være løse og tilfældige og – især når det drejer sigom de helt unge – kun i sjældne tilfælde få karakter af en fast sammentømret og organiseret bande. Ien undersøgelse af selvrapporteret kriminalitet blandt unge i Storkøbenhavn er der spurgt, om deunge mener, at deres venskabsgruppe kan betragtes som en bande (Gabrielsen 2007). Det gjorde ca.hver 20. af de unge. Ved anvendelse af en strikt definition af begrebet bande er det dog nokspørgsmålet, om ret mange af de grupperinger, de unge indgår i, ville falde ind under begrebetbande, jf. afsnittet om bander i del II.På baggrund af drøftelserne på Ungdomskommissionens temadag i august 2008 er der gennemførtflere analyser vedrørende gruppefænomenet. På temadagen blev der således rejst et spørgsmål om,2006 indgår af samme grund ikke i figuren, da der så åbenbart er tale om, at ikke alle sager vedrørendemedgerningsmænd er afsluttet i retssystemet.83

5. Etniske minoriteterDen almene kriminologiske antagelse er, at de fundamentale mekanismer og de risikofaktorer, derhar betydning for forekomsten af kriminalitet, er uafhængige af etnicitet, og at det er variationer idisse forhold, der kan forklare variationer i forekomsten af kriminalitet mellem forskellige etniskegrupper (Junger-Tas 2001).Det er utvivlsomt, at der er en overrepræsentation af etniske minoriteter i straffesystemet, ligesomdet er utvivlsomt, at denne overrepræsentation langt hen ad vejen skal forklares med demografiskeog socioøkonomiske forskelle mellem personer af dansk og af udenlandsk oprindelse. Det er såledesvelkendt, at kriminalitetsfrekvensen veksler betydeligt med køn, alder og socioøkonomiske forhold,og eftersom den del af befolkningen, der er af dansk oprindelse, og den del, der stammer fraudviklingslandene, er sammensat meget forskelligt aldersmæssigt og socioøkonomisk, giverstatistikker, hvor der ikke tages hensyn hertil, et misvisende billede, såfremt sigtet er at fåinformation om, hvorvidt personer af fremmed etnisk herkomst er mere eller mindre kriminelle endpersoner af dansk herkomst.De danske selvrapporteringsundersøgelser, der er omtalt i det tidligere, inkluderer ikke oplysningerom etnisk baggrund, men alene om fødested: om personen er født i eller uden for Danmark. Detbetyder, at det kun er en mindre del af de etniske minoriteter, der dermed kan oplyses separat om idisse undersøgelser, idet godt halvdelen af de unge med fremmed etnisk baggrund er født iDanmark.84Det følgende må ses i dette lys.

Den seneste i rækken af selvrapporteringsundersøgelser viser, jf. figur 26, et mere polariseretbillede for indvandrernes vedkommende end for de danskfødte: På den ene side er der flere afindvandrerne, der har begået alvorligere kriminalitet, og på den anden side er der også flere af dem,som er lovlydige. Andelen af indvandrere, der har begået alvorligere kriminalitet én eller fleregange, er ca. dobbelt så stor, som den er for dem, der er født i Danmark.I den særlige selvrapporteringsundersøgelse, der blev gennemført i København i 2006 som led i denovennævnte internationale undersøgelse af ungdomskriminalitet, anvendes en anden afgrænsning afetniske minoriteter, idet denne inkluderer alle dem, hvor blot den ene af forældrene er af fremmedetnisk herkomst (Gabrielsen 2007). Det kriterium er bredere end det, Danmarks Statistik og andreanvender, da indvandrere og efterkommere almindeligvis afgrænses ved, atbeggeforældre er affremmed etnisk herkomst. I den danske delrapport konkluderes, at etnicitet kun sjældent spiller enrolle i relation til de unges kriminelle erfaringer eller anden problematisk adfærd, idet der kun for toud af de 17 kriminelle og problematiske adfærdsformer, der er spurgt til, er en statistisk signifikantsammenhæng mellem etnicitet og adfærd (ibid. s. 44). Således viser undersøgelsen, at unge medfremmed etnisk baggrund sjældnere end dem med dansk baggrund har drukket alkohol. Den viservidere, at flere af de unge indvandrere end unge med dansk baggrund har båret våben. Der erderimod ikke flere af efterkommerne end af dem med dansk baggrund, der har båret våben.85

fængselsstraf, er af fremmed etnisk herkomst, jf. tabel 3.89Der er lidt flere indvandrere endefterkommere blandt de dømte.Undersøgelser, der inddrager flere baggrundsfaktorer, finder ofte ikke, at etnicitet har enselvstændig forklarende betydning for forekomsten af kriminalitet, når der kontrolleres for andreforhold. Det gælder således en dansk registerbaseret undersøgelse, der omfatter samtlige, der er fødti 1970 (Stevens 2006). Undersøgelsen, hvis formål er at undersøge sammenhængen mellemuddannelsesforløb og kriminalitet, omfatter oplysninger om forældrenes indkomst, arbejdsløshed,antal år på overførselsindkomst og højeste uddannelse. Desuden indgår oplysninger om skilsmisserog familiekonstellationer under opvæksten, antal flytninger og gennemførelse afgrundskoleforløbet. Undersøgelsen viser, at alle disse forhold hver for sig har en sammenhæng medsenere kriminalitet, mens personens etniske baggrund ikke har det.I en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderes spørgsmålet om kriminalitet blandtetniske minoriteter i relation til oprindelsesland eller -region. Efter kontrol for socioøkonomiskeforhold viser undersøgelsen, at 19-årige mandlige efterkommere fra Sydamerika, Tyrkiet, Pakistanog arabiske lande begår mere kriminalitet end unge mænd af dansk oprindelse, men at det ikkegælder for efterkommere fra øvrige Europa og Asien samt Afrika, Nordamerika og Australien. Forunge indvandrere fra Irak, Libanon, Somalia samt Øst- og Sydøsteuropa er der derimod også taleom en overrepræsentation. Denne overrepræsentation forsvinder med alderen, idet den kungenfindes for ganske få etniske grupper blandt de 29-årige (Tranæs & Geerdsen 2008).90I en selvrapporteringsundersøgelse blandt 14-15-årige i en mindre engelsk by konstateres, at etniskbaggrund – i dette tilfælde udelukkende asiatisk baggrund – overordnet set ikke forklarer forskelle iforekomsten af kriminalitet blandt de unge, dog findes en signifikant lavere kriminalitetsfrekvensblandt piger af asiatisk afstamning (Wikström 2006).91

Figur 30 viser, hvor stor en procentdel af de unge i de forskellige bopælsområder der er registreretfor en straffelovsovertrædelse i den nævnte periode. Der er ganske store fluktuationer forKøbenhavn og Frederiksberg med hensyn til, hvor stor en del af de unge der er registreret for enlovovertrædelse, idet andelen af registrerede unge svinger fra 4 til næsten 7 pct. Fluktuationerne måses i sammenhæng med, at befolkningsgrundlaget er forholdsvis ringe. I de øvrige områder erandelen af unge lovovertrædere noget mindre. I det øvrige hovedstadsområde er det 3-3,8 pct. af deunge, der er registreret, mens det i de større provinsbyer – Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg ogRanders – er 2,5-3,4 pct. For begge områder er der tale om forholdsvis stor stabilitet i perioden.Dette gælder derimod ikke kommuner med mindre byer eller øvrige kommuner, idet der i disseområder har været en stigende andel unge, der registreres for kriminalitet. Stigningen er størst forkategorien ’øvrige kommuner’, idet væksten er på 60 pct. mod ca. 30 pct. i kommuner med byer påmere end 10.000 indbyggere. Denne udviklingstendens betyder, at den kriminalitetsmæssige forskelmellem unge i forskellige områder er aftaget ganske betydeligt gennem især de seneste ca. 15 år.Der er set separat på den geografiske fordeling og udvikling for henholdsvis drenge og piger, og detviser sig, at ovennævnte mønster alene er gældende for drenge, men ikke for piger.Kriminalitetsfrekvensen blandt piger i København og på Frederiksberg er således relativ lav og påniveau med den frekvens, der er blandt piger i ’øvrige kommuner’. Den størstekriminalitetsfrekvens findes blandt de piger, der bor i hovedstadsområdet (uden for Københavns ogFrederiksberg Kommune) samt i de større provinsbyer.Se f.eks. David Sorensens analyser om distancen mellem bolig og gerningssted (Sorensen 2007).

Tilsvarende mønster for drenge og piger ses for et spørgsmål om at have drukket fem eller fleregenstande på én dag inden for den seneste måned. Endvidere viser også besvarelsen af dettespørgsmål, der har indgået i alle undersøgelser siden 1997, at børnenes brug af alkohol er aftagetover en længere periode. Eksempelvis havde 72 pct. af de 15-årige drenge drukket mindst femgenstande på én dag inden for den seneste måned i 1997-undersøgelsen mod 47 pct. i 2006. Detilsvarende tal for piger er 67 og 49 pct.Det kan nævnes, at samme undersøgelse viser, at der siden 1999 har været et fald i andelen afdrenge og piger, der dagligt ryger.Med hensyn til brugen af illegale stoffer gennemføres undersøgelser af bådeSundhedsstyrelsen/Kræftens Bekæmpelse (MULD: Monitorering af unges livsstil og dagligdag),Statens Institut for Folkesundhed (SUSY: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne) og eteuropæisk netværk, der er relateret til Europarådet og under ledelse af det svenske Centralförbundför alkohol- och narkotikaupplysning (ESPAS: The European School Survey Project on Alcoholand Drugs) (Sundhedsstyrelsen 2007). Førstnævnte undersøgelse omfatter aldersgruppen 16-20 år iperioden 2000-2006, SUSY forskellige aldersgrupper i 1994, 2000 og 2005 og ESPAS kun 15-16-årige i 1995, 1999, 2003 og 2002.MULD viser, at der har været et fald i brugen af hash blandt de 16-20-årige i den undersøgteperiode, ligesom der er et fald i andelen, der har prøvet amfetamin og psilocybinsvampe. SUSY-undersøgelsen viser tendensen til mindskning i brugen af hash blandt de 16-19-årige, mentendensen er ikke statistisk sikker. ESPAS, der som nævnt omfatter en yngre aldersgruppe, viserderimod en stigning fra 2003 til 2007 i andelen, der har prøvet hash og ecstasy, men et fald iandelen, der har sniffet. Samlet kan disse undersøgelser dermed tyde på en mindskning i brugen af

Tiltalefrafald med vilkår var tidligere den næstmest dominerende sanktion over forungdomskriminalitet. I 1981 udgjorde den 26 pct. af samtlige sanktioner, men sanktionsformen ermindsket betydeligt, således at den kun udgjorde 5 pct. af sanktionerne i 2006. Mindskningen ianvendelsen af tiltalefrafald med vilkår er sket kontinuerligt og på trods af, at der i 1999 indførtes etnyt vilkår, ungdomskontrakt. Denne ændring medførte ganske vist en vækst i antallet aftiltalefrafald med dette vilkår, men samtidig er antallet af tiltalefrafald med vilkår om tilsyn mv.efter lov om social service faldet meget. Den kraftige reduktion i brugen af tiltalefrafald med vilkårskal givetvis ses i sammenhæng med, at der er blevet færre og færre tilståelsessager. Fra 1981 til2006 er andelen af sager, der er tilståelsessager, således faldet fra 27 til 12 pct. Det er ikke muligt atsige, om andelen af tilståelsessager er faldet med samme hastighed i alle aldersgrupper.Antallet af betingede frihedsstraffe er øget gennem hele perioden, dog mest i den sidste del. Mensde i 1981 udgjorde 11 pct. af sanktionerne, var andelen i 2006 steget til 27 pct. Dette tal inkludererikke samfundstjeneste, der udgjorde 4 pct. af sanktionerne i 2006. Det er først de allerseneste år, atantallet af samfundstjenestedomme er vokset lidt for de unges vedkommende. Sammenlignet medældre lovovertrædere anvendes samfundstjeneste relativt sjældent over for unge.Antallet af ubetingede frihedsstraffe, der i figuren inkluderer ungdomssanktioner, har ligget på etnogenlunde jævnt niveau frem til årtusindskiftet og er derefter fordoblet, fra 245 i 1999 til 511 i2006. De udgjorde i 2006 8 pct. af sanktionerne. Udviklingen i antallet af ubetingede domme og iantallet af ungdomssanktioner har været nogenlunde parallel, idet ungdomssanktionerne årligtudgør mellem en femtedel og godt en fjerdedel af det samlede antal ubetingede domme ogungdomssanktioner (Justitsministeriets Forskningsenhed 2008).Foranstaltningsdomme efter §§ 68-69 er ikke inkluderet i figuren. Procentuelt er disse øgetbetydeligt, idet denne sanktion kun blev anvendt i tre tilfælde over for unge lovovertrædere i 1981mod 34 tilfælde i 2006.8.2. Bistand til børn og unge i DanmarkDet er ikke muligt at få oplysninger om, hvor mange børn og unge der får bistand efter lov omsocial service som følge af kriminalitet, idet statistikken ikke indeholder information om årsagen tilbistanden. Her er det derfor alene muligt at belyse, i hvilket omfang 15-17-årige har modtagetbistand samt hvilken form for bistand, det drejer sig om.

Den almindeligste form for anbringelse uden for hjemmet, er anbringelse i familiepleje, men ogsåsocialpædagogiske kollektiver eller døgninstitutioner anvendes ganske hyppigt i tilfælde af enanbringelse. I alle årene har ni pct. af anbringelserne været tvangsanbringelser.Oplysninger om anbringelser uden for hjemmet findes fra 1982 og frem, og som det ses af figur 34,har andelen varieret noget, dog uden klare udviklingstendenser. I og med at antallet af tiltalefrafaldmed vilkår om hjælpeforanstaltninger efter lov om social service som nævnt er mindsket betydeligtover årene, kunne man forvente, at dette ville afspejle sig i antallet af anbringelser. Dette er dogikke tilfældet. Den nedgang, der er i antallet af anbringelser fra midten af 1980erne, er parallel medudviklingen i den registrerede kriminalitet, men da nedgangen gælder både drenge og piger,forekommer det tvivlsomt, at der er en sammenhæng. Mindskningen i kriminalitet angår som nævntalene drengene. Kriminalitetsforandringerne synes således ikke at afspejle sig i de socialretligetiltag.8.3. Strafferetlige sanktioner i de øvrige nordiske landeDet har tidligere været fremme, at antallet af unge i Danmark, som afsoner en fængselsstraf, ernoget større end i de øvrige nordiske lande. Her skal ses på, hvilke strafferetlige sanktioner de ungeblev mødt med i de nordiske lande i 2006.Det er forbundet med store vanskeligheder at lave en sammenlignelig statistik, da variationer i førstog fremmest kriminaliseringer, i de inkluderede strafferetlige sanktioner, i forholdet mellem antalhoved- og bisigtelser, i politiets indsats samt i opgørelsestidspunktet for alder (gernings- ellerafgørelsestidspunktet) vil influere på statistikkens sammenlignelighed. Med hensyn til førstnævntespiller det antagelig i høj grad ind, at brug af hash og andre illegale stoffer er kriminaliseret i deøvrige nordiske lande. Det har desværre ikke været muligt alene at sammenligne sanktioner forstraffelovsovertrædelser, eftersom afgrænsningen heraf varierer en del. Der er i stedet valgt atsammenligne sanktioner for straffelovsovertrædelser samt særlovsovertrædelser med undtagelse affærdselslovsovertrædelser. Disse er udeladt, da omfanget af sanktioner på dette område i særliggrad vil påvirkes af politiets aktiviteter vedrørende hastighedskontrol mv. Da norske og finske talopgøres efter alder på gerningstidspunktet, er tilsvarende gjort for Danmarks vedkommende, mensde svenske og de islandske tal angår alderen på afgørelsestidspunktet.95

Tabel 5 viser, at antallet af sanktioner pr. 1000 i aldersgruppen er betydeligt højere i Danmark end iIsland og noget højere end i de øvrige nordiske lande.96Sanktionerne i Danmark, Norge og Finlanddomineres af bøder, mens der i Island gives relativt mange betingede domme til unge. I Sverige eren betydeligt større andel af sanktionerne tiltalefrafald (åtalsunderlåtelse), hvilket som nævnt ogsåtidligere var tilfældet i Danmark. Det bemærkes, at tallene fra de øvrige nordiske lande ikkeomfatter sager, der er sluttet efter mægling i konfliktråd.Med hensyn til ubetingede domme er det ganske tydeligt, at disse anvendes meget hyppigere iDanmark end i de øvrige nordiske lande, og på dette område må sammenligneligheden antages atvære ganske god. Mens der i Danmark blev idømt 2,6 ubetingede frihedsstraffe pr. 1000 unge i2006, var det i Norge 0,7 og i både Sverige, Finland og Island 0,2.97I Danmark er det således skethenholdsvis ca. fire gange så hyppigt som i Norge og mere end ti gange så hyppigt som i de øvrigenordiske lande.I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der i Norge nu satses på yderligere at reducere brugen affængselsstraf over for unge lovovertrædere. Der har således været nedsat et udvalg, der bl.a. skalkomme med forslag til alternative straffereaktioner over for unge lovovertrædere under 18 år medhenblik på, at ubetinget frihedsstraf anvendes i mindre omfang.98Udvalget, der afgav betænkning i

Der er udarbejdet en sammenlignende analyse af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet ide forskellige nordiske lande (Hestbæk 1998; se også Grinde 2003). Heraf fremgår det, at Danmarkanvender denne mulighed ca. dobbelt så hyppigt som de andre nordiske lande. De statistiskeopgørelser i rapporten stammer fra 1995. De informationer, der er fremskaffet til brug for dennerapport, tyder på, at det – i hvert fald ved sammenligning med Norge og Sverige – stadig forholdersig på denne måde. Som det ses af tabel 6, har Danmark en betydeligt større andel anbragte børn,end Norge og Sverige har, og en lidt større andel end Finland. I forhold til de tidligere opgørelsersynes Finland at have nærmet sig det danske niveau. Det bemærkes, at det ikke for Norge har væretmuligt at finde oplysninger om alene de 15-17-årige, hvorfor denne del af statistikken angår en lidtstørre aldersgruppe.Tabel 6. Anbringelser uden for hjemmet i de forskellige nordiske lande, pr. 31.12.2005 (Sverige pr.1.11.2005). Forskellige aldersgrupper.DanmarkAntal 15-17-årige anbragtuden for hjemmetPr. 1000 ungeAntal 13-17-årige anbragtuden for hjemmetPr. 1000 unge484725,9707222,0437614,3NorgeSverige483412,9Finland437622,1

10. Risikofaktorer og beskyttende faktorerBegrebet ’årsag’ anvendes sjældent i kriminologi. Det skyldes, at det ofte vil være svært at afgøre,om et bestemt forhold, som har vist sig at være forbundet med forekomsten af kriminalitet, kanbetragtes som den egentlige årsag til kriminalitet, eller om det er andet end det observerede forhold,der er årsagen. Eksempelvis finder man i mange undersøgelser, at der er en klar sammenhængmellem omfattende skulkeri og ungdomskriminalitet. Dog kan skulkeri næppe betragtes som årsagtil kriminaliteten, snarere som indikator på kriminalitetsrisikoen. Igennem mange år har man derforanvendt termen ’kriminogene faktorer’ i stedet for ’årsager’.Inspireret af den medicinske forskning er det dog i dag mere almindeligt at anvende begreberne’risikofaktorer’ og ’beskyttende faktorer’. De beskriver forhold, der antages henholdsvis at fremmeog hæmme risikoen for kriminalitet, men implicerer ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. Deter af åbenlys fordel at fokusere ikke bare på de negative faktorer – det der fremmerkriminalitetsrisikoen – men også på det, der kan mindske sandsynligheden for kriminalitet.I forbindelse med forebyggende og behandlende tiltag skelnes endvidere gerne mellem dynamiskeog ikke-dynamiske risikofaktorer og beskyttende faktorer. Hermed ønskes at skelne mellem det, derer muligt at forandre – de dynamiske faktorer – og det, der er uforanderligt.Hvilke forhold, de enkelte undersøgelser peger på som enten risikofaktorer eller beskyttendefaktorer, vil i nogen grad afhænge af undersøgelsens konstruktion, de inkluderede variabler og deanvendte statistiske analyser. Simple bivariate analyser samt undersøgelser med få variabler viltypisk pege på mange risikofaktorer, som – i en mere avanceret undersøgelse – kan vise sig reeltikke at være korreleret med kriminalitet.10.1. Individuelle faktorerDer vil antagelig meget ofte være en nær sammenhæng mellem individuelle risikofaktorer og såisær de risikofaktorer, der relaterer sig til familien og opvæksten. Adfærdsmønstre ellerkarakteregenskaber, der kan udskilles som individuelle risikofaktorer, vil således hyppigt kunnerelateres til f.eks. en problematisk opvækst eller omsorgssvigt. Det er derfor vigtigt at væreopmærksom på, jf. de indledende bemærkninger, at der netop ikke er tale om årsagsfaktorer, menalene om forhold, der kan påvises at være forbundet med en øget kriminalitetsrisiko. Om der reelt ertale om årsagsfaktorer, vides ikke.10.1.1. Alder, køn og etnicitetDet er allerede i det tidligere påvist, at drenge har en større risiko for at begå kriminalitet end piger,og at unge har en større kriminalitetsrisiko end ældre. Det er samtidig nævnt, at visse etniskeminoriteter i de yngre år synes at have en højere kriminalitetsfrekvens end majoritetsbefolkningen.

Da disse risikofaktorer tydeligvis ikke er dynamiske, omtales de almindeligvis ikke i oversigter overrisikofaktorer, se dog (Shader 2003), der nævner køn, men ikke alder og etnicitet, som risikofaktor.Omvendt kan køn, når det drejer sig om piger, også ses som en beskyttende faktor (Helgeland2007).I en engelsk undersøgelse nævnes det, at piger fra visse etniske minoriteter har en særlig lav risikofor at begå kriminalitet, og at interaktionen mellem køn og etnicitet dermed kan betragtes som enbeskyttende faktor (Wikström 2006). Samme undersøgelse påviser, at kønsfaktorens betydning forkriminalitet er ret moderat, når der tages hensyn til især andre individuelle risikofaktorer, såsomselvkontrol, jf. det senere. At piger begår mindre kriminalitet end drenge forklares derfor med, atflere beskyttende faktorer gør sig gældende for pigernes vedkommende (ibid.).10.1.2. Svag begavelseI en nyere engelsk rapport om risikofaktorer i den tidlige barndom nævnes svag begavelse eller lavintelligens som en væsentlig prædiktor for kriminalitet (Farrington & Welsh 2007). Der henvises tilen lang række studier, der – også efter at have kontrolleret for forskelle i børnenes socioøkonomiskebaggrund – finder sammenhæng mellem lav intelligens hos barnet og kriminalitet senere i livet.Også en ældre dansk undersøgelse, der er baseret på børn født i København i 1953, omtales (Høgh& Wolf 1983). I undersøgelsen påvises, at lav intelligens, der er målt i 12-års alderen, er statistisksammenhængende med kriminalitet i 15-22-års alderen. I andre undersøgelser er det påvist, at dekriminelle med lavest IQ begår mest kriminalitet (Koolhof et al. 2007). Dette forklares med enhøjere grad af impulsivitet og mangel på hæmninger hos dem med en lav IQ. Hvad der sikkert kanbetragtes som en indirekte sammenhæng mellem svag begavelse og kriminalitet, er påvist i en finskselvrapporteringsundersøgelse, der viser, at risiko for omfattende kriminel aktivitet er godtfordoblet blandt de unge, hvis karakterer i matematik, engelsk og finsk er ringe (Salmi & Kivivuori2006). Tilsvarende resultater påvises i svenske selvrapporteringsstudier (Brå 2006).Også en oversigt fra det amerikanske justitsministerium om ungdomskriminalitet peger på svagbegavelse som en risikofaktor for både tidlig kriminel debut – i 6-11-års alderen – og for seneredebut (Shader 2003).Det er vigtigt at være opmærksom på, at der langt fra er tale om, at alle svagt begavede børn har enstor risiko for at begå kriminalitet. Den nævnte engelske rapport refererer en undersøgelse, derviser, at en tredjedel af de drenge, der i 8-10-års alderen scorede lavt på en intelligenstest, blev dømtfor kriminalitet i ungdomsårene, hvilket er en dobbelt så stor hyppighed som for de øvrige drenge(Farrington & Welsh 2007). To tredjedele af de svagt begavede dømmes således ikke forkriminalitet. I rapporten nævnes endvidere, at lav intelligens ikke er så stærk en prædiktor somf.eks. kriminalitet blandt forældrene eller risikoadfærd blandt børnene.

10.1.3. Lav selvkontrolBegrebet selvkontrol introduceredes i kriminologien med en teori, som meget kort beskrevetantager, at kriminalitet er relateret til selvkontrol, som indebærer, at individer i ulige grad er sårbareeller modtagelige over for fristelser (Gottfredson & Hirschi 1990). Begrebet omfatter en rækkekaraktertræk, herunder impulsivitet, risikosøgende adfærd, selvcentrering, ringe kognitivefærdigheder og ringe empati. De fleste af disse elementer nævnes da også gerne som selvstændigerisikofaktorer i den internationale litteratur. David Farrington omtaler impulsivitet og ringe empatisom væsentlige risikofaktorer, ligesom ringe kognitive evner er inkluderet i hans liste overindividuelle risikofaktorer (Farrington & Welsh 2007). I andre oversigter over risikofaktorernævnes risikosøgende adfærd (Shader 2003).Til brug for empiriske undersøgelser er selvkontrolbegrebet blevet operationaliseret på forskelligemåder. I longitudinalundersøgelser kan begrebet afspejle registreringer af barnets adfærd iforskellige aldre. I en sådan undersøgelse er det gjort ved bl.a. oplysninger om barnetshyperaktivitet og impulsivitet på forskellige alderstrin (Piquero et al. 2007). I undersøgelsen vises,at selvkontrol er relateret til såvel prævalens, frekvens og varighed af en kriminel karriere.I begyndelsen af 1990’erne blev der udarbejdet en skala til måling af selvkontrol (Grasmick et al.1993). Skalaen, der er anvendt i tværsnitsundersøgelser, som er baseret på interview med børn ogunge, omhandler 13 udsagn af typen: ’Sommetider tager jeg en risiko bare for sjov’ og ’Jeg tænkeraldrig på, hvad der skal ske med mig i fremtiden’, som de adspurgte kan erklære sig enige elleruenige i. Scoren på disse spørgsmål lægges sammen, og den samlede score antages at afspejlegraden af selvkontrol. Skalaen er bl.a. anvendt i en undersøgelse af selvrapporteret kriminalitetblandt unge i en engelsk by, og der viser sig at være en tydelig sammenhæng mellemkriminalitetsrisikoen og graden af selvkontrol (Wikström 2006).I en finsk selvrapporteringsundersøgelse måles selvkontrol gennem personernes stillingtagen til fireudsagn, som er helt i tråd med dem, der er anvendt i ovennævnte undersøgelse. Udsagnene er: ’Manskal leve i nuet og ikke bekymre sig så meget om fremtiden’, ’Hvis jeg har ekstra penge, bruger jegdem straks frem for at spare dem op’, ’Jeg kan lide at tage en risiko’ og ’Jeg synes bedre omspænding end om tryghed’ (Salmi & Kivivuori 2006). Undersøgelsen viser, at de, der er enige idisse udsagn, har en næsten fem gange så stor risiko for omfattende kriminel aktivitet som dem, derer uenige i udsagnene. Også i danske selvrapporteringsundersøgelser er der fundet klarsammenhæng mellem udsagn, der afspejler en her-og-nu indstilling til livet, og omfanget og arten afkriminalitet (Balvig 2006; Kyvsgaard 1992a).

10.1.4. Psykiatriske lidelserIgennem de seneste par årtier har der været fokus på hyperaktive børn og på først diagnosen DAMP(Deficits in Attention, Motor Control and Perception) og senere diagnosen ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder).99Det er givet, at der er en høj grad af overlapning mellem dennediagnose og begrebet selvkontrol, da forstyrrelse af opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet,som ADHD angår, er parallel til nogle af de træk, der angives at karakterisere lav selvkontrol.I den internationale litteratur vedrørende risikofaktorer omtales ADHD ikke direkte, men somnævnt nogle af de forhold, der karakteriserer ADHD. Impulsivitet og hyperaktivitet indgår såledesgerne i listen med risikofaktorer (Farrington 2001; Shader 2003). At ADHD ikke nævnes somrisikofaktor kan bero på, at diagnosen er ret ny, og at mange børn med ADHD ikke erdiagnosticeret.I en dansk undersøgelse, der er baseret på børn, som er blevet henvist til børnepsykiatrien vedÅrhus Universitetshospital på grund af hyperaktivitet og uopmærksomhed, påvises det, at 47 pct. afdisse børn senere begår kriminalitet og idømmes en straf (Dalsgaard 2002). Dette er en betydeligtstørre andel end i befolkningen som helhed. En tilsvarende amerikansk undersøgelse når til næstensamme resultat, idet 44 pct. af de hyperaktive børn senere arresteres og straffes for enlovovertrædelse (Satterfield et al. 2007). En metaanalyse baseret på 25 undersøgelser viser, at unge,som er anbragt i institution, langt oftere end andre unge har psykiske problemer. Blandt deinstitutionsanbragte unge er der således en overrepræsentation af unge med psykoser, depressionerog ADHD (Fazel, Doll & Langstrom 2008).Problematikken vedrørende sammenhængen mellem kriminalitet og psykiatriske lidelser kan ogsåanskues ved at undersøge, hvor stor en del af dem, der straffes, der har en psykiatrisk lidelse. I endansk undersøgelse, der er baseret på 100 varetægtsfængslede 15-17-årige, påvises det, at 69 pct. afdem har en psykiatrisk lidelse. Det bemærkes, at der heri er inkluderet stofmisbrug, som 41 pct. afde unge har. Fire af de unge diagnosticeres som skizofrene og 11 vurderes at have ADHD (Gosden2004).I en svensk undersøgelse refereres til epidemiologiske undersøgelser, der viser, at 2-5 pct. af børn iskolealderen har ADHD, mens det er 10 pct., som har opmærksomhedsforstyrrelser udenhyperaktivitet. (Socialstyrelsen 2002) Undersøgelser fra den svenske kriminalforsorg viser somforventet en større forekomst af ADHD blandt deres klienter, idet en fjerdedel af de indsatte visersig at have ADHD som voksne, mens ca. halvdelen af de indsatte havde haft ADHD som børn(Kriminalvården 2008).

Her skal også nævnes en engelsk undersøgelse af, hvorfor nogle lovovertrædere debuterer megettidligt, mens andre gør det forholdsvis sent (efter det 21. år) (Zara & Farrington 2007). Iundersøgelsen findes, at der kun er meget små forskelle mellem tidlige og sene debutanter medhensyn til problemer under opvæksten, skoleproblemer mv. Dog er de senere debutanterkarakteriseret ved at være mere angste og nervøse, og i undersøgelsen tolkes dette som ’beskyttendefaktorer’, idet karaktertrækkene kan have betydet, at de i den tidlige ungdom ikke har turdet deltagei de andre unges risikotagende adfærd.10.1.5. Særligt om beskyttende faktorerGenerelt er der i forskningen noget mere fokus på risikofaktorer end på beskyttende faktorer,eftersom udgangspunktet typisk er børn og unge med adfærdsproblemer. I en norsk rapport omtalesdog en amerikansk longitudinalundersøgelse, der ganske vist tager udgangspunkt i udsatte børn,men som ser på, hvad der har betydning for, at nogle af disse børn alligevel klarer sig godt ivoksenlivet (Helgeland 2007). Nogle af de beskyttende faktorer, der nævnes, ligger i logiskforlængelse af risikofaktorerne, idet de er deres modpol. Det gælder beskyttende faktorer som højselvkontrol og normal intelligens. Af andre individuelle beskyttende faktorer nævnes aktivitet,prosocialitet, selvtillid og selvstændighed samt evne til at koncentrere sig. Endvidere nævnesbarnets formåen til at knytte kontakt til gode voksenmodeller, såfremt forældrene ikke selv var istand til at give barnet omsorg og støtte.Sidstnævnte nævnes også som en væsentlig beskyttende faktor i en norsk undersøgelse af børn, derhar overkommet store problemer under opvæksten, ligesom selvkontrol, evne til handling ogselvtillid omtales (Johannesen 1999), herefter (Helgeland 2007).10.2. Familie- og opvækstforholdBåde i danske og udenlandske undersøgelser af såvel selvrapporteret kriminalitet som registreretkriminalitet ses en sammenhæng mellem kriminalitet og den unges familieforhold.10.2.1. Forældrenes sociale statusFor så vidt angår forældrenes sociale status, målt ved deres uddannelse og placering påarbejdsmarkedet, er dette forholds betydning mindre klart i de senere danske undersøgelser afselvrapporteret kriminalitet end i de tidligste (Balvig 1982, 2000). Dog synes der fortsat at være entendens til, at børn af forældre, der er uden for arbejdsmarkedet, har en større risiko for at begåkriminalitet end andre børn. I alle de svenske selvrapporteringsundersøgelser er det påvist, atrisikoen for kriminalitet er større for børn af ufaglærte forældre end for børn, hvis forældre har enhøjere socioøkonomisk status (Svensson & Ring 2007). Hverken den svenske eller de danskeundersøgelser inkluderer dog statistiske analyser, som kan vise, hvorvidt disse sammenhænge erholdbare, når hensyn tages til andre forhold. Når dette gøres, synes den statistiske sammenhæng

mellem kriminalitet og forældrenes socioøkonomiske status at forsvinde (Ring 2001). I to engelskeundersøgelser af selvrapporteret kriminalitet fastslås, at forældrenes socioøkonomiske status alenehar en indirekte betydning, idet den kan have betydning for bl.a. børnenes forhold til og i skolen,som så igen kan have betydning for forekomsten af kriminalitet (Wikström 2006; Boxford 2006).Samme konklusion drages i en svensk undersøgelse, der er baseret på både registerdata ogselvrapporteret kriminalitet (Ring & Svensson 2007).Sammenhængen mellem kriminalitet og forældrenes socioøkonomiske status ser ud til at værestærkere for den registrerede kriminalitet, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de unge, derregistreres for kriminalitet, generelt er mere kriminelt og socialt belastede end dem, der opfangesgennem selvrapporteringsundersøgelser, jf. tidligere bemærkninger om begrænsningen vedselvrapporteringsmetoden.En tidligere dansk undersøgelse af unge, der har fået et tiltalefrafald, viser, at risikoen for senererecidiv hænger tydeligt sammen med især moderens uddannelsesniveau (Zeuner 1990), mens ennyere dansk registerbaseret undersøgelse viser, at såvel forældrenes indkomst som udannelse ogarbejdsforhold er relateret til risikoen for kriminalitet blandt børnene (Stevens 2006). I særlig grader en langvarig status som modtager af kontanthjælp eller anden overførselsindkomst forbundet meden forhøjet risiko for kriminalitet blandt børnene (ibid.). En anden dansk registerbaseretundersøgelse, der alene angår voldskriminelle, viser en forhøjet risiko for voldskriminalitet blandtdrenge, hvis mødre ikke har en erhvervsuddannelse (Christoffersen 1999). Også i en svenskundersøgelse er der fundet en sammenhæng mellem voldskriminalitet og forældrenessocioøkonomiske status (Wikström 1985).Det er samtidig givet, at ved siden af en direkte sammenhæng mellem børnenes kriminalitet ogforældrenes sociale og økonomiske forhold vil forældrenes status, som påpeget ovenfor, også kunnehave en stærk indirekte betydning (Christoffersen 1999). I en nyere international sammenfatning afrisikofaktorer under opvæksten siges det, at mange forskere mener, at den statistiske sammenhængmellem lav socioøkonomisk status i familien og kriminalitet beror på, at forældre med vanskeligeøkonomiske forhold ikke altid formår at give deres barn en god og omsorgsfuld opdragelse(Farrington & Welsh 2007).10.2.2. Opdragelse mv.Undersøgelser, der ser på betydningen af forældrenes opdragelsesmåde, har fokuseret på forskelligedimensioner herved: årvågenhed og tilsyn med barnets adfærd, brug af hårdhændededisciplinerende metoder, inkonsekvens og slaphed i disciplinering af barnet samt omsorgsfuld ogkærlig kontra kold og afvisende opdragelsesform. Den forskning, der er gennemført, peger på, atringe supervision, en hård eller restriktiv opdragelsesmetode, laissez-faire eller tilfældig disciplinsamt en straffende og afvisende opdragelse er prædiktorer for kriminalitet blandt børnene

(Farrington & Welsh 2007; se også Hoeve et al. 2008; West & Farrington 1977; Haapasalo &Pokela 1999; Salmi & Kivivuori 2006; Wikström 2006; Shader 2003; Sarnecki 1987).De danske selvrapporteringsundersøgelser, der er gennemført, viser en tydelig sammenhængmellem omfang og art af kriminalitet og forældrenes kontrol med barnets gøren og laden, formen ogomfanget af kommunikation mellem børn og forældre, omfanget af fællesaktiviteter og skænderier.I familier, hvor forældrene følger med i børnenes aktiviteter, giver sig tid til at tale med og lytte tilbørnene, er meget sammen med dem i fritiden og sjældent skændes med dem om deres lektier ellerkammerater, er der mindre kriminalitet blandt børnene end tilfældet er i øvrige familier (Balvig2000).Direkte omsorgssvigt eller misrøgt er naturligt nok også en kriminalitetsrisiko. I en danskregisterbaseret undersøgelse påvises det, at såfremt der forekommer vold blandt forældrene ellerbarnet selv udsættes for vold eller omsorgssvigt, er der en forhøjet risiko for, at barnet senere begårvold (Christoffersen et al. 2007; se også Haapasalo & Pokela 1999). Hvorvidt dette kan tolkessåledes, at barnets oplevelse af vold i hjemmet har en betydning for den vold, barnet senere begår,kan ikke siges med sikkerhed. Teoretisk antages det dog, at børnene imiterer forældrene eller læreraf deres adfærd, eller at problemerne i hjemmet kan føre til en ringere tilknytning til forældrene ogdermed en ringe selvkontrol (Farrington & Welsh 2007). Sidstnævnte må formodes særligt at gøresig gældende, såfremt problemerne fører til anbringelse uden for hjemmet.10.2.3. Tidligt moderskabFlere undersøgelser, herunder også danske, peger på, at tidligt moderskab er en risikofaktor forsenere kriminalitet blandt børnene. Dette fremgår således at to registerbaserede undersøgelser,hvoraf den ene alene undersøger den senere forekomst af voldsforbrydelser (Christoffersen et al.2007), mens den anden omhandler berigelseskriminalitet (Tranæs & Geerdsen 2008). Tilsvarenderesultat er fundet i internationale undersøgelser (Farrington et al. 2001; Farrington & Welsh 2007).10.2.4. Kriminalitet blandt forældreOgså kriminalitet blandt forældrene er påvist som en risikofaktor i de to førnævnte danskeregisterbaserede undersøgelser. I undersøgelsen, der har fokus på vold blandt yngre mænd, angives,at det er en risikofaktor, såfremt faderen tidligere har fået en frihedsstraf (Christoffersen 1999). Iden anden registerbaserede undersøgelse, som angår berigelseskriminalitet, er det såvel moderenssom faderens tidligere kriminalitet, der påvises som risikofaktorer (Tranæs & Geerdsen 2008).I en international oversigt oplyses, at kriminalitet blandt forældre almindeligvis er den stærkesteprædiktor blandt de forhold, der angår barnets familie eller opvækstforhold (Farrington et al. 2001).Det er tilmed påvist, at også kriminalitet blandt onkler, tanter og bedsteforældre er prædiktorer for

et barns risiko for kriminalitet (Farrington & Welsh 2007). Kriminalitet hos faderen er dog denvæsentligste prædiktor (ibid.).10.2.5. Brudte familierAlmindeligvis findes der også en sammenhæng mellem kriminalitet og familiekonstellationen, idetbørn og unge, der er opvokset med begge biologiske forældre, har mindre kriminalitetsrisiko endbørn, for hvem dette ikke er tilfældet. Her synes resultaterne dog at være lidt forskellige afhængigaf, om det drejer sig om selvrapporteret kriminalitet eller om registreret kriminalitet.Førstnævnte former for undersøgelser tyder ikke på, at skilsmisser i særlig høj grad kan forklareomfanget af kriminalitet blandt børnene (Balvig 2000). Snarere kan det se ud til, at det at væreopvokset med begge biologiske forældre må betragtes som en beskyttende faktor i forhold tilkriminalitet (Kyvsgaard 1992a).I registerbaserede undersøgelser ses derimod en tydelig sammenhæng mellem antallet affamiliekonstellationer, barnet er opvokset i, og kriminalitet (Stevens 2006; se også Christoffersen1999).I internationale selvrapporteringsstudier synes der at være en stærkere sammenhæng mellemungdomskriminalitet og splittelse i familien, se eksempelvis (Wikström 2006). Det kan muligvishave sammenhæng med, at skilsmisser har forskellig betydning i forskellige kulturer. Dette erindikeret i en international selvrapporteringsundersøgelse, som peger på, at skilsmisser ser ud til athave en stærkere sammenhæng med ungdomskriminalitet i sydeuropæiske end i nordeuropæiskelande (Junger-Tas et al. 2003; se dog også Ring 2001).10.2.6. Andre faktorer vedrørende familienI den internationale litteratur omtales også familiestørrelser i diskussioner om risikofaktorer, idetstore familier anses for at være en risikofaktor (Farrington & Welsh 2007). Tilsvarende er ikkefundet i nyere danske undersøgelser, og med de generelt små familiestørrelser er det nokspørgsmålet, om der vil kunne observeres en sådan sammenhæng.Også dårlige boligforhold nævnes som en risikofaktor i bl.a. engelsk forskning (ibid.).Et interessant undersøgelsesfelt angår interaktionen mellem barnets adfærdsproblemer ogforældrenes reaktion herpå. Der findes en del forskning, der påviser en vekselvirkning, idet barnetforstyrrende eller udadreagerende adfærd kan medføre, at forældrene opgiver at stille krav tilbarnet, hvilket så kan medføre en forværring af barnets adfærdsproblemer (Burke et al. 2008). Deter også hævdet, at vanskelige børn kan fremprovokere anvendelsen af hårdere opdragelsesmetoder(Farrington & Welsh 2007).

10.3. Skole, uddannelse og arbejdeForskning i risikofaktorer vedrørende skole angår dels spørgsmålet om erhvervelse afafgangseksamen og videre erhvervsuddannelse og dels spørgsmålet om skolens klima, barnetsforhold til skolen og kammerater mv.10.3.1. Gennemførelse af skolegang og uddannelseViden om, at der er en nær sammenhæng mellem kriminalitet og problemer i skolen samt mangel påerhvervsuddannelse, er af ældre dato og påvist i en lang række undersøgelser og opgørelser overindsatte og deres skole- og uddannelsesmæssige situation.Eksempelvis kan der henvises til en nyere registerbaseret undersøgelse, der har belyst, hvorvidtbørn, der har vanskeligt ved at følge et almindeligt skoleforløb, har en større risiko for senere i livetat begå kriminalitet, end andre børn har (Stevens 2006). Undersøgelsen viser, at børn, der ikkegennemfører folkeskoleforløbet inden for den normale tid, og dermed må antages at have gået enklasse om el.lign., har 35 pct. større risiko for senere at begå kriminalitet end de børn, dergennemfører på normal tid.En anden dansk registerbaseret undersøgelse viser, at unge, der ikke har fået erhvervsuddannelse,hyppigere end andre unge begår vold (Christoffersen 1999). Tilsvarende sammenhæng mellemmangel på erhvervsuddannelse og kriminalitet er påvist i tidligere danske undersøgelser (Kyvsgaard1989). Statistik vedrørende dømte og især indsatte demonstrerer, at der blandt disse er meget fåveluddannede, men til gengæld overordentlig mange uden nogen form for erhvervsuddannelse elleruden endsige en afsluttende folkeskoleeksamen (Nordskov-udvalget 2000).Der er næppe tvivl om, at problemer med gennemførelse af skole- og erhvervsuddannelse er blandtde allervigtigste dynamiske risikofaktorer og derfor må ses som yderst væsentlige indsatsområder.10.3.2. Skolens klima mv.Også karakteristika ved selve skolen og dens måde at fungere på synes at have betydning foromfanget af ungdomskriminalitet. I den seneste danske selvrapporteringsundersøgelse er der set påsammenhængen mellem kriminalitet og klassens sociale kapital. Sidstnævnte er målt ved omfangetaf venner i klassen, om eleverne kan lide at omgås hinanden, om eleverne hjælper hinanden, og omde stoler på hinanden. Undersøgelsen viser, at der både er mindre kriminalitet og mindre mobningblandt elever fra klasser med et højt niveau af social kapital (Balvig 2006).I en finsk selvrapporteringsundersøgelse er der set på betydningen af den sociale kontrol i skolen.Denne er målt ved, om læreren holder opsyn med og skrider ind i tilfælde af slagsmål, rygning iskolen og uorden i klassen samt om læreren er i stand til at opretholde ro i klassen. Ifølge den finske

undersøgelse indebærer en høj grad af social kontrol, at kriminalitet blandt drenge i skolenreduceres (Ellonen 2008).En ny engelsk selvrapporteringsundersøgelse vedrørende kriminalitet i skolen ser også påbetydningen af klassens sociale kapital samt noget, der svarer til den sociale kontrol. Undersøgelseninkluderer derudover flere andre dimensioner ved skolen: forældrenes engagement i barnetsskolegang (målt ved bl.a. om barnet diskuterer lektier med forældrene, om forældrene hjælperbarnet med lektier, og om forældrene bekymrer sig om, hvordan det går barnet i skolen), skolensetos (målt ved bl.a. om eleverne ser skolen som venlig, om lærerne opmuntrer til og hjælper medlektielæsning, og om der er ro og orden i klassen), elevernes respekt for skolens autoritet (målt vedbl.a. om eleverne forstår og respekterer skolens regler, og om eleverne mener, at alle eleverbehandles ens i skolen) og elevernes opfattelse af uorden i skolen (målt ved om eleverne hyppigtskulker pga. frygt, om de er bange for andre elever, om der er megen mobning, og om skolearbejdethyppigt forstyrres af andre elevers adfærd) (Boxford 2006). Alle dimensioner viser sig at væresammenhængende med omfanget af kriminalitet blandt eleverne, men klassens sociale kapital, somi denne undersøgelse er målt på stort set samme måde som i den danske undersøgelse, er dog ikkeså stærkt forbundet med omfanget af kriminalitet, som de øvrige dimensioner er. Generelt findes iundersøgelsen, at det, der betegnes som skolens klima – som inkluderer skolens etos, elevernesrespekt for skolens autoritet og forældrenes engagement i skolen – i højere grad forklarervariationer i kriminalitet end de øvrige dimensioner gør (ibid.). Det skal understreges, at når der idenne undersøgelse kontrolleres for andre forhold, herunder især individuelle risikofaktorer oglivsstilsfaktorer, jf. det senere, fremtræder disse forhold ved skolen ikke længere som prædiktorerfor kriminalitet.Der bør være forsigtighed med at fortolke sidstnævnte således, at skolens klima mv. ikke harbetydning for omfanget af kriminalitet blandt børn og unge. Dels undersøges alene kriminalitetbegået i skolen, og dels er resultaterne ikke bekræftet i andre undersøgelser.Det blev indledningsvis nævnt, at mange undersøgelser finder en sammenhæng mellemskoleskulkeri og kriminalitet, men skulkeri betragtes dog ikke som en selvstændig risikofaktor(ibid.; Hayward & Sharp 2005).Mange af de risikofaktorer, der er omtalt i de tidligere afsnit, er karakteriseret ved, at de relaterer sigtil forhold ved det enkelte individ eller dennes familie, hvilket betyder, at præventive tiltag typiskvil rette sig mod enkeltindivider eller familier. Sådanne tiltag kan være vanskelige at iværksætte pågrund af f.eks. manglende motivation, og der kan endvidere være en risiko for stempling og dermeden negativ selvopfattelse hos de individer, tiltaget retter sig mod. De risiko- eller beskyttendefaktorer, der knytter sig til skolen, angår derimod generelle forhold i og ved skolen, som er muligeat ændre uden at udpege eller stemple særligt vanskelige elever eller elever fra belastede familier.

10.4. LivsstilMed livsstil menes her måden at bruge fritiden på, valg af kammerater samt brug af alkohol ogandre rusmidler. Forskningen peger på, at disse forhold hver for sig, men ikke mindst samlet set, haren væsentlig betydning for forekomsten af kriminalitet blandt unge.De danske selvrapporteringsundersøgelser viser således, at de børn og unge, som begår mestkriminalitet, er dem, der tilbringer mest fritid sammen med kammerater i gademiljøet (Balvig 2000;Kyvsgaard 1992a). Tilsvarende er vist i en anden dansk undersøgelse vedrørende børn og unge fraetniske minoriteter (Wellendorf & Cakmak 2007). Flemming Balvig påpeger, at de unges måde atbruge fritiden på i sig selv kan forstærke deres risiko for kriminalitet (Balvig 2000).Det samme fastslås i nyere engelske undersøgelser, som også påviser en klar sammenhæng mellemkriminalitet og hyppig samvær med kammerater i gademiljøet (Wikström 2006; Boxford 2006).Det, disse undersøgelser især fokuserer på, er, i hvilket omfang de unge befinder sig i det, derkaldes højrisiko offentlige områder såsom butikscentre, pubber og bycentre.De danske selvrapporteringsundersøgelser viser samtidig, at de unge i stigende grad anvendergademiljøet i deres fritid (Balvig 2006). Det gælder i særlig grad, men langt fra alene, de unge, derbegår mest kriminalitet. Disse ændringer kan have haft betydning for de ændringer, der er set i denregistrerede kriminalitet, idet voldsforbrydelser og røverier, der begås af unge, er noget, der typiskforegår i gademiljøet, jf. også en nyere undersøgelse af registrerede gaderøverier (Kyvsgaard 2008).Med hensyn til kammeratskabsgruppen er det, at unge typisk begår kriminalitet sammen med andreunge, ikke i sig selv en risikofaktor.100Generelt har samvær med jævnaldrende en overordentlig storbetydning i ungdomsårene. Det er blandt kammeraterne, den unge bekræftes og får status, ogkriminalitet er en af de aktiviteter, der kan indgå i dette samspil. En undersøgelse peger således på,at for drenge, som klarer sig dårligt i skolen, fremmer vold muligheden for accept blandtkammerater (Kreager 2007). Når de unge med stigende alder får flere sociale relationer, erkammeratskabsgruppen ikke længere den eneste kilde til bekræftelse og status (Fondén 2001).Det, der derimod kan have betydning for forekomsten af ungdomskriminalitet, er, hvemkammeraterne er, og især om kammeraterne er kendt for at begå kriminalitet. I en norskundersøgelse påvises således, at antisociale børn ofte knytter sig til børn med tilsvarende problemer,hvilket kan medføre en eskalation af problemadfærden (Nordahl et al. 2005). I de danskeselvrapporteringsundersøgelser spørges der ikke direkte om kriminelle kammerater, men alene,

hvorvidt kammeraterne er ældre end personen selv. Især de unge, der begår mest kriminalitet, harmange kammerater, der er ældre end dem selv (Balvig 2006).I de tidligere omtalte engelske undersøgelser findes der derimod oplysninger om, hvorvidt deadspurgte har venner, der har begået forskellige former for kriminalitet og/eller blevet taget afpolitiet (Wikström 2006; Boxford 2006). Ikke uventet viser der sig at være en overordentlig stærksammenhæng mellem, om kammeraterne begår kriminalitet og personens egen kriminalitetsrisiko(se også Shader 2003).Med hensyn til brug af alkohol, andre rusmidler og tobak finder undersøgelser afungdomskriminalitet generelt en stærk sammenhæng mellem dette og kriminalitet (Balvig 2006;Wikström 2006; Boxford 2006). De danske undersøgelser tyder videre på, at denne sammenhængmed tiden er blevet stærkere.De nævnte engelske undersøgelser påviser, at disse livsstilsfaktorer har en ganske stor betydning forkriminalitet blandt unge, som – vurderet ud fra individuelle risikofaktorer – i øvrigt har en moderatkriminalitetsrisiko. Det drejer sig altså om unge, hvor kriminaliteten i høj grad er situationsbestemtog betinget af, at de befinder sig i højrisikoområder såsom bycentre sammen med kriminellekammerater og eventuel under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler. Undersøgelserne viservidere, at for unge, der placerer sig højt med hensyn til individuelle beskyttende faktorer, som f.eks.selvkontrol, øger en tilsvarende højrisikolivsstil kun i ringe grad deres risiko for kriminalitet.10.5. Placering i institutionIsær den norske psykolog, Tore Andreassen, har påpeget den risiko, der er ved at placere unge påinstitutioner med andre unge (Andreassen 2003; se også Söderholm Carpelan et al. 2008; Dodge etal. 2006). På baggrund af omfattende litteraturstudier konkluderer han, at risikoen for påinstitutioner at udvikle en negativ ungdomskultur som præges af antisociale attituder og antisocialadfærd er veldokumenteret, og at denne risiko især er stor, såfremt de unge placeres i lukkedeinstitutioner. Han taler om en negativ smitteeffekt og om, at de prokriminelle unge reinforcererhinandens antisociale adfærd og samtaler.Betydningen af anbringelse på institution i forhold til anbringelse i plejefamilie er også belyst i endansk undersøgelse (Christoffersen 1999). Undersøgelsen viser, at børn der har væretinstitutionsanbragt inden det fyldte 15. år, har dobbelt så stor risiko for senere kriminalitet end dem,der har været anbragt i familiepleje.Også i svenske undersøgelser er spørgsmålet om institutionsanbringelse belyst (Levin 1997, 1998).I en interviewundersøgelse, som er foretaget med 61 unge 3-10 år efter, de har afsluttet et ophold på

et ungdomshjem, viser det sig, at næsten 70 pct. af de unge angiver, at opholdet påungdomshjemmet enten ikke har mindsket deres kriminalitet eller direkte har fremmet den.Den undersøgelse af Pension Skejby, der omtales senere, peger også indirekte på institutionersnegative betydning, idet den viser, at placering af strafafsonere sammen med unge, der ikke harbegået kriminalitet, medfører mindre risiko for recidiv (Minke 2006). Det antages, at en sådanafsoningsform medfører en positiv normpåvirkning i modsætning til den negative på institutionermed kun kriminelle.De negative følger af institutionsophold behøver imidlertid ikke alene at skyldes omgangen medandre kriminelle, men kan også bero på negative forventninger fra personalets side. Dette er påpegeti en dansk undersøgelse af børn og unge af fremmed etnisk herkomst i risikogruppen (Andersen2005). Undersøgelsen viser, at såfremt pædagoger alene fokuserer på barnets eller den ungesproblemadfærd, hæmmer det for indsynet i barnets ikke-problematiske adfærd, og barnet fastholdesi en negativ adfærd.Institutioners – her fængslers – negative virkning kan endelig også aflæses af undersøgelser, derviser, at andelen af indsatte, der har et arbejde efter løsladelsen, er mindre end den i forvejen ringeandel, der havde det før indsættelsen (Kyvsgaard 1989). Dette er for nylig påvist i en undersøgelsefra Rockwoolfondens Forskningsenhed (Tranæs & Geerdsen 2008). Denne undersøgelsedemonstrerer yderligere, at afsoning af en fængselsstraf indebærer langvarig, om ikke vedvarende,indkomstnedgang på 25-40 pct. Undersøgelsen peger dermed på, at fængselsstraffen i sig selv haren væsentlig betydning for fortsat kriminalitet. En sådan sammenhæng mellem antallet af tidligerefængselsophold og risikoen for recidiv er da også set i især en svensk undersøgelse, der når frem til,at personer, der har afsonet tre eller flere fængselsstraffe, har mere end otte gange så stor risiko forfortsat kriminalitet i forhold til dem, der for første gang afsoner en fængselsstraf (Nilsson 2002).10.6. De sociale omgivelser/kontekstuelle faktorerAt lovovertrædere hyppigt bor i områder med mange ressourcesvage mennesker, er velkendt.Spørgsmålet er, i hvilken omfang omgivelserne i sig selv har betydning for forekomsten afkriminalitet.Sammenhængen mellem bolig- eller lokalområdets karakter og kriminalitet er klassisk, idet det var ifokus allerede i den såkaldte Chicago skole i 1930’erne. Her fandt man et tydeligt rumligt mønsterfor lovovertræderes opholdssted, og begrebet social disorganisation blev anvendt til at forklare dettefænomen. Social disorganisation indebærer bl.a. høj mobilitet og lav social kontrol samt mangel påformidling af klare prosociale værdier. Det er desuden tæt forbundet med økonomisk svage forhold.

I de seneste årtier er spørgsmålet om sammenhængen mellem kriminalitet og den socialkontekst/lokalsamfundets karakter blevet revitaliseret. Af særlig interesse er en undersøgelse medtitlen: ”Do disadvantaged neighbourhoods cause well-adjusted children to become adolescentdelinquents?” (Wikström & Loeber 2002). Undersøgelsen, der er baseret på amerikanske data,viser, at børn og unge, som ud fra forekomsten af individuelle risikofaktorer har en højkriminalitetsrisiko, ikke påvirkes af lokalområdets karakter, idet en meget stor andel af dem underalle omstændigheder begår kriminalitet. Blandt de unge, der ud fra de individuelle risikofaktorer måformodes at have en ringe eller moderat kriminalitetsrisiko, er der derimod 2-3 gange så mange, derbegår kriminalitet, såfremt de bor i ressourcesvage boligområder, herunder især i områder medsocialt boligbyggeri. Det spørgsmål, der stilles i artiklens titel, må derfor besvares klart positivt.Også mange andre og senere undersøgelser påviser, at individers kriminalitetsfrekvens ikke alenepåvirkes af individuelle forhold, opvæksten mv., men at de sociale omgivelser og lokalsamfundetskarakter også spiller ind (se bl.a. Bellair & McNulty 2005; Kubrin & Stewart 2006; Farrington et al.2001; Bernburg 2007). De karakteristika ved lokalområdet, der typisk indgår i disse undersøgelser,er beboernes indkomstforhold, herunder andelen af arbejdsløse, andelen med velfærdsydelser iøvrigt og andelen af husstande med en indkomst under fattigdomsgrænsen. Desuden er omfanget afhusstande med en enlig, kvindelig forsørger eller splittede familier anvendt som indikator, ligesomandelen af etniske minoriteter og/eller immigranter er anvendt. Endelig er også mobiliteten blandtbeboerne en væsentlig indikator på ustabilitet og lav primær social kontrol i et område.Til- og fraflytningsmønstre har selvsagt en væsentlig indflydelse på omfanget af kriminalitet i etområde. I en engelsk undersøgelse er ensartede boligområder med en ensartetbeboersammensætning med hensyn til demografiske og socioøkonomiske forhold, men hvor der ermeget uensartede kriminalitetsmønstre, blevet sammenlignet (Bottoms & Wiles 2002). Iundersøgelsen peges det på, at boligtildelingspraksis har en væsentlig betydning forkriminalitetsforskellene, idet der er tendens til, at familier med sociale problemer primært tildelesboliger i områder, hvor der i forvejen bor mange familier med sociale problemer – også fordifamilierne typisk har venner og bekendte i disse områder. Omdømme har også en stor betydning fortil- og fraflytningsmønstre, og der kan ligefrem tales om stigmatisering af områder, idet ry for athave megen kriminalitet kan forstærke en segregationsproces (Estrada & Nilsson 2008). Ud fradenne synsvinkel må de danske initiativer vedrørende segregerede områder – ghettoer – anses for atvære gode kriminalpræventive tiltag.Sammenfattende tyder forskningen på, at områder med ringe social kontrol og sammenhængskraftpå grund af beboernes ressourcesvaghed, høj grad af mobilitet mv. må ses som en risikofaktor.

11. Forskellige grupper af ungeFørst og fremmest på baggrund af selvrapporteringsundersøgelser er det blevet tydeligt, atungdomskriminalitet ikke er et spørgsmål om enten/eller, men om et kontinuum. Det er iselvrapporteringsundersøgelserne påvist, at en vældig stor del af de unge begår kriminalitet i løbetaf puberteten, men at ikke alle begår lige meget og lige alvorlig kriminalitet. På denne baggrundforekommer det oplagt at inddele de unge, der begår kriminalitet, i forskellige grupper.I de danske selvrapporteringsundersøgelser opdeles de unge som tidligere nævnt i fire grupper.Denne opdeling er primært baseret på kriminalitetens art og i mindre grad på dens omfang: ’Delovlydige’ er afgrænset ved højst at have stjålet penge, tobak eller alkohol fra forældrene; ’flertallet’har (også) begået andre, mindre alvorlige former for kriminalitet, såsom butikstyveri, tyveri fraskolen, cykeltyveri mv.; ’de erfarne’ har (også) mindst én og højst to gange begået alvorligereungdomskriminalitet som indbrudstyveri, biltyveri og røveri, mens ’gengangerne’ har gjort dettemindst tre gange.De danske undersøgelser viser, at denne inddeling er overordentlig frugtbar, idet det har vist sig, atde fire grupper adskiller sig markant med hensyn til deres overordnede kriminalitetsfrekvens. Dener endvidere meget frugtbar ved også at differentiere mellem de fire grupper på stort set alle deøvrige områder, undersøgelserne belyser: forholdet til forældrene, sammenholdet i familien, trivsleni skolen, samvær med kammerater i fritiden, brug af alkohol og stoffer mv. Der er således tale om,at risikofaktorer og beskyttende faktorer i forskellig grad karakteriserer de fire grupper.I internationale undersøgelser arbejdes også med forskellige grupperinger af unge kriminelle, menkategoriseringerne er foretaget på en lidt anden måde.

Den mest kendte – og mest omdiskuterede – kategorisering af kriminelle er baseret på enlongitudinalundersøgelse fra New Zealand (Moffitt 1993). På baggrund af oplysninger omdrengebørnenes antisociale adfærd i alderen 3-15 år er der identificeret en lille gruppe på 5 pct.,som ved hver af de syv målinger, der er gennemført i denne aldersperiode, er vurderet over middelmed hensyn til antisocial adfærd. Denne gruppe er kaldt ’life-course-persistent’, hvilket vel nærmestmå svare til ’kronisk kriminelle’. Desuden identificeres en gruppe drengebørn på 30 pct., som kun ialderen 11-15 år blev registeret for vedvarende antisocial adfærd. Gruppen er kaldt ’adolescence-limited’, de ungdomskriminelle, idet deres kriminalitet forventes at være begrænset tilungdomsårene. Mens førstnævnte gruppes kriminalitet forklares ud fra neuropsykologiskeproblemer i barndommen og omgivelsernes respons herpå, ses sidstnævnte gruppes kriminalitetsom betinget af pubertetsvanskeligheder ved overgangen fra barn til voksen, jf. de tidligere omtalteungdomskriminalitetsteorier.I nyere engelsk forskning om selvrapporteret kriminalitet er de unge kategoriseret ud fra såvelindividuelle risikofaktorer og beskyttende faktorer som ud fra livsstilsmønstre, men til gengæld ikkeud fra kriminalitet (Wikström 2006; Boxford 2006). Kategoriseringen omfatter alle unge, sominddeles i følgende tre grupper: tilbøjelighedsbetingede lovovertrædere (’propensity inducedoffenders’), livsstilsbetingede lovovertrædere (’lifestyle-dependent offenders’) og situationeltbetingede lovovertrædere (’situationally limited offenders’). Førstnævnte gruppe, der er på ca. 6pct., har en generel høj risiko for at begå kriminalitet – uanset livsstil og situationelle faktorer. Deter en gruppe, der er karakteriseret ved at score højt på de individuelle risikofaktorer. Den andengruppe, de livsstilsbetingede lovovertrædere, udgør knap halvdelen af alle unge. Det er unge, sombeskrives som ’balancerede’ med hensyn til individuelle risikofaktorer og beskyttende faktorer, oghvis kriminalitet først og fremmest er betinget af en højrisikolivsstil, jf. det tidligere. Alle øvrigeunge er inkluderet i gruppen ’situationelt betingede lovovertrædere’. Disse unge er veltilpassede ogkarakteriseret ved individuelle beskyttende faktorer. Mange af dem vil aldrig begå kriminalitet, ogder er kun risiko herfor, såfremt de kommer i situationer, der kan betragtes som risikable. Det kanisær forekomme i forbindelse med indtagelse af alkohol eller stoffer. I forhold til den samledekriminalitet, de unge i undersøgelsen har begået, står sidstnævnte gruppe for en tiendedel, mens delivsstilsbetingede står for 62 pct. og de tilbøjelighedsbetingede for 28 pct. (Wikström 2006). Foralene den alvorligere kriminalitet er fordelingen betydeligt mere skæv.I og med at denne engelske model eller kategorisering inkluderer spørgsmålet om de unges livsstilog den situationelt betingede kriminalitet, forekommer den – ikke mindst ud fra enkriminalpræventiv synsvinkel – mere konstruktive og anvendelige end de andre og vil senere bliveanvendt til en opsummering af resultaterne vedrørende de præventive tiltag.

12. Indledning til del IIDenne del omhandler de kriminalpræventive tiltag og de forskningsbaserede erfaringer, der er medforskellige former for tiltag over for unge lovovertrædere. Oversigten tjener to formål: Den skalfungere som idékatalog for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, og den skal oplyse om,hvilke tiltag der har en kriminalpræventiv effekt, og hvilke der ikke har det, og dermed pege påfarbare og mindre farbare veje i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet.Indledningsvis redegøres for, hvorledes der er søgt information om de tiltag, der omtales irapporten, og om afgrænsningen af de inkluderede emner. Desuden oplyses om deforskningsmæssige krav, der stilles til undersøgelser, der belyser effekten af et tiltag, samt om decost-benefit-analyser, der er ved at vinde udbredelse som supplement til effektevalueringerne.Endelig omtales nogle behandlingsprincipper, som er udledt af tidligere behandlingsforskning ogeffektevalueringer.Den egentlige oversigt over tiltag præsenteres efter de emner, tiltagene angår. I bilag III beskrivesde konkrete projekter og evalueringer, oversigten baseres på, mens der her gives en sammenfatning,som også inddrager anden viden om området.12.1. Afgrænsning og udvælgelse af kriminalpræventive projekter og effektevalueringerOversigten angår tiltag over for unge i – primært – alderen 12-17 år. De unge, der fokuseres på, erkarakteriseret ved at have begået ikke-bagatelagtig kriminalitet eller ved, at de må anses at være irisiko for at begå ikke-bagatelagtig kriminalitet. Der kan skelnes mellem 1) unge i risikogruppen, 2)mindre kriminelt belastede unge lovovertrædere, og 3) mere kriminelt belastede ungelovovertrædere.Unge i risikogruppen vil hyppigt være karakteriseret ved at have et problematisk forhold til forældreog skole, ved at have en meget ’gadeorienteret’ livsstil med omfattende samvær med jævnaldrendeuden for hjemmet, i bycentre, butikscentre mv. og ved at have et relativt stort forbrug af alkoholeller stoffer. Tiltag vedrørende denne gruppe angår ofte børn under den kriminelle lavalder.De mindre belastede unge lovovertrædere er en gruppe, der enkelte gange har begået mindrealvorlige lovovertrædelser som brugstyveri, indbrudstyveri, butikstyveri mv., og som ikke er idømtubetinget frihedsstraf eller en ungdomssanktion.De mere belastede unge lovovertrædere er dem, der har begået så mange eller så alvorligelovovertrædelser, at de er idømt en ubetinget frihedsstraf eller en ungdomssanktion.Det er tiltag, i forhold til disse grupper, der er søgt oplysninger om, og i det omfang, det er muligt,vil det ved gennemgangen af de enkelte tiltag blive angivet, hvilken af disse grupper tiltaget sigter

mod. Mange af de præventive tiltag retter sig mod mere end én af de ovennævnte grupper, ogmange angår ikke alene de helt unge, men en bredere målgruppe.Under arbejdet med indsamling af oplysninger om kriminalpræventive projekter er det blevet klart,at et sådant arbejde også pågår i andet regi. Københavns Kommune har således netop fået lavet enrapport om kriminalpræventive projekter (Insight 2008), og Servicestyrelsen indhenter erfaringervedrørende indsatser for kriminelle under 15 år med fremmed etnisk baggrund. Desuden erRigspolitiet ved at lægge sidste hånd på en oversigt over politikredsenes forebyggelsesprojekter.Endelig har Det Kriminalpræventive Råd netop udarbejdet et idékatalog med forslag til de nyekredsråd om hensigtsmæssige samarbejdsmodeller (Det Kriminalpræventive Råd 2008). Derfor erder i denne rapport lagt større vægt på at inkludere forskningsbaserede evalueringer end på ikkeevaluerede danske projekter.Kortlægningen af tiltag og evalueringer er centreret omkring sekundære og tertiæreindividorienterede kriminalpræventive tiltag, herunder tiltag i forbindelse med straffendeforanstaltninger. Det betyder, at primær forebyggelse, teknisk forebyggelse, forebyggelse gennemdesign og lignende ikke er omfattet af oversigten. Fokus vil endvidere være på forebyggelse iungdomsårene, men i et begrænset omfang vil forebyggelse gennem tidlig indsats dog også bliveomtalt.Der er søgt information om nyere kriminalpræventive projekter gennem Det KriminalpræventiveRåd, hos de lokale SSP-konsulenter, i de større kommuner, via satspuljens bevillinger,Kriminalforsorgen, Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og andre relevante instanser. Der erendvidere foretaget søgning på en lang række hjemmesider for informationer om tiltag.Vedrørende evalueringer er der indsamlet informationer om internationale systematiske reviews,herunder Campbell reviews og metaanalyser. Der er søgt efter litteratur iCriminal JusticeAbstracts,en engelsksproget kriminologisk litteraturdatabase. Til brug for både kortlægningen afkriminalpræventive projekter og evalueringer er der endelig også søgt information gennem bl.a.KRÅD i Norge, Kriminalomsorgen i Norge, BRÅ i Sverige, Statens Institutionsstyrelse i Sverige,det finske kriminalpræventive råd, Home Office i England og det hollandske justitsministeriumsforskningsafdeling.12.2. Krav til effektevalueringerFor at kunne vurdere, om et givet tiltag har en kriminalpræventiv effekt, kræves oplysninger om,hvordan det ville være gået personerne, såfremt de ikke havde modtaget eller været underkastet dettiltag, hvis effekt ønskes målt. Det er ikke tilstrækkeligt bare at se på, hvordan det rent faktisk gårpersonerne, for mennesker kan ændre adfærd af mange andre årsager end lige netop den indsats, de

har været underkastet. Vi ved endvidere, at den kriminelle aktivitet aftager med alderen, også selvom der ikke iværksættes særlige præventive initiativer.Måling af, hvordan det ville være gået, såfremt personer ikke havde været underkastet et bestemttiltag, sker ved at lade effektevalueringen omfatte en kontrolgruppe, der lignereksperimentalgruppen, dvs. dem, der modtager det tiltag, hvis effekt ønskes målt. I enkriminologisk sammenhæng betyder det, at de to grupper skal have samme risiko for at begåkriminalitet eller for at recidivere.Den bedste måde at sikre, at eksperimental- og kontrolgruppen er sammenlignelige, er atgennemføre en evaluering med eteksperimentelt design.Det betyder, at der er gennemført etkontrolleret, randomiseret forsøg, hvor der er sket en tilfældig fordeling mellem en eksperimental-og kontrolgruppe. Typisk anvendes der lodtrækning for at sikre, at det er helt tilfældigt, hvem derindgår i eksperimentalgruppen, og hvem der indgår i kontrolgruppe. Mens eksperimentalgruppen vilmodtage den behandling, hvis effekt man ønsker undersøgt, vil kontrolgruppen – afhængigt af detundersøgte tiltag – enten ikke modtage behandling eller modtage den behandling, someksperimentalgruppen ville have fået, såfremt forsøget ikke var iværksat.Det er af oplagte årsager ofte vanskeligt at gennemføre sådanne eksperimenter, hvorfor mangeevalueringer er baseret på etkvasi-eksperimentelt design.Dette design adskiller sig alene fra deteksperimentelle ved, at eksperimental- og kontrolgruppe ikke er tilfældigt udvalgte. Kontrolgruppensøges i stedet konstrueret, så den med hensyn til en række karakteristika, der er relateret tilkriminalitets- eller recidivrisikoen, ligner eksperimentalgruppen mest muligt. Kontrolgruppen kanf.eks. udvælges blandt lovovertrædere fra et område – et andet geografisk område, en anden skole,et andet fængsel mv. – som ikke anvender det tiltag, der undersøges. Metoden er forholdsvisuproblematisk, når eksperimentalgruppen er udvalgt eller afgrænset ud fra objektive kriterier –f.eks. alder, køn og sted – idet det da er relativt enkelt at finde en sammenlignelig kontrolgruppe, ogunder alle omstændigheder vil der typisk ved hjælp af statistiske analyser tages højde for eventuelleforskelle mellem grupperne ved vurdering af effekt. Især når det angår forsøg med egentligebehandlingstiltag, vil der imidlertid ofte ske en eller anden form for selektion af egnede ellerpassende individer til eksperimentalgruppen, og denne selektion kan gøre det meget vanskeligt atkonstruere en kontrolgruppe, som med rimelig sikkerhed kan antages at være sammenlignelig medeksperimentalgruppen. Ligeledes kan mange tiltag være forbundet med en selvselektion, således atf.eks. de mest motiverede individer vælger at deltage eller modtage behandlingen, og i forhold tildem, der ikke ønsker at deltage, drejer det sig gerne om personer med en mindre recidivrisiko. Ogsåen sådan selvselektion kan være svær at kontrollere for i undersøgelserne.Nogle af de undersøgelser, der måler effekten af bredere tiltag, dvs. tiltag, der retter sig mod en storog ikke selekteret målgruppe, anvenderfør/eftermålinger,således at f.eks. ungdomskriminalitetens

omfang før og efter indførelsen af et tiltag sammenlignes. Disse målinger kan være problematiske,da der kan være en skjult periodeeffekt, som der ikke tages højde for. Eksempelvis kanungdomskriminaliteten – uanset tiltaget – generelt være faldende.Flere af de evalueringer, der omtales, er baseret påkvalitative metoder,typisk interview meddeltagere i et forsøg, forsøgsledere og/eller forældre til deltagerne. Sådanne undersøgelser kan givevigtig viden om implementeringen af tiltaget, om væsentlige og uvæsentlige dele ved tiltaget mv.,men det er vanskeligt at få sikker information om tiltagets effekt på baggrund af enkelteinterviewedes udsagn herom.Ved siden af enkeltstående evalueringer omfatter oversigten ogsåsystematiske sammenfatningerogmetaanalyser.Begge dele er baseret på tidligere forskning, men mens de systematiskesammenfatninger giver en samlet vurdering af den tidligere forskning, genbruger metaanalyserne såat sige de data, de inkluderede evalueringer er baseret på. Ved brug af særlige statistiske metoderforetages dermed en samlet statistisk bedømmelse af effekten af det tiltag, metaanalysen angår. Pådenne måde kan det blive muligt at påvise statistisk signifikante effekter, som ikke viser sig i deenkeltstående undersøgelser, fordi de omfatter for få observationer.Referaterne af de enkeltstående evalueringer i bilaget afsluttes med en kommentar, som omhandlerForskningsenhedens vurdering af undersøgelsens validitet.12.2.1. Cost-benefitanalyserEt tiltag kan også vurderes ud fra andre kriterier end den kriminalpræventive effekt. I de seneste årer cost-benefit-analyser vundet frem, især i USA, men også i England er de på vej. Myndighedernesynes ikke alene at ville have kvalitet for pengene, men de vil også have valuta for pengene. Det ersåledes tænkeligt, at et program, der har vist sig at have en positiv kriminalpræventiv effekt, er såomkostningskrævende, at det – når gevinster i form af sparet kriminalitet, rettergang, fængsel mv. erfratrukket – viser sig at være ineffektivt ud fra en cost-benefit-analyse. Ud fra en økonomiskbetragtning er tiltaget altså ikke en succes.Cost-benefit-analyser kan danne grundlag for beslutninger om, hvilken form for tiltag, der skaliværksættes: Med hvilken indsats får man mest for pengene?Spørgsmålet er naturligvis, hvad der skal inkluderes i en cost-benefitanalyse. De resultater afsådanne analyser, der refereres i denne rapport, inkluderer gerne besparelser for det strafferetligesystem – politi, domstole og kriminalforsorg – samt besparelser for ofrene. Sådanne besparelser måantages at variere betydeligt fra land til land og afhænge af bl.a. retspraksis, udbredelsen afprivatforsikringer mv. Der ligger omfattende forskning til grund for disse beregninger, hvorfor detikke uden videre er muligt at foretage beregninger på et dansk grundlag. De udenlandske erfaringer

kan derfor blot give et indtryk af, i hvilken retning en cost-benefit-analyse peger (Farrington &Welsh 2002; Welsh et al. 2001).Såfremt cost-benefit-analyserne også inkluderede afledte effekter, som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste,og udgifter til velfærdsydelser, og hvis disse beregninger omfatter hele livsforløbet, vil dernaturligvis påvises betydeligt større gevinster ved præventive indsatser. En af den type beregninger,der stammer fra USA fra slutningen af 1990´erne, påviser, at omkostningerne ved en kroniskungdomskriminel beløber sig til mellem 1,5 og 1,8 mio. USD. (Cohen 1998).En tilsvarende, men nyere beregning fra Sverige når til et betydeligt større beløb, hvilket påbaggrund af landets omfattende velfærdsordninger ikke er uventet. Der er set på omkostninger ved,at nogle lever marginaliseret gennem en del eller hele deres liv (Nilsson & Wadeskog 2008). Irapporten nævnes som eksempel forebyggende indsatser over for et repræsentativt udsnit på 800børn og deres forældre. På baggrund af forekomsten af psykiske problemer, alkoholisme,narkomani og arbejdsløshed i samfundet som helhed beregnes, at 102 af disse børn kan forventessenere i livet at få problemer af den nævnte art og på denne baggrund kræve velfærdsydelser ikortere eller længere tid. Udgifterne herfor samt produktionstab som følge af arbejdsløshed mv. erberegnet til på livstid at ville beløbe sig til ca. 1.700 mio. SEK. for de 102 børn, eller knap 17 mio.SEK pr. barn. Heroverfor stilles udgifterne til en præventiv indsats med tilbud til samtlige forældreom forstærket og forlænget forældreuddannelse, som påbegyndes allerede under graviditeten.Udgifterne hertil er 2 mio. SEK. Som det noteres i rapporten, så vil afkastet af dette program, hvisbare det forhindrer et eneste barn i at blive marginaliseret og uproduktivt, alligevel blive på 336pct.101På baggrund af midler fra EU er forskere ved York University for øjeblikket i gang med at udvikleen metode for måling af omkostningerne ved kriminalitet i Europa.12.2.2. BehandlingsprincipperPå baggrund af behandlingsforskningen er der udviklet nogle behandlingsprincipper (Andrews2001; Andreassen 2003; Lipsey 1995). Mens effektevalueringerne siger noget om, hvilke former forbehandling der er mest effektive, så fortæller behandlingsprincipperne overordnet om, hvordanbehandlingen skal gennemføres for at give det bedst mulige resultat, og hvilke forhold der bør tagesi betragtning. Det er således muligt at forestille sig, at et behandlingsprogram, der har endokumenteret positiv effekt, implementeres på en måde, som gør, at der ikke opnås en positiv effektaf behandlingen. Det er altså ikke kun spørgsmålet om det anvendte tiltag, der er vigtigt, men ogsåmåden, det anvendes på, og i forhold til hvem.Der er udformet i alt 18 behandlingsprincipper. Her omtales kort nogle af de vigtigste af dem.101

Anvend menneskelige strategier.Negativt formuleret betyder det, at strategier, der sigter påafskrækkelse og hævn har ringe muligheder for at lede til noget positivt, jf. også det senere.Sats på tiltag i frihed eller på tiltag, der relaterer sig til personens miljø.Det er muligt at behandlebåde i frihed og i fængsler og andre institutioner, men tiltag, der gennemføres i frihed og ipersonens eget miljø, har vist sig at give de bedste effekter. Hvis en sådan fremgangsmåde ikke ermulig, bør personens vanlige miljø i videst muligt omfang inddrages, idet det gør overgangen tilfrihed lettere.Risikoprincippet.Det indebærer, at man alene skal behandle de personer, der har en reel risiko for atrecidivere. Selv om dette kan forekomme selvindlysende, så viser det sig ofte, at behandlere ertilbøjelige til at fokusere på den lettere del af klientellet. Dels er denne gruppe meget nemmere atarbejde med, og dels oplever behandlerne meget større fremgang med disse klienter. Denneoplevelse vil imidlertid ofte være falsk, for det kan dreje sig om klienter, som under alleomstændigheder ikke ville recidivere. Reelt vil det ofte være sådan, at behandlingseffekten er størst,hvor recidivrisikoen også er det. Det er også vigtigt at være opmærksom på risikoprincippet iforbindelse med åbne og bredere aktivitetstilbud til børn og unge, for ofte vil det være børn og ungemed den mindste kriminalitetsrisiko, der vælger at deltage i aktiviteten.Behovsprincippet.Der skal satses på at ændre de forhold, der er mulige at ændre (dynamiskerisikofaktorer), og som har betydning for den kriminelle adfærd. Mindsket omgang med kriminellekammerater og en øget kontakt med andre, konventionelle unge nævnes som en vigtig strategi.Modtagelighed.Mennesker evner på forskellig måde at forstå de budskaber og den lærdom, derligger i behandlingstiltag. Behandlingen skal tilpasses klienternes indlæringsevne.Flere typer af tiltag.Der skal satses på flere former for tiltag, dels fordi lovovertrædere harforskellige behov, og dels fordi mange har flere typer af problemer, som behandlingen bør søge atafhjælpe.Massive og strukturerede tiltag.Det kan ikke forventes at kunne måle en effekt af kortvarige tiltag.Effekten vokser gerne med tiltagende doser behandling (Bourgon & Armstrong 2005). Forskningenpeger på, at strukturerede tiltag i modsætning til løse, ustrukturerede tiltag giver den bedste effekt.Behandlingsintegritet.Behandlingen skal gennemføres, som den er planlagt eller oprindeligtudformet. Behandlingspersonalet skal være enigt om behandlingen og enigt om, hvordan klienterneskal håndteres.

12.3. Tidligere initiativer12.3.1. Den første voldspakkeI 1994 kom den første af de såkaldte voldspakker. Ud over en skærpelse af straffen for gentagenvold og for vold, der udøves over for personer, der i deres arbejde er særligt udsatte for vold,indeholder voldspakken også en række forslag til forebyggende tiltag. De tiltag, disse forslag harafstedkommet, skal kort omtales her.Undervisningsmateriale mod vold.Der blev udarbejdet et idékatalog og materialer i en samletundervisningspakke mod vold: ”- et par på kassen!, voldspakken” og ”Undervisning mod vold – etidékatalog til alle klassetrin i folkeskolen”. Produkterne er siden hen skiftet ud med nyereundervisningsmaterialer.102Uddannelse til alle.Undervisningsministeriet udarbejdede en handlingsplan, ”uddannelse til alle”,med det formål at sikre alle unge en kompetencegivende uddannelse. Det skete ud fra erkendelsenaf, at uddannelse og arbejde er vigtige præventive midler. I forlængelse heraf blev der gennemførten række initiativer for at begrænse frafaldet i ungdomsuddannelserne, der blev fokuseret påerhvervsgrunduddannelse og fri ungdomsuddannelse, og der blev opstillet en målsætning om, at 95pct. af en ungdomsårgang skal være under uddannelse. Ifølge Undervisningsministerietgennemfører ca. 81 pct. af en ungdomsårgang i dag en ungdomsuddannelse.Antivoldsprogram.Via Det Kriminalpræventive Råd blev der i fem kommuner gennemførtafprøvning af fem forskellige modeller for kriminalpræventiv undervisning med Samtale i stedet forvold (SIV). Efterfølgende er programmet blevet vidt udbredt. I hvilket omfang, det anvendes i dag,vides ikke. I Esbjerg har samtlige 8. klasser i de sidste ti år anvendt programmet. Der er ikkekendskab til eventuelle præventive effekter heraf.Hurtig og målrettet indsats fra de sociale myndigheder over for børn og unge, der pågribes ikriminalitet.Socialministeriet igangsatte sammen med fem kommuner udviklingsprojekter, derskulle afprøve en model for en hurtig indsats, når et barn under 15 år bliver pågrebet i kriminalitet. Isamarbejde mellem forældrene og en repræsentant for de sociale myndigheder skulle der straksefter pågribelsen besluttes, hvilke foranstaltninger der var relevante at iværksætte for at mindskerisikoen for fortsat kriminalitet. Indsatsen skulle afstemmes efter barnets konkrete behov og påbaggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde ville en drøftelse med barnet og forældrene væretilstrækkelig til at hindre gentagelser, men i andre tilfælde ville det være nødvendigt med en mereomfattende indsats. Denne kunne bestå i, at barnet fik en fast kontaktperson, der kunne følge ogvejlede barnet, eller den kunne vedrøre krav til barnets skolegang eller fritidsaktiviteter.Forsøgsprojektet blev gennemført i 1995 og 1996 i Distrikt Gul Bue i Høje Taastrup, Kolding102

Kommune, Nakskov Kommune, Gladsaxe Kommune og Distrikt Dalum i Odense. En evaluering afforsøgsprojekterne viser, at den hurtige indsats i praksis var knap så hurtig, som man havde ønsket(Jeppesen 1997). Dette skyldtes vanskeligheder med at få aftaler i stand med familierne, men ogsåsagsgange i socialforvaltningen og i politiet hindrede en hurtig indsats. Der er ikke gennemført eneffektevaluering af forsøget, bl.a. fordi meget få børn viste sig at blive omfattet heraf. Allekontaktpersoner i socialforvaltningen og politiet i de deltagende kommuner var dog enige om, atlangt de fleste forældre havde gavn af samtalen med socialforvaltningen, da det gjorde demopmærksomme på de eventuelle problemer, barnet havde.Forebyggende initiativer i belastede områder og over for belastede børne- og ungdomsgrupper(bandekriminalitet).Det Kriminalpræventive Råd blev anmodet om at opprioritere sit forebyggendearbejde i form af initiativer i områder med særligt megen kriminalitet samt over for belastede børne-og ungdomsgrupper. Eksempelvis var Rådet involveret i et udviklingsarbejde omkringGellerupparken ved Århus vedrørende bl.a. involvering af børnenes forældre i præventivebestræbelser i form af aktivering i selvhjælpsgrupper mv. Nogle projekter er gennemført isamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut.103Initiativer over for truede og udstødte børn og unge.Socialministeriet startede i DetTværministerielle Børneudvalgs regi et projekt om truede og udstødte børn og unge. Det bestod i atindsamle og analysere eksisterende viden om risikobørn og udstødningsfaktorer og i at kortlæggeeksisterende initiativer over for disse børn, herunder lovgivning, inden for de forskelligeministerområder. Materialet skulle danne baggrund for udarbejdelse af forslag til nye initiativer, derskulle styrke den forebyggende indsats. Forslagene blev beskrevet i ”Handlingsplan for de svageststillede børn og unge” (Socialministeriet 1994), som med fokus på tidlig indsats lagde op tiludvikling og forbedring af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med forældrene somaktive samarbejdspartnere.104Forbud mod videovold.Kulturministeriet fremsatte i efteråret 1993 et forslag til lov om mærkningaf videogrammers egnethed for børn under 12 år. Lovforslaget indeholdt regler om, atvideogrammer, der er mærket som uegnede for børn, ikke må sælges eller udlejes til denpågældende aldersgruppe. Videogrammer skal betragtes som uegnede for børn, hvis de eksempelvisindeholder stødende skildringer af virkelighedstro karakter, som gengiver vold eller trusler om voldmod mennesker og dyr. Den endelige lovtekst findes i lov nr. 435 af 1. juni 1994. Forskelligejusteringer i årene derpå har ført til oprettelsen af Medierådet for Børn og Unge, der nu givervejledninger for hele film- og medieområdet.

Støtte til idrætsbyggeri og klublokaler mv.Af likviditetsmæssige årsager havde kommunernevanskeligheder med at give lånegarantier til opførelse af idrætsbyggeri og med at få gang ibyggeriet af ”væresteder”/klublokaler på trods af, at ungdomsklubsektoren, idrætsklubber mv. ansessom betydningsfulde i forebyggelsen af kriminalitet. I forbindelse med vedtagelsen af den nye tips-og lottolov blev der derfor truffet beslutning om oprettelse af en lånegaranti- og tilskudsfond underKulturministeriet til støtte af disse formål. I fonden blev et engangsbeløb fra idrættenshovedorganisationer indskudt, mens der fra tips- og lotto overførtes et årligt millionbeløb.Ovennævnte initiativer angår primært risikogruppen. Voldspakken rummede imidlertid ogsåforebyggende initiativer over for personer, der allerede har begået voldskriminalitet. Her skalsærligt fremhæves:Forsøg med konfrontation mellem gerningsmand/offer i lokale konfliktråd.Forsøget omfatter femområder med i alt 14 mæglere tilknyttet. I konfliktrådsforsøget afprøves en model, hvor offeret er ifokus, og hvor offer og gerningsmand sammen skal nå frem til en aftale. Forsøget, der har fået enganske positiv evaluering, er videreført på forsøgsbasis (Henriksen 2003).Forsøg i fængsler med behandling af voldsdømte for at ændre deres adfærd.Efter canadiskforbillede blev en forsøgsordning med ”Det kognitive færdighedsprogram” iværksat i tre danskefængsler. Hovedmålene med programmet er, at den dømte udvikler selvkontrol og bliver i stand tilat ræsonnere selvkritisk, til at se tingene i et socialt perspektiv og til at løse problemer og konfliktermed andre mennesker. Tilbuddet om deltagelse i det kognitive program er i dag permanent og givesi stort set alle fængsler samt i nogle afdelinger af den fri kriminalforsorg. Der er ikke i Danmarkgennemført en effektevaluering af programmet.Endvidere iværksattes en række generelle forebyggende initiativer over for andre grupper som f.eks.hjemløse og psykisk syge.12.3.2. Den anden voldspakkeDenne voldspakke stammer fra 1997. Den indeholder en strafskærpelse for den særligt grove voldsamt for besiddelse af knive og slagvåben. Også denne voldspakke omfatter forslag tilforebyggende tiltag.Opsøgende indsats.Den opsøgende indsats skulle i højere grad end før være målrettet de børn ogunge, der udviste uhensigtsmæssig adfærd, ofte som følge af en alt for svag voksenkontakt.Indsatser gennemførtes med brug af gadeplansmedarbejdere og med hjælp fra fritids- ogungdomsklubberne. Det samarbejde om bl.a. udveksling af erfaringer og oplysninger, som knyttersig til SSP-samarbejdet, skulle desuden nyttiggøres. Til virkeliggørelse af disse mål blev der afsaten statslig pulje – den såkaldte OPS-pulje (1998-2000) – som især blev fordelt til kommuner, der

med en sammenhængende strategi for en forstærket indsats måtte ønske at udvikle et projekt rettetmod målgruppen. NY START er et eksempel på et program, der delvis finansieres af OPS-midler.Ungdomsrådgivningen.Der blev peget på styrkelse af de forskellige rådgivningsordninger, f.eks.ungdomsrådgivningen, som middel til at få kontakt med de unge i risikogruppen og til at sikre derestilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Der blev i den forbindelse nedsat entværministeriel arbejdsgruppe til at analysere udbuddet af eksisterende muligheder for vejledningog rådgivning og fremkomme med forslag til, hvordan der kan skabes mere sammenhæng og letteretilgængelighed til råd og vejledning for unge generelt. Der er ikke kendskab til, hvad der er kommetud af dette initiativ.Styrkelse af SSP-samarbejdet.Det Kriminalpræventive Råd blev bedt om at udarbejde et materiale,der kunne fungere som inspiration for de lokale SSP-udvalg. Rådet udgav i 1998 vejledningen”SSP-samarbejde – Forudsætninger og organisation" som en hjælp til at forstærke det tværfagligesamarbejde omkring det kriminalpræventive arbejde i lokalområderne. I samarbejde medNarkotikarådet og Voldssekretariatet gennemførte Det Kriminalpræventive Råd i 1999 enundersøgelse af SSP-samarbejdet på såvel det overordnede organisatoriske niveau som påarbejdsgruppeniveau i udførelsen af det konkrete samarbejde. Formålet med undersøgelsen var at fåsystematisk viden om SSP-samarbejdets organisering, målgrupper, arbejdsområder, metoder mv. Idag tilbyder Det Kriminalpræventive Råd gratis konsulentbistand til kommuner, der står for atskulle udvikle det lokale samarbejde.Forældreinddragelse.Der var forslag om, at samarbejdet mellem politiet og de socialemyndigheder skulle styrkes med henblik på, at de sociale myndigheder i videre omfang underrettesom unges kriminalitet. Allerede første gang et barn eller en ung gør sig skyldig i kriminalitet, skalde sociale myndigheder straks rette henvendelse til forældrene for i fællesskab med dem at drøfte,hvilken indsats der er behov for, samt medvirke til planlægning af den unges fremtid. I tilfælde afvoldskriminalitet laves en handleplan, som opstiller en række krav til den unge om skolegang elleruddannelse, arbejde, bolig, fritidsaktiviteter mv. Der er ikke kendskab til evalueringer af denneindsats.Fast kontaktperson.Der var videre forslag om, at det offentlige kan tildele en fast støtteperson tilbørn og unge, som har brug for en fast voksenkontakt, fordi deres familie ikke formår at give demstøtte. Kontaktpersonen skal dels fungere som den voksne, som den unge altid kan søge hjælp hos,dels være den, der træder til, hvis den unge opfører sig uacceptabelt. Omfanget af støtten vil variereefter omstændighederne.105Ordningen med fast kontaktperson er i stigende grad blevet anvendt afkommunerne. Mens der pr. 31. december 2001 var 1654 børn, der havde en fast kontaktperson,De nærmere principper for ordningen blev præciseret i § 33, stk. 2, nr. 7, i lov nr. 327 af 14. maj 1997, i dag § 52,stk. 3, nr. 7 i lov om social service.105

drejede det sig om 3393 børn d. 31. december 2005. Ordningen anvendes især hyppigt over for de15-17-årige.106Der er ikke kendskab til evaluering af ordningen.Pladser i sikrede sociale afdelinger til unge i varetægtssurrogat.Det blev også understreget, at deraltid skulle være et tilstrækkeligt antal pladser i sikrede sociale afdelinger til unge ivaretægtssurrogat. Målsætningen er næppe altid opfyldt, idet forholdsvis mange af de unge, deridømmes ubetingede straffe eller en ungdomssanktion, anbringes i almindeligt arresthus undervaretægtstiden.Ny særlig sikret afdeling.Gennem en treårig forsøgsperiode ville man endvidere oprette en nysærlig sikret afdeling med ca. 10 sikrede pladser for unge under 18 år, der havde fået ubetingetfængselsstraf. Dette resulterede i Ringeprojektet, som er beskrevet under afsnittet om særligeanbringelses- og afsoningsformer samt i bilag.Desuden blev der fastsat regler for, at politiet får mulighed for at udstede påbud omsikkerhedsmæssige krav til restaurationer mv., hvis der foreligger særlig risiko for, at der kanforekomme voldelig adfærd i tilknytning til stedet. I denne sammenhæng blev der også sat fokus pådørmændenes arbejdsmiljø, uddannelse og sikkerhed, som en del af de initiativer, der kunnemedvirke til at forhindre vold på diskoteker mv.12.3.3. VoldssekretariatetVoldssekretariatet blev oprettet for en treårig projektperiode d. 1. januar 1998. Det skulle fungeresom sekretariat for et ministerudvalg bestående af justitsministeren, socialministeren ogundervisningsministeren. Ministerudvalgets opgave var at forestå den overordnede gennemførelseog styring af regeringens indsats mod vold frem til udgangen af år 2000.Der blev afsat knap 12 mio. kr. over de tre år til kampagner, konferencer mv.Sekretariatet formulerede tre hovedområder, hvor der skulle iværksættes initiativer:At øge kvaliteten af SSP-samarbejdet og få alle kommuner til at etablere SSP-ordninger inden år2001At nedbringe antallet af unges voldsofferrecidivAt reducere befolkningens angst for kriminalitet.

Voldssekretariatet fik sat fokus på, at ikke alle kommuner havde etableret sig med en eller andenform for handleberedskab over for børn og unge, der enten var i vanskeligheder eller kunnevurderes at være i en risikosituation. Målrettede henvendelser fik en del kommuner til at gå i gangmed samarbejdsmodellen. Om der i Voldssekretariatets tid er sket en forøgelse af kvaliteten af SSP-samarbejdet, er vanskeligere at afgøre.Grundet det korte tidsperspektiv for Voldssekretariatets virke har det næppe været realistisk atproducere en målbar nedbringelse af unges offerrecidiv. Derimod tog sekretariatet hul påproblematikken gennem et pilotprojekt om voldsofres sociale baggrund og deres behov for støtte oghjælp. Projektet vedrører rådgivning, information, kortlægning af omfanget af voldsofferrecidiv ogforebyggelse, og inden for disse områder blev der gennemført 16 delprojekter af forskelligt omfangog karakter. Socialforskningsinstituttet har lavet en evaluering af projektet og dets forløb og pegerpå følgende resultater (Gruber & Christensen 2001):Der blev etableret en ung-til-ung rådgivning, hvor unge frivillige varetog rådgivning og vejledningaf unge voldsofre. Tilbuddet blev dog kun benyttet af et fåtal af unge. Der var endvidere problemermed rekruttering og fastholdelse af de unge frivillige.Informationstemaet rummer flere typer af materiale, f.eks. en offerpjece beregnet til at udleveres afmyndighederne samt en håndbog for ofre og deres pårørende. Sidstnævnte blev dog aldrig udgivet,men anvendes i dag som arbejdsredskab i offerrådgivningen i Esbjerg. I evalueringen vurderes, atinformationsinitiativerne har bevirket relativt begrænsede ændringer i praksis hos relevante aktører,men at budskabet om fokus på ofre til en vis grad er blevet bemærket.Temaet vedrørende kortlægning af voldsofferrecidiv indebar en analyse af data fra Esbjerg Politisamt tal vedrørende skadestuebehandlede fra Esbjerg Centralsygehus.Den viden, kortlægningen har givet, danner grundlag for et idékatalog om forebyggelse. Herfrafremhæves i evalueringen bidraget til kurset Samtale i stedet for vold som det mest markante ogperspektivrige delprojekt. Omfanget af de øvrige forebyggende initiativer vurderes at væretemmelig begrænsede.Endelig skal nævnes, at det i evalueringsrapporten nævnes, at det på sigt ville være merehensigtsmæssigt at integrere arbejdet med offerproblematikken direkte i det eksisterende SSP-samarbejde (Gruber & Christensen 2001).Med hensyn til mindskning af befolkningens angst for kriminalitet viser de målinger, der erforetaget, et ret stabilt niveau fra midten af 1980’erne og frem. Befolkningens bekymring for voldog kriminalitet har derimod været faldende, men det er en tendens, der startede i begyndelsen af1990’erne og er fortsat til i dag (Justitsministeriets Forskningsenhed 2007a).

Under Voldssekretariatet etableredes også, i et samarbejde med Socialforvaltningen i Århus, etstorstilet volds- og kriminalitetsforebyggende projekt i Århus sydby. Ti skoledistrikter blev mål forprojektets indsatser. Sydbyprojektet kobledes endvidere til en gruppe af utilpassede tyrkiske ikke-stedbundne drenge, kaldet Pendlergruppen, mens andre unge blev tilknyttet et sideløbende projektunder Socialministeriets puljemidler, kaldet FIK-projektet. Sydbyprojektet led under storeambitioner og for lidt tid. I evalueringsrapporten foreligger dog en del anbefalinger fra projektet ombl.a. at sætte ansigter på ansvaret, at have øget opmærksomhed omkring ungdomskulturens mobilekarakter, et hurtigt beredskab samt tværfaglighed (Dam 2001).Voldssekretariatet blev nedlagt efter de tre år, og voldsforebyggelsen lagdes ind under DetKriminalpræventive Råd. Der henvises i øvrigt til Claus Buttenschøns bog om Voldssekretariatetsvirke (Buttenschøn 2001).12.3.4. LømmelpakkenI oktober 1999 nedsatte regeringen et ministerudvalg om integration og utilpassede unge. Udvalgetskulle dels udarbejde en samlet og langsigtet handlingsplan for integration i det danske samfund,dels tilrettelægge konkrete initiativer på kort og lang sigt vedrørende en hurtig indsats over forproblemer med utilpassede unge.I denne forbindelse blevUdrykningsholdetoprettet (maj 2000) som et videns- og rådgivningscentervedrørende indsats over for utilpassede unge. Udrykningsholdet havde til formål at rådgivekommuner, amtskommuner, politikredse og andre centrale aktører på området.Udrykningsholdet skulle yde gratis konsulentbistand over hele landet og informere via bl.a.konferencer, seminarer og netværk samt gennem udgivelsen af et nyhedsbrev om udviklingen påområdet. Desuden skulle der indsamles viden og dokumentation som grundlag for analyser ogforslag til indsatser over for utilpassede unge.Udrykningsholdet blev nedlagt efter 3 år bl.a. efter kritik af, at der ikke var kommet meget ud afdets arbejde. En del af opgaverne blev overført til Det Kriminalpræventive Råd, der i marts 2001oprettede Den Voldsforbyggende Enhed. Enhedens fokusområder var forebyggelse af seksuelleovergreb, vold på arbejdspladsen, vold i nattelivet, fodboldrelateret vold, vold begået af unge medanden etnisk baggrund end dansk samt frygt for kriminalitet. Enheden skulle fungere som videns-,udviklings- og ressourcecenter. I 2005 medførte omstruktureringer i Det Kriminalpræventive RådsSekretariat, at enheden blev nedlagt og dens arbejde integreret i den øvrige del af rådets virke.12.3.5. Handlingsplanen Stop VoldenI marts 2002 introducerede regeringen en handlingsplan mod vold. Planen rummer en rækkestrafskærpelser for bl.a. voldtægt og vold samt andre initiativer vedrørende politiets og

13. Sammenfatning vedrørende projekter og evalueringer13.1. Tiltag vedrørende samarbejde”Kommunalreformen, politireformen og oprettelsen af kredsråd og lokalråd har ikke medførtændringer i kompetencefordelingen mellem myndighederne. Der er til gengæld et stort potentiale iat optimere samarbejdet på tværs af sektorer, da alt tyder på, at samfundets evne til at forebyggekriminalitet bliver styrket, når myndighederne samarbejder målrettet om det.” (DetKriminalpræventive Råd 2008). SSP-samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi er denførste systematiske tænkning i forebyggende og tværgående samarbejde. Indsatsen, som daterestilbage til 1977, samler sig om at afdække og bearbejde årsager til ungdomskriminalitet. Modellener flittigt blevet kopieret i andre lande.SSP-indsatsen udmønter sig meget forskelligt landet over alt efter hvilke problematikker, der erfremherskende. Der er derfor store variationer med hensyn til hvor mange økonomiske ogpersonalemæssige ressourcer, der afsættes til arbejdet. Der er også stort spændvidde i anvendtemetoder og typer af indsatser og i nogen grad også med hensyn til målgruppens afgrænsning.Mange steder er samarbejdet således udvidet til det, der kaldes SSP+, hvor også unge mellem 18-23år er en del af målgruppen. Andre steder tilføjes et ekstra bogstav, f.eks. SSPK, i tilfælde af, atsamarbejdet med eksempelvis Kulturforvaltningen er fremtrædende.SSP-samarbejdet kan bevirke, at det bliver lettere for myndighederne at igangsætte en fællesindsats. Det viser et projekt fra Aalborg, som er startet på initiativ af en socialrådgiver og ennærpolitibetjent – begge i forvejen involveret i SSP-samarbejdet (Unge i Fokus s. 395). Det blevstartet, fordi de to initiativtagere havde observeret problemer med en mindre gruppe drenge, somikke i øvrigt deltog i organiserede fritidsaktiviteter. Med henblik på at ændre adfærd og holdningerhos drengene, blev der lavet forskellige tiltag og arrangementer for dem og deres forældre. Etsådant initiativ ville være besværliggjort uden kontakten og samarbejdet via SSP.I København har man udviklet et koncept, der hedderenkeltsagsbehandling.Her arbejdes med enniveaudeling af enkeltsager i grader fra ”bekymrende adfærd” til ”personfarlig kriminalitet”. Der erudarbejdet retningslinjer for hvem, der har ansvaret for hvad, og hvornår noget skal iværksættes iforhold til de forskellige niveauer. Metoden anvendes særligt for unge under 15 år.

I Kolding og på Fyn er der etableretSamråd for unge lovovertrædere,der har som målsætning atsikre det tværfaglige samarbejde mellem retssystemet, uddannelsessystemet og det sociale system.Der arbejdes med forpligtende gensidige aftaler mellem familien og forvaltningen, og derudfærdiges handleplaner for den enkelte unge, der er sigtet for en lovovertrædelse. Samrådet afgiverpå dette grundlag indstilling til retten og anklagemyndigheden om indsatsen i forhold til densigtede.I rapporten omtales et svensk initiativ, der er en samarbejdsmodel, der kan minde om det danskesamrådskoncept. Der sigtes mod at nedbringe tiden mellem kriminaliteten ogkonsekvensen/reaktionen, så den unge ikke i mellemtiden begår ny kriminalitet og risikerer athænge fast i asocial adfærd. Inden der er gået 48 timer, skal den unge, hans forældre,socialforvaltning, politi og anklager være samlet. For at nå denne målsætning har politi ogsocialforvaltning fælles adresse og samordner udredninger i fællesskab med en anklager(Stödcentrum för unga gärningsmän s. 396).I Næstved Kommune har man i 1997 udviklet UngeNetværket, som er kommunens indsats over for15-23-årige. Organiseringen i UngeNetværket betyder, at der er kontinuitet i de forskelligesagsforløb, og at sagsbehandlingstiden er kortere, end den ellers ville være, fordi pædagog ogsagsbehandler hurtigt kan snakke sammen om en sag og f.eks. ikke er begrænset af aftaletider o.lign. Pædagogerne kan gennem deres opsøgende arbejde handle på stedet, hvis der er behov for enhurtig reaktion (UngeNetværket s. 396). Et andet projekt (Den Korte Vej s. 398) udgør kommunensnyere indsats over for de 10-14-årige. Denne indsats tager udgangspunkt i lokale skoler, somhenviser børn med begyndende problemer til projektet, og medarbejdere har – i lighed medmetoden i UngeNetværket – mulighed for en tidlig og hurtig samt individuelt afpasset indsats. Derer sket et markant fald i antallet af henvendelser til forvaltningen vedrørende 10-14-årige fraprojektområdet, mens dette projekt har fungeret.Igennem de senere år er det blevet klart, at arbejdet med psykisk syge og mennesker medmisbrugsproblemer også kræver en integreret indsats. En tværsektoriel samarbejdsform, som erudviklet med SSP-modellen som forbillede, er afprøvet med succes i Frederiksberg Kommune(PSP-samarbejde s. 400). Samarbejdet mellem Psykiatrien, Socialforvaltningen og Politiet har tilformål at styrke myndighedernes indsats i forhold til psykisk syge og socialt udsatte borgere. PSP-samarbejdet er med til at sikre, at ingen kommer til at blive overladt til sig selv, fordi opgaven ikkefinder det rette skrivebord, og at myndighederne sætter ind, før problemerne vokser sig for store. Ifebruar 2009 blev der vedtaget en lov med det formål at sikre, at der bliver etableret et PSP-samarbejde i samtlige politikredse i Danmark. Med loven gives der desuden hjemmel til, atoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kan videregives uden samtykke som led i PSP-samarbejdet (Lov nr. 114 af 16. februar 2009).

Også i forhold til flygtninge og deres børn kan et samarbejde vise sig at være meget nyttigt. Detteses af et projekt vedrørende traumatiserede flygtningefamilier. Projektet udspringer af et samarbejdemellem Rehabiliteringscenter for Torturofre og daværende Karlebo Kommune (Mod en fællesindsats over for ungdomskriminalitet s. 401). Det er et metodeudviklingsprojekt, der tagerudgangspunkt i, at torturoplevelsen har medført mistillid og mistro til offentlige myndigheder,hvilket også kan smitte af på børnenes opfattelse og forhold til lærere og andre autoriteter. Mistroenmedfører, at forældrene kan have vanskeligt ved at have en dialog eller kontakt medmyndighedspersoner, og at møder med myndighedspersoner dermed ikke bliver frugtbare. Dettekan videre skabe stereotype forestillinger om de etniske minoriteter hos myndighedspersonerne. Iprojektet skabes kontakten mellem flygtningefamilierne og alle, der har berøring med familien ogfamiliens børn, gennem strukturerede netværksmøder, hvor man sammen finder løsninger påproblemer og rydder eventuelle misforståelser af vejen. Erfaringerne fra projektet tyder på, at dethar medvirket til en positiv forandring i de mindre børns adfærd, mens der dog ikke har kunnetspores forandringer hos de lidt ældre børn. Metoden søges nu afprøvet i seks andre kommuner medhenblik på udbredelse til alle landets kommuner.Det bemærkes, at det er traumatiseringen og mistilliden, der er omdrejningspunktet for projektetmed flygtningefamilier, og ikke etnicitet som sådan. Mistillid eller mistro findes imidlertid også hosfamilier, der ikke har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og modellen bør måske derfor ogsåafprøves i arbejdet med meget vanskeligt stillede danske familier. I en ny rapport fra KøbenhavnsKommunes Taskforce om kommunens indsats over for unge kriminelle mv. konkluderes således i etcaseeksempel: ”… moderens manglende ressourcer og deltagelse i drengens liv burde have skærpetsagens alvorlighedskarakter og dermed begrundet tidligere indgreb. Der bør mellem skoler ogsocialcentre også udvikles modeller for inddragelse af forældrene, herunder retningslinjer for”insisterende kontaktformer”, og hvad der gøres i sager, hvor forældrene ikke kan/vil samarbejde”(Insight 2008).Et samarbejde mellem socialforvaltningen og skolerne omfattende ti socialrådgivere, der ertilknyttet 25 københavnske skoler, er beskrevet i samme rapport. Socialrådgiverne er på skolerne 1-2 dage om ugen, indgår som en naturlig del af skolernes liv og sørger for et godt samarbejde medsocialcentrene. Dette kan ses som eksempel på et tiltag, der øger kontakt mellem de involveredeinstanser, skaber større fysisk nærhed, letter kommunikationsvejene og forhåbentlig ad den vej kanvære med til at tage problemer i opløbet.Et andet og helt nyt københavnersamarbejde ses i den hollandsk-inspirerede Hotspot model(HOTSPOT s. 404). Tilgangen er områdebaseret, og det er tanken, at en hotspotchef med en rækkegademedarbejdere under sig skal være i stand til at reagere hurtigt og effektivt med beføjelser ogbemyndigelse, der går på tværs af traditionelle forvaltningsgrænser. Desuden skal vedkommendehave jævnlige møder med overborgmesteren og politidirektøren. Indsatserne er en bred vifte af

politimæssige tiltag sammen med mere socialpædagogiske metoder og kriminalpræventiveindsatser. Der er således tale om alt fra visitationszoner til fritidsjobformidling.Endnu et samarbejdsprojekt kan nævnes, Projekt God Løsladelse, der startede i 2006. Projektetudspringer af en undersøgelse, der viste, at samarbejdet mellem de sociale myndigheder ogKriminalforsorgen ikke altid fungerer ved en løsladelse. Projektet omfatter tre statsfængsler, enrække afdelinger af den fri kriminalforsorg samt fem kommuner. Projektet skal sikre helhed,sammenhæng og klarhed i de forskellige myndigheders indsats i forbindelse med en løsladelse. Detgøres eksempelvis ved, at de involverede myndigheder samles om et bord og diskuterer de konkreteløsladelsessager. Herved kan eventuelle barrierer mellem fagområderne nedbrydes og informationertilflyde de relevante parter. Også her handler det i høj grad om rolleafklaring. Resultatet af projektetskal være en række anbefalinger til løsladelsessamarbejdet over hele landet.107Det synes unødvendigt at argumentere for, at samarbejde er en meget vigtig del af detkriminalpræventive arbejde, hvor typisk flere myndigheder involveres i løsning af problemerne. Deter velkendt, at det forholder sig på den måde. Når det stadig er et centralt emne, og når det her erfundet relevant at omtale projekter herom, skyldes det, at samarbejdet mellem forskelligemyndigheder langt fra er totalt udbygget, og at der – som også vist her gennem projektervedrørende psykisk syge og flygtningefamilier – foreligger overordentlig mange fleresamarbejdsmuligheder end lige netop SSP-kombinationen. Der er givetvis fortsat behov for atdiskutere fælles værdigrundlag og målsætninger i indsatsen, at klarlægge rollefordelingen og – ikkemindst – at prioritere samarbejdet i det daglige arbejde.13.2. Tiltag vedrørende familienDet er blandt familieorienterede forebyggende programmer og tiltag, man skal finde dem, derhyppigst medfører en klar positiv effekt. Dette blev tydeliggjort med den første Marylandrapport,som er en kongresrapport, der i 1997 blev udarbejdet af medarbejdere fra University of Maryland(Sherman et al. 1997). Rapporten omfatter mange forskellige former for præventive tiltag, men deprogrammer, der vedrører en tidlig indsats over for svagt stillede børnefamilierne, er de eneste, derkonsekvent giver positive resultater.En af de former for familieorienterede tiltag, der giver positive resultater, involverer hyppigehjemmebesøg af en sundhedsplejerske eller en socialarbejder med henblik på at give familien støtteog hjælp og informere om børneopdragelse. Det er et tiltag, der er af en vis varighed, og sompåbegyndes så tidligt som muligt, helst allerede under graviditeten. En undersøgelse af denlængerevarende effekt af et sådan program, Nurse-Family Partnership Program, viser, at unge, hvismødre fik besøg af en sundhedsplejerske under graviditeten og i den første periode efter fødslen,107

begår mindre kriminalitet som 15-årige sammenlignet med dem, som ikke fik besøg af ensundhedsplejerske (se f.eks. Olds et al. 1998).En anden form for effektive familieorienterede programmer er dem, der tilbyder ressourcesvagebørnefamilier dagpleje eller førskoleprogrammer evt. kombineret med forældreprogrammer. Mestkendt er udviklingsprojektetThe Perry Preschool Project,der angår børn på 3-4 år fra mindrebemidlede sorte børnefamilier. Programmet har primært sigtet mod at stimulere børnene og atuddanne forældrene i god børneopdragelse. Børnene har deltaget i et førskoleprogram med fokus påkreativitet, sproglig stimulation, sociale relationer, konflikthåndtering mv. Programmet har varet 1-2 år, hvor børnenes lærere også har haft kontakt med familier gennem ugentlige besøg. Deevalueringer, der er foretaget, viser, at programmet har medført en positiv effekt på bådedeltagernes IQ, deres skolepræstationer, deres muligheder for at gennemføre et længerevarendeskoleforløb, deres erhvervsfrekvens og deres lovlydighed. Ved 27-års alderen havde de, der havdedeltaget i projektet, kun halvt så hyppigt som en kontrolgruppe været arresteret, og en opfølgningfrem til deltagernes 40-års alder viser bl.a., at deltagerne i programmet havde bedre indkomster endkontrolgruppen, og mens 28 pct. af deltagerne indtil da var blevet domfældt, var tallet forkontrolgruppen på 52 pct. (Schweinhart et al. 2005).Fælles for disse familieprogrammer er, at der er tale om langvarig effektspredning, idetprogrammerne ikke alene har kunnet forebygge problemer under opvæksten, men også senereproblemer, herunder kriminalitet. Som Perry Preschool projektet viser, så har programmerne ogsåbetydning for børnenes præstationer i skolen, for deres muligheder på arbejdsmarkedet og for deresindkomst. En så omfattende og langvarig effektspredning indebærer, at selv om det måtte dreje sigom ganske omkostningskrævende programmer, må de også ud fra en cost-benefit-analyse alligevelforventes at være overordentlig effektive.Et andet fællestræk ved disse familieprogrammer er, at de kan siges at hvile på en velfærdsmodel.Tiltagene formidler ekstra ressourcer og hjælp til de svagest stillede familier og børn, som ikke er istand til selv at klare problemerne. Programmerne er dog gennemført i samfund – typisk detamerikanske – hvor denne form for hjælp ikke er et alment tilbud til borgerne. En del af de tiltag,der er arbejdet med, indgår således allerede i en veludbygget velfærdsmodel som den danske, og påbaggrund af undersøgelsernes resultater må det derfor forventes, at den omfattende brug afdagpleje, førskole mv., der er i vort samfund, har en præventiv effekt. Det betyder dog ikke, at derikke vil kunne opnås bedre resultater ved en kraftigere ressourcetilførsel eller ekstra hjælp til demest ressourcesvage børnefamilier, og en del af de programmer, hvis effekt er målt, omfatter daogså mere intensive tiltag, end velfærdssamfundet alment stiller til rådighed.De eksempler på familieprogrammer, der omtales i bilagsdelen i denne rapport, er af en lidt andentype end de førnævnte. Der synes at være sket en udvikling fra den mere passive velfærdsmodel til

én, hvor forældrene i højere grad inddrages i behandlingen, og hvor der fokuseres på familiensressourcer frem for på dens problemer. Her er desuden valgt primært at omtale programmer, som tilen vis grad allerede anvendes i Danmark, eller som er på vej hertil.Herhjemme er det primært Servicestyrelsen under Socialministeriet, der står for udvikling ogimplementering af de mange forskellige familieprogrammer, som typisk kræver en certificering.Styrelsen udbyder kurser for kommuner og forestår vidensopsamling og evaluering afprogrammerne. For uddybning af informationer om forældreprogrammerne anbefales at besøgestyrelsens hjemmeside.108Et af de programmer, der i dag anvendes flere steder i Danmark, er Multisystemisk terapi(Multisystemisk terapi, Danmark s. 405). Målgruppen er familier med unge med så alvorligeadfærdsproblemer, at anbringelse uden for hjemmet er på tale. MST er et helhedsorienteret tiltag,hvor kommunikation i familien, relationer til kammerater og øvrige netværk, skolepræstationer ogforældreegenskaber er i fokus. Behandlingen foregår i familiens eget hjem eller nære omgivelser ogudføres af en vejleder og nogle terapeuter. Der står en terapeut til rådighed for familien døgnetrundt. Behandlingsforløbet varer fra tre til fem måneder. De danske erfaringer med MST er ganskepositive, men nogen egentlig effektevaluering foreligger dog ikke. Der er derimod gennemført eninternational metaanalyse, som peger på en klar tendens, men dog ikke statistisk sikkerkriminalpræventiv effekt af tiltaget (Metaanalyse af Multisystemisk Terapi s. 407).Functional Family Therapy er et andet multisystemisk program, der har til formål at få en familie tilat fungere og kommunikere bedre. Programmet stammer fra USA, men er også indført i Sverige(Functional Family Therapy s. 408). Målgruppen er familier med unge i risikozonen, og forløbetstrækker sig over tre måneder, hvor familien mødes 8-12 gange med en terapeut. Formålet medprogrammet er at lære familien en bedre kommunikation og et bedre samspil. Deeffektevalueringer, der er gennemført, tyder på en overordentlig positiv kriminalpræventiv effekt.Multidimensional Treatment Foster Care er ligesom MST et program, der kan fungere somalternativ til en institutionsanbringelse – eller snarere sikre, at den unge kun kortvarig placeres udenfor hjemmet. Det er et manualbaseret program, som har været anvendt i USA i over 20 år, og somnetop er indført i Sverige (Multidimensional Treatment Foster Care s. 409). Herhjemme planlæggerServicestyrelsen at igangsætte et forsøg med programmet i en række kommuner. Der arbejdes medforskellige målgrupper: De 3-5-årige, de 6-11-årige og de 12-18-årige. Programmet, som strækkersig over 8-12 måneder, rummer dels undervisning og vejledning af plejefamilier, dels terapi til denbiologiske familie og til den unge. Målet er, at den unge kan vende hjem til familien igen.Evalueringer af programmet er ganske positive, og ud over en forbedret skolegang er der registreretmindre kriminalitet blandt de unge, der har deltaget i programmet.108

Et af de programmer, der allerede anvendes forskellige steder i Danmark, er Parent ManagementTraining. Det retter sig mod familier med børn mellem 4 og 12 år med begyndende eller alvorligeadfærdsvanskeligheder (Parent Management Training s. 411). Formålet med programmet er atændre familiens adfærdsmønster, så den negative udvikling i familien stoppes, og barnetsadfærdsproblemer reduceres. Dette sket ved at træne forældrene i problemløsning, grænsesætningog positiv kommunikation med barnet. Selve programmet består i, at familien får tilknyttet enterapeut, som de mødes med en gang om ugen i gennemsnitligt godt 25 uger. De mangeeffektevalueringer, der er gennemført af programmet, peger på, at børnenes problemadfærdreduceres som følge af programmet.Familierådslagning er en metode til at knytte familien og dens netværk tættere til sagsarbejdet ogden planlægning, der finder sted, når et barn har behov for hjælp (Familierådslagning/Familieråd s.413). Der har været gennemført forsøg hermed i Danmark, og metoden anvendes i dag i flerekommuner. En række sagsbehandlere m.fl. har gennemgået kurser og uddannelse i metoden. Typiskvil familierådslagning være anvendelig i forbindelse med anbringelsessager, men kan ogsåanvendes forebyggende. Metoden tager udgangspunkt i, at der er ressourcer i den unges netværk, ogat alle kan have noget at bidrage med ved de beslutninger, der skal træffes vedrørende eventuelletiltag. En evaluering af de danske familierådslagningsforsøg viser også, at familierne generelt føler,at de tilbud, der gives til deres børn, er bedre efter en familierådslagning, end de ellers ville haveværet.Endnu et forældretræningsprogram er De Utrolige År, der har eksisteret i 25 år i USA. Herhjemmeer programmet implementeret i flere kommuner (De Utrolige År s. 414). Målgruppen er 3-12 år,som har begyndende adfærdsvanskeligheder og aggressiv adfærd samt disse børns forældre. Det eret manualbaseret program, hvis overordnede formål er at træne forældrenes kompetencer for på denmåde at undgå, at professionelle skal overtage ansvaret. Selve programmet består i, at enforældregruppe mødes ugentligt med to gruppeledere i 12-18 uger. På hvert møde drøftes bestemteemner, der diskuteres på baggrund af videoklip, og forældrene får hjemmearbejde i form afaktiviteter, som de skal afprøve før næste møde. En effektevaluering af programmet viser, at defamilier, som har modtaget programmet, efterfølgende har væsentlig færre problemer med børnene,og at der endvidere er sket forbedringer i børnenes adfærd i skolen. De danske erfaringer viser, at dedeltagende forældre har haft stort udbytte af kurset og gerne anbefaler det til andre. En metaanalyse,der bl.a. omfatter programmet De Utrolige År, viser, at familieprogrammerne kan reducerebørnenes problemadfærd med ca. 45 pct. (Early Family/Parent Training s. 416).Dinosaurusskolen er et program, som henvender sig til 4-8-årige børn med adfærdsvanskeligheder,og som er relateret til Projekt De Utrolige År. Programmet afprøves i otte danske kommuner og hartil mål at forbedre børnenes sociale og kognitive evner, hvilket sker gennem 18-20 legeorienteredemoduler á 2 timer (Dinosaurus s. 417).

Et andet program, der også vedrører skolen, er Marlborough-modellen eller det, der i Danmark erkaldt Helsingør-modellen (Marlborough Familiecenter s. 417). Det er en model, der synes mereterapeutisk i sin tilgang end andre, og som ikke anvender manualer. Et vigtigt element er, atforældrene til de børn, der har adfærdsvanskeligheder, inddrages i behandlingen, ligesom ogsåandre sociale netværk inddrages. Der er dels tale om familieterapi og dels terapi i enskolesammenhæng, hvor forældre også deltager sammen med det barn, der har særligeskoleproblemer. Modellen anvendes i Horsens, Århus, Helsingør og Gladsaxe Kommune. Derforeligger ikke kendskab til en evaluering af modellen.Et oprindeligt australsk program, Positive Parenting Program eller Triple P, henter blandt andetinspiration fra De Utrolige År. Programmet arbejder med fem niveauer, hvor indsatsen på deforskellige niveauer i høj grad er relateret til omfanget af problemer i familien eller hos barnet(Positive Parenting Program (Triple P) s. 418). Dette program, der også er manualbaseret, sigtermod at fremme børnenes sociale kompetencer og evne til selvkontrol samt at øge forældreneskompetencer og gøre dem uafhængige af anden hjælp. De effektevalueringer, der er gennemført,viser bl.a., at det er lykkedes at reducere børnenes adfærdsvanskeligheder, at forbedre forældreneskompetence i forbindelse med børneopdragelse og at mindske stress og depression hos forældrene.Et af de projekter, der er omtalt i bilag, stammer fra Københavns Kommune (Familien i centrum s.420). Det drejer sig om et projekt med to delprogrammer. Det ene har familier med børn på 0-14 årsom målgruppe. Der er tale om familier, hvor der er bekymring for børnenes trivsel, og hvor enanbringelse kan komme på tale. Det andet delprogram har 10-15-årige, som enten erkriminalitetstruede eller allerede har begået kriminalitet, som målgruppe. Projektet fokuserer påressourcer og anerkendelse, og der arbejdes på at skabe succesoplevelser, der kan få den unge til atvælge en mere positiv social adfærd. Kort responstid og konsekvens skal endvidere signalere til denunge, at der reageres på uacceptabel adfærd. Der lægges endvidere vægt på familieansvar ogsamarbejde samt en systematisk, koordineret og forpligtende indsats med øvrige samarbejdsparter,socialforvaltning, skoler, klubber og politi. En evaluering af projektet viser, at den del afprogrammet, der vedrører familier med små børn, har medført klart færre anbringelser uden forhjemmet samt færre kommunale udgifter til familierne. Den programdel, der angår de 10-15-årigetyder på, at der er sket en række forbedringer i de unges skolegang og i deres forhold til forældrenesamt en mindskning i deres kriminelle aktiviteter.Den Korte Snor er endnu et projekt fra Københavns Kommune. Projektet angår unge under 15 årmed voldelig eller uroskabende adfærd (Den Korte Snor s.423). Formålet med projektet er at sikreen systematisk og grundig udredning af de unge i et samarbejde med familien; der udpeges enkontaktperson, og en række sagsbehandlere er frikøbt til formålet, således at der afsættes ekstraressourcer. Familiens ressourcer inddrages i arbejdet, og der er et tæt opfølgningsarbejde i forholdtil den unge. De foreløbige erfaringer viser, at tilliden mellem forvaltning og familie er øget, også

selv om resultatet af interventionen ind imellem ender med en anbringelse uden for hjemmet. Påbasis af de foreløbige erfaringer har man i kommunen besluttet at udvide målgruppen til også atomfatte 10-12-årige.På Østsjælland har man – som direkte følge af problemer med en gruppe teenagere – arbejdet medforældrenetværk, hvor forældrene til teenagere har mødtes med en ungdomskonsulent med henblikpå at drøfte problemerne og finde strategier til at løse dem (Forældrenetværk s. 424). Nogenegentlig effektevaluering foreligger ikke, men forældrene har oplevet tiltaget som positivt, ogbørnenes problemer er mindsket.Under de familiemæssige tiltag præsenteredes to, der begge hører til den politimæssigekriminalitetsforebyggelse. Begge programmer stammer fra Norge, men har pendanter i Danmark.Indtrykket er, at de anvendes i en mere struktureret form i Norge. Bekymringssamtalen er navnet pået af disse tiltag. Det anvendes både over for unge under den kriminelle lavalder og unge mellem 15og 18 år (Bekymrings- og opfølgningssamtale s. 425). Når et barn eller en ung for første gang tagesaf politiet for kriminalitet, kan politiet indkalde den unge og dennes familie til en struktureretsamtale på politistationen, hvor man i fællesskab drøfter, hvad der ligger bag kriminaliteten, oghvad der bør gøres for at mindske risikoen for fortsat kriminalitet. Metoden kan også anvendes overfor børn og unge, som ifølge politiet er i risiko for at havne i kriminalitet. En opfølgningssamtalekan finde sted, men der foreligger ikke som for selve bekymringssamtalen retningslinjer for ensådan. En evaluering af konceptet er undervejs i Norge. I Danmark bruges endvidere begrebet’bekymringsbreve’, som er breve, politiet sender til familier, når de har truffet barnet eller den ungei miljøer eller på tidspunkter, der giver anledning til bekymring. Ifølge politiet er det dog først ogfremmest samtalen, der har en effekt.Det norske Hjemmebesøg er et alternativ til Bekymringssamtalen. Som navnet angiver, afholdessamtalen i den pågældende unges hjem, eventuelt med deltagelse af børneværnet (Hjemmebesøg s.427). I Danmark bruges de to modeller antagelig ofte i flæng, mens der synes at være en skarpereadskillelse i Norge. Der foreligger ikke nogen effektevaluering af hjemmebesøgsmetoden.13.3.Tiltag vedrørende skole og uddannelsePå baggrund af den nyligt afsluttede gennemgang af Københavns Kommunes kriminalpræventiveindsatser konkluderes bl.a., at den kriminalpræventive undervisning i skolerne er af stor betydning(Insight 2008). Det må dog påpeges, at der ikke er nogen garanti for, at den større viden omrisikoadfærd, som børn og unge får gennem undervisningen, oplysningskampagner mv., ændrer påderes holdninger og adfærd. En anden og mere sikker præventiv fremgangsmåde er at tageudgangspunkt i de såkaldte flertalsmisforståelser, der bl.a. handler om, at unge ryger og drikkermere, end de egentlig føler trang til, alene fordi de opfatter det som en norm blandt unge. Somnævnt andet steds i rapporten er det muligt med ganske små indsatser at ændre herpå og dermed

også mindske de unges risikoadfærd, herunder kriminalitet (Ringstedprojektet/Ringstedforsøget s.485). En stikprøve hos SSP i de forskellige politikredse viser, at en del skoler allerede anvenderdenne tilgang.Et vigtigere kriminalpræventivt – eller snarere kriminalitetsfremmende – element ved skolen erutvivlsomt problemer med, at ikke alle elever trives og kan følge med i skolen. En stor del af deunge, der begår kriminalitet eller er i risiko herfor, har således problemer i og med skolen.Mistrivsel i skolen kan betyde, at børn og unge skulker fra skolen og søger oplevelser og statusandre steder, herunder ved at begå kriminalitet sammen med ligestillede. Dertil kommer, at elever,der har det svært med skolen, i særlig grad kan skabe uro i klassen til gene for de øvrige elever. Iværste fald kan problemerne med skolen medføre, at den unge ikke får gennemført sit skoleforløb.De elever, der klarer sig både socialt og fagligt dårligt, kan være vanskelige at rumme i enalmindelig skoleklasse eller en almindelig skole.En række specialskoler udbyder undervisning til unge, der ikke fungerer i den almindeligefolkeskole; mange benytter relationspædagogikken som tilgang og søger herigennem at (re)etableretilliden til skolen. Der arbejdes dels med en faglig opkvalificering med henblik på en muligtilbagevenden til den almindelige skole og dels med udvidet arbejdsmarkedskundskab for de elever,der snarest ønsker at forlade skolesystemet. Specialskoleundervisning bruges også til at letteovergangen til en ungdomsuddannelse. Der findes aktuelt omkring 50 specialskoler i Danmark.109Nogle varetager hele skoleforløbet, mange forløbet fra 1. til 7. klasse og andre forløbet fra 7. til 10.klasse. De fælles overordnede rammer omfatter undervisningen, det socialpædagogiske arbejde ogforældresamarbejdet. Generelt set synes specialundervisning, herunder også i separate klasser på dealmindelige skoler, at være i vækst. Fra 1996 til 2006 er antallet af elever, som modtagerspecialundervisning, steget med 19 pct., mens antallet, der modtager vidtgåendespecialundervisning, er steget med hele 49 pct.110I dag anvendes ca. 20 pct. af budgettet tilfolkeskolerne til specialundervisning.111I bilag er der beskrevet to forskellige specialskoler, som fungerer som heldagsskoler. Den ene blevetableret i 1992 og modtager børn med mange forskellige diagnoser (Den gule flyver s. 428). Denanden specialskole har fire-fem års erfaring og optager primært børn med problemer med adfærd,kontakt og/eller trivsel (Bækholmskolen – et heldagsskoletilbud s. 429). Andre eksempler påspecialskoler er VIKASKU, som er beliggende på Frederiksberg og har eksisteret siden 1983. Herarbejdes med systemisk familieterapi over for gruppen af 9-18-årige. Kontinuitet og bæredygtige109

relationer er nøglebegreber. Et andet eksempel er Skolen Sputnik, der har afdelinger spredt over detmeste af København. Aldersmæssigt er målgruppen den samme som i VIKASKU, og også hermodtages elever med mange forskellige diagnoser. Desuden har man her et mobilprojekt, der harplads til 5 elever, som kræver specielt små enheder for at trives. Undervisningen skræddersys til denenkelte med henblik på at lukke faglige huller; der arbejdes på en tilbagevenden til almindeligfolkeskole, men hvis dette ikke er muligt, kan eleven fortsætte på Sputnik og afslutte med eksamen.Der er ingen systematisk erfaringsopsamling fra de omtalte eksempler.Indtil for nylig har der ikke været gennemført en systematisk evaluering af specialundervisningen iDanmark, de anvendte metoder, effekten af de forskellige tiltag mv., men i 2006 blev der igangsatet forskningsprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetog Anvendt KommunalForskning. Projektet omfatter en forløbsundersøgelse af specialskoleelever,en effektundersøgelse af indsatsen over for børn og unge med lettere vanskeligheder samt eneffektundersøgelse af indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne. Et arbejdspapir fraførste del af undersøgelsen omhandler særligt specialundervisningen i folkeskolen og de ungesopfattelse af specialundervisningen (Mehlbye 2008). En del af de unge mener, at der er for lidtfagligt indhold i specialundervisningen. Der konkluderes i rapporten, at flertallet afspecialundervisningstilbuddene retter sig mod børn med generelle indlæringsvanskeligheder, men atder i realiteten henvises flere og flere med andre og tungere diagnoser, som folkeskolensspecialundervisning ikke nødvendigvis har viden om og ressourcer til at håndtere. Skolerne kanopleve dette som udslag af, at kommunerne ikke ved, hvor de ellers skal placere de pågældendebørn og unge (ibid.). I begyndelsen af 2009 udkom en undersøgelsesrapport vedrørende effekten afspecialundervisning (Specialundervisning s. 430). Undersøgelsen viser, at eleverne efterklasselærerens vurdering i de fleste tilfælde får et positivt socialt og personligt udbytte afspecialundervisningen, og at 43 pct. af dem også har fået et positivt fagligt udbytte. Undersøgelsener dog begrænset i omfang og i anvendt metode.Den kommunale ungdomsskole har også flere steder i landet tilbud om heltidsundervisning tilsærligt udsatte unge. Disse tilbud henvender sig til unge, som fagligt befinder sig på et niveau langtunder det, der forventes på deres alderstrin. Undervisningen i ungdomsskolen består af en blandingaf socialpædagogik og almindelig undervisning. Endvidere deltager socialarbejdere somstøttepersoner i undervisningen. Undervisningsholdene er små og tilpasset den enkeltes behov. Eteksempel på en sådan indsats er Sjakket, som ud over at tilbyde mulighed for en afsluttende 9.klasses afgangseksamen lægger vægt på motion og sund kost (Sjakkets skole s. 431).En anden mulig metode over for børn og unge med problemer i skolen er at bruge mentorer, hvilketvil sige, at de enkelte børn og unge får tilknyttet en personlig vejleder, der hjælper og støtter demunder skoleforløbet. En forsøgsordning med denne type tiltag blev igangsat afUndervisningsministeriet i 2005. Forsøget omfatter unge i alderen 16-19 år, der har vanskeligt ved

at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Målgruppen var oprindeligt udvalgt til at være unge medmindre alvorlige problemer, men i praksis viste det sig, at målgruppen i seks af de syv projekter, derer blevet gennemført, er udvidet til også at omfatte unge med større personlige, sociale og fagligeproblemer. De syv projekter har haft forskelligt fokus og forskellige måder, hvorpå den egentligestøtte er udmøntet i praksis. I 2007 blev der foretaget en evaluering af mentorordningen.Evalueringen viser, at mentorprogrammerne samlet set kunne fastholde 81 pct. af de unge, som harhaft en mentor, i et uddannelsesforløb. Det vil sige, at de unge enten var i gang med eller havdeafsluttet deres ungdomsuddannelse ved mentorforløbets afslutning. Denne andel ligger lidt over dengenerelle gennemførelsesprocent, der i 2005 var på 78 pct. for ungdomsuddannelserne.112Set iforhold til, at de unge, der har haft en mentor, må formodes i særlig grad at have været i risiko forikke at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen, tyder det på, at mentorordningen har haft enpositiv effekt (Undervisningsministeriets Mentorprogram s. 433).Rapporten omfatter endvidere to forsøg med mentorordninger i London. Begge omfatter yngreskolebørn. Det ene program viser bl.a., at unge har opnået større selvtillid og større socialbevidsthed efter at have været igennem det – efter planen – et år lange forløb med en frivilligvoksen som mentor (CHANCE project s. 434). Med hensyn til ændring af problemadfærd ogforbedring af de faglige færdigheder kan undersøgelsen dog ikke påvise bedre resultater forforsøgsgruppen end for en kontrolgruppe. Der er således ikke en entydig effekt af programmet.Tilsvarende usikre konklusioner må drages på baggrund af det andet londonske forsøg medmentorer (Dalston youth project s. 436).En engelsk metaanalyse vedrørende 15 effektevalueringer af forsøg med mentorordninger peger på,at ordningen har en kriminalpræventiv effekt, dog først og fremmest under selve mentorforløbet(Metaanalyse af mentorordninger s. 438). Rapportens konklusion vedrørende denkriminalpræventive effekt synes dog at være en smule usikker. Der kan også peges på amerikanskerapporter, som på baggrund af flere forsøg med mentorer til skolebørn konkluderer, at denkriminalpræventive effekt er positiv, men ret ringe (Gottfredson et al. 2002; Aos et al. 2001). I ennyere og mere omfattende metaanalyse påvises dog en meget klar, positiv kriminalpræventiv effektaf mentorordninger (Effekten af mentorordninger 2008 s. 439). Det drejer sig om en meget solidmetaanlyse, der peger på, at kriminaliteten reduceres med næsten 25 pct. som følge afmentorordninger.En af udfordringerne ved mentorordninger er rekrutteringen af frivillige mentorer. Evalueringen afden danske ordning viser, at der er fokus på de personlige kvalifikationer, men at der er forskel på,hvilke der tillægges mest betydning i de forskellige forsøgsområder. Fælles er dog, at der søges at fåmentorer, der har et helhedsorienteret syn på den unge, dvs. aktivt forholder sig til både faglige,personlige og sociale aspekter af den unges liv. Mentoren skal desuden besidde empatiske evner,112

evnen til at lytte samt lyst til at arbejde med unge. Tilgangen er beskrevet af en af projektlederne:”Mentoren skal have store ører og en lille mund”. En anden udfordring kan være at finde en mentorog mentee, der passer sammen. Endelig skal også de vanskeligheder, der kan være forbundet med atrekruttere voksne med anden etnisk baggrund til opgaven, fremhæves.Et specifikt skoleproblem er skulkeri, og som nævnt tidligere er der en tydelig sammenhængmellem skulkeri og kriminalitet. De forsøg, der er gennemført med at nedbringe omfanget afskulkeri, tyder dog ikke på, at skulkeri er en årsag til kriminalitet. Selv om det lykkes at mindskeskulkeri, reduceres kriminaliteten således ikke, hvilket forklares med, at børnene og de unge typiskikke begår kriminalitet, når de skulker (Stranger 2002; Leip 2004).Et andet særligt problem i skolen er mobning. I de sidste mange år har der været storopmærksomhed omkring mobning som risikofaktor og om mobningens betydning for elevernestrivsel og tryghed i skolemiljøet og for deres indlæringsevne. Børnerådets rapport, ”Mobning2008”, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1100 elever i 6. klasse, viser, at entredjedel af eleverne har været udsat for mobning (Børnerådet 2008). Hver fjerde har oplevet detinden for de seneste par måneder, og én ud af 25 oplever ugentlig mobning. Såvel Børnerådets tal,som de danske bidrag til en international skolebørnsundersøgelse viser dog et fald i mobning blandt11-15-årige skoleelever (Due & Holstein 2003; Rasmussen 2007). Undersøgelserne tilskriver faldetden øgede indsats mod mobning i skolerne. Det betyder ikke, at problemet ikke kan reduceresendnu mere, og derfor har Undervisningsministeriet i 2008 indledt en ny antimobningskampagne.Endvidere er der i 2007 igangsat et forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet om,hvordan mobning og mobningskultur opstår og eventuelt ændrer sig og forsvinder igen. Derfokuseres særligt på de nye elektroniske mediers betydning for fænomenets udbredelse.De internationale erfaringer vedrørende mulighederne for at reducere mobning er også ganskepositive. En sammenfatning, der er baseret på i alt 16 undersøgelser fra en lang række forskelligelande, viser således positive eller delvis positive resultater i ti af undersøgelserne(Antimobbeprogrammer i skolen s. 440).En ganske ny metaanalyse viser, at antimobningsprogrammer både tydeligt mindsker andelen afelever, der mobber, og andelen, der mobbes (Effekten af mobbeprogrammer i skolen s. 441).Reduktionen er på henholdsvis 23 og 17 pct.En af de måder, mobning kan søges reduceret på, men som også forventes at mindske andendestruktiv adfærd, er konfliktmægling. Dette er der gennemført forsøg med i en række danskeskoler, hvor mægling har været afprøvet i forhold til både de tungere og de lettere konflikter (Hva’har du gang i? Skolebaseret konfliktmægling for 12-15årige s. 442). Idéen er, at konfliktmæglingudvikler og styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, så de bliver bedre rustet til atløse konflikter uden hjælp fra en tredje part. I en evalueringsrapport fra forsøget peges der på, at de

fleste af de unge, der har deltaget i konfliktmægling, ikke efterfølgende har været i konflikt.Konfliktmægling synes nu at have vundet indpas i mange skoler, som et bredt anvendt værktøj, derydermere kan gøres effektivt ved at lærere og pædagoger lærer at gøre brug af de samme teknikker ideres daglige omgang med elever.Et mere specifikt værktøj udgør de forskellige vredeshåndteringsprogrammer, som også anvendes iforbindelse med sanktionssystemet. I Norge er programmet ART, Aggression ReplacementTraining, således anvendt i skoler, herunder specialskoler, over for elever medadfærdsvanskeligheder og med behov for prosocial træning (Aggression Replacement Training,Norge s. 444). Programmet, der består i træning i sociale færdigheder og i vredeshåndtering,omfatter 24 lektioner fordelt på 10 uger. Den norske evaluering af programmet peger på positiveresultater, idet de unge, der har deltaget i programmet, både har udviklet deres sociale færdighederog mindsket deres adfærdsproblemer. Tilsvarende viser en international metaanalyse, der er baseretpå 20 effektevalueringer, at vredeshåndteringsprogrammer i skolen kan have en positiv effekt(Vredeshåndteringsprogrammer i skolen. s. 445). Effekten af disse programmer er ganske vist ikkemålt i form af kriminalitet, men i forhold til bl.a. deltagernes vredeshåndtering. Den positive effekt,der i denne forbindelse er påvist, kan meget vel tænkes også at ville få en kriminalpræventiv effekt.Sammenfattende er der altså gennemført forskellige tiltag i skoleregi, som har vist sig at mindskeelevernes kriminalitet eller andre adfærdsproblemer. Nogle af disse tiltag, nemlig konfliktmæglingog de forskellige vredeshåndteringsprogrammer, er ikke nødvendigvis relateret til skolen somsådan, idet de i princippet kunne foregå et andet sted, hvor unge samles. Det drejer sig således ikkeom projekter, der sigter mod at ændre noget ved skolens form og indhold eller primært vedelevernes adfærd i selve skolen. Projekterne rækker ud over skolen og er alene – antagelig først ogfremmest af praktiske grunde – gennemført dér. Begge former for programmer ser ud til at kunnereducere børnenes og de unges aggressive adfærd.Af de egentlige skolerelaterede tiltag synes effekten af mentorprogrammer til skolebørn at væreganske god. Idéen forekommer da også både oplagt og rigtig. Det danske forsøg med mentorer, derer omtalt, adskiller sig fra de internationale ved at omhandle ældre elever, som er i gang med enungdomsuddannelse. Forsøget er ikke effektevalueret, men alene gennemførelsesprocenten må sessom indikator på, at programmet er lykkedes med at fastholde de unge i en uddannelse.Sammenholdt med de øvrige erfaringer er der altså basis for at konkludere, at forskellige former formentorprogrammer til både yngre og ældre skoleelever kan være med til at sikre bedreskolestandpunkter, mindre adfærdsproblemer og mindre bortfald i uddannelsesforløbene.Antimobningsprogrammer forekommer også ganske effektive. Det store fokus samt de mangetiltag, der har været igangsat vedrørende mobning gennem de seneste år, har sat sig markante spormed hensyn til fald i andelen af skolebørn, der udsættes for mobning.

Der foreligger kun begrænset dokumentation af effekten af forsøg på at anvende andreundervisningsmetoder mv. over for elever, der ikke trives i den almindelige folkeskole, og som harvanskeligt ved at honorere kravene. Det er ellers metoder, der har været anvendt gennem længeretid – med undervisning i specialklasser, på særlige skoler, med heldagsundervisning mv. – ograpporten indeholder da også flere interessante eksempler på konkrete danske projekter. I nyererapporter fra SFI peges på, at børn, der er anbragt uden for hjemmet, typisk klarer sig dårligt iskolen, og en kvalitativ undersøgelse af skolerne peger på, at det kan være vigtigt at de interneskoler på anbringelsesstederne i højere grad fokuserer på elevens ressourcer frem for elevernesmangler (Perthou, Mortyensøn & Andersen, 2008). Og i en svensk undersøgelse fra 2008 nævnesdet, at ikke mindre end 144 ud af de 156 undersøgte anbringelseshjem for børn og unge kunnebehøve forbedringer, ikke mindst med hensyn til barnets medindflydelse og mulighed for at deltagei skoleundervisning (Socialstyrelsen 2008).I forlængelse heraf kan nævnes, at en international undersøgelse af effektevalueringer vedrørendesærlige undervisningsprogrammer til anbragte børn viser, at der kun foreligger megen svag evidensfor disse programmers betydning, idet der ikke er gennemført megen systematisk forskning (Bart &Ferguson 2004).Det forekommer oplagt, at særlige tiltag og undervisningsmetoder til de elever, der ikke fungerer iden almindelige skole, kan få en betydning for deres skoleforløb og dermed også for kriminalitet.Det forekommer dog også ganske oplagt, at ikke enhver metode vil være lige god, og at der – jf. dettidligere om gensidig negativ påvirkning i ungdomsmiljøer med koncentration af unge medproblemadfærd – vil være tilfælde, hvor specialskoler o. lign. risikerer at gøre ondt værre. Denstemplende effekt ved at blive placeret på særlige skoler eller i særlige klasser kan givetvis ogsåmodvirke gode intentioner og have en negativ betydning for børnenes selvopfattelse (Petersen2006). Derfor er det overordentligt vigtigt, at der systematisk gennemføres forskning vedrørendesærlige undervisningstiltag over for børn og unge med sociale og faglige problemer.13.4. Tiltag vedrørende arbejde, aktiveringsprojekter og erhvervsuddannelseDen tidligere omtalte undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed tyder på, at personer, derpludselig kastes ud i arbejdsløshed, øger deres kriminalitet (Tranæs & Geerdsen 2008). Dettefremgår dels af en analyse på kommuneniveau, hvor der ses på sammenhængen mellem antallet afdomfældte i kommunen og pludselige ændringer i ledigheden, og dels af en analyse påindividniveau, som er baseret på firmalukninger. Mere specifikt viser sidstnævnte, at individer, derudsættes for firmalukning, øger deres kriminalitet med gennemsnitligt 0,35 pct. sammenlignet meden kontrolgruppe af personer i firmaer, der ikke lukker. Denne ændring i kriminalitetsfrekvensen erikke ubetydelig, idet den generelle kriminalitetsfrekvens i kontrolgruppen er på 2,5 pct.

Undersøgelsen viser videre, at kriminaliteten mindskes, såfremt de arbejdsløse kommer i aktivering.Denne effekt ses dog ikke tydeligt for de unge under 25 år. Men for de øvrige aldersgrupper tyderdisse resultater på, at også lediggang i forbindelse med arbejdsløshed har en betydning forkriminalitet.113Generelt understreger undersøgelsen således, at arbejde og aktivering eroverordentligt vigtige kriminalpræventive faktorer.Det er da også et område, hvor der er igangsat flere interessante forsøg i Danmark. Alle de otteprojekter, der omtales i rapporten, er danske. Heraf angår to af projekterne alene fritidsjob, mensfritidsjob er inkluderet i nogle af de øvrige projekter. I det ene fritidsjobprojekt søger man at slå tofluer med ét smæk, idet de unge beskæftiges med arbejde, der gavner lokalmiljøet, hvilket forventesat få de unge til at føle et større ansvar for at passe på miljøet (Lommepengeprojekt i Køge s. 446).Baggrunden for projektet er således omfattende hærværk, brandstiftelse mv. Med henblik på atstimulere de unge til at komme i gang med en uddannelse er der knyttet en uddannelsesvejleder tilprojektet. Hvorvidt dette lykkes, vides endnu ikke, da projektet er nyt og endnu ikke evalueret.Projektets kriminalpræventive succes vil sikkert i høj grad afhænge af, om de mere belastede ungedeltager.Dette ser ud til at være tilfældet i det andet fritidsjobprojekt (Projekt Ung I Job s. 447). Projektetsmålgruppe er således unge med sociale vanskeligheder af forskellig art, og mange af dem erregistreret for kriminalitet. Også i dette fritidsprojekt er målet dobbelt: dels at hindre at de ungehænger ud på gaden med deraf følgende risiko for kriminalitet og dels at styrke deres adgang tilarbejdsmarkedet ved at hjælpe dem til et fritidsjob samt undervise dem i jobsøgning mv. Enevaluering viser, at en stor del af de unge, der har deltaget i projektet, er blevet selvhjulpne og erfortsat i andet arbejde, uddannelse el.lign. Ifølge de unge selv har dette betydet, at de er ophørt medkriminalitet.Af de øvrige seks projekter vedrørende arbejde og uddannelse kan det ene, Spydspidsen, siges athave karakter af at være et deltidsjobprojekt, idet det er et projekt, der sikrer ungevirksomhedspraktik i 16-27 timer ugentligt. Et væsentligt element ved projektet er, at de ungemodtager normal timeløn for deres arbejde, og at de alle har en kontaktperson, der kan hjælpe dempå forskellige måder. Projektet henvender sig således til 16-18-årige med sociale vanskeligheder ogunge, som ikke er i gang med en uddannelse eller arbejde, og som desuden kan have kriminalitets-og/eller misbrugsproblemer. En evaluering viser bl.a., at to tredjedele af de unge, der har været ivirksomhedspraktik, er kommet i gang med varig beskæftigelse eller en uddannelse, og atkriminaliteten er reduceret eller ophørt for nærved halvdelen af dem (Spydspidsen s. 448).

Et af de øvrige projekter henvender sig til nogenlunde samme målgruppe (Junior-TAMU s. 450). Iprojektet tilbydes de unge jobtræning eller et egentligt uddannelsesforløb, der kan føre til job indenfor f.eks. bygningsvedligeholdelse, rengøring eller gartneri. Der foreligger endnu ikke enevaluering, der kan belyse, i hvilket omfang det er lykkedes at få de unge i arbejde eller i gang meden uddannelse, eller hvilken kriminalpræventiv betydning projektet har.I to projekter er den væsentligste bestanddel, at unge hjælpes med at finde et job, en praktikpladseller en læreplads. I det ene projekt opsøges de unge, som alle har omfattende sociale problemer,herunder kriminalitetsproblemer, af gadeplansmedarbejdere, som hjælper med at tilrettelægge etvidere forløb, der tilpasses den enkelte unge. Hvis de unge har behov for det, kan vedkommende fåen erhvervsmentor, som skal hjælpe den unge med at fungere på en arbejdsplads (Projekt NørrebroSkaber Job s. 452). I projektet drages der nytte af den virksomhedskontakt, der er skabt i det andetprojekt, High:five. Sidstnævnte projekt er landsdækkende og henvender sig ikke alene til unge irisikogruppen, men også til unge, der har afsonet en straf (High:five s. 454). Begge projekter angåraldersgruppen fra 15 op til ca. 25 år, og de evalueringer, der er gennemført, tyder på, at det formindst halvdelen af de unge, der har været i kontakt med projekterne, er lykkedes med at få de ungei beskæftigelse eller i gang med en erhvervsuddannelse.De to sidste arbejdsrelaterede projekter foregår begge i Kriminalforsorgens regi og angår dermedsanktionssystemet og typisk også lidt ældre lovovertrædere. Det ene projekt, der gennemføres isamarbejde mellem Kriminalforsorgen i Frihed og Københavns Kommune, består i et ni ugersforløb med bl.a. undervisning i kognitiv færdighedstræning, et samtaleforløb med en socialrådgiverog en psykolog og hjælp med at søge og bevare et arbejde (Projekt Vilijob og andrearbejdsmarkedsprojekter s. 455). En evaluering viser, at halvdelen af de unge er i fast arbejde 1½ årefter projektets start, at syv pct. er i gang med en uddannelse og 10 pct. under revalidering. Detandet projekt, der tager udgangspunkt i unge, som afsoner på en af Kriminalforsorgens pensioner,omfatter et 40 dages program med i alt 80 moduler samt fire ugers praktikophold (JUF (JobUddannelse Fritid) s. 456). Programmet omfatter f.eks. træning i problemløsning med baggrund iden kognitive metode, kulturelle oplevelser, træning i almindelig daglig livsførelse, informationerom samfund, erhvervsorientering, intensiv arbejdstræning i pensionens drift, samarbejdsture medpraktiske øvelser samt tilbud om psykologhjælp. En opgørelse viser, at mere end halvdelen afdeltagerne er kommet i arbejde eller har påbegyndt en uddannelse under praktikperioden ellerumiddelbart efter løsladelsen.Sammenfattende foreligger der således mange positive erfaringer vedrørende mulighederne for atskaffe unge, der har risiko for at begå kriminalitet, og unge kriminelle i arbejde. Med undtagelse afdet førstnævnte projekt, som muligvis også omfatter børn og unge, som ikke er i stor risiko for atbegå kriminalitet, synes alle øvrige projekter at angå ganske kriminelt belastede unge. Ikke mindstset i lyset heraf må de nævnte erfaringer betragtes som overordentligt gode.

Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at der generelt savnes kritiske effektevalueringer afprojekterne. På baggrund af de gennemførte evalueringer er det ikke muligt med sikkerhed at sige,om interventionen reelt har haft en effekt.De internationale erfaringer, der foreligger på dette område, peger således ikke udelukkende påpositive resultater. I en forskningsoversigt vedrørende sommerferiejobs og kortvarigetræningsprogrammer til unge i risikogruppen konkluderes således, at disse programmer måske nokkan have en kortvarig effekt på de unges beskæftigelsesfrekvens, men ikke en langvarig effekt(Bushway & Reuter 2002).De projekter, der angår beskæftigelsesprogrammer i forbindelse med strafafsoning mv., giver merepositive effekter ifølge den udenlandske forskning. Der er bl.a. set på betydning afcorrectionalindustries-programmer,som findes i nogle amerikanske fængsler, og som antagelig svarer til mangeaf de arbejdspladser, der er i danske fængsler. Ud over arbejdstræning inkluderer mange af disseprogrammer også mulighed for erhvervsuddannelse og hjælp til at søge arbejde efter løsladelsen.Undersøgelser om effekten af denne programvirksomhed viser, at disse tiltag samlet set har enbeskeden, men positiv kriminalpræventiv effekt. I én rapport tales om en reduktion på fem pct. irecidivet (MacKenzie et al. 2002), mens der i en anden sammenfatning af resultaterne peges på enreduktion på otte pct. (Aos 2005). I en engelsk undersøgelse rapporteres om en reduktion i recidivetpå ti pct., efter de indsatte har gennemgået et intensivt arbejds- og uddannelsesprogram (Farringtonet al. 2000). Det bemærkes, at disse programmer ikke kun angår helt unge lovovertrædere.Der foreligger også international erfaring vedrørende den kriminalpræventive effekt af aleneerhvervsfaglige uddannelsesprogrammer, og her synes den overordnede konklusion at være, at detogså er muligt at mindske tilbagefaldsrisikoen blandt indsatte ved at satse på at give dem enerhvervsuddannelse (MacKenzie et al. 2002).På baggrund af den danske undersøgelse, der indledningsvis blev omtalt, er der ikke megen tvivlom, at arbejde og aktivering kan og vil mindske kriminaliteten. Hvilke metoder, der egner sig bedstfor forskellige grupper af unge, og hvilke, der er bedst i stand til at fastholde unge lovovertrædere ibeskæftigelse eller i en erhvervsuddannelse, kan der behøves mere viden om.13.5. Tiltag vedrørende fritidenDet kriminalpræventive arbejde med børn og unge i Danmark har traditionelt fokuseret en del påfritiden og på initiativer, der øger de unges brug af organiserede fritidsaktiviteter (Kyvsgaard 1990).Det kan f.eks. dreje sig om særlige sports- eller klubaktiviteter i børnenes sommerferie. Derforeligger imidlertid kun få videnskabelige effektevalueringer vedrørende fritidstiltag, hvilketmåske skyldes, at det har drejet sig om lavbudgetprojekter, der ikke har inkluderet midler til en

evaluering, og at tiltag, der mindsker de unges lediggang eller uorganiserede fritid, ses som engammelkendt og agtværdig form for præventiv indsats, hvis idé og formål sjældent betvivles.I en international forskningsoversigt omtales dog evaluerede fritidsprojekter, der har ført tilmindsket kriminalitet (Sherman & al. 1997; Welsh & Hoshi 2002). Det er projekter, der udmærkersig ved at omfatte ressourcesvage børn og unge, som antagelig ikke i øvrigt ville have haftmuligheder for at deltage i strukturerede fritidsaktiviteter, og ved at omfatte ganske langvarige ogintensive fritidsaktiviteter. De målte positive præventive effekter er til en vis grad begrænset til denperiode, aktiviteterne foregår, ligesom de er begrænset til kriminelle aktiviteter i umiddelbartilknytning til de steder, fritidsaktiviteterne foregår, f.eks. mindskning af hærværk i de områder,hvor aktiviteterne foregår.Når der er forholdsvis få projekter vedrørende strukturerede fritidsaktiviteter, som påviser klareeller store positive effekter, hænger det antagelig sammen med, at tiltagene ofte retter sig bredt modbørn og unge og dermed også mod nogen uden (stor) kriminalitetsrisiko. Endvidere vil tiltageneofte være meget begrænsede i varighed og bredde. Som nævnt under behandlingsprincipperne kandet generelt set ikke forventes at opnå målbare effekter af kortvarige tiltag eller af tiltag, der rettersig mod personer med ringe kriminalitetsrisiko.Rapporten omfatter et enkelt dansk projekt vedrørende traditionelle, strukturerede fritidsaktiviteter(Get2sport s. 457). Det er et projekt, der fokuserer på børn og unge i ghettoområder, idet det erigangsat i 12 belastede boligområder. Sigtet er at få sluset nydanske børn og unge ind iforeningslivet. Der foreligger ikke nogen evaluering af dette projekt.Derudover er et særligt fritidsprojekt inkluderet, som i høj grad angår skolen, idet der er tilbud omlektiehjælp og staveundervisning (KLUB 36/ Integration Through Education/Sjakkets satellit s.459). Desuden formidles kontakt til idrætsaktiviteter, ligesom forældrene søges inddraget oginvolveret i fælles gøremål mv. Projektet retter sig mod børn og unge af fremmed etnisk herkomst iet socialt belastet område. Det er et projekt, der har eksisteret i syv år. Erfaringerne er gode, idetlektiehjælpscaféen siges at have medført færre konflikter i skolen og generel større trivsel, ogmange af børnene er endvidere kommet i gang med en uddannelse.Rapporten omhandler endvidere en metaanalyse vedrørende især amerikanske erfaringer medoverlevelsesture. Sådanne programmer er også kendt i Danmark, men anvendes formentlig i mindreomfang end tidligere, muligvis fordi erfaringerne med turene ikke altid har været gode. I entidligere sammenfatning af udenlandske erfaringer er der da også peget på, at der ikke har kunnetpåvises en positiv kriminalpræventiv effekt af sådanne programmer, hvilket dels er forklaret med, atde kan angå unge uden særlig risiko for kriminalitet, og dels med, at aktiviteterne kan risikere atfremme frem for at hæmme de unges risikosøgende adfærd (Deschenes et al. 1996; MacKenzie etal. 2002). Når den metaanalyse, der er inkluderet i denne rapport, når til et andet resultat, skal det

antagelig ses i sammenhæng med, at kontrolgruppen bl.a. omfatter unge, der har væretinstitutionsanbragt, og at nogle af overlevelsesprogrammerne har været ganske omfattende og ogsåinkluderet behandling. Det er således meget muligt, at overlevelsesture med terapeutiske forløb kanvære et godt alternativ til en institutionsanbringelse (Overlevelsesture s. 460).Som nævnt synes en gadeorienteret fritidslivsstil at være voksende blandt børn og unge i Danmark(Balvig 2006), og en omtalt engelsk rapport om ungdomskriminalitet peger på, at livsstil medgadeorienterede aktiviteter med kriminelle venner samt et stort forbrug af rusmidler er en markantindikator på høj kriminalitetsrisiko (Wikström 2006). Der er derfor næppe tvivl om, at præventivetiltag, der retter sig mod denne risikogruppes adfærd i gadelivet, er overordentligt vigtige, og atmere indgribende eller omfattende fritidsprojekter vedrørende denne gruppe unge vil kunne have enmålbar effekt.Der findes da også forskellige tiltag, der har til formål at skabe ro og tryghed i gade- og nattelivet iform af civil patruljering. Et eksempel herpå er fædregrupper (og senest også mødregrupper), dereksisterer forskellige steder i landet. I forbindelse med urolighederne rundt om i landet ibegyndelsen af 2008 havde grupper af voksne/forældre således, ifølge politi og SSP, stor betydningfor at dæmpe gemytterne.En anden type gadepatrulje er Guardian Angels, som har sit udspring i New York, men fandt vej tilDanmark i starten af 1990’erne. I modsætning til andre civile patruljeringer er de kendetegnet ved atvære lidt mere militante i deres påklædning – med røde baretter – og ved at være mere kontante ideres fremfærd, idet de lægger sig fysisk imellem i tilfælde af konflikter. Guardian Angels har etdansk hovedkvarter og er repræsenteret i nogle byer.Natteravnene, der er omtalt i denne rapport, er endnu et eksempel på civil patruljering. Også de eraktive på steder og tidspunkter, hvor konflikter, uro og vold hyppigst opstår – i nattelivet fredag oglørdag. En evaluering af Natteravnene i Ringsted konkluderer, at Natteravnene i mærkbar grad harbidraget til de unges tryghed i nattelivet, og at de har været i stand til at afværge eller afbødekriminalitet samt ved målrettede aktiviteter i særligt udsatte områder at mindske problemerne. Derspores derimod ikke en effekt af deres virksomhed på omfanget af de unges selvrapporteredekriminalitet, hvilket forklares med, at kun en meget lille del af den vold og hærværk, de unge begår,foregår i de områder og på de tidspunkter, hvor Natteravnene patruljerer (Natteravnene s. 461).Der er også i forskellige danske byer gennemført projekter, der sigter mod et tryggere natteliv.Dette er bl.a. sket ved at gennemføre kurser for restaurationspersonalet med henblik på at gøre dembedre egnede til at håndtere konfliktsituationer, situationer med våben osv. Den evaluering, der ergennemført af forsøget i Odense, tyder på, at man ved hjælp af denne ganske begrænsede indsatshar kunnet hindre, at episoder eskalerer og bliver alvorlige. Dette svarer til internationale erfaringermed uddannelse af barpersonalet (Trygt natteliv s. 463).

På baggrund af disse erfaringer og de nævnte ændringer i de unges livsstil må det antages, atsåfremt der er en massiv tilstedeværelse af konfliktmæglere og voksne overvågere, der målretterderes virksomhed mod de steder, der tiltrækker unge med en højrisikolivsstil, og på de tidspunkter,hvor vold, gaderøverier mv. især foregår, kan der være grund til at antage, at dette vil have enpræventiv effekt.I den forbindelse kan der også peges på forskellige initiativer i Sverige, f.eks. brug af volontører,som er frivillige over 18 år, der ønsker at arbejde forebyggende i fritiden. Disse gennemgår førstpolitiets grundlæggende volontøruddannelse for derefter at blive en ekstra ressource for nærpolitiet,som bestemmer volontørernes arbejdsopgaver. Det kan handle om alt fra nattevandring tilinformationsmøder i boligområder, kampagner m.m. Visse steder i Sverige findes i dag ogsåungdomsvolontører mellem 15 og 17 år, der hjælper politiet med informationskampagner oglignende. En anden svensk satsning er politiets ungdomsråd, som findes i alle politidistrikter iStockholms len. Ungdomsrådene indebærer, at chefer i politiet mødes med og taler med unge fraStockholm om deres vilkår og deres syn på politiets arbejde. Formålet er dobbelt: at få kendskab tilde unges tanker og idéer med henblik på at kunne forbedre politiarbejdet og forebygge kriminalitetsamt at øge de unges tillid til politiet. De lokale ungdomsråd består af unge, der rekrutteres viatidligere kontakt med politiet og med hjælp fra lokale fritidsledere og sociale myndigheder. Derfindes ikke nogen egentlig evaluering af disse tiltag.En noget anden og ganske restriktiv tilgang til de kriminalitetsproblemer, der kan opstå iforbindelse med, at børn og unge er uden for skolens og voksnes overvågning, anvendes flere stederførst og fremmest i USA. Det drejer sig om udgangsforbud,curfew order,der indebærer, at børnog/eller deres forældre kan idømmes en bøde eller anden sanktion, hvis børnene overtræder etnærmere bestemt forbud mod at færdes på offentlige steder. Der er varierende ordninger i stater ogbyer i USA, og de enkelte ordninger kan afvige en del fra den følgende generelle beskrivelse aftiltaget.Ordninger med udgangsforbud synes at have eksisteret længe, men er først blevet udbredt framidten af 1990’erne. En undersøgelse fra 1995 viser, at der på det tidspunkt var en eller anden formfor udgangsforbud i 70 pct. af de 387 amerikanske byer, som indgik i undersøgelsen.Formålet med udgangsforbuddet er at forhindre, at børn og unge begår kriminalitet og/eller bliverudsat for kriminalitet. Udgangsforbud er ofte indført som en reaktion på en stigning iungdomskriminaliteten eller efter en periode med gadeuorden, bandekriminalitet mv. Hensigtenmed udgangsforbuddet er dels at indskrænke de unges muligheder for at begå kriminalitet og dels atopfordre til, at forældrene tager et større ansvar for deres børns færden. Under udgangsforbuddet erdet ikke tilladt for de unge at færdes på offentlige steder. Der er dog visse undtagelser, idet den

unge f.eks. kan færdes med en voksen, ligesom den unges færden til og fra arbejde, sport, kirkegangmv. er tilladt.Udgangsforbuddet kan angå nattetide (fra kl. 23-06) eller skoletiden, således at børn ikke må færdesuden for skoleområdet. Det kan også angå bestemte områder, som de unge ikke må færdes i.Udgangsforbud om natten ser ud til at være det mest udbredte. Målgruppen for udgangsforbuddetvarierer, men er ofte unge under 17 eller 18 år.Politiet fører kontrol med forbuddet, og hvis de støder på en ung under udgangsforbuddet, kanpolitiet enten køre den unge hjem, tage den unge med på stationen, indtil vedkommende bliverhentet af sine forældre, eller placere den unge på et ungdomscenter. Overtrædelse afudgangsforbuddet kan medføre straf for den unge og/eller dennes forældre eller værge, såfremt devar klar over, at den unge overtrådte udgangsforbuddet, eller hvis de ikke har ført tilstrækkeligkontrol med den unge. Straffen kan bestå i en bøde på op til 500 $. Mange stater/byer har dog etsystem, hvor første overtrædelse medfører en skriftlig advarsel eller en mindre bøde, mensefterfølgende overtrædelser af forbuddet medfører større bøder. Sanktionen kan også bestå isamfundstjeneste eller forældrekurser. Endvidere indebærer nogle ordninger, at ejere afforlystelsesetablissementer, forretningsindehavere o.a. kan straffes, hvis de tillader unge at opholdesig på deres område under udgangsforbuddet.Denne rapport omfatter fem evalueringer af udgangsforbuddet, og hovedparten er gennemført vedat måle ungdomskriminalitetens omfang før og efter indførelse af udgangsforbuddet (Curfew lawss. 464; Youth Curfew Laws s. 465; Youth Curfew s. 466; Curfew law in Washington s. 467;Juvenile curfew s. 468). I undersøgelserne anvendes forskellige kriterier for den kriminalpræventiveeffekt: Antal anholdelser, selvrapporteret kriminalitet eller unges udsathed for kriminalitet.Endvidere er der forskelle med hensyn til, om effekten måles på det generelle kriminalitetsniveaublandt de unge, eller om der skelnes mellem, hvor og hvornår de unge begår kriminaliteten, såledesat det også bliver muligt at se, om udgangsforbuddet har medført geografisk og tidsmæssigtforskydning af kriminaliteten.Langt de fleste af effektevalueringerne viser, at et udgangsforbud ikke har nogen kriminalpræventiveffekt eller højst har en ringe effekt. I det omfang, der kan påvises en kriminalpræventiv effekt,vedrører denne primært den mindre alvorlige kriminalitet. Flere af undersøgelserne viser, atindførelsen af et natligt udgangsforbud indebærer en forskydning af kriminaliteten, idet den flyttertil tidsrum uden for udgangsforbuddet.I flere artikler diskuteres årsagen til, at udgangsforbud ikke har nogen kriminalpræventiv effekt.Følgende forklaringer nævnes:1) Udgangsforbuddet angår ikke alle unge, men typisk kun de yngre aldersgrupper.

2) Udgangsforbuddet gælder ikke om eftermiddagen eller tidlig aften, hvor en stor andel afungdomskriminaliteten ifølge amerikanske undersøgelser bliver begået.3) Politiet håndhæver ikke udgangsforbuddet konsekvent, men udøver et skøn, hvilket sender etforkert signal til de unge.4) Tidligere forskning har vist, at ”police crackdown”, dvs. en kraftig øgning i politiets aktivitet,ikke har nogen eller kun en midlertidig kriminalpræventiv effekt. Øget politiaktivitet eller synlighedkan også resultere i, at kriminaliteten flytter til andre områder eller tidspunkter.5) Selve tiltaget, udgangsforbuddet, relaterer sig ikke til kriminologisk teori eller til velkendtekriminalitetsfaktorer. Faktorer som venner, skole og familie har stor indflydelse på ungeskriminalitet, men udgangsforbuddet ændrer ikke ved disse forhold.13.6. Kønsspecifikke tiltagMens der i 1980’erne var fokus på ’de stille piger’, er det nu ’de vilde piger’, der er på dagsordenen(Kyvsgaard 1985). Det er den betegnelse, nogle af de projekter, der omtales, bruger om deresmålgrupper, og en betegnelse, der nok skal ses i forlængelse af den forholdsvis kraftige vækst i denregistrerede kriminalitet blandt piger. Kriminaliteten er som nævnt fra 1981 til 2006 faldet fordrengenes vedkommende, men for pigerne er der tale om en vækst på næsten 80 pct.Dette kan skabe et behov for separate tiltag for piger. Af de læste rapporter kan der således spores etbehov for, at piger gives mulighed for at udvikle sig gennem at deltage i programvirksomhed ogbehandling uden deltagelse af drenge. Begrebet ’frirum’ nævnes flere gange som begrundelse for dekønsspecifikke tiltag. Selv om et tiltag som sådan er kønsneutralt, idet det kan være udviklet til atfungere for både piger og drenge, synes der blandt behandlere at være en almen opfattelse af, atpiger vil profitere mere af tiltaget, såfremt der ikke er drenge til stede. Dette er set vedrørendedeltagelse i programmet Anger Management, hvor instruktørerne – på trods af det besvær, det kanmedføre – satser på at arbejde med rene pige- eller drengehold (Clausen 2008). Ønsket skal givetvisses som udtryk for erfaring med, at dette giver et mere trygt og uforstyrret miljø.Ønsket om kønsspecifikke eller kønsseparerede tiltag kan også være funderet i en vurdering af, atdrenge og piger udvikler sig på forskellig måde. Det antages således, at drenge forfølger enmagtstrategi, mens piger forfølger en intimitetsstrategi i deres udviklingsproces. Det betyder, atdrenge – uanset modstand – vil kæmpe for en plads i hierarkiet og for at blive accepteret, menspiger i højere grad søger efter at blive elsket (Malmborg 2000). Desuden har piger almindeligvisstørre evner til at have nære relationer til andre mennesker. Karakteristisk for vilde piger er, at deikke forfølger intimiteten, men snarere magten som drengene, og at de gør det på en så aggressivmåde, at de udstødes fra det omgivende miljø (ibid.). Dette karakteristikum kan skyldes, at pigernehar mødt svigt under opvæksten og har udviklet overlevelsesstrategier til beskyttelse af sig selv foromverdenen. Overlevelsesstrategien kan enten være udadreagerende (aggressivitet, vrede, kamp,kontrol og magt), eller de kan vende frustrationen indad (isolation, tilbagetrækning, usynliggørelse).

Både den ene og den anden strategi vil gøre det svært for pigerne at fungere positivt sammen medandre børn og med voksne, og de vil heller ikke magte at indgå i det normale pigeliv i skolen ellerfritiden, hvor venindeskabet er en grundlæggende udviklingsplatform for piger.Det er imidlertid også vigtigt at undgå for fastlåste forestillinger om henholdsvis drenges og pigersadfærd. Det påpeges i en omfattende svensk undersøgelse af institutioner for henholdsvis piger ogdrenge (Laanemets 2008). Undersøgelsen viser bl.a., at drenge i højere grad end piger betragtes somhandlende subjekter, og at der er en tilbøjelighed til at betragte piger som ofre. Dette får betydningfor indsatsen og måden at forholde sig på og for fortolkningen af drenges og pigers adfærd.Eksempelvis viser undersøgelsen, at piger gives meget videre grænser end drenge og tilladesregelbrydende og endda direkte voldsom adfærd. Forskerne fremholder, at omsorg og anden indsatsbør tage udgangspunkt i behov frem for køn.Et af Københavns Kommunes første pigeprojekter, Den Rullende Redaktion, startede i 1997 oghavde sin base i en autocamper. De deltagende piger kom med ud at køre og blev sat til at skrivekronikker og stof til projektets hjemmeside. Sigtet var at skabe et frirum for piger, som af andre varblevet opgivet som umulige at få til at deltage i gængse aktiviteter og umulige til at fungere sammenmed andre.Den Rullende Redaktion var baseret på relationspædagogik, som en metode til at gøre en forskel forunge (i dette tilfælde pigerne), som ikke kunne rummes i andre tiltag. Pædagogikken er båret afidéen om, at mødet med voksne, der engagerer sig i den unges liv og ser hende som en person medværdi, vil betyde mere for pigerne end manualbaserede programmer mv. Aktiviteternes art ansesderfor for at være mere eller mindre underordnede. Det overordnede mål er at øge pigernesselvværd, stille krav, vise dem nye muligheder, fremme refleksionsevnen, være konsekvent ogtroværdig og vise rummelighed og anerkendelse. Selv om relationerne er personlige, adskiller de sigfra dem, pigerne har til veninder, og forældre har til børn, ved at være professionelle. Medarbejderei denne type projekter kan gå ganske langt for at sikre, at de unge let kan få kontakt med dem, f.eks.ved at deres mobiltelefon er åben døgnet rundt. Det væsentlige er, at der er klarhed om aftaler, og atde står til troende.En tilsvarende pædagogisk tilgang anvendes i et af de projekter, der er omtalt i rapporten (VildeHjerter s. 469). Det er et projekt, der retter sig mod unge piger med problemer af forskellig art. Deter piger, der i øvrigt ikke gør brug af de eksisterende fritidstilbud. Der er ikke foretaget eneffektevaluering af projektet, men de erfaringer, der er gjort, tyder på, at det er lykkedes at få en godkontakt med pigerne og bl.a. reetablere afbrudte skole- eller uddannelsesforløb. Desuden er detlykkedes at få pigerne til at bryde med normer og handlemønstre, som har medvirket til deresproblemer.

Et andet af de omtalte projekter (Pigegruppen i Saxogade s. 471) henvender sig til unge piger, derantagelig har større personlige og sociale problemer, herunder psykiske problemer og kriminalitet.Flere af pigerne henvises således til projektet af en sagsbehandler. Tilknytningen til projektet kanvære ganske langvarig, 2-3 år. Projektet har lokaler, hvor pigerne kan deltage i forskelligeaktiviteter. Desuden er der mulighed for at træffe individuelle aftaler med de voksne om at mødes.Til projektet er også knyttet et antal hybler. Der foreligger ikke en evaluering af projektet.Sammenfattende foreligger der således enkelte, men ikke præcist evaluerede kønsspecifikke tiltag.Det er i alle tilfælde tiltag, der retter sig mod piger. Det skal dog påpeges, at reelt er en del af deøvrige projekter, der omtales i rapporten, også kønsspecifikke, idet brugerne alene er drenge. Detgælder således nogle projekter vedrørende arbejde. At der kan være behov for at separere de to kønved gennemførelse af visse former for tiltag og programvirksomhed, forekommer overordentligtsandsynligt. Hvorvidt der er behov for særlige tiltag for henholdsvis drenge og piger, er derimodmindre klart, jf. også den nævnte svenske rapport.13.7. Tiltag vedrørende etniske minoriteterEn rapport fra Det Kriminalpræventive Råd gennemgår de hidtidige praktiske erfaringer medintervention over for etniske minoriteter (Det Kriminalpræventive Råd 2005). På denne baggrundpeges på nogle overordnede tilgange for det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt unge mændaf fremmed oprindelse, bl.a. følgende: Der skal arbejdes på gadeplan, idet mange af disse unge ikkeer en del af det etablerede system. Projekterne skal være rettet mod et konkret mål, f.eks. den ungesuddannelse eller arbejde. Processen skal være helhedsorienteret, og de mange forskelligemyndigheder, der ofte er involveret, bør indgå i et tæt samarbejde, så der sendes entydige signaler.Forældrene skal delagtiggøres og ansvarliggøres i forhold til den unges liv. Der skal somudgangspunkt arbejdes med hele den unges kammeratskabsgruppe, da denne ofte er de unges enestefaste holdepunkt. Tosprogede medarbejdere kan med fordel inddrages, idet de nemmere kan skabeet tillidsforhold til de unge og deres forældre.Flere af disse punkter går igen i de projekter, der er omtalt i rapporten. Det gælder således etprojekt, der bl.a. sigter mod at involvere og informere forældrene og give lokale myndigheder bedreindsigt i og forståelse for familiernes situation (SSP- Familiehøjskolen s. 472). I projektet deltagerdårligt integrerede familier, hvis børn er i risiko for at begå kriminalitet. Ved brug af den danskehøjskolemodel er der skabt en ramme for fælles aktiviteter og kulturelle oplevelser. Erfaringen fraprojektet er, at medarbejdere på lokale institutioner har fået en mere nuanceret opfattelse af, hvaddet vil sige at være minoritetsfamilie i Danmark, og at familierne har fået et bredere kendskab til deforskellige tilbud, der findes i kommunen. Der er endvidere skabt en større tillid mellem forældreog lokale medarbejdere. Den eventuelle kriminalpræventive effekt er ikke undersøgt.

Et andet projekt angår aspektet med gadeplansarbejde og tosprogede medarbejdere. Det drejer sigom et projekt, der indebærer konfliktmæglingskurser til unge, ressourcestærke, der er ansat iklubber eller andre fritidstiltag, og som har en fremmed etnisk baggrund (Konflikthåndtering pågadeplan s. 473). Disse unge kan selv tidligere have været en del af gademiljøet. Tanken er, at deunge skal agere som rollemodeller for andre unge af fremmed etnisk herkomst. En evaluering tyderpå, at kurserne er vellykkede, og at de unge medarbejdere har opnået færdigheder i fredeligkonfliktløsning. Det indirekte kriminalpræventive sigte, projektet har, er ikke evalueret.Rollemodeller bruges også i forbindelse med Kriminalforsorgens mentorprogram, som hareksisteret siden 2000. Den voksne mentor, som typisk er en person, den unge i forvejen kender, skalstøtte og vejlede den unge vedrørende bl.a. kontakten til det omgivende samfund, f.eks. skole,arbejdsplads og offentlige myndigheder. Sigtet er, at den unge skal blive bedre til selv at klare sineproblemer, og mentorordningen skal bidrage til en bedre integration af de unge i det danskesamfund. En evaluering, der omfatter ti mentorforløb, peger på, at mentorordningen i syv af de titilfælde har haft en stor betydning for den positive udvikling, de unge er kommet ind i. Den megetlille undersøgelsespopulation bevirker dog, at det ikke er muligt at vurdere, om resultatet generelt erholdbart (Mentorordning i Kriminalforsorgen i Frihed s. 475).I evalueringsrapporten påpeges, at de unges kriminalitetsproblemer ikke primært er forårsaget afmanglende integration eller kulturkonflikter, men i højere grad forårsaget af familieproblemer,psykiske problemer, problemer med rusmidler, skoleproblemer, arbejdsløshed, diskrimination iforbindelse med jobsøgning mv. Det vil sige, at det langt hen ad vejen er samme type problemer,som kriminelle unge med dansk baggrund har, og mentorordningen er – såfremt de nævnteresultater er gyldige – derfor ikke alene noget, der kan have en kriminalpræventiv betydning foretniske minoriteter, men for alle unge med omfattende personlige og sociale problemer.Dette er en vigtig pointe, der antagelig er gældende for en lang række af de kriminalpræventivetiltag, der i større eller mindre grad fokuserer på etniske minoriteter. Det er således kun enkelte afdem, der angår etniske minoritetsunge, det er valgt at omtale i dette afsnit, netop ud fra antagelsenom, at det etniske aspekt ved projekterne gerne er underordnet.13.8. Tiltag vedrørende unge seksualforbrydereVurderet på baggrund af den registrerede kriminalitet forekommer det relativt sjældent, at ungebegår seksualforbrydelser. Ifølge det tidligere omtalte datamateriale fra Danmarks Statistik er detunder én procent af de lovovertrædelser, drengene er registreret for, der er seksualforbrydelser, ogblandt pigerne forekommer der stort set ikke seksualforbrydelser. Det er beregnet, at 9 pct. af destrafferetlige afgørelser for seksualforbrydelser i 2006 angik unge i alderen 15-17 år. Denne andelsynes at være noget lavere end den, der er fundet i England, USA og Canada (Kongstad 2007).Størrelsen af mørketallet foreligger der ikke undersøgelser af i Danmark.

Det danske projekt ’Janus’ har i løbet af en periode på ca. to år fået henvist 29 unge krænkere,hvilket også indikerer, at problemet antagelig er af begrænset omfang. Projekt ’Janus’ har eksisteretsiden 2003 som et tilbud om ambulant behandling til unge seksuelle krænkere. Inden de ungedeltager i dels en individuel og dels en gruppebaseret psykoterapeutisk behandling, er der foretageten grundig udredning. En evaluering af projektet viser, at flere af de unge krænkere er svagtbegavede og har lavt selvværd, og at dette kan være blandt risikofaktorer for seksuelle overgreb. Påevalueringstidspunktet var endnu ingen af forløbene endeligt afsluttet (Projekt Janus s. 477).Rapporter omfatter to metaanalyser vedrørende effekten af behandling af unge krænkere, men der erdog antagelig en vis overlapning mellem de henholdsvis ni og ti undersøgelser, de to analyser erbaseret på (Metaanalyse af behandlingsprogrammer til unge krænkere (2006) s. 479; Metaanalyse afbehandlingsprogrammer til unge krænkere (2004) s. 478). Begge analyser omhandlereffektevalueringer af kognitiv adfærdsterapi, multisystemisk terapi og forskellige andreterapiformer, og begge har nogle metodemæssige svagheder, der bevirker, at det er vanskeligt atvurdere behandlingseffekten på baggrund heraf. Det skal dog nævnes, at den mest robustemetaanalyse påviser en effekt af den behandling, de unge underkastes, men den kan dog ikkefastslå, om nogle af de anvendte former for behandling er bedre end andre, jf. også den seneresammenfatning vedrørende kognitive programmer.De metaanalyser og litteratursammenfatninger, der angår effektevalueringer af tiltag over forseksualforbrydere i alle aldre, peger dog på, at især kognitiv terapiformer giver positive resultater(Aos et al. 2001; MacKenzie et al. 2002; Lösel & Schmucker 2005), men de effektstørrelser, deropnås, varierer en del. Enkelte analyser tyder på, at behandlingseffekten er størst ved tiltag i frihed(MacKenzie et al. 2002). Forudsat, at disse resultater også gælder unge krænkere, er der såledesganske god evidens for, at det er muligt at mindske tilbagefaldsrisikoen for seksualforbryderegennem behandlingstiltag.11413.9. Tiltag vedrørende banderNår talen falder på bandekriminalitet, tænker de fleste nok på USA og stereotype fremstillinger afhærdebrede bevæbnede mænd med guldkæder og tatoveringer. Bandekriminalitet har et andetomfang og udtryk i USA end den har herhjemme, hvilket bl.a. afspejler sig i, at det amerikanskejustitsministerium har udgivet enBest Practicerapport om, hvordan man kan håndtere lokalebandeproblemer. Rapporten tager sit udgangspunkt iComprehensive Gang ModelfraOffice ofJuvenile Justice and Delinquency Prevention(OJJDP), som er en model, der er udviklet over 15 år.Programmet går i korte træk ud på at angribe problemet på flere niveauer: Gennem en primærforebyggelse, der stort set rummer alle ingredienser fra nærværende rapport, fra tidlig indsats tiljobprogrammer over forebyggelse af pjækkeri og skole dropout; gennem en sekundær forebyggelse,114

der identificerer risikogrupper i 7-14 års alderen, og ved forskellige former for hjælp og støtte iskole og lokalsamfundet søger at forebygge, at en tidlig problemadfærd udvikler sig til alvorligevanskeligheder og bandeinvolvering. Den tertiære forebyggelse angår interventioner over for aktivebandemedlemmer og deres familier, herunder en identificering af de farligste og mestindflydelsesrige medlemmer med henblik på at fjerne dem fra området. Det foreslås endvidere atetablere støtteordninger til bandemedlemmer, der returnerer til lokalsamfundet efter endtafsoning.115Også i England har myndighederne opstillet en praktisk guide til at takle bandeproblemer ilokalområder (Home Office 2008). Denne omfatter en lang række tjekpunkter, som bør overvejesved starten af et bandeprogram. Bl.a. handler det om at være enige om, hvordan de forskelligeparter, der er involveret i bekæmpelsen af bander, afgrænser fænomenet. Der opregnes også enrække årsager til, at unge inddrages i en bande, såsom beskyttelse fra andre bandemedlemmer,kedsomhed, gruppepres, tilhørsfølelse, opnåelse af respekt og status. For at undgå, at bandelivetbliver attraktivt, skal der arbejdes med at få de mest sårbare og påvirkelige unge væk fra gaden, ogder skal arbejdes med søskende, der er i risiko for at blive inddraget. Der peges videre påskolebaserede tiltag, på skabelsen af alternative muligheder for aktiviteter og påforældreinvolvering.Hvad der egentlig skal forstås ved bander, er der ikke fuld enighed om. I de amerikanskediskussioner påpeges dog, at en ungdomsbande bør være karakteriseret ved følgende (Esbensen2000):Gruppen skal have mere end to medlemmer.Medlemmerne er i alderen 12-24 år.Medlemmerne deler en eller anden form for identitet. Det kan dreje sig om et navn eller brug afsymboler eller farver, der signalerer tilhørsforholdet. Håndtegn, graffiti, speciel tøjstil, bandanas oghovedbeklædning er blandt de almindeligste symboler i USA for bandemedlemskab.Gruppen er sammen over længere tid, generelt et år eller mere.Involvering i kriminalitet er et centralt element i gruppen.I en rapport, som Rigspolitiet i 1998 udsendte om gadebander, blev bander defineret som: ”Engruppe af børn og/eller unge, der på gadeplan udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende ogaggressiv adfærd og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en gruppe” (Rigspolitiet 1998).

På baggrund af rapporten blev der i Rigspolitiets efterforskningsafdeling oprettet en databasevedrørende oplysninger om medlemmer af gadebander og banderelateret kriminalitet. I 2001iværksatte Rigspolitiet endvidere et udviklingsprojekt vedrørende omfang og karakter af dengrupperelaterede kriminalitet samt om erfaringer med og metoder til forebyggelse. Projektet blevgennemført af PLS Rambøll management i samarbejde med Socialforskningsinstituttet (RambøllManagement 2002). I projektrapporten lægges der vægt på, at begrebet bande alene bør anvendesom grupper, der er decideret organiserede i deres struktur, og som f.eks. via symboler gøropmærksom på deres tilhørsforhold til en bande. Det betyder, at bander i Danmark omfatterrockergrupper samt enkelte andre grupper.I rapporten fra Rambøll sondres mellem tre typer af grupper med kriminel adfærd:Slæng,der består af teenagere og enkelte i begyndelsen af tyverne, der ikke er specielt organiseredeeller har identitet som en bande. Disse personer udøver typisk kriminalitet uden den storeplanlægning.Urogrupper,der består af unge mellem 15 og 22 år, der har en ”mellemgrad af organisering” og en”mellemgrad af identitet som bande”.116Deres kriminalitet er overvejende spontan og uplanlagt.Krimi-netværk,der typisk består af unge mellem 15 og 22 år, men også ældre personer. Dissegrupper er kendetegnet ved en vis stabilitet i gruppens kreds og ved, at gruppemedlemmerne harholdt sammen i en årrække. Krimi-netværk udøver flere former for grov kriminalitet, også på tværsaf politikredsgrænser. På baggrund af kategoriseringen må det antages, at disse netværk har enhøjere grad af identitet som bande.Rigspolitiet indsamler løbende information om disse grupperinger og udarbejder årligtstatusrapporter. Den seneste statusrapport om det såkaldte bandemiljø opgør antallet af grupper ognetværk, som overvåges, til 14 med i alt 141 personer tilknyttet. Det understreges, at de flestegrupper ikke har en formaliseret bandestruktur, men de personer, som er fast tilknyttet grupperne,agerer samlet særligt i forbindelse med konfrontationer med andre grupperinger. Endviderevurderes det i rapporten, at der er stigende vilje til at anvende våben ved konfrontationer, som iøvrigt vurderes til at omhandle markedsandele på narkotikamarkedet, herunder særligthashklubmarkedet (Rigspolitiet 2007).Rigspolitiet indsamler også information om politikredsenes indsats over for uroskabende unge. Detsker i forsøg på at sikre en overordnet koordinering af den politimæssige indsats over for disseunge, som vel at mærke ikke nødvendigvis er involveret i kriminalitet, men som alligevel kan skabe

utryghed i lokalområderne. Indsatser over for disse grupperinger vil ofte have karakter af sociale ogpædagogiske tiltag.På baggrund af to forskningsoversigter fra Campbell, som blev offentliggjort for nylig, blev detkonkluderet, at der er for lidt forskningsbaseret viden om bekæmpelse af bander ogbandekriminalitet.117I USA er der dog gennem årene foretaget en del forskning på området. På denamerikanske hjemmeside forNational Youth Gang Centerkonkluderes det, at bandebekæmpelselykkes bedst med en bred strategi.118Desuden viser en undersøgelse, at alene forsøg på opsplitningaf banden har vist sig nytteløs eller måske endda kontraproduktiv, idet den kan øge sammenholdet ibanden (Esbensen 2000). Det konkluderes endvidere, at der ikke findes nogen klar løsning på etbandeproblem, selv om der er nogle lovende programmer. Den ovennævnte ’Comprehensive GangModel’ skulle være et godt eksempel på en flerdimensional tilgang, der inddrager både den unge,gruppen af venner, familie og det omgivende samfund.De to forskningsoversigter fra Campbell omhandler effekten af specifikke former for indsatser overfor bander. Den ene gennemgår forskning om kognitiv adfærdsterapi som forebyggelse mod, atbørn bliver involveret i bander (Kognitivt adfærdsprogram til unge for at forhindrebandeinvolvering s. 480). Tanken er gennem programmet at gøre dem selvstændige og kompetenteog derigennem mere modstandsdygtige over for bandernes attraktion. Den anden forskningsoversigtomhandler initiativer, der giver de unge flere legale muligheder i form af uddannelse eller arbejdefor derigennem at forebygge, at de bliver involveret i bander (’Opportunity provision’-programmerfor at forhindre bandeinvolvering s. 480). Desværre er der ingen af oversigterne, der finderundersøgelser af så høj kvalitet, at der kan konkluderes noget om effekten af programmerne påbaggrund heraf.Et norsk projekt (Tett På s. 481) angår et intensivt og multifacetteret arbejde med at få unge, der erinvolveret i et kriminelt netværk, til at ophøre med deres kriminalitet. Indsatsen omfatter såvelkognitive programmer, psykosocial rådgivning, sociale gruppeaktiviteter og individuelt tilrettelagteaktiviteter, herunder ikke mindst aktiviteter vedrørende skole og arbejde. Projektet omfatter ikke enegentlig effektevaluering, men erfaringerne fra projektet er dog ganske gode og kan tyde på, at deter lykkedes at få stoppet den kriminelle karriere for nogle af de unge.En af de vanskeligheder, der kan være forbundet med at få unge til at droppe ud af en bande, er, atbanden kan have udgjort personens hele sociale liv og netværk. Der kan derfor være særlige behovfor at hjælpe den, der gerne vil forlade en bande, med at danne nye sociale netværk.

Dette har man arbejdet med i et svensk program (EXIT s. 483). Programmet, der tilbyder hjælp afforskellig art i de faser, en afhopper gennemløber, er egentlig møntet på unge, der vil forlade engruppering med yderligtgående synspunkter, f.eks. nynazisterne. Den evaluering, der er gennemført,tyder på, at det i høj grad lykkes med at hjælpe de unge fri af et tidligerekriminelt/højreekstremistisk netværk. Der findes ingen egentlige vurdering af, om exit-programmetogså kan anvendes i relation til bander eller kriminelle netværk uden ideologisk overbygning, menumiddelbart kan det forekomme sandsynligt, at det kunne være tilfældet. Der findes i Danmarkeksempler på private konsulentfirmaer, der har specialiseret sig i at ”fjerne” individer fra et bestemtkriminelt miljø.13.10. Tiltag vedrørende alkohol- og narkotikaproblemerDer er, som nævnt i del I, ingen tvivl om, at et stort forbrug af alkohol og andre rusmidler må sessom risikofaktorer med hensyn til kriminalitet, i særlig grad når de påvirkede unge færdes igademiljøet uden for voksenkontrol og er sammen med kriminelle kammerater. Konteksten ersåledes væsentlig for vurderingen af rusmidlernes betydning for ungdomskriminalitet. Det hængersammen med, at det er forholdsvis sjældent, at de helt unge har opnået en afhængighed af alkoholeller narkotika, ligesom det kun er en meget lille del af de helt unge, der hyppigt anvender heroineller lignende former for narkotika. Det betyder, at det næppe er økonomiske behov for at kunneerhverve sig rusmidler, der er af betydning for de unges kriminalitet, men snarere det tab afselvkontrol, der kan være et resultat af indtagelse af rusmidler.Dette afspejler sig i de projekter, der indgår i rapporten, idet kun tre af de ti projekter, der omtales,alene sigter mod behandling af personer, der er afhængige af narkotika. De øvrige projekter angårunge, der er mindre belastede med hensyn til anvendelse eller afhængighed af narkotika elleralkohol og antagelig også med hensyn til kriminalitet.Et af de ti projekter skiller sig ud ved at være et dansk kontrolleret eksperiment, der opfylderkravene til en god effektevaluering (Ringstedprojektet/Ringstedforsøget s. 485). Det skiller sig dogisær ud ved at opnå ganske store resultater gennem en yderst begrænset indsats samt ved at angribeproblemstillingen på en særegen måde. Sigtet med forsøget er at ændre unges opfattelse af andreunges ryge- og drikkevaner samt af deres omgang med narkotika. Bag forsøget ligger en indsigt i, atunge forsøger at leve op til andre unge og den måde, de gebærder sig på, men at de unge ofte haroverdrevne forestillinger om andre unges adfærd. Det er det, der er kaldt sociale overdrivelser ellerflertalsmisforståelser, og som indebærer, at unge måske ryger eller drikker mere, end de egentlighar lyst til – bare for at leve op til det, de tror, andre gør.Det er dette, forsøget sigter mod at ændre gennem dels diskussion med de unge og delsskoleklassebaseret gruppearbejde om de overdrevne forestillinger. Dette varede tre timer.Sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har deltaget i tilsvarende aktivitet, har de unge i

eksperimentalgruppen reduceret deres overdrevne forestillinger, og der er endvidere tegn på, at dehar mindsket deres risikoadfærd, herunder også visse former for kriminalitet.En modsætning til Ringstedforsøget står en traditionel undervisnings- og kampagneform, hvor enpolitibetjent eller en lærer fortæller eleverne – måske med brug af dramatiske eksempler – omkonsekvenserne af at drikke, bruge stoffer eller begå kriminalitet. Sådanne former for undervisningforegår mange steder, og der anvendes mange ressourcer herpå. Der er imidlertid ikke bevist, atdette har en positiv effekt. Tværtimod kan man risikere at fremme de sociale overdrivelser. Eteksempel på denne metode er den undervisning om narkotika, som i USA går under navnetD.A.R.E. (DrugAbuse Resistance Education)og i Sverige har fået navnetVÅGA(VÅGA s. 486).Det anslås, at mere end to tredjedele af alle amerikanske elever gennemgår programmet – dette påtrods af, at hverken amerikanske eller svenske undersøgelser har kunnet påvise, at programmetreducerer elevernes brug af narkotika. Tværtimod viser det svenske forsøg, at programmet for vissegrupper risikerer at være kontraproduktivt.Tre af de øvrige projekter angår også unges risikoadfærd, og fælles for to af dem er, at de primærtsøger at ændre de negative konsekvenser af alkohol. Et af projekterne sigter mod at mindske deunges spirituskørsel (Skytsengle-kampagnen s. 488). Det sker ved anvendelse af det, der kan kaldesen kønsrelateret ung-til-ung-metode, idet unge piger hverves til at forhindre de unge mænd i at kørebil, når de har drukket alkohol. Tanken bag projektet er, at de unge mænd i højere grad vil lytte tilde unge piger end til autoriterne. Hvorvidt projektet har haft den tilsigtede effekt, vides ikke, da derikke foreligger en effektevaluering, men der rapporteres dog om, at antallet af personskadeulykkermed unge spirituspåvirkede mænd er faldet betydeligt i de områder, hvor modellen har væretanvendt. Desværre er der ikke kendskab til udviklingen i andre områder.Det andet alkoholprojekt (Fryspunkt s. 489) er et ganske kortvarigt, skolebaseretforebyggelsesprogram, der er beregnet for de ældste skoleklasser eller elever påungdomsuddannelserne. I seks timer diskuterer eleverne de negative følger og risici, der kan væreforbundet med indtagelse af alkohol i større mængder, og de opstiller forslag til, hvordan manundgår disse følger. Nogen effektevaluering er der ikke gennemført, men ifølge erfaringer fraNorge, hvor programmet er udviklet, drikker de unge efterfølgende lidt mindre. Det peges viderepå, at programmet især har haft betydning for de unge, der drikker mest. Sidstnævnte er en vigtigkonstatering og ligger i tråd med et af behandlingsprincipperne – at indsatsen skal rettes mod demmed størst risiko.Det tredje projekt vedrørende risikoadfærd stammer fra England og angår et forsøg, der påforskellig vis sigter mod at mindske risikoen for, at unge starter en misbrugskarriere (DrugInterventions Programme Pilot s. 490). En del af forsøget går ud på at give de unge en mentor, derkan hjælpe og vejlede dem i at undgå misbrug, motivere dem til fortsat uddannelse mv. En anden

del af forsøget består i urinprøvekontrol med henblik på at fastslå, hvorvidt unge, der arresteres, erpåvirkede af narkotika. Endelig er der også som en del af forsøget anvendt en ny sanktion, somomfatter et særligt vilkår om behandling. Sidstnævnte viste sig dog at blive anvendt i så beskedentet omfang, at der ikke kan konkluderes noget om effekten. En evaluering af de to andre tiltag kanikke påvise en positiv effekt med hensyn til reduktion i brugen af narkotika, hvilket – for så vidtangår forsøget med urinprøvekontrol – svarer til tidligere resultater af international forskning(MacKenzie et al. 2002). Selv om der ikke synes at være sket adfærdsændringer, påpeges dog ievalueringsrapporten, at de unge har været glade for at have en mentor.I det tidligere Vestsjællands Amt samt Frederiksberg Kommune er der udviklet et særligtforsøgsprojekt for unge, der har et forbrug af hash, som de ønsker at mindske eller slutte (ProjektSMASH s. 491). I forsøget anvender man sig af de unges intensive brug af sms-kommunikation, ogde unge, der vælger at deltage, modtager over en 3-ugers periode en række sms’er med forskelligtindhold vedrørende f.eks. hashens skadelige virkninger og motivation for at stoppe brugen heraf. Påbaggrund af interview med og spørgeskema til en mindre del af deltagerne konkluderes det, atmange har mindsket deres forbrug eller ligefrem ophørt hermed. Det skal understreges, at detteprojekt ikke direkte angår forebyggelse af kriminalitet. Projektet er inkluderet, da det demonstrereren ny fremgangsmåde til at skabe kontakt med unge.Der er gennemført et forsøgsprojekt i en række kommuner med henblik på at mindske misbrug afnarkotika blandt unge (Narkoen ud af byen s. 493). Gennem øget samarbejde mellemmyndighederne og øget fokus på narkotikaproblemer sigter forsøget på at mindske tilgængelighedog forbrug. I en evaluering hævdes det, at dette mål er nået, men evalueringen synes dog at lideunder metodemæssige problemer.Det ene af de fire projekter, der angår unge med afhængighed af narkotika, stammer fra det tidligereRibe Amt og angår dagbehandling af unge misbrugere af ’feststoffer’ (Dagbehandling til unge s.494). Det er unge, som ikke ønsker at indgå i døgnbehandling, og som antagelig også har lidt flereressourcer end de ældre misbrugere, der døgnbehandles. I øvrigt synes dagbehandlingen at omfattemange af de samme elementer, som døgnbehandling gør, herunder Minnesota-inspirerettrinbehandling. En evaluering, der omfatter 24 af de 36 unge, der har deltaget i forsøget, peger på, atder er sket en mindskning i de unges misbrug af rusmidler, men at der ikke kan spores en klarkriminalpræventiv effekt af forsøget. Metodemæssigt har dog også denne evaluering noglesvagheder. Det skal tilføjes, at de unge i projektet er relativt gamle, med en gennemsnitsalder på 24år.Et særligt svensk projekt omhandler piger i alderen 16-20 år, som har et blandingsmisbrug (Detslutna tjejrummet s. 495). Behandlingen foregår på institution og efter de svenske regler omtvangsbehandling af narkomaner. Ud over miljøterapi, familie- og netværksarbejde mv. lægges der

vægt på pigernes mulighed for at opbygge sociale relationer til andre piger. Evalueringen afprojektet viser, at knap halvdelen af pigerne er ophørt med deres misbrug og har fået et bedre liv,mens der for de øvrige ikke synes at være fremgang. Hvorvidt dette må betragtes som et godtresultat, er vanskeligt at vurdere, da der ikke sammenlignes med resultater af andrebehandlingstiltag.Rapporten omfatter også en effektevaluering af de såkaldte ’drug courts’, dvs. særlige domstole, derhar mulighed for at idømme kriminelle narkomaner individuelt tilpassede sanktioner med intensivbehandling samt at føre kontrol med fuldbyrdelsen af sanktionen. Tiltaget er oprindeligt udviklet iFlorida i 1989 og bliver nu i vidt omfang anvendt i USA. Anvendelsen af drug courts har ogsåspredt sig til Australien og Canada.Fra Australien foreligger en effektevaluering, der viser, at de, der dømmes i en drug court,efterfølgende begår mindre narkotikarelateret kriminalitet – dvs. besiddelse og salg af narkotika –end dem, der er dømt ved en almindelig domstol (Drug courts s. 497). Der kan dog ikke spores eneffekt af indsatsen med hensyn til berigelseskriminalitet. I evalueringsrapporten slås det endviderefast, at den behandling, de straffede idømmes gennem drug court, er billigere end de traditionellesanktioner. Det skal understreges, at selv om også unge lovovertrædere kan dømmes i en drug court,omfatter denne undersøgelse alene voksne lovovertrædere.Der er også foretaget to metaanalyser vedrørende effekten af drug courts. De stammer begge fra2006 og overlapper ganske meget med hensyn til de undersøgelser, som er inkluderet i analyserne.Hovedparten er de inkluderende undersøgelser stammer fra USA. Den ene metaanalyse omfatter 55effektevalueringer af drug courts, hvoraf de 49 angår voksne lovovertrædere, mens sekseffektevalueringer angår unge. Analysen viser, at der er en kriminalpræventiv effekt for de voksne,men ikke for de unge. Det gælder både i forhold til kriminalitet generelt og narkotikakriminalitetspecifikt (Wilson et al. 2006). Også den anden metaanalyse viser, at der kun er enkriminalpræventiv effekt af tiltaget for de voksne lovovertrædere, men ikke for de unge (Latimer etal. 2006). Denne analyse omfatter 54 effektevalueringer, hvoraf syv angår unge lovovertrædere. Dersynes således ikke umiddelbart at være nogen effekt af drug courts for unge lovovertrædere.Det skal endelig også nævnes, at en nyere international metaanalyse, der angår tiltag over fornarkotikamisbrugende lovovertrædere i alle aldre, peger på, at der er en positiv præventiv effekt,men at en sådan effekt alene kan påvises for behandlingsprogrammer af typen terapeutisk samfundog tilsyn (Metaanalyse af behandlingstiltag over for stofmisbrugere s. 499).

I Danmark har der været gennemført et forsøg med behandling som alternativ til frihedsstraf forkriminelle stofmisbrugere.119Behandlingsforløbet startede som døgnbehandling med efterfølgendeambulant behandling eller opfølgning. Forsøget viste dog, at det var meget vanskeligt at fastholdeklienterne i behandlingen, idet kun en fjerdedel af i alt 76 forløb ikke blev afbrudt i utide. På dennebaggrund valgte man at standse forsøget.Sammenfattende skal det peges på, at mange af de danske og nordiske projekter lider under, at derikke er gennemført evalueringer, der gør det muligt at foretage en reel vurdering af tiltagenes effekt.Det kan forekomme sandsynligt, at flere af dem har medført en mindskning i de unges risikoadfærd,i deres forbrug af rusmidler eller i deres misbrug og dermed måske også en kriminalpræventivbetydning, men det vides ikke med sikkerhed.Det skal videre nævnes, at ud over, at drug court systemet tilsyneladende ikke har en effekt på ungenarkomaners kriminalitet, så er det næppe heller en model, der har så meget at tilbyde det danskerestsystem. Danske domstole har således allerede mulighed for at idømme narkomaner betingededomme med vilkår om behandling mv., ligesom det, jf. det nævnte danske forsøg, vil være muligt atindføre særlige behandlingstiltag uden en ændring af domstolsformen.13.11. Tiltag i forbindelse med sanktionssystemet13.11.1. Kognitive programmerEt stort antal kognitive programmer til lovovertrædere er udviklet gennem de seneste 20-30 år, førstog fremmest i Canada, USA og England. De går under navne somReasoning and Rehabilitation,Enhanced Thinking Skills, Moral Reconation Therapy, Think First, Aggression ReplacementTraining, Interpersonal Problem Solving, Thinking for a ChangeogSubstance Abuse Focus.Nogleaf programmerne er generelle og sigter bredt, mens andre er specifikke og angår særlige grupper aflovovertrædere eller særlige problemstillinger. Fælles for programmerne er, at de ermanualbaserede og dermed meget strukturerede med en nøje plan for indholdet og gennemførelsenaf hver enkelt lektion. Det betyder, at de instruktører, der står for undervisningen, ikke behøver atvære uddannet som terapeuter, men fængselsbetjente og andre faggrupper kan forholdsvis hurtigtoplæres og varetage undervisningen. Dette er med til at billiggøre anvendelsen af disseprogrammer. Det samme er det forhold, at undervisningen er gruppebaseret.Den teori, programmerne bygger på, er også fælles for de forskellige typer af programmer.Antagelsen er, at kriminel adfærd bl.a. er betinget af lovovertræderens måde at tænke på, måde at seomverdenen på, evne til at beherske sig og forstå andre, præferencer, ræsonnement ogproblemløsning (Porpino et al. 1991). Antagelsen er endvidere, at de kognitive mangler, en119. Forsøgsordningen startede i Frederiksborg og Fyns Amt i 1995 og udvidedes til Vejle Amt i 1999 (se ogsåStorgaard 1999).

lovovertræder måtte have, skyldes forhold ved socialiseringen/opdragelsen og altså ikke ermedfødte mangler. Gennem programmerne sigtes der derfor mod at lære lovovertrædere defærdigheder og den indsigt og forståelse, de måtte mangle. Der fokuseres på det personlige ansvar,og gennem programmerne søges det at lære lovovertrædere de tankeprocesser og valgmuligheder,som går forud for en kriminel handling.Længden af programmerne varierer, men generelt synes der at være tale om forholdsvis kortvarigeindsatser med én eller nogle få ugentlige lektioner over et par uger og op til nogle få måneder.Enkelte programmer angives dog at strække sig over mere end et år.De manualbaserede programmer har vundet indpas inden for såvel kriminalforsorg som institutionertil børn og unge. Indtrykket er, at programmerne anvendes mindre i Danmark end i vore nabolande.I Sverige er der i hvert fald begyndt at fremkomme kritiske røster vedrørende den store udbredelseaf de manualbaserede interventioner, og der er bl.a. stillet spørgsmålstegn ved, om programmernehar en negativ påvirkning på relationen mellem behandler og klient. Kritikken synes i høj grad atvære inspireret af amerikansk psykoterapidebat, hvor det understreges, at manualbaseredeprogrammer kan underminere de positive effekter, som relationen mellem behandler og klient kanhave for behandlingsresultatet (Wampold 2001). Så vidt vides, er det dog ikke videnskabeligtpåvist, at de manualbaserede programmer har sådanne negative effekter.Kognitive programmer er antagelig dem, der har været underkastet flest effektevalueringer. Detvidner en af de metaanalyser, der er inkluderet i denne rapport, om. Denne omfatter således ikkemindre end 58 effektevalueringer af – hvad der må formodes at være – ganske god videnskabeligstandard. Analysen, der omfatter en række forskellige former for kognitive programmer, når fremtil, at programmerne i gennemsnit reducerer recidivrisikoen med 25 pct., hvilket er en ganskebetragtelig effektstørrelse.Metaanalysen belyser også, hvilke øvrige faktorer ved undersøgelsen, dens målgruppe mv. dermåtte have betydning for, om der opnås en særlig stor eller en mindre præventiv effekt. Det visersig, at effekten er større i de undersøgelser, der omfatter de mere belastede lovovertrædere, altsådem med størst recidivrisiko. Dette er i overensstemmelse med et af de nævntebehandlingsprincipper, som netop påpeger, at det er vigtigt, at tiltag rettes mod dem, der har en reelrecidivrisiko. Det er ligeledes i overensstemmelse med behandlingsprincipperne, når metaanalysenvidere påviser, at programmer, der gennemføres i overensstemmelse med retningslinjerne forprogrammet, giver bedre effekt end dårligt implementerede programmer. Endelig påvises også, atprogrammer, der indeholder elementer af vredeshåndtering og konflikthåndtering giver større effektend dem uden. Omvendt synes der at være en negativ effekt af moduler vedrørendeadfærdsmodifikation (’behavior modification’) og offerperspektiv (’victim impact’.) Hvadsidstnævnte indebærer, vides ikke, kun at det i rapporten beskrives som ”Activities aimed [at] and

getting offenders to consider the impact of their behavior on their victims” (Metaanalyse af kognitivadfærdsterapi-programmer s. 501).Denne metaanalyse inkluderer ikke kun studier med unge lovovertrædere, men omfatterlovovertrædere i alle aldre. Den anden metaanalyse, som indgår i denne rapport, omhandler derimodkun unge lovovertrædere, men er så til gengæld baseret på nogle færre effektevalueringer, nemlig12. Analysen viser, at mens 43 pct. af de unge, der har deltaget i et kognitivt program, recidiverer,drejer det sig om en noget større andel, nemlig 53 pct. af dem, som ikke har modtaget nogenbehandling (Metaanalyse af kognitiv adfærdsterapi-programmer til unge s. 502).Samlet set synes der således at være god grund til at satse på kognitive programmer, hvilket i dag daogså sker i vidt omfang.Det skal samtidig understreges, at ingen af metaanalyserne er i stand til at identificere enkeltståendeprogrammer, som er mere effektive end andre. I den ene analyse, som også inkludererbehandlingstiltag, der ikke er kognitive, konkluderes videre, at disse tiltag har lige så stor enkriminalpræventiv effekt som de kognitive programmer. Det synes således ikke så meget at være etspørgsmål om interventionens art, der er af betydning for den præventive effekt, men snarere det, atder overhovedet igangsættes behandling.Tilsvarende er påvist inden for den psykoterapeutiske forskning. Fænomenet har fået navnet ’TheDodo Bird Verdict’ (drontens dom), efter Lewis Carrolls bog om Alice i eventyrland. Dronten, derhar svært ved at afgøre, hvem der har vundet et væddeløb, ender med at sige, at alle har vundet.Antagelsen om, at der kun er små forskelle mellem forskellige behandlingstiltag, er fremsat formere end 70 år siden, og siden synes forskellige studier at have bekræftet dette (Wampold 2001;Luborsky & al. 2002).Hvorvidt samme fænomen gør sig gældende vedrørende de tiltag og programmer, der anvendesover for lovovertrædere, er nok for tidligt at sige. Andre, dog tidligere, analyser påviser ganskebetydelige forskelle mellem kriminalpræventive tiltag af forskellig art (Lipsey 1995).Blandt de kognitive programmer er der set særskilt på dem, der angår vredeshåndtering, da detsynes at være et område, hvor der er udviklet særligt mange programmer, og da det, jf. ovenstående,kan se ud til at være særligt effektive programmer. Dertil kommer, at især den registreredevoldskriminalitet blandt unge, som påpeget, er vokset.Der findes forskellige vredeshåndteringsprogrammer. De mest udbredte ser ud til at væreAngerManagementogAggression Replacement Training.Anger Management anvendes i den danskekriminalforsorg, jf. det følgende, mens ART anvendes i Sverige og Norge. I Finland anvendes etprogram, der hedderCognitive Self Change.

Anger Management omfatter otte undervisningssessioner af 2-3 timers varighed. Heleundervisningsforløbet afvikles over 2-4 uger. Anger Management undervisningen bygger pårollespil, gennemgang af vredesdagbog og diskussion af filmsekvenser med aggressioner.Programmet anvendes i de danske fængsler og i dag endvidere på forsøgsbasis som vilkår for enbetinget dom over for unge lovovertrædere. Sidstnævnte sker som led i regeringens handlingsplanmod volds- og ungdomskriminalitet, ”Stop volden”. Forsøget blev iværksat den 1. oktober 2005 ogomfatter unge, der på domstidspunktet er mellem 15 og 20 år, og som har overtrådt straffelovens §§119, 121, 244, 245 eller 266. Forsøgsordningen forudsættes anvendt som alternativ til betinget ellerubetinget fængselsstraf på op til 40 dage, herunder kombinationsdomme. Endvidere forudsættesforsøgsordningen i almindelighed kun anvendt over for unge, der ikke tidligere har begåetvoldskriminalitet. Justitsministeriets Forskningsenhed har gennemført en midtvejsevaluering afforsøgsordningen (Clausen 2008). Evalueringen viser, at ordningen meget sjældent anvendes, bl.a.fordi relativt få sager henvises til Kriminalforsorgen med henblik på en vurdering af egnethed til atdeltage i programmet. Midtvejsevalueringen omfatter ikke en effektundersøgelse, og undersøgelsenkan derfor ikke sige noget om, hvorvidt programmet har en recidivhæmmende effekt for de unge.Aggression Replacement Training synes i højere grad end Anger Management at blive anvendt overfor unge lovovertrædere. Programmet beskrives som et 10-ugers program, der omfatter i alt 30lektioner af hver tre timers varighed. Der er altså tale om et betydeligt længerevarende program endAnger Management. Programmet administreres i grupper med 8-12 lovovertrædere.Som nævnt anvendes ART i Sverige. Dér har det været anvendt på en af ungdomsinstitutionernesiden 1996, og siden er flere institutioner begyndt at anvende programmet. Den svenskekriminalforsorg har anvendt ART siden 2000, og i Norge anvendes programmet både i skoler, påbehandlingsinstitutioner og i fængsler.120ART anvendes også i en række andre europæiske lande,bl.a. England, Holland, Polen og Italien.121Rapporten inkluderer en effektevaluering af ART i en svensk ungdomsinstitution. Undersøgelsengiver dog ikke klare positive resultater, muligvis på grund af at den omfatter en meget lilleundersøgelsespopulation (Aggression Replacement Training, Sveriges s. 503). Der er imidlertidflere amerikanske undersøgelser, som viser, at programmet har en recidivhæmmende effekt. Enundersøgelse fra 2001 påviser en 18 procents reduktion i recidivet (Aos et al. 2001),122mens enundersøgelse fra 2004 påviser en 16 procents reduktion i recidivet (Barnoski 2004) se også (Harper& Chitty 2004).

I en norsk/svensk rapport om institutionsbehandling af unge lovovertrædere peges ligeledes på, atflere udenlandske undersøgelser af ART-programmer til unge har påvist en positiv effekt(Andreassen 2003).Med hensyn til effekten af Anger Management omfatter rapporten en engelsk effektevaluering, derangår fængslede unge lovovertrædere, der er dømt for vold. Det danske program svarer i meget højgrad til det engelske, da vi har importeret programmet derfra. Undersøgelsen giver positiveresultater, idet den viser, at deltagelse i programmet indebærer færre problemer med at håndterevrede. Desværre måles denne effekt kun otte uger efter programmets ophør, hvorfor det ikke ermuligt at sige, om programmet også på længere sigt har en præventiv effekt (Anger Management,UK s. 505). Det skal nævnes, at andre undersøgelser med længerevarende observationsperioder ikkepåviser en effekt af programmet (se f.eks. Howells 2002).Derfindesnoglemetaanalyser,dermeregenereltvurderereffektenafvredeshåndteringsprogrammer eller programmer, der indeholder elementer om vredeshåndtering.En canadisk analyse, som omtales i næste afsnit, og som kun angår unge lovovertrædere, påviser, ilighed med ovennævnte metaanalyse, at programmer, som inkluderer vredeshåndtering som led ibehandlingen, har større recidivhæmmende effekt end programmer, som ikke gør det (Canadiskmetaanalyse af behandlingsprogrammer 2003 s. 520). Den tidligere omtalte metaanalyse af ikkemindre end 58 effektevalueringer vedrørende kognitive adfærdsprogrammer til voksnelovovertrædere viser ligeledes, at programmer som indeholder et element af vredeshåndtering harstørre kriminalpræventiv effekt, end programmer som ikke indeholder dette element.En anden metaanalyse, der er inkluderet i rapporten, omfatter flere typer afvredeshåndteringsprogrammer, men kun voksne voldelige lovovertrædere (Metaanalyse afbehandlingsprogrammer til voldelige lovovertrædere s. 506). Analysen er baseret på 11effektevalueringer, som i de fleste tilfælde vedrører tiltag i fængsler. Metaanalysen viser, attiltagene samlet set har en recidivhæmmende effekt, idet de medfører en reduktion på 8-11 pct. iden generelle recidivprocent og på 7-8 pct. i recidiv til ny voldskriminalitet.Endelig indeholder rapporten to bilag med danske tiltag, der begge anvender kognitive metoder ideres behandlingsform. Det ene program er NY START, som retter som mod unge i alderen 12-18år som er præget af en udadreagerende og uhensigtmæssig social adfærd. Programmet, som har tilformål at træne de unges sociale færdigheder, er opdelt i fire faser og har en samlet varighed på ca.1½ år. Den evaluering, som er foretaget af programmet har metodiske svagheder, hvorfor det ikkeer muligt at vurdere, om programmet har en kriminalpræventiv effekt (NY START s. 508). Detandet program er MÅL, som står for Motivation, Årvågenhed og Lederskab. Programmet er etudslusningsprogram for unge indsatte med anden etnisk baggrund end dansk, der er iværksat i todanske fængsler. For at deltage i MÅL-programmet forudsættes det, at de unge har deltaget i et

kognitivt færdighedsprogram under afsoningen. Programmet, der indeholder en intensivt opfølgningpå de unges kognitive færdigheder, er endnu ikke evalueret (MÅL s. 510).Samlet vurderet synes der at være en vis evidens for, at vredeshåndteringsprogrammer kan have enkriminalpræventiv effekt. Det skal dog pointeres, at flere af de evalueringer, som påviser effekt afvredeshåndteringsprogrammer, angår programmer, hvor målgruppen er lovovertrædere generelt ogikke specifikt unge lovovertrædere. Der synes i særlig grad at være påvist en positiv effekt af ART,hvilket kan skyldes, at dette er et mere omfattede program, end Anger Management er. Som omtalt iforbindelse med behandlingsprincipperne skal et program, for at have en effekt, være af en visvarighed. Det kan ikke forventes, at meget kortvarige programmer vil sætte sig så dybe spor, at deter muligt at opnå en længerevarende præventiv effekt heraf.Som nævnt indledningsvis er de kognitive programmer relativt billige at gennemføre, dauddannelsen som instruktør er kortvarig, og da det drejer sig om holdundervisning. De cost-benefitanalyser, der er gennemført i USA, påviser derfor, at der med programmerne opnås ganskestore besparelser, også når der alene ses på besparelser for politi, retsvæsen og kriminalforsorg ogikke besparelser for offeret. En opgørelse fra 2001 viser, at pr. deltager i programmet ART sparerskatteyderne 8.287 $, mens det for de bredere kognitive programmer (til voksne lovovertrædere)drejer sig om godt 2.000 $ pr. deltager (Aos et al. 2001).13.11.2. Andre behandlingsprogrammerVed siden af de kognitive programmer findes der en række andre behandlingsprogrammer og tiltag,som vil blive omtalt her. Nogle af undersøgelserne inkluderer også kognitive programmer, hvorforder vil være en vis overlapning i forhold til foregående afsnit.Behandlingsprogrammerne er af ganske forskelligartet karakter, ligesom de indgår i forskelligesammenhænge: I frihed, under og/eller efter en strafafsoning eller i forbindelse med eninstitutionsanbringelse, som ikke nødvendigvis er relateret til en dom.Et af de programmer, som anvendes som led i en strafafsoning er FIT – Family IntegratedTransition Program. Målgruppen er unge lovovertrædere med misbrugsproblemer og psykiskeproblemer, og programmet starter et par måneder inden løsladelsen og fortsætter 4-6 måneder efter.Programmet indeholder elementer, som er anvendt i andre behandlingsprogrammer, herundermultisystemisk terapi, motivationsterapi og adfærdsterapi. Et væsentligt element ved programmeter, at familien inddrages i behandlingen. Den unge og dennes familie tilknyttes således et FIT-teammed bl.a. børnepsykolog og misbrugskonsulent. Teamet står til rådighed for familien 24 timer idøgnet. Der sigtes mod at ændre den unges hjemlige miljø, hvorfor også venner, skole og nabolaginddrages. En effektundersøgelse, som er af ganske god kvalitet, viser, at programmet har en positivkriminalpræventiv effekt, idet betydeligt færre af de unge i programmet end i kontrolgruppen

efterfølgende straffes for en alvorlig forbrydelse. Der er dog ikke en statistisk signifikant forskelmellem grupperne med hensyn til mindre alvorlig kriminalitet. En cost-benefitanalyse viser, atprogrammet kan betale sig, idet der som følge af den kriminalpræventive effekt spares godt tredollars for hver dollar, som bruges på programmet (Family Integrated Transitions Program s. 511).Et lidt tilsvarende, skandinavisk udviklet program er MultifunC. Programmet er dog ikke relaterettil selve straffesystemet, men anvendes på institutioner, hvor 14-18-årige med alvorligeadfærdsproblemer er anbragt. MultifunC blev i 2005 igangsat som et pilotprojekt på syv svenske ognorske ungdomsinstitutioner, som adskiller sig fra andre institutioner ved at være meget små og vedat være placeret i byområder (Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø - MultifunC s.513). Det er således et meget væsentligt element ved programmet, at kontakten til nærmiljøetbevares, og at de unge omgås unge uden adfærdsproblemer. Det sker bl.a. ved, at de unge går påskoler i nærmiljøet frem for en skole på institutionen. På denne måde og ved at inddrage familien erprogrammet beslægtet med multisystemisk terapi. I øvrigt består programmet af et udrednings- ogbehandlingsforløb på 6-7 måneder og et opfølgningsforløb på 3-4 måneder, og i forhold til den ungeanvendes bl.a. kognitiv adfærdsterapi og et kognitivt vredeshåndteringsprogram. Først om et par årvil der foreligge en effektevaluering af denne ganske omfattende, kostbare og velstruktureredemodel. Det kan tilføjes, at det planlægges at etablere en ny institution i Århus Kommune efterMultifunC-metoden.Et andet og meget anderledes skandinavisk udviklet program er MATU. Det stammer fra Grønland,hvor det blev igangsat i 1990’erne. Målgruppen er 14-15-årige drenge, som er aggressive ogmarginaliserede, og som har begået kriminalitet. I starten havde programmet mest karakter afoverlevelsesture med krævende fjeldture og hård fysisk konditionstræning. Senere er der sat fokuspå de unges deltagelse i eliteidræt for bl.a. på denne måde at ændre deres image i lokalsamfundet.Den evaluering, der er gennemført, viser, at det er lykkedes med de sportslige præstationer.Evalueringens konstruktion muliggør dog ikke sikre konklusioner vedrørende programmetspræventive effekt (MATU s. 515).Endnu en særskilt programtype skal omtales, nemlig én der kombinerer intensivt tilsyn ogbehandling med intensiv kontrol og overvågning. Det drejer sig om et 6-måneders program, derretter sig mod 10-17-årige lovovertrædere, som gentagne gange har begået alvorlig kriminalitet, ogsom enten er idømt en betinget dom eller er prøveløsladt (Intensive Supervision and SurveillanceProgram (ISSP) s. 517). Det er en model, der er udviklet i England og anvendt der siden 2001.Tilsynsdelen i programmet indebærer, at den unge skal deltage i mindst fem timersprogramvirksomhed alle ugens hverdage i de første tre måneder og mindst en time dagligt i desidste tre måneder. Desuden har den unge mulighed for at få støtte af den tilsynsførende om aftenenog i weekenden. Programvirksomheden kan f.eks. bestå i undervisning, samfundstjeneste,færdighedstræning, familiestøtte, behandling for alkohol- eller stofmisbrug og rådgivning.

Overvågningsdelen består i, at den tilsynsførende skal have kontakt med den unge to gange dagligt,og at den unges færden i øvrigt overvåges ved hjælp af f.eks. en elektronisk fodlænke eller ved, atdet via elektronisk stemmegenkendelse bliver kontrolleret, om den unge opholder sig i hjemmet påde aftalte tidspunkter. En effektevaluering kan generelt set ikke påvise en kriminalpræventiv effektaf det intensive tilsyn. Dog ser programmet ud til at have en positiv effekt for nogle undergrupper,nemlig piger og de mest kriminelt belastede unge. Hvorvidt det især er tilsyns/behandlings- ellerovervågningsdelen, der har en effekt i forhold til disse grupper, vides ikke, men en rapport, deromhandler flere forskellige undersøgelser af intensivt tilsyn, konkluderer, at intensive tilsyn tilunge, som primært omfatter intensiveret overvågning og kontrol, ikke synes at have en effekt(Clausen 2006).Som bilag til dette afsnit indgår to ganske omfattende metaanalyser, som begge angår denkriminalpræventive effekt af forskellige former for behandlingsprogrammer for ungelovovertrædere. Den ene metaanalyse angår effekten af tiltag over for meget belastede unge, somafsoner en straf på en sikret institution eller et fængsel (Metaanalyse af institutionsbehandling tilunge kriminelle s. 519). De programmer eller tiltag, effekten angår, er adfærdsmodificerendeprogrammer, kognitiv adfærdsterapi og psykologisk behandling. Metaanalysen viser, at unge, somhar modtaget behandling, har væsentligt lavere recidiv end de unge, som ikke har modtaget nogenform for behandling.Den anden metaanalyse omfatter ikke mindre end 154 undersøgelser, som da også vedrører megetforskellige behandlingstiltag, f.eks. social færdighedstræning, arbejdstræning, vredeshåndtering ogmisbrugsbehandling (Canadisk metaanalyse af behandlingsprogrammer 2003 s. 520). Alleundersøgelser angår unge lovovertrædere under 18 år, og i de fleste tilfælde er behandlingenforegået i frihed. Dog berører knap en fjerdedel programmerne behandling under frihedsberøvelse.Overordnet viser analysen, at behandlingsprogrammerne har reduceret de unges recidiv med 9 pct.De mest effektive programmer er dem, der retter sig mod flere problemområder samtfamilieorienterede programmer, hvorimod ”boot camps” og overlevelsesture, har en egentligkontraproduktiv effekt, idet de øger risikoen for recidiv. Analysen viser videre, at programmer somindeholder elementer vedrørende vredeshåndtering, antisocial attitudeændring, akademisk, kognitivog/eller social færdighedstræning har større kriminalpræventiv effekt end andre programmer.De sidste bilag til dette afsnit er af en lidt anden art, idet de begge omhandler effekten af behandlingfor alkohol- og narkotikamisbrug, og ingen af dem angår specifikt unge lovovertrædere. Det enebilag vedrører en engelsk effektundersøgelse af et behandlingstiltag til mænd, som har begået vold,mens de var påvirket af alkohol (Behandling af alkoholmisbrug hos voldelige lovovertrædere s.522). Selve tiltaget er overordentligt beskedent, idet det drejer sig om en 15-20 minuttersmotivationssamtale med fokus på information om alkohol og skadevirkningerne ved overdrevet

brug. Ikke overraskende kan der ikke påvises en effekt af dette meget kortvarige program, hverken iforhold til alkoholforbrug og recidiv.I et bilag er der oplyst om nyere svensk erfaring med behandling af narkomaner under en afsoningaf straf (Behandling af narkotikamisbrugere i fængsel s. 523). Behandlingstiltaget angår terapeutisksamfund. Det viser sig, at tiltaget har en positiv kriminalpræventiv effekt, men at denne effektalene angår de ældre lovovertrædere og ikke dem under 30 år.Det sidste bilag vedrører en metaanalyse af behandlingsprogrammer for indsatte, som har etnarkotikamisbrug (Effekt af behandling af indsatte for narkotikamisbrug s. 524). Metaanalysenbelyser effekten af at give misbrugsbehandling til voksne indsatte, som afsoner i fængsler, og ungelovovertrædere, som er placeret på en lukket institution. Analysen viser, at der samlet set er enkriminalpræventiv effekt af behandlingen, idet dømte, som har modtaget en eller anden form forbehandling for deres narkotikamisbrug under afsoningen, får reduceret deres recidiv med ca. 16 pct.Der kan dog ikke påvises en effekt i forhold til tilbagefald til narkotikamisbrug. En sammenligningaf de forskellige behandlingsprogrammer viser, som ovenstående svenske undersøgelse, atterapeutisk samfund og tilsvarende intensiv behandling synes at være de mest effektiveprogramtyper, mens omvendt boot camps ikke har nogen effekt på tilbagefald til ny kriminalitet.Med hensyn til unge lovovertrædere er der kun få af undersøgelserne, som vedrører denne gruppe,hvorfor det ikke er muligt at drage sikre konklusioner om effekten for alene de unge.13.11.3. Afskrækkelse og disciplinering”Scared Straight” er navnet på en amerikansk dokumentarfilm fra 1978. Filmen følger 17ungdomskriminelle ind i Rahway statsfængsel i New Jersey og viser de unges møde med en gruppelivstidsfanger. Fangerne beretter på dramatisk vis om fængselslivets realiteter – ydmygelser, voldog homoseksuel voldtægt. Hensigten med mødet er åbenlyst: De unges skal afskrækkes, så deafholder sig fra fortsat kriminalitet.Logikken i et sådant tiltag appellerer til langt de fleste mennesker, for hvem ville ikke blive skræmtfra videre lovovertrædelser ved tanken om at ende blandt livstidsfangerne.Tilsyneladende sker det også for de 17 unge. Filmens kommentator, skuespilleren Peter Falk, bedrekendt som kommissær Columbo, fortæller således, at mere end 8.000 unge har deltaget i tilsvarendeseancer, og at 80-90 pct. af dem er blevet lovlydige. En opgørelse viser nemlig, at de ungesrecidivhyppighed er reduceret fra 86,2 til 10,2 pct.Det er forståeligt, at både filmen og programmet bliver en eksportvare. Såvel i Danmark som iNorge påbegyndes senere tilsvarende virksomhed med unge lovovertrædere.

Allerede inden filmen blev vist i USA forelå der imidlertid videnskabelig dokumentation om detproblematiske ved denne type tiltag, og siden er dokumentationen vokset. Bilagsdelen inkluderer enmetaanalyse, der er baseret på ni undersøgelser, som alle har et meget solidt design(Afskrækkelsesprogrammer s. 525). Metaanalysen konkluderer, at afskrækkelsesprogrammerneikke har en positiv kriminalpræventiv effekt. Tværtimod er de kontraproduktive, idet deltagelse isådanne programmer risikerer at øge de unges risiko for efterfølgende at begå kriminalitet. James O.Finckenauer, der var den første til kritisk at undersøge mirakelhistorien fra Rahway fængslet,beskriver det som en boomerangeffekt: Frem for at blive afskrækket kan de marginaliserede ungeromantisere og glorificere de erfarne fanger, og konfrontationen kan opfattes som en udfordring tilat vise styrke og upåvirkelighed (Finckenauer 1982). Det, andre kan opfatte som frastødende, kanindeholde elementer, som virker tiltrækkende på unge i en anden livssituation.I Danmark arbejdede man med fængselskonfrontation i begyndelsen af 1990’erne. Det sluttede,efter en opgørelse viste, at vældig mange af de unge recidiverede (Kiberg 1992). Også i Norge holdtman efter nogle år op med at anvende programmet.Såfremt de unge ikke afskrækkes af mødet med fangerne, bliver de måske afskrækket af kortvarigtat blive sat ind i et fængsel. Denne tankegang ligger bag amerikanske forsøg med ’shock probation’og ’shock parole’, hvor de unge – typisk førstegangskriminelle – kortvarigt placeres i et fængselmed henblik på at give dem et chok. Den forskning, der er gennemført omkring denne type tiltag,tyder imidlertid heller ikke på, at det er løsningen på kriminalitetsproblemet (Shock probation s.526). Det viser sig således, at i forhold til betingede domme har sådanne tiltag i bedste fald ingenkriminalpræventiv effekt og i værste fald en kriminalitetsfremmende effekt, se også (MacKenzie etal. 2002).Et lidt anden form for tiltag, der dog nok også er alment appellerende, er de såkaldteboot camps,der er en særlig form for strafafsoning. I boot campen udsættes de indsatte for disciplinering, hårdfysisk træning eller hårdt arbejde, og dagen er tilrettelagt efter et stramt tidsskema. Boot campen harpræg af en militærlejr, og både personale og indsatte bærer uniformer. Overtrædelse af reglerne iboot campen straffes øjeblikkeligt med f.eks. et antal armbøjninger. Nogle boot camps for unge harmindre fokus på hårdt arbejde og tilbyder i stedet uddannelse og behandling. De har dog sammemilitante præg med optagelsesprocedure, eksercits, fysisk træning og straf ved overtrædelse afreglerne. Den metaanalyse af boot camps, rapporten omfatter, er baseret på 32 undersøgelser ogviser, at der ikke er nogen kriminalpræventiv effekt af denne afsoningsform, og at unge, som harafsonet i boot camps, der ikke tilbyder behandling, har større recidivrisiko end unge, som harafsonet i boot camps, som tilbyder behandling (Boot camps s. 527).Sammenfattende kan der kort siges, at der i dag er overordentlig god dokumentation for, atskræmmekampagner o. lign. ikke mindsker kriminalitet, men derimod risikerer at fremme den.

Endvidere viser forskningen, at tiltag, der alene skal virke præventivt i kraft af afskrækkelse ellerdisciplinering, ikke mindsker kriminaliteten.13.11.4. Restorative justice og samfundstjenesteBetegnelsenrestorative justice(RJ) bruges om alternative konfliktløsningsmodeller. Det omfatterbåde alternative metoder til konfliktløsning, f.eks. mægling i stedet for en traditioneldomstolsbehandling, og alternative sanktioner, såsom at gerningsmanden undskylder over forofferet og råder bod på de skader, vedkommendes kriminalitet har forårsaget. Tankegangen bag RJer, at konflikten bedst løses af de parter, som er direkte involveret i konflikten, dvs. offer oggerningsmand. Ved RJ er fokus lagt på genoprettelse og udbedring af skaden frem for straf oghævn. En dansk betegnelse kunne være ”genoprettende retfærdighed”. Samfundstjeneste kan ogsåbetragtes som et RJ tiltag i den forstand, at et lovbrud ikke blot er en krænkelse af det enkelte offer,men også af samfundet i øvrigt. Samfundstjeneste kan ses som en symbolsk udbedring af de skader,gerningsmanden har forvoldt.I dansk sammenhæng er RJ tankegangen kommet til udtryk bl.a. i forbindelse med forsøg medkonfliktråd i straffesager, ved konfliktmægling ved seksuelle overgreb samt ved indførelse afsamfundstjeneste.Forsøgsordningen med konfliktråd, der i 1998 blev igangsat i de daværende politikredse i Glostrup,Roskilde og Ringsted, er blevet forlænget flere gange og senest udvidet til at omfatte KøbenhavnsVestegns og Midt- og Vestsjællands politikredse indtil udgangen af 2010. Konfliktråd er et mødemellem offer og gerningsmand, hvor en tredjepart, en mægler, er med til at styre processen.Konfliktråd er et supplement til den almindelige sagsbehandling ved retten, men der kan dog vedstrafudmålingen tages hensyn til, at den tiltalte har deltaget i konfliktråd. I de fleste andre landefungerer mægling og deltagelse i konfliktråd derimod som alternativ til den traditionelle rettergang,og de aftaler, der indgås mellem offer og gerningsmand, træder i stedet for en strafferetlig sanktion.I 2007 blev der nedsat en udvalg under Justitsministeriet, som har til formål ”at foretage engennemgang af den eksisterende ordning med konfliktråd med henblik på at foreslå en ændretorganisering som grundlag for en permanent og landsdækkende ordning”123. Der er ikke foretageten effektevaluering af det danske forsøg, men en undersøgelse fra 2003 viser, at hovedparten afdem, som har deltaget i konfliktråd – både ofre og gerningsmænd – mener, at de har haft et stortudbytte af dette. Af samme undersøgelse fremgår, at konfliktråd ofte har været anvendt over forunge lovovertrædere, idet ca. en tredjedel af de gerningsmænd, som har deltaget i konfliktråd, var19 år eller derunder (Konfliktråd Danmark s. 529).

Finland er det nordiske land, der først fik konfliktråd, idet et forsøg hermed startede i visse dele aflandet i 1983. I 2006 blev den finske konfliktrådsordning gjort permanent, og muligheden for atanvende konfliktråd blev udbredt til hele landet. En opgørelse fra 1997 viser, at cirka halvdelen afkonfliktrådssagerne angår gerningsmænd under 18 år, og at gerningsmanden er under 15 år i 14 pct.af sagerne (Lappi-Seppälä 2001).Heller ikke i Norge, hvor konfliktråd har været anvendt siden midt 1980’erne, bruges det alene tilunge lovovertrædere, men myndighederne har dog opfordret til især at anvende konfliktråd over fordenne aldersgruppe, og i konfliktrådene er erfaringen, at de er særligt værdifulde i voldssager, hvorunge er involveret (Konfliktrådsmægling Norge s. 530).I Sverige startede et forsøg med konfliktråd samtidigt som i Danmark, men ordningen blev i Sverigegjort permanent i 2002. Mægling kan i Sverige anvendes over for alle aldersgrupper, men derlægges særlig vægt på mægling for de 15-17-årige. En evaluering af det svenske konfliktrådsforsøgviser, at der fra medio oktober 1998 og et år frem blev gennemført godt 400 mæglinger. Entredjedel af gerningsmændene var under 15 år, og i godt halvdelen af sagerne var gerningsmanden15-17 år. Fra den første januar 2008 blev det obligatorisk for kommunerne i Sverige at tilbydemægling til alle unge lovovertrædere under 21 år (Mægling, Sverige s. 532).Muligheden for at idømme lovovertrædere samfundstjeneste har eksisteret i Danmark siden 1982,hvor der blev oprettet en forsøgsordning i et begrænset geografisk område. Efter i 1985 at haveudvidet ordningen til at omfatte hele landet blev sanktionen i 1992 lovfæstet. En effektundersøgelseviser, at unge (15-24-årige) færdselslovsovertrædere, som har fået samfundstjeneste, har signifikantlavere recidiv end unge færdselslovsovertrædere, som har fået en fængselsstraf. For unge, som harbegået vold, er der derimod ikke forskel i recidivet mellem dem, der har fået samfundstjeneste, ogdem, der har afsonet en fængselsstraf. Undersøgelsen kan ikke sige noget om denkriminalpræventive effekt af at anvende samfundstjeneste over for de øvrige straffelovsovertrædere(Samfundstjenesteordningen i Danmark s. 533).Sverige indførte samfundstjeneste på forsøgsbasis i 1990 og som permanent sanktion i 1999. I 2007blev der endvidere indført en særlig form for samfundstjeneste,ungdomstjänst,for unge under 21år. Ungdomstjänst består i ulønnet arbejde i 20-150 timer samt andre aktiviteter. Ungdomstjänst kananvendes som alternativ til bøde, til en kort frihedsstraf eller til ’ungdomsvård’ (tiltag inden for detsociale system), hvis det skønnes, at den unge ikke har særlige behandlingsbehov. Ungdomstjänstkan også anvendes i kombination med ungdomsvård. Det er de sociale myndigheder, somadministrerer sanktionen, og der lægges vægt på, at ungdomstjänsten udformes på en sådan måde,at de unge oplever, at samfundet tager afstand fra den kriminelle handling. De aktiviteter,sanktioner omfatter ved siden af det ulønnede arbejde, fastlægges af kommunen. Der er endnu ikkeforetaget nogen evaluering af ungdomstjänstsanktionen, men den svenske kriminalstatistik fra 2007

viser, at den nye straf er blevet anvendt i stort omfang, idet 39 pct. af de unge i alderen 15-17 år,som blev domfældt i 2007, fik ungdomstjänst (Justitiedepartementet 2006).I lande uden for Norden anvendes forskellige former for RJ foranstaltninger over for ungelovovertrædere. Det gælder især lande som Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada(Sherman & Strang 2007). Der er tale om tiltag somVictim Offender Mediation(VOM),”conference” og ”circles”. VOM svarer til de danske konfliktråd, med undtagelse af, at denfungerer som alternativ til almindelig domstolsbehandling og sanktion. ”Conference” og ”circles” eren slags udvidet mægling, hvor offer og gerningsmand har mulighed for at medbringe derespårørende eller andre, som er blevet berørt af konflikten.En litteraturgennemgang af effektevalueringer af RJ tiltag viser, at sådanne tiltag særligt er lovendei forhold til unge lovovertrædere (Clausen 2006). Der er endvidere flere metaanalyser, der peger på,at RJ foranstaltninger har en kriminalpræventiv effekt og mindsker gerningsmanden risiko forrecidiv. Rapporten inkluderer tre metaanalyser, der alle viser, at unge, som har deltaget i konfliktrådeller tilsvarende tiltag, har et lavere recidiv end unge, hvis sag er blevet behandlet ved en domstol(Restorative justice tiltag over for unge 2005 s. 534, Victim Offender Mediation 2004 s. 535,Victim Offender Mediation til unge 2006 s. 536).I Holland anvendes en særlig form for restorative justice foranstaltning over for ungelovovertrædere. Programmet, der hedder HALT, består af en blanding af deltagelse i ”conference”,udførelse af samfundstjeneste og betaling af erstatning. Tiltaget, som har eksisteret siden først i1980’erne, er et alternativ til en almindelig retssag, og hvis de unge lovovertrædere vælger atkomme under HALT-programmet, vil sigtelsen mod dem blive frafaldet. HALT-organisationenmener, at der er mange fordele ved programmet: Programmet er et lærerigt og ansvarliggørendealternativ til en traditionel straf, det er en hurtigt reaktion, de unge undgår en plettet straffeattest, ogder gives kompensation til offeret. En effektundersøgelse fra 2006 viser imidlertid, at der modforventning overordnet set ikke var nogen kriminalpræventiv effekt af programmet (Halt s. 537).I England iværksatte man i 2008 et pilotprogram i otte politikredse med en ny type tiltag, ’YouthRestorative Disposal’. Tiltaget kan kun anvendes over for førstegangskriminelle i alderen 10-17 årog kun i sager ved mindre alvorlig kriminalitet. Tiltaget består i, at man forsøger at løse konfliktenmellem de to parter på gerningsstedet, og det indebærer bl.a. en konfrontation mellem offer oggerningsmand, i fald disse indvilger i at deltage. Det er den tilkaldte politibetjent, som vurdere omsagen kan falde ind under forsøgsordningen, eller om der skal rejses egentlig tiltale forlovovertrædelsen. Formålet med tiltaget er at stille gerningsmanden til regnskab for sine handlingerog at rette op på den skade, der er sket. Deltagelse i Youth Restorative Disposal medfører, atforholdet ikke registreres på straffeattesten, idet lovovertrædelsen kun registreres lokalt og ikke i detnationale kriminalregister. Tiltaget er endnu ikke evalueret.

Samlet set er der tale om ganske positive resultater af såvel konfliktråd/mægling ogsamfundstjeneste. Vurderet ud fra en cost-benefitsynsvinkel må resultaterne blive endnu merepositive, da der typisk er tale om metoder og tiltag, der er billigere end den traditionelle rettergangog de traditionelle sanktioner.De her nævnte resultater af mægling står umiddelbart i modsætning til et af dem, der er omtaltovenfor i forbindelse med kognitive programmer. Her blev det nævnt, at en metaanalyse påpeger, atprogrammer med moduler med ’victim impact’ har tendens til at give mere negative resultater endandre programmer. De i øvrigt positive resultater af mægling kunne tyder på, at der med ’victimimpact’ skal forstås noget andet end mægling.13.11.5. Særlige ungdomssanktionerUnder denne overskrift omtalers tre typer af sanktioner: Ungdomskontrakt, ungdomsstraf ogungdomssanktion. Fælles for sanktionerne er, at de er målrettet 15-17-årige lovovertrædere.Ungdomskontrakt har eksisteret i Danmark siden 1998 og inden da i en periode som forsøg(Ungdomskontrakt s. 539). Ungdomskontrakt gives som et vilkår til et tiltalefrafald, og tiltagetanvendes i stedet for et andet vilkår, f.eks. vilkår om hjælpeforanstaltninger efter lov om socialservice. Målgruppen for sanktionen er unge lovovertrædere, som endnu ikke er kommet ind i et fastkriminalitetsmønster. Ungdomskontrakten, som indgås mellem den unge lovovertræder, dennesforældre eller værge, politiet og de sociale myndigheder, indeholder altid et vilkår om, at den ungeikke må begå kriminalitet i en prøveperiode, men vil også indeholde andre vilkår, f.eks. at den ungeskal passe sin skole eller deltage i bestemte fritidsaktiviteter. Indførelsen af ungdomskontraktenhavde et kriminalpræventivt sigte, idet man forventede, at den kontraktuelle form ville forpligte denunge til at holde sig ude af kriminalitet. En effektundersøgelse fra 2003 viser dog, at der overordnetset ikke er nogen kriminalpræventiv effekt af tiltaget. Andelen der begår ny kriminalitet er såledesden samme for unge med ungdomskontrakt som for unge med øvrige vilkår. Undersøgelsen tydersamtidig på mindre recidiv for et enkelt af de anvendte succeskriterier. Da der i analysen alenekontrolleres for enkelte baggrundsvariabler, er resultatet lidt usikkert. I Norge gennemførte man i2001-2003 forsøg med ungdomskontrakt jævnfør den danske model. Der er ikke gennemført nogeneffektevaluering af det norske forsøg.I Finland blev der i 1997 iværksat et forsøg med en særlig ungdomsstraf, og i 2005 blevungdomsstraffen gjort permanent (Ungdomsstraff, Finland s. 541). Ungdomsstraffen består i enselvstændig sanktion, som kan anvendes, når en bødestraf ikke anses for en tilstrækkelig sanktion,men hvor en ubetinget dom heller ikke synes at være en passende sanktion. Målgruppen forungdomsstraf er 15-17-årige, som har begået mange lovovertrædelser, og som vurderes at have enstor recidivrisiko. Ungdomsstraf blev indført med det formål at udskyde det tidspunkt, hvor en unglovovertræder idømmes en ubetinget dom, hvorfor ungdomsstraf betragtes som alternativ til

ubetinget dom. Selve straffen består af en kombination af tilsyn, programvirksomhed, støtte ogvejledning samt 10-60 timers gratis arbejde, som skal fungere som en slags introduktion tilarbejdsmarkedet. Sanktionen har en varighed på 4-12 måneder. En recidivundersøgelse viser, atmindst 57 pct. af de unge, som blev idømt en ungdomsstraf, begik ny kriminalitet inden for et år.Der er ikke foretaget nogen effektevaluering af tiltaget.Ungdomssanktionen blev indført som sanktionstype i Danmark i 2001 (Ungdomssanktionen iDanmark s. 542). Sanktionens målgruppe er 15-17-årige unge, som har begået alvorligeforbrydelser, eller som menes at være på vej ind på en kriminel løbebane. Målgruppen er desudenkendetegnet ved at have et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov. For at blive idømtsanktionen skal den unge stå til en udmålt straf mellem 30 dage og 1½ års ubetinget fængsel. Selvesanktionen består i struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed. Dettoårige behandlingsforløb er inddelt i tre faser af forskellig varighed og i forskelligt regi: Fase 1består af et ophold i en sikret institution i typisk to måneder; fase 2 består af et ophold i en åbeninstitution, f.eks. døgninstitution eller egnet opholdssted, i som regel op til 12 måneder, og fase 3foregår i ambulant regi med tilsyn af de kommunale myndigheder i den resterende tid af den toårigeperiode. Siden ungdomssanktionen blev indført, er der foretaget flere evalueringer heraf. Disseundersøgelser peger på, at der har været en række problemer med implementeringen af sanktionen.Dels peger undersøgelserne på, at opgaven for kommunerne har været væsentligt større endforventet, og at de kommunale sagsbehandlere har været usikre på, hvordan de har skullet varetagederes opgave i forhold til de unge. Undersøgelserne peger endvidere på, at samarbejdet mellemkommunen og institutionerne omkring de unge har været mangelfuldt, at der ikke er blevetudarbejdet bæredygtige handleplaner for de unge, at der har manglet kontinuitet mellem forløbetsforskellige faser, og at de unge ikke har modtaget tilstrækkelig socialpædagogisk behandling undersanktionsforløbet. Endelig viser undersøgelserne, at nogle af de unge og deres forældre er væretnegativt indstillet over for sanktionen, idet denne opfattes som væsentlig strengere end denubetingede straf, der ville være alternativet.Som opfølgning på disse undersøgelser nedsatte socialministeren i 2005 en ekspertgruppe, somnavnlig skulle se på, hvordan der kunne skabes bedre sammenhæng mellem ungdomssanktionenstre faser, hvordan man kunne styrke den socialpædagogiske behandling, og hvordan samarbejdetmellem kommuner, institutioner, unge og forældre kunne forbedres. I november 2005 afgavekspertgruppen en rapport, hvor de kom med en række anbefalinger om bl.a. en grundigereudredning af de unge og større sammenhæng mellem de tre faser. Endvidere anbefales, at densocialpædagogiske indsats bør bygge på forskningsbaserede behandlingsmetoder, og at indsatsenbør dokumenteres. I forlængelse heraf vedtog folketinget i 2007 en ændring af loven om socialservice, der indebærer, at der nu knyttes en koordinator til den unge med henblik på at sikresammenhæng mellem de tre faser, og at der skal udarbejdes målrettede handleplaner. Endvidereskal der etableres et dokumentationssystem med henblik på at måle effekten af indsatsen. Der er

desuden udgivet enHåndbog om ungdomssanktionen,som henvender sig til de koordinatorer ogsagsbehandlere i kommunerne, som arbejder med ungdomssanktionen, og der er oprettet en særlighjemmeside, www.ungdomssanktion.dk, hvor praktikere, der arbejder med ungdomssanktionen, kanhente råd og vejledning.En recidivundersøgelse, der omfatter de første knap 150 ungdomssanktioner, viser, at 78 pct. af deunge, som er idømt ungdomssanktion, recidiverer inden for to år, mens recidivet er 83 pct. for deunge, som inden ungdomssanktionen indførelse fik en ubetinget dom. Recidivundersøgelsen kanikke sige noget om sanktionens effekt, eftersom der i undersøgelsen ikke kontrolleres for eventuelleforskelle mellem de to grupper. I 2009 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor eneffektevaluering af ungdomssanktionen. Undersøgelsen tyder på en inkapaciterende effekt afungdomssanktionens fase 2 og 3. Det er derimod mere tvivlsomt, om der er en kriminalpræventiveffekt af ungdomssanktionen efter denne er afsluttet sammenlignet med ubetingede domme. Kun énaf de tre målinger, som er foretaget, viser, at ungdomssanktionen medfører mindre kriminalitet enden ubetinget dom. Samtidig kan der gøre sig en ukontrollerbar selektion gældende, hvilket gørresultaterne usikre.13.11.6. Særlige afsonings- og anbringelsesformerUnder beskrivelsen af risikofaktorer er det nævnt, at placering af unge kriminelle på institutionsammen med andre kriminelle unge må betragtes som en risikofaktor, idet der er fare for, at de ungeinstitutionsanbragte vil påvirke hinanden i negativ retning og fastholde eller forstærke en antisocialadfærd. Det er derfor væsentligt at søge at finde andre anbringelsesformer eller alternativeafsoningsmåder for de unge, der idømmes ubetingede straffe, eller som af anden grund placeres påen institution.I dette afsnit gennemgås erfaringer med at anvende elektronisk fodlænke, weekendfængsel og andresærlige afsoningsformer.Overvågning med elektronisk fodlænke anvendes på flere måde, som alternativ til afsoning af helefængselsstraffen, til den sidste del af fængselsstraffen, som selvstændig sanktion med overvågningen del af døgnet og som led i tilsyn i forbindelse med en betinget dom mv.Ordninger med elektronisk fodlænke er baseret på forskellige teknikker. Én type fungerer ved, atden dømte har en fodlænke med en sender, og i hjemmet, hvor den dømte skal afsone, installeres enboks, der tilsluttes en overvågningscentral, som kan registrere, om den dømte opholder sig ihjemmet på de aftalte tidspunkter. På den dømtes arbejdsplads eller uddannelsesinstitution udpegesen kontaktperson, som er forpligtet til at kontakte kriminalforsorgen, hvis den dømte udebliver fraarbejde eller undervisning. Kriminalforsorgen aflægger desuden uanmeldte kontrolbesøg i hjemmetog kan forlange alkoholtest og urinprøve af den dømte. Ved en anden type elektronisk fodlænke

anvendes GPS teknologien til at overvåge den dømtes færden. Den dømtes bevægelser kan såledesfølges 24 timer i døgnet, uden at nogen er involveret i at meddele myndighederne om personensfærden.Begge ordninger bruges i forbindelse med afsoning i hjemmet.Der er imidlertid også eksempler på hjemmeafsoning uden brug af elektronik. Det drejer sig om entype udgangsforbud, hvor den pågældende er dømt til f.eks. at opholde sig i hjemmet om natten,men hvor der ikke anvendes nogen elektronik til kontrol af dette. Kontrollen består alene iuanmeldte besøg eller telefonisk kontrol.Danmark, Sverige og Storbritannien anvender fodlænkeordninger af den førstnævnte type. Denanden type, GPS overvågning, er primært blevet anvendt i USA124, men der har også været enforsøgsordning med dette i Storbritannien. Af de undersøgelser, som gennemgås i bilagsdelen, erder kun to, som specifikt angår unge lovovertrædere under 18 år.I Storbritannien har elektronisk fodlænke været anvendt som en sanktionstype til voksnelovovertrædere siden 1995. Ordningen blev i 1998 udvidet til også at omfatte unge lovovertrædere ialderen 10-15 år, og der blev i den forbindelse igangsat et pilotprojekt (Elektronisk fodlænke tilunge, UK s. 545). Sanktionen, består i et udgangsforbud, der maksimalt må vare 12 timer i døgnetog i højst tre måneder. Der er ikke foretaget en effektevaluering af ordningen for de 10-15-årige.I Sverige har elektronisk fodlænke været anvendt som alternativ afsoningsform siden 1994, hvor derblev iværksat en forsøgsordning med dette. I 1999 blev ordningen permanent. Det drejer sig om enadministrativ ordning, hvor personer, der er idømt en ubetinget dom på indtil seks måneder, kanansøge om at få lov til at afsone dommen i hjemmet. En effektundersøgelse af ordningen viser, atder for samtlige lovovertrædere ikke er signifikante forskelle i recidivet mellem dem, som harafsonet i hjemmet, og dem, der har afsonet i fængslet. For dem, der er dømt for spirituskørsel, synesder imidlertid at være effekt af afsoningsformen, idet hjemmeafsonere har signifikant lavere recidivtil spirituskørsel end dem, der har været i fængsel (Elektronisk fodlænke som alternativ, Sverige s.547).I Sverige anvendes elektronisk fodlænke også som udslusningsordning fra fængsel, idet der i 2001blev iværksat en forsøgsordning, hvor indsatte med en dom på mindst to års fængsel (senere 1½ årsfængsel) kan ansøge om at få lov til at afsone sidste del af straffen i hjemmet. En effektevalueringaf denne ordning viser et signifikant lavere recidiv for denne gruppe sammenlignet med dem, somhar afsonet hele deres dom i fængslet. Generelt vurderes det i Sverige, at ordningerne medI USA anvendes overvågning med GPS teknologien også til voldelig partnere, som har fået et tilhold, til pædofile ogandre seksualkriminelle, til personer, som er på fri fod i retssagen, eller som har frigang fra fængsel samt tilprøveløsladte (Renzema 200).124

elektronisk fodlænke er en succes, fordi afsoningen er mindre indgribende end fængselsstraffen ogikke har fængselsstraffens negative konsekvenser, og fordi elektronisk fodlænke er væsentligbilligere end fængselsstraffen og desuden har en recidivhæmmende effekt for visse dømte(Elektronisk fodlænke som udslusning, Sverige s. 549).Den danske fodlænkeordning blev indført i 2005, hvor det blev gjort muligt forfærdselslovsovertrædere at ansøge Direktoratet for Kriminalforsorgen om tilladelse til at udstå deresstraf i hjemmet. Som i Sverige er elektronisk fodlænke således ikke en selvstændig sanktion, menen administrativ ordning. I foråret 2006 blev ordningen udvidet til også at omfatte unge under 25 år,som er blevet idømt en ubetinget dom på indtil tre måneder, og i foråret 2008 blev ordningenudvidet til at omfatte alle, som har dom på indtil tre måneder, uanset alder og lovovertrædelsens art.Der er endnu ikke foretaget nogen effektevaluering af den danske ordning.I september 2004 blev der iværksat et pilotprojekt med GPS overvågning i England/Wales.Pilotprojektet havde til formål at skabe erfaringer med at anvende GPS teknologien og at indføreopholdsforbud,exclusion order,som en ny selvstændig sanktionstype. Målgruppen for tiltaget erlovovertrædere, som har høj kriminalitetsfrekvens, og/eller lovovertrædere, der er dømt forsexkriminalitet, partnervold eller anden vold. En evaluering af tiltaget viser, at ordningen i langt defleste tilfælde er blevet anvendt som vilkår i forbindelse med en prøveløsladelse og kun i få sagersom en selvstændig sanktion. Evalueringen viser endvidere, at mere end halvdelen af de dømte blevtilbageført eller indsat i fængsel på grund af vilkårsovertrædelse under overvågningen, og detvurderes, at godt hver fjerde har begået ny kriminalitet under overvågningen. Der er ikke foretageten effektevaluering af tiltaget (GPS-overvågning, UK s. 551).Som eksempel på den tredje type hjemmeafsoning kan nævnes den amerikanske ordning ’OperationNightwatch’.Unge under 18 år kan således idømmes en betinget dom med vilkår om et natligtudgangsforbud. Et særligt Nigthwatch-team aflægger uanmeldt besøg hos de unge for at kontrollere,om de overholder dette udgangsforbud (Operation Nightwatch (curfew enforcement) s. 551).Tiltaget kan minde om de tidligere omtalte udgangsforbud (curfew), men adskiller sig dog herfraved at være individuelle tiltag, der knyttes til en strafferetlig sanktion, og ved, at det kontrolleres,om de dømte overholder udgangsforbuddet. Udgangsforbuddet kan på den måde betragtes som enform for hjemmeafsoning.En anden type af alternativ afsoning er weekendfængsel eller deltidsfængsel. Spørgsmålet omweekendfængsel blev i Danmark diskuteret allerede i midten af 1970’erne i forbindelse med densåkaldte alternativbetænkning (Betænkning nr. 806 1977). I 1975 blev der således afJustitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, som havde til opgave at pege på foranstaltninger, somvar egnede til at begrænse anvendelsen af frihedsstraf. I 1977 afgav arbejdsgruppen betænkningenAlternativer til frihedsstraf – et debatoplæg.Arbejdsgruppens forslag til begrænsning af anvendelse

af frihedsberøvelse falder i tre kategorier: Udvidet anvendelse af eksisterende ikke-frihedsberøvende sanktioner, ændringer, som indebærer en reduktion af frihedsstraffens længde,samt nye strafferetlige reaktioner. Blandt de nye strafferetlige sanktioner, som arbejdsgruppenovervejede, var weekendfængsel, natfængsel og samfundstjeneste. I den forbindelse gennemgikarbejdsgruppen eksisterende ordninger med weekendfængsel og natfængsel i Belgien, fritidsfængseli Frankrig og fritidsfængsel i New Zealand.Om muligheden for at indføre weekendfængsler skriver arbejdsgruppen, at en væsentlig fordel veddenne afsoningsform er, at den dømte kan forsætte med sin hidtidige beskæftigelse, og atafsoningen kun i begrænset omfang vil påvirke den dømtes forbindelse med familien. Samtidig gørarbejdsgruppen dog opmærksom på, at sanktionstypen indebærer betydelige praktiske problemer.Arbejdsgruppen skriver i den forbindelse ”Det må blandt andet tages i betragtning, at anvendelse afweekendfængsel vil kunne føre til en meget ujævn og uhensigtsmæssig udnyttelse afafsoningsinstitutionernes kapacitet. De institutionspladser, som optages af de dømte i weekenden,vil næppe uden videre kunne udnyttes i ugens øvrige dage. Groft sagt vil en frihedsstraf på f.eks. 20dage således kunne lægge beslag på en fuld institutionsplads i 10 uger, i stedet for i blot 20 dage.Fuldbyrdelsen af weekendfængsel vil endvidere kunne give anledning til personalemæssigeproblemer. Det siger sig selv, at en afsoningsform, der nødvendiggør en særlig bemanding afinstitutionerne i weekenden, vil kollidere med fængselspersonalets almindelige ønsker omweekendfri” (ibid., s 120). Arbejdsgruppen drøftede ikke spørgsmålet om weekendfængsel specifikti forhold til unge lovovertrædere.Arbejdsgruppen synes at være noget mere positive over for mulighederne for natfængsel, forståetsom en særlig form for afsoning af frihedsstraf, hvor den dømte under strafafsoningen kan forladeinstitutionen i den tid, vedkommende er i arbejde, under uddannelse eller har lignende beskæftigelseuden for fængslet. Desuden peges på samfundstjeneste. Arbejdsgruppen skriver i sin konklusion, at”det [er] arbejdsgruppens opfattelse, at der blandt de nye sanktioner, som kan tænkes gennemførtsom alternativer til frihedsstraf, navnlig er grund til at overveje spørgsmålet om indførelsen afsamfundstjeneste og natfængsel” (ibid., s. 154). Konkret foreslår arbejdsgruppen at iværksætte enforsøgsordning med samfundstjeneste i enkelte retskredse for at få mulighed for at bedømmesanktionens anvendelighed på et reelt erfaringsgrundlag. Forslaget om natfængsel er aldrig afprøvet,men kan siges reelt at eksistere i form af frigang til uddannelse og arbejde uden for fængslet.En litteraturgennemgang i forbindelse med en evaluering af en engelsk forsøgsordning meddeltidsafsoning viser, at flere lande, herunder Australien, New Zealand og Canada, har erfaringermed, at indsatte afsoner deres fængselsstraf på deltid. I de fleste tilfælde, men ikke alle, betyder detweekendafsoning. Der anvendes forskellige begreber for dette. I New Zealand og Australienbetegnes det ”periodic custody”, i Canada ”intermittent sentencing” og i Storbritannien”intermittent custody”.

Alle disse ordninger indeholder et maksimum for, hvor mange dage der kan afsones på deltid, med90 dage som det mest almindelige maksimum. Deltidsafsoning har været anvendt til lovovertræderemed ringe recidivrisiko, og sanktionsformen anses generelt som uegnet til lovovertrædere, som harbegået alvorlig vold og seksualkriminalitet. Deltidsafsoning anvendes sædvanligvis tillovovertrædere, som har begået indbrud, tyveri, vold, narkotikakriminalitet og spirituskørsel. Deomtalte undersøgelser er udgivet i perioden 1998-2003.Litteraturstudiet viser endvidere, at ordninger med deltidsafsoning har været længe undervejs, og atsådanne ordninger efter noget tid har mistet deres popularitet. Generelt viser litteraturen, at der harværet forskellige problemer i forbindelse med ordningerne. Disse angår, 1) at sanktionen misterlegitimitet, hvis en stor andel af de dømte ikke overholder vilkårene for deltidsafsoningen, 2) atsikkerheden i fængslerne bliver bragt i fare ved at have deltidsafsonere, f.eks. problemer medindsmugling af narkotika, 3) at sanktionen anvendes over for en anden gruppe end tiltænkt, hvorvedlovovertrædere, som ellers ville have fået en ikke-frihedsberøvende straf, nu idømmesdeltidsafsoning, 4) at sanktionen skaber social ulighed, idet kun lovovertrædere med arbejde ogfamilie anses som egnede til at modtage sanktionen, og 5) at sanktionstypen ikke er rentabel, fordideltidsafsoninger typisk foregår i weekenden, og cellerne derfor står tomme på hverdagene. Afsamme grund er det ofte endt med, at deltidsfængselspladserne på grund af kapacitetsproblemer erblevet anvendt til almindelige afsonere, hvilket skaber administrative problemer, nårdeltidsafsoneren skal afsone. Det har betydet, at befolkningen og domstolene har mistet tilliden tildeltidsafsoning som sanktionsmulighed.Evalueringen af det engelske pilotprojekt har til formål at belyse erfaringerne medforsøgsordningen, og om der er forekommet problemer af samme art, som i de øvrige lande, der harforsøgt sig med deltidsafsoning. Målgruppen for det engelske forsøg er ikke unge lovovertrædere,men voksne lovovertrædere, som er i arbejde og har familieforpligtelser, og hvor det vurderes, at enfængselsstraf ville få negative konsekvenser herfor. Evalueringen viser, at formålet med at indføredeltidsafsoning er blevet indfriet i den forstand, at hovedparten af dem, som har afsonet på deltid,har været i stand til at beholde deres arbejde og bolig, mens de har afsonet. Undersøgelsen viser dogogså, at hovedparten af deltidsafsoningerne er foregået i weekenden. Det er således kun 12 pct. afdeltidsafsoningerne, som er foregået på hverdage. Problemet med den lave udnyttelsesgrad affængselskapaciteten på hverdage førte til, at projektet blev nedlagt ca. tre år efter opstart(Deltidsafsoning, UK (intermittent custody) s. 553).Sidst skal nævnes de afsoningsmuligheder der findes for unge i Kriminalforsorgens regi. Ifølgestraffuldbyrdelseslovens § 78 kan dømte med henvisning til deres alder anbringes i familiepleje, iegnet hjem eller institution. En evaluering fra 1999 af denne praksis (jf. den tidligere § 49, stk. 2, istraffeloven) viser dog, at en stor del af disse unge blev placeret på kriminalforsorgens pensioner(Hansen & Løvgren 1999). En senere undersøgelse peger på, at unge med længerevarende

afsoningsforløb kan være fejlplacerede på Kriminalforsorgens pensioner, idet de unge er såbelastede, at de har behov for en mere intensiv og længerevarende indsats (Hagemann & Olsen2001).Kriminalforsorgen iværksatte i 2006 et særligt ungeprojekt, som består i et samarbejde mellem detre pensioner i hovedstadsregionen, Brøndbyhus, Engelsborg og Lysholmgård. Projektet, somforsætter til udgangen af 2009, består i et afsoningstilbud for unge 15-17-årige, som ikke er ibeskæftigelse. Indholdet i projektet består af praktisk arbejdstræning, undervisning isamfundsforhold, madlavning, rengøring, personlig hygiejne mv. samt idrætsaktiviteter. Underopholdet hjælpes de unge med at udfærdige en handleplan for tiden efter løsladelsen. Formålet medprojektet er at sluse de unge ud i passende arbejde eller uddannelse. Projektet er endnu ikkeevalueret (Kriminalforsorgens Ungeprojekt s. 555).I 2005 blev der foretaget en effektevaluering af Kriminalforsorgens pension Skejby. Pension Skejbyadskiller sig fra Kriminalforsorgens øvrige pensioner ved, at strafafsonerne bor sammen medsammen med ikke-straffede. Formålet med at blande beboerne er at undgå den negative påvirkning,der kan opstå mellem afsonerne, og at sikre en positiv normoverførsel fra de ikke-straffede.Effektevalueringen viser, at recidivet for dømte, som har afsonet på Pension Skejby, er 21 pct.lavere end recidivet for dømte, som har afsonet på øvrige pensioner. Evalueringen viser desuden, atdømte, som har afsonet på Pension Skejby i højere grad påbegynder eller fastholdes i etuddannelsesforløb end dømte, som har afsonet på øvrige pensioner. Evalueringen omfatter allepensionens beboere og ikke kun de unge. 12 pct. af de dømte på pensionen er under 20 år (PensionSkejby s. 556).Endelig skal også nævnes et treårigt forsøgsprojekt, Ringe-projektet, som Kriminalforsorgenigangsatte i 2000, og som siden er gjort til en permanent ordning. Ringe-projektet består i etsamarbejde mellem ungeafdelingen på Ringe Statsfængsel og døgninstitutionen Bobjerg.Målgruppen i samarbejdet er unge i alderen 15-18 år, som afsoner en ubetinget dom påungeafdelingen, eller som afsoner efter straffuldbyrdelseslovens § 78 på døgninstitutionen.Formålet med samarbejdet er at kunne flytte de unge frem og tilbage mellem fængslet og denmindre restriktive institution, i det omfang deres adfærd gør dette nødvendigt eller ønskeligt. Enevaluering af projektet viser, at samarbejdet mellem fængslet og døgninstitutionen efter envanskelig start er kommet til at fungere godt og smidigt. Der er ikke muligt på baggrund afevalueringen at vurdere effekten af den socialpædagogiske indsats på institutionen eller afsamarbejdet (Ringe-projektet s.557).På baggrund af ovenstående kan konkluderes, at undersøgelserne vedrørende afsoning medelektronisk fodlænke overvejende synes at vise positive resultater, hvad angår denkriminalpræventive effekt af tiltaget. De nævnte undersøgelser, hvor der foreligger en

14. Afsluttende opsamling vedrørende evalueringer og projekterDer er tidligere omtalt behandlingsprincipper, der redegør for, hvordan en behandling skalgennemføres for at give det bedst mulige resultat. På baggrund af de kriminalpræventive projekterog effektevalueringer, der er omtalt i denne rapport, kan der opstilles nogleforebyggelsesstrategier,der til en vis grad overlapper med behandlingsprincipperne, men også inkluderer andregrundsætninger og arbejdsmetoder om god kriminalpræventiv virksomhed:Samarbejde på tværs af myndighederHurtig indsatsTidlig indsatsFokus på personernes ressourcer frem for på deres problemerInddragelse af familie og nærmiljøSikre den unges kontakt med prosociale miljøer/kammeratskabsgrupperUndgå overdrivelser og skræmmekampagnerVarieret og individuelt baseret tilgangVedholdenhed/fastholden/kontinuitetMedtænk stemplingsrisikoDet er, som også nævnt i det tidligere, helt unødvendigt at argumentere for vigtigheden af de toførstnævnte punkter:Samarbejdeoghurtig indsats.Fortsat er det imidlertid nødvendigt at påpegebehovet herfor, for der er stadig problemer med samarbejdet mellem myndighederne, og indsatsenkommer ofte (for) sent. Indtil et tværgående samarbejde bliver indarbejdet som en helt naturlig del

af det forebyggende og sociale arbejde, og indtil sagsbehandlingstiderne er mindsket, kan detmuligvis være behov for i videre omfang at benytte sig af de modeller, som ’Ungenetværket’ og’Den korte vej’ fra Næstved repræsenterer. Her er faggrænserne nedbrudt, og det er sikret, at deinvolverede myndigheder hurtigt kan få kontakt med hinanden, og at de hurtigt kan handle.Som et smukt eksempel på forebyggende samarbejde mellem myndigheder kan nævnes PSP-samarbejdet (Psykiatrien, Socialforvaltningen og Politiet), som netop er kommet i stand ved, atmyndighederne selv har kunnet se behovet for og nødvendigheden af, at politiet informerer de andremyndigheder om psykisk syge og socialt udsatte borgere, som ellers let risikerer at blive overladt tilsig selv, eller først bliver synlige, når de har begået alvorlig kriminalitet.Erfaringer med familieorienterede forebyggelsesprogrammer vidner om betydningen af entidligindsats.Effektevalueringerne peger entydigt på succes på dette område. Selv om indsatsen vedrørerbarnets allerførste leveår, kan en klar kriminalpræventiv effekt alligevel måles mange år senere.Dertil kommer, at der er en væsentlig effektspredning af en tidlig indsats: Den har ikke alene enkriminalpræventiv betydning, men også betydning for barnets skolegang, for dets muligheder forsenere at gennemføre en uddannelse, få et arbejde og en god indkomst.Den nye tendens i de familieorienterede præventive programmer er, atfamiliens egne ressourcerbenyttes og forstærkes.Frem for alene at være passive modtagere af hjælp udefra skal familien nuselv bidrage til løsning af problemerne, og de mange familieprogrammer med uddannelse til bådeforældrene og den unge vidner om, at det med relativt enkle midler er muligt at tilføre familienviden og kompetencer, som medfører, at de bliver i stand til selv at håndtere problemerne.Et meget specielt eksempel på en kombination af tværsektorielt samarbejde og familieinddragelse erdet projekt, som Rehabiliteringscenter for Torturofre har gennemført, og som involvererrepræsentanter for alle de myndigheder, der er i kontakt med flygtningefamilier og deres børn, til atdiskutere problemløsninger sammen med familien. En sådan tilgang tjener i høj grad også etintegrationsformål. Det er dog spørgsmålet, om ikke også stærkt marginaliserede danske familier vilkunne drage nytte af en tilsvarende model.Også på anden vis erinddragelse af familien og netværketnoget, der i stigende grad er kommet ifokus. Tidligere var tiltag i meget høj grad rettet mod det enkelte individ, som udviste problemer,men der er en voksende erkendelse af, at den unges problemer ofte er relateret til familien, til skolenog/eller til kammeraterne. Det er derfor nødvendigt også at søge at ændre de forhold i og vedomgivelserne, som har betydning for den unges kriminalitet. Multisystemisk terapi, MultifunC ogde andre modeller, der involverer den unges nærmeste omgivelser, er af oplagte grunde betydeligtmere ressourcekrævende end den simple klient-behandler model. Endnu findes der ikke tydeligesuccesprojekter på dette område, men især resultaterne af det norsk/svenske MultifunC ventes medspænding.

En vigtig del af de unges netværk erkammeratskabsgruppen.Dette nævnes som et separat punkt fordels at pointere væsentligheden heraf og for dels at påpege de vanskeligheder, der kan væreforbundet med at inddrage eller ændre den unges sociale netværk. Gennem de forskellige former forfamilieinterventioner og -uddannelser kan det, som påvist, være muligt at forandre opdragelses- ogkommunikationsmønstre og at skabe større trivsel i familien. I ungdomsårene er det imidlertid i højgrad de jævnaldrende og deres meninger, der på godt og ondt influerer på den unges adfærd, ogdette sociale netværk kan være ganske vanskeligt at påvirke. Der kan antagelig ofte blive tale omhelt at skulle skifte sin omgangskreds ud for at komme ud af kriminalitet. Dette illustrerer et nogetekstremt eksempel, nemlig erfaringer med at hjælpe unge til at forlade højreekstremistiskegrupperinger, hvor en del af indsatsen går ud på at støtte de unge i at opbygge et nyt socialtnetværk. I øvrigt indeholder de mange rapporter og undersøgelser kun få oplysninger om erfaringermed ændringer i den unges venskabs- og bekendtskabskreds. Den viden, der er, angår mest dennegative effekt at kammeratskabsgruppen, herunder ikke mindst betydningen afungdomsinstitutioner og andre samlingssteder for unge med problemadfærd. På det områdeforeligger der god dokumentation for, at hvis de unge er overladt meget til sig selv og hinandensselskab, indebærer det en alvorlig risiko for gensidig negativ påvirkning og for, at en antisocialadfærd fremmes. Det er helt parallelt med den viden, der er om meget ressourcesvage boligområder,hvor der også synes at være tale om en indbyrdes dårlig påvirkning eller negativ spiral, idet ensådan kontekst fremmer kriminalitet. Pension Skejby, hvor kriminelle bor sammen med ikke-kriminelle unge, føjer sig til de positive eksempler på betydningen af at være i prosociale miljøer.En stor del af det kriminalpræventive arbejde har traditionelt angået undervisning på folkeskolermed oplysning om farer ved kriminalitet. Gennemskræmmekampagner og overdrivelsernår manimidlertid ikke langt, tværtimod. Forskningen peger desuden ganske entydigt på, at afskrækkelseikke er en farbar vej, og at der reelt er en risiko for at fremme frem for at hæmme kriminaliteten.Ringstedforsøget har tydeliggjort, at det er en betydeligt bedre strategi for den kriminalpræventiveundervisning at mindske de unges overdrevne forestillinger om andre unges risikoadfærd, forherigennem kan de unges egen risikoadfærd mindskes.At man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, er læren af meget kriminalpræventivt arbejde. Isærde unge, der begår alvorligere kriminalitet, vil ofte være karakteriseret ved at have en rækkepersonlige og sociale problemer, der kræver brug afflere forskellige metoder og tiltag og enindividuelt tilrettelagt indsats.Når rapporten omhandler ganske mange eksempler på kognitiveadfærdsprogrammer skyldes det ikke, at der ikke findes andre og muligvis bedre metoder, men detberor først og fremmest på, at det er et område, hvor der er gennemført overordentligt mangeeffektevalueringer. Samtidig har de kognitive programmer dog også vist sig gennemgående at givegode resultater.

Det er et særsyn, at meget begrænsede og kortvarige tiltag opnår en målelig effekt, og det nævnteRingstedforsøg er en markant undtagelse. I øvrigt kræves det, også i overensstemmelse medbehandlingsprincipperne, en visvedholdenhedfor at opnå resultater. Det er dog givet, at doseringensom regel bør stå mål med problemernes størrelse. Drejer det sig om meget omfattende problemer,der er forbundet med familien, kan en længerevarende anbringelse hos en plejefamilie undertidenvære den bedste løsning (Helgeland 2007). Men det kræver, at plejefamilien er parat til at givebarnet eller den unge omsorg og at fastholde kontakten.I forbindelse med indførelse af ungdomssanktionen blev vigtighed af såvelfastholdelsesomkontinuiteti forløbet understreget, men det har netop været et af problemerne ved sanktionen, at derhar været mange rømninger og mange institutionsskift, og at der har manglet sammenhæng mellemde forskellige faser. Generelt vil det for resultaterne af et behandlingsforløb være af stor betydning,at der er sikret kontinuitet, da relationen mellem behandler og klient har en klar indflydelse påresultaterne (Wampold 2001). Hyppig udskiftning af personale vil derfor modvirke behandlingen.Stemplinger en risiko ved tiltag, der negativt og tydeligt afgrænser en mindre gruppe unge i forholdtil andre. De unges selvopfattelse vil kunne ændre sig, og et selvbillede som ”adfærdsvanskelig”,”voldelig” el.lign. vil næppe fremme kriminalpræventive bestræbelser. Derfor vil megetkriminalpræventivt arbejde være en balancegang mellem på den ene side især at rette sinvirksomhed mod de unge, der først og fremmest er i risiko for at begå kriminalitet, og på den andenside at undgå stigmatisering af de unge.14.1. Forskellige grupper af unge, forskellige præventive midlerSom påpeget i del I, kan kriminalitet blandt unge ses som et kontinuum, der strækker sig fra at rapsefra forældrene over unge, der begår nogle få, mindre alvorlige lovovertrædelser, til unge, der begårmange og ganske alvorlige lovovertrædelser. Det er videre påpeget, at individuelle risikofaktorer oglivsstilsfaktorer i ulige grad har betydning for den kriminalitet, de unge begår. Den indsats, der skalydes for at forebygge kriminalitet blandt de forskellige grupper af unge, skal derfor ikke være densamme for alle.De unge lovovertrædere, der i engelsk forskning (Wikström 2006) er afgrænset som’tilbøjelighedsbetingede’,er som nævnt en lille gruppe, hvis kriminalitet i meget høj grad erbetinget af individuelle risikofaktorer. Det vil sige, at det drejer sig om unge medopvækstproblemer, hvor der har været ringe overvågning af barnets adfærd, samt unge med svagtilknytning til skolen og med lav selvkontrol. Dertil kommer, at mange i denne gruppe også har enhøjrisikolivsstil med hyppig færden i bycentre o. lign. steder med kriminelle kammerater og med etstort forbrug af rusmidler. Uanset livsstilen begår de unge i denne gruppe dog megen og ret alvorligkriminalitet.

Forebyggelse af denne gruppes kriminalitet er den vanskeligste og mest omfattende opgave, netopfordi kriminaliteten er betinget af problemer under opvæksten. Den optimale forebyggelse vil hervære den tidlige forebyggelse i familien, og rapporten omfatter i så henseende mange positiveeksempler på fremgangsmåder, som har vist sig effektive både med hensyn til kriminalitet og andreproblemer. Især tiltag, der sigter mod grænsesætning og omsorgsfuld konsekvens ibørneopdragelsen, må formodes at være effektive, da en lav selvkontrol ser ud til at være envæsentlig kriminalitetsfaktor. Hvilke specifikke skolemæssige indsatser, der skal anvendes over fordenne gruppe, er der mindre viden om. Ofte vil deres svage tilknytning til skolen være relateret tilvanskeligheder ved at leve op til kravene, men som nævnt savnes der mere kundskab om, hvorledesforskellige indsatser vedrørende elever med behov for specialundervisning fungerer. Risikoen forstempling er også til stede, hvis børn placeres i særlige skoler eller særlige klasser, og den gensidigenegative påvirkning, der finder sted i ungdomsinstitutioner, kan i høj grad også tænkes at finde sted,hvis elever med bestemte adfærdsproblemer isoleres fra andre elever.I eksempelvis Norge arbejdes der også i skolemiljøet med kognitive programmer, der angårvredeshåndtering. Hvorvidt dette også kunne være en mulighed i danske skoler, bør overvejes.Mentorprogrammer er en anden mulighed, men der synes at være behov for at afprøve forskelligemodeller, da erfaringerne vedrørende de yngre skoleelever ikke er særligt overbevisende. Derimodser der ud til at være en bedre effekt af mentorordninger med ældre elever.Rapporten indeholder flere interessante danske eksempler på jobinitiativer, herunder også støtte tilat finde fritidsjob, der på sigt vil kunne hjælpe de unge videre ind på arbejdsmarkedet. Især for deunge, hvis skolegang har været problematisk, og som ikke er bogligt anlagte, må disse initiativerformodes at være væsentlige.En anden gruppe af ungdomskriminelle er dem, der i den engelske forskning er kaldt de’livsstilsbetingede’.Det er en noget større gruppe, som ikke er specielt belastet af en problematiskopvækst eller af vanskeligheder i skolen. Gruppens kriminalitet er således primært betinget af enhøjrisikolivsstil, der indebærer, at de unge hyppigt færdes uden for voksnes kontrol, i bycentre,butikscentre mv., sammen med kriminelle kammerater. Hvis de samtidig er under påvirkning afalkohol eller narkotika, kan der være en stor risiko for kriminalitet. Kriminalitet blandt dennegruppe af unge er dog antagelig i højere grad end for den førstnævnte gruppe et overgangsfænomen.Andre undersøgelser har peget på, at en gadeorienteret livsstil har været i fremvækst blandt de unge,og fortsætter den udvikling, kan det forventes, at livsstilsbetinget kriminalitet med især voldeligehandlinger og gaderøverier vil øge blandt de unge.Tiltag, der fremmer tilstedeværelsen af voksne, som kan søge at dæmpe aggressioner blandt deunge, er det umiddelbare svar på denne form for kriminalitet. Der er ikke megen sikker viden ombetydningen heraf, men der er dog tegn på, at Natteravnene og tilsvarende initiativer kan være med

til at løse nogle af de problemer, der opstår i nattelivet, og at dæmpe gemytterne. Dertil kommer, atde skaber større tryghed.De udgangsforbud, man har forsøgt sig med mange steder i USA, synes ikke at have den ønskedeeffekt. Det er også i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at den øgedegadeorienterede livsstil ikke kun er et fænomen blandt de unge, som begår kriminalitet, men blandtalle unge, hvorfor forbud og andre repressive midler også vil ramme unge, der blot ønsker at moresig.Ved siden af disse to grupper af unge, er der nogen, der meget sjældent begår kriminalitet, og hviskriminalitet må betragtes somsituationelt betinget.Det betyder, at disse unge, som i øvrigt ikke erkarakteriserede ved en højrisikolivsstil, alligevel – og måske under indflydelse af alkohol – kankomme i situationer, hvor de sammen med andre begår kriminalitet. Forebyggelse af denne typekriminalitet må derfor svare til ovenstående.14. 2. SanktionssystemetSpørgsmålet er, om der kan peges på gode kriminalpræventive midler til de unge, der ender iretssystemet.Rapporten omfatter mange evalueringer af forskellige former for behandling af straffede, og defleste af programmerne har kunnet mindske de straffedes tilbagefaldsrisiko. Generelt ser der ud tilat være større forskel mellem ikke-behandling og behandling end mellem forskelligebehandlingsformer, men dog med en tendens til, at nogle former for kognitive programmer isærmindsker recidivrisikoen.For så vidt angårmåden at straffe på,viser erfaringer fra de undersøgelser, rapporten inkluderer, atde mest effektive straffe eller reaktionsformer skal findes blandt dem, der almindeligvis betragtessom alternativer til straffesystemet. Restorative justice – eller genoprettende retfærdighed – erreaktionsformer, der er arbejdet med i mange lande. Der findes flere forskellige former afrestorative justice, men det essentielle ved alle er mæglingen mellem gerningsmand og offer med enneutral mægler som opmand. Mæglingen skal ende med en aftale, der f.eks. kan gå ud på, at denunge skal betale erstatning, reparere eller på anden måde råde bod på den skade, han/hun harforårsaget gennem kriminalitet. De erfaringer, der er med den type tiltag, tyder på en ret betydeligkriminalpræventiv effekt for unge lovovertrædere sammenlignet med traditionelle sanktioner.Den danske form for restorative justice, konfliktråd, adskiller sig fra de fleste af de internationaleved ikke at være et alternativ til almindelig domstolsbehandling og sanktion, men et supplement.

Samfundstjeneste kan også betragtes som en slags genoprettende retfærdighed. En danskundersøgelse har vist, at recidivrisikoen mindskes for visse grupper af unge lovovertrædere, hvis defår samfundstjeneste i stedet for en kort ubetinget frihedsstraf.Også nogle nyere afsoningsformer har vist sig at være kriminalpræventive. Fodlænkeordningen harsåledes givet gode resultater i Sverige.Der er endvidere gennemført forsøg med GPS-overvågning af de straffede, med natligtudgangsforbud og med weekend- eller deltidsfængsel som afsoningsform. Erfaringerne hermed erusikre. De lande, der har haft weekend- eller deltidsfængsler, er typisk ophørt hermed på grund afproblemer med en lav udnyttelsesgrad af fængselskapaciteten.De særlige ungdomsstraffe eller -sanktioner, der findes, foreligger der endnu ikkeeffektevalueringer af. Undersøgelser af den danske ungdomssanktion har påvist forskelligeproblemer, hvilket har medført, at sanktionen er søgt styrket gennem forskellige indsatser.14.3. Særlige grupper, særlige tiltag?Har piger behov for andre typer af præventive tiltag end drenge? Eller har indvandrere behov for enanden fremgangsmåde end unge af dansk oprindelse? Svaret vil som regel være nej. Alligevelindeholder rapporten afsnit om henholdsvis kønsspecifikke tiltag og tiltag over for etniskeminoriteter. Mange af de tiltag, der omtales under disse overskrifter, er imidlertid nogen, der vilkunne fungere over for begge køn eller over for både majoritets- og minoritetsbefolkningen.Det er dog samtidig givet, at piger kan have behov for et frirum og ofte vil fungere bedre i ensammenhæng, hvor der ikke er drenge til stede, og dermed profitere mere af en indsats. Der erderfor i højere grad tale om kønsseparerede end kønsspecifikke tiltag. Der kan imidlertid også væreen risiko ved en kønssepareret tilgang, idet forståelsen af problemernes karakter i for høj gradrelateres til kønnet, hvilket kan få betydning for de professionelles arbejde og begrænse den måde,problemerne søges løst på.Det kan heller ikke afvises, at unge af fremmed etnisk herkomst kan have særlige problemer, somkræver en særlig løsning. Som nævnt ovenfor, er det tilfældet med den del af indvandrerne, der haren flygtningebaggrund, og som har oplevet tortur i deres hjemlande. Dette fænomen knytter sig dogikke til etniciteten, idet en traumatisering som følge af torturoplevelser er en almenmenneskeligreaktion. Etnisk orienterede tiltag risikerer, parallelt med de kønsseparerede, at kulturalisere elleretnificere problemerne, hvilket indebærer, at alle problemer forklares og forstås ud fra personerneskulturelle og etniske baggrund. Det skaber en blindhed for, at de problemer, der skal løses, kanbunde i helt andre forhold.

Dette påpeges i en psykologisk artikel om vanskelighederne ved at stille den rette diagnose hosunge med kulturelle særtræk (Felding 2001). Dette giver anledning til at påpege, at spørgsmålet omtiltag over for unge lovovertrædere med psykiske problemer er et område, der er meget svagt belysti denne rapport. Der er, som nævnt i rapportens del I, givetvis en del af de unge lovovertrædere,som psykisk er skrøbelige, hyperaktive eller lignende, men der foreligger ikke megen danskforskning på området, ligesom der mangler erfaringer om præventive tiltag. Et igangværendeprojekt på institutionen Egely om screening af institutionsanbragte for børne- ogungdomspsykiatriske forstyrrelser må derfor forventes at bidrage med væsentlig ny viden. Og iUngdomscentret i Århus er der udviklet en metode, som i tilpasset form anvender MultisystemiskTerapi over for unge med diagnosen ADHD. I øvrigt er der givetvis her tale om en gruppe unge,hvor det kan være helt berettiget med specielle tiltag.14.4. Effekt og økonomiFlere rapporter, der er baseret på omfattende effektevalueringer, peger på, at de mange forskelligeformer for kriminalpræventive tiltag gennemsnitligt medfører en mindskning af recidivrisikoen på10 pct. (Lösel 1995; Lipsey 1992). Det betyder eksempelvis en reduktion i tilbagefaldshyppighedenfra 50 til 45 pct. Der er naturligvis tiltag, der medfører bedre resultater, men det er overordentligtsjældent, at der ses meget store ændringer i recidivrisikoen, og mange af de studier, der påviserekstraordinære store effekter, er metodemæssigt problematiske.Når effekten er så begrænset, skyldes det dels, at tiltagene også ofte er det, og dels, at mangelovovertrædere har så store personlige problemer i bagagen, at de kan være vanskelige at ændre.Kan det svare sig at sætte himmel og jord i bevægelse for at opnå en reduktion i recidivet på sølle10 pct.? Ofrene – eller snarere de, der undgår at blive ofre – vil helt sikkert sige ja. Samme svar erresultatet af de cost-benefitanalyser, der er gennemført. De fleste cost-benefitanalyser inkludereralene besparelser for retssystemet samt for/til ofrene. Det overordnede resultat af sådanne analyserer, at der spares fem gange så meget, som programmet eller tiltaget koster.De analyser, der også indberegner besparelser til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge ogbehandlingsudgifter for misbrugere samt gevinsten ved, at individet er kommet i arbejde, betalerskat mv., når til helt andre beløb. En nylig svensk beregning, der ganske vist ikke specifikt angårlovovertrædere, men generelt udsatte børn og unge med fremtidig risiko for misbrug, psykisksygdom og langvarig arbejdsløshed, viser, at hvis en præventiv indsats over for 800 børn ville haveen effekt på bare ét af børnene, ville afkastet af den præventive indsats alligevel være på 336 pct.(Nilsson & Wadeskog 2008).

LitteraturAndersen, Kathrine Vitus (2005):Problembørn, pædagoger og perkere.akf forlaget, København.Andreassen, Tore (2003):Institutionsbehandling av ungdomar.Gothia, Stockholm.Andrews, D.A. (2001): Principles of Effective Correctional Programs. I Motiuk, Serin:Compendium 2000 on Effective Correctional programming.Correctional Service, Canada.Aos, Steve (2005):Correctionel industries programs for adult offenders in prison: Estimates ofbenefits and costs.Washington State Institute for Public Policy.Aos, Steve, Polly Phipps, Robert Barnoski & Roxanne Lieb (2001):The Comparative Costs andBenefits of Programs to Reduce Crime.Washington State Institute for Public Policy.Balvig, Flemming (1982):Ungdomskriminalitet i en forstadskommune.Det kriminalpræventiveRåd, København.Balvig, Flemming (2000):Risikoungdom. Ungdomsundersøgelse 1999.Det KriminalpræventiveRåd, København.Balvig, Flemming (2001): Fra voldens nutidshistorie. I Randi Saur:Voldens ofre - vårt ansvar.Høgskolen i Oslo, Oslo.Balvig, Flemming (2006):Den ungdom!Det Kriminalpræventive Råd, København.Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (1991):Allerødderne og kriminalitet.KøbenhavnsUniversitet, København.Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (2009a):Udsathed for forskellige former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2008.Justitsministeriet, www.jm.dk.Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (2009b): Man anmelder da vold?Nordisk Tidsskrift forKriminalvidenskab,vol. 96, s. 54-73.Barnoski, Robert (2004):Outcome evaluation of Washington State’s research-based programs forjuvenile offenders.Washington State Institute of Public Policy.Barth, Richard P. & Charles Ferguson (2004):Educational risks and interventions for children infoster care.www.socialstyrelsen.se.Bellair, P. E. & T.L. McNulty (2005): Beyond the bell curve: Community disadvantage and theexplanation of black-white differences in adolescent violence.Criminology,vol. 43, s. 1135-1168.Bernburg, Jón Gunnar (2007): Community structure and adolescent delinquency in Iceland: Acontextual analysis.Criminology,vol. 45.Betænkning nr. 806 (1977):Alternativer til frihedsstraf - et debatoplæg.Udarbejdet afarbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, København.Bottoms, Anthony E. & Paul Wiles (2002): Environmental criminology. I Mike Maguire, RodMorgan, Robert Reiner:The Oxford Handbook of Criminology.Oxford University Press,Oxford, s. 620-656.Bourgon, Guy & B. Armstrong (2005): Transferring the principles of effective treatment into a "realworld" prison setting.Criminal Justice and Behavior,vol. 32, s. 3-25.

Boxford, Stephen (2006):Schools and the Problem of Crime.Willan, Cullompton.Brå (2006):Ungdomar och brott åren 1995-2005.Brottsförebyggande Rådet, Stockholm.Burke, Jeffrey D., Dustin A. Pardini & Rolf Loeber (2008): Reciprocal Relationships BetweenParenting Bahavior and Disruptive Adolescence.Journal of Abnormal Child Psychology,vol. 36, s. 679-692.Bushway, Shawn D. & Peter Reuter (2002): Labor markets and crime risk factors. I Lawrence W.Sherman, David P. Farrington, Brandon C. Welsh, Doris Layton MacKenzie:Evidence-Based Crime Prevention.Routledge, London, s. 198-240.Buttenschøn, Claus (2001):En ny dagsorden.Det Kriminalpræventive Råd, København.Børnerådet (2008):Mobning 2008.Børnerådet, København.Chesney-Lind, Meda & Katherine Irwin (2008):Beyond Bad Girls: Gender, Violence and Hype.Routhledge, New YorkChristoffersen, Mogens (1999):Risikofaktorer i barndommen.Socialforskningsinstituttet,København.Christoffersen, Mogens Nygaard, Keith Soothill & Brian Francis (2007): Violent life events andsocial disadvantage: a systematic study of the social background of various kinds of lethalviolence, other violent crime, suicide, and suicide attempts.Journal of Scandinavian Studiesin Criminology and Crime Prevention,vol. 8, s. 157-184.Clausen, Susanne (2006): Alternativer til frihedsstraf. I Britta Kyvsgaard:Hvad virker - hvad virkerikke? Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis.Jurist- og Økonomforbundets Forlag,København, s. 137-164.Clausen, Susanne (2007):Samfundstjeneste - virker det?Københavns Universitet, København.Clausen, Susanne (2008):Midtvejsevaluering af forsøgsordning med vredeshåndteringsprogrammet"anger management".Justitsministeriet, www.jm.dk.Clausen, Susanne & Britta Kyvsgaard (2009):Ungdomssanktionen. En effektevaluering.Justitsministeriets Forskningskontor, København.Cohen, Albert K. (1955):Delinquent Boys.The Free Press, Glencoe.Cohen, Mark A. (1998): The monetary value of saving a high-risk youth.Journal of QuantitativeCriminology,vol. 14, s. 5-33.Dalsgaard, Søren (2002):Long-term psychiatric and criminality outcome of children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Århus.Dam, Hans Jørgen (2001):Sydbyrapporten - evaluering af et kriminalitetsforebyggende projekt.Sociologisk Analyse, Århus.Danmarks Statistik (1998): Kriminalitet og national oprindelse 1995.Statistiske efterretninger:Social sikring og retsvæsen,nr. 2.Danmarks Statistik (2002): Kriminalitet og national oprindelse 2000.Statistiske efterretninger:Sociale forhold, sundhed og retsvæsen,nr. 9.Danmarks Statistik (2004): Kriminalitet og national oprindelse 2002.Statistiske efterretninger:Sociale forhold, sundhed og retsvæsen,nr. 10.Danmarks Statistik (2006): Kriminalitet og national oprindelse 2004.Statistiske efterretninger:Sociale forhold, sundhed og retsvæsen,nr. 11.

Danmarks Statistik (2007): Kriminalitet og national oprindelse 2005.Statistiske efterretninger:Sociale forhold, sundhed og retsvæsen,nr. 10.Danmarks Statistik (2008a): Kriminalitet og national oprindelse 2006.Statistiske efterretninger:Sociale forhold, sundhed og retsvæsen,nr. 9.Danmarks Statistik (2008b):Indvandrere i Danmark 2008.København, Danmarks Statistisk, 2008.9.Deschenes, E. P, P. Greenwood & J. Petersilia (1996):The Nokomis challenge program evaluation.The Rand Corporation, Santa Monica.Dodge, Kenneth A., Thomas J. Dishion & Jennifer E. Lansford (2006):Deviant Peer Influences inPrograms for Youth. Problems and Solutions.The Guilford Press, New York & London.Det Kriminalpræventive Råd (2005):Etniske grupper – kriminalitet og forebyggelse.DetKriminalpræventive Råd, København.Det Kriminalpræventive Råd (2008):Lokal forebyggelse af kriminalitet – Idékatalog til det lokalekriminalpræventive samarbejde.Det Kriminalpræventive Råd, København.Due, Pernille & Bjørn E. Holstein (2003):Skolebørnsundersøgelsen 2002.Institut forFolkesundhed.Ebsen, Frank & Ditte Krogh (2006):Ude på noget?Den sociale højskole, København.Egelund, Niels & Susan Tetler (red.) (2009):Effekter af specialundervisningen.DanmarksPædagogiske Universitetsforlag, København.Ellonen, Noora (2008): Adolescent Delinquency and Social Control in Finnish Schools: AMultilevel Analysis.Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention,vol. 9, s. 47-64.Esbensen, Finn-Aage (2000): Preventing Adolescent Gang Involvement.Juvenile Justice Bulletin,September.Estrada, Felipe & Anders Nilsson (2008): Segregation and Victimization.European Journal ofCriminology,vol. 5, s. 193-216.Farrington, David, Gareth Hancock, Mark Livingston, Kate Painter & Graham Towl (2000):Evaluation of Intensive Regimes for Young Offenders.Research Findings from Home officeno 121, Home Office, London.Farrington, David P. (2001): Key results from the first forty years of the Cambridge study indelinquent development. I T. P. Thronberry, M. D. Krohn:Longitudinal Research in theSocial and Behavioral Science.Kluwer/Plenum, New York.Farrington, David P., Darrick Jollifee, Rolf Loeber, Magda Stouthamer-Loeber & Larry M. Kalb(2001): The concentration of offenders in families, and family criminality in the predictionof boys’ delinquency.Journal of Adolescence,vol. 24, s. 579-596.Farrington, David P. & B.C. Welsh (2002): Developmental Prevention Programmes: Effectivenessand cost-benefit analysis. I James McGuire:Offender Rehabilitation and Treatment.JohnWiley and sons, Chicester.Farrington, David P. & Brandon C. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime.OxfordUniversity Press, Oxford.

Fazel, S., Doll, H. & Langstrom, N. (2008): Mental discorders among adolescents in juveniledetention and correctional facilities: a systematic review and metaregression analysis of 25surveys.Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry,vol. 47 (9),s. 1010-1019.Felding, Talli Ungar (2001): Kulturelle særtræk eller psykopatologi.Nordisk tidsskrift forpsykopatologi,vol. 18, s. 229-266.Finckenauer, J.O. (1982):Scared Straight and the Panacea Phenomenon.Prentice-Hall, NewJersey.Fondén, Charlotta (2001): "Gola aldrig ner någon". I Felipe Estrada, Janne Flyghed:Den svenskeungdomsbrottsligheten.Studentlitteratur, Lund, s. 222-259.Gabrielsen, Nanna (2007):Ungdomsundersøgelsen 2006. Undersøgelse af selvrapporteretkriminalitet blandt elever i 7.-9. klasse i hovedstadsområdet.Justitsministeriet, www.jm.dk.Gosden, Niels Patrick (2004):Mental disorder and violence among young criminals. A clinical- andregisterbased study.Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen.Gottfredson, Denise C., David B. Wilson & Stacy Skroban Najaka (2002): School-based crimeprevention. I Lawrence W. Sherman, David P. Farrington, Brandon C. Welsh, Doris LaytonMacKenzie:Evidence-Based Crime Prevention.Routledge, London, s. 56-164.Gottfredson, Michael R. & Travis Hirschi (1990):A General Theory of Crime.Stanford UniversityPress, Stanford.Grasmick, Harold G., Charles R. Tittle, Robert J. Bursik jr. & B.J. Arneklev (1993): Testing thecore implications of Gottfredson and Hirschis general theory of crime.Journal of Researchin Crime and Delinquency,vol. 30, s. 47-54.Greve, Vagn (1972):Kriminalitet som normalitet.Jurist- og Økonomforbundets Forlag,København.Grinde, Turid Vogt (2003):Nordisk barnevern: Likheter i lovgivning – forskjeller i praksis.Nordiskinstitutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring, Olso.Gruber, Thomas & Ivan Christensen (2001):Unge ofre for vold – et modelprojekt mellem central oglokal styring.Socialforskningsinstituttet, København.Hagemann, Helle & Claus B. Olsen (2001):Alternativ afsoning efter straffelovens § 49, stk. 2 - eneffektundersøgelse.Center for Alternativ SamfundsAnalyse, København.Hansen, Lisbeth & Peter Løvgren (1999):Udviklingen i brugen af alternativ afsoning - en statistiskanalyse af anvendelsen af straffelovens § 49, stk. 2 i perioden 1990-1998.Center forAlternativ SamfundsAnalyse, København.Hansen, Lisbeth & Karen Zobbe (2006):Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger.Teori ogMetodecentret, Hillerød.Harper, G. & C. Chitty (2004):The impact of corrections on re-offending. A review of 'what works'.Home Office Research Report no 291, Home Office, London.Hayward, Ruth & Clarke Sharp (2005):Young people, crime and anti-social behaviour: Findingsfrom the 2003 Crime and Justice Survey.Home Office Findings no 291, Home Office,London.

Hestbæk, Anne-Dorthe (1998):Tvangsanbringelser i Norden. En komparativ beskrivelse af denordiske landes lovgivning.Socialforskningsinstituttet, København.Hoeve, Machteld, Arjan Blokland, Judith Semon Dubas, Rolf Loeber, Jan R. M. Gerris & Peter H.van der Laan (2008): Trajectories of delinquency and parenting styles.Journal of AbnormalChild Psychology,vol. 36, s. 223-235.Home Office (2008)Tackling gangs - A practical guide for local authorities, cdrps and other localpartners.Home office publications, London.Howells, Kevin (2002):Anger Management and Violence Prevention: Improving Effectiveness.Australian Institute of Criminology, Report no 227.Hurwitz, Stephan & Karl O. Christiansen (1971):Kriminologi II.Gyldendal, København.Høgh, Erik & Preben Wolf (1983): Violent Crime in a Birth Cohort: Copenhagen 1953-1977. IKatherine Teilmann Van Dusen, Sarnoff A. Mednick:Prospective Studies of Crime andDelinquency.Kluwer, Boston, s. 249-267.Haapasalo, Jaana & Elina Pokela (1999): Child-Rearing and Child Abuse Antecedents ofCriminality.Aggression and Violent Behavior,vol. 4, s. 107-127.Insight, L.G. (2008):Den kriminalpræventive indsats i Københavns Kommune – vurderinger oganbefalinger.www.lg-insight.dk.Jeppesen, Kirsten Just (1997):Børns kriminalitet. Forsøgserfaringer fra en hurtig forebyggendeindsats.Socialforskningsinstituttet, København.Johannesen, Ann-Helen (1999):Løvetannbarn.Universitetet i Oslo, Oslo.Junger-Tas, Josine (2001): Ethnic Minorities, Social Integration and CrimeEuropean Journal ofCriminal Policy and Research,vol. 9, s. 5-29.Junger-Tas, Josine, Ineke Haen Marshall & Dennis Ribeaud (2003):Delinquency in anInternational Perspective.Kugler Publication/Criminal Justice Press, Hague/Monroe.Justitiedepartementet (2006): Ingripanden mot unge lagöverträdare.Faktabladnr. 6.Justitsministeriets Forskningsenhed (2006):Ungdomssanktionens forløb.Justitsministeriet,www.jm.dk.Justitsministeriets Forskningsenhed (2007a):Bekymring for vold og kriminalitet 2007.Justitsministeriet, www.jm.dk.Justitsministeriets Forskningsenhed (2007b):Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingedefængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar 2006 til 31. december 2006.Justitsministeriet, www.jm.dk.Justitsministeriets Forskningsenhed (2007c):Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet1990-2006.Justitsministeriet, www.jm.dk.

Justitsministeriets Forskningsenhed (2008):Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingedefængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar 2007 til 31. december 2007.Justitsministeriet, www.jm.dk.Kiberg, C. (1992): Unge lod sig ikke skræmme til lovlydighed.Nyt fra Kriminalforsorgen,vol. 5, s.6-7.Kivivouri, Janne (2005):Trends in Self-Reported Juvenile Delinquency in Finland.NationalResearch Institute of Legal Policy, Helsinki.Kivivouri, Janne (2007):Delinquent Behaviour in Nordic Capital Cities.National ResearchInstitute of Legal Policy, Helsinki.Kongstad, Annalise (2007):Unge der begår seksuelle overgreb. Litteraturgennemgang ogdiskussion.Justitsministeriet, www.jm.dk.Koolhof, Roos, Rolf Loeber, Evelyn H. Wei, Dustin Pardini & Annematt D’escury (2007):Inhibition deficits of serious delinquent boys of low intelligence.Criminal Behaviour andMental Health,vol. 17, s. 274 - 292.Kreager, Derek A. (2007): When it’s good to be "bad": Violence and adolescent peer acceptance.Criminology,vol. 45, s. 893 - 923.Kriminalvården (2008)Kriminalvården inleder ADHD-projekt.www.kriminalvarden.se.Kubrin, Charise E. & Eric A. Stewart (2006): Predicting who reoffend: the neglected role ofneighbourhood context in recidivism studies.Criminology,vol. 44, s. 165-198.Kyvsgaard, Britta (1985):Betongenerationen.Akademisk Forlag, København.Kyvsgaard, Britta (1989):... og fængslet ta’r de sidste. Om kriminalitet, straf og levevilkår.Jurist-og Økonomforbundets Forlag, København.Kyvsgaard, Britta (1990):Er lediggang roden til alt ondt?Kriminalistisk Institut, København.Kyvsgaard, Britta (1992a):Ny ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet.Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København.Kyvsgaard, Britta (1992b):Rapport om ungdomsundersøgelsens materiale og metode.Kriminalistisk Institut, Københavns Universitet.Kyvsgaard, Britta (2000):Kriminalitet og national oprindelse 2000.Justitsministeriet, www.jm.dk.Kyvsgaard, Britta (2008):Gaderøverier og røverier i ofrets hjem m.v.Justitsministeriet,www.jm.dk.Lappi-Seppälä, Tapio (2001): Samhällspåföljder i det finska påföljdssystemet.Nordisk Tidsskriftfor Kriminalvidenskab,vol. 88, s. 111-135.Latimer, Jeff, Kelly Morton-Bourgon & Jo-Anne Chrétien (2006)A Meta-Analytic Examination ofDrug Treatment Courts: Do They Reduce Recidivism?Department of Justice Canadawww.canada.justice.gc.ca.Leip, Leslie A. (2004): Scared smart or bored straight? Testing deterrence logic in an evaluation ofpolice-led truancy intervention.Justice Quaterly,vol. 21, s. 269-299.Levin, Claes (1997):Ungdomar i tvångsvård.Statens institutionsstyrelse, Stockholm.Levin, Claes (1998):Uppforstringsanstalten.Arkiv, Lund.

Lipsey, Mark W. (1992): Junvenile Delinquency Treatment: A Meta-Analysis Inquiry. I Thomas D.Cook, Harris Cooper, Davis R. Cordray, Heidi Hartmann, Larry V. Hedges, Richard J.Light, Thomas A. Louis, Frederick Mosteller:Meta-Analysis for Explanation.Russell SageFoundation, New York.Lipsey, Mark W. (1995): What do We Learn from 400 Research Studies on the Effectiveness ofTreatment with Juvenile Delinquents? I James McGuire:What Works: ReducingReoffending.John Wiley and Sons, Chicester, s. 63-78.Luborsky, Lester et al. (2002): The Dodo Bird Verdict Is Alive and Well – Mostly.ClinicalPsychology: Science and Practice,vol. 9, s. 2-12.Lösel, Friedrich (1995): The Efficacy of Correctional Treatment: A Review and Synthesis of Meta-evaluations. I James McGuire:What Works: Reducing Reoffending.John Wiley & Sons,Chichester, s. 79-111.Lösel, Friedrich & Martin Schmucker (2005): The Effectiveness of Treatment for Sexual Offenders:A Comprehensive Meta-analysis.Journal of Experimental Criminology,vol. 1, s. 117-146.Laanemets, Leili og Arne Kristiansen (2008):Kön och behandling inom tvångsvård - En studie avhur vården organiseras med avseende på genus.Statens institutions styrelse (SiS),Stockholm.MacKenzie, Doris Layton, David B. Wilson & Stacy Skroban Najaka (2002): Reducing theCriminal activities of known offenders and delinquents: Crime prevention in the courts andcorrections. I Lawrence W. Sherman, David P. Farrington, Brandon C. Welsh, Doris LaytonMacKenzie:Evidence-Based Crime Prevention.Routledge, London, s. 330-405.Malmborg, Esther (2000):Den rullende redaktion - et pigeprojekt.Københavns Kommune ogUFC-Børn og unge, København.Mehlbye, Jill (2008):SpecialundervisningseleversKommunalForskning, København.skolegangogtidenefter.Anvendt

Norges offentlige utredninger:Barn og straff – udviklingsstøtte og kontroll.Udredning fra utvalgetoppnevnt ved kongelig resulusjon 20. april 2007. Afgitt til Justis- og polisdepartementet 16.oktober 2008.Olds, David, Charles Henderson, Robert Cole, et al. (1998): Long-Term Effects of Nurse HomeVisitation on Children’s Criminal and Antisocial Behavior: A 15-year Follow-up of aRandomized Controlled Trial,JAMA,vol. 280 (14), s. 1238-44.Pape, Hilde & Sturla Falck (2003): Ungdomskriminalitet.Tidsskrift for ungdomsforskningvol. 3, s.99-111.Pedersen, Knud Erik (1999):Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge.Socialministeriet, København.Pertou, Anette Sejer, Marie Dam Mortenson & Dines Andersen:Skolegang under anbringelse.SFI– det nationale forskningscenter for velfærd. Rapport 2008:25.Petersen, Jette (2006):Myter og realiteter I forhold til sammensætning af elever i specialklasserne.Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 2, s. 211-220.Piquero, Alex R., Terrie E. Moffitt & Bradley E. Wright (2007): Self-control and Criminal CareerDimensions.Journal of Contemporary Criminal Justice,vol. 23, s. 72 - 89.Porpino, Frank J., Elizabeth A. Fabiano & David Robinson (1991): Kognitiv oplæring i canadiskefængsler.Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,vol. 78, s. 237-251.Prieur, Annick & Lars Skov Henriksen (2003):Arrangerende venskaber - mentorordning for ungestraffedømte med anden etnisk oprindelse.Sociologisk Laboratorium, Aalborg Universitet,Aalborg.Rambøll Management, PLS (2002):Grupperelateret Kriminalitet i Danmark.Rigspolitiet,København.Rasmussen, Mette og Pernille Due (red.) (2007):Skolebørnsundersøgelsen 2006.Forskningsgruppen for børn og unges sundhed, Københavns Universitet, København.Renzema, Marc (2000): Tracking GPS: A third look.The Journal of Offender Monitoring,vol. 13,s. 6-8.Renzetti, Claire M. (2006): Gender and Violent Crime. I Claire M. Renzetti, Lynne Goodstein,Susan L. Miller:Rethinking Gender, Crime, and Justice.Roxbury Publishing Company, LosAngeles.Rigspolitiet (1998):Gadebandekriminalitet.KøbenhavnRigspolitiet (2007):Statusrapport. Kriminalitet forøvet af bander.København.Ring, Jonas (2001): Sambanden mellan riskfaktorer och brott. I Felipe Estrada, Janne Flyghed:Densvenske ungdomsbrottsligheten.Studentlitteratur, Lund, s. 89-119.Ring, Jonas & Robert Svensson (2007): Social class and criminality among young people: a studyconsidering the effects of school achievement as a mediating factor on the basis of Swedishregister and self-report data.Criminology and crime prevention,vol. 8, s. 210 - 234.Salmi, Venla & Janne Kivivuori (2006): The Association between Social Capital and JuvenileCrime.European Journal of Criminology,vol. 3, s. 123-148.Sarnecki, Jerzy (1987):Skolan och brottsligheten.Carlssons, Stockholm.

Satterfield, James H., Kathrine J. Faller, Francis M. Crinella, Anne M. Schell, James M. Swanson &Louis D. Homer (2007): A 30-year prospective follow-up study of hyperactive boys withconduct problems: Adult criminality.Journal of American Academy of Child andAdolescent Psychiatry,vol. 46, s. 601-610.Schweinhart, L. J., J. Montie, Z. Xiang, W. S. Barnett, C. R. Belfield & M. Nores (2005):LifetimeEffects: The High/Scope Perry Preschool Study Through Age 40.High/Scope EducationalResearch Foundation.Shader, Michael (2003):Risk Factors for Delinquency: An Overview.US Department of Justice.Shannon, David (2006): Chronic Offenders or Socially Disadvantaged Youth? InstitutionalizedMales as Missing Cases in School-based Delinquency Research.Journal of ScandinavianStudies in Criminology and Crime Prevention,vol. 7, s. 78-100.Sherman, Lawrence W., Denise Gottfredson, Doris Mackenzie, John Eck, Peter Reuter & ShawnBushway (1997):Preventing Crime: What Works, What doesn't, What's Promising.www.preventingcrime.org.Sherman, Lawrence W. & Heather Strang (2007):Restorative justice: the evidence.The SmithInstitute, www.smith-institute.org.uk.Skogen, Kettil & Lars Wichström (1995): Kriminalitet og klasse.Nordisk Tidsskrift forKriminalvidenskab,vol. 82, s. 32-49.Snyder, Howard N. & Melissa Sickmund (2006):Juvenile Offenders and Victims: 2006 NationalReport.National Center for Juvenile Justice.Socialstyrelsen (2002):ADHD hos barn och vuxna.Socialstyrelsen, Stockholm.Socialstyrelsen (2008):Hem för vård eller boende för barn och unga – lägesavstämning fra ennationell tillsyn 2006-2007.Socialstyrelsen, Länsstyrelserna, Stockholm.Soothil, Keith, Brian Francis, Elizabeth Ackerley & Leslie Humphreys (2008): Changing Patternsof Offending Behaviour among Young Adults.British Journal of Criminology,vol. 48, s.75-95.Sorensen, David W. M. (2007): Kriminalitetsrejsen. Om indbrudstyves mobilitet.Nordisk Tidsskriftfor Kriminalvidenskab,vol. 94, s. 143-159.Stevens, Hanne (2003):EvalueringForskningsenhed, København.afungdomskontraktordningen.Justitsministeriets

Söderholm Carpelan, Kerstin, Anna-Karin Andershed, Henrik Andershed, Lars Brännström, MarieNyström, Thorbjörn Ahlgren (2008):Insatser för unga lagöverträdara. En systematisksammanställning av översikter om effecter på återfall i kriminalitet.Instituttet för utvecklingav metoder i social arbejde, Socialstyrelsen, Stockholm.Tranæs, Torben & Lars Pico Geerdsen (2008):Forbryderen og samfundet.Gyldendal, København.Wampold, Bruce E. (2001):The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings.Lawrence Erlbaum, Mahwah, NJ.Wellendorf, Rie & Maetin Cakmak (2007):Gadedrenge.Center for ungdomsforskning,København.Welsh, B.C., David P. Farrington & L. Sherman (2001):Costs and Benefits of Preventing Crime.Westview Press, Boulder.Welsh, B.C. & A. Hoshi (2002): Communities and crime prevention. I Lawrence W. Sherman,David P. Farrington, Brandon C. Welsh, Doris Layton MacKenzie:Evidence-Based CrimePrevention.Routledge, London, s. 165-197.West, Donald J. & David P. Farrington (1977):The Delinquent Way of Life.Heinemann, London.Wikström, Per-Olof H. (1985):Everyday Violence in Contemporary Sweden.The National Councilfor Crime Prevention, Stockholm.Wikström, Per-Olof H. (2006):Adolescent Crime. Individual Differences and Lifestyles.Willan,Cullompton.Wikström, Per-Olof H. & Rolf Loeber (2002): Do disadvantaged neighbourhoods cause well-adjusted children to become adolescent delinquents?Criminology,vol. 38, s. 1109-1142.Wilson, David B., Ojmarrh Mitchell & Doris L. MacKenzie (2006): A systematic review of drugcourt effects on recidivism.Journal of Experimental Criminology,vol. 2, s. 459-487.Zara, Georgia & David P. Farrington (2007): Early predictors of late onset offenders.AnnalesInternationales de Criminologie,vol. 45 - 1/2.Zeuner, Lilli (1990):Normer i skred. Ungdomskriminalitetens sociale og kulturelle aspekter.Socialforskningsinstituttet, København.Øia, Tormod (2006): Osloungdom – rus og kriminalitet i et tiårsperspektiv.Tidsskrift forungdomsforskningvol. 6, s. 87-99.

Bilag vedrørende samarbejdeNavn: Unge i FokusAnvendelsessted og -tidspunkt: Igangværende projekt, der startede i Ålborg i 2007.Målgruppe: Otte drenge i alderen 13-16 år, der er kendetegnet ved at have mange forskelligeproblemer, og som ikke kan drage nytte af eksisterende tiltag. Alle drengene var kendt for at havebegået kriminalitet og for at sprede frygt i lokalbefolkningen, særligt når de færdedes i flok. Detdrejer sig altså om børn, der anses for at være ganske belastede.Tiltaget: Initiativtagere til projektet er en socialrådgiver og en politibetjent fra nærpolitiet med godtkendskab til drengene og deres familier. Målet med indsatsen er at ændre adfærd og holdninger hosde deltagende drenge, således at de kan komme til at indgå i hverdagslivet på normale betingelser.Metoden har været at skabe særlige relationer til disse unge via faste mødedage – minimum 1 gangugentlig – med forskellige aktiviteter indlagt. Det kan dreje sig om fællesspisning, motion,udflugter, fodboldturneringer eller oplæg fra eksempelvis en uddannelsesvejleder.Samtidig har man lagt vægt på at skabe et tæt samarbejde med de unges netværk – primærtforældrene, men også skole og fritidsinstitutioner. Drengene har endvidere deltaget i et lokaltjobformidlingsprojekt med henblik på at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.Forældrene har været indkaldt til møde hver anden måned, og alle forældre på nær én har væretmeget glade for dette tiltag. De har været positive over for muligheden for at drøfte deresbekymringer og har fået hjælp til, hvordan de skulle agere over for deres sønner.Erfaringer: Syv af de otte drenge har formået at holde sig helt ude af kriminalitet. Projektet vandtDet Kriminalpræventive Råds pris i 2008 på 50.000 kr. Pengene skal gå til en vandretur i Norge fordrengene og de to initiativtagere, samt en tur til Barcelona for at se det store stadion.Kommentar: Der findes ingen egentlig beskrivelse af dette projekt, der er et godt eksempel på enidé, der føres ud i livet af ildsjæle, og som – antagelig – har en effekt i kraft af engagementet og denære relationer, der er skabt undervejs. Det vides ikke, hvor længe kontakten til denne gruppetænkes bevaret.Reference: Indstilling fra Aalborg Kommune til årets kriminalpræventive pris 2008 (via DetKriminalpræventive Råd)Telefoninterview med den ene initiativtager, politiassistent H. P. Olsen, Nordjyllands Politi(tidligere Aalborg Politi) 15. maj 2008.

Navn: Stödcentrum för unga gärningsmän (Sverige)Anvendelsessted og -tidspunkt: Arbejdsmodel udviklet i samarbejde mellem politi,socialforvaltning og anklagemyndighed. Den er i maj 2008 iværksat i Värmdö Kommune iStockholms len, og der er planer om udvidelse til hele Stockholms len.Målgruppe: Unge gerningsmænd op til 18 år, som er bosat i Värmdö Kommune, samt deresfamilier. Kriminaliteten kan f.eks. være vold, narkorelateret kriminalitet, tyveri og hærværk.Tiltaget: Stödcentrum har som mål at mindske kriminaliteten via en hurtig indsats. Tiden mellemkriminaliteten og konsekvensen/reaktionen skal forkortes, for at den unge ikke skal begå nykriminalitet dermed nå at etablere en decideret kriminel adfærd og livsstil. Inden der er gået 48timer, skal den unge, hans forældre, socialforvaltning, politi og anklager være samlet. For at nåmålsætningen skal politi og socialforvaltning have fælles adresse og samordne udredninger ifællesskab med en anklager. Dette skal medføre en hurtigere behandlingstid, og den nyearbejdsmetode forventes endvidere at ville medføre, at forebyggende indsatser og eventuel mæglingkan iværksættes på et tidligere tidspunkt. Stödcentret er døgnbemandet med både politi ogsocialarbejdere. Modellen er del af en samlet indsats fra politiet i Stockholms len for at forebyggeungdomskriminalitet og forhindre rekruttering af unge til kriminelle netværk. Andre dele afsatsningen er lokale politikontorer, kontaktpoliti i skolerne og volontører i politiet (som en slagsgadeplansmedarbejdere). Endvidere skal initiativet ses i sammenhæng med det allerede eksisterende’Stödcentrum for unga brottsoffer’, som er et samarbejde mellem politiet og socialforvaltningen,hvor unge ofre tilbydes støttesamtaler, praktisk hjælp ved myndighedskontakt, juridisk rådgivningog rettergangsstøtte. Vidner kan også få støtte og hjælp. Disse støttecentre findes i ca. 13 størresvenske byer.Erfaringer: Endnu ingen, da initiativet er helt nyt.Reference: www.polisen.se,Satsning på unga gärningsmän ska förebygga återfall,12. maj 2008Div. nyhedsartikler fra svensk presse.

Målgruppe: Målgruppen er unge i alderen 15-23 år. De unge i målgruppen kan være unge, som harbegyndende sociale problemer, og unge der står i en situation, hvor de allerede har en rækkeproblemer og er kendt af systemet for at være svære at nå. Det kan f.eks. være unge, der er droppetud af skolen, unge uden eller med et svagt socialt netværk, eller unge der mangler socialekompetencer. Fælles for de unge er, at de har et særligt behov for støtte. Indsatserne er delvisaldersbestemte. Forvaltningskompetencen er knyttet til UngeNetværket i forhold til de 15-18-årige,og indsatserne for at integrere de unge på arbejdsmarkedet er rettet mod unge fra 16-23 år.Endvidere er en kriminalpræventiv indsats rettet mod de 10-15-årige i kommunen; denne indsats erbeskrevet under navnet Den Korte Vej.Tiltaget: Traditionelt er der flere forskellige aktører i forskellige offentlige systemer, som indgår ide forskellige faser, der spænder fra at undersøgelsesarbejdet af den unges situation er foretaget tiludarbejdelse af en handleplan og visitation til et konkret tilbud. I UngeNetværket foregår arbejdetderimod i en lige linje. Organiseringen i Ungenetværket betyder at der er kontinuitet i de forskelligesagsforløb, og at sagsbehandlingstiden er kortere, end den traditionelt ville være, fordi pædagog ogsagsbehandler hurtigt kan snakke sammen om en sag og f.eks. ikke er begrænset af aftaletider o.lign. Pædagogerne kan gennem deres opsøgende arbejde handle på stedet, hvis der er behov for enhurtig reaktion. Samtlige medarbejdere i UngeNetværket får tildelt et miljøtillæg for at væreopsøgende og arbejde på alle tider af døgnet, det vil sige, at sagsbehandlerne i netværket også harmulighed for at være opsøgende.Erfaringer: Næstved Kommune vandt i 2006 Det Kriminalpræventive Råds pris for delprojektet forde 10-14-årige. Dette bygger på de samme metodeerfaringer, som man har gjort med udviklingen afsamarbejdsmodellen i UngeNetværket. I en evaluering fra 2003, fremgår det, at hele pointen med athave forvaltning og foranstaltning under ét, og dermed et nært samarbejde mellem impliceredepædagoger og sagsbehandlere, er, at det giver muligheder for at kvalificere indsatserne over for denunge. Dels er der fordelen i at kunne handle hurtigt, men derudover vurderes det også som enstyrke, at være mindst to fagligheder med forskellige indgangsvinkler på den unges sag.Samarbejdet medvirker til at kvalificere det individuelle skøn, der ligger til grund for valg afindsats/ foranstaltning. Efter kommunesammenlægningen er man gået i gang med at forsøge atsprede erfaringerne ud til de nye dele af kommunen for derigennem at bevare et frugtbartsamarbejdsmiljø.Reference: www.godsocialpraksis.dk.Vesterbirk, Marianne og Birgitte Klitgaard (2003): En rejse i forandring. Næstved går nye veje iorganiseringen af arbejdet med udsatte unge, UFC-Børn og Unge, Hillerød

Navn: Den Korte Vej (eller Sydprojektet)Anvendelsessted og -tidspunkt: Næstved Kommune. Iværksat i 2004 som toårigt projekt. Det ersenere blevet forlænget med yderligere et år efter særskilt bevilling fra Integrationsministeriet. Denekstra bevilling til projektet er målrettet en undersøgelse og vurdering af det metodiske grundlag,formidlingsegnede erfaringer og modeller.Målgruppe: Lokalområdets børn og unge mellem 10-14 år. Målgruppen beskrives som ”før-sager”,dvs. børn og unge med problemer, der endnu ikke har antaget en karakter, som medfører egentligsagsbehandling (herunder § 38 undersøgelser), men som kan være store for de pågældende selv, forskolen, for lokalområdet mv. Det kan dreje sig om skulkeri, slagsmål, småkriminalitet i skoleregi,respektløshed osv. Den umiddelbare målgruppe for projektet er fem skoler i et lokalområde samt enfritidsklub. Henvendelserne til projektet kommer derfra, idet skoleleder eller lærere retterhenvendelse til projektet om konkrete børn, der giver anledning til bekymring. Der har i denperiode, projektet har eksisteret, været 128 henvendelser.Tiltaget: Projektet relaterer sig ikke til en bestemt teori eller model, men henter inspiration ogerfaring fra SSP-arbejdet og Næstved Kommunes ungenetværk (fra 1997 kommunens indsats overfor 15-23-årige). Hovedformålet med indsatsen er at undgå, at problemer udvikler sig, og at løseproblemerne i nærmiljøet, således at eksterne foranstaltninger kan undgås. Skolerne rekvirererbistand fra projektets medarbejdere, der består af pædagoger fra ungenetværket, skolernes SSP-kontaktlærere og Næstved Politi. De tiltag, der er iværksat, retter sig mod det enkelte barn, heleklasser eller grupper, forældre eller lærere.I forhold til det enkelte barn spænder indsatser fra rådgivende samtaler og tæt kontakt ogopfølgning på indgåede aftaler til kriminalitetsforebyggelse med vejledning af politiet. Derudover erder tale om hjælp til at komme i gang med fritidsaktiviteter og særlig indsats i skolen i samarbejdemed hjemmet.I forhold til klasser har indsatsen koncentreret sig om trivselsfremmede gruppeaktiviteter, somsætter fokus på et godt fællesskab i klassen, eller om antimobningsaktiviteter mv.I forhold til grupper har der været en hurtig indsats ved problemer med hærværk, trusler ellerlignende, og indsatsen har involveret forældrene.Forældrerådgivning og -vejledning med indgåelse af forpligtende aftaler har også været brugt,ligesom projektet har fungeret som katalysator i familier, hvor der har været problemer medsamkvemsretten. På en enkelt skole er der arbejdet med etablering af et forældrenetværk forforældre med anden etnisk baggrund end dansk, og det er intentionen, at dette arbejde skal udbredestil de øvrige skoler.

Projektet har givet sparring til såvel enkelte lærere som grupper af lærere og har deltaget iobservationer i klasser med efterfølgende rådgivning til de involverede lærere. En skole haretableret et særligt center, hvor elever, der vanskeligt kan rummes i de almindelige klasser, kanvære i en periode, og hvor der gøres en særlig indsats, både hvad angår bistand til at højne elevensfaglige niveau og vejledning i hensigtsmæssig social adfærd.Erfaringer: På baggrund af de implicerede parters interne evaluering og en vurdering fraKommunernes Revision konkluderes, at der er blevet givet redskaber til skolen og familien, såbarnet bedre kan rummes, projektet har været kendetegnet ved en hurtig indsats, hvor løsningerne eretableret sammen med skole, forældre og børn, politiet er en samarbejdspartner, der kan hjælpesåvel skole som forældre med at tage fat om problemerne tidligt, der er blevet udviklet metoder tiltidlig og hurtig indsats over for børn i dårlig trivsel, der er blevet etableret tværfaglige grupper påskoler, der skaber helhedsløsninger for barnet.Projektets forebyggende effekt er forsøgt målt gennem antal henvendelser til forvaltningenssagsbehandlere, og der har kunnet konstateres et markant fald vedr. 10-14-årige børn fraprojektområdet i projektperioden. Henvendelser vedrørende denne gruppe synes næsten ikke atvære forekommet.De anbefalinger, der uddrages af den interne erfaringsopsamling, er bl.a., at de gode erfaringer medtidlig indsats spredes til alle skoler gennem SSP-arbejdet, og at der oprettes tværfaglige team, somskal varetage en forebyggende indsats over for børn og unge samt skabe helhedsorienteredeløsninger for udsatte børn og unge.Kommentar: Projektet vandt Det Kriminalpræventive Råds Pris i 2006. Motiveringen var, at man iprojektet havde formået at skabe et tværfagligt netværk, der var i stand til at reagere hurtigt og sætteind meget tidligt over for børn, der har det svært. Hvorvidt et fald i henvendelser tilsocialforvaltningen kan henføres til denne indsats, kan ikke dokumenteres, men forudsætningernefor en god forebyggende indsats er indeholdt i projektets elementer vedrørende tidlig henvendelseog hurtige initiativer, klar rollefordeling, personlig kontakt, vedholdenhed og engagement.Reference: Vesterbirk, Marianne og Birgitte Klitgaard (2003): En rejse i forandring – Næstved gårnye veje i organiseringen af arbejdet med udsatte unge. UFC-Børn og Unge, Hillerød.Projektbeskrivelse fra Portalen www.godsocialpraksis.dk,Skoler, socialpædagogik og politi i fællesudvikling af forebyggende indsats.SSP-samrådet (2006): pp.24-27 Næstved i front med nyt projekt, i:Utilpassede Unge.www.ssp-samraadet.dk

Navn: PSP-samarbejde; en samarbejdsmodel mellem Psykiatrien, Socialforvaltningen og Politiet.Anvendelsessted og -tidspunkt: PSP-samarbejdet startede som et projekt i 2004, hvor der indledteset lokalt samarbejde på Frederiksberg. Samarbejdsmodellen forsøges nu introduceret ogimplementeret i forbindelse med det kriminalpræventive arbejde i de nye kreds- og lokalråd.Målgruppe: Psykisk syge og på andre måder socialt udsatte.Tiltaget: Samarbejdet kom i stand på initiativ af Frederiksberg Politi, der igennem en årrække havdeoplevet, hvorledes problemerne omkring psykisk syge tog til i styrke og omfang. Det var politietsopfattelse, at psykisk syge og socialt udsatte i stigende grad blev overladt til sig selv, ligesommange situationer omkring håndteringen af psykisk syge udviklede sig dramatisk og uforudsigeligt.Formålet med projektet er derfor at sikre en optimal koordinering af de involverede myndighedersressourcer. I praksis fungerer projektet sådan, at repræsentanter fra hver myndighed mødes medfaste intervaller, aktuelt månedligt. På mødet drøftes sager, hvor flere myndigheder med fordel kanvære involveret, ligesom der udveksles relevant information som f.eks. oplysninger om personer,der ifølge politiets døgnrapporter har brug for hjælp. Samarbejdet kan desuden sikre en koordineretindsats i igangværende sager og bruges til løbende evaluering og optimering af det øvrigesamarbejde, f.eks. i forbindelse med tvangsindlæggelser.Erfaringer: Modellen har, ifølge en vurdering efter otte måneders forløb, vist sig særdelesanvendelig med et stort antal løbende sager, som med fordel og til gavn for patienterne er blevetbehandlet i dette forum.Kommentar: Det kan virke sandsynligt, at modellen kan forebygge kriminalitet blandt psykisk syge,da den giver mulighed for en tidlig behandlingsindsats i sager, hvor sygdommen måske ellers førstville være blevet opdaget i forbindelse med kriminalitet.Reference: ”PSP-projektet. Et myndighedssamarbejde der sætter mennesket i centrum. pp.1-3.Frederiksberg Politi” Rasmussen (2004) i:Psykisk sygdom og kriminalitet,Indenrigs- ogSundhedsministeriet, 2006.DKR (2008): Lokal forebyggelse af kriminalitet. Idékatalog til det lokale kriminalpræventivesamarbejde, www.dkr.dk.

Navn: Mod en fælles indsats over for ungdomskriminalitetAnvendelsessted og -tidspunkt: Karlebo Kommune 2005/06; et metodeudviklingsprojekt i etsamarbejde med Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.Målgruppe: Målgruppen for forebyggelsesindsatsen er udsatte børn i flygtningefamilier. Børnene eri alderen 7-13 år. I projektet deltog fem flygtningefamilier, hvor fædrene har været udsat for tortur,og hvor der er en eller flere kriminelle børn over 15 år samt drengebørn i alderen 7-13 år(målgruppen). I en af familierne var der dog ingen kriminelle børn over 15, men mangebekymringer for den ældste dreng på 12 år.Tiltaget: Projektet består af 1) en kvalitativ undersøgelse af mødet mellem traumatiseredeflygtningeforældre og det kommunale system, 2) intervention over syv måneder i form af 3-4netværksmøder med flygtningefamiliernes professionelle netværk og 3) en kvalitativ evaluering afinterventionen. Ud over de fem familier deltog de professionelle netværk, dvs. alle de faggrupper,der havde forbindelse med familiernes børn samt forældrenes rådgivere i det kommunale system,familiebehandlere, praktiserende læger mv.Projektet tager udgangspunkt i, at torturoplevelsen har medført mistillid og mistro til offentligemyndigheder. Dette medfører i sig selv, at forældrene kan have vanskeligt ved at have en dialogeller kontakt med myndighedspersoner, og at møder med myndighedspersoner dermed ikke bliverfrugtbare. Dette kan videre skabe stereotype forestillinger om de etniske minoriteter hosmyndighedspersonerne.Forældrenes fjendebilleder overføres imidlertid på børnene og kan indebære, at børnene får enkonfliktfyldt interaktion med professionelle voksne i skolen, klubben eller på gaden.Stereotypificeringer mellem professionelle fagpersoner og de unge er med til at fremprovokere ellerforstærke spændinger og vrede i mødet mellem dem. Projektet vil vise, at dette også gør siggældende for mødet mellem forældrene og de forskellige faggrupper, der arbejder med deres børnog familie.I interventionen – netværksarbejdet – er der er fokus på familiernes samlede livssituation, og dertages udgangspunkt i familien egen opfattelse af deres situation. I netværksmøderne samlesforældre og professionelle i et åbent mødeforum, hvor der arbejdes struktureret med at skabe entillidsfuld dialog og fælles løsningsstrategier. Inetværksmøderne deltager også en tovholder og enmødeleder, som begge skal være neutrale i forhold til de øvrige deltagere.

Den første kontakt til familien er en indledende samtale mellem forældrene og tovholderen, hvorfamiliens egen beskrivelse og vurdering af deres behov, deres professionelle netværk og deresønsker og forventninger til processen er i fokus. At forældrene er involveret i at identificerenetværket betyder, at man får nogle aktører med, som myndighederne måske selv ville haveidentificeret, men også, at familien gradvist får opbygget tillid og åbner sig i forhold til systemet,hvilket muliggør, at kredsen af professionelle på sigt kan udvides til også at omfatte de eventuelleprofessionelle, som familien ikke fra starten måtte have ønsket at involvere.Tovholderen indkalder forældrene og forældrenes professionelle netværk til det førstenetværksmøde, hvorefter mødelederen tager over. I mødeindkaldelsen skal der være klareinformationer om tid og formål med møderne og forventninger til deltagerne. Selve netværksmødetforegår efter en fast struktur, hvor mødeleder introducerer mødet, som inkluderer tre runder:Første runde er beskrivelse af familien fra de enkelte deltageres perspektiv.Anden runde tager form af debat og dialog med forslag til løsninger på familiens problemer fra deprofessionelle ud fra deres forskellige faglige perspektiver.Tredje runde skal bruges til udarbejdelse af en handleplan med angivelse af indsatser og ansvar forgennemførelse heraf i perioden frem til næste netværksmøde.På netværksmøderne diskuteres hvert enkelt barn med fokus på, hvad der kan gøres for at forbedrebarnets situation, og ud fra dette udarbejdes en handleplan, som deltagerne arbejder ud fra mellemmøderne. Efter mødet udarbejdes et referat, som fungerer som vejledning for familierne og deprofessionelle i den mellemliggende periode. Referatet oversættes til familiens modersmål.Anbefalingen er, at netværksmøderne afholdes med et par måneders mellemrum. Der skal være tidmellem møderne til at arbejde med handleplanen, og der aftales evt. møder mellem enkelte affagfolkene og/eller mellem fagfolk og forældrene. Som første punkt på dagsordenen på detefterfølgende netværksmøde evalueres handleplanen.Erfaringer: Resultater efter tre-fire netværksmøder viser,En markant positiv forandring i adfærden blandt børnene i alderen 7-13 år, idet de i mindre grad erudadreagerende og aggressive. Der er derimod ikke sket forandringer i adfærden hos de unge ialderen 15 år og opefter.Netværksmøderne har medført tydeligere og konkret arbejdsfordeling mellem de professionelle ogmellem forældrene og de professionelle.

Forældrenes og de professionelles negative billeder af hinanden er blevet nuancerede ellerovervundet.Netværksmøderne har medvirket til, at forældrene oplever mindre stress.For at sikre en god udvikling hos børnene og i forældresamarbejdet bør netværksforløbet fortsætte,indtil mødelederen og deltagerne vurderer, at det kan slutte.Kommentar: Projektrapporten er udformet, så metoden kan kopieres og anvendes i kommuner ogandre steder. Rapporten indeholder bl.a. en slags manual til netværksmøderne. Servicestyrelsen,som anbefaler netværksmodellen, vurderer dog, at de gode resultater i sig selv ikke sikrer, atmodellen implementeres. Derfor er der søgt og bevilget midler af Egmont Fonden til etimplementeringsprojekt, som over fire år skal indføre modellen i seks kommuner for derigennem atudvikle en generel metode til implementering og forankring af modellen i landets kommuner.Projektet skal evalueres løbende, og der skal ses bl.a. på den kriminalpræventive effekt. Detoverordnede forskningsansvar vil fortsat ligge i RCT, og projektet forventes afsluttet i foråret 2012.Reference: Johansen, Mette Louise, Tina Mouritsen og Edith Montgomery (2006):Mod en fællesindsats – netværksarbejde til forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiseredeflygtningefamilier,Rehabiliterings- og Forskningscentret for TorturofreSe endvidere MultimediefortællingenNetværk for Ramipå www.rct.dk.

Navn: HOTSPOTAnvendelsessted og -tidspunkt: Endnu ikke påbegyndt pilotprojekt i Sjælørområdet ogAkacieparken, København.Målgruppe: Her er der snarere tale om et område end en gruppe, idet indsatsen retter sig mod steder,hvor der er behov for en synlig og koncentreret indsats for at højne borgernes sikkerhed ogtryghedsfølelse pga. bl.a. ungdomskriminalitet.Tiltaget: Planen er at etablere en hotspot-enhed med en chef, der koordinerer programmet.Hotspotchefen holder møder med de lokale aktører – socialmedarbejdere, skolen, politiet,boligforeninger – en gang om ugen og med politidirektøren og overborgmesteren en gang ommåneden. Hotspotchefen har via politidirektøren og overborgmesteren mulighed for at omgåbureaukratiske forhindringer for en effektiv indsats. Desuden rekrutteres en række ”officerer”, ellergademedarbejdere, der arbejder under hotspotchefen på at skabe ro og tryghed i gaden. Disse harikke beføjelser til at gribe ind, men forventes at forebygge kriminalitet gennem tilstedeværelse,henstillinger og dialog; de har samtidig en direkte telefonisk adgang til det vagthavende politi.Endvidere sigtes der på at fjerne de hårdeste kriminelle fra et område (det fremgår ikke afprogrambeskrivelsen, hvordan dette tænkes gjort). Der indføres visitationszoner og praktisereshjem-i-seng ordninger, ligesom der vil blive gjort brug af forældrepålæg. Andre tiltag vil f.eks.handle om helhedsskoler og fritidsjobformidling. Det er meningen, at indsatsen skal væremidlertidig, og at indsatserne forankres lokalt mellem relevante parter.Erfaringer: Hotspot modellen er importeret fra Holland, hvor den med succes er afprøvet iRotterdam og Amsterdam i 10 år. Den er besigtiget af beskæftigelses- og integrationsborgmesterJakob Hougaard og chefpolitiinspektør Per Larsen på fælles studietur til Holland. De to samtbeskæftigelses- og integrationsforvaltningen har videreudviklet og fordansket modellen, som erblevet behandlet i Københavns Borgerrepræsentation i juni 2008.Kommentar: I rapporten fra Københavns Kommunes taskforce nævnes, at resultaterne af en hot spotindsats kan være, at kriminaliteten forskydes til andre bydele, hvorfor en geografisk afgrænsetindsats ikke er tilstrækkelig til bekæmpelse af kriminalitet. En forskningsoversigt vedrørende dennetype indsatser giver dog et andet billede, da konklusionen, der drages på baggrund af en række

Bilag vedrørende familie mv.Navn: Multisystemisk terapi, DanmarkAnvendelsessted og -tidspunkt: MST er blevet anvendt i Danmark siden 2003, og i dag er der MST-teams i Herning, Helsingør, Århus, Aalborg og Storkøbenhavn. Nogle af disse tilbyder ikke blotderes service i egne kommuner, men også omkringliggende kommuner.Målgruppe: Unge i alderen 12-17, som har alvorlige adfærdsproblemer, og hvor familien er tæt påat give op og har udtrykt ønske om, at den unge anbringes uden for hjemmet. Målgruppen kan ogsåvære unge, som hjemgives til forældrene efter ophold på døgninstitution. Tiltaget er både etalternativ og et supplement til døgnanbringelser.Tiltaget: Formålet med MST er at mobilisere ressourcerne i familien, i familiens netværk og i denunges øvrige netværk (venner og skole). Af eksempler på adfærdsmæssige problemer nævnespjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet og trusler.MST-behandlingen starter med en henvisning fra de sociale myndigheder. Formålet med indsatsenskonkretiseres herefter i 4-5 målsætninger. Overordnet opstilles der tre mål for behandlingen: 1) denunge skal gå i skole eller arbejde mindst 20 timer per uge, 2) den unge må ikke begå ny kriminalitetinden for de sidste to måneder af behandlingsforløbet, og 3) den unge skal fortsat bo hjemme.Programmet forsøger at ændre den unges adfærd bl.a. ved ”at styrke forældrenesopdragelsespraksis, styrke forudsigelighed og omsorg i familien, skabe fornyet kontakt til venner ogpositive interesse for den unge, forbedre den unges skole- eller arbejdspræstation, øge den unges

deltagelse i positive fritidsaktiviteter, styrke kontakten mellem familie og omgivelser samt gørefamilien i stand til at løse fremtidige konflikter” (Servicestyrelsens hjemmeside).Behandlingen foregår i familiens eget hjem eller nære omgivelser og udføres af en vejleder og to-fire terapeuter. Vejlederen skal sikre, at der er en terapeut til rådighed for familien 24 timer idøgnet. Behandlingsforløbet varer fra tre til fem måneder.Erfaringer: En resultatevaluering, som er gennemført fra 2005 til 2007, følger 359 MST-forløb.Evalueringen er opdelt i to dele, hvoraf den første omhandler behandlingsresultater i forhold tilprimære resultatmål (hvordan de unge udvikler sig i forhold til skolegang, kriminalitet, misbrug ogdøgnanbringelse). I denne del af evalueringen, der omfatter 231 forløb, sammenlignes de ungessituation på henvisningstidspunktet med deres situation ni og 18 måneder efter afslutningen afMST-forløbet.Den anden del af evalueringen omhandler behandlingsresultater i forhold til relationelle mål(familiens samspil, de unges relationer til jævnaldrende og de unges psykiske velbefindende).Denne del omfatter 128 forløb, og her sammenlignes de unges situation på henvisningstidspunktetmed situationen et halvt år efter forløbets afslutning.Første del af evalueringen viser, at de unges problemadfærd er blevet reduceret. Det er såledeslykkes at reducere andelen af unge, som ikke går i skole eller er i arbejde, eller som har haft etomfattende fravær, med 40-50 pct. Tilsvarende er andelen af unge, der begår kriminalitet, halveret,og der er sket godt en halvering af de unges misbrugsproblemer. MST-behandlingen betegnes somtilfredsstillende på disse områder, mens den på to andre områder har vist sig at være mindretilfredsstillende. Det angår andelen af unge, som ikke passer deres skoletilbud, idet der trods envæsentlig reduktion, jf. ovenstående, stadig er en stor gruppe unge, ca. en fjerdedel, som hverkenfør eller efter MST-forløbet passer et skoletilbud. Desuden har MST-behandlingen ikke kunnetforhindre døgnanbringelser fuldstændigt, eftersom mellem en fjerdedel og en tredjedel af de unge erblevet anbragt på en døgninstitution i løbet af den periode, evalueringen er foregået.Anden del af evalueringen viser, at der er sket et betydeligt opsving i forældrenes vurdering afsamspillet i familien. Desuden er familiens kommunikationsevne blevet kraftigt forbedret. Også deunge angiver visse forbedringer, men dog ikke så markant som forældrene. Evalueringen viserendvidere, at skolerne vurderer, at der er sket en klar fremgang i drengenes psykiske velbefindende,mens det for de pigernes vedkommende kun er tale om beskedne forbedringer. Endelig viserevalueringen, at lærerne oplever klare fremskridt i de unges relationer til jævnaldrene. De ungesforældre og de unge selv angiver kun mindre forbedringer i denne retning.Kommentar: Det er vanskeligt at vurdere de nævnte resultater, da undersøgelsen ikke omfatter enkontrolgruppe.

Navn: Metaanalyse af Multisystemisk TerapiType: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalysen omfatter otte undersøgelser, som er publiceret iperioden 1990-2004. Undersøgelserne stammer fra USA (6), Canada (1) og Norge (1). MST-programmet er meget udbredt, og forfatterne anslår, at der hvert år er cirka 10.000 unge i USA ogEuropa, som underkastes programmet.Målgruppe: Unge i alderen 10-17 år, som har adfærdsvanskeligheder, herunder unge som harpsykiske problemer eller begår kriminalitet.Tiltaget: Multisystemisk terapi er et intensivt familieprogram vedrørende unge medadfærdsvanskeligheder. Under behandlingen forsøger terapeuterne at engagere hele familien for atløse problemerne. Behandlingen kan konkret bestå af indsatser i forhold til at forbedrekommunikation i familien, forældreegenskaber, relationer til kammerater, skolepræstationer ogsocialt netværk. Der er ikke udviklet nogen særlig teknik i forbindelse med MST, men programmetsærkende er den helhedsorienterede indsats.Tiltagets varighed er 4-6 måneder. Hver terapeut har ansvar for et lille antal familier og står tilrådighed 24 timer i døgnet. Formålet med tiltaget er at begrænse anbringelser uden for hjemmet ogat reducere de unges kriminalitet og anden afvigende adfærd.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder. Metaanalysen inkluderer kunundersøgelser med et rent eksperimentelt design. Herved adskiller den sig fra de fleste andremetaanalyser, som sædvanligvis både inkluderer undersøgelser med eksperimentelt og kvasi-eksperimentelt design. De otte undersøgelser omfatter godt 1200 unge. Eksperimentalgruppenbestår af unge (familier), som har fået MST, mens kontrolgruppen består af unge (familier), som harfået enten ’den sædvanlige behandling’ eller ingen behandling. Den sædvanlige behandling kaninkludere anbringelse uden for hjemmet. Det er således en ganske sammensat kontrolgruppe, dersammenlignes med.

Succeskriterier varierer i forskellige undersøgelser og er enten 1) andel unge som anbringes udenfor hjemmet (institution, psykiatrisk institution eller fængsel), og 2) andel unge som anholdes ogdomfældes. Oplysningerne er baseret på selvrapporteret kriminalitet og registerdata.Resultater: I forhold til det første succeskriterium viser metaanalysen, at der ikke er forskel påandelen i de to grupper, som er blevet anbragt uden for hjemmet. Denne del af analysen er baseretpå oplysninger fra fire af de otte undersøgelser.En analyse, der inkluderer seks af undersøgelserne, ser på effekten i forhold til antal nyeanholdelser. Denne del af analysen viser, at færre af MST-gruppen end af kontrolgruppen arresteres,men igen er forskellen ikke statistisk signifikant. Den nærmer sig dog kraftigt en acceptabelusikkerhed (p= 0,0504).Kommentar: Undersøgelsen er af høj kvalitet, idet den anvender snævre inklusionskriterier. Dennævnte sammensatte kontrolgruppe bevirker dog, at det er vanskeligt at afgøre, hvad MST egentligmåles i forhold til – om det er alternativ til en anbringelse, til anden behandlingsform eller til ingentiltag. Det skal tilføjes, at det i andre, rent kriminologiske reviews af MST fortsat hævdes, atbehandlingen har en præventiv effekt (se f.eks. MacKenzie 2006).Reference: Littell, Julia H., Popa, M. & Forsythe, B. (2005):Multisystemic Therapy for social,emotional, and behavioral problems in youth aged 10-17.A Campbell Collaboration SystematicReview.MacKenzie, Doris Layton (2006):What Works in Corrections.Cambridge, Cambridge UniversityPress.

faser. Den første fase består af introduktion og motivation. Fase to er selve adfærdsændringsfasen,hvor terapeuten hjælper familien med at ændre dens kommunikationsmønstre, herunderkonfliktløsning. Den tredje fase er generaliseringsfasen, hvor den positive udvikling, familien harundergået, overføres til andre områder. Terapeuterne hjælper familien med at fastholdeforbedringerne og undgå tilbagefald. Det primære formål med generaliseringsfasen er at forbedrefamiliens evne til at påvirke de forskellige systemer, som de indgår i, f.eks. skole, samfundet,retssystemet. Selve tiltaget består i, at familien mødes 8-12 gange med en terapeut. Programmetsvarighed er tre måneder.Undersøgelsen: Artiklen refererer resultater fra tre undersøgelser med eksperimentelle design ogkvasi-eksperimentelle design og fem undersøgelser af mindre god metodologisk kvalitet. I disseundersøgelser anvendes forskellige kontrolgrupper, herunder ingen behandling, anden familieterapiend FFT og traditionel straf (f.eks. betinget dom).Resultater: Undersøgelserne viser, at FFT kan reducere recidivet, der måles som ny anholdelse, med20-60 pct., når FFT-gruppen sammenlignes med kontrolgruppen.Kommentar: En reduktion i recidivet på 60 pct. er så højt, at det kan skabe mistanke ommetodemæssige problemer ved undersøgelsens gennemførelse.Reference: Sexton, Thomas L. & James F. Alexander (2000): Functional Family Therapy.JuvenileJustice Bulletin, December 2000.U.S. Department of Justice, Office of Justice Program,Washington, DC.www.servicestyrelsen.dk.

I Danmark anvendes programmet ikke. Det er dog besluttet, at MTFC programmet skal afprøves ogdokumenteres i Danmark. Servicestyrelsen søger derfor pt. efter kommuner og organisationer, somønsker at samarbejde med Servicestyrelsen om et projekt med afprøvning af programmet for de 12-18-årige.Målgruppe: Målgruppen er børn og unge, som har adfærdsmæssige problemer og f.eks. har væretinvolveret i misbrug og kriminalitet. Der findes tre versioner af programmet målrettet modhenholdsvis 3-5-årige, 6-11-årige og 12-18-årige.Både de unge selv, deres forældre og de sociale myndigheder skal indvilge i en anbringelse uden forhjemmet, og den unge skal kunne flytte tilbage til sin familie efter anbringelsen.Tiltaget: Programmet er et alternativ til en langvarig anbringelse uden for hjemme. Programmet ermanualbaseret, og for at få lov til at anvende programmet kræves en certificering af programmetsophavsmænd. Programmet består af flere forskellige tiltag:Adfærdstræning til plejefamilier,sombestår i et 20 timers kursus, hvor plejefamilierne lærer at analysere den unges adfærd, metoder tilsamarbejde med de biologiske forældre, og hvordan de motiverer den unge;støtte til plejefamilier,som består af ugentlige møder, hvor familierne kan få vejledning og trække på andre plejefamilierserfaringer, foruden ugentligt hjemmebesøg og daglig kontakt med terapeuten, som står til rådighedfor plejefamilierne 24 timer i døgnet;familieterapi til de biologiske familier,som består afsupervision, problemløsning, disciplin og motivation; oghjælp til de unge,som kan bestå af terapi,uddannelsesstøtte, psykisk konsultation og hjælp med at styre medicinering.Programmet varer 8-12 måneder og selve forløbet tilrettelægges af et MTFC-team, der består af encase-manager, som har det overordnede ansvar for behandlingen, og en terapeut, som arbejder medden unge og dennes familie. Formålet med programmet er, at den unge kan flytte tilbage til sineforældre.Erfaringer: Flere amerikanske undersøgelser viser, at programmet har en positiv effekt i form afmindre recidiv og bedre skolegang mv.En effektundersøgelse fra 1998 viser, at drenge, som har deltaget i MTFC-programmet, har mindrerecidiv ét år efter programmet var afsluttet, end drenge, som har fået ”group care”. Undersøgelsenviser også, at deltagelse i MTFC-programmet øger sandsynligheden for, at de unge kommer hjem tilfamilien igen. Undersøgelsen omfatter 79 drenge (12-17 år), som var meget kriminelt belastede.Undersøgelsen har et eksperimentelt design (Chamberlain & Reid 1998).En effektundersøgelse fra 2007 viser, at piger, som har deltaget i MTFC-programmet, havde mindrefravær fra skolen og arbejde med mere lektier derhjemme, end piger, som var blevet placeret i

anden type familiepleje. Undersøgelsen omfatter 81 piger i alderen 13-17 år, som havde begåetkriminalitet. Undersøgelsen har et eksperimentelt design (Leve & Chamberlain 2007).Svenske erfaringer: En foreløbig evaluering viser, at erfaringerne med MTFC-programmet harværet positive. Den bekymring, man havde i forhold til at få de unge til at følge et så åbent program,i forhold til plejefamiliens evne til at håndtere de unge og i forhold til at få de unge til kun at omgåsprosociale venner, har vist sig ikke at være berettiget. MTFC-programmet er blevet implementeretsom et forsøg med et eksperimentelt design med tilfældig udvælgelse til eksperimentalgruppe ogkontrolgruppe. Der foreligger endnu ikke nogen effektevaluering af det svenske forsøg.Kommentar: Gennemgående solide undersøgelser, der peger på klar positiv effekt.Reference: Höjman, Lotta & Nick Dovik (2008):MTFC. Ett evidensbaserat manualstyrtbehandlingsprogram.Statens institutionsstyrelse, Stockholm.Leve, Leslie D. & Patricia Chamberlain (2007): A Randomized Evaluation of MultidimensionalTreatment Foster Care: Effects on School Attendance and Homework Completion in JuvenileJustice Girls.Research on Social Work Practice,vol. 17 (6), s. 657-663.Chamberlain, Patricia & John B. Reid (1998): Comparison of Two Community Alternatives toIncarceration for Chronic Juvenile Offenders.Journal of Consulting and Clinical Psychology,vol.66 (4), s. 624-633.Chamberlain, Patricia, Philip A. Fisher & Kevin Moore (2002): Multidimensional Treatment FosterCare: Applications of the OSLC Intervention Model to High-Risk Youth and Their Families. I JohnB. Reid, Gerald R. Patterson & James Snyder (eds.):Antisocial Behavior in Children andAdolescents.American Psychological Association, Washington, DC.www.servicestyrelsen.dk.

Målgruppe: Familier med børn i alderen 4 til 12 år, som har begyndende eller udtalteadfærdsproblemer.Tiltaget: Programmet tager udgangspunkt i barnets situation og bygger på aktiv involvering afforældrene. Formålet med programmet er at ændre familiens adfærdsmønster, så den negativeudvikling i familien stoppes, og barnets adfærdsproblemer reduceres. Dette sker ved at træneforældrene i problemløsning, grænsesætning og positiv kommunikation med barnet. Selveprogrammet består i, at familien får tilknyttet en terapeut, som de mødes med én time ugentligt i ca.25 uger. Møderne har forskellige temaer, og terapeuten anvender metoder som dialog, rollespil oghjemmeopgaver i behandlingen. Programmet er baseret på manualen ’Living With Children’ fra1968.Undersøgelsen: Litteraturstudien (Brestand & Eyberg 1998) identificerer 82 effektundersøgelser,som omhandler behandling af børn med adfærdsvanskeligheder.Resultater: Gennemgangen af effektundersøgelserne viser, at der er to typer af programmer, somhar en dokumenteret effekt i forhold adfærdsvanskeligheder. Det er PMT-programmet, som baseretpå ’Living With Children’-manualen, og et lignende program, nemlig Webster-Stratton’s parent-training: De utrolige år (omtalt andet sted), hvor der anvendes videofilm i undervisningen. Der serikke ud til at være foretaget en måling af den kriminalpræventive effekt af tiltagene.Kommentar: Der er senere gennemført en effektundersøgelse af det norske forsøg med PMT. Denneviser ligeledes positive resultater af programmet i form af reduktion af børnenes problemer,forbedring af deres sociale kompetencer og forbedring af forældrenes opdragelsesformåen.Reference: www.servicestyrelsen.dk.www.oslc.org.www.atferdssenteret.no.Kazdin, Alan E. (1997): Parent Management Training: Evidence, outcomes, and issues.Journal ofAmerican Academic Child and Adolescent Psychiatry,vol. 36 (10), s. 1349-1356.Brestan, Elizabeth V. & Sheila M. Eyberg (1998): Effective Psychosocial Treatments of Conduct-Disordered Children and Adolescents: 29 Years, 82 Studies, and 5,272 Kids.Journal of ClinicalChild Psychology,vol. 27 (2), s. 180-189.Ogden, Terje & Kristine Amlund Hagen (2008): Treatment Effectiveness of Parent ManagementTraining in Norway: A randomized controlled trial of children with conduct problems.Journal ofConsulting and Clinical Psychology,vol. 76 (4), s. 607-621.

Navn: Familierådslagning/FamilierådAnvendelsessted og -tidspunkt: Forsøg blev gennemført i otte danske kommuner i perioden juli1999 til december 2001, og metoden anvendes i dag i flere kommuner. Metoden er indført iforbindelse med anbringelsesreformen, der indebar krav om systematisk inddragelse af familie ognetværk. Metoden, der bl.a. også anvendes i Sverige og Norge, er inspireret af den new zealandskemodel ”Family Group Conferences.” Familierådslagning er lovfæstet i NZ i forbindelse tiltagvedrørende ungdomskriminalitet.Målgruppe: Familierådslagning er en kommunikations- og beslutningsmodel, hvorfamiliemedlemmer sammen med professionelle (sagsbehandlere, psykologer o.l.) diskutererproblemer omkring omsorg, beskyttelse eller kriminel adfærd og velegnede fremtidige løsninger.Der er tale om et tilbud, som det offentlige kan give til forældre i forbindelse med såvel ”lette” som”tunge” problemer vedrørende barnets udvikling og trivsel. Der kan således ligge meget forskelligeog mere eller mindre alvorlige forhold til grund for anvendelsen af familierådslagningsmodellen.Tiltaget: Tilbud om familierådslagning vil typisk tage afsæt i resultaterne af en § 38-undersøgelse,men anvendes desuden som en forebyggelsesmodel før de sociale myndigheder inddrages.Udgangspunktet er et møde, hvor familien, slægten og andre betydningsfulde personer i familiensnetværk samles for at diskutere og udtænke en plan med forslag til indsatser for barnet/børnene ifamilien. Igangsætning af en familierådslagning fordrer, at familien er positivt indstillet over fordet. Dernæst formulerer initiativtageren spørgsmål og eventuelle rammer til brug forfamilierådslagninger og forhandler disse med forældrene og barnet/den unge. Når rammerne er påplads, tilknyttes en samordner. Samordneren kender ikke sagen, kun de spørgsmål,familierådslagningen skal tage stilling til. Samordnerens opgave er at kontakte familiemedlemmer,venner og andre, som familien ønsker inddraget i rådslagningen.Erfaringer: En evaluering af familierådslagning i Kjellerup Kommune viser, at 87 pct. af forældrenemener, at deres barn har fået et bedre tilbud om foranstaltning ved at bruge familierådslagning, enddet ville have fået, hvis der ikke havde været anvendt familierådslagning. En landsdækkendeevaluering af det danske forsøg med familierådslagning viser, at den udvidede familie ofte er villigtil at medvirke og som regel i flere end det ene planlagte møde, at familiens ressourcer bliveranvendt, men ikke altid er tilstrækkelige til at afhjælpe problemet, og at det ikke er muligt at sigenoget om familierådslagningens effekt på langt sigt endnu. Der, hvor familierådslagningen har haftden største effekt, er i forhold til samspillet mellem familie og forvaltning, hvorfamilierådslagningen giver større ligeværdighed.

Kommentar: Der kan være flere årsager til, at familierådslagning er populær. For detførste holder familierådslagningsmodellen fast i, at familier har et ansvar for de enkeltefamiliemedlemmers omsorg. For det andet er modellen fleksibel i forhold til kulturelle forskelle.For det tredje kan modellen være med til at sikre, at de involverede familier får lejlighed til atbidrage med vigtig viden og indsigt om følsomme forhold. Og for det fjerde kan familier være meremotiverede end de professionelle til at søge langsigtede løsninger.En metaanalyse af familierådslagning er under udarbejdelse i Nordisk Campbell Center regi.Reference: Rasmussen, Bo Morthorst & Thomas Haldbo Hansen (2002):En beslutningsmodel medmeget mere – en undersøgelse af ”Det danske forsøg med Familierådslagning”,UFC – Børn ogFamilier, Aabenraa.Hansen, Jytte & Thomas Haldbo Hansen (2003): Familierådslagning i Danmark - 2.del afevalueringen af ”Det danske forsøg med Familierådslagning”, UFC – Børn og ungeRasmussen, Bo Morthorst (2004):Familierådslagning i Kjellerup Kommune,UFC- Børn og unge.Styrelsen for Social Service (2006): Research og beskrivelse af erfaringer med forældreprogrammeri Danmark og udlandet. www.servicestyrelsen.dk.Se endvidere www.nc2.dk.

Det overordnede formål med forældreprogrammet er at styrke barnets og forældrenes kompetencer.Rationalet er, at det er mere hensigtsmæssigt at styrke forældrenes evner til at opbygge en godrelation til barnet og til at vejlede barnet end at lade professionelle behandlere overtage ansvaret forbarnet. Selve programmet består i, at en forældregruppe på 10-12 personer mødes ugentligt med togruppeledere i 12-18 uger. Programmet er opdelt i et grundkursus på 12 uger (Basic Parent TrainingProgram) og en overbygning på 6 uger (Advance Parent Training Program). Der er et overordnettema for hvert møde, f.eks. grænsesætning eller positiv opmærksomhed, og i forbindelse med mødetvises videoklip, som diskuteres, og forældrene får hjemmearbejde for i form af aktiviteter, som deskal afprøve før næste møde.Foruden de nævnte to programmer findes der også et særligt program, som henvender sig til lærere(skoleprogrammet).Undersøgelsen: Den amerikanske effektundersøgelse stammer fra 2004. Undersøgelsen har eteksperimentelt design med tilfældig udvælgelse til et antal eksperimentalgrupper og tilkontrolgruppen, som består af familier, som kom på venteliste. I undersøgelsen sammenligneskontrolgruppen således med fem forskellige grupper, som har fået en kombination af forskelligeDUÅ-programmer: 1) forældreprogram, 2) forældreprogram + skoleprogram, 3) børneprogram, 4)børneprogram + skoleprogram og 5) børneprogram + skoleprogram + forældreprogram.Undersøgelsen omfatter 159 familier med børn i alderen 4-8 år med adfærdsvanskeligheder.Programmernes effekt er målt ved at observere henholdsvis forældrene i hjemmet (effekt afforældreprogrammet), børnene under leg (effekt af børneprogrammet) og børnene i skolen(skoleprogrammet) før programmet blev iværksat, under programmet og efter programmet.Resultater: Den amerikanske evaluering af programmet viser, at de familier, som havde modtagetprogrammet (alle kombinationer) havde væsentlig færre problemer med børnene efterfølgende endfamilierne i kontrolgruppen. Ligeledes var børnenes adfærd i skolen forbedret.I Danmark er der foretaget en evaluering af forældreprogrammet. Evalueringen er dog endnu ikkeoffentliggjort, men ifølge oplysninger fra Servicestyrelsens hjemmeside er erfaringerne positive.Evalueringen viser, at forældrene har oplevet programmet som meget anvendeligt til løsning afproblemer med barnet og ægteskabelige problemer, at forældrene efter at have gennemførtprogrammet føler sig rustet til at kunne løse nuværende og fremtidige problemer, og at forældrenegerne vil anbefale programmet til andre.Reference: Webster-Stratton, Carolyn (2000): The Incredible Years Training Series.JuvenileJustice Bulletin, June 2000.U.S. Department of Justice, Office of Justice Program, Washington,DC.

Navn: Early Family/Parent TrainingType: Metaanalyse.Anvendelsessted- og tidspunkt: Metaanalysen omfatter 55 undersøgelser, som er publiceret iperioden 1976-2008. Af disse undersøgelser er flertallet (49) fra USA, mens de øvrige stammer fraAustralien, Storbritannien, Canada, New Zealand mv.Målgruppe: Målgruppe for programmerne er forældre med børn med adfærdsvanskeligheder,herunder antisocial adfærd og kriminalitet.Tiltaget: Tiltagene består i hjemmebesøg eller forældretræningsprogrammer, hvor forældreneindividuelt eller i gruppe modtager undervisning i børneopdragelse mv. En del af programmer ermanualbaserede forældreprogrammer såsom De Utrolige År, Positive Parenting Program og Parent-Child Interaction Therapy. Formålet med disse tiltag er at styrke forholdet mellem forældre og barnfor herigennem at forbedre barnets evne til at kontrollere impulsiv, kontrær og aggressiv adfærd.Undersøgelsen: Metaanalysen inkluderer 55 tidligere publicerede undersøgelser og omfatter knap10.000 personer. Der er kun inkluderet undersøgelser med eksperimentelt design.Resultater: Analysen viser, at tiltag af denne type er effektive i forhold til at reducere børn og ungesadfærdsproblemer, idet disse problemer reduceres med ca. 45 pct.Kommentar: Undersøgelsen er meget solid, idet der er anvendt et snævert inklusionskriterium, somindebærer, at kun de mest robuste undersøgelser inddrages i analysen.Reference:Piquero, Alex R., David P. Farrington, Brandon C. Welsh, Richard Tremblay & Wesley G.Jennings (2008):Effects of Early Family/Parent Training Programs on Antisocial Behavior &Delinquency. A Systematic Review.Brottsförebyggande rådet, Stockholm.

Navn: Dinosaurus-skolenAnvendelsessted og -tidspunkt: I 2007-2008 skal Dinosaurusskolen udvikles og afprøves i ottekommuner. Projektet indebærer en etårig uddannelse af kommunale fagfolk. Hver af de ottekommuner bliver tildelt to uddannelsespladser i 2007 og to i 2008. Dinosaurusskolen er en del afmetoden "De utrolige år", hvorfra et forældretræningsprogram allerede er implementeret i Ikast,Herning, Holstebro og Aalborg Kommune. Afprøvningen af Dinosaurusskolen planlægges atinkludere disse kommuner samt fire andre kommuner.Målgruppe: Dinosaurusskolen er et evidensbaseret program, hvor behandlingen er rettet mod 4-8-årige børn med adfærdsvanskeligheder.Tiltaget: Formålet er at forebygge, reducere eller stoppe adfærdsproblemer hos børn ved at forbedrederes sociale kompetencer i forhold til jævnaldrende. Dermed er indsatsen rettet imod udbedring afde problemer, som kendetegner børn med behov for en tidlig forebyggende indsats.Dinosaurusskolen er bygget op om forløb i grupper bestående af 4-6 børn og to gruppeledere. Derarbejdes med udvikling af kognitive og sociale evner gennem praktiske og legeorienterede metoderi et forløb på 18-20 moduler á to timer.Erfaringer: Forskning viser, at adfærdsproblemer hos de involverede børn reduceres signifikantefter endt behandling med Dinosaurusskolen. Servicestyrelsen forestår den overordnede styring afprojekt Dinosaurusskolen. Projektets resultater vil blive formidlet til kommunale myndigheder,leverandører og andre væsentlige aktører på det sociale område.Reference: www.servicestyrelsen.dk.http://incredibleyearswales.co.uk.

Målgruppe: Familier (og børn) som har behov for familieterapi, og som har problemer i form afvoldelig adfærd, narkotika- eller alkoholmisbrug, mental sygdom, social udstødelse mv.Tiltaget: Marlborough-modellen beskrives som en kontekstbaseret behandlingsmetode, hvor derlægges stor vægt på at konteksten, dvs. familien, lokalsamfund, nabolag, venskabsnetværk,arbejdssammenhænge, skoler og børnehaver, religiøse og kulturelle institutioner og faglige netværk,inddrages. Tiltaget består dels af oprettelse af et dagcenter, hvor to til ti familier kan komme ottetimer dagligt fem dage om ugen. Samværet på dagcenteret kan mindske den marginalisering ogisolation, disse familier ofte oplever. Flerfamilieterapien foregår i samvær med de andre familier ogcenterets personale. Der findes ingen decideret manual for behandlingens indhold.Tiltaget består endvidere i oprettelse af en familieskole. Målgruppen for familieskolen er børn, somer blevet smidt ud af skolen pga. alvorlige indlæringsproblemer, vold eller forstyrrende adfærd. Ifamilieskolen skal de børn, som undervises, være ledsaget af mindst én forældre. Formålet meddette er dels, at forældrene skal være vidne til deres børns undervisningsmæssige problemer, ogdels, at lærerne kan opleve de familieproblemer, som ofte tages med i skolen. Familieskolen yderterapi baseret på en undervisningsmæssig kontekst og er samtidig undervisning forankret i enterapeutisk relation. Herved fungerer den som et bindeled mellem undervisning og psykoterapi.Børnene og deres forældre har undervisning fire formiddage om ugen, og skolen kan rumme ni børnad gangen.Erfaringer: Familieskoler (eller familieklasser), som bygger på samme idegrundlag somMarlborough, anvendes som forsøg i Horsens, Århus, Helsingør og Gladsaxe Kommune.Programmet kaldes i Danmarks også for Helsingør-modellen. Familieskoler henvender sig til børn,der af forskellige grunde ikke får det forventede og nødvendige udbytte af undervisningen i skolen.Familieklassen består typisk af seks elever, som har et familiemedlem med, og klassen arbejder to-tre dage om ugen i ca. tre timer ad gangen i maksimalt tre måneder. Der er endnu ikke foretaget enevaluering af det danske tiltag.Reference: Asen, Eia, Neil Dawson & Brenda McHugh (2004):Flerfamilieterapi. Nye veje ifamiliearbejde.Hans Reitzels Forlag, København.

Anvendelsessted og -tidspunkt: Programmet er udviklet i Brisbane, Australien. Programmet erblevet udviklet over en længere periode, men det første undervisningsmateriale til programmetstammer fra midten af 1990’erne. Programmet er udviklet med inspiration fra andre programmer aftypen ’behavioral family intervention’, f.eks. De Utrolige År.Målgruppe: Målgruppen er alle forældre, men programmet indeholder særlige programmer forforældre med børn, som har adfærdsvanskeligheder, eller for familier med alvorlige problemer.Tiltaget: Formålet med programmet er at give forældre information og støtte om effektivbørneopdragelse for herved at reducere forekomsten af adfærdsmæssige problemer hos børn.Programmet er et undervisningsforløb, som også indeholder praktisk træning i børneopdragelse.Triple P er karakteriseret ved at tilpasse programtypen efter behovet hos familien, at fremmebørnenes sociale kompetencer og evne til selvkontrol samt at øge forældrenes kompetencer og gøredem uafhængige af anden hjælp.Programmet er manualbaseret og har en struktur, som består af fem forskellige niveauer, meneftersom programmet tilpasses den enkelte familie, gennemgås det ikke slavisk.Niveau 1 (Universal Triple P) består af generel information til alle, der har interesse forbørneopdragelse. Informationen leveres gennem forskellige medier, f.eks. tv, radio, aviser.På niveau 2 (Selected Triple P) er målgruppen forældre, som har særlige interesse for deres børnsopførsel og udvikling. Interventionen består af information og rådgivning, f.eks. telefoniskrådgivning, kortvarige møder med en rådgiver eller deltagelse i et seminar på 60-90 minutter.Niveau 3 (Primary Care Triple P) er for forældre, som har brug for telefonkonsultationer ellerpraktisk færdighedstræning i form af et program på 4 x 20 minutter.Niveau 4 (Standard Triple P, Group Triple P, Self-Directed Triple P) er for forældre, som ønskerintensiv træning i positiv børneopdragelse. Det drejer sig ofte om forældre, som har børn medalvorlige adfærdsvanskeligheder. Programmets varighed er 10 timer fordelt på 8-10 lektioner. Derfindes tre forskellige typer af programmet, henholdsvis enkeltundervisning, gruppeundervisning ogselvstudieundervisning.Det sidste niveau, niveau 5 (Enhanced Triple P), er for forældre som har børn medadfærdsvanskeligheder, og hvor familien er dysfunktionel. På dette niveau er programmet tilpassetden enkelte familie og består af et intensivt program på 11 lektioner af en times varighed.Programmet indeholder elementer til forbedring af forældreegenskaber, strategier i forbindelse medhumørsvingninger, stresshåndtering samt vejledning om, hvordan man støtter sin partner.

Undersøgelsen: I artiklen refereres et antal effektundersøgelser af Triple P-programmet, som er afgod kvalitet med f.eks. tilfældig udvælgelse til forskellige eksperimentalgrupper og enventelistekontrolgruppe. Undersøgelserne refererer særligt til programmerne på niveau 4 og 5.Resultater: De forskellige undersøgelser viser, at der er en positiv effekt af programmet. Det gælderf.eks. i forhold til at reducere børnenes adfærdsvanskeligheder, at forbedre forældrenes kompetencei forbindelse med børneopdragelse og at mindske stress og depression hos forældrene. På baggrundaf disse resultater konkluderes, at interventionen er positiv og effektiv over for forældre, som haradfærdsvanskelige børn.Kommentar: Stort set samtlige af de effektundersøgelser af programmet, som refereres ilitteraturstudiet, er foretaget af programudviklerne selv (Sanders med forskellige kollegaer).Generelt viser metaanalyser, at effektstørrelsen af behandlings- og interventionsprogrammer erstørre, når programmet bliver evalueret af programudviklerne selv, end hvis de bliver evalueret afuvildige forskere.Reference: Sanders, Matthew R., Carol Markie-Dadds, Karen M. T. Turner & Margaret Brechman-Toussaint (2000):Triple P. Positive Parenting Program. A guide to the system.Parenting andFamily Support Centre, School of Psychology, The University of Queensland, Brisbane, Australia.Sanders, M.R. (1999): Triple P – Positive Parenting Program: Towards an empirically validatedmultilevel parenting and family support strategy for the prevention of behaviour and emotionalproblems in children.Clinical Child and Family Psychology Review,vol. 2, s. 71-90.www.servicestyrelsen.dk.

Tiltaget: Målgruppen er delt i fire undergrupper efter omfang og art af kriminel adfærd, frabekymrende adfærd til personfarlig kriminalitet. Indsatsen består af forskellige tiltag rettet mod defire undergrupper, men følgende nøglebegreber er grundlæggende for hele projektet:Fokus på ressourcer og anerkendelse – der arbejdes på at skabe succesoplevelser, der kan få denunge til at vælge en mere positiv social adfærd.Hurtig og konsekvent handling – det skal signaleres til den unge, at det ikke er ligegyldigt, hvadhan/hun foretager sig. Kort responstid og konsekvens er derfor afgørende.Fokus på familiesamarbejde og familieansvar – inddragelse af og samarbejde med forældrene eressentielt. Det er væsentligt med en helhedsorienteret indsats for at finde de ressourcer, der er attrække på i familien og dens netværk.Systematisk og koordineret indsats i nærmiljøet – et forpligtende samarbejde mellem bl.a.socialforvaltning, skoler, klubber og politi.ForFamilieFokusgælder, at 60 familier forventes at kunne gøre brug af tilbuddet årligt. Familierneer indskrevet maksimalt seks måneder, men behandlingen kan forlænges efter behov. Tilbuddetretter sig mod hele familien med eventuel inddragelse af øvrigt netværk. Ved udgangen af 2007havde 93 familier gjort brug af tilbuddet siden projektets opstart. På opgørelsestidspunktet har 75familier afsluttet forløbet. Målgruppen har af forskellige årsager været redefineret til også at omfattebørn, som allerede var anbragt, med fokus på en hjembringelse til familien.ForHardWorkgælder, at tilbuddet i 2007 har været normeret til ti unge. De unge er indskrevet itilbuddet i ét år og starter samtidig som en gruppe i starten af året. Tilbuddet består af etgruppetilbud til de unge i fritiden, individuelt arbejde med de unge via kontaktpersonordning,familiearbejde samt samarbejde med det professionelle netværk (skole, politi mv.). Evalueringenviser, at 23 unge har deltaget i projektet ved udgangen af 2007.Undersøgelsen: For begge projekter er der gennemført en før/efter måling og en effektmåling.Effekten er målt ved antal anbringelser og økonomiske ressourcer, der er anvendt på de deltagendefamilier i sammenligning med en kontrolgruppe. I det følgende beskrives de metoder ogpopulationer, der er anvendt i undersøgelserne.Før/efter måling forFamilieFokusomfatter dels 75 familier, som på opgørelsestidspunktet harafsluttet et behandlingsforløb samt 70 familier, som havde afsluttet behandlingen for et år siden.

Denne undersøgelse er baseret på spørgeskemaer, som familierne har udfyldt ved ind- ogudskrivning i projektet.Effektmåling forFamilieFokusomfatter indsatsgruppe bestående af 65 familier og enkontrolgruppe, der består af 31 familier, som har modtaget et andet familiebehandlingstilbud iKøbenhavns Kommune. De to grupper ligner hinanden, idet kommunen ved familiebehandlingensstart har vurderet, at barnet eller den unge var i risiko for en anbringelse, hvis ikke der sketevæsentlige ændringer inden for et år. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvordan udvælgelsen tilhenholdsvis indsats- og kontrolgruppe er foregået.Før/efter måling forHardworkomfatter 10 unge, som har deltaget i projektet i 2007. Denneundersøgelse er baseret på medarbejdernes vurdering af de unges adfærd ved henholdsvis start ogophør i projektet.Effektmåling forHardWorker baseret på en indsatsgruppe med 13 familier, som i 2006 deltog iprojektet, mens kontrolgruppen består af 21 familier, som ikke har modtaget HardWork-tilbuddet.Det fremgår ikke, hvilket behandling kontrolgruppen har modtaget, eller hvordan udvælgelsen til deto grupper er foregået. Grupperne er sammenlignelige med hensyn til barnets alder, oprindelse ogkøn og med hensyn til forældremyndighedsindehavers beskæftigelsessituation og uddannelse samtægtefællens/samlevers beskæftigelsessituation og uddannelse. Effektmålingen omfatter ikkepersoner, som har deltaget i projektet i 2007, eftersom opgørelsestidspunktet er en måned efter, devar ophørt i projektet, hvorfor det var for tidligt at vurdere projektets effekt.Der er endvidere foretaget interview med forældre og unge for at belyse deres oplevelse afbehandlingsforløbet.Resultater:FamilieFokus:Evalueringen viser, at 80 pct. af de 75 familier, som har afsluttetprogrammet, helt eller delvist har fået opfyldt de mål, der var lagt fast i handleplanen.Undersøgelsen vedrørende de 70 familier, som har afsluttet deres behandling ét år tidligere, viser enforbedret trivsel for mellem 50 til 79 pct. af familierne (målt på barnets psykiske tilstand, dagligthumør, relation til moderen, struktur på dagligdagen, trivsel i institution, skole og kammerater, samtforældrenes opdragelse og trivslen i familien). Med hensyn til forældrenes egen trivsel har mangestadig problemer.Effektmålingen viser, at anbringelse er undgået for 85 pct. af familierne i FamilieFokus mod 58 pct.i kontrolgruppen. Endvidere er kommunens udgifter til familien reduceret for 34 pct. af de familier,der har deltaget i behandlingen, mod fire pct. i sammenligningsgruppen. Begge forskelle erstatistisk signifikante.

HardWork:Evalueringen viser, at af de 10 unge, som har deltaget i projektet i 2007, er det efterHardWork medarbejdernes opfattelse lykkedes at reducere den kriminelle adfærd for de syv,fastholde en stabil skolegang for de seks og forbedre forholdet til forældrene for samtlige unge.Effektmålingen viser, at der ikke er signifikante forskelle på effekten af HardWork og andre tilbudtil målgruppen, hverken i antallet af anbringelser eller i den samlede udgiftsudvikling.Kompetenceudviklingsprogrammet:Den anerkendende og ressourcebaserede tilgang er begyndt atslå igennem i det daglige, hvilket kan ses i mere fyldige handleplaner og øget fokus på familienssamlede ressourcer og kompetencer. 86 pct. af de deltagende medarbejdere angiver, at deltagelsenhar medført en opkvalificering af eget socialfagligt arbejde med familierne, og programmet hardesuden medført en fælles referenceramme, fælles sprog samt en øget brug af faglig sparring ogmetodedrøftelser med kolleger i eget team, men også på tværs.Kommentar: HardWork projektet omfatter ganske få deltagere, hvorfor det vil være vanskeligt atpåvise en eventuel effekt.Reference: www.godsocialpraksis,Evaluering af projekt Familien i Centrum,KøbenhavnsKommuneFamilie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (2005):Familien i centrum – en projektbeskrivelse,www.vildelaereprocesser.dk.Projektkontoret, Socialforvaltningen, Københavns Kommune (2007): Familien i centrum – forpositiv integration i samfundslivet, Årsrapport 2006Projektkontoret, Socialforvaltningen, Københavns Kommune (2008):Familien i centrum,Årsrapport 2007

Tiltaget: Projektets overordnede formål er at sikre en hurtigt, grundig og systematisk udredning afden unges situation med henblik på at iværksætte den nødvendige indsats, der dels kan ændre deunges adfærd, men samtidig sikre, at støtten forankres i den unges nærmiljø, familie,fritidsaktiviteter og skole. På de lokalcentre, der deltager i projektet, er der frikøbt sagsbehandlere,som har fået flere ressourcer til rådighed i form af kompetenceudviklingsforløb og mere tid tilarbejdet med de unge og deres familier. De unge i projektet bliver tilknyttet en kontaktperson, derligeledes har mere tid til rådighed til arbejdet med de unge, så det i praksis bliver en form for”mandsopdækning”. Projektets arbejde med de unge tager afsæt i to centrale omdrejningspunkter:Familiens ressourcer skal inddrages i arbejdet, og der skal være et tæt opfølgningsarbejde i forholdtil den unge. Dette betyder, at der er et tæt samarbejde mellem familien, sagsbehandleren ogkontaktpersonen samt jævnlige familiesamtaler. Med udgangspunkt heri konkretiseres såvel delangsigtede mål for samarbejdet som de delmål, der skal føre dertil. Typiske indsatsområder er denunges skolegang, etablering af alternativer til gadelivet, men også samtaler med familien omkringrammer, omsorg, ressourcer, konflikthåndtering og forældreroller.Erfaringer: Det samlede projekt er overordnet styret af Spydspidsen i København. I forhold tilNørrebro er der lavet en særlig konstruktion, hvor Socialcenter Nørrebro og Vilde Læreprocesserhar indgået et partnerskab omkring ledelse og metodeudvikling af projektet på Nørrebro – i tætsamarbejde med det samlede bydækkende projekt. De foreløbige erfaringer viser, at Den KorteSnors intervention i nogle sager ikke er tilstrækkelig, men at den unge støttes bedre ved enanbringelse uden for hjemmet. I sådanne sager er det lykkedes at opnå samtykke til anbringelsen, ogder har i denne forbindelse været et godt samarbejde med familien. I andre sager arbejdes medfamiliesamtaler, hvor tilliden til de professionelle har været støt stigende i takt med, at familienbegynder at kunne se resultater. Familierne begynder ligeledes at tage et større ansvar foretableringen af de rammer, den unge skal orientere sig inden for. På basis af disse foreløbigeprojekterfaringer har Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i 2008 besluttet at udvidemålgruppen til også at omfatte 10-12-årige. Dette skal ses i sammenhæng med kommunens nyetaskforce, der kortlægger de kriminalpræventive indsatser i byen.Reference:”Et øjebliksbillede”Den Korte Snor December 2007- fra www.spydspidsen.dk.Den Korte Snor – Vidensdeling 2- Nørrebrofra www.vildelaereprocesser.dk.Sikker By – en styrket kriminalpræventiv indsats i Københavns Kommune,dokument nr. 2008-96444. www.kk.dk.

Anvendelsessted og tidspunkt: Det første forældrenetværk blev oprettet i 1996 i Østsjælland. Sidener metoden anvendt flere steder i Danmark.Målgruppe: Forældre til utilpassede unge, dvs. unge i risikogruppen.Tiltaget: Forældrenetværk beskrives som en pædagogisk interventionsform. Ved et forældrenetværkskabes et socialt gruppearbejde mellem forældre til udsatte og utilpassede børn og unge.Forældrenetværket består af en gruppeleder og et antal forældre. Det første forældrenetværk blevoprettet efter en periode med stigende bekymring over en gruppe på tyve 14-16-årige unge, sombegik hærværk og graffiti, anvendte rusmidler, pjækkede fra skolen og begyndte at definere sig selvsom en bande, ”Den Hårde Kerne”. Forældrenetværket bestod af otte forældrepar, som mødtes meden ungdomskonsulent fra kommunen hver 14. dag i de første seks måneder. Herefter blevmødefrekvensen ændret til efter behov, og forældrenetværket blev opløst efter ni måneder.Det overordnede formål med forældrenetværket er at integrere de utilpassede unge (”at få skæveunge ind i folden igen”). Forældrenetværket giver mulighed for, at forældre udvikler værdier,normer og holdninger til deres unge. For forældrenes vedkommende handler det om at generobreinitiativet i deres eget liv – i samarbejde med deres børns venners forældre. For den professionellesvedkommende (ungdomskonsulenten eller gruppelederen) handler det om at undgå at komme medløsninger, men i stedet at hjælpe med at gøre det, som er svært, lettere, dvs. at være facilitator.Erfaringer: Der er ikke foretaget nogen effektundersøgelse af tiltaget. Som nævnt blev det førsteforældrenetværk opløst efter ni måneder, da der ikke længere var brug for det. De involveredeparter følte selv, at netværket havde haft en positiv effekt i form af, at forholdet mellem forældreneog de unge var blevet forbedret, og den grundlæggende tillid mellem forældre og unge var blevetgenetableret. Desuden nævnes i rapporten, at de unge igen var kommet i gang med en uddannelseeller et arbejde, og at de ikke længere eksperimenterede med stoffer, men nu blot drak alkohol ogrøg hash i begrænset omfang.Reference: Pedersen, Kjeld, Eva Tverskov & Niels Rosendal Jensen (2003):Forældrenetværk ipraksis – empowerment og socialt gruppearbejde.Systime, Århus.

Målgruppe: Unge førstegangslovovertrædere samt børn og unge, der er i risiko for at begå lovbrud.Ifølge den norske politilov kan bekymringssamtalen tages i brug ved politiets første møde med ungelovovertrædere under 18 år, ligesom den kan anvendes over for børn under 15 år, når politiet mener,at barnet har begået et lovbrud. For børn mellem 15 og 18 år skal lovbruddet være begået.Fremgangsmåden kan også bruges, såfremt børn og unge færdes i risikobetonede miljøer, eller iøvrigt må anses for at være i risiko for at begå kriminalitet.Tiltaget:Bekymringssamtalener et struktureret værktøj, der inkluderer bestemte spørgsmål ogproblemområder, der skal belyses og diskuteres under samtalen. Samtalen er egnet i mindrealvorlige tilfælde, hvor det er åbenbart, at den unge og forældrene vil tage ansvar for at adfærdenændrer sig. Der er tre faser i samtalen:Kortlægning: gennem samtalen kortlægges den unges situation samt mulige årsager og farer forgentagelse af kriminaliteten.Ansvarliggørelse: Konsekvenserne af adfærden for den unge klargøres. Den unge bliver opfordrettil at ophøre med kriminalitet og til at undgå situationer, som kan føre til lovbrud.Tiltag: Der kan i løbet af samtalen foreslås tiltag i forhold til familie, skole og fritid, som skalbidrage til at sikre en positiv fremtidig udfordring.Der udarbejdes et referat af samtalerne, hvilket kan være af værdi for politiets opfølgningsarbejde.Når politiet indkalder den unge til samtale vil forældrene som regel også blive anmodet om atmøde. Ved skriftlig indkaldelse fra politiet har både børn og forældre en lovfæstet pligt til at møde.Bekymringssamtalen kan dog også iværksættes på forældrenes initiativ.Gennem enopfølgningssamtalekan politiet give udtryk for eventuel fortsat bekymring overkriminel adfærd og tydeliggøre konsekvenserne af en sådan adfærd. Mødepligten for børn ogforældre er her den samme som ved bekymringssamtalen. Kortlægning af behov for nye virkemidlerog tiltag er centrale i opfølgningssamtalen.Barnevernetdeltager, hvis det er hensigtsmæssigt, ogandre instanser kan også inddrages. Opfølgningssamtaler praktiseres flere steder, men der foreliggerikke fælles retningslinjer, som der gør for bekymringssamtalen.Erfaringer: En evaluering af konceptet i Norge er iværksat, men endnu ikke afsluttet. IfølgePolitidirektoratet foretages en del lokale tilpasninger af modellen. I Kolding er der gennemført enopfølgende undersøgelse af de unge, som man har afholdt samtaler med i årene 2005-07, for at se,hvorvidt de senere var registreret hos Kolding Politi eller i nabokredsene. Resultaterne afundersøgelsen er dog for usikre til at kunne basere en egentlig evaluering på.

Navn: HjemmebesøgAnvendelsessted og -tidspunkt: Norge; i regi af politiet;Barnevernetkan også deltage.Målgruppe: Alle typer børne- og ungdomskriminalitet.Tiltaget: Hjemmebesøg hos barnet og forældrene er et alternativ til at indkalde til bekymrings- elleropfølgningssamtale. Bekymringssamtalen eller elementer herved kan også benyttes underhjemmebesøget. Tiltaget kan kombineres med for eksempel mægling i konfliktråd. I Danmarkanvender man ofte hjemmebesøg i forbindelse medbekymringssamtaleni stedet for at lade denneforegå hos politiet. Der kan i Danmark siges at være tale om en kombination af de modeller, dersynes at være skarpere opdelt i Norge.I Stavanger er hjemmebesøg systematisk afprøvet over for en gruppe unge. Indvandrerprojektet,som det hedder, foregår i regi afBarnevernsvaktenog politiet og er blevet et fast tilbud over forunge lovovertrædere med minoritetsbaggrund. Gennem samtalerne gives der målrettet ogindividuelt tilpasset hjælp til børn, unge og familier med begrænset kendskab til offentligeforvaltninger. Man forsøger at kortlægge hjælpebehov og videreformidle henvendelser fra børn ogfamilier til andre dele af hjælpeapparatet. I samtalerne vil man også kunne mægle ikonfliktsituationer inden for familien og netværket i øvrigt.I Indvandrerprojektet arbejder en person fra politiet og en fraBarnevernetsammen i team. Nårteamet modtager rapport fra politiet om unge lovovertrædere, bliver den berørte familie kontaktet,helst så hurtigt som muligt. Det er en forudsætning, at familien samtykker i at få besøg af teamet,som efter behov kan foretage flere hjemmebesøg. Teamet kan, hvis det er formålstjenligt, vekslemellem samtaler med den unge, samtaler med forældrene og fælles samtaler. Andre centrale

Bilag vedrørende skole, uddannelse mv.Navn: Den gule flyverAnvendelsessted og -tidspunkt: Dagskole, der er oprettet i 1992; det er en selvejende institutionmed undervisningsoverenskomst med Københavns Kommune. Modtager elever fra mangeforskellige kommuner. En plads i Flyveren udgør knap 30.000 kr. om måneden, som finansieresgennem hjemkommunens socialforvaltning og børne-ungeforvaltning. Desuden støttes skolen afprivate fonde.Målgruppe: Der er plads til 27 børn og unge i alderen 11 til 20 år med faglige, sociale ogemotionelle problemer, herunder med diagnoser som Asperger, Tourettes syndrom, Borderline ogADHD. De fleste unge har begået kriminalitet.Tiltaget: Eleverne møder kl. 8:30 om morgenen til sund morgenmad. Der er herefter undervisning idansk, engelsk og matematik i grupper på op til tre personer fra kl. 9:00 til 12:00 efterfulgt af sundfrokost. Eftermiddagsundervisningen er projektorienteret og tværfaglig. Der laves en individuelundervisningsplan og handleplan, og der arbejdes sideløbende med arbejdsmarkedsorientering ogerhvervspraktik samt brobygning til andre (erhvervs-)uddannelser. Der er desuden en rækkeeftermiddagsfritidstilbud. Overordnet målsætning er at arbejde med den enkeltes kompetencer ogselvværd. Der er en del regler for eleverne, men der er f.eks. ingen formodning om, at eleverneholder sig kriminalitetsfri, da det er et dagbehandlingstilbud. Der arbejdes dog konstant med at stillealternative værdier og mål op for dem.Erfaringer: Der findes ingen systematisk evaluering af tiltaget. I en interviewartikel med skolensleder nævnes, at mange formentlig er kommet godt igennem og er i gang med et videre forløb. Doger der stadig en del, der begår kriminalitet ”ind i mellem”. Der er i øvrigt sket en udvikling iklientellet over årene i retning af flere, der har et misbrug, og flere piger.Reference: www.denguleflyver.dk.

Navn: Bækholmskolen – et heldagsskoletilbudAnvendelsessted og -tidspunkt: Odense Kommune; skolen blev etableret i 2003Målgruppe: Børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, der som udgangspunkt er normalt begavede, mensom udviser adfærdsproblemer, vanskeligheder med at etablere og fastholde kontakt og/ellergenerel dårlig trivsel. Denne problematik betegnes som AKT (adfærd, kontakt, trivsel). På skolengår der ca. 40 børn i alt.Tiltaget: Skolen er et tilbud, der dækker tidsrummet 8-16 fra mandag til torsdag og 8-12 omfredagen. I det tidsrum bliver børnene enten undervist eller er i gang med socialpædagogiskeaktiviteter. Al undervisning er specialundervisning, der ligesom de øvrige aktiviteter er individuelttilrettelagt. Pædagogikken, der anvendes, er inddragende og anerkendende, og der lægges vægt påtværsektorielt samarbejde mellem skole og familiebehandling samt inddragelse af forældre. Detfremhæves, at der ikke er tale om en behandling af skolens børn, men at målet er undervisning, ogat børnene skal ”lære at lære”. De behandlingsbehov, børnene måtte have, varetages uden forskolens regi, men i et tæt samspil, således at den ene indsats kan understøtte den anden. Skolen harf.eks. også en psykolog tilknyttet 25 timer om ugen. Normeringen på skolen er derudover relativhøj. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og i ressourcebaseret tænkning i øvrigt.Undervisningen tilrettelægges i starten ud fra, hvad forældre og børn har oplyst, at barnet er god til,ikke ud fra hvilke problemer der måtte være. I starten ”fratages børnene alt ansvar”, dvs. de har ikkeandet ansvar end at møde op, og det varetages endda ved at samle dem op i taxa hjemmefra. Denpædagogiske praksis er herefter, at der skal laves aftaler om alt. Langsomt skal børnene så ”erobreansvaret tilbage”. Det kan f.eks. være ved at tage bussen i stedet for at køre i taxa. Mange afbørnene har tidligere måttet forvalte ansvaret for sig selv, ofte på en uhensigtsmæssig måde, menved at ”frisætte” dem fra ansvaret kan de endelig slappe af. De bedste resultater opnås med deyngste, fordi en negativ adfærd ikke er så rodfæstet.Erfaringer: Skolen er blevet udvidet hvert år siden start i 2003. Der visiteres videre til normalskole,obs-klasse, efterskole eller lignende. Der har været 53 børn i skolen i den tid, den har eksisteret. Derer 18 elever i obs-klassen og 24 i heldagsskolen. Tre elever er udskrevet til normalklasser, to tilbehandling, to til amtsklasser (for fysisk og/eller psykisk handicappede og autismeskoler), fem tilheldagsprojekter under ungdomsskolen, hvor man tager 8., 9. og 10. klasse. Der er ikke gennemførten evaluering.

Navn: SpecialundervisningType: Kvantitativ og kvalitativ effektundersøgelse af tiltag.Anvendelsessted- og tidspunkt: Undersøgelsen er den første nyere undersøgelse vedrørendespecialundervisningsindsatsens effekt. Tilbud om specialundervisning til elever, som har fagligevanskeligheder, har eksisteret i Danmark siden i mange årtier.Målgruppe: Undersøgelsen omhandler indsatsen over for to målgrupper. Det er henholdsvis elevermed lettere vanskeligheder i skolen og elever med nedsat funktionsevne. Sidstnævnte målgruppeomfatter seks klassiske handicapkategorier, hvor der traditionelt har været anvendt relativtsegregerede undervisningsformer (f.eks. cerebral parese, synsnedsættelse, ADHD, generellelæringsvanskeligheder/psykisk udviklingshæmning, dysleksi).Tiltaget: Tiltaget består i specialpædagogisk bistand i form af 1) støtte i klassen fra teamlærer, 2)bistand i støttecenter, 3) holddannelse uden ekstra lærer, 4) koncentreret kursus, 5) støtte i klassenfra speciallærer, 6) støtte før eller efter skoletid eller 7) supervision af lærer.Undersøgelsen: Undersøgelsen er foretaget i fire skoler og har omfattet 39 klasser fra 3. til 6. klasse.Klasserne rummer 889 elever, og af disse er der 95 elever, svarende til 11 pct., med særlige behov.Blandt de 95 elever, som indgår i undersøgelsen, er den hyppigste problemtype specifikkeindlæringsvanskeligheder, dvs. vanskeligheder ved specifikke fagområder, i særdeleshed dansk. 53pct. af undersøgelsens elever har dette problem. Næsthyppigst er socioemotionelle vanskeligheder(19 pct.), og dernæst generelle indlæringsvanskeligheder (14 pct.).Den hyppigste form for specialpædagogisk bistand, som de 95 elever i undersøgelsen modtager, erstøtte i klassen fra en lærer. 40 pct. af eleverne med vanskeligheder modtager denne form forbistand.For at undersøge effekten af den specialpædagogiske bistand anvendes et Mixed Methods design,hvori der indgår både kvantitative og kvalitative metoder og data. Elevernes udbytte afspecialundervisningen bliver bl.a. vurderet ved elevspørgeskemaer og lærervurdering. Der måles en

holistisk og en faglig effekt af tiltaget. Førstnævnte angiver en samlet vurdering af udbyttet for deunge og omfatter derfor såvel faglige som sociale og personlige forhold. Effekten afspecialundervisningen er målt ved skoleårets afslutning.Resultater: Den kvantitative undersøgelse viser, at flertallet af de unge efter klasselærernesvurdering har haft udbytte af specialundervisningen. Det gælder et holistisk såvel som fagligtudbytte. Lærerne angiver, at 84 pct. af de unge har haft et meget positivt eller positivt udbytte afspecialundervisningen holistisk set. Hvad angår elevernes faglige udbytte angiver lærerne, at devurderet, at 43 pct. af eleverne har fået et positivt udbytte. Efter klasselærerne vurdering er detprimært to af syv former for specialundervisning, som har en positiv effekt. Disse er bistand istøttecenter og supervision af lærer. Tre former for specialundervisning har ingen effekt(holddannelse uden ekstra lærer, koncentreret kursus og støtte i klasse fra speciallærer), mens toformer har negativ effekt (støtte i klassen fra teamlærer og støtte før eller efter skoletid).Elevernes egen vurdering af specialundervisningen viser, at 59 pct. af dem mener, de har fået etpositivt udbytte af den holistisk set.Undersøgelsen viser endvidere, at de elever, som drager størst nytte af specialundervisningen, erelever med specifikke indlæringsvanskeligheder (f.eks. læseproblemer eller vanskeligheder vedmatematik). Dernæst følger elever med ADHD, og mindst udbytte har elever med socioemotionellevanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder.Kommentar: Undersøgelsespopulationen er ganske lille, og underinddelingen i mindre grupper måderfor betyde en vis usikkerhed ved resultaterne. Der er endvidere ikke gennemført før-målinger, ogselve måleresultaterne er baseret på en subjektiv vurdering af, om tiltaget har haft effekt.Reference:Egelund, Niels & Susan Tetler (red.) (2009):Effekter af specialundervisningen.DanmarksPædagogiske Universitetsforlag, København.

Målgruppe: Målgruppen for specialskoleundervisningen er unge mellem 11 og 17 år, som ikke kaneller vil benytte sig af det etablerede skolesystem eller af øvrige alternative skoletilbud. De ungebliver visiteret af sagsbehandlere og indskrives under § 40, stk. 2, som er dagforanstaltning.Tiltaget: Overordnet tilbyder Sjakket en intern og en ekstern aktivitet. Den interne aktivitet erSjakkets specialskoleundervisning, hvor der er mulighed for at afslutte med folkeskolens 9. klasse.Den eksterne er beskrevet andetsteds. Kendetegnende for skolen er et miks af socialpædagogik ogundervisning. Det vil blandt andet sige, at socialarbejdere deltager aktivt i undervisningen isamarbejde med læreren. Dette sker for at tage sig af konflikter og skabe det rette rum og de rigtigerammer for bedre undervisning og en god atmosfære. Fokuspunkter for Sjakkets specialskole er iøvrigt:sund kostidrætundervisningvoksenkontaktrådgivningforældresamarbejdesamarbejde med socialcentre, herunder sagsbehandlere.Erfaringer: Som eksempel kan fremhæves, at sund kost og sund levevis og motion er vigtigeredskaber i hverdagen i Sjakket. Man har taget konsekvensen og fjernet det hvide sukker fra denmad og drikke, der indtages i aktivitetscenteret. Der undervises i sund madlavning i kostværkstedetog der tilbydes frisk frugt og juice i stedet for sodavand og slik i pauserne. Dette sker ud fraforskningsbaseret viden om, at hvis de unge indtager mindre sukker og mindre sodavand, så får deen mere positiv adfærd, de er mindre aggressive og de kan bedre koncentrere sig i timerne. I Sjakketmener man også, at et stort forbrug af sukker virker fremmende på trangen til hash.Siden februar 2000 har 34 elever været indskrevet i specialskolen. Heraf er det lykkedes 26 af demat tage 9. klasses afgangseksamen. Der er 16 pladser til undervisning, men p.t. er kun 5 eleverindskrevet grundet besparelser på kommunens budget.Reference: Madsen, Monica (2006):Sund kost som socialpædagogisk redskab til at forebyggedestruktiv adfærd,www.vildelaereprocesser.dk.

Navn: Undervisningsministeriets MentorprogramAnvendelsessted og -tidspunkt: Forsøgsordning i 2005-2007 syv forskellige steder i Danmark.Mentorordningerne er etableret i forbindelse med syv centre for UngdommensUddannelsesvejledning (UU-Centre). Regeringen har i regeringsgrundlaget ”Nye mål” (VK-regeringen II februar 2005) som målsætning, at mindst 85 pct. af en ungdomsårgang i 2010 skalgennemføre en ungdomsuddannelse. I 2007 blev det besluttet, at mentorordningerne skal udbredesnationalt fra d. 1. august 2008.Målgruppe: Unge, som har vanskeligt ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Målgruppenvar oprindeligt udvalgt til at være ”unge med mindre alvorlige problemer, som med en målrettet,midlertidig støttet fra en mentor” havde en god mulighed for at kunne gennemføre enungdomsuddannelse. I praksis viste det sig, at målgruppen i seks af de syv projekter blev udvidet tilogså at omfatte unge med større personlige, sociale og faglige problemer. De unge var i alderen 16-19 år.Tiltaget: Formålet med forsøget har været at afprøve forskellige modeller for mentorordninger for atvurdere, om mentorordninger er effektive vejledningsmetoder til at fastholde de unge iungdomsuddannelserne. Syv forskellige modeller med mentorordninger er blevet afprøvet ihenholdsvis København, Vejle, Sønderborg, Roskilde, Skive, Nordsjælland og Nordvestjylland. Desyv projekter har haft forskelligt fokus, f.eks. at lette overgangen fra efterskole tilungdomsuddannelse, at fastholde tosprogede unge på ungdomsuddannelsen eller at støtte sårbare ogudsatte unge gennem ungdomsuddannelsen. Selve mentorordningen består i, at den unge fårtilknyttet en mentor, som skal følge den unge og støtte ham/hende under ungdomsuddannelsen. Deter forskelligt, hvordan denne støtte udmøntes i praksis. Der er således stor variation mellemprojekterne, hvad angår hvordan og hvor ofte parterne har haft kontakt. Generelt beskrivesmentorens rolle som en tillidsfuld og nærværende omsorgsperson, der skal hjælpe den unge til at fåklarhed over og støtte vedkommende med hans/hendes problemer i den private sfære for derved atstyrke den unge til at indgå i uddannelsesmæssige og sociale relationer. Mentoren skal endviderehjælpe den unge til at etablere et personligt og professionelt netværk, som kan hjælpevedkommende til at løse sine problemer. Mentoren er ofte en lærer, som er ansat ved en ungdoms-eller erhvervsuddannelse, eller en lærer fra folkeskolen eller UU-Centret.Erfaringer: I 2007 blev der foretaget en evaluering af mentorordningen. I forbindelse med denne, erder udført et ikke nærmere angivet antal interview med henholdsvis mentorer og unge, som harværet med i forsøgsordningen. Derudover er fra de syv UU-centre modtaget oplysninger vedrørende

de 586 unge, som har haft en mentor. Disse oplysninger angår de unges uddannelsessituation vedmentorordningens ophør. Evalueringen er i øvrigt baseret på statusrapporter og selvevalueringer frade syv programmer.Evalueringen viser, at mentorprogrammerne samlet set kunnet fastholde 81 pct. af de unge, som hardeltaget i et mentorforløb, i et uddannelsesforløb. Det vil sige, at de enten var i gang med ellerhavde afsluttet deres ungdomsuddannelse ved mentorforløbets afslutning. Et enkelt program(Nordsjælland) fastholdt 66 pct., mens de øvrige seks programmer fastholdt mellem 76-95 pct. i etuddannelsesforløb. Det flotte resultat skal ses i lyset af, at programmets målgruppe netop er unge,der ofte falder fra den uddannelse, de begynder.Evalueringen viser ifølge forfatterne, at mentorforløbene har haft væsentlig betydning for atfastholde af de unge. Dels har mentorordningen haft en direkte effekt ved, at mentorerne har udfyldten rådgivende og motiverende funktion i forhold til de unges uddannelsesforløb, f.eks. i forhold tilfremmøde på uddannelsesstedet eller ved at hjælpe med at finde en praktikplads. Mentorordningenhar desuden haft en indirekte virkning i forhold til fastholdelse, idet mentorerne har hjulpet de ungemed deres personlige og sociale problemer og derved afhjulpet nogle af de problemer (f.eks.boligproblemer, forældrekonflikter, behov for psykologhjælp), der for de unge virker som enbarriere i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse.Kommentar: Den generelle gennemførelsesprocent for ungdomsuddannelserne skulle ifølgeregeringsgrundlaget fra februar 2005 på det tidspunkt være 78 pct. Set i forhold til, at de unge, derhar indgået i forsøget og haft en mentor, må formodes i særlig grad at have været i risiko for ikke atkunne gennemføre ungdomsuddannelsen og i øvrigt ofte haft større sociale, personlige eller fagligeproblemer end andre elever, må gennemførelsesprocenten på 81 betragtes som et meget positivtresultat og ses som tegn på, at mentorordningen har haft en positiv effekt.Reference: UndervisningsministerietManagement, Århus.(2007):EvalueringafMentorprogrammet.Rambøll

Tiltaget: Unge i risikogruppen får tilknyttet en personlig mentor, som de mødes med 2-4 timer engang om ugen, typisk i løbet af weekenden. Mentorerne laver forskellige aktiviteter med de unge ideres fritid, f.eks. dyrker sport, går i biografen, laver mad, spiller computer, går en tur eller blotmødes for at tale sammen. Det var planlagt, at mentorperioden skulle vare et år, men undervejs iforsøget ændredes dette, så mentorperioden stopper, når den unge ikke længere har brug formentoren. Mentorforløbet afsluttes med en fest, hvor den unge får overrakt et ”eksamensbevis”.Formålet med mentorordningen er at gribe ind tidligt med støtte til de unge i risikogruppen ogforsøge at få dem på ret spor. Mentorerne gennemgår et 4-dages kursus, før de starter som mentorer.De er alle voksne, som arbejder frivilligt og ikke får løn for deres arbejde.I alt deltog 71 børn i mentorordningen i forsøgsperioden. Der er imidlertid kun 32 ud af de 71 børn,som gennemførte programmet.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvalitative og kvantitative metoder. Der er foretagetinterview med 25 børn, som har fuldført programmet, samt med deres forældre og deres mentor. Forat vurdere programmets virkning er der endvidere anvendt diverse test af de 25 børn før og eftermentorprogrammet. Resultaterne er sammenlignet med en kontrolgruppe med 25 børn, som også eri risikogruppen, men som ikke har haft en mentor.Resultater: Interviewundersøgelsen viser, at skolerne, familierne og andre involverede har væretmeget tilfredse med programmet, og at det har svaret til deres forventninger. Undersøgelsen viservidere, at det er lykkedes mentorerne at skabe et tillidsforhold til børnene og deres familie. Hvadangår udbyttet af programmet, viser den kvalitative undersøgelse, at både børn, forældre ogmentorer oplever, at programmet har været nyttigt. Programmet har betydet, at de unge er blevetmere tillidsfulde, har opnået større selvkontrol og er blevet mere socialt bevidste.I den kvantitative undersøgelse testes, om de unge har ændret adfærd, efter de har gennemførtmentorprogrammet. Undersøgelsen belyser, om de unge generelt har ændret adfærd, og/eller om deunge har ændret adfærd i skolen i form af mindre fravær, bedre læsefærdigheder mv. Undersøgelsenviser, at både de unge, der har haft en mentor, og kontrolgruppen har forbedret deres generelleopførsel, har mindre fravær fra skolen og har forbedret deres skolestandpunkter mv. Undersøgelsenviser endvidere, at selv om der for begge grupper er sket forbedringer, har de stadig alvorligeadfærdsmæssige problemer.Kommentar: Der synes ikke at være nogen effekt af programmet. Det er uklart, hvordan udvælgelsetil kontrolgruppen er foregået.

Navn: Dalston youth projectAnvendelsessted og -tidspunkt: Et treårigt forsøg fra slutningen af 1990’erne i et distrikt i London.Målgruppe: 11-14-årige, som forsømmer skolen og har adfærdsvanskeligheder (risikogruppen).Målgruppen omfattede både piger og drenge, men primært drenge, og særligt unge med andenetnisk baggrund.Tiltaget: Formålet med projektet er dobbelt, idet det retter sig både mod de unges skolegang (vilforbedre de unges faglige niveau og øge de unges motivation for at lære noget) og mod de ungesgenerelle adfærd (vil øge de unges sociale færdigheder, reducere de unges konflikter med deresforældre og reducere de unges afvigende adfærd i form af kriminalitet, stofmisbrug, pjækkeri mv.).Tiltaget bestod i fire elementer: 1) weekendophold, 2) mentorordning, 3) lektiehjælp og 4)involvering af forældre. Tiltaget varede 12 måneder.Tiltaget startede med et weekendophold på et friluftscenter. Formålet med opholdet var dels atstyrke de unges selvtillid gennem deltagelse i krævende aktiviteter og dels at give de unge og deresmentor mulighed for at lære hinanden at kende. Mentorordningen bestod i, at de unge fik tilknytteten personlig mentor, som skulle være en positiv rollemodel foruden at hjælpe den unge medpraktiske ting, yde vejledning og vise omsorg. De unge og mentorerne blev matchet, så deresinteresser passede sammen. Projektets tredje element bestod i, at de unge modtog lektiehjælp sekstimer per uge. Lektiehjælpen foregik på hold med andre unge i projektet. Gennem projektetforsøgtes det endelig også at involvere de unges forældre i arbejdet med de unge. Projektetsforældreprogram bestod i undervisning i forældrefærdigheder (’parenting skills sessions’) to gangeom måneder og besøg i hjemmet. Det viste sig dog i praksis at være svært at gennemføre denne delaf programmet, da mange forældre mente, at projektet primært henvendte sig til de unge og derforikke deltog i forældreprogrammet.

I de tre år, projektet varede, deltog 80 unge, heraf 26 det første år, 26 det andet år og 28 det tredjeår.Mentorerne, der var voksne, arbejdede frivilligt, og før de startede havde de gennemgået toweekendkurser.Erfaringer: Til brug for en evaluering er der er foretaget interview med de unge, mentorer og deunges forældre. Desuden er der foretaget observation i forbindelse med weekendopholdet,mentorernes undervisningsforløb og de unges undervisning.Der blev anvendt forskellige mål for at undersøge programmets virkning: 1) børnenesgennemførelsesprocent, 2) kvalitativ vurdering af tiltagets nytte vurderet af de involverede parter, 3)skolens vurdering af, om de unge havde forbedret sig, og 4) en undersøgelse af de unges erfaringermed kriminalitet.Evalueringen viste, at 17 ud af 26 børn gennemførte programmet i projektets første år. Andet år vardet 18 ud af 26 børn, mens det tredje år var 22 ud af 28 børn, som gennemførte programmet.Evalueringen viste endvidere, at de involverede parter vurderede, at en del af børnene havdeforbedret sig med hensyn til deres generelle opførsel, deres selvtillid og deres faglige standpunkt iskolen. I år 2 var det således 10-11 ud af de 26 børn, som havde forbedret sig ifølge projektetsansatte. I år 3 var det 10-12 ud af de 28 børn, som havde vist forbedring.Hvad angår evalueringens tredje succesmål (de unges forbedring), blev det undersøgt, omprogrammet havde været en succes eller en fiasko for børnene ved afslutningen af projektperioden.Af de 52 børn, som deltog i programmet i år 2 og 3, var det kun muligt at finde oplysninger på 40.De resterende 12 havde flyttet skole undervejs. Børnene blev enten kategoriseret som succes ellerfiasko (ved drop ud af programmet, stort fravær fra skolen eller meget forstyrrende adfærd). Skolenvurderede, at cirka halvdelen – 19 ud af de 40 børn – var succeser og resten fiaskoer. Evalueringenviste også, at der var større chance for, at børnene endte som en succes, hvis de havde deltaget ilektiehjælpen, end hvis de var udeblevet fra denne.Endelig viste evalueringen, at 32 ud af de 80 unge, som deltog i projektet i de tre år, havde begåetkriminalitet før, under eller efter programmet. Der var en større andel af drengene end pigerne, somhavde begået kriminalitet. Evalueringen viste også, at risikoen for at begå kriminalitet var større forde unge, som ikke havde deltaget i lektiehjælpen, end dem som deltog. Forskellen var dog ikkestatistisk signifikant.Reference: Tarling, Roger, June Burrows & Alan Clarke (2001):Dalston Youth Project Part II (11-14). An Evaluation.Home Office Research Study 232. Home Office, London.

Navn: Metaanalyse af mentorordningerType: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalyse omfatter 18 undersøgelser, som er publiceret iperioden 1979-2005.Målgruppe: Både unge i risikogruppen og unge, som er kriminelt belastede.Tiltaget: Tiltaget består i mentorordninger, hvor unge får tilknyttet en mentor, som kan være etpositivt forbillede for den unge. Mentoren skal vejlede og støtte den unge. Mentorordningenforventes at have en kriminalpræventiv effekt, dels ved at mentoren kan give direkte støtte til denunge, f.eks. ved at hjælpe med jobansøgninger, dels ved at give indirekte støtte ved at agererollemodel. Når mentoren tilbringer tid sammen med den unge, har den unge også færre mulighederfor at begå kriminalitet, og samværet kan bidrage til, at den unge kan bryde med et krimineltnetværk.Undersøgelsen: Metaanalysen omfatter 18 effektevalueringer af mentorordninger. Alleundersøgelser har et design, hvor de unge, som har deltaget i en mentorordning, bliversammenlignet med en kontrolgruppe. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvem kontrolgruppenbestår af, hvordan de er udvalgt, eller hvor mange personer metaanalysen omfatter.Resultater: Metaanalysen viser, at deltagelse i mentorprogrammet har en kriminalpræventiv effekt.Unges deltagelse i en mentorordning reducerer således deres recidiv med mellem 4 og 11 pct. iforhold til kontrolgruppen. Analysen viser endvidere, at mentorprogrammer, hvor de unge har langeog mange møder med deres mentor, har større effekt end mentorprogrammer, hvor de har kortemøder, og at mentorprogrammer, hvor mentoren og den unge mødes mindst en gang om ugen, harstørre effekt end mentorprogrammer, hvor de mødes sjældnere. Endelig vises også, atmentorordninger som indgår som en del af et større program med behandling og/eller lektiehjælp,har større effekt end programmer, som kun består af mentorordning.En sammenligning af de forskellige målgrupper peger på, at mentorordningen primært har en effektpå recidivet under mentorforløbet, mens det er tvivlsomt, om der er en længerevarende effekt.Endelig viser analysen, at det særligt er undersøgelser af ringe metodologisk kvalitet, som giver de

Navn: Effekten af mentorordninger 2008Type: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalyse omfatter 39 undersøgelser, som er publiceret iperioden 1970-2005. Undersøgelserne stammer primært fra USA og andre engelsksprogede lande.Målgruppe: Både unge i risikogruppen og unge, som er kriminelt belastede.Tiltaget: Tiltaget består i mentorordninger, hvor unge får tilknyttet en ældre mentor, som kan væreen rollemodel for den unge. Mentoren skal tilbringe tid sammen med den unge og derigennemvejlede og støtte den unge i forhold til de problemer, vedkommende måtte have.Undersøgelsen: Metaanalysen omfatter 39 effektundersøgelser af mentorordninger – eller tiltag,hvor mentorordning er et led i programmet. At de 39 undersøgelser har de 22 et eksperimenteltdesign med tilfældig udvælgelse til kontrolgruppe og eksperimentalgruppe, og de 17 undersøgelserhar et kvasi-eksperimentelt design, hvor eksperimentalgruppen sammenlignes med en matchedkontrolgruppe. Effekten af mentorordningen undersøges i forhold til fire succeskriterier: 1)reduktion af kriminalitet, 2) forbedring af skolestandpunkt, 3) reduktion af stofmisbrug og 4)reduktion af aggressionsniveau.Resultater: I 20 af de 39 undersøgelser undersøges om mentorordningen har betydning for de ungeskriminalitetsniveau, der måles enten ved registreret kriminalitet eller selvrapporteret kriminalitet.Metaanalysen viser, at tiltaget har en signifikant effekt (reduktion) på de unges kriminalitetsniveau

Navn: Hva’ har du gang i? Skolebaseret konfliktmægling for 12-15årigeAnvendelsessted og -tidspunkt: Brøndby, Løgstør, Hillerød, København, Køge, Roskilde,Svendborg og Århus Kommuner, 2003-05.Målgruppe: Målgruppen for indsatsen er unge i aldersgruppen 12-15 år. Der skelnes i projektetmellem tre målgrupper:Unge som er kendt i lokalmiljøet for uhensigtsmæssig adfærd eller for at være involveret i episodermed vold, slagsmål og kriminelle aktiviteter enten som offer eller som udøver.Unge som ikke er kendt i lokalmiljøet for uhensigtsmæssig adfærd før den konflikt, der fører tilkonfliktmægling.Unge som er i konflikt med en voksen – ofte forældrene.Tiltaget: Det overordnede formål med projektet er at forebygge udvikling af kriminel adfærd hosunge 12-15-årige samt at medvirke til en mindskning af omfanget af uhensigtsmæssig adfærd, somvold, chikane, mobning, gaderøverier, butikstyverier og hærværk. I de konkrete kommuner varierermålgruppe, struktur og forankring af projektet en smule. Projektets hovedidé er, at konfliktmæglingudvikler og styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, så de unge bliver bedre rustettil at kunne løse konflikter uden hjælp fra en tredjepart. Det er ligeledes tanken, at de unge via

konfliktmæglingen skal opleve at blive hørt og respekteret og få en oplevelse af at kunne påvirkeomstændigheder i deres eget liv.Mægling er en metode til at løse alvorligere konflikter mellem forskellige parter og er baseret påfrivillig deltagelse fra alle parter. Konfliktmægling er situationsbestemt og afhænger af de to parter,som har en konflikt. Konfliktmægling er en her-og-nu intervention og bidrager til, at konflikter ikkeudvikler sig yderligere, og til, at de unge selv kan komme videre. Mæglingen kan derfor hjælpe tilat opklare konkrete episoder, udrede misforståelser, medvirke til genopretning og forhindreyderligere optrapning. Ved konfliktmægling forsøger man ikke at løse grundlæggende socialeproblemer og andre årsager til de unges risikoadfærd. Forsøget indeholder fire former forkonfliktmægling:Mægling mellem to parterMægling mellem grupper i indbyrdes konfliktKonflikthåndtering i grupperKonferencemodeller/stormøder.Metoden beskrives som strukturerede møder, hvor en række faser gennemgås: Rollerne afklares,parterne redegør for synspunkter og problemerne præciseres. En række løsningsmulighederfrembringes, og man forhandler en aftale mellem parterne. Mæglerens rolle er at skabe et trygt rum,styre processen og lede samtalen mellem de unge frem til en evt. aftale og eller gensidig forståelse.Mægleren skal sikre, at parterne oplever processen som fair og retfærdig.Grundprincipperne for mægling mellem grupper er de samme som for mægling mellem to parter,men omstændighederne er væsentligt mere komplicerede, fordi der i grupperne kan være en internrolle- og magtfordeling, der gør processen mere uigennemsigtig. Modellen til konflikthåndtering igrupper er afprøvet i f.eks. skoleklasser og klubber, bl.a. i sager hvor mobning indgår.Grundprincipperne for denne metode er også de samme som for mægling.I stormøder deltager principielt alle de personer, der er negativt berørt af konflikten.Erfaringer: Evalueringen viser, at de forskellige aktører generelt opfatter mægling som et redskab,der kan bidrage til at afholde de unge fra destruktiv adfærd og forhindre konflikter i at eskalere, ogat mægling samtidig styrker de unges følelse af at kunne påvirke deres eget liv. Evalueringen viserdog også, at der er forskellige opfattelser af, hvilke typer konflikter det er relevant at anvendemægling over for. De otte kommuner har organiseret projektet på forskellig måde, hvilket har givet

forskellige muligheder for mæglerne. Antallet af mæglinger er således også meget forskelligt, fra toi én kommune til 35 i en anden. Flere kommuner har gennemført cirka ti mæglinger.Der er som led i evalueringen udarbejdet en status for 36 sager. Blandt de 15 sager, der omhandlerunge, som i forvejen var kendt for voldelig adfærd mv., er de unges adfærd i 12 tilfælde ændret ipositiv retning, idet de ikke siden mæglingen har været i konflikt. I syv af sagerne har mæglerenregistreret, at relationen mellem de parter, der har haft en konflikt, er blevet positiv. Tilsvarendeviser evalueringen, at der blandt 19 sager, som omhandler unge, der ikke tidligere var kendt inærmiljøet for problemer, har der i 17 sager ikke efterfølgende været konflikter. Evalueringen viserogså, at frivillighed i forhold til anvendelsen af mægling er central, og at visitationen har virketbedst i de tilfælde, hvor den er foregået i regi af tværfaglige møder med deltagelse af politiet.Projektet bør forankres lokalt med en tovholder med et klart mandat og med opbakning fra detrelevante ledelsesniveau. Derudover er det en klar fordel, hvis projektet knyttes til en velfungerendeSSP-struktur.Reference: Det Kriminalpræventive Råd (2006):Hva’ har du gang i?www.dkr.dk.www.hvahardugangi.dk.

udfyldte spørgeskemaer vedrørende om børnenes adfærd. Desuden besvarede de unge også selv etspørgeskema.Til at måle de unges problemadfærd og sociale færdigheder anvendtes måleinstrumenterne SSRS(Social Skills Rating System), CADBI (Child and Adolescent Disruptive Behavior Inventory), HIT(How I Think) og CBCL (Child Behaviour Check List).Undersøgelsen omfatter 65 unge, heraf 47 i eksperimentalgruppen og 18 i kontrolgruppen.Eksperimentalgruppen modtog ART, men kontrolgruppen ikke modtog nogen behandling.Undersøgelsen var designet som et randomiseret eksperiment, men i fire af de 11 behandlingsforløbmislykkedes randomiseringen.Resultater: Analysen vedrørende ændringen i sociale færdigheder (måleinstrument SSRS) viser, atbåde forældre og lærere vurderer, at de unge, som har deltaget i ART, har forbedret deres socialefærdigheder væsentligt, mens der ikke var nogen ændring at spore hos de unge, som ikke havdedeltaget i ART. Efter de unges egen vurdering var der ikke sket noget ændring i deres socialefærdigheder. Det gælder begge grupper.Analysen vedrørende ændringer i moralske vurderinger (måleinstrument HIT) viser ingen forskelmellem eksperimental- og kontrolgruppe.Endelig viser analysen af ændringer i problemadfærd (måleinstrument CADBI og CBCL) tydeligeforbedringer for de unge, som havde modtaget ART, men ingen ændringer i kontrolgruppen.Konklusionen på undersøgelsen er, at ART-programmet har haft en positiv virkning på de ungessociale færdigheder og adfærdsproblemer.Kommentar: Undersøgelsen ville stå stærkere, hvis randomiseringen var lykkes.Reference: Gundersen, Knut & Frode Svartdal (2006): Aggression Replacement Training inNorway: Outcome evaluation of 11 Norwegian student projects.Scandinavian Journal ofEducational Research,vol. 50, s. 63-81.

Målgruppe: Skoleelever i alderen 5 til 18 år.Tiltaget: Det drejer sig om forskellige programmer med fokus på vredeshåndtering, heriblandtkognitiv adfærdsterapi, social færdighedstræning mv. I de fleste programmer anvendes flereforskellige metoder, f.eks. gruppediskussioner, rollespil og forskellige øvelser.Undersøgelsen: Analysen omfatter 20 undersøgelser med eksperimentelt eller kvasieksperimenteltdesign. 15 af de 20 undersøgelser har et design med én eksperimentalgruppe og én kontrolgruppe,tre har to eksperimentalgrupper og én kontrolgruppe, og to har to eksperimentalgrupper og énkontrolgruppe. I de fleste tilfælde, 15 ud af 20, er programmet foregået på en folkeskole, i tretilfælde på andre typer af skoler. I otte undersøgelser var der ingen inklusionskriterier for at deltagei programmet, i seks udvalgte underviserne deltagerne i programmet, i tre blev de udvalgt påbaggrund af en test, i to på grund af dårlig opførsel i skolen og i én kom deltagerne fra enspecialskole. I godt halvdelen af programmerne, 55 pct., var det skolepsykologen eller en andenprofessionel behandler, som stod for programmet. I de øvrige tilfælde var det lærere mv.Resultater: Metaanalysen viser, at programmerne samlet set har haft en positiv effekt. Effekten ermålt i forhold til deltagernes vredeshåndtering, sociale færdigheder, holdninger og skolestandpunkt.Effekten i forhold til vredeshåndtering var den højeste (0,54). Mens effekten i forhold tilskolestandpunkt var negativ (-0,11 baseret på 9 undersøgelser).Kommentar: Der måles ikke en kriminalpræventiv effekt, men bedre håndtering af vrede kannaturligvis tænkes at have en sådan effekt. Dog skal påpeges, at deltagerne synes at værealmindelige skolebørn og ikke specielt belastede børn. Det er uklart, hvilke programmer der eranvendt.Reference: Gansle, Kristin A. (2005): The effectiveness of school-based anger interventions andprograms: A meta-analysis.Journal of School Psychology,vol. 43, s. 321-341.

Navn: Projekt Ung I JobAnvendelsessted og -tidspunkt: Et pilotprojekt etableret i et samarbejde mellem fire københavnskeSSP lokaludvalg og virksomheder på Amager. Projektet blev sat i gang 1. januar 2005.Målgruppe: Primært unge i alderen 13-18 år, som har sociale problemer i form af f.eks. socialtdårligt fungerende forældre eller dårligt integrerede familier, unge med lavt selvværd og/eller fårelationer til kammerater og andre sociale netværk. Målgruppen rummer også unge, som bogligteller sprogligt klarer sig dårligt i skolen. Mange af dem har været involveret i kriminelle aktiviteterog har derfor en anmærkning i straffeattesten. Der er skabt kontakt med de unge via enungerådgivning, en ungdomsklub eller et værested i lokalområdet.Tiltaget: Baggrunden for projekt Ung i Job er, at SSP lokaludvalgene har erfaret, at en del afbydelens unge ikke gør brug af de eksisterende fritidstilbud, og at en del af disse unge har svært vedat realisere deres ønske om et fritidsjob. Projektets formål er derfor at støtte de unge i søgningen afet fritidsjob og dermed også være med til at forebygge den kriminalitet, der kan opstå, når de ungehænger ud i gadelivet. Desuden er formålet at give de unge selvværd, mod og kompetencer til selvat søge job efter at have deltaget i projektet.Projektet er opsøgende i forhold til at få lokale virksomheder til at give de unge et fritidsjob. Detomfatter også et endags introduktionskursus, hvor der undervises i rettigheder ogarbejdsmarkedsforhold samt i virksomhedernes krav og forventninger. Desuden får de ungevejledning i at skrive jobansøgninger og i at gennemføre en jobsamtale. En jobkoordinator er ansat

til blandt andet at holde den overordnede kontakt med de involverede parter i projektet. Endviderefår alle unge tilknyttet en kontaktperson, som løbende skal holde kontakt med den unge og støttevedkommende under jobforløbet.I projektet følges de unge i op til seks måneder eller indtil, den unge selv og projektetsmedarbejdere synes, at den unge er selvhjulpen. De unge ansættes på almindelige vilkår, ogvirksomhederne modtager ingen økonomisk kompensation.Erfaringer: Der er gennemført en procesevaluering vedrørende forløbet af de to første år. I denperiode er 162 unge blevet visiteret til projektet, hvoraf dog to er faldet fra inden start. Af deresterende 160 unge har 47 afbrudt forløbet, inden det var afsluttet. I 15 tilfælde skyldtes detflytning fra kommunen, mens de øvrige 32 forlod projektet, fordi de ikke kunne magte fritidsjobbet,eller fordi de af andre – sociale eller personlige – årsager ikke kunne eller ville fortsætte.Af de andre unge er 63 ophørt med at deltage i projektet, fordi de er blevet så selvhjulpne, at de selvhar kunnet finde fritidsarbejde, eller fordi den unge anbefales eller tilbydes anden støtte i form afskolegang/efterskole eller anden projektdeltagelse. De unge der har deltaget i projektet med ettilfredsstillende resultat, modtager et diplom for deres deltagelse. Der har været afholdt afsluttendesamtaler mellem jobkoordinatoren og de unge om udbyttet af forløbet. De unge peger bl.a. på, at dethar betydet noget for deres selvværd, at de har fået større viden om arbejdspladskulturer, har fåetbrugt fritiden fornuftigt og er ophørt med kriminelle aktiviteter. De resterende 50 unge var stadigaktive projektdeltagere i december 2006.Kommentarer: Projektet vandt Det Kriminalpræventive Råds kriminalpræventive pris i 2007.Referencer: Nielsen, Jimmie Gade (2007): Ung i Job – et kriminalitetsforebyggende SSP-projekt.Fås ved henvendelse til SSP sekretariatet, Københavns Kommune.Eller se www.ungijob.dk.

Unge, primært 16-18-årige, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. Det drejer sig omsocialt belastede unge, der har svært ved at klare sig i sociale sammenhænge.Primært unge, der ikke har en afgangseksamen fra folkeskolen.Unge, der vil kunne profitere af et arbejdstilbud, og hvor der er grundlag for at tilknytte ennetværksperson i henhold til Serviceloven. Der er særlig fokus på unge af fremmed etnisk herkomst.Målgruppen kan også omfatte unge, der har begået kriminalitet, eller som har misbrugsproblemer.Det særlige ved projektet er, at de unge får en indkomst, der svarer til det, voksne underrevalidering modtager. Fra 1. januar 2005 blev dette koncept lovfæstet i Lov om aktivbeskæftigelse: Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år.Pr. marts 2001 var 29 unge tilknyttet projektet, hvorved kapaciteten var fuldt udnyttet.Tiltaget: Målet er at styrke den enkeltes selvværd og tillid til egne evner gennem positive oplevelserpå arbejdsmarkedet samt at give dagligdagen et meningsfyldt indhold. Målet er videre at give deunge indsigt i arbejdsmarkedets vilkår og udvikle faglige kompetencer.Alle unge får en praktikplads på en almindelig arbejdsplads. Den unge arbejder dog ikke fuld tid,men 16-27 timer ugentligt. Arbejdstiden forsøges tilrettelagt efter virksomhedens ønske. Somudgangspunkt varer praktikaftalen med en virksomhed i tre måneder, men hvis den unge ogvirksomheden er enige om det, kan praktikaftalen forlænges. En ung kan være i praktik gennemSpydspidsen i et år. Praktikjobbet lønnes gennem Spydspidsen, og den unge får en timeløn, dersvarer til gældende sats på fagområdet. Maksimumsatsen for revalidering afgør på den måde, hvormange timer den unge arbejder om ugen.Praktikjobbet ses som en mellemstation, idet sigtet er, at den unge skal motiveres til at fortsættemed et regulært arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Spydspidsen har desuden enskoledel (se Sjakkets skole andetsteds), der gør det muligt for de unge at modtage undervisning medhenblik på at afslutte 9. klasse. Undervisningen i skoledelen tager hensyn til, at mange af de ungehar et problematisk forhold til skolegang.Alle de unge har desuden en fast tilknyttet kontaktperson. Denne kan også fungere som støttepersonfor familien, såfremt der er behov herfor. Kontaktpersonen kan f.eks. følge den unge på arbejdeeller sørge for, at han i den første tid står op om morgenen. Kontaktpersonen holder løbende kontaktmed sagsbehandleren på lokalforvaltningen om praktikforløbet.Erfaringer: Projektet er evalueret af Socialforskningsinstituttet i 2001 og af Center for forskning isocialt arbejde i 2003.

Evalueringerne peger på, at kontaktpersonerne har en stor betydning for et godt forløb.Evalueringen fra 2001 påpeger dog, at der har været en række tilfælde, hvor der har hersket tvivlom, hvorvidt kontaktpersonen blot skulle fungere som støtteperson på selve arbejdspladsen. Der harheller ikke hersket konsekvens med hensyn til, om kontaktpersonen har været enspydspidsmedarbejder eller én, som lokalcentret har fundet frem til. Det førstnævnte er atforetrække af hensyn til kontinuiteten i de enkelte sager.Ved evalueringen fra 2003 havde 100 unge benyttet Spydspidsens tilbud. I evalueringen nævnes, atkriminaliteten er reduceret eller ophørt for 46 pct. af de unge, at forbruget af rusmidler erformindsket eller ophørt for 28 pct. af de unge, at den psykiske situation er blevet forbedret for 33pct. af de unge, og at det er lykkedes at få to tredjedele af de unge i gang med varig beskæftigelseeller en uddannelse.Erfaringerne viser også, at det generelt ikke har været noget problem at få virksomhederne til atmedvirke. De interviewede virksomheder beskriver deres erfaringer med de unge som megetpositive, idet de opfattede de unge som ivrige efter at arbejde, videbegærlige og behagelige at væresammen med. Det gælder også unge, der i øvrigt havde svært ved at begå sig i socialesammenhænge.Reference: www.spydspidsen.dk.Bonke, Jens og Carøe, Connie (2001):En forstærket indsats over for kriminalitetstruede børn ogunge – en evaluering.Socialforskningsinstituttet rapport nr. 9, København.Sørensen, Tove Holmgård (2003): Når de udsatte bli’r ansatte – en evaluering af Spydspidsensindslusning af særligt udsatte unge på arbejdsmarkedet. Center for forskning i socialt arbejderapport nr. 2, Frederiksberg.

der har fået eksempelvis et tiltalefrafald eller en betinget dom med vilkårder har forladt folkeskolen uden at have opnået en afsluttet skoleuddannelseder har vilje til at ville få en uddannelse og et arbejde, men som har vanskeligt ved det.Tiltaget: Projektet bygger på TAMUs pædagogiske og uddannelsesmæssige erfaringer, som tagerudgangspunkt i en konsekvenspædagogisk arbejdsform, hvor der lægges vægt på at styrke detpersonlige ansvar for egne handlinger gennem en tilegnelse af sociale kompetencer kombineret meden praksisorienteret faglig læring. Undervisningen er tilrettelagt med en klar struktur og under fasterammer, hvor konsekvenser af overtrædelse af reglerne er tydeliggjort. Der er minimumskrav tilfremmøde, og det forventes, at den unge er parat til at følge de moduler, forløbet er opbygget af.Forløbet, der er på maksimalt 34 uger, kan have forskellig udformning, alt efter om der ønskes enkortere arbejdstræning, fortsættelse i en ungdomsuddannelse eller et kompetencegivendeuddannelsesforløb, der giver mulighed for arbejde med f.eks. bygningsvedligeholdelse, rengøringeller gartneri. Forløbets art afgøres i forbindelse med visitationen i TAMU og besluttes på et mødemed den unge, eventuelt forældrene og en repræsentant fra de henvisende myndigheder.Henvisningen til projektet sker gennem SSP-konsulenter, skolevejledere, klubber eller andreinstitutioner. De unge, der måtte have brug for det, får en personlig vejleder, en mentor, som indgåri et samarbejde med TAMU.Uddannelsens opbygning består af en række perioder, hvor de indledende faser først og fremmestskal sikre, at den unge kommer i gang med den type uddannelse eller det arbejde, der passer tilvedkommende. Herefter gennemføres uddannelse eller oplæring i mindre uddannelsesgrupper indenfor bestemte arbejdsområder eller brancher i to perioder på hver 14 uger. Efter første periodeafholdes en samtale om det videre forløb, og det kan her besluttes at stoppe uddannelsen – med etdelbevis – hvis eleven har fået et job eller vil påbegynde en erhvervsuddannelse, eller hvisvedkommende ikke er interesseret i at fortsætte. Forløbet kan afsluttes med en udslusningsperiode,der kan være praktik i en almindelig virksomhed med mulighed for efterfølgende ansættelse.Hvis det på noget tidspunkt undervejs vurderes, at den unge fortsætter med f.eks. misbrug ellerkriminalitet, bliver vedkommende afmeldt/bortvist, dog som regel med mulighed for et nyt forsøgsenere på bestemte, aftalte betingelser. På junioruddannelsen ydes lommepenge i henhold tilServiceloven, finansieret af den henvisende kommune. Ydelsens størrelse afhænger af faktisktilstedeværelse.Erfaringer: Formålet med forsøget er at få afklaret, om den konsekvenspædagogiske tilgang ogsåkan anvendes over for yngre personer. I 2006 foretog Rambøll Management en midtvejsevalueringfor Undervisningsministeriet. De vurderer, at visitationen til junior-TAMU er forløbet

hensigtsmæssigt, og at alle visiterede er en del af målgruppen. De interviews, der er foretaget, pegerpå, at metoden er anvendelig, men at der skulle arbejdes anderledes pædagogisk med den yngremålgruppe, hvilket gav et behov for lærerne om en tilretning af metoden. Ifølge TAMUs årsrapporthar der i 2007 været en belægsprocent på 79 pct., hvilket anses som tilfredsstillende.En evaluering af unge-TAMU (de 18-30-årige), der er baseret på registerkørsler, viser, atbeskæftigelsesgraden er større blandt de elever, der har fuldført hele TAMU-uddannelsen, endblandt dem, der er faldet fra, før de har bestået begge brancheforløb. Et år efter endt TAMU-uddannelse er 50 pct. af de førstnævnte i beskæftigelse eller uddannelse mod 39 pct. af desidstnævnte. Evalueringen konkluderer endvidere, at unge-TAMU udgør et relevant tilbud til enudsat gruppe unge, der har en yderst begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet oguddannelsessystemet.Reference: Fra hjemmesiden www.tamu.dk:JUNIOR-TAMU Arbejdstræning eller uddannelse til socialt udsatte unge. Informationsfolder.Vejledning om mål og rammer for kompetenceudvikling på TAMU. Strukturpapir.Lund, Lotte Nystrup, PLS Rambøll Management (2003):Opdatering af evaluering af unge TAMU,Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet.TAMU(2008):ÅrsrapportArbejdsmarkedsuddannelser.2007.ForstandersekretariatetforTræningsskolens

er i risiko for ikke at komme ud på arbejdsmarkedet eller er i risiko for kun at få sporadisktilknytning hertil, da de har ringe eller manglende viden og sociale færdigheder med hensyn til atfastholde et arbejdeer i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller at fravælge en uddannelseer i risiko for at påbegynde en kriminel løbebane, hvis de ikke kan finde arbejde grundet deresplettede straffeattesterhar ringe boglige færdigheder, mangelfuld almenviden og manglende evne til at klare en uddannelseer opvokset i en familie på overførselsindkomstermødes med ligesindede i subkulturelle grupper, der har en tendens til at komme i konflikt med detomgivende samfundhar negative forventninger eller ringe tro på, at de vil blive taget godt imod på arbejdspladserne, dade forventer diskrimination og manglende forståelse for deres forskellighed.46 unge har indtil 1.januar 2007 været i kontakt med projektet. Heraf er 43 drenge og 3 piger.Tiltaget: Projektforløbet består for den unges vedkommende af tre dele: En opsøgende, enafklarende og en opfølgende del. Den opsøgende del varetages af gadeplansmedarbejdere, dermøder de unge, hvor de er, og med tiltag, som de er i stand til at honorere. Herefter finder envejledning sted i et samarbejde mellem gadeplansmedarbejder og de øvrige involverede led iprojektet. Det individuelle tiltag tilrettelægges, og det afklares, hvorvidt den unge skal have ensærlig støtte på arbejdspladsen i form af en erhvervsmentor. Erhvervsmentoren giver bl.a. den ungeindsigt i arbejdspladskulturen. Gadeplansmedarbejderen følger op på den unge i forløbet. I projektetskabes der fortløbende nye forbindelser til relevante virksomheder i samarbejde med bl.a.High:five.Erfaringer: En evaluering fra januar 2007 viser, at halvdelen af de 46, der havde været i kontaktmed projektet, var kommet i beskæftigelse. Ni stod i venteposition enten i forbindelse medansøgninger eller samtaler til jobs, og 13 var faldet fra projektet. I løbet af 2008 påbegyndes enevaluering af eksterne konsulenter. Det forventes, at projektet forankres i det boligsociale projektRabarberlandet efter den planlagte projektperiode.Reference:Projektbeskrivelse for Projekt Nørrebro Skaber Job(2007), www.rabarberlandet.dk.Kuben Byfornyelse (2007):”EvalueringNørrebro Skaber Job – et pilotbeskæftigelsesprojekt underprojekt Rabarberlandet”,www.rabarberlandet.dk.

Navn: High:fiveAnvendelsessted og -tidspunkt: Projekt High:five er et 4-årigt landsdækkende initiativ, som blevsøsat i august 2006 af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere med opbakning fraBeskæftigelsesministeriet og politidirektør Hanne Bech Hansen. Projektet er finansieret af midlerfra Arbejdsmarkedsstyrelsen.Målgruppe: Projektets målgruppe er unge mellem 15 og 25 år, såvel unge der har risiko for at begåkriminalitet, unge, der har begået småkriminalitet, og unge, der afsoner eller netop har afsonet endom.Tiltaget: Målet med projektet er at skabe kontakt mellem kriminalitetstruede og kriminelle unge, derønsker at starte på en frisk, og interesserede virksomheder, som via et konkret jobtilbud vil hjælpede unge til en ny tilværelse. High:five’s indsats koordineres af en projektchef og tre projektledere iKøbenhavn, Odense og Århus, samt en landsdækkende projektkonsulent. Projektgruppensamarbejder med kommunerne, politiet og kriminalforsorgen omkring visitering af unge og skaberefterfølgende kontakt til virksomhederne, der tilbydes opbakning under hele forløbet.Medarbejderne fra High:five koordinerer i samarbejde med lokalområdets interessenter og viainformation og praktisk assistance til virksomhederne etablering af:Virksomhedspraktik eller afklaringsforløbAnsættelser i ordinære jobElev- og lærepladserFritidsjob.High:five’s medarbejder sikrer gennem samtaler med den unge, at han eller hun passer til det job,der er i en virksomhed. Igennem praktik, det ordinære job, lærepladsen eller fritidsjobbet kan denunge motiveres til yderligere uddannelse. High:five samarbejder desuden meduddannelsesinstitutionerne i lokalområdet for opkvalificering af den unge.Erfaringer: Ifølge en evalueringsrapport, der redegør for antallet af sager mv., har High:five opnåetfølgende resultater ved udgangen af 2007: 340 unge har haft kontakt med High:five; 185virksomheder har modtaget en eller flere unge; 210 jobs er etableret for unge (praktik, læreplads,løntilskudsjob, ordinært job); 66 pct. af de unge var fortsat i jobbet eller uddannelsen påopgørelsestidspunktet.

Succesraten har været særlig høj i den del af projektet, der vedrører Storkøbenhavn, hvorforevalueringen koncentrerer sig om denne projektenhed i et forsøg på at afdække de virkningsfuldemetoder. Dette er primært sket gennem kvalitative interview. High:five Storkøbenhavn står for 122etablerede jobs, hvoraf de 47 fortsat eksisterer. 39 er ophørt, da den unge er overgået til uddannelse,andet job eller efter aftale har taget sin afsked for at søge andet arbejde. 36 er ophørt, fordi den ungeer udeblevet eller er blevet afskediget. Dette giver en fastholdelsesprocent på 70 for denstorkøbenhavnske projektenhed.Der gøres i rapporten opmærksom på, at disse tal ikke viser, hvilken arbejdsindsats der ligger baghver enkelt sag; der er således stor forskel på ressourceforbruget alt efter, om det er en komplicereteller ukompliceret kontaktskabelse. Den kriminalpræventive indsats i forhold til de yngste imålgruppen har ikke givet de ønskede resultater. Et frafald for gruppen mellem 15-18 år på 50-60pct. har fået projektenheden til at erkende, at de jobrettede tilbud ikke har været tilstrækkeligttilpasset de unge, der i højere grad har brug for massiv socialpædagogisk støtte. Der er indgået nyeaftaler om et pilotprojekt i samarbejde med de storkøbenhavnske Børn og Unge afdelinger, der i2008 skal ”udvikle de unges jobparathed”, før de visiteres til High:five Storkøbenhavn. Fremovervil projektenhederne dog i højere grad rette indsatsen mod unge, der afsoner eller netop har afsoneten dom, da resultaterne med disse unge er væsentligt bedre.Kommentar: Projektevalueringen nævner ikke nogen recidivtal for målgruppen; det er givetvis ogsåfor tidligt at drage konklusioner på dette felt.Reference: Oplysninger om projektet fra www.highfive.net og evalueringsrapport udarbejdet afRådgivningsfirmaet DISCUS også fra hjemmesiden. Om virksomhedernes netværk findes derinformation på www.socialtansvar.net.

kriminel fortid og få fast beskæftigelse. Dette mål søges nået gennem: 1) integration påarbejdsmarkedet ved at hjælpe de unge med at søge arbejde samt at give dem opbakning iforbindelse med beskæftigelsen, 2) social og kulturel integration ved at bibringe de unge øgetselvforståelse, selvværd og kognitiv formåen samt ved at søge at løse de sociale og økonomiskeproblemer, som de unge i målgruppen ofte har, og som kan udgøre en væsentlig årsag til de ungeskriminalitet og 3) metodeudvikling i forhold til at integrere de unge med minoritetsbaggrund påarbejdsmarkedet. Vilijob-projektet består af et ni-ugers forløb med undervisning i kognitivfærdighedstræning, et samtaleforløb med en socialrådgiver og en psykolog, støtte til udslusning påarbejdsmarkedet og en opfølgningsperiode. Ud over færdighedstræningen tilrettelægges de enkelteforløb individuelt, og længden kan derfor variere meget.Erfaringer: En evaluering, der omfatter 41 unge projektdeltagere, viser, at 50 pct. af deltagerne er ifast arbejde 1½ år efter starten i projektet, mens syv pct. af deltagerne er i gang med en uddannelse,og 10 pct. er under revalidering.Kommentar: Arbejdsmarkedsprojekter af denne type findes også andre steder i landet, således ogsåi Nordjylland, på Lolland og på Fyn. Projekterne varierer med hensyn til målgruppens alder ogetnicitet samt med hensyn til programmets længde mv. Målgruppen for arbejdsmarkedsprojekterneer dog i de fleste tilfælde over 17 år.Reference: Interne notater fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

kontaktpersonerne (socialrådgivere) og pensionens øvrige personale skal hjælpe deltagerne til atforberede deres løsladelse. Programmet finder sted op til løsladelsen. Efter løsladelsen er der en tremåneders opfølgningsperiode, hvor kontaktpersonen følger op på deltagerens situation med hensyntil arbejde, uddannelse og fritid.Erfaringer: En evaluering fra 2007 viser, at der har været tilmeldt 37 indsatte til programmet iperioden fra 1. januar 2004 til 1. september 2007. Heraf har 31 personer gennemført programmet.Af disse er 20 kommet i arbejdet eller påbegyndt en uddannelse under praktikperioden ellerumiddelbart efter løsladelsen.I den kvalitative evaluering giver deltagerne udtryk for, at de i kraft af programmet har fået bedreoverblik over deres ressourcer og deres sociale situation. Det skyldes særligt de to socialrådgiver,som er tilknyttet programmet, og som hjælper med at løse de problemer, de indsatte måtte have.Flere elementer af programmet bedømmes endvidere positivt af deltagerne. Det gælder ensamarbejdstur, hvor deltagerne skal afprøve deres evne til at samarbejde og til at arbejdeselvstændigt, og hvor der sættes fokus på deres stærke og mindre stærke sider. En andenprogramdel, som deltagerne har været meget tilfredse med, er et adfærdskorrigerende program, sombygger på den kognitive metode. De har ligeledes været glade for de erhvervsorienterende moduler,særligt jobsøgningsdelen og arbejdstræning i driften. Endelig har de været meget glade forpsykologmodulet, hvor de taler med en psykolog om følgevirkningerne af et fængselsophold og omde problemer, der kan opstå i forbindelse med løsladelsen.Personalets vurdering af JUF-programmet er også positiv, og det mener, at programmet giverdeltagerne et løft og nogle redskaber, som på sigt gør dem bedre til at klare sig uden kriminalitet.Reference: Interne notater fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Målgruppe: Ca. en tredjedel af projekterne sigter på idrætstilbud, som særligt retter sig mod piger,hvilket bl.a. indebærer, at der kan fremskaffes faciliteter, der gør det acceptabelt at klæde om og gåi bad, og at træningstidspunktet lægges før mørkets frembrud. Det forventes, at 600-800 børn i løbetaf de fire år bliver medlemmer af idrætsforeninger. Der er tale om børn, som ikke ville være blevetmedlemmer uden denne indsats.Tiltaget: Projektet har to hovedformål. Det ene er at få sluset flere nydanske unge fra ghettoområderind i idrætsforeningerne. Det andet er at sikre, at de frivillige trænere bakkes bedre op, så de bliverbedre i stand til at hjælpe foreningsuvante unge i at begå sig i og bruge foreningerne. Derudover erstore lokale forskelle på, hvilke elementer i projektet der vægtes. De centrale omdrejningspunkter erdog, ifølge DIF:Aflastende medarbejdere – der ansættes en eller flere lønnede medarbejdere, der kan varetage nogleaf de opgaver, de frivillige har måttet varetage, således at disse i højere grad får mulighed for atkoncentrere sig om det arbejde, de egentlig var tiltænkt.Økonomisk støtte til den daglige drift.Med henblik på rekruttering af de unge bliver der lagt vægt på et tættere samarbejde mellemidrætten og de kommunale institutioner og medarbejdere, der arbejder med målgruppen:Folkeskole, SSP, ungdomsskole, SFO, boligforeninger osv.Etablering af lokalt såvel som nationalt netværk under projekt Get2sport.Piger – som tidligere nævnt. En anden udfordring her er ikke mindst en forældregruppe, der ikkealtid viser den store forståelse for, at piger også kan have lyst og behov for at dyrke sport. Derarbejdes målrettet på flere måder, f.eks. ved at få kommunen til at tage et medansvar for noget såsimpelt som at få transporteret børn af enlige forsørgere eller andre vanskeligt stillede til kampe ogtræning.Erfaringer: Der findes endnu ingen egentlig dokumentation vedrørende projektet og dets forløb. Detskal dog nævnes, at DIF har ti års erfaring med landsdækkende integrationsprogrammer.Kommentar: Get2sport er et integrationsprojekt, der mere bredt retter sig mod unge med fremmedetnisk baggrund og ikke kun til unge i risikogruppen.Et andet lignende initiativ er GAM3, der startede i 2002, og som alene fungerer i sommersæsonen. Iårenes løb har mere end 23.000 deltaget i aktiviteterne, der består i ’streetbasket’ eller ’streetdance’.Kontingentet på kun 50 kr. bevirker, at det er muligt for vanskeligt stillede unge at deltage.Erfaringen er, at en del af de unge fortsætter efter sæsonafslutning og indgår i det almindelige

Navn: KLUB 36/ Integration Through Education/Sjakkets satellitAnvendelsessted og -tidspunkt: Mjølnerparken (Nørrebro) siden 2000.Målgruppe: ”Skræddersyet” fritidstilbud til 6-18-årige i lokalmiljøet i Mjølnerparken. Projektethenvender sig hovedsagligt til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk.Tiltaget: Integration Through Education (ITE) er både et forebyggende og et integrerende projekt,der primært sigter mod at hjælpe børn med lektier mv. Sjakkets lokaler i området, som stilles tilrådighed af Lejerbo holder åbent hver dag fra kl. 14 til 22. Der er forskellige samarbejdspartneretilknyttet, og der tilbydes diverse aktiviteter, bl.a.:Fast lektiehjælp fire gange om ugen fra kl. 17-19 for børn fra 4. klasse og opad.Staveundervisning alle hverdage fra kl. 14-17 for børnehaveklasser til 3. klasse. Undervisningenforegår ved hjælp af computerspil.Der arbejdes desuden målrettet på at involvere og aktivere forældrene til at tage større del i deunges dagligdag. Dette sker blandt andet ved et tæt forældresamarbejde gennem cafeaftener ogdiverse møder. Der er for tiden tilknyttet 30-40 frivillige forældre til store arrangementer ud afhuset, såsom besøg i BonBonland eller Lalandia.Projektrådgivning i forhold til idrætsaktiviteter for både piger og drenge samt kontaktformidlingmellem familier og projekter, når børn eller unge ønsker tilknytning til forenings- og idrætsliv.Fritidsjobformidling for 13-15-årige.Erfaringer: Ifølge oplysninger fra Sjakkets leder, er ca. 90 pct. af de unge i området kommet i gangmed en ungdomsuddannelse inden for de syv år, initiativet har eksisteret. Pigerne er hovedsagligt

Navn: OverlevelsestureType: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalysen omfatter 28 undersøgelser, som er foretaget iperioden 1967-1992. De fleste er antagelig fra USA og enkelte fra Canada.Målgruppe: Unge i alderen 10-21 år med adfærdsmæssige problemer, herunder unge som har begåetkriminalitet. Målgruppen omfatter således både unge i risikogruppen og mindre kriminelt belastedeunge. Både drenge og piger kan deltage, dog ikke på samme hold.Tiltaget: Tiltagene består i overlevelsesture, hvor de unge bliver udsat for en række fysiskudfordrende aktiviteter, såsom bjergbestigning. Formålet er at mindske de unges risiko forkriminalitet, og at få dem til at forbedre deres sociale adfærd. Turenes eller programmernes længdevarierer fra få dage til mange uger, nemlig fra tre dage til 56 uger. Hvad der – ud over selveoverlevelsesturen – indgår i de langvarige programmer, er uklart.Rationalet bag overlevelseskurserne er, at hvis det lykkes de unge at klare de fysisk krævendeopgaver, som de stilles overfor, får de succesoplevelser, som giver dem selvtillid og en følelse af athave kontrol over situationen. Tanken er, at en styrket selvtillid vil være med til at afholde de ungefra at begå kriminalitet eller anden afvigende adfærd.Foruden at styrke de unges selvtillid lærer overlevelsesprogrammer også de unge at samarbejde. Deopgaver, som de unge får, kræver nemlig, at de kan arbejde sammen, for at opgaverne kan løses.Denne evne til at samarbejde kan de unge også drage nytte af på længere sigt.Undersøgelsen: Metaanalysen omfatter kun undersøgelser, som har et eksperimentelt eller kvasi-eksperimentelt design, dvs. med eksperimental- og sammenlignelig kontrolgruppe. Kontrolgruppensunge har enten været på institution, fået en betinget dom med vilkår om tilsyn, været i behandling,modtaget diverse hjælpeforanstaltninger eller står på venteliste til en overlevelsestur.Metaundersøgelsen omfatter over 3000 personer. I 22 af de 28 undersøgelser måles denkriminalpræventive effekt af tiltaget.

Resultater: Metaanalysen viser en effektstørrelse på 0,18 for overlevelsesprogrammerne. Iprocentpoint er forskellen otte, idet 29 pct. af de unge, som har deltaget ioverlevelsesprogrammerne, begår kriminalitet eller udviser anden afvigende adfærd efterfølgende,mens det samme gælde for 37 pct. af unge, som ikke har deltaget i sådanne programmer. Analysenpeger således på, at overlevelsesprogrammerne har en kriminalpræventiv effekt.Metaanalysen viser desuden, at intensive overlevelsesprogrammer har større kriminalpræventiveffekt end mindre intensive programmer, at programmer, som indeholder et terapi-element, harstørre effekt end programmer uden terapi, og at programmer af kortere varighed (op til 6 uger) harstørre effekt end længerevarende programmer. Sidstnævnte forklares med, at de længerevarendeprogrammer indeholder mange forskellige elementer ved siden af overlevelsesprogrammet, og ateffekten af overlevelsesprogrammet dermed bliver mindre tydelig.Kommentar: Kontrolgruppen omfatter mange forskellige tiltag. Det er derfor uklart, hvadoverlevelsesprogrammerne er alternativ til, og om det er effekten af et alternativ til enfrihedsberøvende sanktion, der måles, eller effekten af et alternativ til ikke-frihedsberøvendesanktioner.Reference: Wilson, Sandra Jo & Mark W. Lipsey (2000): Wilderness challenge programs fordelinquent youth: a meta-analysis of outcome evaluations.Evaluation and Program Planning,vol.23, s. 1-12.

Erfaringer: Der er ikke kendskab til egentlige evalueringer, men ifølge Natteravnenes hjemmesideskulle der være mindre vold og hærværk i de patruljerede områder samt en øget tryghed. En særligundersøgelse blev dog foranstaltet i forbindelse med Ringstedprojektet (se andetsteds), daNatteravnsindsatsen i Ringsted blev etableret fuldstændig sideløbende med dette. Det var derfornærliggende at følge udviklingen af indsatsen på tæt hold. Konklusionerne på denne undersøgelseer, at de unge ret hurtigt blev bevidste om, at Natteravnsinitiativet eksisterede. Hvad angår dentryghedsskabende effekt, så konkluderes det, at natteravnene selv er blevet mere trygge vedindsatsen. Oplysningerne stammer fra skemaer natteravnene udfyldte ved ”rekrutteringen”, omderes meninger og forventninger til at være natteravn. De fleste har efterfølgende fåetafdramatiseret deres forestillinger om de unges adfærd, graden af beruselse blandt de unge osv. efterat have startet på vandringerne i byens gader om natten. Det konkluderes videre i undersøgelsen, atdet vanskeligt lader sig gøre at måle de unges tryghed i forbindelse med indsatsen, men at der kansiges noget om hvorvidt de unge er positivt stemt overfor natteravnene. Mange unge er megetpositivt indstillede, mens kun nogle få er direkte negative. Dette varierer med, hvor tit man mødernatteravnene og på hvilken måde. Bemærkelsesværdigt er det, at de, der går meget ud, og de, derkun går lidt ud, er lige positive. De, der sjældent eller aldrig drikker sig fulde, er lige så positivesom dem, der ofte drikker sig fulde. Således har indsatsen altså bredt fat i spektret af de unge. Serman på de, der først og fremmest repræsenterer de unge, der forebygges imod, forholder det sigsådan, at jo mere kriminalitet man har været involveret i, desto mindre positiv er man. Stadig er detdog sådan, at der blandt de kriminelle er flest positive, og ikke nogen egentlig negative. Dekriminelle er dog sandsynligvis ikke en særlig velrepræsenterede gruppe ud af de adspurgte, hvorfordette resultat skal vurderes med en vis forsigtighed. Undersøgelsen har endvidere på forskellig visvurderet den samlede natteravnsindsats’ betydning for kriminalitets- og tryghedsniveauet iRingsted. Ved simpel registrering fremgår det, at natteravnene kun sjældent har været involveret iepisoder, hvor en egentlig kriminel begivenhed er blevet bremset. Langt oftere drejer indsatsen sigom en udvidet omsorgsopgave med at følge unge hjem eller på anden måde hjælpe i situationer,hvor den unge ikke har magtet at tage vare på sig selv. Ved forskellige lejligheder har en målrettetpatruljering af bestemte områder givetvis bevirket et drastisk fald i antal af hærværksepisoder, meni den sidste ende har man (via selvrapporteringsundersøgelser) ikke kunnet påvise et egentlig fald ide unges kriminalitet som effekt af natteravnevirksomheden. Det konkluderes endeligt, at styrken afindsatsen, konkluderes det endeligt, ligger i tryghedsfølelsen og den øgede omsorg for nødstedteunge.Referencer: www.natteravnene.dk.Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Anne-Stina Sørensen (2005):Ringstedforsøget - Livsstil ogforebyggelse i lokalsamfundet,Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København

Navn: Trygt nattelivType: Effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Projektet blev iværksat i Odense i efteråret 2006.Målgruppe: Unge brugere af nattelivet samt personalet på barer og diskoteker.Tiltaget: Formålet med projektet var at minimere problemer i nattelivet, herunder problemer medgadeuorden, vold og stofmisbrug. Projektet omfattede en kampagne henvendt til de unge brugere afnattelivet samt uddannelse af personalet på barer og diskoteker med henblik på bl.a. bedrehåndtering af konflikter.Kampagnen til de unge indeholdt dels en oplysningskampagne og dels en SMS-konkurrence omhensigtsmæssigt opførsel i byen. I oplysningskampagnen blev der skabt fokus på projektet ved atuddele plakater, flyers, postkort mv. til byens ungdomsuddannelsessteder samt til barer ogdiskoteker.I efteråret 2006 deltog personalet fra byens barer og diskoteker i et undervisningsforløb. 133medarbejdere fra 19 forskellige restaurationer deltog. Den oprindelige målgruppe var 30restauranter, men nogle restauratører ønskede ikke at deltage med henvisning til, at deres personaleikke havde behov for kurset eller ikke oplevede problemer med stoffer og uro. Kursets varighed varto gange fem timers undervisning. Kurset havde fokus på følgende emner: 1) pligter og rettigheder iforhold til restaurationsloven, 2) våbenloven og håndtering af farlige situationer (fokus på knive), 3)håndtering af konflikter, vold i nattelivet (anholdelse og nødværge), 4) mental forberedelse ogstresshåndtering, 5) orientering om alkohol og narkotika, 6) håndtering af mødet med detflerkulturelle og 7) førstehjælp og brandbekæmpelse.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder og på data fra politiets registre.Undersøgelsen har et kvasieksperimentelt design, hvor kriminalitetsniveauet i henholdsviseksperimentalområdet og et kontrolområde sammenlignes før og under/efter projektet.Eksperimentalområdet består af værtshusområdet i Odense centrum, mens kontrolområdet består afet tilsvarende område i Aalborg centrum. De to områder er sammenlignelige i den forstand, at de tobyer ligner hinanden ved at have nogenlunde samme størrelse, ved at have en rækkeuddannelsesinstitutioner for unge og ved at have et geografisk koncentreret værtshusmiljø.Førundersøgelsen omfatter perioden 1. september 2005 til 1. januar 2006, mensunder/efterundersøgelsen omfatter perioden 1. september 2006 til 1. januar 2007. Data inkludererregistrerede overtrædelser af ordensbekendtgørelser samt voldsepisoder mv., der er sket udendørseller på værtshusene i de to områder.

Resultater: Undersøgelsen viser, at der overordnet set ikke er forskel i udviklingen mellemeksperimentalområdet, Odense, og kontrolområdet, Aalborg, for så vidt angår antallet afregistrerede episoder. Der viser sig derimod en forskel med hensyn til sager om vold, trusler omvold og anden personfarlig kriminalitet, altså de alvorligste former for registrerede episoder.Undersøgelsen viser, at der har været en reduktion på 14 pct. i antallet af sådanne sager i Odense,mens der har været en vækst i Aalborg på 47 pct. Dertil kommer en tendens til, at der samtidig ersket en mindskning af de hændelser i henhold til politiets døgnrapporter, som angår værtshusene.Det tolkes således, at indsatsen i nattelivet har bevirket, at episoder, der tidligere udviklede sig tilvold mv., er blevet mindre alvorlige eller er blevet standset før de har udviklet sig. Præcis hvilkendel af projektet, der har haft en positiv virkning, kan ikke med sikkerhed afgøres, men på baggrundaf internationale erfaringer med tilsvarende forsøg peges på, at det formenligt er uddannelse afpersonalet, som har haft en effekt.Kommentar: Som det understreges i rapporten, kunne det være ønskeligt, at forsøget gentages i etandet område med henblik på at kontrollere, hvorvidt de til dels svage resultater er valide.Reference: Justitsministeriets Forskningsenhed (2007):Evaluering af projekt om ”Trygt natteliv” iOdense.Justitsministeriet, København.

Resultater: Analyser vedrørende udgangsforbuddets indflydelse på de unges anholdelsesfrekvensviser, at indførelse af udgangsforbud ikke har haft noget betydning for de unges kriminalitet. Detgælder for samtlige 10 typer kriminalitet. Analyser vedrørende en ændring af eksisterendeudgangsforbud viser, at ændringen af ordningen har haft en kriminalitetshæmmende effekt på tre afde ti typer kriminalitet, idet ændringen er forbundet med, at de unge begår færre indbrud, tyverierog simpel vold. For den øvrige og mere alvorlige kriminalitet har der ikke været noget effekt afændringen af udgangsforbuddet. Det gælder i forhold til manddrab, voldtægt, røveri, alvorligerevold, brugstyveri af bil, hærværk og overtrædelse af våbenloven. Analyse angående de ungesudsathed for manddrab viser, at indførelse af udgangsforbud eller revision af eksisterende ordningerikke har haft noget betydning for andelen af unge, som udsættes for manddrab.Konklusionen på undersøgelsen er, at indførelse og/eller ændring af ordninger med udgangsforbudkun har haft en ringe kriminalpræventiv effekt.Kommentar: Undersøgelsen har en god kvalitet.Reference: McDowall, David, Loftin Colin & Wiersema, Brian (2000): “The Impact of YouthCurfew Laws on Crime Rates”.Crime & Delinquency,Vol. 46 (1), s. 76-91.

Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitativedata består af oplysninger fra politiet om andelen af unge, som udsættes for kriminalitet(viktimisering) i perioden 1992-1999. De kvalitative data består af interview med politiet.Undersøgelsens design er en før/efter undersøgelse. I den kvantitative undersøgelse ses på, omindførelsen af udgangsforbuddet har haft noget betydning for, hvor stor del af de unge under 17 år,som udsættes for kriminalitet i nattetimerne (dvs. under udgangsforbuddet). Viktimiseringsgradenfor de 12-16-årige (målgruppen) sammenlignes desuden med viktimiseringsgraden for de 17-21-årige og 22-25-årige. Desuden undersøges viktimiseringen i de tre aldersgrupper på tidspunktetuden for udgangsforbuddet.Undersøgelsen belyser endvidere, om indførelsen af udgangsforbuddet har haft betydning forforekomsten af ”hot spots”, dvs. områder, hvor de unge ofte udsættes for kriminalitet.Resultater: Undersøgelsen viser, at indførelsen af udgangsforbud ikke har medført et statistisksignifikant fald i viktimiseringen af unge under 17 år eller af de 17-21-årige. Derimod er der sket enstatistisk signifikant reduktion i antallet af ofre i aldersgruppen 22-25 år, efter udgangsforbuddet erblevet indført. Denne mindskning forklares med, at politiets tilstedeværelse under udgangsforbuddethar betydet, at færre 22-25-årige færdes på gaderne under udgangsforbuddet, hvilket i sig selv harindebåret færre ofre i den aldersgruppe.Hvad angår de unges risiko for at blive udsat for kriminalitet i tidsrummetuden forudgangsforbuddet, viser undersøgelsen ingen klare ændringer i de forskellige aldersgruppers risikofor at blive udsat for kriminalitet.Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke er sket væsentlige ændringer i størrelse eller antal af hotspots efter indførelsen af udgangsforbuddet.Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at indførelsen af udgangsforbuddet for unge under 17 årikke har haft nogen kriminalpræventiv effekt.Kommentar: Undersøgelsen kan kritiseres for kun at anvende viktimisering som succeskriterium.Reference: Gouvis, Caterina M.S (2000): Evaluation of the Youth Curfew in Prince George’sCounty, Maryland, Final Report. The Urban Institute, Washington, D.C.

Anvendelsessted og -tidspunkt: Tiltaget blev indført i juli 1995 i Washington, D.C. Det ophørteigen i oktober 1996, men blev genindført i januar 1999.Målgruppe: Unge under 17 år.Tiltaget: Tiltaget består i et udgangsforbud for unge. Udgangsforbuddet gælder fra midnat til kl. 6mandag-søndag i juli og august. I de øvrige måneder gælder udgangsforbuddet fra kl. 23 til kl. 6 frasøndag-torsdag, og fra midnat til kl. 6 fredag-lørdag.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder. Undersøgelsens design er enfør/efter undersøgelse. I undersøgelsen sammenlignes kriminalitetsniveauet blandt unge før og efterindførelsen af udgangsforbuddet. Denne sammenligning foretaget både ved den første indførelse afudgangsforbuddet (1995) og den anden indførelse af udgangsforbuddet (1999).Den første kontrolperiode omfatter perioden oktober 1993 til juni 1995, mens den førsteeksperimentalperiode er perioden juli 1995 til oktober 1996. Den anden kontrolperiode varer franovember 1996 til december 1998, mens den anden eksperimentalperiode varer fra januar 1999 tilseptember 2001.Kriminalitetsniveauet blandt de unge måles ved antal anholdelser per måned. Tilfælde, hvor ungeanholdes som følge af overtrædelse af udgangsforbuddet udelades af opgørelsen. Der anvendesforskellige statistiske analyser til at vurdere, om tiltaget har haft en kriminalpræventiv effekt,herunder t-test og trendanalyse.Resultater: Undersøgelsen viser, at der i hele den undersøgte perioden, dvs. fra oktober 1993 tilseptember 2001, er en faldende tendens i antal unge, som anholdes. De statistiske test viser, at denfaldende tendens er den samme efter udgangsforbuddet indførelse som før. Der er således ikkesignifikant forskel på nedgangen i antal anholdte unge før og efter udgangsforbuddet. Dette gælder ibegge perioder, udgangsforbuddet bliver indført. I undersøgelsens konkluderes derfor, atindførelsen af udgangsforbud ikke har haft nogen kriminalpræventiv effekt.Kommentar: Undersøgelsensobservationsperioder.resultatstyrkesaf,atkonklusionenerbaseretpåto

Type: Litteraturstudie (systematisk review).Anvendelsessted og -tidspunkt: Undersøgelsen gennemgår 10 tidligere effektevalueringervedrørende udgangsforbud. Det er undersøgelser fra perioden 1984-2002.Målgruppe: Unge (primært under 17 år).Tiltaget: De fleste af de omtalte undersøgelser består i udgangsforbud for unge om natten. Nogle fåaf de beskrevne tiltag omfatter også forbud mod at forlade skoleområdet i skoletiden. To afundersøgelserne omhandler kørselsforbud for unge om natten.Undersøgelsen: Undersøgelserne har forskellige design, men en del af dem er før/efterundersøgelser, som sammenligner kriminalitetsniveauet før og efter indførelsen afudgangsforbuddet.Resultater: De 10 undersøgelser viser blandede resultater. Blandt de 10 undersøgelser er der såledesbåde nogle, som viser, at udgangsforbud ingen effekt har, at det medfører et fald iungdomskriminaliteten, og at det medfører en stigning i ungdomskriminaliteten. Der er dog enovervægt af undersøgelser, der viser, at udgangsforbud ikke har nogen kriminalpræventiv effekt.Forfatteren konkluderer derfor, at indførelse af udgangsforbud ikke virker.Kommentar: Metodisk er det ikke en særlig stærk undersøgelse, da den blot gennemgår resultaterfra tidligere undersøgelser, men ikke selv bidrager med analyse af data, f.eks. ved en metaanalyse.Reference: Adams, Kenneth (2003): The Effect of Juvenile Curfews at Crime Prevention.TheAnnals of the American Academy of Political and Social Science,vol. 587 (1), s. 136-159.

dårlige familiemæssige relationer, vanskeligheder i forhold til skolen, en begyndende kriminelløbebane, voldsom seksualiseret kropssprog og adfærd og/eller stort forbrug af såvel nydelses- somrusmidler.Der indgår ca. otte piger ad gangen i projektets aktiviteter.Tiltaget: Vilde Hjerter arbejder med relationspædagogik og primært med opsøgende indsatser. Efterder er skabt kontakt med pigerne og truffet en første aftale om at mødes, starter en egentligafdækning af den enkelte piges situation. Dette vil typisk strække sig over 4-5 indledende møder.Det er især vigtigt at få kendskab til pigens omgangskreds eller andre, der har betydning i pigens liv(familie, skole). Møderne foregår tit på café eller andet neutralt rum, hvor der også er mulighed forat tage en veninde med, hvis dette foretrækkes. Medarbejderne forklarer tidligt pigen om, at de harskærpet underretningspligt, og at hun selv må sætte grænsen for, hvad hun vil fortælle. Det ervigtigt, at der er klarhed, og at der ikke bliver gået bag om ryggen på pigerne.Projektets øvrige aktiviteter kan være helt simple ting som at køre en tur i bil, gå på museum,shoppe m.m. – alt sammen ud fra en betragtning om, at samværet er et middel til løsning afopgaverne. Først skabes relationen, og efterfølgende kan det pædagogiske arbejde tage sinbegyndelse. Det tilstræbes at have et møde om ugen med pigerne, bl.a. fordi det giver tryghed ogforudsigelighed og er samtidig med til at træne de unge i at overholde en aftale. Fra gang til gangkan der ”gives lektier for” helt fra f.eks. at gå i bad inden mødet til mere indgribende ting som atdrikke mindre eller holde op med at ryge hash.Der arbejdes også med flertalsmisforståelser og med konflikthåndtering i et samarbejde med SSPKGadeteam.Projektet er ikke udelukkende opsøgende, idet en del af pigerne selv har henvendt sig til projektet,ligesom en del kontakter er etableret via forældre.Tidligt i projektet erfarede man, at de fleste unge i Helsingør Kommune havde en profil påhjemmesiden ARTO, hvorfor Vilde Hjerter selv oprettede en profil og lagde medarbejdernesmobilnumre ud som en form for hot-line.Erfaringer: Der er gennemført en intern evaluering, der viser, at Vilde Hjerter ved evalueringensafslutning 1. november 2005 havde haft kontakt med 73 piger, hvoraf 44 kun havde været i kontaktmed projektet under den indledende afdækkende fase, hvorefter det har vist sig,at pigerne allerede på baggrund af disse få møder havde evnet selv at løse deres problem, eller

Kriminel adfærdIngen eller ringe mulighed for støtte eller voksenkontaktUdadreagerende og/eller selvdestruktiv adfærdPsykiatrisk diagnoseTiltaget: Forløbet i Pigegruppen deles op i tre faser: Indslusning, indskrivningsperiode ogudslusning. Indskrivningsperiodens indhold og længde er forskellig og varierer efter pigensindividuelle behov, problemer og alder. De fleste piger har dog kontakt til projektet i 2-3 år, og deforlader senest projektet ved det fyldte 18. år. Mange af pigerne henvises fra en sagsbehandler pålokalcentrene. Andre piger kommer som påhæng til allerede indskrevne piger og ændrerefterhånden position til at være en fast del af gruppen. Aktiviteterne varierer fra kickboxing tilstoftryk, smykkeproduktion, fællesspisning, film og foredragsaftener. Til projektet er desudenknyttet tre hybler i Lundtoftegade. De piger, der bruger hyblerne, bor der typisk et par år, mens deventer på andre botilbud. Der er tilsyn i hyblerne, idet der er 2-3 besøg om ugen. Derudover skalpigerne selv opsøge lokalerne i Saxogade. Ca. en tredjedel af pigerne fortsætter i efterværn efter det18. år. Personalegruppen består (marts 2008) af 5 medarbejdere plus et par projektansatte tidligerebrugere.Erfaringer: Pigegruppen har i 2006 gennemført et rejseprojekt til Sydafrika med otte piger sammenmed tre voksne. Der findes dokumentation og procesevaluering af rejseudbyttet på gruppenshjemmeside. Der har ikke været gennemført nogen egentlig evaluering, men de ansatte og nogle afbrugerne planlægger i foråret 2008 at udgive en metodehåndbog, der er baseret på egne erfaringer:”Søde piger - vilde liv.” I en samtale med lederen fremhæves det, at det er vigtigt med et frirum kunfor piger, også fordi nogle af dem har fremmed etnisk baggrund og ikke nemt rummes i blandedefritidstilbud.Reference: Pigegruppen i Saxogade/Udviklingsplan findes på www.pigegruppen.dk.Telefonisk interview med leder Gyda Heding, 12. marts 2008.

Målgruppe: Dårligt integrerede familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor de lokalebørne- og ungemedarbejdere mente, der var risiko for kriminalitet blandt børnene. Familierne blevvisiteret til højskolen gennem lokale medarbejdere i SSP-netværket på Indre Nørrebro.Tiltaget: I alt syv familier deltog i højskolen, der havde en varighed på to måneder med to ugentligemøder med familierne. Indholdet var en blanding af foredrag, kulturelle oplevelser ogfritidsaktiviteter for børnene. Det lokale SSP-udvalg på Indre Nørrebro så højskolen som enmulighed for at skabe en tættere kontakt mellem børne- og ungetilbuddene i lokalområdet og dårligtintegrerede familier. Medarbejdernes og familiernes samvær på familiehøjskolen skulle desudengive de ansatte fra de lokale institutioner en større og bredere viden om de enkelte familiers behovog ressourcer. Højskolen formål var også at give de deltagende familier større kendskab til de lokaletilbud til børn og unge og indsigt i danske samfundsforhold. Forløbet blev afsluttet med en fællesweekendtur.Erfaringer: En evaluering, der omfatter hele projektperioden, fra idé til gennemførelse af selvehøjskoleforløbet, viser, at både børn, forældre og de deltagende medarbejdere har været glade forprojektet og har fået stort udbytte af det. Ifølge rapporten er der foretaget interview med samtligedeltagende familier – børn som forældre – samt projektets følgegruppe, tolke, undervisere mv. Derer etableret en tættere kontakt til familierne, og medarbejderne har fået en mere nuanceret opfattelseaf, hvad det vil sige at være minoritetsfamilie i Danmark. Børn og forældre har også fået et brederekendskab til de forskellige tilbud, der findes i København. Der er skabt en større tillid mellemforældre og lokale medarbejdere, og det har ikke mindst været en stor oplevelse for familierne atvære på højskole sammen. Modellen er blevet kopieret i andre lokale SSP-udvalg i KøbenhavnsKommune.Reference: Nielsen, Jimmie Gade, Nina Hannemann & Nina Monefeldt Wittendorff (2004): ”Jeghåber I vil lave det igen” – evaluering af en SSP-højskole for etniske minoritetsfamilier på IndreNørrebro. UFC-Børn og Unge.Nielsen, Jimmie Gade (2005):”Højskoletilbud skabte god kontakt til etniske minoritetsfamilier”.Nyhedsbrev juni, www.vicir.dk.

Målgruppe: Projektetsprimære målgruppeer ressourcestærke unge (under 39 år) klub- oggadeplansarbejdere med en bred kontakt til unge med etnisk minoritetsbaggrund. De skal være ansati en institution el.lign. af hensyn til forankringen (dog ikke nødvendigvis fuldtidsansat). De kan selvtidligere have indgået i gademiljøet, men de må ikke længere være involveret i kriminalitet.Deltagerne må gerne have etnisk minoritetsbaggrund, da det er opfattelsen, at de i kraft af deresetniske minoritetsbaggrund og personlige erfaringer fra klub- og gademiljøet har særlig godmulighed for at fungere som troværdige rollemodeller for klubbernes brugere, som er projektetssekundære målgruppe.Deltagerne er rekrutteret fra ungdomsklubber og gadeplansprojekter, der låinden for daværende Helsingør politikreds.Tiltaget: Projektet er et uddannelses-/træningsforløb i konfliktløsning for de unge i den primæremålgruppe efter ”ung-til-ung” princippet. Målet er, at de efter forløbet kan fungere somkonfliktvejledere og positive rollemodeller for de unge i deres nærmiljø. På kurset får de konkreteredskaber til at håndtere konflikter og åbne for en bedre dialog mellem de unge, nærpolitiet ogområdets øvrige beboere. Uddannelsesforløbet består af fem moduler med følgende tematiskeindhold:RollemodellenInterkulturel kommunikation; formidling og forhandlingGruppedynamik og -processerKonflikthåndteringMæglingKulturmødeDet personlige lederskabRettigheder og pligterNetværksdannelseDesuden består forløbet af et praktikbesøg, hvor deltagerne skal besøge hinandens arbejdspladserfor at diskutere og observere praksis i forhold til træningsforløbets indhold. Træningsforløbetafsluttes med en formidlingsopgave og udarbejdelse af en konkret handleplan, der sikrer fortsatanvendelse af de nyerhvervede kompetencer. Der gives desuden afsluttende supervision. Detlangsigtede mål er at skabe et permanent uddannelsestilbud til klub- og gadeplansmedarbejdere,

Navn: Mentorordning i Kriminalforsorgen i FrihedAnvendelsessted og -tidspunkt: Kriminalforsorgen i Frihed (KIF), Danmark. Ordningen hareksisteret siden 2000.Målgruppe: 15-25-årige unge af anden etnisk oprindelse kan få tilknyttet en mentor i den sidste delaf afsoningen, eller mens de er under tilsyn af kriminalforsorgen (i forbindelse med prøveløsladelseeller betinget dom). Mentorordningen er et frivilligt tilbud, hvis formål er at give hjælp og støtte tilunge med anden etnisk baggrund, som på grund af deres kulturelle baggrund vurderes at havesærlige vanskeligheder ved at tilpasse sig og blive integreret i det danske samfund.Tiltaget: Ved mentorordningen får de unge tilknyttet en voksenperson, som kan fungere som enpositiv rollemodel. Ofte vil mentoren være én, som den unge har et forhåndskendskab til, f.eks. enpolitibetjent, en lærer, en ungdomsklubmedarbejder eller lignende. Mentoren skal i samarbejde medden lokale KIF-afdeling støtte og vejlede den unge til en mere struktureret hverdag, herunder støtteog vejlede de unge til en acceptabel kontakt til det omgivende samfund, f.eks. skole, arbejdsplads,offentlige myndigheder og institutioner, foreninger, familie og venner. Målet er, at den unge bliverbedre til selv at takle problemer og tage ansvar for sit liv, og herigennem skal mentorordningenbidrage til en bedre integration af de unge i det danske samfund. Mentorer, som både kan havedansk og anden etnisk baggrund end dansk, modtager honorar på ca. 2000 kr. pr. måned og får iøvrigt deres udgifter til transport, telefon, porto og lignende dækket. Kontakten mellem den unge og

mentoren kan variere i omfang, intensitet og karakter, men Kriminalforsorgens forudsætter, atmentorens arbejdsindsats skal være på minimum 10 timer om måneden.Erfaringer: Der er foretaget interview med 25 personer, henholdsvis ni unge (alle mænd), ottementorer (alle mænd) og otte sagsbehandlere i KIF (både mænd og kvinder). De unge, der erinterviewet i forbindelse med undersøgelsen, var i alderen 18-25 år. Undersøgelsen angår i alt 10forskellige sager, hvor den unge har haft en mentor.Det vurderes i rapporten, at i otte ud af de ti sager, som interviewundersøgelsen omfatter, har deunge udviklet sig positivt i forhold til kriminalitet i den periode, de har haft en mentor tilknyttet. I étaf disse otte tilfælde vurderes det, at mentoren ikke har haft nogen betydning i forhold til denneudvikling. Det vil sige, at den unges situation formentlig ville have udviklet sig i positiv retning,selv om vedkommende ikke havde haft en mentor. I de øvrige syv tilfælde vurderes det imidlertid,at mentoren har haft stor betydning for den unges positive udvikling. Rapportens forfatterevurderer, at i to af de ti sager, har den unge har udviklet sig i negativ retning, selvom den unge harhaft en mentor.Undersøgelsen peger på, at det lykkes mentorerne at blive forbilleder for de utilpassede unge, og atde unge identificerer sig med mentorerne. I øvrigt viser undersøgelsen, at mentorernes etniskebaggrund ikke har nogen betydning for, om den unge kan se mentoren som en rollemodel.Alle de interviewede udtrykte generelt stor tilfredshed med mentorordningen. Direkte adspurgtherom, ønskede alle parter at ordningen skulle udvides til at omfatte alle unge uanset deres etniskebaggrund. Efter forfatternes vurdering er de unges problemer med kriminalitet ikke primærtforårsaget af manglende integration eller kulturkonflikter, men i højere forårsaget affamilieproblemer, psykiske problemer, mangel på selvværd, problemer med at takle nederlag,problemer knyttet til stof og alkohol, skoleproblemer, arbejdsløshed og diskrimination i forbindelsemed jobsøgning. Bortset fra sidstnævnte drejer det sig i øvrigt om problemer, som mange ungelovovertrædere oplever, uanset deres etniske baggrund.Kommentar: Undersøgelsen giver særdeles lovende resultater, men da den er baseret på et megetlille antal personer og på kvalitative metoder, er det desværre ikke muligt klart at vurdere, hvorvalide disse resultater er.Reference: Prieur, Annick & Lars Skov Henriksen (2003):Arrangerede venskaber – mentorordningfor unge straffedømte af anden etnisk oprindelse.Sociologisk Laboratorium, Aalborg universitet.

Navn: Projekt Janus – behandling af unge krænkereAnvendelsessted og -tidspunkt: Iværksat som led i Regeringens handlingsplan om bekæmpelse afseksuelt misbrug af børn som et treårigt projekt af Socialministeriet 1. april 2003. Projektet blev i2006 forlænget med fire år. Projektet har kontor i Københavns centrum.Målgruppe: Projektet tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år medseksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og til deres familier. Tilbuddet er rettet mod børn ogunge, som har udsat andre børn for seksuelle overgreb eller seksuelt grænseoverskridendehandlinger. Der kan være tale om blufærdighedskrænkelse eller grovere seksuelle overgreb.Tiltaget: Projektet har overordnet tre mål:At etablere et behandlingstilbud for udredning og behandling af unge i målgruppenAt indsamle og formidle viden om problematikken ”unge krænkere”At udvikle og beskrive behandlingsmetoder og –modeller.Henvisning til projektet foregår i samarbejde med de sociale myndigheder. I forbindelse medvisitation afdækker Projekt Janus sammen med socialforvaltningen og andre relevanteprofessionelle den unges vanskeligheder og ressourcer. På denne baggrund vurderes behovet forhjælp og hvilken assistance, projektet kan tilbyde. Der indledes herefter et egentligt individueltterapiforløb, hvor der arbejdes med afdækningen af motiver, baggrunde og de nærmereomstændigheder omkring det seksuelle overgreb. Et af kriterierne for at starte i en efterfølgendegruppeterapi er, at den unge helt eller delvist vedkender sig det seksuelle overgreb.Erfaringer: Der er fra projektets start og frem til udarbejdelsen af evalueringsrapporten (juni 2005)foretaget 29 udredninger. Evalueringen viser, at projektet er fleksibelt med hensyn til, hvilke ungeder visiteres til behandling i projektet. Bl.a. har man visiteret fire unge, der er psykiskudviklingshæmmede til behandling i projektet, hvilket må ses i sammenhæng med, at det igennemudredningsarbejdet har vist sig, at en stor del af de unge rent kognitivt befinder sig i nederste del afnormalområdet. Ud fra de tematiserede behandlingstilbud, som Projekt Janus har udviklet, fremgårdet, at man i problembestemmelsen er opmærksom på bl.a. kognitive vanskeligheder, lavt selvværd,mangelfulde sociale kompetencer og relationer som mulige risikofaktorer for seksuelle overgreb.Evalueringsrapporten foreslår, at det i fremtiden overvejes også at visitere unge med mere massivkriminel baggrund til behandling i projektet; en del af denne gruppe vil normalt være underlagtungdomssanktionen med dertil hørende socialpædagogisk behandling. Det er dog højest tænkeligt,menes det i rapporten, at denne gruppe ville have glæde af også at modtage psykoterapeutiskbehandling. Ved rapportens udarbejdelse var endnu ingen af behandlingsforløbene afsluttet.

Navn: Metaanalyse af behandlingsprogrammer til unge krænkere (2004)Type: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Undersøgelserne er foretaget i perioden 1986-1997.Målgruppe: Unge drenge i puberteten, som har begået seksuelle krænkelser.Tiltaget: Undersøgelserne omfatter forskellige typer af behandling, herunder multisystemisk terapi,kognitiv adfærdsterapi og forskellige andre terapiformer.Undersøgelsen: Metaanalysen inkluderer 10 undersøgelser og omfatter 644 personer, antageligamerikanske unge. Undersøgelserne anvender forskellige succeskriterier ved bedømmelse afbehandlingens effekt. Tre anvender ny registreret kriminalitet som succeskriterium, fire anvenderselvrapporteret kriminalitet, mens tre anvender før/efter måling af penisreaktioner i forhold tilstimuli. Kun to af undersøgelserne har en kontrolgruppe.Resultater: Metaanalysen viser, at behandling af unge krænkere samlet set har en effekt, og at detsærligt er programmer med kognitiv adfærdsterapi, som bidrager til den positive effekt.Kommentar: Der synes at være en del metodiske problemer med de undersøgelser, som indgår imetaanalysen. I fem af de ti undersøgelser oplyses således ikke om, hvor stor en andel af krænkerneder har gennemført programmet, og otte af de ti undersøgelser inkluderer ikke en kontrolgruppe,som resultaterne kan sammenlignes med. På den baggrund synes resultaterne i undersøgelsen atvære meget usikre.Reference: Walker, Donald F., Shannon K. McGovern, Evelyn L. Poey, & Kathryn E. Otis (2004):Treatment Effectiveness for Male Adolescent Sexual Offenders: A Meta-Analysis and Review.Journal of child sexual abuse: Research, treatment and programs innovations for victims, survivorsand offenders,vol. 13 (3/4), s. 281-293.

Navn: Metaanalyse af behandlingsprogrammer til unge krænkere (2006)Type: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Undersøgelserne er foretaget i 1990-2003.Målgruppe: Børn og unge i alderen 7-20 år, som er dømt for en seksuel krænkelse.Tiltaget: Undersøgelserne omfatter forskellige typer af behandling, herunder kognitiv adfærdsterapi,psykoterapi, multisystemisk terapi og forskellige andre terapiformer. Behandlingslængden variererfra 5 til 24 måneder.Undersøgelsen: Metaanalysen inkluderer ni undersøgelser og omfatter 2986 unge, hvorafhovedparten er drenge (2604). Antagelig drejer det sig om amerikanske unge. Alle ni undersøgelserhar et design med en eksperimentalgruppe og en kontrolgruppe. I fire af de ni undersøgelser modtogkontrolgruppen ingen behandling, mens kontrolgruppen i fem undersøgelser fik en andenbehandling end eksperimentalgruppen. Eksperimentalgrupperne omfatter 1301 personer, menskontrolgrupperne omfatter 1685 personer. Kriteriet for behandlingens effekt er ny anholdelseog/eller ny dom for en seksualforbrydelse.Resultater: Metaanalysen viser, at den eksperimentelle behandling af unge krænkere havde eneffekt. De unge krænkere, som indgik i eksperimentalgrupperne, havde således lavere recidivrisikoend unge krænkere i kontrolgrupperne. Det bemærkes, at nogle af de unge i kontrolgruppen ogsåhar modtaget en behandling. En analyse af de forskellige eksperimentelle behandlingsformer viser,at der ikke er nogen forskel på deres effekt. Behandling bestående af kognitiv adfærdsterapimedførte således samme effekt som andre typer af behandling. Endelig viser analysen, at der er entendens til, at undersøgelser med et godt metodologisk design (tilfældig udvælgelse tileksperimental- og kontrolgrupper) generelt viser større effekt end undersøgelser af ringere metodiskkvalitet. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.Kommentar: Der er visse metodiske svagheder ved de undersøgelser, som indgår i metaanalysen.En alvorlig svaghed er, at der mangler oplysninger om, hvorvidt de personer, som har afbrudtbehandlingsprogrammet, er inkluderet eller ekskluderet i eksperimentalgruppens opgørelse afrecidiv. Et andet kritikpunkt er, at undersøgelserne benytter forskellige observationsperioder medhensyn til recidiv. Resultatet skal ses i lyset af disse svagheder.Reference: Reitzel, Lorraine R. & Joyce L. Carbonell (2006): The Effectiveness of Sexual OffenderTreatment for Juveniles as Measured by Recidivism: A Meta-analysis.Sex Abuse,vol. 18, s. 401-421.

Bilag vedrørende banderNavn: Kognitivt adfærdsprogram til unge for at forhindre bandeinvolveringType: Litteraturstudie.Anvendelsessted og -tidspunkt: Litteraturstudien er gennemført i forbindelse med et forsøg på atforetage en metaanalyse vedrørende kognitive adfærdsprogrammer til unge, der er i risiko for atblive involveret i bander. Der er fundet frem til fire undersøgelser, som er publiceret i perioden1995-2003.Målgruppe: Unge i alderen 7-16 år, som er i risiko for at blive involveret i en bande.Tiltaget: Tiltaget består i deltagelse i det kognitive adfærdsprogram GREAT, Gang ResistanceEducation and Training. En uniformeret betjent underviser de unge i GREAT-programmet, derindeholder 13 lektioner og forløber over ni uger. I programmet fokuseres på at give de unge socialefærdigheder og at gøre dem selvstændige og kompetente for derigennem at hjælpe dem til at undgåat blive involveret i en bande.Undersøgelsen: Forfatterne har kun villet inkludere undersøgelser med et eksperimentelt eller kvasi-eksperimentelt design i metaanalysen, men ingen af de i alt fire undersøgelser af GREAT leverimidlertid op til inklusionskriteriet, hvorfor der ikke er foretaget en metaanalyse.Resultater: Af de fire omtalte undersøgelser viser én intet udbytte af programmet, mens tre visertendenser til et positivt udbytte af programmet. Undersøgelserne har dog flere metodologiskesvagheder og inkluderes derfor ikke i metaanalysen.Kommentar: Det er ikke muligt på baggrund af disse undersøgelser at vurdere, om det kognitiveadfærdsprogram kan forhindre unge i at blive involveret i bander.Reference: Fisher, Herrick, Frances Gardner & Paul Montgomery (2008):Cognitive-behaviouralinterventions for preventing youth gang involvement for children and young people (7-16).ACampbell Collaboration Systematic Review. Udgivet på C2-RIPE Library påwww.campbellcollaboration.org.

Type: Litteraturstudie.Anvendelsessted og -tidspunkt: Litteraturstudien er gennemført i forbindelse med et forsøg på atforetage en metaanalyse for opportunity provision-programmer til unge for at forhindre dem i atblive involveret i bander. Der er fundet frem til to relevante undersøgelser. Disse er publiceret i1982 og 1996.Målgruppe: Unge i alderen 7-16 år, som er i risiko for at blive involveret i en bande, dvs. unge irisikogruppen.Tiltaget: Tiltaget består i at give de unge flere legale muligheder i form af uddannelse eller arbejdefor derigennem at forebygge, at de bliver involveret i bander.Undersøgelsen: Forfatterne har alene villet inkludere undersøgelser med et eksperimentelt ellerkvasi-eksperimentelt design i metaanalysen, men ingen undersøgelser lever op til dette kriterium, ogder kan således ikke foretages nogen metaanalyse.Resultater: Den ene af de to undersøgelser måler nogle mindre, men ikke signifikante forbedringerfor dem, der har deltaget i programmet. Undersøgelsen indeholder dog ingen kontrolgruppe. Denanden undersøgelse er et casestudy med én person, som er tidligere leder af en gadebande.Kommentar: Det er ikke muligt på baggrund af disse undersøgelser at sige noget sikkert om,hvorvidt opportunity provision-programmer er effektive til at forhindre unge i at blive involveret ibander.Reference: Fisher, Herrick, Paul Montgomery & Frances Gardner (2008):Opportunity provision forpreventing youth gang involvement for children and young people (7-16).A CampbellCollaboration Systematic Review. Udgivet på C2-RIPE Library på www.campbellcollaboration.org.

drabsforsøg. Gruppen blev i øvrigt anset for at være et vigtigt springbræt til andre stærkt kriminellenetværk i Oslo-området.Tiltaget: Hovedformålet med projektet var at standse en fortsat kriminalitet blandt disse unge. Dervar tilknyttet tre projektmedarbejdere til projektet. Projektmedarbejderne udviklede nære relationertil de unge gennem en tæt kontakt med dem. Kontakten til de unge blev fortrinsvis etableret underderes afsoning i fængsel, og der blev lokket med hjælp til at blive integreret i ’normalsamfundet’efter løsladelse. Ud over at reducere de kriminelle handlinger blev der i projektet arbejdet med atstyrke de unges familier, bygge positive netværk samt at etablere vedvarende arbejds- ellerskoleforhold og positive fritidsaktiviteter. Centrale elementer i de anvendte metoder er tværfagligtsamarbejde, brobygning mellem offentlige instanser, de unge og deres familier, multisystemiskterapi (MST), socialt netværksarbejde, opsøgende arbejde, psykosocial rådgivning, socialegruppeaktiviteter, individuelt tilrettelagte aktiviteter og Aggression Replacement Training (ART).Erfaringer: Fem af de 15 unge trak sig fra projektet ret tidligt, ti blev tilbage. Undervejs var deryderligere tre unge, som trak sig fra projektet, mens de resterende syv gennemførte. For de syv somfuldførte, var der en klar nedgang i den registrerede kriminalitet fra november 2001 til august 2005 iforhold til den kontrolgruppen, der blev sammenlignet med. Denne omfattede de otte unge, der varfaldet fra. Desuden var tre af de unge i efteråret 2005 i ordinært job, to havde praktikplads, en varunder uddannelse, mens den sidste havde et mere flygtigt forhold til uddannelse og job. Endviderehavde alle syv etableret positive erfaringer og bånd til normalsamfundet, hvilket ikke var tilfældetfor den gruppe, der blev sammenlignet med. ”Døråbningsarbejdet” i forhold til at skabe socialtengagement og ansvar hos arbejdsgivere, skoleledere osv. beskrives som den del, projektet erlykkedes bedst med.Evalueringen viser i øvrigt, at projektet kom skævt fra start i forhold til de vigtigste samarbejdendeetater og afdelinger. Der var også uenigheder internt blandt projektets ophavsmænd både ommålgruppe og metodevalg.Barnevernetvar skeptiske over for projektet og havde ringe tillid til detre projektansatte. Da MST valgtes som metode – på klar anbefaling afBarne- ogfamiliedepartementet,som skød betydelige økonomiske midler i projektet – medførte det skarpereaktioner fraBarnevernet,som anså metoden som forkert over for målgruppen. Samarbejdet medpolitiet kom også skævt i gang. Projektet ønskede et samarbejde med de enheder, som arbejdedemed stærkt kriminelle unge, men blev i stedet henvist til den forebyggende afdeling, hvor manellers ikke arbejdede med unge over 15 år og i øvrigt betragtede de unge i målgruppen som uden forrækkevidde. Disse og andre samarbejdsproblemer betød, at det i praksis alene blev selverelationsarbejdet, som de tre medarbejdere udførte, der blev den bærende kraft i projektet.Rapporten konkluderer, at projektet med sine fejl og mangler har klaret at få fat i nogle af de unge,som andre instanser har opgivet, og gradvis synes at have fået dem ud af de kriminelle netværk. De

Navn: EXITAnvendelsessted og -tidspunkt: Projektet startedes i 1998 af en person, der havde brudt med sinfortid i en nynazistisk gruppering. Lokalkontor findes i Karlskrona, Helsingborg og Motala. I dag erprojektet delvist statsligt finansieret og har base i et kultur- og aktivitetscenter i Stockholm.Målgruppe: Unge, der har brug for hjælp til at komme ud af voldelige og fremmedfjendskenynazistiske og racistiske grupperinger. De fleste af disse unge har en fortid præget af kriminalitet,vold og misbrug (mest alkohol). Et andet formål med projektet er at formidle viden til kommuner,myndigheder og andre om Exits virksomhed og om tilhørsforhold til kriminelle politiske netværkmed henblik på at undgå nyrekruttering.Tiltaget: Når unge vælger at forlade de nævnte grupperinger, sker det som regel i erkendelse af, atmedlemskabet kan få ubehagelige konsekvenser, eller at vedkommende ikke længere deler deekstreme holdninger. Samtidig kan der være behov for hjælp til at forlade et miljø, der på godt ogondt udgør personens sociale netværk. Det er her, Exit kommer ind. Vejen ud beskrives som enproces i fem faser, hvoraf de to første angår ”vejen væk fra White Power verdenen” og de tre sidste”vejen tilbage til samfundet”.Motiveringsfasen.De unge har endnu ikke forladt miljøet, men er begyndt at tvivle og tager kontakttil Exit for at høre, hvad de kan gøre for dem. Exit indbyder til et møde med en kontaktperson, dersom oftest vil være en, der selv har deltaget i tilsvarende aktiviteter.

Afhopperfasen.I denne fase har de unge endelig besluttet at forlade miljøet. Nogle gør det selv,mens andre skal have hjælp med f.eks. at få en anden bopæl, økonomisk bistand og frem for altkontakt med mennesker uden for miljøet. Mange udsættes i denne fase for trusler fra detilbageværende. I samarbejde med politi, socialforvaltning mv. hjælper Exit, og hvis det er muligt,forsøges kontakten til familien reetableret.Etableringsfasen.Her er den unge ude af miljøet, forsørgelse er ordnet mv. Nogle befinder sig i enform for ingenmandsland, uden socialt netværk og ofte præget af angst og tomhed.Kontaktpersonens opgave i denne fase er at være samtalepartner og at sikre sociale aktivitetersammen med andre unge, der ikke har tilhørt fremmedfjendtlige organisationer.Refleksionsfasen.I denne fase begynder det at gå op for de unge, hvad de har taget del i, hvilket kanføre til depressioner og søvnbesvær, og for en dels vedkommende alkoholproblemer. Der kan derforvære brug for terapeutisk hjælp.Stabiliseringsfasen.Her har afhopperne har fået et normalt liv med arbejde eller studier og eventueltogså familie. De afholder sig fra misbrug, men præges stadig af skyld og skam og angst for, at detgamle liv skal ødelægge det nye. Exit arbejder ikke længere med afhopperne, men ofte opretholderdisse selv en regelmæssig kontakt med kontaktpersonerne.Erfaringer: BRÅ har foretaget en undersøgelse af projektet efter de første tre år. Der er foretagetinterview med ansatte, forældre og 14 afhoppere. Analysen af projektet viser, at 133 personerhenvendte sig til Exit i 1998-2001. Heraf lykkedes det 125 at forlade netværket og ophøre medanden kriminalitet og misbrug. Derudover modtog Exit 300-400 telefonopkald fra forældre, somhavde brug for støtte. 94 % af de unge, der henvendte sig til projektet, var mænd. Ved første kontaktmed Exit var flertallet mellem 18 og 25 år og havde tilhørt miljøet i mellem to og fem år. Halvdelenhavde haft et alkoholmisbrug og i et vist omfang også stofmisbrug. Halvdelen var tidligere dømt forkriminalitet. Yderligere en fjerdedel havde efter egne oplysninger begået kriminalitet uden at væreblevet dømt. Afhopperne havde typisk kontakt med Exit i mellem syv og tolv måneder, og de, derblev interviewet, vurderede, at hjælpen fra Exit var af afgørende betydning for at de kunne forladeorganisationen. BRÅs generelle vurdering af projektet er, at der har været bred tilfredshed medExits indsats.Reference: Brottsförebyggande rådet (2001): EXIT för avhoppare –en uppföljning och utvärderingav organisationen Exit åren 1998-2001, BRÅ-rapport nr. 8, StockholmOplysninger fra hjemmesiden: www.fryshuset.se.

Bilag vedrørende alkohol- og narkotikaproblemerNavn: Ringstedprojektet/RingstedforsøgetType: Effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Ringsted Kommune i perioden fra september 2001 til september2004.Målgruppe: 11-24-årige unge.Tiltaget: Ringstedprojektet belyser risikoadfærd vedrørende unges tobaksrygning, forbrug afalkohol, hashrygning, brug af andre former for narkotika, vold og anden form for kriminalitet iungdomsperioden. De unges risikoadfærd sættes i projektet i relation til livsstil, livsbetingelser oglevemåder. En del af Ringstedprojektet består i et forsøg (Ringstedforsøget), hvor det undersøges,om unges risikoadfærd kan mindskes ved at konfrontere de unge med deres sociale overdrivelser,dvs. overdrevne forestillinger om andre unges adfærd i forhold til rygning, drikkeri og brug afnarkotika.Undersøgelsen: I undersøgelsen er der både anvendt kvalitative og kvantitative metoder.Den kvalitative del af undersøgelsen har primært bestået i deltagerobservation i nattelivet samtinterview med både skoleelever og et stort antal myndighedspersoner. Der er foretaget interviewmed 81 unge i alderen 11-24 år.Det kvantitative datamateriale er indsamlet ved et antal spørgeskemaundersøgelser foretaget iperioden marts 2002 og marts 2004. Et af formålene med spørgeskemaundersøgelsen har været atvurdere og beskrive omfanget og karakteren af de 11-24-åriges forhold til rus- og nydelsesmidler.Grundet det store aldersspænd er der anvendt fire forskellige spørgeskemaer, der dels er delt ud iskolen, dels er postomdelt. Besvarelsesprocenten for de skoleomdelte spørgeskemaer var været 92 ibåde 2002 og 2004, mens besvarelsesprocenten for de postomdelte spørgeskemaer var noget lavere,55 pct. i 2002 og 46 pct. i 2004.Spørgeskemaer har også været anvendt i selve Ringstedforsøget. Denne del af undersøgelsen harhaft et eksperimentelt design med en eksperimentalgruppe, som er blevet udsat for en intervention,og en kontrolgruppe, som ikke er blevet udsat for en intervention. Deltagerne i de to grupper harværet elever i femte og sjette klasse, og udvælgelsen til de to grupper har været tilfældig(randomisering). Eksperimental- og kontrolgruppen har før og efter interventionen udfyldtspørgeskemaer, der belyser deres forestillinger om hinanden samt deres holdninger til og faktiskeforbrug af rus- og nydelsesmidler. Selve interventionen bestod i en forsøgsdag, hvor en instruktør

brugte en skoledag på at diskutere resultaterne fra det første spørgeskema med de unge, og de ungelavede gruppearbejde om, hvorfor sociale overdrivelser kan opstå, og hvad man skal gøre for atforebygge disse misforståelser.Resultater: Ringstedforsøget viser, at det gennem dialog er muligt at modvirke socialeoverdrivelser, og at det er muligt at mindske unges risikoadfærd. Seks uger efter interventionen erde unges forestillinger om andre unges rygning således blevet væsentligt reduceret, og et år efterinterventionen er der fortsat forskel mellem eksperimental- og kontrolgruppen. Der er endviderefærre i eksperimentalgruppen, der har røget hash, ligesom der er sket en reduktion i deres forbrug afalkohol.I forhold til adfærdsændringer viser undersøgelsen, at forsøget har reduceret de unges risikoadfærd,hvad angår rygning, alkoholforbrug og hashrygning. Desuden viser undersøgelsen, at interventionenogså har haft en kriminalpræventiv betydning, idet signifikant færre i eksperimentalgruppen end ikontrolgruppen inden for et år efter interventionen har haft kniv på mere end 7 cm. med påoffentlige steder, ligesom færre har stjålet fra stativer uden for forretninger. På en række andrekriminalitetsområder er der også tendens til mindre kriminalitet i eksperimentalgruppen isammenligning med kontrolgruppen.Projektets resultater stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af kampagner som middel til atforebygge risikoadfærd, også fordi kampagner kan overdrive for at få budskabet hørt.Kommentar: Ringstedforsøget vandt den europæiske kriminalpræventive pris i 2006 (ECPA).Forsøget har dannet basis for udvikling af et undervisningsmateriale fra Det KriminalpræventiveRåd til 5.-6. klassetrin. Materialet er sendt ud til alle landets skoler. Der er endnu ikke lavet ensystematisk evaluering af dette materiale (”Alle de andre gør det” – Det Kriminalpræventive Råd,2006). Finland har importeret den danske model.Reference: Balvig, Flemming, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen (2005):Ringstedforsøget.Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet.Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København.Forfatterne har åbnet et videnscenter med hjemmesideadressen, www.socialpejling.dk. Her fremgårdet, at et stort projekt i Greve er under afprøvning, og at der bl.a. også er indgået aftale med ÅrhusKommune om et samarbejde.

Anvendelsessted og -tidspunkt: Tiltaget blev indført i Sverige i 1993. Programmet bliver stadiganvendt på 25 skoler i Sverige, jf. www.vaga.nu. Det svenske program en kopi af det amerikanskeprogram D.A.R.E. (Drug Abuse Resistance Education), som har eksisteret siden 1983. I USA erprogrammet meget udbredt. Det er således omkring 70 pct. af samtlige amerikanske elever, somgennemgår programmet.Målgruppe: Skoleelever i alderen 13-14 år (7. og 8. klasse).Tiltaget: Programmet består af 17 lektioner, og oprindeligt stod politiet for halvdelen af lektionerneog lærerne og andre rollemodeller for den anden halvdel. I dag er det en svensk organisation, dertager sig af undervisningen (IOGT-NTO-rörelsen), og programmet indeholder nu 9-18 lektioner.Formålet med tiltaget er at give eleverne information om de mest almindelige stoffer og deresskadevirkninger. Programmet består af en kombination af forelæsninger, øvelser og rollespil, hvoreleverne lærer forskellige teknikker til at sige nej til stoffer. Programmet afsluttes med, at elevernefår et diplom, som angiver, at de nu tør at sige nej til stoffer.Undersøgelsen: Undersøgelsen, som blev foretaget i 1996-1997, har et kvasieksperimentelt design.Eksperimentalgruppen består af 13 skoler, som i forårssemesteret 1996 underviste deres elever iVÅGA, mens kontrolgruppen består af 13 sammenlignelige skoler, hvor der ikke har væretundervisning i VÅGA.Eleverne i både eksperimentalgruppen og kontrolgruppen har på tre forskellige tidspunkter (startenaf forårssemester 1996, slutningen af forårssemester 1996 og slutningen af forårssemester 1997)udfyldt et spørgeskema om deres holdning og kendskab til samt erfaring med stoffer. Nogle fåklasser har ikke udfyldt alle tre spørgeskemaer, og samlet foreligger der oplysninger for alle tremåletidspunkter for 22 klasser, heraf 11 forsøgsklasser og 11 kontrolklasser.For at undersøge programmets effekt på eleverne anvendes i undersøgelsen en analyse, derkontrollerer for forskellige baggrundsfaktorer.Resultater: Analysen viser, at deltagelse i VÅGA ikke har nogen betydning for, om de unge haranvendt stoffer et år efter deltagelse i programmet. Andelen, som har anvendt stoffer, er således ensi VÅGA-gruppen og kontrolgruppen. Programmet har heller ikke haft nogen effekt på andelen af deunge, som har røget tobak, eller på, om de unge har været udsat for vold i skolen, eller selv har slåetnogen.Der er dog også forskelle mellem grupperne, og disse går i modsat retning af det tilsigtede. Der ersåledes flere af de elever, som har deltaget i VÅGA-programmet, end i kontrolgruppen, somefterfølgende har været beruset (henholdsvis 62 og 48 pct.). Blandt de skoletrætte elever, som hardeltaget i VÅGA, er der endvidere en større andel, som angiver, at de har lyst til at prøve stoffer,

Navn: Skytsengle-kampagnenAnvendelsessted og -tidspunkt: Nordjyllands Amt siden 1996, Sønderjyllands Amt siden 2001 samtenkelte andre steder.Målgruppe: Unge i Nordjyllands Amt i alderen 18-22 år med risiko for at køre spirituskørsel.Tiltaget: Samtlige piger i Nordjyllands Amt i alderen 18-22 år blev ved kampagnens start udnævnttil skytsengle. Formålet er at få de unge piger til at forhindre drenge/kammerater i at kørespirituskørsel. Pigerne kontaktes via Direct Mail, hvor de udnævnes og får tilsendt en kalender medgode råd om at tale en ven fra at køre spirituskørsel samt et ID-kort (skytsengel-kort). Drengene fårtilsendt et brev, der beskriver pigernes rolle og minder drengene om, at spirituskørsel er deres egetansvar uanset pigernes opgave, men at de opfordres til at ”lytte til deres skytsengel”. Grundtankener, at drenge, der ikke har respekt for råd og vejledning fra autoriteter, måske vil være meretilbøjelige til at lytte til pigerne. Med udnævnelsen til skytsengle får pigerne det lille puf, der gør, atde griber ind, hvor de måske ellers ville holde sig tilbage. Der informeres på plakater om tiltaget desteder, hvor de unge færdes.Erfaringer: Siden starten af kampagnen er 35.000 unge piger udpeget som skytsengle i NordjyllandsAmt og omkring 9.000 i Sønderjyllands Amt. Tallene er fra 2004; det vides ikke med sikkerhed,hvad der er sket med kampagnen efter amternes ophævelse. Kampagnen er kopieret i flere tyskedelstater efter det danske princip.

Navn: FryspunktAnvendelsessted og -tidspunkt: Fryspunkt er udviklet i 2000 af stiftelsen ”Bergensklinikkerne” iNorge. Det anvendes i folkeskolen flere steder i Danmark og bl.a. også på visse afKriminalforsorgens pensioner.Målgruppe: Fryspunkt er et 6- timers forebyggelsesprogram, der er beregnet primært for de 16-18-årige i folkeskolens 10. klasser eller på ungdomsuddannelsernes 1. år, hvor en stor del af gruppenhar erfaring med alkohol. Det har imidlertid også været anvendt over for en ældre målgruppe, dogmed en mindre tilpasning af undervisningsplanen.Tiltaget: Fryspunkt sigter mod at reducere skader som kan følge af unges alkoholbrug. Bådeteoretiske antagelser om påvirkning til forandring og forslag til pædagogiske fremgangsmåderhviler på MI metoden (motiverende interview, der ofte anvendes ved misbrugsbehandling).Fryspunkt lægger op til strukturerede diskussioner mellem eleverne. Programmet er opdelt på enrække emneområder, som ”festen”, ”venskab”, ”rejsen”, der tager forskellige perspektiver påalkoholforbrug/misbrug op til diskussion. Diskussionerne tager f.eks. udgangspunkt i fotos somrepræsenterer de positive forventninger til alkohol og alkoholens effekter. Herigennem opnåsadgang til den negative side af alkoholen, som ofte vil handle om de unges egne negative erfaringermed alkohol. Der sluttes med en diskussion, hvor eleverne bedes om opstille forslag til, hvordanman kan øge kontrollen over drikkesituationer og reducere risikoen for uheldige konsekvenser afalkoholbrug.Lærerens rolle er at være processtyrer, mens eleverne fremfører argumentationen.Læreren kan passe programmet ind i den almindelige undervisning.NavnetFryspunkthenviser til det punkt, hvor intet kan blive bedre, nemlig hvor forholdet mellemmotivation (hvordan man ønskede, det skulle blive) og situation (hvordan det faktisk blev) eroptimalt.

Navn: Drug Interventions Programme PilotAnvendelsessted og -tidspunkt: Programmet blev i 2004 iværksat som pilotprojekt i et afgrænsetforsøgsområde i Storbritannien.Målgruppe: Unge i alderen 10-17 år, som er i risiko for at påbegynde et stofmisbrug og begåkriminalitet, samt unge, der har begået kriminalitet.Tiltaget: Programmet består af tre forskellige indsatser. Den første indsats er ”arrest referralschemes”. Tiltaget består i, at unge, som anholdes, får tilknyttet en ”arrest referral worker”, somhjælper de unge med at komme i kontakt med relevante myndigheder, som kan hjælpe dem, ellersom fungerer som en mentor for de unge med henblik på at motivere dem til behandling, fortsættederes uddannelse mv. Den anden indsats er ”drug testing” af 14-17-årige, som bliver anholdt iforbindelse med kriminalitet. Den tredje indsat er indførelse af en ny sanktion, Drug Treatment andTesting Requirements, som består i et behandlingsforløb, der gives som et vilkår i forbindelse meden ikke-frihedsberøvende sanktion.Det overordnede formål med programmet er at identificere unge, som er i risiko for at blivestofmisbrugere, og at henvise dem til passende hjælp for herved at reducere deres stofmisbrug ognarkotikarelaterede kriminalitet og i øvrigt forbedre deres levevilkår.Undersøgelsen: Evalueringen er baseret på registerdata og interview med unge og ansatte. For atmåle effekten af indsatsen sammenlignes forsøgsområdet med et kontrolområde (før/eftermålinger).Resultater: ”Arrest referral”: Evalueringen af dette tiltag angår 2327 unge. En sammenligning af deunge i forsøgsområdet med de unge i kontrolområdet viser, at de unges forbrug af tobak ogcannabis er reduceret i samme omfang i begge områder, men at de unge i forsøgsområdet har denstørste reduktion i deres alkoholforbrug. Med hensyn til kriminalitet viser undersøgelsen ingen

forskel på de to områder, idet kriminaliteten stiger i begge områder efter indførelsen af tiltaget. Detforklares dog til dels med, at opgørelse af kriminalitetsniveauet finder sted allerede tre månederefter interventionen, og at der ikke kan forventes en effekt af tiltaget efter så kort tid.Interviewundersøgelsen med unge og praktikere viser derimod, at de unge har fået et positivtudbytte af at være få tilknyttet en ”arrest referral worker”.”Drug testing”: I forsøgsperioden blev 1500 unge, som blev anholdt i forbindelse med kriminalitet,testet for påvirkning af stoffer. Der blev udført i alt 2000 tests, idet nogle unge blev testet mere endén gang i perioden. Testene blev oftest foretaget i forbindelse med tyveri, indbrud og røveri, menlangt hovedparten (95 pct.) af disse tests var dog negative. En sammenligning af de unges forbrug afalkohol og stoffer i forsøgsområdet og kontrolområdet henholdsvis før og efter indførelsen af ”drugtesting” viser, at der ingen forskel er mellem de to områder. Der konkluderes dog, at det på grund afundersøgelsesdesign mv. ikke er muligt på baggrund af undersøgelsen at vurdere, om ”drug testing”har haft betydning for de unges adfærd efterfølgende.“Drug Treatment and Testing Requirements”: I forsøgsperioden blev denne nye sanktionsmulighedblot anvendt i 11 tilfælde. Grundet den ringe anvendelse var det ikke muligt at vurdere effekten afdette tiltag.Den samlede konklusion i rapporten lyder, at mens det ikke er muligt på baggrund af rapporten atvurdere om tiltagene med ”drug testing” eller ”Drug Treatment” virker, anbefales det at fortsættemed og udvide ”arrest referral” ordningen.Kommentar: Der er som nævnt ikke målt nogen egentlig effekt af ”arrest referral” ordningen, såkonklusionen baseres alene på de unges og andres positive indtryk af ordningen.Reference: Home Office (2007): Evaluation of Drug Interventions Programme pilot for children andyoung people: arrest referral, drug testing and Drug Treatment and Testing Requirements. HomeOffice Online Report 07/07. Home Office, London.

Målgruppe: Smash henvender sig til unge i alderen 15-25 år med et særligt fokus på gruppen af 16-19-årige. Det drejer sig om unge, der har et forbrug af hash, som de enten ønsker at nedsætte ellerhelt at stoppe.Tiltaget: Projektet er et forsøg på at påvirke de unges brug af hash gennem først og fremmest sms-kommunikation med dem. Indholdet er seks typer sms’er samt en PR-pakke. Førstnævnte drejer sigomHashfacts –sms-beskeder med oplysende indhold,Restart,der er motiverende beskeder,Room,som er gruppebeskeder, hvor fire brugere har mulighed for at tale med hinanden, ogCoach,endirekte sms-kontakt til en misbrugskonsulent. Ydermere findes et leksikon (Lex) og en mulighed forat sende sin historie til andre (Hist). PR-pakken består af busreklamer, postkort, armbånd, plakaterog hjemmesiden www.smash.name.Hashfacts omfatter 40 beskeder, som sendes over 21 dage på faste tidspunkter morgen og aften. Entypisk besked kan være:Når man ryger meget hash, kan man blive dårligere til at begå sig socialt.Interessen for andre mennesker bliver mindre.Restart består af 68 beskeder, der sendes over 36dage til ”dig der vil ryge mindre”. Et eksempel kan være:Tænk over hvor meget hash du har røget iden sidste uge. Hvilke gange har været vigtige for dig, og hvilke har du kunnet undvære?Erfaringer: Projektet er blevet evalueret med særlig henblik på den kommunikative del. Der erforetaget interview med 12 personer og 17 har besvaret et spørgeskema via hjemmesiden. I entestperiode fra 1. marts til 31. juli 2006 har 376 personer anvendt en eller flere af Smashs sms-services. Evalueringen viser, at brugerne har taget godt imod projektet, og at de også profiterer afprojektet. Det fremhæves, at det er en god idé at anvende sms’er til at informere og rådgive unge.Brugerne opfatter beskederne som personlige og diskrete. Smash tiltrækker særligt unge med etrekreativt forbrug af hash. Disse brugere ser ikke sig selv som misbrugere og kan derfor være sværeat nå gennem andre former for tiltag. Smash har ifølge evalueringen en funktion i forhold til enpåbegyndelse, fastholdelse og videreudvikling af en ændring i misbrugsmønstret. Beskedernemedfører overvejelse, refleksion og eftertanke hos brugerne, og de daglige faktabeskederfremhæves som særligt vellykkede. Det konkluderes, at en stor del af brugerne mindsker ellerligefrem ophører med deres brug af hash, men en eventuel langtidseffekt er ikke undersøgt.Kommentar: Det bør understreges, at projektet ikke direkte adresserer kriminalitet, menudelukkende har til mål at skabe kontakt til unge hashmisbrugere. Det er i høj grad et eksperiment ikommunikationsformer, og evalueringen er således også møntet på en vurdering af, hvorvidtbudskaberne trænger igennem til en målgruppe, der er svær at nå gennem mere konventionellekampagneformer. Set i dette perspektiv drejer det sig om et vigtigt projekt.Reference: Laursen, Ditte (2007): Smash – information og rådgivning om hash via sms,evalueringsrapport fra projektet for Vestsjællands Amts Misbrugscenter og FrederiksbergKommunes Rådgivningscenter. Rapporten findes på hjemmesiden www.smash.name.

Navn: ”Narkoen ud af byen” – et treårigt modelkommuneprojekt iværksat af Indenrigs- ogSundhedsministeriet, i forbindelse med Regeringens Handlingsplan – Kampen mod narko.Anvendelsessted og -tidspunkt: 14 danske kommuner (Ballerup, Bornholm, Hillerød, Holstebro,Kolding, Køge, Nakskov, Randers, Varde, Slagelse, Sønderborg, Svendborg, Viborg og Aars),2004-2007.Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet var unge i alderen 13-25 år med et misbrug afnarkotika. Den sekundære målgruppe var forældre og voksne, der arbejder med de unge. Manønskede at mobilisere alle lokale kræfter i kommunerne i et forpligtende samarbejde mod narkotika.Tiltaget: Projektet skulle skabe et systematisk samarbejde mellem aktører på unge- ogforebyggelsesområdet i 14 modelkommuner og etablere en målrettet, koordineret og tværfagligindsats. Idéen var, at samtlige danske kommuner derefter skulle kunne drage nytte af erfaringerne.De 14 udvalgte kommuner fik hver en million kroner. Pengene skulle bruges til at aflønne enkoordinator og sætte projekter i værk. Koordinatorens væsentligste opgave var at mobilisere alleaktører de steder, hvor både de unge og narkotikaen befandt sig. Modelkommunerne var med til atvælge, hvor fokus for deres indsats skulle lægges ud fra den kortlægning, som Sundhedsstyrelsengennemførte i hver modelkommune. ”Narkoen ud af Byen” skulle skabe samarbejde mellemnøglepersoner i grundskolen, ungdomsuddannelserne, de unges fritidsliv, festmiljøet – både detkommercielle og det private – boligområderne og socialforvaltningen. De 14 udvalgte kommunerhar mellem 20.000 og 60.000 indbyggere. Desuden var de kendetegnede ved at have et SSP-samarbejde, der sammen med kommunale afdelingschefer, politikere og øvrige fagfolk i kommunenskulle danne en styregruppe for den lokale indsats. Et andet kriterium for udvælgelsen afmodelkommune var, at der skulle være en erklæret politisk vilje til at sætte ind modnarkotikamisbrug blandt unge.Undersøgelsen: Et af de første initiativer var gennemførelse af en undersøgelse, som kortlagdenarkosituationen i kommunerne og det eksisterende samarbejde mellem de relevante aktører. Efterprojektperioden blev undersøgelsen gentaget.Resultater: En sammenligning mellem de to undersøgelser viser, at den overordnede målsætning omen væsentlig reduktion af tilgængelighed og forbrug blev nået, idet der var sket et fald i de unges(15-20-åriges) brug af stoffer, især hash. En kritisk gennemgang af denne evaluering påviserimidlertid en lang række videnskabelige problemer, som sætter spørgsmålstegn ved dennekonklusion. Det største problem er manglen på anvendelse af kontrolgrupper, hvorfor det ikke ermuligt at sige, om et reelt fald i unges brug af rusmidler skyldes en specifik indsats. En

Navn: Dagbehandling til ungeAnvendelsessted og -tidspunkt: Behandlingstilbuddet blev iværksat i Ribe Amt som et toårigtprojekt i perioden 2001-2003.Målgruppe: Tiltaget henvender sig til yngre misbrugere, som ikke kan eller ikke vil benyttedøgnbehandling, men gerne vil i stoffri dagbehandling. Mere specifikt beskrives målgruppen somunge i alderen 16-25 år, som er motiveret for dagbehandling, hvis sociale situation og netværk erforholdsvis velfungerende, og hvis funktionsevne er relativ intakt f.eks. i form af tilknytning tilarbejdsmarkedet. I hvert fald en del af dem er kriminelt belastede.Tiltaget: Det overordnede mål med dagbehandlingen er at hjælpe klienterne til at kunne håndterelivet uden brug af stemningsændrende stoffer. De mere specifikke mål med behandlingen er, at deunge i behandlingsperioden totalt skal holde sig fra disse stoffer, og at dagbehandlingen skalopkvalificere klienternes sociale færdigheder og opmuntre til styrkelse af klienternes primære ogsekundære netværk, herunder NA-fællesskabet.Behandlingstilbuddet adskiller sig fra traditionelle døgnbehandlingstilbud ved, at behandlingenforegår i ugens fem hverdage på fuld tid, men at klienterne i øvrigt bor hjemme og har fri iweekenden. Behandlingen er delt op i fire faser. Første fase består i afgiftning og foregår somtraditionel afgiftning på en døgninstitution. Denne fase varer sædvanligvis 14 dage. Fase to, sombetegnes primærbehandlingen, foregår på Dagbehandlingscenteret i Grindsted. Primærbehandlingenbestår af en Minnesota-inspireret trinbehandling, hvor målet er at give klienterne nogle redskaber tilat holde sig stoffri. Denne fase varer mellem tre og fem måneder. Fase tre består af resocialisering,hvor formålet er at få etableret en normal stoffri hverdag. I denne fase anvendes et særligttilbagefaldsforebyggelsesprogram, og herudover følger klienterne et kursus på Daghøjskolen iGrindsted to dage om ugen. Endelig samarbejder Dagsbehandlingscenteret med Daghøjskolen og ensagsbehandler i hjemkommunen om at udarbejde en fremtidsplan for klienten. Fase tre varer

minimum tre måneder. Den sidste og fjerde fase består i et efterværn af tre til fire månedersvarighed.Erfaringer: Evalueringen viser, at der i den toårige forsøgsperiode har været 36 personer ibehandling. Evalueringen bygger på indskrivningsdata, journaloptegnelser og interview medklienter, personale og samarbejdspartnere. Der er foretaget indskrivningsinterview med 32 klienterog opfølgningsinterview med 30. Gennemsnitsalderen for klienterne er 24 år, og godt halvdelen, 56pct., er mænd.I evalueringen sammenlignes klienternes situation med hensyn til stofmisbrug, alkoholmisbrug,psykiske problemer, kriminalitet, helbred mv. på indskrivningstidspunktet med deres situation påopfølgningstidspunktet. På baggrund af disse faktorer udregnes et belastningsmål. Eftersomindskrivningen af klienterne har fundet sted fra april 2001 til december 2002, er der stor variation i,hvor lang tid der er gået inden andet interview, der for alles vedkommende blev foretaget vedudgangen af 2002.Denne del af evalueringen omfatter alene de 24 klienter, som deltog i både indskrivnings- ogopfølgningsinterview, og som har besvaret alle de spørgsmål, som indgik i belastningsmålene.Evalueringen viser, at klienternes belastning fra indskrivning til opfølgning er blevet reduceret medhensyn til stofmisbrug, alkoholmisbrug og psykiske problemer (statistisk signifikant forskel).Derimod er der ikke signifikante forskelle i klienternes situation, hvad angår kriminalitet, helbredog sociale relationer. Det skal tilføjes, at flere klienter har været i behandling andetsteds, siden devar i behandling i Dagbehandlingscenteret, hvilket betyder, at det ikke er muligt at vurdere, om enændring i deres situationen på opfølgningstidspunktet alene er et resultat afDagbehandlingscenterets indsats.Reference: Korsdal Sørensen, Johanne & Anne Marie Dahler-Larsen (2003): Behandling af ungesmisbrug af ”feststoffer”. En evaluering af dagbehandlingen i Grindsted. Et forsøgsprojekt underCenter for Misbrug i Ribe Amt. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Aarhus.

Målgruppe: Kriminelt belastede piger i alderen 16-20 år med (blandings-)misbrugsproblemer ogpsykosociale problemer samt problemer med impulskontrol. Rapporten følger 11 piger, der alle blevindskrevet ved afdelingens åbning i 2003.Tiltaget: Behandlingen, der foregår under de svenske regler om tvangsbehandling af narkomaner,sigter mod at lære pigerne at stole på andre, at fungere i et fællesskab med de andre piger og at fåpigerne til at acceptere og arbejde med deres problemer. Dette sker under behandling og efterværn.Forløbene er individuelle og strækker sig fra syv måneders behandling til halvandet års varighed.De faktiske indslag i programmet er:Miljøterapi, hvilket indebærer en social træning og strukturering af hverdagen både i samværet påinstitutionen, i form af skoleaktiviteter samt i fritids- og gruppeaktiviteter.Samtalebehandling, der gives individuelt og i grupper (f.eks. psykosocial behandling, motiverendesamtale, dele af Minnesota modellen).Familie- og netværksarbejde, der også omfatter familien og eventuelt øvrigt netværk.Efterværn og udslusning, som har til formål at give støtte og lette vejen ud i samfundet. Dette skerefter et behandlingskædeprincip, der indebærer træning på et udslusningsbosted og individuelttilrettelagte handlingsplaner for fremtiden.For pigerne kan det være første gang, de indgår i nære relationer med andre piger. Ud fra et køns-og socialiseringsperspektiv tillægges denne del af behandlingen stor betydning. Nogle af pigerne fårdermed en chance for at udvikle en ny relationelt forankret identitet, hvilket et tidligt misbrug kanhave ligget til hinder for. De misbrugende piger har ofte primært relationer til mænd, hvismisbrugsmønster de kan have overtaget.Pigerne har en kontaktperson både under behandlingen og under udslusningen. Kontaktpersonen haransvaret for opfølgning af handleplanerne.Erfaringer: Der er foretaget interviews før, under og efter behandlingen med syv af de 11 piger, somevalueringen omfatter. Fire har ikke ønsket at deltage i interview. Knap halvdelen af pigerne erophørt med misbrug og lever efter eget udsagn et bedre liv. En har fået uddannelse og arbejde, tohar fået børn og passer disse derhjemme, én er uden beskæftigelse og antagelig i risiko for igen atblive misbruger, én har begået selvmord på institutionen og de øvrige er stadig i misbrug.Rapporten konkluderer, at betydningen af meningsfuld beskæftigelse er stor, og at manglendebeskæftigelse gør pigernes situation sårbar. Behovet for et velfungerende efterværn og en fortsatstøtte i samklang med pigernes ønsker er tydeligt. Det viser sig også, at manglen på fortsat støtte er

Navn: Drug courts, AustralienType: Effektundersøgelse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Drug courts har været anvendt i New South Wales, Australien,siden 1999. Efterfølgende er drug courts blevet indført i flere amter og retskredse i Australien. Deaustralske drug courts er inspireret af de amerikanske, hvor den første blev etableret i Florida, USA,i 1989.Målgruppe: Målgruppen er misbrugere, som gentagne gange har begået kriminalitet som følge afderes misbrug af hårde stoffer. Tiltaget anvendes både over for voksne og unge lovovertrædere medmisbrug. Evalueringen angår dog kun voksne lovovertrædere.Tiltaget: Tiltaget består i massiv støtte og længerevarende behandling i mindst 12 måneder tilmisbrugere, som har begået kriminalitet, og som står til en ubetinget dom. Domstolen har tilknyttetet team af tværfaglige specialister, som skal hjælpe domstolen med at vurdere lovovertræderne,vælge behandlingsprogrammet, formidle kontakt til behandlingsinstitutioner og føre kontrol med dedømte. De forskellige retskredse i Australien har forskellige ordninger, men tiltaget anvendes somregel i stedet for en fængselsstraf.Undersøgelsen: Undersøgelsen (Lind et al. 2002) har et eksperimentelt design med tilfældigudvælgelse til eksperimental- og kontrolgruppe. Undersøgelsen omfatter 500 personer, hvoraf 309personer har fået dom i en drug court (eksperimentalgruppe), og 191 personer har fået en sædvanligdom, hvilket for hovedpartens vedkommende vil sige en ubetinget fængselsstraf (kontrolgruppen).Undersøgelsen måler, om drug court har nogen effekt på lovovertrædernes recidiv samt tiltagets”cost effectiveness”.

Der anvendes flere succeskriterier, dels hvor lang tid der går før første narkotikarelateredelovovertrædelse forekommer, dels frekvensen af sådanne lovovertrædelser. Hvad angårestimeringen af tid til ny kriminalitet foretages to målinger, dels én der tager højde for, at noglelovovertrædere har været inkapaciteret i fængsel i en periode, og dels en mere simpel opgørelse,hvor recidivmålingen starter ved interventionens start uden hensyntagen til evt. inkapacitering. Tilat vurdere hastigheden af ny kriminalitet anvendes overlevelsesanalyser.De typer af narkotikarelateret lovovertrædelser, som indgår i recidivmålingen, er forskellige formerfor berigelseskriminalitet (indbrud, bedrageri, butikstyveri, hæleri og brugstyveri) og forskelligeformer for narkotikakriminalitet (besiddelse eller brug af opiater, cannabis eller andre stoffer ellersalg af stoffer).Resultater: Analysen, som tager hensyn til inkapaciteringstiden, finder en effekt af drug court iforhold til recidiv til butikstyveri og recidiv til besiddelse/brug af opiater. Dømte, som har været idrug court, begår således disse to former for kriminalitet på et senere tidspunkt end dømte ikontrolgruppen. Drug court har endvidere en positiv effekt på den samlede narkotikakriminalitet,men ikke på den samlede berigelseskriminalitet.Analysen uden hensyntagen til evt. opholdstid i fængsel viser også en positiv effekt af drug court iforhold til narkotikakriminalitet, men heller ikke denne i forhold til berigelseskriminalitet.I en tredje analyse vurderes alene omfanget af recidiv baseret på tid i frihed. Analysen viser, atdømte, som har været i drug court, efterfølgende begår signifikant mindre narkotikakriminalitet enddømte i kontrolgruppen, men at der ikke er nogen forskel for berigelseskriminalitet. Den fjerdeanalyse vurderer også omfanget af recidiv, men baseret på faktisk tid siden interventionen. Dennepåviser ingen effekt af drug court, hverken i forhold til narkotikakriminalitet ellerberigelseskriminalitet.Endvidere foretages nogle analyser, som viser, at der er større effekt for dømte, som gennemførerdrug court programmet end for dømte, som falder fra undervejs.Med hensyn til ”cost effectiveness” beregnes det, at dagsprisen for deltagelse i drug courtprogrammet er 144 dollars mod 151 dollars for kontrolgruppens sanktion.Undersøgelsen peger samlet set på, at der er en kriminalpræventiv effekt af drug courts i forhold tilnarkotikakriminalitet. Undersøgelsen angår som nævnt alene voksne lovovertrædere og kan såledesderfor ikke umiddelbart sige noget om effekten for unge lovovertrædere.Kommentar: I rapporten fra 2007 gennemgås også effekten af andre typer programmer, som erblevet iværksat i Australien siden 1997 over for lovovertrædere med stofmisbrug. Generelt synes

Navn: Metaanalyse af behandlingstiltag over for stofmisbrugereType: Litteraturstudie og metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Litteraturstudien omfatter 75 undersøgelser, som er publiceret iperioden 1980-2008. Flertallet (53) af undersøgelserne er gennemført i USA. De øvrige stammer fraStorbritannien (15), Australien (4), Skotland (1), Sverige (1) og Schweiz (1). Metaanalysen omfatter37 undersøgelser.Målgruppe: Stofmisbrugere.Tiltaget: De 75 undersøgelser omfatter forskellige behandlingstiltag. I 16 undersøgelser bestårbehandlingen i terapeutisk samfund og i ligeledes 16 undersøgelser består behandlingen imetadonbehandling. De øvrige behandlingstiltag består i narkotest-program (11 undersøgelser),heroin-program (6 undersøgelser), tilsyn og støtte (6 undersøgelser), øvrig behandling (6undersøgelser), psyko-social indsats (5 undersøgelser), drug courts (5 undersøgelser), eller andrestrafferetlige tiltag (4 undersøgelser).I metaanalysen undersøges om de nævnte tiltag reducerer stofmisbrug og/eller kriminalitet relaterettil stofmisbrug.Undersøgelsen: Metaanalysen inkluderer undersøgelser med kvasi-eksperimentelt design (48) ogeksperimentelt design (27). I 40 undersøgelser sammenlignes to forskellige behandlingsformer, i 28undersøgelser sammenlignes behandling med ingen behandling, og i 7 undersøgelser sammenlignesforskellige grader af behandlingsintensitet for samme form for behandling, f.eks. intensivt tilsyn

med sædvanligt tilsyn. Flertallet (60) af undersøgelserne er baseret på selvrapporterede oplysninger,mens de resterende 15 anvender oplysninger fra registre.Resultater: Litteraturstudiet viser, at 68 pct. af undersøgelserne giver et positivt udbytte, dvs. at derer færre blandt eksperimentalgruppen, som efterfølgende begår kriminalitet/har stofmisbrug, endblandt kontrolgruppen. Det er særligt behandling af typerne psyko-social indsats, terapeutisksamfund og drug court, som viser gode resultater (over gennemsnittet).Metaanalysen omfatter kun 37 undersøgelser, da det ikke har været muligt at uddrage denødvendige informationer fra de resterende undersøgelser. Metaanalysen viser, ateksperimentalgruppen har 26 pct. lavere recidivrisiko end kontrolgruppen, men at det alene erbehandlingsprogrammer af typen terapeutisk samfund og tilsyn, der giver en signifikant præventiveffekt, dvs. lavere niveau af kriminalitet/stofmisbrug blandt stofmisbrugerne.Kommentar: Stofmisbrugernes alder fremgår ikke af undersøgelsen. Det er lidt usikkert. omkriminalitet alene omfatter køb og besiddelse af narkotika, eller om også andre former forkriminalitet er inkluderet.Reference: Brottsförebyggande rådet (2008):Effectiveness of Treatment in Reducing Drug-RelatedCrime.Brottsförebyggande rådet, Stockholm.

Bilag vedrørende kognitive programmerNavn: Metaanalyse af kognitiv adfærdsterapi-programmerType: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalysen omfatter 58 eksperimentelle og kvasi-eksperimentelleeffektevalueringer af kognitiv-adfærdsterapi programmer (cognitive-behavior therapy= CBT).Undersøgelserne er foretaget i perioden 1980-2004. Flertallet (42) af undersøgelserne er fra USA,10 undersøgelser er fra Canada, fem fra Storbritannien og én fra New Zealand.Målgruppe: Voksne og unge lovovertrædere.Tiltaget: I programmet anvendes forskellige teknikker, herunder kognitiv færdighedstræning,træning i vredeshåndtering og sociale færdigheder, moraldannelse mv. Eksempler på programmerer: Reasoning and Rehabilitation, Moral Reconation Therapy, Aggression Replacement Training,Interpersonal Problem Solving, Thinking for a Change og Substance Abuse Focus.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder. Metaanalysen undersøger CBT-programmernes effekt med hensyn til recidiv. Metaanalysen inddrager undersøgelser med eteksperimentelt (19) og kvasi-eksperimentelt (39) design. Eksperimentalgruppen består af unge ellervoksne lovovertrædere, som har gennemgået et CBT-program enten under afsoning (27undersøgelser) eller i frihed, dvs. i forbindelse med en betinget dom eller en prøveløsladelse (31undersøgelser). Kontrolgruppen består af sammenlignelige lovovertrædere, som ikke har modtagetCBT.Recidiv måles som ny anholdelse, ny dom eller ny indsættelse. Der er stor variation programmerneimellem med hensyn til antal sessioner pr. uge (fra 1 til 10) og varighed (fra 5 til 104 uger). 41 af de58 CBT-programmer angår voksne lovovertrædere, mens 17 programmer angår ungelovovertrædere.Resultater: Metaanalysen viser, at lovovertrædere, som har gennemgået et CBT-program, harsignifikant lavere recidivrisiko end lovovertrædere, som ikke har gennemgået et sådant program. Igennemsnit reduceres recidivrisikoen med 25 pct. ved at deltage i CBT. Analysen viser desuden, atder ikke er nogen forskel på effektstørrelsen for henholdsvis voksne og unge lovovertrædere,ligesom der heller ikke er nogen forskel på effektstørrelsen i forhold til behandlingsstedets karakter– om behandlingen er foregået i et fængsel eller i frihed. Ydermere viser en analyse af de forskelligetyper programmer, at ingen programtyper er bedre end andre.

For at finde ”best practice” ved anvendelse af kognitive programmer foretages enregressionsanalyse, der skal belyse, hvilke faktorer der influerer på effektstørrelsen. Denne analyseviser, at lovovertræderens recidivrisiko har betydning for effektstørrelsen, idet effektstørrelsen erligefrem proportional med recidivrisikoen. Desuden har programmets implementering en betydningfor effektstørrelsen, idet de bedst implementerede programmer giver størst effekt. Inklusionen afvisse moduler i programmet har også en betydning for effektstørrelsen. De mest effektiveprogrammer indeholder således moduler med vredeshåndtering og konflikthåndtering. Omvendtviser analysen, at det har negativ effekt, hvis programmer indeholder moduler vedrørendeadfærdsmodifikation (’behavior modification’) og offerperspektiv (’victim impact’.) Det vides ikkemed sikkerhed, hvad sidstnævnte præcis er. Det beskrives i rapporten som ”Activities aimed atgetting offenders to consider the impact of their behavior on their victims”.Kommentar: Solid undersøgelse. Der henvises til fem tidligere metaanalyser, som også påviser enkriminalpræventiv effekt af kognitive programmer.Reference: Lipsey, Mark W., Nana A. Landenberger & Sandra J. Wilson (2007):Effects ofCognitive-Behavioral Programs for Criminal Offenders.A Campbell Collaboration systematicreview. Udgivet på C2-RIPE Library på www.campbellcollaboration.org.

Eksperimentalgruppen har modtaget kognitiv adfærdsterapi, mens kontrolgruppen har deltaget i dealmindelige aktiviteter i fængslet. I fire af de 12 undersøgelser anvendes to kontrolgrupper, dels énhvor personerne deltager i de almindelige aktiviteter i fængslet, og dels én hvor de modtager andenform for behandling end kognitiv adfærdsterapi. Denne behandling er henholdsvismotivationssamtale, Attention Control (øgning af opmærksomhed og koncentration via læsning ogmatematik), Stress Management Training (afslapningsøvelser i otte individuelle lektioner) ogDiscussion Group (om nogle af de samme forhold, som indgår i CBT, men under frie former).Resultater: Undersøgelsen viser, at unge, der har modtaget kognitiv adfærdsterapi, har signifikantlavere recidiv end de unge, som ikke har modtaget dette. Det er således 43 pct. af de unge, der harmodtaget CBT, som recidiverer i løbet af et år efter institutionsopholdets ophør, mod 53 pct. af deunge, som ikke havde modtaget CBT.Undersøgelsen viser dog også, at CBT ikke er mere recidivhæmmende end de andrebehandlingsprogrammer, som nogle af kontrolgrupperne modtog, jf. ovenstående, StressManagement Training og diskussionsgrupper. Dette tyder på, at det ikke er så afgørende, hvilkentype intervention de unge udsættes for, men at de overhovedet tilbydes en form for behandlingunder opholdet. Det pointeres dog af forfatterne, at resultatet skal tolkes med en vis forsigtighed,idet sidstnævnte analyse er baseret på et lille antal studier.Kommentar: Solid undersøgelse.Reference: Armelius, Bengt-Åke & Tore Andreasen (2007):Cognitive-behavioral treatment forantisocial behaviour in youth in residential treatment.A Campbell Collaboration SystematicReview. Udgivet på C2-RIPE Library på www.campbellcollaboration.org.

gøre dem bedre til at håndtere konflikter og tage imod kritik. Ved træning i vredeskontrol skaldeltagerne blive bedre til at kontrollere deres vrede ved f.eks. at lære at identificere tegn på, at enproblematisk situation er under opsejling, og at anvende forskellige kontrolteknikker for atforhindre vold. Vedrørende moraldannelse diskuteres forskellige dilemmaer med henblik på at øgedeltagernes moralske modenhed.Programmets varighed er 10 uger med undervisning to gange per uge.Undersøgelsen: Undersøgelsen har et kvasi-eksperimentelt design. Eksperimentalgruppen består afunge, som har fået ART som led i behandlingen på institutionen Sundbo. Foruden ART modtagerde unge på Sundbo også anden behandling, herunder ’token economy’ (en belønningsstrategi).Kontrolgruppen består af unge fra to institutioner, der ligesom Sundbo tager mod unge medproblemer. På disse to kontrolinstitutioner benyttes en behandlingsmodel, som betoner de ungesbehov for at have en voksen, de kan identificere sig med og have tæt kontakt til (såkaldtSmålandsmodellen). En sammenligning af eksperimental- og kontrolgruppe viste, at de to grupperikke var fuldstændig sammenlignelige, idet de unge i eksperimentalgruppen var mere krimineltbelastede end de unge i kontrolgruppen. Denne forskel kontrolleres der imidlertid for, når effektenaf programmet skal vurderes.I undersøgelsesperioden, 1999-2000, blev 78 unge indskrevet på de tre institutioner. Heraf blev 11unge af ukendte grunde ikke spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Syv unge frasorteredes, dade havde et ophold på institutionen på mindre end 180 dage. Af de tilbageværende 60 individer ipopulationen afslog 10 at deltage i undersøgelsen. Bortfaldet er således 17 pct.Undersøgelsen omfatter dermed 50 unge, heraf indgår 19 i eksperimentalgruppe og 31 ikontrolgruppen. Alle de unge, der indgår i undersøgelsen er drenge. Gennemsnitsalderen for deunge var 17 år, og de opholdt sig i gennemsnit 1 år og 3 måneder på institutionen.Undersøgelsen er baseret på kvantitative analyser af registerdata og interviews med de unge.Desuden foretages forskellige psykologiske test af de unge. I det nedenstående refereres resultaternefra den kvantitative undersøgelse.Programmets effekt måles ved at sammenligne andelen fra eksperimental- og kontrolgruppen, dersigtes for kriminalitet eller – som et andet succeskriterium - dømmes for ny kriminalitet i løbet afobservationsperioden.Resultater: Der viser sig ikke at være signifikant forskel på de to gruppers recidiv – uansetkriterium. Analyserne peger dog i retning af, at de unge, som har gennemgået ART, har lavererecidiv end dem, som ikke har det, men forskellen er altså ikke statistisk signifikant.

Navn: Anger Management, UKType: Effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Programmet har været anvendt i Storbritannien i fængsler siden1980’erne. En spørgeskemaundersøgelse fra 1993 viser, at AM på daværende tidspunkt var detfjerde mest anvendte program i fængsler i England og Wales. Den aktuelle undersøgelse erpubliceret i 2004.Målgruppe: Unge mænd, som afsoner en dom for vold. Målgruppen er således mere belastedekriminelle. Formålet med at tilbyde AM til de indsatte er dels at mindske volden i fængslerne, delsat mindske risikoen for tilbagefald til ny voldskriminalitet.Tiltaget: Tiltaget består i et kort Anger Management-program i fængslerne. Programmet består i 12sessioner af én times varighed og afvikles over tre dage. Holdstørrelsen er ca. 10 personer. Iundervisningen berøres årsagen til vrede, konsekvenser af at miste kontrollen, kropssprog samttanker og følelsers betydning for ens handlinger. Undervisningsteknikkerne i programmet omfatterbrug af vredesdagbog, gruppediskussioner, rollespil, gruppearbejde, video og hjemmearbejde. Detdanske AM program stammer fra dette engelske program.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder (spørgeskemaundersøgelse).Undersøgelsen har et kvasi-eksperimentelt design, hvor eksperimentalgruppen består af personer,som har gennemført et AM-kursus, og kontrolgruppen af personer, som står på venteliste til atmodtage AM. Det oplyses ikke, hvor mange indsatte der påbegynder, men ikke gennemførerprogrammet, og det er således ikke muligt at vurdere omfanget af bortfald.

Undersøgelsen omfatter 87 personer, heraf 50 i eksperimentalgruppen og 37 i kontrolgruppen. De togrupper er sammenlignelige i den forstand, at alle er blevet fundet egnet til at deltage i AM. 62 pct.af de indsatte i eksperimentalgruppen er dømt for vold, og gennemsnitsalderen er 19 år. Ikontrolgruppen er gennemsnitsalderen 18 år, og 68 pct. er dømt for vold. En sammenligning af deto grupper viser, at der ikke er signifikante forskelle med hensyn til alder, kriminalitet ellerproblemer med at håndtere vrede (før programmet).Vurderingen af programmets succes er dels baseret på oplysninger fra de dømte (selvrapportering),dels på fængselsbetjentenes observation af de dømte. I selvrapporteringsundersøgelsen er beggegrupper blevet bedt om at udfylde et spørgeskema om deres evner til at håndtere vrede (AngerManagement vurderingsskema bestående af 53 spørgsmål, som belyser deres adfærd, tanker ogfølelser) henholdsvis to uger før programmet og otte uger efter, at eksperimentalgruppen hargennemgået programmet. Ligeledes har fængselsbetjentene – før og efter programmet – udfyldt etspørgeskema, hvor de registrerer, om de indsatte i de to grupper har udvist voldelig opførsel (29typer af voldelig adfærd registreres).Resultater: Undersøgelsen viser, at eksperimentalgruppen har signifikant færre problemer med athåndtere vrede end kontrolgruppen, efter de har gennemført programmet. Det gælder for beggesucceskriterier – selvrapporterede problemer og observerede problemer – at der er signifikantforskel på de to grupper.Kommentar: Observationstiden er forholdsvis kort (8 uger), og det er således ikke muligt at vurdere,om programmet har en længerevarende effekt på de indsattes evne til at håndtere vrede. Endvidereer det problematisk, at eksperimentalgruppen kun består af dem, som gennemfører programmet, ogikke medregner dem, som ophører undervejs. Undersøgelsen tager således ikke højde for, at de, somgennemfører et behandlingsprogram, sædvanligvis er dem, som er mest motiverede for at ændreadfærd. Hvorvidt resultatet ville have været anderledes, såfremt alle, som skulle påbegyndeprogrammet, var inkluderet, er ikke muligt at vurdere, da der som nævnt ikke findes oplysninger omomfanget af bortfald.Reference: Ireland, Jane L. (2004): Anger Management Therapy With Young Male Offenders: AnEvaluation of Outcome.Aggressive Behavior,vol. 30, s. 174-185.

Anvendelsessted og -tidspunkt: Analysen omfatter 11 undersøgelser, som er publiceret i perioden1993-2006 i Canada, USA, New Zealand og UK.Målgruppe: Voksne lovovertrædere, som har begået vold.Tiltaget: Analysen omfatter effektevalueringer af forskellige tiltag til lovovertrædere, der er dømtfor vold, herunder Anger Management, Aggression Replacement Training og diverse kognitiveprogrammer. Et af de 11 programmer består i prøveløsladelse med elektronisk fodlænke. De flesteaf behandlingsprogrammerne foregår i fængsels- eller institutionsregi, mens nogle få foregår iforbindelse med tilsyn.Undersøgelsen: Forfatternes kriterium for at inddrage effektevalueringer i metaanalysen har været,at de har et kvasi-eksperimentelt design med før/eftermåling af eksperimental- og kontrolgruppe, ogat de omfatter mindst 50 personer.I analysen måles dels tiltagenes effekt på recidiv generelt (11 undersøgelser) og dels tiltageneseffekt på recidiv til vold (8 undersøgelser). I 5 ud af de 11 undersøgelser oplyses kun om recidivetfor dem, der gennemfører programmet (completers), mens de øvrige 6 undersøgelser oplyser omrecidivet for alle dem, som har skullet indgå i programmet (intention-to-treat).Resultater: Den første analyse, recidiv generelt, viser, at tiltagene over for de voldeligelovovertrædere har en recidivhæmmende effekt. Samlet set sker der en reduktion i recidivet på 8-11pct. Denne analyse omfatter 2129 personer.Den anden analyse, recidiv til vold, viser også, at der er en effekt af tiltagene, en reduktion på 7-8pct. i recidivet. Denne analyse omfatter 1546 personer.Ved at sammenligne indholdet og udformningen af de forskellige tiltag sammenlignes også, hvilkeslags tiltag der virker bedst. Der peges bl.a. på, at længerevarende programmer har større effekt endprogrammer, som består af få timers lektioner.Metaanalysen viser dog også, at det er de undersøgelser, som har det dårligste metodologiske design(f.eks. ved ikke at tage højde for bortfald), som giver de højeste effekter. Dette søges kontrolleretved vurderingen af effekten af programmernes indhold. Det konkluderes på denne baggrund, at demest effektive programmer er dem, som anvender rollespil og indeholder elementer vedrørendekognitive færdigheder og recidivprævention.Kommentar: Det skal bemærkes, at alle de undersøgelser, som indgår i metaanalysen, angår voksnelovovertrædere, og at resultaterne derfor ikke umiddelbart kan bruges til at konkludere vedrørendeeffekten af tiltagene for unge lovovertrædere.

Navn: NY STARTType: Effektundersøgelse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Programmet fungerede som pilotprojekt i fire danske kommuner(Ålborg, Hjørring, Silkeborg og Næstved) i 1998-1999. Askovgården, som har udvikletprogrammet, tilbyder stadig kurser i uddannelse som instruktør i NY START. Det vides ikke, ihvilket omfang eller hvor programmet anvendes i dag.Målgruppe: Programmet retter sig til unge i alderen 12-18 år (dog 12-23 år ifølge Askovgårdenshjemmeside), som er karakteriseret ved et uhensigtsmæssigt socialt handlemønster og enudadreagerende adfærd. Kendetegnede for gruppen er begyndende marginalisering i forhold til job,uddannelse og fritid samt kriminalitet og misbrug. Målgruppen er således unge i risikogruppen ogmindre kriminelt belastede unge.Tiltaget: NY START er et socialt færdighedsprogram, hvor de unge får mulighed for at træne deressociale færdigheder i omgang med venner, familie og det øvrige samfund. Programmet skal gøre deunge bedre til 1) at mærke og kontrollere deres følelser, så vrede ikke bliver til vold, 2) at kunneopnå det, de ønsker, uden at skabe konflikter, 3) at kunne identificere og løse problemer uden atskabe nye, og 4) at blive bevidste om de sociale spilleregler, der gælder i samspillet med andre.Sloganet for programmet er Stoppe – Tænke – Handle. De unges forældre skal informeres ogintegreres i programmet, så de bliver medspillere i forhold til de unges og deres udvikling.Selve programmet består af fire faser, hhv. kontaktfasen, fastholdelsesfasen, læringsfasen ogintegrationsfasen. Kontaktfasen varer otte dage og består i motivation af den unge og dennesforældre. Fastholdelsesfasen, der ligeledes varer otte dage, består i etablering af et NY START holdog inkluderer et døgnbaseret ophold. Læringsfasen varer ca. 4 måneder og består i undervisning tregange per uge. Den sidste fase, integrationsfasen, varer et år, og her skal de unge anvende defærdigheder, som de har lært i programmet.Et NY START hold består af 6-8 unge og to instruktører. Undervisningen (læringsfasen) består af25 kognitive lektioner og 19 lektioner med eksterne ”virkelighedsbesøg”, hvor de unge oginstruktørerne besøger forskellige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner samt fritids- ogkulturtilbud i kommunen.

I pilotprojektet i de fire kommuner indgik NY START som en del af det kommunale tilbud. I tokommuner indgik programmet som et tilbud fra socialforvaltningen, mens programmet i en tredjekommune blev implementeret i et fritidscenter og i den fjerde kommune i en obs-klasse. Forud forprogrammet blev en målgruppe i kommunen udpeget, og der blev etableret kontakt til udvalgteunge i målgruppen for at tilbyde dem NY START. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mangeunge der blev kontaktet, og om nogle af disse afslog at deltage.I den toårige forsøgsperiode er 24 unge blevet udvalgt til at deltage i programmet (fire hold af hverseks personer). Tre af de unge udgår dog af programmet før læringsfasen, og af de resterende 21unge gennemfører 20 programmet. Frafaldet er således 17 pct.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvalitative metoder, dvs. interviews med de unge,deres forældre og instruktørerne. Der er desuden foretaget diverse psykologiske test med de unge.Undersøgelsen omfatter 34 unge. Af disse har 21 deltaget i NY START, mens de øvrige 13 fungerersom kontrolgruppe. Ti af de 13 er unge, som er blevet udvalgt af NY START-medarbejderne, så deligner de unge i programmet med hensyn til adfærdsvanskeligheder og/eller kriminel adfærd. Deøvrige tre i kontrolgruppen er de unge, som er udgået af programmet før læringsfasen.I undersøgelsen anvendes to forskellige mål for programmets effekt. Det ene kriterium angår enadfærdsmæssig ændring, som måles ved at foretage en social analyse af NY START-gruppen.Denne analyse foretages på baggrund af oplysninger fra de unge selv (skriftlige fremtidsplaner) ogfra NY START-instruktørerne. Den sociale analyse belyser, om de unge har ændret sig i forhold tilfølgende faktorer: skole/uddannelse/job, bolig, fritid, impulskontrol, kriminalitet, misbrug,interpersonelle relationer, mestring af stress samt social identifikation. Oplysningerne angår enperiode på 1½ år.Der findes imidlertid ikke tilsvarende oplysninger om adfærdsmæssigt ændring for kontrolgruppen,og der er derfor intet sammenligningsgrundlag for denne del af undersøgelsen.Det andet succeskriterium er de unges personlighedsudvikling, som måles gennem psykologisketest, der gennemføres ved programmets start og afslutning. Disse tests foretages for både NYSTART-gruppen og kontrolgruppen.Resultater: Den sociale analyse viser ifølge forfatterne, at der på alle de nævnte områder er sket enklar fremgang hos de unge i NY START. Den psykologiske undersøgelse viser ifølge forfatterne, atde unge, som har deltaget i NY START, har udviklet sig i positiv retning, mens de unge ikontrolgruppen har udviklet sig i negativ retning.Kommentar: Undersøgelsen er metodisk svag, dels pga. manglende oplysninger om en evt.selvselektion, dels pga. kontrolgruppens sammensætning, idet gruppen inkluderer personer, der er

Navn: MÅL – særlig udslusningsindsats for unge indsatte med anden etnisk baggrund end danskAnvendelsessted og -tidspunkt: Der er bevilget satspuljemidler til projektet, der løber fra 2007 tiludgangen af 2009. Programmet anvendes både i et lukket og et åbent fængsel, henholdsvisHorserød og Ringe. Der samarbejdes efter behov med Kriminalforsorgens Ungeprojekt, somanvendes på tre pensioner (se under særlige afsonings- og anbringelsesformer).Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet er unge indsatte og tilsynsklienter mellem 15- 25år, fortrinsvis med anden etnisk baggrund end dansk. Hvis der er plads, kan unge med danskbaggrund også tilbydes muligheden. Projektet retter sig mod unge, der forventes prøveløsladt indenfor ét år. Det er en forudsætning, at den unge forinden har deltaget i et kognitivt program, og at detvurderes, at den unge kan drage nytte af en intensiv opfølgning af disse programmer. Deltagelse iprogrammet bygger på frivillighed og motivation.Tiltaget: Projektets navn ”MÅL” står for:Motivation: vilje til ændringÅrvågenhed: opmærksomhed omkring sig selv og andreLederskab: tage styring over eget livI projektet afdækkes de unges kognitive profil, individuelle ressourcer og viden, ligesom denenkeltes livsomstændigheder og -forløb skal afdækkes. Der arbejdes med adfærdsproblemer, der sessom et resultat af individuelle risikofaktorer og problemer i den unges omgivelser. De ungeopfordres til at fastholde og bruge de færdigheder, de har lært gennem det kognitive arbejde.Desuden tilbydes de praktisk hjælp til løsning af aktuelle og konkrete problemer. Den unge skal via

projektet styrke sin identitet og selvstændighed ved at tilegne sig en øget indsigt i egne ressourcerog ved at erhverve mestringsstrategier.Indsatsen indeholder i øvrigt følgende elementer:Håndtering af dagligdagens problemerGive indsigt i at et liv kan leves uden kriminalitetBibringe deltagerne forståelse for det samfund de lever iFremme kendskab til arbejdsmarked, uddannelser og fritidsmulighederBibringe deltagerne en følelse af selvtillidFremme positive sociale relationer.Projektet varetages af fire projektmedarbejdere, som arbejder parvis, to i Horserød og to i Ringestatsfængsel. Desuden er der ansat en psykolog og en projektleder fra KriminalforsorgensUddannelsescenter.Indsatsen er i øvrigt et resultat af et samarbejde med fængselsfunktionærer, socialrådgivere,psykolog og evt. mentor på basis af en klar rollefordeling, der skal sikre, at der sendes klare signalertil den unge, og at de professionelle ikke modarbejder hinandens indsats. Den unges deltagelse iprojektet sidestilles med beskæftigelse, så han ikke mister dusør for den periode, han er tilknyttetprojektet.Erfaringer: Der er tale om et pilotprojekt, der vil blive evalueret undervejs. Det er ikke lykkedes atfinde opgørelser over, hvor mange der til dato har været tilmeldt programmet.Reference: Larsen, Kristian og Malene Windfeldt (2007):MÅL - Særlig udslusningsindsats for ungeindsatte med anden etnisk baggrund end dansk,projektbeskrivelse fra Straffuldbyrdelseskontoret ogKUC

Anvendelsessted og -tidspunkt: Programmet fungerede som forsøg i King, Snohomish, Pierce ogKitsap, som er fire områder i Washington State, USA, i 2001.Målgruppe: Unge lovovertrædere (under 17½ år), som er misbrugere og har psykiske problemer.Målgruppen er således de mere belastede unge lovovertrædere.Tiltaget: Programmet påbegyndes, mens de unge opholder sig på institutionen (i de sidste tomåneder af afsoning), og fortsætter fire-seks måneder efter, den unge er prøveløsladt og er i tilsyn.Programmet er sammensat af dele fra fire behandlingsprogrammer: Multi-systemisk terapi,motivationsterapi (’Motivational Enhancement Therapy’), tilbagefaldsforebyggelse (’RelapsePrevention’) og dialektisk adfærdsterapi (’Dialectical Behavior Therapy’).Et væsentligt element i FIT-programmet er, at familien inddrages i behandlingen. Programmetbestår, i at den unge og dennes familie får tilknyttet et FIT-team bestående af fire behandlere,heriblandt børnepsykologer og misbrugskonsulenter. Hvert team har ca. fire-seks familier, de skaltage sig af. Behandlerne skal stå til rådighed for familien 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.Programmet stræber efter at få ændret den unges hjemlige miljø og betoner, at familien, vennerne,skolen og nabolaget skal inddrages for at den unge kan ændre sig.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder, dvs. analyse af den registreredekriminalitet. Undersøgelsen har et kvasi-eksperimentelt design. Eksperimentalgruppen består afunge, som har fået dom i forsøgsområdet (fire af de 39 amter i Washingtons State) og har modtagetFIT programmet, mens kontrolgruppen består af unge, som har fået dom uden for forsøgsområdet,men i øvrigt ligner eksperimentalgruppen. Alle unge, som afsoner på ungdomsinstitutioner iWashington State, gennemgår den samme screeningsproces, og det har således været muligt atudvælge en kontrolgruppe, som ligner eksperimentalgruppen ganske meget med hensyn til egnethedtil programmet. Undersøgelsen omfatter 273 personer, hvoraf 104 udgør eksperimentalgruppe og169 udgør kontrolgruppen.Resultater: Effektundersøgelsen viser, at blot 27 pct. af de unge, som har deltaget i FIT-programmet, får en ny dom for en alvorlig forbrydelse (felonies) inden for 18 måneder efter deresløsladelse, mens det er hele 41 pct. af de unge i kontrolgruppen. Forskellen er statistisk signifikantog udregningen er baseret på en logistisk regressionsanalyse, hvor der kontrolleres for eventuelleforskelle mellem de to grupper. En analyse, der inddrager alle former for kriminalitet, viser derimodingen forskel på de to gruppers recidiv efter 18 måneder (hhv. 42 pct. af eksperimentalgruppen og48 pct. af kontrolgruppen recidiverer, ikke signifikant forskel). Der er heller ikke forskel pågruppernes recidiv til alene voldelig kriminalitet.

Til brug for projektet er der bygget nye, mindre institutioner, der i modsætning til traditionelleinstitutioner er placeret inde i byer. Det sker, for at institutionen og den unge kan drage nytte aflokalmiljøet, jf. det følgende. Der er en institution i hver region i Norge, så de unge ikke placeresfor langt væk fra deres familie.Behandlingen indledes med udredning og behandling i sammenlagt 6-7 måneder ogefterværn/opfølgning i 3-4 måneder. Unikt for MultifunC er, at funktionerne udredning, behandlingog efterværn udgør et integreret helhedsprogram. Et tæt samarbejde mellem forskelligespecialistteams muliggør intensiv behandling på relativt kort tid.I udredningsfasen anvender man dels en metode, der undersøger risikofaktorer (Youth level ofservice/Case Management Inventory), dels et system, der måler den unges psykiske helbred(Achenbach’s System of Evidence-Based Assesment) samt udreder den unges responsivitet(modtagelighed for behandling), skolekundskaber og familiens og netværkets ressourcer.I behandlingsarbejdet anvendes kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtaler, ART (AggressionReplacement Training) samt et belønningssystem, som er et særligt pointsystem, der er knyttet til deforskellige aktiviteter på institutionen. Man opnår et vist antal point, som kan udløse en form forbonus, eller man kan få fratrukket point, hvis man ikke lever op til aftaler.I familiearbejdet anvendes familiestøttende indsatser under opholdet på institutionen.Familiearbejdet udgår fra principper fra multisystemisk terapi og PMT (Parent ManagementTraining). I efterværnet rettes indsatserne mod den unges familie, netværk osv. med henblik på enprosocial tilpasning.Skolearbejdet indebærer grundskoleundervisning, specialpædagogiske indsatser og integrering inormal skolegang.MultifunC tager udgangspunkt i, at den vigtigste påvirkningskilde for unge er andre unge. Selv omdet er vigtigt, at voksne omkring de unge er konsekvente i adfærd og udtryksformer og er goderollemodeller, påvirkes unge i højere grad af jævnaldrende. Placering på institution med andre ungemed problemadfærd medfører i sig selv en risiko for negativ påvirkning. Der akutanbringes derforheller ikke unge på MultifunC institutionerne, da man er påpasselig med, hvordan målgruppen ersammensat.Kontakt med andre unge, som ikke har adfærdsproblemer, er vigtig. MultifunC lægger vægt påkontakt med samfundet uden for institutionen. Dette indebærer, at de unge fortsat går i ordinærskole i lokalsamfundet, og at fritidsaktiviteter i nærområdet udnyttes. Hensigten med at etablerekontakt med andre unge i nærmiljøet er ikke at etablere bestående relationer, men at etablerepositive påvirkningsmuligheder.

Erfaringer: De syv institutioner skal evalueres både med hensyn til implementeringsprocessen ogbehandlingens effekter i et forskningssamarbejde mellem svenske IMS og Atferdssenteret i Oslo.Målsætningen er at anvende samme forskningsmetodik, således at resultaterne fra de to lande kansammenlignes direkte. Vigtige spørgsmål i implementeringen er, hvilke faktorer som fremmerrespektive modvirker en succesfuld implementering, samt hvor godt personalet lykkes med atgennemføre modellen, som den er beskrevet i manualer og retningslinjer. Hovedspørgsmålet foreffektudredningen er, om den aktuelle behandlingsmodel giver bedre resultat end anden behandling.Implementerings- og effektevalueringen forventes færdig 2009-10.Kommentar: Opførelse af nye institutioner samt oplæring af nyt personale i MultifunC programmetbevirker, at modellen er ganske omkostningskrævende, hvilket har været debatteret i offentligheden,særligt i Norge. Projektet nyder dog stadig politisk opbakning.Reference: Projektbeskrivelse fra hjemmesiden www.stat-inst.se.Lardén, M. & T. Andreassen (2005):Ny behandlingsmodell för ungdomer med beteendeproblem,Socionomen nr. 5Andreassen, T. (2003):Institutionsbehandling av ungdomar – vad säger forskningen?Centrumförutvärdering av socialt arbete og Statens institutionsstyrelse, Sverige – sammenfatning frahjemmesiden www.socialstyrelsen.se.Lihme, Benny (2006):MultifunC –www.vildelaereprocesser.dk.denevidensbaserededøgninstitution,kronikfra

Tiltaget: Tiltaget beskrives som et behandlingstilbud med en ’community psykologisk’ tilgang,hvor der tages udgangspunkt i helheden af person-situation-omgivelser. Ordet matu betyder pågrønlandsk ”en dør”, og projektnavnet symboliserer en dør, som åbner sig mod samfundet for deunge i projektet. Projektet startede med lange jagtture i fjeldene, men blev ændret til at være megethård fysisk konditionstræning og senere igen ændret til at fokusere på eliteidræt. Der har ikke somudgangspunkt været en decideret behandlingsstrategi eller metode, men behandlingsformen harudviklet sig undervejs.Behandlingen foregår som led i en anbringelse på en døgninstitution i Nuuk. Foruden eliteidrætbestår behandlingen i at tilbyde de unge en velstruktureret hverdag med faste regler, hurtig reaktionpå uacceptabel adfærd samt opgaver på institutionen, i samfundet og i skolen. Behandlingenslængde er ikke fastsat, men synes generelt at være 2 år.Formålet med behandlingen er at reintegrere de unge i samfundet. I den forbindelse arbejder manmålrettet på at ændre omgivelsernes opfattelse af de unge. Frem for at se dem som farlige,personforstyrrede og som ”nogle, der ender i Herstedvester”, forsøger man at ændre omgivelsernesopfattelse af dem til ”de drenge, som virkelig kan løbe hurtigt”. Det sker ved at synliggøre drengenei idrætsaktiviteter sammen med andre. Antagelsen er, at når omgivelsernes opfattelse af drengeneforandres, smitter dette af på drengenes selvopfattelse.Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange drenge som har deltaget i MATU i den periode,projektet har eksisteret.Erfaringer: Undersøgelsen er baseret på interviews og spørgeskemaer. Det fremgår ikke afundersøgelsen, hvor mange personer undersøgelsen omfatter. I undersøgelsen anvendes tre mål forudbyttet af MATU: 1) de unges sportslige præstationer, 2) de unges udbytte ifølge dem selv og 3)de unges udvikling, målt ved en før/efterundersøgelse.Med hensyn til de sportslige præstationer viser undersøgelsen, at drengene har opnået imponerenderesultater og placeret sig blandt Grønlands top i løb og ekstremsport. Forfatterne oplyser endvidere,at de unge i deres tid i MATU ikke har udført voldsomme eller direkte voldelige handlinger over forandre, hvilket menes at skyldes, at drengene har anvendt deres aggressioner på en konstruktiv mådei konkurrenceidrætten.Angående de unges egen opfattelse af udbyttet viser undersøgelsen, at drengene overvejende harværet positive over for projektet, de oplever at det har givet dem en følelse af selvværd og lært dembrugbare måder at opføre sig på og givet dem mere ro i deres liv.

Navn: Intensive Supervision and Surveillance Program (ISSP)Type: Procesevaluering og effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: ISSP har eksisteret siden 2001 i England og Wales som et seksmåneders program. Programmet fungerede først som et pilotprojekt (41 forskellige steder), men ersiden blevet udbredt til hele landet. I 2004 startede forsøg med et 12 måneders ISSP-program 11forskellige steder. Der er endnu ikke foretaget effektevaluering af sidstnævnte program.Målgruppe: 10-17-årige lovovertrædere, der gentagne gange har begået alvorlig kriminalitet. ISSPgives som et vilkår i forbindelse med tilsyn, og tiltaget anvendes som alternativ til tilsyn iforbindelse med betinget dom eller tilsyn i forbindelse med løsladelse fra institution.Tiltaget: ISSP er et intensivt program, der kombinerer tilsyn og overvågning. Programmets varigheder seks måneder, hvoraf de første tre måneder består i, at den unge skal deltage i mindst fem timersprogramvirksomhed dagligt fra mandag til fredag. Desuden har den unge mulighed for at få støtte afden tilsynsførende om aftenen og i weekenden. De følgende tre måneder består i en mindre intensivtilsynsperiode, hvor den unge skal deltage i programvirksomhed mindst en time alle hverdage.Programvirksomheden kan f.eks. bestå i undervisning, deltagelse i restorative justice-foranstaltninger (typisk en art samfundstjeneste og i sjældnere tilfælde konfliktmægling),færdighedstræning, familiestøtte eller behandlingsprogrammer rettet mod den unges kriminelleadfærd. Øvrig supplerende programvirksomhed kan bestå i arbejde, behandling for alkohol- ellerstofmisbrug, rådgivning, fritidsaktiviteter mv. Programmets overvågningsdel består i, at dentilsynsførende skal have kontakt med den unge to gange dagligt, og at den unge i øvrigt skal

overvåges ved hjælp af én af følgende muligheder: 1)tracking;den tilsynsførende skal tjekke, hvorden unge opholder sig i ugens løb, 2)electronic tagging;elektronisk fodlænke, som indebærerudgangsforbud (curfew) om natten, 3)voice verification;via stemmegenkendelse bliver det tjekket,om den unge er hjemme på de tidspunkter, som er aftalt, og 4)intelligence-led policing;politietholder øje med den unges adfærd og indberetter afvigelser til ISSP-personalet.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvalitative og kvantitative metoder og indeholder delsen procesevaluering, som analyserer implementeringen af programmet og beskriver, hvem der harmodtaget programmet, og dels en kvantitativ effektevaluering og en kvalitativinterviewundersøgelse. Effektevalueringen har et kvasi-eksperimentelt design og består i, atkriminalitetsniveauet i ISSP-gruppen sammenlignes med kriminalitetsniveauet i en sammenligneligkontrolgruppe henholdsvis før og efter programmet (pretest-posttest design). Effektundersøgelsenomfatter 3955 personer.Eksperimentalgruppen består af unge, som har fået vilkår om ISSP i forbindelse med en typebetinget dom eller i forbindelse med løsladelse fra institution. Kontrolgruppen har fået sammesanktioner, men uden vilkår om ISSP.Den kvalitative undersøgelse belyser, hvordan de forskellige parter, dvs. ISSP-tilsynsførende, deunges forældre og de unge selv, oplever programmet. Der er foretaget 350 kvalitative interviews iforbindelse med undersøgelsen.Resultater: Interviewundersøgelsen viser, at de tilsynsførende og de unges forældre mener, atkombinationen af intensivt tilsyn og overvågning har en positiv effekt på de unge. Programmetbetyder, at de unge får stabilitet i hverdagen, at de får mulighed for at bryde med kammerater, somhar dårlig indflydelse på dem, og at de anvender en større andel af deres tid konstruktivt. Personaleter af den overbevisning, at programmet har en kriminalpræventiv effekt. De unge selv giver udtrykfor, at de har tillid til de tilsynsførende og i højere grad betragter dem som nogen, der kan hjælpedem, frem for nogen, der vil straffe eller kontrollere dem.Effektundersøgelsen viser, at der overordnet set ikke er forskel mellem recidivfrekvensen i ISSP-gruppen og kontrolgruppen og påviser dermed ikke en præventiv effekt af programmet.Undersøgelsen viser dog, at der er effekt for visse grupper. Således har programmet en positiveffekt for pigernes vedkommende, ligesom der er en positiv effekt for de mest kriminelt belastedeunge.I effektundersøgelsen indgår også en sammenligning af effekten af de forskellige programelementerunder ISSP. Undersøgelsen peger på, at det især er restorative justice-tiltag og tiltag vedrørendefritidsaktiviteter, som har en kriminalitetspræventiv virkning. Undersøgelsen viser endvidere, at derikke er forskel på den kriminalpræventive virkning af elektronisk kontrol og menneskelig kontrol.

Navn: Metaanalyse af institutionsbehandling til unge kriminelle.Type: Metaanalyse.Anvendelsessted- og tidspunkt: Metaanalysen inkluderer 30 undersøgelser, som er foretaget iperioden 1970-2003. Flertallet af undersøgelserne er amerikanske.Målgruppe: Unge i alderen 12-21 år, som betegnes som voldelige eller kronisk kriminelle, og somafsoner en straf sig på en sikret institution eller et fængsel. Målgruppen er således mere belastedeunge.Tiltaget: Tiltaget består i behandling af følgende type: Adfærdsmodificerende tiltag (ved hjælp aføkonomisk belønning og adfærdsmodificerende strategier), kognitiv adfærdsterapi og psykologiskbehandling mv.Undersøgelsen: Metaanalysen inddrager 30 undersøgelser med eksperimentelt (13) og kvasi-eksperimentelt (17) design. Eksperimentalgruppen har modtaget en af de nævnte former forbehandling under institutionsophold, mens kontrolgruppen ingen behandling har modtaget.Metaanalysen omfatter 7509 personer med en gennemsnitsalder på 16 år.Metaanalysen anvender forskellige succeskriterier for recidiv, dels recidiv generelt (alle former forregisteret kriminalitet) og dels recidiv til alvorlig kriminalitet, som har ført til nyt ophold på sikretinstitution/fængsel.

Resultater: Metaanalysen viser, at unge, som har modtaget behandling under institutionsopholdet,har signifikant lavere recidiv generelt end unge, som ikke har modtaget behandling. Dette gælderogså, når der tages højde for bortfaldet i eksperimentalgruppen, idet forskellen i recidivet mellem deto grupper er signifikant, både når kontrolgruppen sammenlignes med den del afeksperimentalgruppen, som gennemfører programmet, og når kontrolgruppen sammenlignes medalle i eksperimentalgruppe, uanset om de gennemfører behandlingen eller ej.Også hvad angår recidiv til alvorlig kriminalitet har eksperimentalgruppen signifikant lavere recidivend kontrolgruppen. Denne del af analysen er foretaget for 15 af de 30 undersøgelser, idet det kuner 15 undersøgelser, som oplyser om recidiv i denne kategori.En analyse, som sammenligner de forskellige typer programmer, viser, at det særligt erprogrammer, som inkluderer kognitive elementer, som er recidivhæmmende.Kommentar: Solid undersøgelse.Reference: Garrido, Vincente & Morales, Luz Anyela (2007):Serious (violent or chronic) juvenileoffenders: A systematic review of treatment effectiveness in secure corrections.CampbellCollaboration Reviews of Intervention and Policy Evaluations. Campbell Collaboration,Philadelphia, Pennsylvania. Udgivet på C2-RIPE Library på www.campbellcollaboration.org.

relapse prevention. De fleste af programmerne (76 pct.) er gennemført frihed og 24 pct. under eninstitutionsanbringelse.Undersøgelsen: Metaanalysen inkluderer kun undersøgelser, hvor der findes en form forkontrolgruppe, som eksperimentalgruppen kan sammenlignes med. De i alt 154 undersøgelseromfatter næsten 75.000 personer, heraf 30.184 i eksperimentalgruppe og 44.334 i kontrolgruppen.Der er uklart, hvem der indgår i kontrolgruppen, men det må formodes at være lovovertrædere, somblot ikke modtager det program, hvis effekt måles. 58 af undersøgelserne har et design medtilfældig udvælgelse til eksperimental- og kontrolgruppe. I 25 undersøgelser består kontrolgruppenaf ”matched comparison”, mens seks undersøgelser er baseret på før/efter målinger. 64undersøgelser anvender en anden form for kontrolgruppe.Resultater: Metaanalysen viser, at den samlede effekt af behandlingsprogrammerne er en reduktionaf recidivet på 9 pct. i forhold til kontrolgruppen. Det svarer til, at 1300 færre unge begik nykriminalitet ved at komme i behandling.Metaanalysen viser desuden, at interventionsmåden indvirker på programmets effekt, idetinterventioner, som fokuserer på flere problemområder samt familieorienterede programmer harstørre effekt end de øvrige programmer, idet recidivet reduceres med på 16 pct. Derimod harprogrammer som ”boot camps” og overlevelsesture en negativ effekt, dvs. at de øger risikoen forrecidiv (stigning på henholdsvis 7 og 9 pct.).I metaanalysen foretages en analyse af, hvilke programelementer, der giver de bedste resultater. Demest lovende programmer er dem, som inkluderer følgende elementer: vredeshåndtering, antisocialattitudeændring, akademisk færdighedstræning, kognitiv færdighedstræning og socialfærdighedstræning. De mindst lovende programmer er programmer er dem, der angår psykologisktrivsel, fritidsaktiviteter og misbrug.Endelig viser analysen, at programmer som foregår under frihedsberøvelse har sammeeffektstørrelse som programmer, der foregår i frihed, og at programmer, som varer op til seksmåneder, har større effektstørrelse end længerevarende programmer.Kommentar: Ganske mange af de behandlingsprogrammer, metaanalysen angår, er antageligkognitive færdighedsprogrammer, og analysen og dens resultater vedrører delvis afsnittet omkognitive programmer.Reference: Youth Justice Research (2003):Treating Youth in Conflict with the Law: A New Meta-Analysis.Department of Justice Canada, Youth Justice Research, Ottawa, Canada.

Navn: Behandling af alkoholmisbrug hos voldelige lovovertrædereType: Effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Cardiff i Storbritannien i september 2002-september 2003.Målgruppe: Tiltaget angår mænd i alderen 16-35 år, som har begået vold, mens de var påvirket afalkohol. Målgruppen er således mere kriminelt belastede unge og voksne.Tiltaget: Tiltaget består i en kort alkoholistbehandling idømt af domstolen. Formålet medbehandlingen er dels at reducere recidiv til voldelig kriminalitet, dels at reducere den dømtesalkoholmisbrug.Selve behandlingen består i en 15-20 minutters motivationssamtale, hvor der fokuseres på at giveden dømte information om alkoholbrug, det anbefalede antal genstande og risiko for skader vedstørre forbrug. Yderligere opfordres den dømte til at tage ansvar for sin drikkeadfærd, og den dømtegives nogle redskaber til, som det siges i rapporten, at ændre adfærd. Den dømte får endvidereudleveret en folder om samme.Undersøgelsen: Undersøgelsen har et eksperimentelt design. Der er således foretaget tilfældigudvælgelse til henholdsvis eksperimentalgruppe, som modtager alkoholistbehandlingen, ogkontrolgruppe, som ikke modtager nogen form for behandling. Undersøgelsen omfatter 269personer, heraf 135 i eksperimentalgruppe og 134 i kontrolgruppen.Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder. Datamaterialet består dels af registerdata(skadestueoplysninger og oplysninger fra kriminalregisteret), dels af spørgeskemaer til de dømtehenholdsvis 3 og 12 måneder efter behandlingen, hvor der spørges til de dømtes anvendelse afalkohol og narkotika, deres drikkeadfærd og holdninger til alkohol.I spørgeskemaundersøgelsen var besvarelsesprocenten 87 efter 3 måneder og 75 pct. efter 12måneder.Resultater: Undersøgelsen viser, at begge grupper reducerer deres alkoholforbrug, efter de har fåetdom. Der er imidlertid ikke forskel på reduktionen i de to grupper, og der synes således ikke at værenogen effekt af alkoholistbehandlingen. Undersøgelsen viser også, at der ikke er signifikant forskelpå de to gruppers tilbagefald til kriminalitet.Undersøgelsen viser dog også, at færre i eksperimentalgruppen end i kontrolgruppen var kommet tilskade 12 måneder efter interventionen, og at eksperimentalgruppen i højere grad havde ændret

Navn: Behandling af narkotikamisbrugere i fængsel.Type: Effektundersøgelse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Siden 2002 har indsatte i svenske fængsler modtaget behandling fornarkotikamisbrug.Målgruppe: Indsatte over 15 år med narkotikamisbrug.Tiltaget: Siden indførelsen af behandling for narkotikamisbrug i fængslerne i 2002 er indsatsenblevet forbedret. I 2006 koncentrerede man indsatsen ved at indrette seks særligebehandlingsfængsler, hvor der arbejdes med terapeutiske samfund.Undersøgelsen: Eksperimentalgruppen består af 741 personer, som er blevet løsladt fra fængslet i2006, og som har tilbragt mindst 60 dage på en behandlingsafdeling. Kontrolgruppen består af 741personer, som er blevet løsladt af fængslet fra maj 2001 til april 2002, som ikke har fået nogenbehandling, men i øvrigt er blevet udvalgt, så de ligner eksperimentalgruppen med hensyn til køn,alder, narkotikamisbrug, recidivrisiko, udmålt straf og pådømt kriminalitet.Resultater: Effektundersøgelse viser, at 50 pct. af eksperimentalgruppen registreres for nykriminalitet inden for 12 måneder, mens det drejer sig om 58 pct. af kontrolgruppen. Forskellen erstatistisk signifikant. Også når recidiv måles som ny dom uanset art eller ny fængselsdom inden for12 måneder, har eksperimentalgruppen signifikant lavere tilbagefald end kontrolgruppen. Enanalyse, som opdeler de indsatte i forskellige aldersgrupper, viser, at der ikke er nogen signifikantforskel på recidivet mellem de to grupper for unge under 29 år (hhv. 55 pct. af eksperimentalgruppeog 57 pct. af kontrolgruppen recidiverer). For ældre dømte er der imidlertid signifikant forskel pågruppernes recidivprocent.

Navn: Effekt af behandling af indsatte for narkotikamisbrugType: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Metaanalysen omfatter 66 undersøgelser, som er foretaget iperioden 1988-2005. Flertallet (58) af disse er fra USA, tre er fra Australien, tre fra Canada, én fraStorbritannien og én fra Taiwan.Målgruppe: Tiltaget angår unge og voksne indsatte, som har et narkotikamisbrug. Målgruppen ersåledes bl.a. mere belastede unge.Tiltaget: Tiltaget består i behandling af narkomisbrug for indsatte i fængsler eller i lukkedeinstitutioner for unge lovovertrædere. Undersøgelsen omfatter fem forskellige typermisbrugsbehandling, henholdsvis terapeutisk samfund (intensiv gruppebehandling af 6-12 månedersvarighed), grupperådgivning (behandling med fokus på gruppebaseret rådgivning, der kan bestå afbl.a. 12 trins selvhjælps program, life skills training og kognitiv adfærdstræning), boot camps formisbrugere (behandling i boot camps med militaristisk præg med hård disciplin og fysisk træning),vedligeholdelsesprogrammer (behandling med metadon eller LAAM, dvs. stoffer, som fjernerabstinenser, men ikke gør misbrugere euforiske/høje) eller anden institutionsbehandling (intensivbehandling af 3-12 måneders varighed). Formålet med behandlingen er at reducerenarkotikamisbrug og kriminel adfærd efter afsoning.Undersøgelsen: Analysen er baseret på kvantitative metoder og inkluderer undersøgelser medeksperimentelt og kvasi-eksperimentelt design. Det er således kun undersøgelser, hvor der findes enkontrolgruppe, som er inkluderet i metaanalysen. Eksperimentalgruppen består af personer, som harmodtaget en af de nævnte typer behandling, mens kontrolgruppen ikke har modtaget nogen ellerkun minimal behandling.Behandlingseffekten måles dels ved tilbagefald til kriminalitet (65 undersøgelser) og tilbagefald tilnarkomisbrug (20 undersøgelser).Resultater: Metaanalysen peger på, at der samlet set, dvs. uanset programtype, er enrecidivhæmmende effekt af narkobehandlingen i fængslerne. Der er således en signifikant lavereandel af eksperimentalgruppen, som begår ny kriminalitet efter løsladelse, end tilfældet er for

kontrolgruppen. Reduktionen er på omkring 16 pct. Analysen vedrørende tilbagefald tilnarkotikamisbrug viser ikke signifikant forskel mellem andelene i de to grupper, som fortsætter mednarkotikamisbrug efter løsladelse.En sammenligning af de forskellige behandlingstyper viser, at terapeutisk samfund og tilsvarendeintensiv behandling både giver lavere tilbagefald til kriminalitet og lavere tilbagefald tilnarkotikamisbrug. Analyser viser dog også, at den recidivhæmmende effekt kun gælder for voksneindsatte, mens der ikke kan påvises en effekt for de unge lovovertrædere. Denne del af analysen erdog usikker, eftersom det kun er to undersøgelser af denne type behandling, som angår ungelovovertrædere.Analyser viser desuden, at grupperådgivning også har en recidivhæmmende effekt, men ikke nogeneffekt på tilbagefald til narkotikamisbrug. Også her gælder resultatet kun for voksnelovovertrædere, og ikke for unge, men analysen er igen usikker, da den kun omfatter treundersøgelser om grupperådgivning til unge.Endelig viser analysen, at boot camps ikke har nogen effekt på tilbagefald til ny kriminalitet ellertilbagefald til narkotikamisbrug, og at vedligeholdelsesbehandling ikke har nogen effekt påtilbagefald til kriminalitet, men måske har effekt på tilbagefald til narkotikamisbrug. Hvad angårsidstnævnte viser de fire undersøgelser, som måler dette, at behandlingen reducerer tilbagefald tilnarkotikamisbrug, men i metaanalysen er forskellen ikke signifikant, hvilken forklares medmanglede statistisk styrke i analysen.Kommentar: Solid undersøgelse. Det bemærkes, at der ikke er påvist sikre præventive effekter forde unge lovovertræderes vedkommende.Reference: Mitchell, Ojmarrh, David B. Wilson & Doris L. MacKenzie (2007): Does incarceration-based drug treatment reduce recidivism? A meta-analytic synthesis of the research.Journal ofExperimental Criminology,vol. 3 (4), s. 353-375.

Målgruppe: Tiltaget er rettet mod mindre kriminelt belastede unge og unge i risikogruppen.Tiltaget: Tiltaget består i at lade de unge komme på besøg i et fængsel og tale med indsatte, så dekan få et indblik i, hvordan det er at være i fængsel, og høre om den vold mv., der foregår ifængslet. Formålet er at afskrække de unge, så de stopper med eller afstår fra at begå kriminalitet.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder. Metaanalysen inddrager nitidligere publicerede undersøgelser og omfatter i alt 946 unge under 19 år. Metaanalysen medtagerkun undersøgelser med eksperimentelt design med tilfældig udvælgelse til henholdsviseksperimental- og kontrolgruppen. Eksperimentalgruppen består af unge, som har deltaget iafskrækkelsesprogrammerne, mens kontrolgruppen består af unge, som ikke har deltaget i sådanneprogrammer eller har modtaget anden form for tiltag.I de 9 undersøgelser, som inddrages i metaanalysen, anvendes forskellige succeskriterier, f.eks.registeret kriminalitet og selvrapporteret kriminalitet.Resultater: En metaanalyse, der er baseret på data fra syv af de ni undersøgelser, viser, atafskrækkelsesprogrammerne ikke har nogen kriminalpræventiv effekt med hensyn til registreretkriminalitet. Tværtimod peger analysen på, at sådanne programmer er kontraproduktive, dvs. atdeltagelse i sådanne programmer øger de unges risiko for at begå kriminalitet efterfølgende.Kommentar: Metaanalysen er baseret på meget solide undersøgelser. Det er uklart, hvorfor kun syvaf de ni undersøgelser inddrages i analysen, men det sker muligvis, fordi de alene måler effektenved selvrapporteret kriminalitet.Reference: Petrosino, Anthony, Carolyn Turpin-Petrosino & John Buehler (2003): “ScaredStraight” and other juvenile awareness programs for preventing juvenile delinquency. (Updated C2Review).The Campbell Collaboration Reviews of Intervention and Policy Evaluation,Philadelphia,Pennsylvania:CampbellCollaboration.UdgivetpåC2-RIPELibrarypåwww.campbellcollaboration.org.

Målgruppe: Den primære målgruppe for tiltaget er unge førstegangskriminelle, som er idømt enubetinget dom.Tiltaget: Tiltaget består i, at lovovertrædere, som er idømt en fængselsstraf, kan blive prøveløsladtefter et kort fængselsophold (i Ohio mindst 60 dage). Resten af den ubetingede dom afsones i frihedunder tilsyn. Under fængselsopholdet foregår der ikke behandling, ligesom de unge ikke deltager iprogramvirksomhed. Rationalet bag tiltaget er, at fængselsopholdet giver den dømte et chok, sådenne afskrækkes fra at begå kriminalitet i fremtiden.Undersøgelsen: Litteraturstudiet belyser bl.a., hvilken type lovovertræder der er bedst egnet tilshock probation, om fængselsopholdets længde har betydning for den dømtes recidiv, og om de,som har fået shock probation, har lavere recidiv end dem, som har fået almindeligt tilsyn – altsåspørgsmålet om, hvorvidt der er en chokeffekt af fængselsopholdet.Resultater: Litteraturstudiet viser, at den del af sanktionen, der vedrører tidlig prøveløsladelse, ikkebør være begrænset til førstegangskriminelle, men at andre indsatte også ville kunne få gavn af entidligere prøveløsladelse. Desuden viser litteraturstudiet, at fængselsopholdet godt kan forkortesyderligere, uden at de dømtes recidiv ændres. Én af undersøgelserne viser således, at dømte, somvar fængslet i 30 dage eller derunder, havde lavere recidiv end dømte med længere fængselsophold.I tre af de seks artikler, som nævnes i litteraturstudiet, sammenlignes recidivet for dømte, som harfået shock probation, med recidivet for dømte, som har fået en almindelig betinget dom med tilsyn(probation). Herved undersøges om fængselsopholdet har haft den tilsigtede chokeffekt og medførerlavere recidiv. To af undersøgelserne viser, at der ikke er nogen forskel på de to gruppers recidiv,mens den tredje undersøgelse viser, at dømte, som har fået almindelig betinget dom med tilsyn, harsignifikant lavere recidiv end dømte, som har fået shock probation. Det konkluderes på dennebaggrund, at der er risiko for, at shock probation er en kontraproduktiv sanktionsform.Kommentar: Der er nogen usikkerhed omkring, hvad alternativet ville have været, såfremt dennesærlige sanktionsform ikke eksisterede – om de unge under alle omstændigheder ville være blevetidømt en fængselsstraf, eller om de ville være blevet idømt en ikke-frihedsberøvende sanktion. Detforekommer ikke umiddelbart logisk, at der skulle kunne forventes et større chokelement ved enkort end ved en lang straf.Reference: Vito, Gennaro F. (1984): Developments in shock probation. A review of researchfindings and policy implications.Federal Probation,vol. 48 (2), s. 22-27.

Type: Metaanalyse.Anvendelsessted og -tidspunkt: Den første boot camp blev etableret i USA i 1983. Siden hen erantallet af boot camps i USA vokset hastigt – først til voksne lovovertrædere og siden til ungelovovertrædere. Metaanalysen omfatter 32 undersøgelser, hvoraf flertallet (29) er amerikanske. Énundersøgelse er fra Canada, mens to undersøgelser er fra Storbritannien. Undersøgelserne erforetaget i perioden 1991-2003.Målgruppe: Lovovertrædere (voksne og unge), som er idømt en fængselsstraf. Målgruppen ersåledes kriminelt belastede personer.Tiltaget: Tiltaget består i, at den dømte afsoner sin straf i en boot camp eller et lignende miljø. I enboot camp udsættes de dømte for disciplinering, hård fysisk træning eller hårdt arbejde, og dagen ertilrettelagt efter et stramt tidsskema. Boot campen har præg af en militærlejr, og både personale ogindsatte bærer uniformer. Overtrædelse af reglerne i boot campen straffes øjeblikkeligt med f.eks. etantal armbøjninger. Boot camps for unge har mindre fokus på hårdt arbejde og tilbyder i stedet deunge uddannelse og behandling. De har dog samme militante præg med optagelsesprocedure,eksercits, fysisk træning og fysisk straf ved overtrædelse af reglerne. Boot camps er megetkontroversielle og har både varme fortalere og stærke kritikere. Der synes at være to formål medanvendelsen boot camps, dels en forventning om boot camps recidivhæmmende effekt, dels etønske om at spare penge, idet boot camps er billigere end almindelige fængsler.Undersøgelsen: Undersøgelsen anvender kvantitative metoder. Metaanalysen inddragerundersøgelser med et eksperimentelt- eller kvasi-eksperimentelt design. Eksperimentalgruppenbestår af lovovertrædere, som har afsonet deres dom i en boot camp, mens kontrolgruppen består aflovovertrædere, som har afsonet dom i et fængsel, eller som har fået en betinget dom med vilkår omtilsyn.Recidiv defineres som ny anholdelse, ny dom eller ny indsættelse. Undersøgelsernespopulationsstørrelser varierer fra små undersøgelser med 60 individer til store undersøgelser med59-136 individer.Resultater: Metaanalysen viser, at der ikke er nogen kriminalpræventiv effekt af boot camps.Analyser viser således, at eksperimentalgruppen (boot camps afsonere) har samme recidivrisikosom kontrolgruppen. Det gælder både boot camps for voksne lovovertrædere og boot camps forunge lovovertrædere. Analysen peger videre på, at unge, som har afsonet i boot camps, der ikketilbyder behandling, har større recidivrisiko end unge, som har afsonet i boot camps, som tilbyderbehandling.Kommentar: Solid undersøgelse.

Bilag vedrørende restorative justice og samfundstjenesteNavn: Konfliktråd DanmarkAnvendelsessted og -tidspunkt: I 1998 blev der iværksat en forsøgsordning med konfliktråd iGlostrup, Roskilde og Ringsted politikreds. Forsøgsordningen er efterfølgende blevet udvidet ogforlænget, senest indtil udgangen af 2010.Målgruppe: Offer og gerningsmand i mindre straffesager.Tiltaget: Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, som er overvåget af en mægler.Formålet med konfliktråd er, at offeret får mulighed for at løse op for angst, frustrationer ogirritation, som er forbundet med konflikten, og at gerningsmanden bliver stillet til ansvar for sinehandlinger, og at mødet derigennem kan have en kriminalpræventiv effekt. Deltagelse i konfliktråder et tilbud og er således frivillig for begge parter. Konfliktråd er et supplement til den almindeligesagsbehandling ved retten, men der kan dog ved strafudmålingen tages hensyn til, at den tiltalte hardeltaget i konfliktråd.Erfaringer: I 2003 blev der foretaget en evaluering af konfliktrådsordningen. Evalueringen redegørfor erfaringer med konfliktråd i forsøgsperiodens første fire år (1998-2002). Evalueringen er bl.a.baseret på interview med ofre og gerningsmænd, som har deltaget i konfliktråd, interview medmæglere og politi samt en spørgeskemaundersøgelse, som 57 pct. af dem, der har deltaget ikonfliktråd, har besvaret. Undersøgelsen viser, at politiet i den periode har forespurgt parterne i1432 sager i forsøgsområdet, om de ville kontaktes af en mægler, men at kun 357 sager er sendt tilkonfliktråd. Der er i alt gennemført 150 mæglinger i konfliktråd i perioden. Den relativt lille andelaf sager, som bliver sendt til konfliktråd, skyldes primært, at en del af ofrene ikke indvilger i atblive kontaktet af en mægler. Det er således blot 38 pct. af ofrene som indvilger i at blive kontaktetaf en mægler, mens 55 pct. af gerningsmændene indvilger heri.Hovedparten af de sager, hvor politiet har spurgt, om parterne vil deltage i konfliktråd, angår voldeller trusler (62 pct.), 19 pct. angår tyveri, indbrud eller brugstyveri, 4 pct. og 15 pct. anden form forkriminalitet.

Evalueringen viser, at ofrene og gerningsmændene har haft stort udbytte af at deltage i konfliktråd.Det er således godt 8 ud af 10 deltagere, som vurderer, at konfliktrådet har været vellykket ellermeget vellykket. For ofrenes vedkommende skyldes det positive udbytte af konfliktrådet, at 1) dehar fået mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse af det, som er sket, 2) det har gjort dem istand til at bearbejde deres angst og vrede, 3) de er blevet mere trygge i hverdagen, 4) de har fået enundskyldning af gerningsmanden, og 5) konfliktrådet har skabt større forståelse mellem parterne.Sidstnævnte er især vigtigt, hvis konfliktrådet angår to parter, som kender hinanden forinden ogogså fremover vil mødes.For gerningsmandens vedkommende hænger det positive udbytte af konfliktrådet sammen med, atdenne får mulighed for at give en forklaring og en undskyldning for det, som er sket og har tænktover konsekvenserne af sine handlinger. Konfliktrådet er også med til at skabe større forståelsemellem parterne.I 70 pct. af de konfliktråd, som er blevet gennemført, har parterne indgået en form for aftale. Detkan f.eks. være at give en undskyldning, at erstatte det, som er stjålet/ødelagt, at lave nogle reglerfor fremtidig adfærd eller at genoprette relationen, f.eks. at foretage sig noget sammen i tilfælde af,at parterne kender hinanden forinden.Kommentar: Evalueringens spørgeskemaundersøgelse har en forholdsvis lav besvarelsesprocent (57pct.).Reference: Henriksen, Claus Syberg (2003):Evaluering af konfliktråd.Center for AlternativSamfundsanalyse, København.

Målgruppe: I princippet alle lovovertrædere, men myndighederne har særligt opfordret til brug afkonfliktråd over for unge lovovertrædere, da det giver mulighed for, at den unge føler et ansvar,beklager og genopretter skaden direkte i forhold til offeret.Konfliktrådsmægling anvendes både i civile sager og straffesager. I civile sager indbringer parternesagerne for konfliktrådet på eget initiativ. Dette er f.eks. nabosager, familietvister og økonomiskesager. Straffesager overføres til konfliktråd af anklagemyndigheden eller (siden 2003) af lensmændmed påtalekompetence.Tiltaget: Konfliktrådsmægling hviler på idéen om, at gerningsmand og offer gennem aktiv dialog,med en mægler til stede, kan komme frem til en løsning i fællesskab. Det er et vigtigt princip, atdeltagelse er frivillig for begge parter. Konfliktrådsmæglingen afsluttes med, at der indgås en aftalemellem offer og gerningsmand om f.eks. økonomisk erstatning, genopretning af skaden og/eller enundskyldning til offeret.I straffesager kan mægling benyttes som alternativ til straf eller som supplement. Mægling kan ogsåvære vilkår for en samfundsstraf. Konfliktrådsmægling er gratis for de involverede parter.Erfaringer: I 1996 blev konfliktrådsordningen evalueret. Evalueringen, der er baseret på interview,spørgeskemaer, statistik mv., viser, at der i 1995 blev henvist 5500 sager til konfliktråd. 54 pct. afsagerne angik straffesager, mens 46 pct. angik civile sager. 18 pct. af de anviste sager resulteredeikke i mægling primært fordi, én af parterne ikke havde givet sit samtykke. Evalueringen viserendvidere, at der blev indgået aftaler mellem parterne i 90 pct. af de sager, som blev behandlet ikonfliktråd, at 96 pct. af de indgåede aftaler blev overholdt, og at 95 pct. af dem, som har deltaget ikonfliktråd, mener, at det har været meget eller delvis vellykket. Det konkluderes på dennebaggrund, at på trods af svagheder ved organiseringen af konfliktrådene og store variationer isagstilgangen, er konfliktrådsordningen generelt meget vellykket, og der peges på forslag til,hvordan organiseringen kan ændres og anvendelsesområdet kan udvides (Statskonsult 1996).En opgørelse fra 2007 viser, at der blev henvist 9120 sager til konfliktmægling i løbet af året, herafca. halvdelen straffesager. De mest almindelige årsager til henvisning var vold (18 pct.), hærværk(18 pct.), butikstyveri (15 pct.) og ærekrænkelser/trusler (12 pct.).Af de 9120 henviste sager blev 6295 sager afsluttet efter mægling. I 20 pct. af sagerne vargerningsmanden under 15 år (www.krad.dep.no).Kommentar: Konfliktrådene overvejer at udvide sit tilbud i form af netværksmægling og stormøder.Dette indgår ikke nu som et ordinært tilbud fra konfliktrådene, men er afprøvet i to projekter iAgder og Oslo. I netværksmægling trækker man støttespillere ind til de involverede parter imæglingen. Dette er ofte familiemedlemmer, men kan også være venner, naboer, kollegaer eller

Navn: Mægling, SverigeAnvendelsessted og -tidspunkt: I 1998 iværksatte Sverige et forsøg med mægling for ungelovovertrædere. I 2002 blev konfliktrådsordningen gjort permanent, og fra januar 2008 blev detobligatorisk for kommunerne i Sverige at tilbyde mægling til alle unge lovovertrædere under 21 år.Målgruppe: Mægling kan i Sverige anvendes over for alle aldersgrupper, men hovedparten af dedeltagende gerningsmænd er under 18 år.Tiltaget: Mægling er en måde, hvorpå offeret kan møde sin gerningsmand under overværelse af enupartisk mægler. Formålet med mæglingen er at give gerningsmanden mulighed for at forstå ogtage ansvar for kriminaliteten og dens konsekvenser og at give offeret mulighed for at bearbejdesine oplevelser.Mægling fungerer som et supplement og ikke som et alternativ til domstolsbehandling i Sverige.Det er dog muligt for dommeren ved strafudmålingen at tage hensyn til, at gerningsmanden hardeltaget i konfliktråd.Erfaringer: En evaluering af det svenske forsøg med konfliktmægling viser, at der fra mediooktober 1998 og et år frem blev gennemført 414 mæglinger. Herudover er der blevet henvistyderligere 176 sager til konfliktråd, som ikke er endt med mægling, primært fordi én af parterne harafslået at deltage eller er udeblevet fra mæglingsmødet.

vedrørende færdselslovsovertrædere omfatter 6411 personer (alle aldersgrupper), hvoraf 3643 udgørkontrolgruppen (fængselsstraf) og 2768 eksperimentalgruppen (samfundstjeneste).Resultater: Undersøgelsen vedrørende de voldsdømte viser, at når der i en regressionsanalysekontrolleres for en lang række baggrundsfaktorer (køn, etnicitet, stofmisbrug, psykisk sygdom,uddannelse, boligsituation, beskæftigelse, familietype, indkomst, udmålt straf og tidligerekriminalitet) er der ingen effekt af sanktionens type for de unges vedkommende. Det vil med andreord sige, at unge 15-24-årige, som har været i samfundstjeneste, har samme recidivrisiko som unge,der har fået en fængselsstraf.Effektundersøgelsen vedrørende færdselslovsovertræderne viser imidlertid, at når der kontrolleresfor ovennævnte faktorer er der en effekt af sanktionstypen for de unges vedkommende. Det betyder,at unge 15-24-årige, som har været i samfundstjeneste, har signifikant lavere recidivrisiko end unge,som har været i fængsel. Det gælder, hvad enten recidiv måles bredt (al ny kriminalitet, der fører tilen fældende afgørelse), alene som recidiv til frihedsstraf eller som recidiv til nyfærdselslovsovertrædelse (spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og kørsel uden kørekort).Undersøgelsen indeholder ikke en egentlig cost-benefitanalyse, men henviser til nogle beregninger,som Deloitte & Touche foretog for Direktoratet for Kriminalforsorgen i 1998. Disse beregningerviser, at der ville være ganske betydelige besparelser for kriminalforsorgen ved en udvidelse afsamfundstjenesteordningen, idet sanktionen er betydeligt billigere at fuldbyrde end en fængselsstrafer.Kommentar: Undersøgelsen har et solidt metodologisk design, og resultatet synes således at væregodt funderet. Det er dog ikke muligt at udlede af undersøgelsen, hvad effekten af samfundstjenestespecifikt er for unge under 18 år.Reference: Clausen, Susanne (2007): Samfundstjeneste – virker det? En proces- og effektevalueringaf samfundstjenesteordningen i Danmark. Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

Tiltaget: Tiltagene består i Victim Offender Mediation (VOM) og Family Group Conferencing(FGC). Mens førstnævnte er konfliktråd, er sidstnævnte er en slags udvidet konfliktråd, hvor offerog gerningsmand kan medbringe deres familier og bekendte til mødet. Det fremgår ikke afmetaanalysen, om tiltagene anvendes som alternativ eller supplement til almindeligedomstolsbehandling.Undersøgelsen: Metaanalysen omfatter kun undersøgelser med et design med henholdsvis eninterventionsgruppe og kontrolgruppe, og den omfatter i alt 11.950 unge. 10 af de 19 undersøgelseanvender tilfældig udvælgelse, matching eller statistiske værktøjer til at lave sammenligneligegrupper.I nogle undersøgelser består kontrolgruppen af personer, som har afslået at deltage i restorativejustice tiltaget (det er i disse tilfælde uklart, hvilken sanktion de har fået i stedet), mens den i andreundersøgelser består af unge, som har deltaget i mere traditionelle behandlingstiltag inden forretssystemet.Resultater: Metaanalysen viser overordnet, at unge, som har deltaget i restorative justiceforanstaltninger, har signifikant lavere recidiv end unge i kontrolgruppen. Deltagelse i restorativejustice foranstaltningerne reducerer således recidivet med 26 pct. En sammenligning af effekten afde forskellige tiltag viser, at den kriminalpræventive effekt af VOM er større end effekten af FGC.Kommentar: Undersøgelsen kan kritiseres for at anvende dem, som afslår restorative justice, somkontrolgruppe. Undersøgelsen viser da også, at effektstørrelsen er signifikant større, hvis de, somhar afslået, anvendes som kontrolgruppe (46 pct.) end hvis dem, som har modtaget mere traditionelbehandling, anvendes som kontrolgruppe (11 pct.). Det bekræfter, at de unges motivation fordeltagelse i restorative justice programmet har stor betydning for udfaldet.Reference: Bradshaw, William & David Roseborough (2005): Restorative Justice Dialogue: TheImpact of Mediation and Conferencing on Juvenile Recidivism.Federal Probation,vol. 69 (2).Publiceret på www.uscourts.gov.

Navn: HaltType: Effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Tiltaget startede i Rotterdam, Holland, i 1981, men anvendes nu ivid udstrækning i hele landet. Der findes 18 Halt-organisationer fordelt i hele landet.Målgruppe: Målgruppen for tiltaget er unge piger og drenge i alderen 12-18 år, som har begåetmindre alvorlig kriminalitet såsom hærværk, butikstyveri, hæleri og forstyrrelse af offentlige orden.Tiltaget anvendes primært over for førstegangskriminelle eller unge, som har modtaget én tidligereHalt-dom mindst et år tidligere. De unge skal have erkendt forholdet for at kunne komme underHalt programmet. Tiltaget blev i 1997 anvendt over for ca. 1000 unge, men anvendes nu (2007)godt 23.000 gange årligt. 53 pct. af de unge er 12-14 år, mens de resterende er 15-18 år.Tiltaget: Halt er et alternativ til almindelig retsforfølgelse. Unge, som bliver arresteret af politiet, fårmulighed for at vælge, om de vil have deres sag behandlet ved det almindelige domstolssystem,eller om de vil indgå i Halt-programmet. Hvis den unge vælger Halt-programmet og gennemførerdette, vil sigtelsen mod denne blive frafaldet.Halt-programmet kan karakteriseres som en slags restorative justice foranstaltning, og selveindholdet af programmet består af en kombination af ”conference”, samfundstjeneste og erstatning.Unge, som kommer under Halt-programmet, bliver sammen med deres forældre inviteret til atdeltage i en ”conference”, hvor de unge får mulighed for at fortælle deres side af historien, og de

kan herefter beslutte, om de vil fortsætte med Halt-programmet, eller om de vil overføres tilalmindelig domstolsbehandling.Samfundstjenesten består i mellem 2 og 20 timers arbejde eller ”special learning activity”.Arbejdets art relateres til den begåede kriminalitet. Hvis den unge f.eks. har lavet graffiti, sætteshan/hun til at fjerne graffitien, og hvis den unge har begået butikstyveri, sættes han/hun til at udførenoget arbejde for butiksindehaveren. Hvis ikke det er muligt at finde arbejde i relation tilkriminaliteten, sættes den unge til at udføre et stykke samfundsnyttigt arbejde, f.eks. at rydde op ien offentlig park. Arbejdet udføres efter skoletid og overvåges af en voksen. Ud over at sone sinstraf via arbejde, giver den unge også ofte en undskyldning til offeret.I tilfælde af, at den unge ikke kan rette op på den skade, som er sket i forbindelse medkriminaliteten ved at arbejde, kan den unge betale erstatning til offeret. Halt-organisationenbeslutter sammen med offeret og den unge, hvor stor erstatningen skal være.Halt-organisationen mener, at der er mange fordele ved programmet: Halt er et lærerigt ogansvarliggørende alternativ til en traditionel straf, det er en hurtigt reaktion, de unge undgår enplettet straffeattest, og der gives kompensation til offeret.Undersøgelsen: Der er gennemført en effektevaluering i 2006. Den omfatter godt 1000 unge og haret eksperimentelt design med tilfældig udvælgelse til eksperimentalgruppe og kontrolgruppe. Detfremgår ikke klart, hvad der sker med kontrolgruppen, men man må formode, at deltagerne får deressag behandlet ved en domstol. Begge grupper har udfyldt et spørgeskema ved interventionens startog efter seks måneder. Undersøgelsen omfatter også oplysninger om recidiv efter et år.Resultater: Undersøgelsen viser, at unge som har deltaget i Halt-programmet, recidiverer i sammeomfang som unge i kontrolgruppen. Noget overraskende viser det sig, at unge, som har deltaget iHalt-programmet, i højere omfang end kontrolgruppen efterfølgende begår hærværk. Undersøgelsenviser også, at seks måneder efter interventionen har begge grupper generelt færre problemer end vedinterventionens start, hvilket tolkes som om, at selve pågribelsen og den efterfølgende interventionhar haft en effekt, uanset typen af intervention. En nærmere analyse viser, at Halt-programmet harbedre effekt på unge, som er modtagelige over for gruppepres, end på øvrige unge, og at der er ensammenhæng mellem recidiv og undskyldning til offeret. Unge, som giver offeret en undskyldning,har således lavere recidiv end unge, som ikke gør det.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at flertallet (66 pct.) af de unge, som har deltaget i Halt-programmet, selv mener, at de har lært meget af det.Kommentar: I 1999 startede et forsøg med et lignende tiltag over for unge lovovertrædere under 12år. Dette tiltag, Stop, blev efter en forsøgsperiode gjort permanent i 2001. De unge kan kun deltage i

Bilag vedrørende særlige ungdomssanktionerNavn: UngdomskontraktType: EffektundersøgelseAnvendelsessted og -tidspunkt: Ordningen har eksisteret i Danmark siden 1998, Danmark.Målgruppe: 15-17-årige, som endnu ikke er kommet ind i et fast kriminalitetsmønster, men harbegået mindre alvorlige lovovertrædelser.Tiltaget: Ungdomskontrakt gives som et vilkår ved tiltalefrafald. Tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt anvendes i stedet for tiltalefrafald med andre vilkår, f.eks. vilkår omhjælpeforanstaltninger efter lov om social service. Ungdomskontrakten er, som navnet indikerer, enskriftlig aftale, som indgås mellem den unge lovovertræder, dennes forældre, politiet og de socialemyndigheder. Kontrakten kan have forskelligt indhold, men indeholder altid et vilkår om, at denunge ikke må begå kriminalitet igen. Herudover kan kontrakten indeholde f.eks. vilkår om, at deunge skal passe sin skolegang, gå til fodbold eller deltage i andre fritidsaktiviteter. Indførelsen afungdomskontrakten havde et kriminalpræventivt sigte, idet man forventede, at den kontraktuelleform i højere grad ville forpligte den unge og dermed være med til at holde vedkommende ude afkriminalitet.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvantitative metoder, dvs. statistisk analyse afregisterdata. Undersøgelsen er en effektevaluering, hvor eksperimentalgruppen består af unge, somhar fået tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt efter ordningen er iværksat, menskontrolgruppen består af unge, som har fået tiltalefrafald med vilkår i perioden umiddelbart før

ungdomskontraktordningen blev iværksat. Evalueringen omfatter i alt 1800 personer, henholdsvis376 unge i eksperimentalgruppen og 1424 i kontrolgruppen.Resultater: I effektevalueringen anvendes tre forskellige mål for recidiv, 1) recidiv til alle formerfor kriminalitet og straf, 2) recidiv til højere straf end bøde og 3) recidiv kun tilstraffelovsovertrædelser. Analysen viser, at der ikke er forskel i andelen af de unge, der recidiverer,ved anvendelsen af førstnævnte recidivkriterium. 47 pct. af de unge, som har fået ungdomskontrakt,recidiverer mod 48 pct. af de unge med øvrige vilkår. En regressionsanalyse, der kontrollerer forforskelle mellem de to grupper med hensyn til køn, alder, tidligere og nuværende kriminalitet,bekræfter, at der ikke er forskel på de to gruppers recidivprocent.Der er heller ikke forskel på de to grupper ved anvendelse af det andet recidivkriterium. Mens 22pct. af de unge med ungdomskontrakt recidiverer, er det 24 pct. af kontrolgruppen. Ej heller er derher forskel, når der kontrolleres for de førnævnte baggrundsfaktorer.Når recidiv defineres som ny dom for straffelovskriminalitet, recidiverer 34 pct. af de unge medungdomskontrakt og 39 pct. af unge med andre vilkår. Regressionsanalysen, der vurderer sanktionenseffekt, når alle andre faktorer holdes konstante, viser, at der er en effekt af sanktionens typen, når recidivmåles på denne måde. Det vil med andre ord sige, at unge, som har fået tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt, har signifikant lavere recidiv til straffelovskriminalitet end unge, som har fåettiltalefrafald med øvrige vilkår.

Navn: Ungdomsstraff, FinlandAnvendelsessted og -tidspunkt: I 1997 blev der iværksat en forsøgsordning med ungdomsstraf syvforskellige steder i Finland. Forsøget varede indtil udgangen 2004. I 2005 blev ungdomsstraffengjort permanent og landsdækkende.Målgruppe: Unge lovovertrædere i alderen 15-17 år (på gerningstidspunktet).Tiltaget: Ungdomsstraf er en selvstændig sanktion, der kan anvendes, når den unge menes at havestor risiko for recidiv og har begået mange lovovertrædelser, og en bødestraf ikke anses for at væreen tilstrækkelig reaktion, mens omvendt en ubetinget dom ikke er en nødvendig eller passende straf.Formålet med at indføre ungdomsstraffen har været at skabe et ekstra trin i strafskalaen, så det erblevet muligt at udskyde tidspunktet, hvor unge idømmes en ubetinget dom. I så henseende kanungdomsstraf betragtes som et alternativ til ubetinget dom.Ungdomsstraffen varer minimum 4 måneder og maksimum ét år. Selve straffen består i enkombination af tilsyn, programvirksomhed, støtte og vejledning samt 10-60 timers gratis arbejdesom introduktion til arbejdsmarkedet. Inden dommen vurderer Kriminalforsorgen på baggrund af ensamtale med den dømte om denne er egnet til/har behov for en ungdomsstraf, ligesomKriminalforsorgen udarbejder en handleplan for dem, de finder egnede til sanktionen. Mensstraffens længde fastsættes af domstolen, bestemmes selve indholdet altså af Kriminalforsorgen.Erfaringer: En procesevaluering af forsøgsordningen viser, at der i forsøgsområdet blev givet ca. 60ungdomsstraffe om året. Den gennemsnitlige varigheden af sanktionen var otte måneder, og detgennemsnitlige antal idømte arbejdstimer var 33.Evalueringen viser desuden, at ungdomsstraffen typisk inkluderer to ugentlige samtaler med denunge (i alt 2-3 timer). Den programvirksomhed, som de unge skal gennemgå, kan f.eks. angåprogrammer om kriminalitet, motivation for at ændre sig, vredeshåndtering, samfundet, socialefærdigheder, færdselsloven og stofmisbrug. Især programmer om kriminalitet og vredeshåndteringer blevet meget anvendt.Evalueringen viser endvidere, at arbejdsdelen i de fleste tilfælde ikke er blevet udført, dels fordi deandre elementer af ungdomsstraffen har fyldt forholdsvis meget, og dels fordi mange af de ungeenten går i skole eller er i arbejde, hvilket gør en introduktion til arbejdsmarkedet overflødig.En recidivundersøgelse viser, at mindst 57 pct. af de unge har begået ny kriminalitet og er idømt enbetinget eller ubetinget frihedsstraf inden for 12 måneder efter sanktionens ophør.

Målgruppe: 15-17-årige unge, som har begået alvorlige, personfarlige forbrydelser, eller som påbaggrund af gentagne lovovertrædelser vurderes at være på vej ind i en egentlig kriminel løbebane.Målgruppen er desuden kendetegnet ved at have et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov, ogden begåede kriminalitet skal være af en sådan karakter, at den kan udløse en ubetingetfængselsstraf på mellem 30 dage og 1½ års fængsel.Tiltaget: Ungdomssanktionen består i struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af toårs varighed. Det toårige behandlingsforløb er inddelt i tre faser af forskellig varighed og iforskelligt regi: Fase 1 består af et ophold i en sikret institution i typisk to måneder, fase 2 består afet ophold i en åben institution, f.eks. døgninstitution eller egnet opholdssted, i som regel op til 12måneder og fase 3 foregår i ambulant regi med tilsyn af de kommunale myndigheder i denresterende tid af den toårige periode.Undersøgelse og resultat: Der er gennemført flere forskellige undersøgelser af ungdomssanktionen.Én af undersøgelserne angår 25 afsluttede ungdomssanktionsforløb, og den viser, at afviklingen afungdomssanktionen på en lang række punkter har været problematisk (Hansen & Zobbe 2005).Bl.a. har de unge har gjort modstand mod at blive idømt sanktionen, og de dømte er tungt belastet(mange med flygtningebaggrund). Det har betydet, at opgaven for kommunerne har været væsentligstørre end forventet, og at særligt de kommunale sagsbehandlere har været usikre på, hvordan deskulle varetage deres opgave. Et andet gennemgående problem er ifølge forfatterne, at de unge ikkehar modtaget socialpædagogisk behandling under sanktionsforløbet, selv om dette var formålet medden idømte ungdomssanktion.

Socialforskningsinstituttet har gennemført to undersøgelser, der begge er baseret på kvalitativemetoder. Det kvalitative datamateriale består dels af interview med unge, sagsbehandlere oginstitutionspersonale, dels deltagerobservation på udvalgte institutioner (Thomsen et al. 2003,Rasmussen et al. 2006). Undersøgelsen, der belyser dels 10 konkrete sanktionsforløb og delsinstitutionernes håndtering af sanktions fase 1 og 2, viser, at der har været en manglendesammenhæng i behandlingen af de unge. Sagsbehandlerne i kommunerne har haft svært ved atudarbejde bæredygtige handleplaner for de unge og at inddrage de unge og deres forældre iplanlægningen af sanktionens forskellige faser. De unge – og nogle gange også deres forældre – harværet vrede over at få den toårige dom i stedet for en – forventet – kort ubetinget straf.Undersøgelsen viser desuden, at fordelingen af ansvar og kompetence under sanktionsforløbet eruklar. Institutionerne og de ansattes arbejde synes at være hæmmet af, at sanktionsforløbet er opdelti tre faser, og at ansvaret og indflydelse ikke rækker ud over det aktuelle ophold. Endnu etkritikpunkt er, at behandlingstiltagene på institutionerne synes at være få, og at flere institutionermangler et fælles fagligt grundlag og ensartet metode til behandling af de unge.Med hensyn til de unges udbytte af institutionsanbringelsen viser undersøgelsen, at dette erbegrænset. De unge, som har mange ressourcer og ikke er belastet af dårlig familiebaggrund,misbrugsproblemer eller psykiske problemer, ser institutionsanbringelsen langt fra hjemmet ud til atvære direkte uhensigtsmæssigt. For unge med de nævnte problemer synes institutionsanbringelsendog heller ikke altid at være den rette løsning.Justitsministeriets Forskningsenhed har gennemført en undersøgelse af de første knap 150ungdomssanktioner. Datamaterialet består af domsudskrifter og materiale fra handlekommunernesjournaler vedrørende de unge. Der er endvidere indhentet oplysninger fra Kriminalregisteret om dedømtes kriminalitet efter dom. Undersøgelsen omfatter således en recidivundersøgelse, som viser,at 78 pct. af de unge, som er idømt en ungdomssanktion, recidiverer inden for to år eftersanktionens start. Til sammenligning recidiverer 83 pct. af de unge, som i en periode på 3½ år forudfor ungdomssanktionens ikrafttræden blev idømt en ubetinget dom. I opgørelsen af recidiv tagesimidlertid ikke højde for eventuelle forskelle mellem de to grupper, og den simple recidivopgørelsekan således ikke sige noget om ungdomssanktionens effekt.En særlig undersøgelse er gennemført på et af de anbringelsessteder, som tager imodungdomssanktionsdømte, Grenen. Grenen tilbyder kommunerne en sammenhængendesocialpædagogisk indsats, idet institutionen både råder over åbne og sikrede pladser. Det er Grenensvurdering, at dette giver et bedre resultat, eftersom man undgår institutionsskift fra fase 1 til fase 2.Dette institutionsskift og mangel på kontinuitet er netop ét af de kritikpunkter, som er blevet fremsati de øvrige evalueringer af ungdomssanktionsordningen.

Undersøgelsen fra Grenen angår de unge, som er blevet anbragt på Grenen i forbindelse med enungdomssanktion i 2003-2005. Det drejer sig om 22 unge. Formålet med opgørelsen er at foretageen foreløbig vurdering af resultaterne af Grenens indsats. Der skelnes i opgørelsen mellem togrupper af unge: De, der har opholdt sig på Grenen i både fase 1 og 2 (14 unge), og de, der haropholdt sig på Grenen i en kortere tid, men altså ikke gennemført både fase 1 og fase 2 på Grenen(8 unge). Der fremgår dog ikke af undersøgelsen, hvorfor sidstnævnte gruppe ikke har opholdt sigpå Grenen under hele forløbet. En sammenligning vedrørende de unges recidiv viser, at af de 14unge, som har haft et længerevarende forløb på Grenen, er 57 recidiveret inden for to år og 36 pct.til alvorlig kriminalitet. Af de 8 unge, som har haft et korterevarende forløb på Grenen, er 75 pct.recidiveret og 63 pct. til alvorligere kriminalitet.Justitsministeriets Forskningskontor har i 2009 gennemført en effektundersøgelse afungdomssanktionen. Denne viser, at de unge begår mindre kriminalitet, mens de er underkastet fase2 og 3, sammenlignet med unge, der er løsladt efter en ubetinget dom. En sådan inkapaciterendeeffekt er ikke uventet, idet de unge, der er underkastet ungdomssanktionens fase 2 og 3, har mindremuligheder for at begå kriminalitet, end andre unge har. Det er velkendt, at indespærring elleruskadeliggørelsen gennem fysisk afgrænsning fra omverdenen i sig selv har en præventiv effekt,således også for ungdomssanktionen.Med hensyn til risikoen for recidiv efter sanktionens ophør viser sanktionstypen sig at være afbetydning ved én af de tre målinger, der er foretaget. Der er ses ingen effekt af sanktionstypen, nårrecidiv måles med et bredt recidivkriterium, der inkluderer alle former for straf og kriminalitet, ellerved omfanget af nye domme i observationsperioden. Det ses dog for den måling, der angår recidivtil frihedsstraf. Her viser analysen, at unge, som er idømt en ungdomssanktion, har mindre risiko forfå en ny frihedsstraf inden for den toårige observationsperiode, end unge, som er idømt en ubetingetdom. Betydningen af sanktionstypen er svagt statistisk signifikant, og effektstørrelsen ligger indenfor et interval fra 4 til 39 procents reduktion i recidivrisikoen.Dette resultat kan altså tyde på, at ungdomssanktionen i højere grad end en ubetinget dom mindskerrisikoen for så alvorlig recidivkriminalitet, at det medfører en frihedsstraf. Hvorvidt dette resultat eren korrekt afspejling af forholdene, eller om det er betinget af selektionsmekanismer og enperiodeeffekt, vides ikke.Kommentar: Det er næppe muligt at drage sikre konklusioner om kontinuitetens betydning påbaggrund af Grenens undersøgelse, dels fordi datamaterialet er meget begrænset, og dels fordi derkan være grund til at tro, at de unge, der har gennemført både fase 1 og 2 på Grenen, ikke ersammenlignelige med dem, der ikke har gjort det. Generelt set er det sådan, at de, der ikke er i standtil at gennemføre planlagt forløb eller et program, typisk har dårligere prognose og altså størrerecidivrisiko end dem, som gennemfører. Problemstillingen er søgt belyst i forbindelse med

Bilag vedrørende særlige afsonings- og anbringelsesformerNavn: Elektronisk fodlænke til unge, UKAnvendelsessted og -tidspunkt: I 1998 blev der iværksat et toårigt pilotprojekt i Manchester ogNorfolk med elektronisk fodlænke som sanktionsform til unge lovovertrædere. Allerede i 1991 blevdenne mulighed indført for lovovertrædere over 16 år i Storbritannien, men dog først taget i brug i1995.Målgruppe: Unge lovovertrædere i alderen 10-15 år.Tiltaget: Sanktionen består i, at de unge, som har begået kriminalitet, som straf idømmesudgangsforbud op til 3 måneder. Straffen kontrolleres ved, at den dømte skal gå med en elektroniskfodlænke. Denne indeholder en sender, som sender informationer til en boks, som er blevetinstalleret i den unges hjem eller et andet sted, hvor udgangsforbuddet skal gælde f.eks. i skolen.Udgangsforbuddet kan maksimalt fastsættes til 12 timer pr. døgn, og udgangsforbuddet kan bådegælde nat og dagtimer. Før domstolen idømmer et udgangsforbud, skal de indhente informationerom den unges og familiens situation med henblik på at vurdere, hvilken betydning straffen vilkunne få for familien.Erfaringer: En evaluering viser, at 155 unge er blevet idømt en elektronisk fodlænke underpilotprojektet. Evalueringen er baseret på registerdata samt interview med dømte, deres familier mv.Af de 155 unge, som har fået et udgangsforbud med elektronisk fodlænke, har flertallet væretdrenge (kun 10 piger). Hovedparten har været 14 eller 15 år (henholdsvis 28 pct. og 59 pct.).Sanktionen er primært blevet anvendt i forbindelse med tyveri og hæleri (36 pct.), indbrud (26 pct.)og vold (12 pct.). Flertallet (68 pct.) af de unge har fået et udgangsforbud på 2-3 måneder, og for de

flestes vedkommende (84 pct.) er varigheden af udgangsforbuddet på 10-12 timer pr. døgn, dvs. tætpå den maksimale længde. Flertallet af udgangsforbuddene var gældende i aften- og nattetimer.Selv om ordningen gav mulighed for at idømme en ung et udgangsforbud i skolen med henblik påat tvinge vedkommende til at møde i skole, er denne mulighed ikke blevet anvendt underpilotprojektet. En fjerdedel af de unge er foruden udgangsforbuddet også blevet idømt en andensanktion eller et vilkår, f.eks. vilkår om tilsyn, krav om deltagelse i fysiske aktiviteter, aktivitetervedrørende social træning mv. på et bestemt center eller erstatning. To tredjedele af de unge ipilotprojektet har overholdt udgangsforbuddet uden problemer, 10 pct. har overtrådt vilkårene, menalligevel gennemført, mens en femtedel ikke har gennemført sanktionen.Interviewundersøgelsen viser, at i hovedparten af sagerne har den elektroniske fodlænke ikkehæmmet de unge i forhold til fritidsaktiviteter eller skolegang. Flere af de interviewede forældregiver udtryk for, at udgangsforbuddet har bragt familien tættere sammen.Evalueringen inkluderer en analyse af, hvad det ville koste, og hvor meget, der vil kunne spares,hvis ordningen blev indført på landsplan. I den forbindelse opstilles fem forskellige scenarier medhensyn til, om udgangsforbuddet med elektronisk fodlænke til unge erstatter en ikke-frihedsberøvende foranstaltning eller en frihedsberøvende foranstaltning. Nettobesparelsernevarierer fra 0,03 til 4,09 mio. £. Forfatterne vurderer, at det er mest realistisk, at tiltaget erstatter enikke-frihedsberøvende foranstaltning.Kommentar: Undersøgelsen indeholder ingen opgørelse af recidiv. Der er imidlertid blevet foretageten recidivundersøgelse vedrørende ordningen for voksne lovovertrædere over 16 år. Denne viser, at73 pct. af de dømte, som har fået elektronisk fodlænke recidiverer, mens det er 74 pct. af dømte,som har fået en anden type sanktion i frihed i samme periode. Elektronisk fodlænke til voksnelovovertrædere kan både anvendes i stedet for en fængselsstraf og en sanktion i frihed.Reference: Elliot, Robin, Jennifer Airs, Claire Easton & Ruth Lewis (2000):Electronicallymonitored curfew for 10- to 15-year-olds – report of the pilot.Home Office, London.Walter, Isabel, Darren Sugg & Louise Moore (2001): A year on the tag: interviews with criminaljustice practioners and electronic monitoring staff about curfew orders. Findings nr. 140. HomeOffice, London.Sugg, Daren, Louise Moore & Philip Howard (2001): Electronic monitoring and offendingbehaviour – reconviction result for the second year of trials of curfew orders. Findings nr. 141.Home Office, London.

Navn: Elektronisk fodlænke som alternativ, SverigeType: Procesevaluering og effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Intensiv övervakning med elektronisk kontroll (IÖV) fungeredesom forsøgsordning i Sverige i perioden 1994-1998. I de første to år foregik forsøget i et mindregeografisk afgrænset område og indebar, at personer, som var blevet idømt en fængselsstraf på optil to måneder, kunne ansøge om muligheden for at få lov til at afsone dommen med elektroniskfodlænke. I 1997 blev forsøgsordningen udvidet til at omfatte hele landet og til personer idømt optil tre måneders ubetinget fængsel. I 1999 blev ordningen IÖV ordningen gjort permanent.I 2005 blev ordningen udvidet igen, så personer, der var idømt en ubetinget dom indtil seksmåneder, kunne ansøge om tilladelse til at afsone dommen med elektronisk fodlænke.Målgruppe: Dømte, der har fået en ubetinget dom på indtil 6 måneder, og som findes egnede.Tiltaget: Fodlænken placeres på den dømtes ankel og indeholder en sender. I den dømtes boligplaceres en modtager, som registrerer, om personen befinder sig i boligen. Der lægges et skema for,hvornår den dømte må forlade boligen for at foretage godkendte aktiviteter (arbejde,fritidsaktiviteter mv.). I fald den dømte fraviger det fastlagte skema, f.eks. kommer for sent hjemeller forlader boligen på ikke-godkendte tidspunkter, bliver den frie kriminalforsorg automatiskalarmeret. Ordningen indebærer desuden, at ansatte i den frie kriminalforsorg aflægger uanmeldtekontrolbesøg hos den dømte og alkoholtester denne.Formålet med at indføre afsoning med elektronisk fodlænke var, at finde en afsoningsform somikke har fængslets negative konsekvenser, og som er mindre ressourcekrævende endfængselsstraffen.Undersøgelsen:Undersøgelsenerbaseretpåkvantitativemetoder(herunderspørgeskemaundersøgelse og analyse af registerdata) såvel som kvalitative metoder (interview meddømte og deres familie). Undersøgelsens forskellige delresultater er udgivet i en række rapporter jf.referencerne.Effektundersøgelsen angår dem, som har afsonet med elektronisk fodlænke i op til to måneder iperioden i 1994 og 1995, mens ordningen stadig var geografisk begrænset. Kontrolgruppen beståraf personer, som har fået en kort ubetinget dom i et andet geografisk område. Kontrolgruppen erudvalgt, så den ligner IÖV-gruppen med hensyn til køn, alder, etnicitet, urbanitet, kriminalitetstype,udmålt straf, tidligere kriminalitet og fængselserfaring. Effektundersøgelsen omfatter ca. 1200personer ligeligt fordelt mellem IÖV-gruppe og kontrolgruppe.

Resultater: Effektundersøgelsen (BRÅ 1999b) viser, at efter et år har 11 pct. af IÖV-gruppen begåetny kriminalitet, mens det er 14 pct. af kontrolgruppen. Efter to år er recidivet henholdsvis 21 pct. og24 pct., og efter tre år er recidivet henholdsvis 26 pct. og 28 pct. Ingen af disse forskelle er statistisksignifikante.Når der kun ses på den gruppe, som er dømt for spirituskørsel, synes der imidlertid at være en effektaf afsoningsformen. Andelen af dømte, som atter bliver dømt for spirituskørsel, er såledessignifikant lavere for IÖV-gruppen end for kontrolgruppen. Personer dømt for spirituskørsel udgørcirka halvdelen af dem, som afsoner deres dom med fodlænke.Undersøgelsens konklusion er, at forsøgsordningen med elektronisk fodlænke som alternativ til kortfængselsstraf har været en succes, og at formålet med ordningen er blevet indfriet. Afsoning medelektronisk fodlænke er mindre indgribende og har ikke fængselsstraffens negative konsekvenser.En anden fordel ved ordningen er, at afsoning med elektronisk fodlænke er væsentlig billigere endafsoning af dom i fængsel. På den baggrund anbefaler forfatterne en udvidelse af ordningen medelektronisk fodlænke som alternativ til fængselsstraf.Kommentar: Undersøgelsen kan ikke bruges til at vurdere den eventuelle effekt af brugen afelektronisk fodlænke over for unge lovovertrædere.Reference: Brottsförebyggande rådet (1997): Den utvidgade försöksverksamheten medintensivövervakning med elektronisk kontroll – resultat från det förste halvåret. Brottsförebygganderådet, Stockholm.Brottsförebyggande rådet (1999a): Intensivövervakning med elektronisk kontroll. Erfarenheter frånfrivårdsenheterna, kontaktpersonerna på sysselsätningsplatsen och de dömdas sammanboende.Brottsförebyggande rådet, Stockholm.Brottsförebyggande rådet (1999b): Intensivövervakning med elektronisk kontroll. Utvärdering av1997 och 1998 års riksomfattande försöksverksamhet. Brottsförebyggande rådet, Stockholm.Brottsförebyggande rådet (2006): Utvidgad användning av intensivövervakning med elektroniskkontroll. En beskrivning av de nya målgrupperna för IÖV och IÖV-utsluss. Brottsförebygganderådet, Stockholm.Brottsförebyggande rådet (2007):Utökad användning av elektronisk fotboja inom kriminalvården.Brottsförebyggande rådet, Stockholm.

Navn: Elektronisk fodlænke som udslusning, SverigeType: Proces- og effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: IÖV-utsluss fungerede som forsøgsordning i 2001-2004 i Sverige.Målgruppe: Forsøgsordningen med IÖV-utsluss (intensiv övervakning med elektronisk kontroll-utsluss) indebar, at dømte, som afsonede mindst to års fængsel, kunne ansøge om at få mulighed forat afsone den sidste del af straffen, dog højst fire måneder, med elektronisk fodlænke. I 2005 blevordningen udvidet, så indsatte, som har en dom på mindst 1½ års fængsel, kan ansøge om at afsonede sidste fire måneder med elektronisk fodlænke, og indsatte med en dom på mindst to år kanansøge om at afsone de sidste seks måneder af straffen med elektronisk fodlænke. De dømte skalfindes egnede til afsoning med fodlænke.Tiltaget: Ligesom i den danske ordning lægges et skema for, hvornår den dømte må forlade boligenfor at foretage godkendte aktiviteter (arbejde, fritidsaktiviteter mv.). I fald den dømte fraviger detfastlagte skema, f.eks. kommer for sent hjem eller forlader boligen på ikke-godkendte tidspunkter,bliver kriminalforsorgen automatisk alarmeret. Ordningen indebærer desuden, at ansatteKriminalforsorg aflægger uanmeldte kontrolbesøg hos den dømte og alkoholtester denne. Formåletmed fodlænke er at undgå de negative virkninger af fængselsstraffen og dermed mindskerecidivrisiko samt at gøre udslusning fra fængsel til frihed lettere. For at kunne få IÖV-utslusskræves det, at den indsatte har en velordnet social situation (dvs. bolig, beskæftigelse ogforsørgelse). I godt halvdelen af sagerne har de indsatte selv kunnet opfylde disse vilkår, menskriminalforsorgen har måttet hjælpe den anden halvdel med (midlertidig) bolig, beskæftigelse ellerforsørgelse. Idéen er, at den dømte skal anvende udslusningstiden til at skabe mere permanenteløsninger i forhold til vedkommendes sociale situation.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på forskellige metoder, både kvalitative og kvantitative.Der er foretaget interview med dømte og deres familier samt med ansatte i Kriminalforsorg,fængslerne og i Kriminalvårdstyrelsen. De øvrige anvendte metoder omfatterspørgeskemaundersøgelser og undersøgelse på baggrund af registerdata.Undersøgelsen er præsenteret i fire rapporter. Den første rapport (BRÅ 2003) indeholder en analyseaf, hvem der får elektronisk overvågning, og hvem der får afslag, og indeholder en beskrivelse af,hvordan ordningen fungerer. I den anden rapport (BRÅ 2004) sammenlignes de dømtes socialesituation på det tidspunkt, hvor de påbegynder udslusningen med den elektroniske fodlænke, medderes sociale situation 1½ år efter. Desuden beskrives de sociale tiltag, som Kriminalforsorgen harhjulpet med i den mellemliggende periode. De to sidste rapporter (BRÅ 2005 og 2007) indeholderen effektundersøgelse af fodlænkeordningen, hvor recidiv efter udslusning med fodlænkesammenlignes med recidiv efter almindelig afsoning i fængsel. Denne kontrolgruppen er udvalgt, så

den matcher eksperimentalgruppen, fodlænkeafsonerne, med hensyn til straffens længde, tidligerekriminalitet mv. Effektundersøgelsen omfatter 520 personer, hvoraf 260 har fået udslusning medelektronisk fodlænke og 260 har afsonet hele deres dom i fængslet. Observationsperioden erhenholdsvis 1 og 3 år.Resultater: Undersøgelsen viser, at kun få – 6 pct. – af dem, som udsluses med elektroniskfodlænke, overtræder vilkårene for udslusningen. Undersøgelsen viser også, at de dømte har fåetforbedret deres sociale situation under udslusningsforløbet, især med hensyn til deres boligsituationog beskæftigelse. Ved starten af udslusningsforløbet havde ca. halvdelen af de dømte egen bolig,mens det seks måneder efter prøveløsladelsen drejede sig om trefjerdedele. Og mens det var 31 pct.,som havde lønnet arbejde under udslusningen, var andelen 56 pct. seks måneder efterprøveløsladelsen.Den første recidivundersøgelse viser, at der efter 1 år ikke er signifikant forskel på recidivet i de togrupper. Den seneste recidivundersøgelse med en 3-årig opfølgningsperiode viser imidlertid, at derda er signifikant forskel på recidivet i de to grupper: 26 pct. af dem med elektronisk fodlænke begårny kriminalitet mod 38 pct. af dem, som har afsonet hele deres dom i fængslet.Recidivundersøgelsen viser endvidere, at den kriminalpræventive effekt af udslusningen er særligstor for visse grupper. Effekten er således større for de lidt ældre (over 37 år) end de yngrestraffede, og den er større blandt dømte med lav recidivrisiko end dømte med større recidivrisiko.BRÅ konkluderer, at ordningen er en succes, dels fordi andelen med vilkårsovertrædelser er lav, ogdels fordi de dømte har fået forbedret deres sociale situation under udslusningen. Dertil kommer, atudslusningen har en recidivhæmmende effekt.Kommentar: Undersøgelsen omfatter ældre lovovertrædere og kan derfor ikke umiddelbartanvendes til at vurdere den eventuelle effekt af elektronisk fodlænke til unge lovovertrædere.Referencer: Brottsförebyggande rådet (2003):Fängelse i frihet. En utvärderingintensivövervakning med elektronisk kontroll.Brottsförebyggande rådet, Stockholm.av

Navn: GPS-overvågning, UKAnvendelsessted og -tidspunkt: I 2004 blev der iværksat et pilotprojekt med GPS-overvågning i treforsøgsområder i England/Wales.Målgruppe: Målgruppen for tiltaget er lovovertrædere, som har høj kriminalitetsfrekvens, og/ellerlovovertrædere, der er dømt for seksualkriminalitet, partnervold og anden vold. Tiltaget er ikkespecielt rettet mod unge lovovertrædere.Tiltaget: Formålet med projektet var dels at få erfaringer med at anvende GPS-teknologien til atovervåge lovovertrædere, dels at indføre en ny selvstændig sanktionstype, ’exclusion order’, som eren type opholdsforbud.Erfaringer: En evaluering, der omfatter perioden september 2004 til december 2005, viser, atordningen er blevet anvendt over for 336 lovovertrædere. Af disse er 20 pct. under 18 år.Evalueringen viser videre, at ordningen i langt de fleste tilfælde er blevet anvendt som vilkår iforbindelse med en prøveløsladelse og kun i få sager som en selvstændig sanktion, at mere endhalvdelen af de GPS-overvågede har overtrådt vilkårene, og at godt hver fjerde har begået nykriminalitet under overvågningen. Knap halvdelen (47 pct.) af de dømte giver udtryk for, at GPS-overvågningen har hjulpet dem med at undgå at komme ud i problemer.Kommentar: Der er ikke foretaget nogen effektevaluering af tiltaget, hvorfor det ikke er muligt atvurdere, om tiltaget har en kriminalpræventiv effekt.Reference: Shute, Stephen (2007):Satellite Tracking Of Offenders: A Study Of the Pilots InEngland and Wales.Research summary 4. Ministry of Justice, London.

Målgruppe: Målgruppen er unge under 18 år, som har begået kriminalitet. Målgruppen omfatterbåde mindre og mere belastede unge.Tiltaget: Tiltaget består i, at unge i forbindelse med en betinget dom som vilkår idømmes et natligtudgangsforbud. Udgangsforbuddet består i, at de unge skal være hjemme senest kl. 19 aftenen førskoledage, med mindre de har et godkendt ærinde om aftenen.Et særligt Nightwatch-team aflægger besøg hos de unge for at kontrollere, om de overholderudgangsforbuddet. En overtrædelse af udgangsforbuddet resulterer i sanktioner med stigendealvorlighedsgrad. Første overtrædelse af udgangsforbuddet medfører en advarsel. Ved overtrædelsenummer to indkaldes den unge til en samtale, mens tredje overtalelse medfører indsættelse tilafsoning. I forbindelse med dommen foretages en risikovurdering. Det er tilfældigt, hvornår og hvorofte Nightwatch-teamet aflægger besøg, men unge, der er vurderet til at have en høj recidivrisiko,modtager kontrolbesøg tre gange pr. uge, mens unge med lav recidivrisiko får det én gang pr. uge. Itilfælde af, at Nightwatch-teamet har en konkret mistanke om, at den unge forlader hjemmet efterderes kontrolbesøg, aflægges endnu et kontrolbesøg senere på aftenen.Undersøgelsen: Undersøgelsens procesevaluering er baseret på kvalitative metoder, mensundersøgelsens effektevaluering er baseret på kvantitative metoder, herunder multivariate analyser(logistisk regression). I det følgende fokuseres på resultaterne fra effektevalueringen.Effektevalueringen har et kvasi-eksperimentelt design. Eksperimentalgruppen består af unge, somhar modtaget besøg fra Nightwatch-teamet, mens kontrolgruppen består af nogle, som falder indenfor målgruppen, men som af forskellige årsager ikke har modtaget besøg fra Nightwatch-teamet,f.eks. fordi de boede uden for den by, hvor kontrollen foregik, eller fik dom, efter undersøgelsen varafsluttet. Kontrolgruppen inkluderer endvidere unge, som har deltaget i konfliktråd, da dennegruppe er sammenlignelig med eksperimentalgruppen med hensyn til kriminel belastning.Eksperimentalgruppen består af 55 personer, mens kontrolgruppen består af 39 personer. Vedundersøgelsens opstart blev 118 unge bedt om at deltage i undersøgelsen, men 39 takkede nej ellerfaldt fra undervejs.I undersøgelsen belyses, om eksperimentalgruppen har mindre recidiv og er mindre udsatte forkriminalitet end kontrolgruppen. Der anvendes to mål fra recidiv – registreret kriminalitet ogselvrapporteret kriminalitet. Oplysningerne om viktimisering er ligeledes baseret påselvrapportering.Resultater: De logistiske regressionsanalyser, hvor der kontrolleres for forskelle i baggrundsfaktoreri eksperimental- og kontrolgruppe, viser, at eksperimentalgruppen har signifikant lavere recidiv endkontrolgruppen, når recidivet opgøres som registreret kriminalitet. Derimod er der ingen

Navn: Deltidsafsoning, UK (intermittent custody)Anvendelsessted og -tidspunkt: Pilotprojekt ved 51 domstole i Storbritannien, 2004-2006. Tofængsler, ét for kvinder og ét for mænd, blev udvalgt til afsoningssted for de dømte.Målgruppe: Målgruppen for tiltaget er lovovertrædere over 21 år, som har begået alvorligkriminalitet, men hvor det ikke vurderes, at det er nødvendigt, at de øjeblikkeligt afsoner straffen,eller at det sker på fuld tid. For at være egnet til deltidsfængsel kræves, at lovovertrædere har enegnet bolig, selv kan stå for transport til fængslet, og at vedkommende samtykker i at afsone pådenne måde. Seksualkriminelle og stofmisbrugere anses for uegnede.Tiltaget: Tiltaget består i deltidsafsoning, hvor den dømte kun afsoner en del af ugen, enten iweekenden eller på hverdage. Formålet med afsoning på deltid er, at de indsatte kan undgå nogle afde negative virkninger af fængselsstraffen, f.eks. at miste arbejde eller at familien opløses. Medafsoning på deltid er lovovertrædere i stand til at beholde deres arbejde og tage vare på deres børn.Selve afsoningen foregår i et fængsel i en særlig afdeling, som er placeret uden for ringmuren, så dedømte kan afsone adskilt fra andre indsatte. Under pilotprojektet blev der oprettet 39afsoningspladser til mænd og 39 til kvinder. Under afsoningen er der forskellige aktiviteter for deindsatte såsom uddannelse og arbejdstræning. Under afsoningen kunne de dømte følge en langrække kurser om f.eks. IT, sundhed og hygiejne, narkotika, førstehjælp og stresshåndtering.Arbejdet bestod i overvåget gruppearbejde i lokalsamfundet eller individuelt arbejde i velgørendeorganisationer.

I dommen angives det antal uger og de ugedage, afsoningen skal foregå. Dommens længde kanvariere fra 14 til 51 uger og antallet af afsoningsdage fra 14 til 90 dage. Afsoning i weekendenforegår fra fredag aften til søndag aften, mens afsoning på hverdage enten foregår fra mandagmorgen til torsdag aften eller fra tirsdag morgen til fredag aften. En afsoning i en weekend tællersom tre afsoningsdage, mens afsoning på hverdage tæller som fire afsoningsdage. Ved domme medminimum 42 afsoningsdage er det dog muligt, når den dømte har afsonet mindst 28 dage, at afsoneresten af dommen i hjemmet med elektronisk fodlænke.I den periode dommen varer, er de dømte under tilsyn af den frie kriminalforsorg. Ved overtrædelseaf vilkårene for dommen kan de dømte indsættes til afsoning på almindelige vilkår.Erfaringer: Evalueringen af pilotprojektet er baseret på informationer fra domstolene og interviewmed dommere, ansatte i kriminalforsorgen og dømte. 80 pct. af de dømte har desuden besvaret etspørgeskema. Evalueringen, som er blevet foretaget 1½ år efter projektets start, viser, at der i denneperiode blev afsagt 284 domme til deltidsfængsel. I år 2004 udgjorde afsoning af fængsel på deltidtre pct. af alle ubetingede domme afsagt i forsøgsområdet.Evalueringen viser, at flertallet, 74 pct., af de afsagte domme angår mænd, og atgennemsnitsalderen blandt de dømte mænd var 32 år (fra 21 til 65 år). For kvindernesvedkommende var gennemsnitsalderen 34 år (fra 21 år til 60 år). Sanktionen er primært blevetanvendt i forbindelse med vold, bedrageri, tyveri, spirituskørsel og forstyrrelse af den offentligeorden. 66 pct. af mændene og 43 pct. af kvinderne er tidligere straffede.Hovedparten, 88 pct., af deltidsafsoningerne er foregået i weekenden. Den lille andel afdeltidsafsoningen på hverdage kan muligvis forklares ved, at de lovovertrædere, som på grund aff.eks. arbejdsløshed er i stand til at afsone på hverdage, ikke er blevet fundet egnet tilsanktionstypen.Undersøgelsen kan ikke sige noget om, hvorvidt deltidsafsoningen anvendes i stedet for enubetinget dom eller i stedet for en ikke-frihedsberøvende straf. Risikoen for ”net-widening” kanifølge forfatterne ikke udelukkes.Undersøgelsen viser, at trefjerdedele af de dømte var i arbejde, før de modtog dommen, oghovedparten (87 pct.) var i stand til at beholde arbejdet under afsoningen. Næsten alle havde egenbolig før dommen, og flertallet (92 pct.) beholdt boligen under afsoningsforløbet, selv om enfemtedel oplyser, at de har haft problemer med at betale husleje eller afdrag på lån.Hovedparten af de dømte oplyser, at de havde forventet at få en ubetinget dom, og at de sætter storpris på at have fået muligheden for at afsone på deltid. De er af den overbevisning, at det ville have

Navn: Kriminalforsorgens UngeprojektAnvendelsessted og -tidspunkt: Igangværende projekt i tre pensioner i hovedstadsregionen –Brøndbyhus, Engelsborg og Lysholmgård. Projektet løber fra 2006 til udgangen af 2009.Målgruppe: Et afsoningstilbud for 15-17-årige, der ikke er i beskæftigelse, og som er omfattet afstraffuldbyrdelseslovens § 78.Tiltaget: Ungeprojektet er et samarbejde mellem de tre pensioner, der tilbyder afsoning med enstruktureret hverdag, hvor der lægges vægt på blandt andet praktisk arbejdstræning, idræt og ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse – madlavning, rengøring, personlig hygiejne mv.). Ogsåforskellige former for idræt tilbydes de unge.I løbet af opholdet hjælpes den unge med at lægge en handleplan for tiden efter løsladelse. Opholdetopfattes som en ”tænkepause”, som skal udnyttes fremadrettet. Omfanget af hjælp afhænger afafsoningens længde og den unges evner, da det er et bærende princip, at den unge skal væreselvhjulpen i så høj grad som muligt. Der lægges vægt på at etablere samarbejde med kommunenom nødvendige støttende tiltag under og efter afsoningen, f.eks. individuel støtte i forhold til bogligundervisning, der vil kunne indgå som en del af den unges arbejdsdag.For unge med længere ophold sigtes på at få klarlagt den unges uddannelsesønsker, og – når det ermuligt – at give den unge kortere praktikophold. Der kan blive tale om udslusning til uddannelseeller beskæftigelse, og Kriminalforsorgens mentorordning kan træde i kraft som efterværn.

Navn: Pension SkejbyType: Proces- og effektevaluering.Anvendelsessted og -tidspunkt: Pension Skejby, der er en af Kriminalforsorgens pensioner, hareksisteret siden 1973 og har i hele den periode fungeret, som beskrevet nedenfor.Målgruppe: Strafafsonere, som afsoner en ubetinget dom, f.eks. dømte som er udstationeret fra etfængsel eller som afsoner dom efter straffuldbyrdelsesloven § 78. Personer, som er idømt enbetinget dom med vilkår om tilsyn, eller som er idømt tiltalefrafald med vilkår omhjælpeforanstaltninger, kan også tage ophold på pensionen. Pensionen tager imod beboere i allealdre. Ifølge effektevalueringen er 12 pct. af de dømte på pension Skejby under 20 år.Tiltaget: På Pension Skejby afsoner de dømte deres dom sammen med ikke-kriminelle. Pensionenhar således både beboere, som har begået kriminalitet, og beboere, som ikke har begået kriminalitet.De ikke-kriminelle beboere udgør 10 ud af de 26 beboere, pensionen har plads til. De ikke-kriminelle beboere er enten under uddannelse, i arbejde eller arbejds- eller uddannelsessøgende.Formålet med at blande beboere med og uden kriminel belastning er, at man forventer, at der skeren positiv normoverførsel fra de ikke-kriminelle til de kriminelle, og at afsoning af en dom påpensionen derfor har en recidivhæmmende effekt for de kriminelle. Beboerne er opdelt i fire mindreafdelinger, og inden for disse foregår forskellige aktiviteter, f.eks. daglig fællesspisning ogugentlige møder.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvalitative og kvantitative metoder. Til den kvalitativeundersøgelsen er foretaget interview med pensionens ansatte, kriminelle og ikke-kriminellebeboere. Effektevalueringen er baseret på kvantitative metoder, dvs. statistisk analyse afregisterdata. Eksperimentalgruppen består af dømte, som har haft ophold på Pension Skejby inden

for perioden 1. januar 1990 til 1. november 2002, mens kontrolgruppen består af dømte, som harafsonet på andre af kriminalforsorgens pensioner i samme periode (Brøndbyhus, Fanø, Engelsborgog Lyng). I effektundersøgelsen kontrolleres der i øvrigt for forskelle mellem de to grupper, hvadangår sociale baggrundsfaktorer og kriminel belastning. Effektundersøgelsen omfatter i alt 3371personer, heraf 330 i eksperimentalgruppen og 3041 i kontrolgruppen.Resultater: I effektundersøgelsen anvendes fire forskellige mål for recidiv; 1) recidiv til nykriminalitet uanset kriminalitetens art og afgørelsestype, 2) recidiv til højere straf end bøde, 3)recidiv til straffelovskriminalitet og 4) recidiv til personfarlig kriminalitet. I alle tilfælde målesrecidivet i en toårig periode efter løsladelsestidspunktet.Analysen vedrørende første recidivkriterium viser, at dømte, som har haft ophold på PensionSkejby, har signifikant lavere recidivrisiko end dømte, som har opholdt sig på kriminalforsorgensøvrige pensioner. Risikoen for at begå ny kriminalitet er således 21 pct. lavere foreksperimentalgruppen end for kontrolgruppen.Analyserne viser også, at dømte som har boet på Pension Skejby, har lavere risiko for recidiv tilhøjere straf end bøde og recidiv til straffelovskriminalitet end dømte, som har boet på de øvrigepensioner. Derimod er der ikke forskel på grupperne, hvad angår recidiv til personfarligkriminalitet.Undersøgelsen viser også, at der er flere af de dømte, som har afsonet på Pension Skejby, sompåbegynder eller fastholdes i et uddannelsesforløb, end af de dømte, som har afsonet deres dom påde øvrige pensioner.Kommentar: Tiltaget retter sig mod en større målgruppe aldersmæssigt endUngdomskommissionens målgruppe. Undersøgelsen understreger imidlertid, at det er muligt atpåvirke lovovertrædere i en positiv retning, hvis de tilbringer tid sammen med ikke-kriminelle, jf.den kriminologiske teori om differentiel association.Reference: Minke, Linda Kjær (2005):Skejby-modellen. Et socialt eksperiment om udtynding afkriminelle.Rapporten er publiceret på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk.

Anvendelsessted og -tidspunkt: Treårigt dansk forsøgsprojekt med en ungeafdeling, der er oprettet i2000, og en døgninstitution fra 2001. Projektet er siden gjort permanent.Målgruppe: Unge i alderen 15-18 år, som afsoner en ubetinget dom (ungeafdelingen), eller som haren alternativ strafafsoning (døgninstitutionen). Målgruppen afgrænses yderligere af, athjemkommunen skal give tilsagn om finansiering af en social anbringelse. Det er fortrinsvis ungefra Fyn, der inddrages i projektet.Tiltaget: Ringe-projektet er et projekt med fælles metode- og personaleudvikling mellem de toinstitutioner, og målgruppen er unge kriminelle, som antages at kunne have gavn af et tætsamarbejde mellem de to typer af institutioner. Døgninstitutionen Bobjerg Skovgård har plads til 4-5 unge og ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel 4 faste pladser samt én akutplads. Formålet medsamarbejdet mellem de to institutioner er at kunne flytte de unge fra fængslet til de mere frieomgivelser i Bobjerg, såfremt den unges adfærd gør det muligt. Omvendt er det også muligt at flyttede unge fra Bobjerg til fængslet i tilfælde af problemer med den unge, voldelig adfærd, rømningmv. Begge steder iværksætter en socialpædagogisk indsats over for de unge med henblik på atmindske risikoen for recidiv efter endt afsoning.Undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på kvalitative metoder. Der er gennemført 41 interviewmed medarbejdere/ledere og 20 interview med unge. Andre benyttede metoder er observation påinstitutionerne i 20 dage og analyse af 27 journaler. Undersøgelsen er gennemført fra 2003 til 2005.Resultater: Undersøgelsen viser ifølge forfatterne, at samarbejdet mellem de to institutioner efter envanskelig opstart er kommet til at fungere godt og smidigt. Undersøgelsen viser endvidere, at detpædagogiske arbejde fylder mere på døgninstitutionen end i ungeafdelingen i fængslet. I fængslet erdet pædagogiske arbejde underlagt de regler og normer, der gælder i fængslet. De unge risikererdermed at blive mødt med fængselsregimets sanktioner, f.eks. isolation, hvis de ikke accepterer depligter, de pålægges.Forfatterne konkluderer, at begge institutioner i undersøgelsesperioden har været præget af enmanglende præcisering af målsætningen for det pædagogiske arbejde og metoderne til at nå dettemål. Den pædagogiske indsats beskrives generelt som ukoordineret og usystematisk.Kommentar: Det er ikke på baggrund af undersøgelsen muligt at vurdere effekten af densocialpædagogiske indsats i institutionerne eller af samarbejdsmodellen.Reference: Ebsen, Frank & Krogh, Ditte (2006):Ude på noget?Den Sociale Højskole, København.

”1.Regeringen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal foretage en samletgennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme medindstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet ogvirkningsfuld som muligt.Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet er et af de væsentligstekriminalpolitiske spørgsmål, og en stærk og virkningsfuld indsats på dette område har stor oglangsigtet betydning både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.Det kriminalpræventive arbejde, der sigter mod at forebygge, at unge kommer ud ikriminalitet, er helt centralt. Over for unge, som har begået kriminalitet, må samfundetreagere klart, og der må samtidig gøres en målrettet indsats for at få de pågældende på rettespor.Der findes en lang række regler og ordninger mv., som har betydning for dette område.På detkriminalpræventive områdekan der særligt peges på SSP-samarbejdet mellem skole,socialforvaltning og politi. Dette samarbejde danner rammerne for denkriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge i den enkelte kommune. Formåletmed SSP-samarbejdet er således at opbygge og udvikle netværk, der kan varetage den lokalekriminalpræventive indsats. SSP-samarbejdet omfatter også unge over 18 år (SSP+).Regeringen tog bl.a. i 2005 en række initiativer til en forstærket kriminalpræventiv indsatsmod kriminelle netværk og grupperinger, herunder grupper af utilpassede unge. Der skalf.eks. sættes hurtigt ind med en kriminalpræventiv indsats over for utilpassede unge, som derer udsigt til at kunne hjælpe til en kriminalitetsfri tilværelse.I forbindelse med politireformen samt flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for2007-2010 er der også sat fokus på den kriminalpræventive indsats. Blandt andet skal deenkelte politikredse udarbejde en særlig plan for en strategisk kriminalpræventiv indsats overfor børn og unge. Endvidere har oprettelsen af kredsråd og lokalråd til formål at styrkesamarbejdet mellem politiet, kommunerne og repræsentanter for det øvrige lokalsamfund medhenblik på at forebygge og løse lokale problemer bl.a. med ungdomskriminalitet.Hvis unge over 15 år begår kriminalitet, skal det almindeligestrafferetlige sanktionssystemsom udgangspunkt anvendes. Der kan således blive tale om at anvende de forskelligealmindelige sanktionsformer, der findes inden for strafferetten (bøde, betinget fængselsstraf

(eventuelt med vilkår), ubetinget fængselsstraf mv.), men på en række punkter gælder dersærlige regler i forhold til unge:Bødestraftil unge under 18 år vil i almindelighed blive fastsat til et mindre beløb end bøder tilvoksne lovovertrædere.Tiltalefrafaldkan i videre omfang anvendes over for unge lovovertrædere, og der kan stillessærlige vilkår i forbindelse med tiltalefrafaldet.Et særligt vilkår kan blandt andet være enungdomskontrakt,hvorved den unge forpligter sigtil at holde sig kriminalitetsfri og deltage f.eks. i beskæftigelse eller uddannelse. Til gengældkan den unge opnå, at det kriminelle forhold bliver slettet af straffeattesten allerede efter 1 år.Ungdomskontrakter er især møntet på 15-17-årige, som endnu ikke er kommet ind i et merefast kriminalitetsmønster.I praksis bliver der også i videre omfang anvendtbetinget domover for unge lovovertrædere.Som vilkår for en betinget dom kan det f.eks. fastsættes, at den unge undergiver sigtilsynafde sociale myndigheder, eller der kan blive tale om et vilkår omsamfundstjeneste.I efteråret 2005 blev der iværksat et pilotprojekt, hvor unge under 20 år, som har begåetmindre alvorlig voldskriminalitet, har mulighed for at blive idømt en betinget dom med vilkårom at deltage i behandlingsprogrammet ”Anger Management”, der har til formål at lærevedkommende at håndtere sin vrede og aggressivitet bedre.Det kan tilføjes, at Kriminalforsorgen i øvrigt har iværksat en række andrekriminalpræventive tiltag, herunder mentorordninger, misbrugsbehandling og projekter for atfå unge kriminelle i arbejde.Ubetinget fængselsstrafanvendes normalt kun over for unge under 18 år, hvis der er tale omgrov (eventuelt gentagen) kriminalitet. Blandt andet som følge af, at der er flere sager endtidligere med unge, som begår røveri og vold, har der i de senere år været et stigende antaltilfælde, hvor unge er blevet idømt ubetinget fængselsstraf.Hovedreglen er, at unge under 18 år ikke må afsone idømt fængselsstraf i et fængsel.Afsoningen skal i videst muligt omfang ske på andre måder, herunder i sociale institutioner.Med henblik på, at unge under 18 år så vidt muligt kan placeres på en social institution erantallet af pladser på såkaldt sikrede afdelinger blevet udvidet fra 94 i 2004 til 121 i 2007. Afde nye pladser er 20 blevet målrettet særligt voldelige unge og unge med psykiske problemer.Hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen tilsiger, at en 15-17-årig undtagelsesvis skalafsone i et fængsel, vil der ved placeringen i et fængsel blive taget hensyn til den unges alder.Senest er der i 2006 som en del af satspuljeaftalen iværksat et projekt med en egentligungeafdeling i åbent regi i Statsfængslet i Jyderup. Tanken er at etablere en afdeling fordomfældte i alderen 15 til 17 år, som ud over fængselspersonalet bliver bemandet medpersoner, der er særligt uddannet til at tage sig af særligt belastede unge.Inden for de seneste år er der etableret den såkaldte fodlænkeordning, der indebærer, atfængselsstraf i visse tilfælde kan afsones på den dømtes bopæl med ”elektronisk fodlænke”.

Ordningen omfatter blandt andre personer under 25 år, som er idømt ubetinget fængsel i indtil3 måneder.I 2001 blev der indført en ny sanktionsform over for unge -ungdomssanktionen.Den består iet socialpædagogisk behandlingsforløb, der varer 2 år. Hovedelementerne i sanktionen ernormalt et indledende ophold i en sikret institution, derefter et længere ophold i en ikke-sikretdøgninstitution eller egnet opholdssted og til sidst en ambulant udslusningsfase. Sanktionen ersom udgangspunkt beregnet på unge, som har markante tilpasningsproblemer og har begåetgrovere, personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, hvor den unge ellers villevære blevet idømt en ubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Pågrundlag af Socialforskningsinstituttets kvalitative evaluering af ungdomssanktionen fra 2005er der foretaget visse ændringer i lov om social service med henblik på at styrke indholdet iungdomssanktionen. Lovændringerne, der trådte i kraft den 1. august 2007, indebærer, atindsatsen under forløbet i højere grad rettes mod de unges uddannelse og beskæftigelse, og atde unge fremover får tilknyttet en koordinator, som skal virke for at fremme sammenhængenmellem ungdomssanktionens tre faser og afholde netværksmøder bl.a. med henblik atinddrage de unge og forældrene under forløbet.Når personer under 15 år begår kriminalitet, kan det almindelige strafferetligesanktionssystem ikke anvendes. I stedet kan der blive tale omhjælpeforanstaltninger i medføraf den sociale lovgivning.Disse regler gælder ikke kun i forhold til unge under den kriminellelavalder, men også i forhold til de 15-17-årige i tilfælde, hvor det er relevant at anvende tiltagefter den sociale lovgivning ved siden af det strafferetlige system.De sociale foranstaltninger skal tilpasses den konkrete situation, og de kan spænde vidt frarådgivning til at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, når der er åbenbar risikofor, at vedkommendes udvikling vil lide alvorlig skade på grund af den kriminelle adfærd.Hvis børn eller unge har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skalkommunen udarbejde en handlingsplan for en indsats, der kan modvirke kriminalitet og ydeden nødvendige støtte til den unge.Efter reglerne i lov om social service kan forældremyndighedsindehaveren, hvis der f.eks.foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet eller har alvorligeadfærds- og tilpasningsproblemer, i visse tilfælde få et såkaldt forældrepålæg, som f.eks. kangå ud på, at forældrene skal sørge for, at barnet eller den unge er hjemme på et bestemttidspunkt, eller at forældrene skal deltage i et forældreprogram, som kommunen tilbyder.MST (Multisystemisk Terapi), som retter sig mod kriminelle unge eller unge med andreadfærdsproblemer i aldersgruppen 12-18 år, har siden 2003 været afprøvet som forsøg i noglekommuner, og der er ved at blive igangsat forsøg med MTFC (Multidimensional TreatmentFoster Care), som retter sig mod unge i alderen 12-18 år, der har svære adfærdsmæssigeproblemer og f.eks. har været involveret i kriminalitet eller misbrug.Herudover forventes igangsat et forebyggelsesprojekt, som vil bestå dels i at kortlægge oganalysere effekten af kommunernes indsats overfor kriminelle unge under 15 år i 4-7kommuner, dels i at give mulighed for økonomisk støtte til kommuner, der igangsætter vissekriminalpræventive foranstaltninger over for unge under 15 år.

2.I de senere år er antallet af unge, som ikke begår kriminalitet, formentlig blevet større.Samtidig er der imidlertid sket en stigning i antallet af tilfælde, hvor unge bliver dømt formere alvorlig kriminalitet som f.eks. røveri og vold.Der synes således at være en tendens til en øget polarisering mellem på den ene side lovlydigeunge og på den anden side kriminelle unge, som der bliver færre af, men som til gengældsynes at blive mere ”hårdkogte”.Endvidere er der i de senere år navnlig blandt unge opstået nye særlige kriminalitetsformerbaseret på de nye kommunikationsværktøjer, der bl.a. giver mulighed for at etablere mere løseog fleksible netværk omkring kriminelle aktiviteter end tidligere.Indsatsen mod ungdomskriminalitet har sammenhæng med bl.a. de bestræbelser, der gøres forat hjælpe børn og unge, som kommer fra socialt udsatte grupper, og som f.eks. har oplevetomsorgssvigt. Der er iværksat en række initiativer, der retter sig mod udsatte børn og deresforældre, herunder familierådslagning, forældreprogrammer, MST og støtte til børn og unge iforhold til integration og fastholdelse i uddannelsessystemet.Efter regeringens opfattelse er der anledning til generelt at se på, om indsatsen modungdomskriminalitet kan forbedres og udvikles yderligere.Der kan i den forbindelse bl.a. være behov for at overveje, om indsatsen over for udsatte ungekan og bør gøres mere helhedsorienteret. Den ovenfor beskrevne udvikling kan bl.a. ogsårejse spørgsmål om, hvordan indsatsen mod kriminalitet bedst muligt kan målrettes i forholdtil forskellige grupper af unge. Der kan endvidere være anledning til at vurdere, omidentifikationen af og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger over for dem, som er isærlig risiko for at blive kriminelle, generelt kan ske tidligere. Der kan også være grund til atse på, om indsatsen er tilstrækkelig bredspektret, herunder f.eks. om den i videre omfang børomfatte voksne, der trækker unge ind i kriminalitet.3.På den anførte baggrund har regeringen besluttet at nedsætte en kommission, der skalforetage en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag herafkomme med indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den såmålrettet og virkningsfuld som muligt.Kommissionen skal således gennemgå de eksisterende regler og ordninger, der vedrørerforebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I den forbindelse skal kommissionenbl.a. inddrage foreliggende analyser og undersøgelser om effekten af den nuværende indsats.På baggrund heraf skal kommissionen overveje, hvilke nye eller ændrede initiativer der kanvære grund til at gennemføre med henblik på at sikre positive virkninger af indsatsen på detteområde.Med hensyn til den kriminalpræventive indsats bør kommissionen i sine overvejelser blandtandet tage udgangspunkt i det nuværende SSP-samarbejde, og det kan overvejes, i hvilketomfang SSP-samarbejdet eventuelt kan udvikles yderligere under hensyn til den styrkelse afsamarbejdet, der allerede følger af politireformen og flerårsaftalen for politiet og

anklagemyndigheden for 2007-2010. Kommissionen bør bl.a. overveje, om der er behov forudbrede samarbejdet til at omfatte andre relevante aktører, f.eks. kriminalforsorgen.Kommissionen kan i forbindelse med overvejelserne om SSP-samarbejdet også se på andrekriminalitetsforebyggende tiltag omkring børns og unges skole- og fritidsliv.Kommissionen skal med hensyn til strafferetlige sanktioner overveje, om der kan væreanledning til at ændre udformningen af de sanktioner, der anvendes over for unge, som harbegået kriminalitet. I overvejelserne skal indgå både spørgsmålet om sanktionernes indholdog spørgsmålet om, hvordan sanktionerne bliver gennemført (fuldbyrdet).I den forbindelse bør det særligt overvejes, om der kan være anledning til at foretageændringer af ungdomssanktionen. I overvejelserne herom bør indgå såvel de hidtidigeerfaringer med denne sanktionsform som den effektevaluering af ungdomssanktionen, derforventes afsluttet i 2008.I sine overvejelser om sanktionsformer bør kommissionen inddrage relevante erfaringer medhensyn til effekten af at bruge de forskellige sanktionsformer af henholdsvis ikke-frihedsberøvende og frihedsberøvende karakter over for unge.Kommissionen kan i sammenhæng hermed inddrage overvejelser om behov og mulighederfor at styrke den socialpædagogiske indsats over for unge kriminelle allerede i forbindelsemed en eventuel frihedsberøvelse forud for domfældelse.I forhold til unge, som er under den kriminelle lavalder og dermed ikke kan straffes, skalkommissionen overveje, om der kan være behov for at ændre de eksisterende ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder.Kommissionens overvejelser vil først og fremmest skulle omfatte unge i aldersgruppen 12-17år, men overvejelserne kan også omfatte personer under 12 år og over 18 år, hviskommissionen finder, at der er anledning til det med henblik på at sikre den fornødnesammenhæng i indsatsen.Det forudsættes, at kommissionen i fornødent omfang inddrager oplysninger om retstilstandenog den indsats, der gøres i andre lande, herunder de øvrige nordiske lande.Det forudsættes endvidere, at kommissionen inddrager relevante resultater af danskeundersøgelser af, hvilke unge der begår kriminalitet og baggrunden herfor.Endelig forudsættes det, at kommissionen i sit arbejde inddrager de aktører, der sompolititjenestemænd, ansatte i Kriminalforsorgen, social- og institutionsmedarbejdere,integrationskonsulenter mv. har praktiske erfaringer med indsatsen i forhold til kriminellebørn og unge. Kommissionen kan i den forbindelse arrangere f.eks. temamøder, konferencereller lignende med henblik på at indsamle erfaringer, synspunkter, forslag mv.I det omfang kommissionens forslag vil kræve lovgivning, skal kommissionen udarbejde etlovudkast.

Ved brev af 19. februar 2008 har Justitsministeriet anmodet kommissionen om at inddragespørgsmålet om en udvidelse af forældres juridiske ansvar for kriminalitet begået af børn eller ungei kommissionens overvejelser om, hvordan indsatsen mod ungdomskriminalitet kan styrkes medhenblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt.I forlængelse heraf anmodede Justitsministeriet ved brev af 29. februar 2008 kommissionen om atafgive en deludtalelse om dette spørgsmål senest den 15. september 2008.1.2. Ungdomskommissionens arbejde og sammensætningKommissionen har ved afgivelsen af denne deludtalelse følgende sammensætning:Politidirektør Johan Reimann (formand)Professor, dr.jur. Flemming Balvig, Københavns UniversitetForstander Jens BayKonsulent Ane Kristine Christensen, udpeget efter indstilling fra Kommunernes LandsforeningKontorchef Ina Eliasen, udpeget efter indstilling fra Justitsministeriet, Direktoratet forKriminalforsorgenKontorchef Nina Eg Hansen, udpeget efter indstilling fra VelfærdsministerietAdvokat Gunnar Homann, udpeget efter indstilling fra AdvokatrådetPolitimester Michael Højer, udpeget efter indstilling fra RigspolitietDirektør Anne Jastrup, udpeget efter indstilling fra Danske Regioner

Direktør Geert Jørgensen, udpeget efter indstilling fra Børnesagens FællesrådDommer Linda Lauritsen, udpeget efter indstilling fra Den Danske DommerforeningRetspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, udpeget efter indstilling fra BørnerådetStatsadvokat Hanne Schmidt, udpeget efter indstilling fra RigsadvokatenProfessor, dr.jur. Eva Smith, udpeget efter indstilling fra Det Kriminalpræventive RådKontorchef Henrik Thomassen, udpeget efter indstilling fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrereog IntegrationAfdelingschef Lars Hjortnæs, JustitsministerietKonsulent Jeanie Sølager Bigler og fuldmægtig Lars Solskov Lind, begge Justitsministeriet, harværet sekretærer for kommissionen.2. Gældende ret om børns erstatningsansvar og forældres ansvar for børns skadegørendehandlingerIndledningsvis bemærkes, at kommissionen i overensstemmelse med sit kommissorium arbejdermed en række problemstillinger og forslag til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten. Spørgsmåletom forældreansvar er således kun en meget lille delproblemstilling, og når kommissionensbetænkning foreligger i foråret 2009, vil den uden tvivl indeholde forslag til initiativer, som ligesomforældreansvaret sigter til ansvarliggørelse og opmærksomhed på opdragerrollen.2.1. Almindelige erstatningsbetingelserHvis der indtræder en skade uden for kontraktforhold, er udgangspunktet i dansk ret, at tabet bæresaf den skadelidte. Omstændighederne ved skadens indtræden kan imidlertid være således, atudgangspunktet må fraviges. De almindelige erstatningsretlige regler fastlægger betingelserne for,hvornår en person kan rejse et erstatningskrav mod en anden i anledning af en skadevoldendehandling eller undladelse. Er disse almindelige erstatningsbetingelser opfyldt, skal det tab, derfølger af skaden, i så fald ikke skal bæres af skadelidte, men af den ansvarlige skadevolder.I dansk ret er betingelserne for at pålægge skadevolder et erstatningsansvar i vid udstrækningulovbestemte. De generelle erstatningsbetingelser beror således på principper udviklet i retspraksisog angiver, under hvilke forudsætninger det er rimeligt og hensigtsmæssigt at lade skadevolderengenoprette skaden ved at betale erstatning til den skadelidte. Som udgangspunkt er det skadelidte,der har bevisbyrden for, at betingelserne for at pålægge en anden et erstatningsansvar er til stede.De almindelige erstatningsbetingelser er udviklet dels under hensyn til skadelidtes interesse i atkunne få dækket det tab, der er lidt som følge af en skadegørende handling eller undladelse, delsmed et præventivt sigte for øje, således at risikoen for at blive gjort erstatningsansvarlig er etincitament til at afholde sig fra at forvolde skade.

Nedenfor beskrives i hovedtræk de elementer, der på ulovbestemt grundlag indgår som en del afdansk rets almindelige erstatningsbetingelser.2.1.1. AnsvarsgrundlagEn forudsætning for at pålægge en skadevolder erstatningsansvar er for det første, at der foreliggerdet fornødne ansvarsgrundlag.Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er den såkaldte culparegel. Medmindre andet følger aflovgivningen eller af retspraksis, er culpareglen således den ansvarsnorm, der finder anvendelse.Culpareglen er ulovbestemt og indebærer, at en skadevolder kan drages erstatningsretligt til ansvar,hvis den pågældende skade kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom.Skadevolderen er med andre ord erstatningsansvarlig, hvis skaden skyldes en handling ellerundladelse, som kan bebrejdes skadevolderen.I ældre erstatningsret lagde man ved vurderingen af, om der var handlet ansvarspådragende, vægtpå, om vedkommende skadevolder havde udvist den forsigtighed og omhu, som en almindelig godfamiliefar (bonus pater familias) ville havde gjort. Var dette ikke tilfældet, forelå der culpa. Detcentrale i culpavurderingen var således, hvad der subjektivt for den konkrete skadevolder havdeværet kendeligt og påregneligt.Efter nyere erstatningsret er der i videre udstrækning tale om en objektiveret culpabedømmelse. Fraat være knyttet til det psykiske beredskab hos skadevolderen er fokus for culpavurderingen nu ihøjere grad relateret til en bedømmelse af, om skadevolders handling eller undladelse er ioverensstemmelse med det, der må anses som anerkendt adfærdsmønster på skadestidspunktet.Afgørende for, om der foreligger culpa, er herefter, om skadevolderen har udvist denagtpågivenhed, der må forventes af vedkommende. Der er tale om en helhedsvurdering, men harvedkommende i forbindelse med skadeforvoldelsen eksempelvis tilsidesat en forskrift, vil det oftepege i retning af culpa. I uagtsomhedsvurderingen kan eksempelvis også indgå overvejelser om,hvor farlig den foretagne handling er (dvs. hvad er risikoen for, at den medfører skader), hvilkenskadeevne handlingen har (dvs. en eventuel skades sandsynlige størrelse) og mulige foranstaltningermed henblik på at imødegå skader (dvs. kunne der være valgt mindre farlige alternativer mv.).2.1.2. ÅrsagssammenhængEndnu en betingelse for at ifalde et erstatningsansvar er, at der foreligger den nødvendigeforbindelse mellem den indtrådte skade og det ansvarspådragende forhold. Erstatningsansvarforudsætter således, at der er årsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og denpågældende skade.

Denne erstatningsbetingelse er udtryk for det naturlige, at der – uanset at person har handlet culpøsteller på en måde, der er omfattet af en strengere ansvarsnorm – ikke kan pålæggeserstatningsansvar, hvis personens adfærd rent faktisk ikke har haft nogen betydning for skadensindtræden.Overordnet set indebærer kravet om årsagsforbindelse, at der må foretages en vurdering af, om denpågældende skade ville være indtrådt, uanset om det ansvarspådragende forhold ikke havdeforeligget. Er dette tilfældet, foreligger der ikke den fornødne årsagssammenhæng mellem skade oghandling. Spørgsmålet bliver dermed, om det ansvarspådragende forhold er en nødvendig betingelsefor, at skaden indtræder.Som et eksempel fra retspraksis, hvor denne erstatningsbetingelse ikke var opfyldt, kan nævnes enafgørelse gengivet i U 1996.245 H. I sagen havde en advokat begået en fejl ved ikke rettidigt atudtage stævning i en sag, hvilket medførte, at klientens krav bortfaldt som følge af forældelse. Detmåtte imidlertid antages, at klienten af andre grunde ikke ville have fået medhold i det pågældendekrav. På den baggrund fandtes advokatens fejl ikke at have været årsagen til det tab, klienten havdelidt ved at afholde omkostninger til retssagens førelse.2.1.3. AdækvansEfter dansk rets almindelige erstatningsregler er det yderligere en betingelse for at pålæggeerstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adækvans.Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærd skal have forøget risikoen for, at den pågældendeskade indtræder. Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, somskadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatningspligten.Med kravet om adækvans (også betegnet ”påregnelighed”) fastsættes en ydre grænse forerstatningsansvarets udtrækning, og betingelsen tager generelt sigte på at begrænseerstatningsansvaret i tilfælde, hvor en ansvarspådragende adfærd for så vidt har været årsag til enbestemt skade – i den forstand, at skaden ikke ville være indtrådt uden den pågældende adfærd –men hvor sammenhængen mellem adfærden og skaden er spinkel.I den juridiske teori er anvendt følgende eksempel til belysning af adækvansbetingelsens indhold:Hvis der ved en ansvarspådragende handling under et kranarbejde bliver slået hul i skroget på etskib, der ligger i havn, vil der være erstatningsansvar for udgifterne til udbedring af hullet i skrogetog for eventuelle driftstab mv. Hvis skibets afrejse som følge af udbedringen bliver forsinket, oghvis det efter afrejse bliver ramt af et voldsomt uvejr, som ellers ville være undgået, kan derderimod ikke kræves erstatning for eventuelle stormskader på skibet, selv om de pågældende skaderikke ville være sket, hvis ikke kranen havde slået hul i skroget. Forsinkelsen kunne lige så vel have

medført, at skibet havde undgået en orkan, og den culpøse handling har således ikke forøgetrisikoen for den pågældende skade.2.1.4. Økonomisk tabDet er yderligere en betingelse for at pålægge et erstatningsansvar, at skadelidte har lidt etøkonomisk tab som følge af den skadevoldende handling eller undladelse.Erstatningsrettens formål er at sikre, at skadelidte i økonomisk henseende stilles som om, skadenikke var indtrådt. Dette genopretningssynspunkt indebærer, at skadelidte skal have sit fulde,individuelle tab dækket, men omvendt heller ikke have nogen berigelse som følge af skaden.Uanset, om der er tale om tingsskade eller personskade, er udgangspunktet, at skadelidte alene kankræve sit økonomiske tab erstattet. Affektionsværdi knyttet til en beskadiget genstand kaneksempelvis ikke kræves erstattet. Af de almindelige erstatningsprincipper følger endvidere, atskadelidte har pligt til at begrænse sit tab – eksempelvis pligt til om muligt at foretageredningsforanstaltninger med henblik på at bringe genstande ud af et brændende hus.Erstatningsansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005, som ændret senestved lov nr. 523 af 6. juni 2007, indeholder regler om udmåling af erstatning ved personskade og tabaf forsøger. Loven giver i et vist omfang mulighed for, at skadelidte tildeles godtgørelse for ikke-økonomisk skade, eksempelvis erstatningsansvarslovens § 3 om godtgørelse for svie og smerte.2.2. Børns erstatningsansvarErstatningsansvarsloven indeholder følgende bestemmelse om børns erstatningsansvar:”§24 a.Børn under 15 år er erstatningspligtige for skadegørende handlinger efter sammeregler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog heltbortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet,handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellemden skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kanfås godtgjort hos andre.”Bestemmelsen blev indsat i erstatningsansvarsloven ved lov nr. 389 af 14. juni 1995 og svarer til §63 i den tidligere myndighedslov. Det er i forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 24 a anført,at bestemmelsen i myndighedsloven overføres til erstatningsansvarsloven i sin gældende affattelse,og at der ikke herved er tiltænkt nogen ændring i retstilstanden, jf. Folketingstidende 1994-95,Tillæg A, side 2517. Retspraksis vedrørende myndighedslovens § 63 har således fortsat relevansved vurderingen af børns erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens § 24 a.Som det fremgår § 24 a, 1. pkt., er det erstatningsretlige udgangspunkt, at børn under 15 år ifalder(selvstændigt) erstatningsansvar for deres skadegørende handlinger på samme grundlag som andre.

Også ved skader forvoldt af børn er udgangspunktet således, at der skal foretages en vurdering af,om barnet har handlet culpøst, jf. ovenfor om den almindelige culparegel. Erstatningsansvar er ogsåpå dette område betinget af, at de øvrige erstatningsbetingelser, herunder årsagssammenhæng ogadækvans, er opfyldt, jf. ovenfor.Uanset at der i erstatningsansvarslovens § 24 a henvises til børns skadegørendehandlinger,gældertilsvarende i forhold til børns undladelser. Da det imidlertid sjældent kommer på tale at drage børnerstatningsretligt til ansvar for undladelser, henvises i det følgende for overskuelighedens skyldalene til børns skadegørende handlinger.Uanset ordlyden af § 24 a er det fast retspraksis, at der ved vurderingen af, om et barn under 15 århar handlet culpøst,ikkeskal foretages en sammenligning mellem barnets adfærd, og hvad der foren voksen må anses for at være anerkendt handlemåde. Culpavurderingen foretages derimod iforhold til, hvordan et barn på samme alder normalt må antages at handle.Sammenligningen med, hvordan andre børn på samme alder normalt handler i samme situation,indebærer, at det i mange skadesituationer er nødvendigt at anvende en anden culpamålestok endden almindelige – nemlig en særlig ”børnestandard”. Erstatningsansvar forudsætter således, at børnpå det pågældende alderstrin normalt har en forståelse for den skadesrisiko, der er forbundet medden adfærd, barnet udviser. Derimod er det ikke en betingelse, at barnet i fuldt omfang indserskadens omfang og karakter, når blot skaden ikke er atypisk.Fra retspraksis kan eksempelvis nævnes følgende afgørelse:U 1991.274 H. To drenge på 10 og 11 år rokkede under en spejdertur ved en 1,5 meter højmindesten, som derved væltede og forvoldte alvorlig skade på en 11-årig, der også deltog ispejderturen. Højesteret fandt, at skadevolderne efter deres alder burde have indset, at dereshandlemåde indebar risiko for, at stenen kunne vælte og derved forvolde skade på andre. Defandtes derfor erstatningsansvarlige, og der var ikke grundlag for at lempe ansvaret.Erstatningsansvarslovens § 24 a indeholder en øvre grænse på 15 år, men angiver ikke en nedregrænse for, hvor små børn der kan pålægges ansvar. Af retspraksis fremgår det imidlertid, at der eren aldersmæssig grænse for, hvornår et erstatningsansvar kan komme på tale. Den nedrealdersmæssige grænse ligger formentlig omkring 4-5 år, da det for (endnu) mindre børn ikke givermening at vurdere, hvordan et normalt barn på samme alder ville have handlet i samme situation, ogdermed om barnet har handlet culpøst.Som eksempler på, at der i praksis er pålagt 4-årige erstatningsansvar kan nævnes følgendeafgørelser:U 1989.278 V. To brødre på henholdsvis 4 og 6 år kravlede over et hegn til en minkfarm ogåbnede 979 bure, hvorved 1882 mink slap fri. Brødrene fandtes at være erstatningsansvarlige

for minkavlerens fulde tab på ca. 600.000 kr., og lempelsesreglen i den dagældendemyndighedslovs § 63, 2. led, fandtes ikke anvendelig.U 1941.1054 H. Under et skænderi kastede en 4½-årig pige en sten mod en 6-årig, der stod påfå meters afstand. Stenen knuste den 6-åriges briller, hvorved glassplinter trængte ind i detene øje, som måtte fjernes. I modsætning til landsrettens flertal fandt Højesteret, at den 4½-årige efter sin alder måtte antages at have haft forståelsen af, at hun ved at rette et stenkastmod en, der stod i hendes umiddelbare nærhed, nemt kunne volde skade, og hun fandtesderfor erstatningsansvarlig. Henset til, at der var tegnet ansvarsforsikring for skaden, fandtesder ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret.Aldersgrænsen er i et vist omfang afhængig af, hvilken type skader der er tale om, idet det tillæggesbetydning, hvor elementær skadesituationen er – selv for et barn. Sædvanligvis inddeles børnsskadegørende handlinger i en række typeskader.Vedpilfingerskaderforstås traditionelt skader, der er foranlediget af børns trang til at udforskeomverdenen. Normalt indgår det i vurderingen af, om der er ansvar, om barnet efter sin alder måtteindse, at handlingen er farlig, om barnet særligt er blevet advaret mod at pille ved den pågældendeting, og om tingen er frit tilgængelig eller gemt væk. Aldersgrænsen for ansvar ved denne typeskader antages at ligge omkring 5-6 år. I en afgørelse gengivet i U 1951.894 Ø frifandtes 2 piger på3 og 2 � år for skader ved at have jaget kyllinger med en pind i nabogårdens hønsehus, hvorved250 kyllinger døde, jf. om dommen nærmere nedenfor under afsnit 2.3.Ved skader i forbindelse medlegskelnes normalt mellem, om der er tale om såkaldt almindelig(ufarlig) leg eller farlig leg, og om skaden sker på en deltager i legen eller på en udenforstående.Vedalmindelig legtildeles normalt ikke en skadelidt deltager erstatning, medmindre skaden ertilføjet forsætligt. Sædvanligvis er der heller ikke grundlag for at pålægge børn ansvar for skade påen udenforstående skadelidt, medmindre legen konkret ikke er ufarlig for vedkommende.Eksempelvis har det betydning for ansvarsvurderingen, om skade på en udenforstående sker iforbindelse med boldspil, der foregår på en boldbane, eller på en vej, hvor der kan være fare forf.eks. forbipasserende cyklister.Der tales normalt om såkaldtfarlig leg,hvis legen frembyder særlig risiko – eksempelvis fordi deranvendes redskaber under legen. Hvis skadelidte er deltager i legen, vil der normalt ske nedsættelseaf erstatningen til det halve med henvisning til skadelidtes egen skyld. Er skadelidte derimod enudenforstående, herunder et barn, der har trukket sig ud af legen, tildeles normalt fuld erstatning.Fra retspraksis kan eksempelvis nævnes følgende afgørelse:U 1970.864 Ø. Tre drenge på 11 og 12 år legede med en luftbøsse, der var ladet medkartoffelstykker, idet de skiftedes til at skyde efter hinanden. Da drengene på et tidspunkt blevuenige, blev den ene (A) indenfor med bøssen, mens de øvrige (B og C) herefter legede

udenfor. For at drille A gik B og C hen til huset, hvor A befandt sig, og klaprede medbrevsprækken. Da B herefter ville kigge gennem brevsprækken, blev han ramt i øjet af etkartoffelstykke fra luftbøssen, som A på ca. ½ meters afstand havde affyret inde fra huset modbrevsprækken. Landsretten bemærkede, at A ved på kort afstand at affyre luftbøssen modbrevsprækken, der umiddelbart inden havde været åbnet af B og C, havde gjort sig skyldig i etuforsvarligt forhold, hvorfor han – da det ikke kunne anses for upåregneligt, at der kunneopstå skade som følge heraf – var erstatningsansvarlig.Vedildspåsættelserer praksis ganske streng, og den nedre grænse for at statuere erstatningsansvarer formentlig omkring 5 år.Også vedtrafikskaderer der tale om en streng culpavurdering af børn, og culpanormen nærmer sig idisse tilfælde voksnes normale adfærd i en tilsvarende skadesituation. Generelt stilles der såledesstore krav til børns agtpågivenhed i trafikken, uanset om de i skadesituationen er fodgængere ellercyklister.Fra retspraksis kan eksempelvis nævnes følgende afgørelse:U 1951.1096 Ø. B, der var 4 år, stod på fortovet ved sit hjem og løb pludselig ud foran en bil,der måtte foretage undvigemanøvre og derved blev beskadiget. Retten lagde til grund, at detmåtte kunne forventes, at et barn på B’s alder, der boede ud til en befærdet vej, forstod, at detvar forbundet med fare at færdes på vejen uden at se sig for. B fandtes derfor at have handletuagtsomt ved at løbe ud på vejen uden at se sig for. Erstatningen blev dog nedsat til det halvesom følge af skadelidtes uforsigtighed.Hvis vurderingen efter § 24 a, 1. pkt., fører til, at barnet pålægges erstatningsansvar, er der efter §24 a, 2. pkt., mulighed for at lempe barnets erstatningsansvar, idet ”erstatningen kan nedsættes ellerendog helt bortfalde, hvis det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet,handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem denskadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fåsgodtgjort hos andre.”Barnets manglende udvikling (såvel fysisk som mentalt) kan navnlig have betydning, hvis der ertale om at pålægge et mindre barn erstatningsansvar. Med henvisningen til handlingensbeskaffenhed kan der både lægges vægt på, hvor risikofyldt adfærd der er udvist, og graden af denudviste uagtsomhed. Er der handlet med forsæt eller en høj grad af uagtsomhed, vil det tale imod enlempelse af barnets erstatningsansvar.I praksis vil spørgsmålet om lempelse dog bero på en helhedsvurdering, hvor ”omstændighederne iøvrigt” og forholdet mellem skadevolders og skadelidtes evne til at bære tabet og udsigten til, atskaden kan fås godtgjort af andre, antages at være kriterier, der indgår med væsentlig vægt.Forholdet mellem parternes evne til at bære tabet er navnlig relevant, hvis hverken skadevolder ellerskadelidte er dækket af en forsikring. I denne vurdering af parternes økonomiske formåen er det

alene barnets (og ikke barnets forældres) økonomiske forhold, der bør indgå. Med ”udsigten til atskaden kan dækkes af andre” sigtes således ikke til forældrenes økonomiske forhold, men derimodtil, om barnets erstatningsansvar skal lempes under henvisning til, at der er en eller fleremedansvarlige skadevoldere. Noget andet er, at sådanne medansvarlige skadevoldere efteromstændighederne kan være barnets forældre, hvis disse også har handlet ansvarspådragende iforhold til skaden, jf. nedenfor under afsnit 2.3 og 2.5. I en afgørelse gengivet i U 1975.667 Øbortfaldt en 5-årigs erstatningsansvar for alvorlig personskade forvoldt med en skruetrækker,formentlig henset til at en kommunal børnehave, der var medansvarlig skadevolder, varforsikringsdækket.Efter erstatningsansvarslovens § 27, stk. 2, er en forudgående aftale om at fravige § 24 a ugyldig,hvis fravigelsen er til ugunst for den erstatningsansvarlige. Det kan således ikke, inden en skadeindtræder, aftales, at der ikke vil kunne ske lempelse af skadevolders ansvar.Lempelsesmuligheden i § 24 a, 2. pkt., er en særregel om børns erstatningsansvar. Ved siden afdenne gælder erstatningsansvarslovens almindelige lempelsesregel i § 24, hvoreftererstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for denerstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.Ved børns skadegørende handlinger vil lempelse efter § 24 navnlig være relevant, hvis baggrundenfor overvejelser om lempelse i mindre grad er skadevolderens alder, men derimoderstatningsbeløbets betydelige størrelse. Hvis der er tale om ansvar som følge af forsætligehærværkslignende forhold, vil det imidlertid være vanskeligt at lempe ansvaret efter § 24, selv vedstore erstatningsbeløb.I praksis er der eksempler på, at selv relativt unge personer ifalder erstatningsansvar på flerehundredetusinde kroner, som kan belaste dem langt ind i voksenlivet. Det er kommissionensopfattelse, at sådant erstatningsansvar for barnet er relativt ukendt i befolkningen, og at der såledeser behov for en bredere oplysningsindsats på dette område.2.3. Særligt om forældres ansvar for børns skadegørende handlingerForældre hæfter ikke for deres børns skadegørende handlinger. Forældre kan derimod ifaldeerstatningsansvar for skader forvoldt af deres børn, hvis forældrenes adfærd i sig selv eransvarspådragende i forhold til den skadegørende handling. Da der er tale om et selvstændigt ansvarfor forældrene, er ansvaret ikke betinget af, at der (også) er grundlag for at pålægge detskadevoldende barn ansvar.Forældre og andre, der har børn i deres varetægt, eksempelvis skoler, børnehaver, andreinstitutioner, feriekolonier, bedsteforældre mv., har pligt til at føre et rimeligt tilsyn med depågældende børn. Et selvstændigt ansvar for forældre mv. kan derfor komme på tale, hvis

forældrene tilsidesætter denne tilsynspligt eller undlader at give barnet de nødvendige instruktioner,hvis dette fører til, at barnet forvolder skade. Som det ses, indebærer forældres ansvar typisk – imodsætning til det ovenfor nævnte om barnets selvstændige ansvar – ansvar for en undladelse.Retspraksis indeholder en række domme, hvor forældre mv. er pålagt erstatningsansvar for deresbørns skadegørende handlinger som følge af tilsidesættelse af tilsynspligten. Af denne praksisfremgår imidlertid også, at der er tale om en forholdsvis lempelig culpavurdering af forældrene mv.Omfanget af tilsynspligten vil i vid udstrækning afhænge af barnets alder, og er barnet 12-17 år,kommer det næppe på tale at pålægge forældrene mv. erstatningsansvar for deres børnsskadegørende handlinger. Efter praksis er forældreansvaret knyttet til, om forældre mv.konkrethartilsidesat tilsynspligten. Der foreligger derimod ikke retspraksis, der kender forældreerstatningsansvarlige under henvisning til dårlig eller mangelfuld opdragelse generelt.Fra retspraksis kan eksempelvis nævnes følgende afgørelser, hvor forældre mv. er pålagt ansvar:U 1963.627/2 V. B, der var 2½ år, legede på en legeplads, og havde i den forbindelse fåetbesked om at holde sig fra de biler, der var parkeret ved legepladsen. B’s mor havde fra etvindue i en stuelejlighed jævnligt set efter B. B kastede sten mod en parkeret bil, hvorvedlakket blev beskadiget. Der fandtes ikke at være grundlag for at pålægge B ansvar underhensyn til hans alder. Derimod fandt retten, at B’s forældre – henset til B’s alder og til at dervar tale om leg på et sted, hvor der lå grus tæt ved parkerede biler – ikke at have førtfornødent tilsyn med B, og de blev derfor pålagt ansvar for den pågældende skade.U 1956.215 H. To drenge på 9 og 11 år havde, uden at det var blevet bemærket, i 4 timerværet væk fra en institution for vanskelige børn, hvor de var anbragt. I den periode satte de ildtil høet på loftet på en nærliggende gård, hvorved ejendommen delvist nedbrændte. Et flertalaf Højesterets dommere fandt, at institutionen var erstatningsansvarlig for den pågældendeskade, da tilsynet med drengene ikke havde været tilstrækkeligt, særligt under hensyn tilinstitutionens kendskab til, at den ene af drengene tidligere havde foretaget ildspåsættelser.U 1951.894 V. Tre piger på 3, 2� og 1½ år havde skaffet sig adgang til hønsehuset pånabogården. Her jagtede de to ældste med pinde kyllinger, hvorved ca. 250 stk. døde. Hensettil børnenes alder fandt retten det betænkeligt at statuere, at der forelå forsæt eller uagtsomhedi retlig forstand, og børnene fandtes derfor ikke erstatningsansvarlige. Et flertal af dommernefandt derimod forældrene erstatningsansvarlige, idet de i ca. en time ikke havde været klarover, hvor børnene befandt sig, hvorfor der – henset til at det ældste barn kun var 3 år – ikkehavde været tale om fornødent tilsyn.Som et eksempel på, at tilsynspligten ikke var tilsidesat, kan nævnes følgende afgørelse:U 1998.1770 Ø. En 9-årig pige P, der deltog i en skolefritidsordning, blev på fritidshjemmetslegeplads ramt i øjet af en kæp, som en 5½-årig dreng kastede. Landsretten lagde til grund, attilsynet med de børn, der legede udendørs, i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjervar foretaget af to pædagoger, og der fandtes ikke grundlag for at fastslå, at disseretningslinjer for tilsynet var utilstrækkelige. Den omstændighed, at den ene pædagog

2.4. Særligt om forsikringsdækkede skaderErstatningsansvarslovens kapitel 2 indeholder en række regler om erstatningsansvar for skader, derer dækket af en forsikring.Hovedreglen om en forsikrings betydning for erstatningsansvaret findes i erstatningsansvarslovens§ 19, der har følgende ordlyd:”§19.I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, erder ikke erstatningsansvar.Stk. 2.Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt:1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed ellervirksomhed, der kan ligestilles hermed.…”Bestemmelsen omhandler alene den situation, hvorskadelidtehar tegnet en forsikring. Denomstændighed, at skadevolderen måtte have tegnet en ansvarsforsikring, er således ikke relevant iforhold til bestemmelsens anvendelse.Som det fremgår, er hovedreglen efter § 19, stk. 1, at der ikke er erstatningsansvar i det omfang, denpågældende skade er dækket af en forsikring som de nævnte – dvs. (skadelidtes) tingsforsikringeller driftstabsforsikring. Bestemmelsen fritager dermed ikke skadevolder for erstatningsansvar vedpersonskade, uanset om skadelidte måtte have tegnet ulykkes- eller livsforsikring.Foreligger der en forsikring som nævnt i bestemmelsen, er konsekvensen, at skadevolders ansvarsom udgangspunkt bortfalder. Der er dermed ikke blot tale om, at erstatningsansvaret kan lempes.Erstatningsansvaret bortfalder dog alenei det omfang, der er forsikringsdækning.Dette betyder, aterstatningsansvaret uanset forsikringen opretholdes for den del, der ikke måtte væreforsikringsdækket, f.eks. fordi den tegnede forsikring ikke dækker hele tabet på grund afunderforsikring, eller fordi der i forsikringen er vilkår om selvrisiko. Af formuleringen følgerimidlertid også, at erstatningsansvaret bortfalder, hvis deterdækket af en forsikring. Dette gælder,uanset om anmeldelse af skaden betyder, at skadelidte herefter mister en ret til bonus eller fremovermå påregne præmiestigning, jf. eksempelvis en afgørelse gengivet i U 1998.1606 V, hvor skadelidte

– trods kaskoforsikring på den beskadigede bil – kunne kræve selvrisikobeløbet erstattet afskadevolder, men ikke præmiestigningen på kaskoforsikringen.Foreligger der en relevant forsikring, følger det af § 19, stk. 1, at skadevolderens ansvar – og ikkekun forsikringsselskabets regresret over for skadevolderen – bortfalder. Skadelidte kan derfor ikkevælge at rette sit krav mod skadevolderen i stedet for forsikringsselskabet.Erstatningsansvarslovens § 19 finder anvendelse, uanset om grundlaget for skadevolders ansvar erculpareglen eller en strengere ansvarsnorm. I relation til visse regler om skærpet ansvar er derimidlertid fastsat regler om, at skadevolders ansvar opretholdes til trods for forsikringsdækningen,jf. § 21.Erstatningsansvarsloven indeholder flere undtagelser til hovedreglen om ansvarsfrihed i § 19, stk. 1.I denne sammenhæng findes den væsentligste modifikation i § 19, stk. 2, nr. 1, hvorefter stk. 1 ikkegælder, hvis skadevolder har forvoldt skaden ved forsæt eller grov uagtsomhed.Om baggrunden for denne undtagelse er i forarbejderne anført, at både præventive hensyn oghensynet til retsbevidstheden tilsiger, at erstatningsansvaret fastholdes, hvis skaden er forvoldt medforsæt, eller der er handlet med en meget høj grad af uagtsomhed, der må ses som en hensynsløsligegyldighed over for andres værdier, jf. side 14-15 i Erstatningslovudvalgets betænkning nr.829/1978 om lempelse af erstatningsansvar mv.Fastholdelse af erstatningsansvaret med henvisning til § 19, stk. 2, nr. 1, forudsætter, at der er taleom forsæt eller grov uagtsomhed i forhold til den konkrete skade. Selv om skadevolder har handletforsætligt eller udvist grov uagtsomhed i forhold til eksempelvis et brugstyveri, er det ikke givet, aterstatningsansvaret på den baggrund fastholdes i relation til eventuelle følgeskader. I en afgørelsegengivet i U 1990.27 H fandt Højesteret således, at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne tilundtagelsesbestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, var fornødne holdepunkter for at fastslå, at etforsætligt brugstyveri af en bil også betyder, at skadevolder (tyven) forsætligt har forvoldt en skade,der er opstået ved et kørselsuheld i bilen.Ansvarsfritagelsen i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, finder endvidere ikke anvendelse, hvisder er tale om erstatningsansvar ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed ellervirksomhed, der kan ligestilles hermed, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, eller hvis der er tale omerstatningsansvar i medfør af visse nærmere opregnede love, herunder færdselslovens regler omansvar for motordrevne køretøjer, jf. § 21.Mens erstatningsansvarslovens § 19 omhandler betydningen af, at skadelidte har tegnet enforsikring, indeholder forsikringsaftaleloven visse bestemmelser, der vedrører den situation, hvorskadevolderer dækket af en ansvarsforsikring.

En almindelig familieansvarsforsikring omfatter forsikringstager samt dennes hjemmeboende børnog udeboende børn under 21 år, hvis de ikke lever i fast parforhold eller selv har børn boende hossig. Skader, der forvoldes af et barn, er dermed som hovedregel dækket af en ansvarsforsikring, hvisforældrene har tegnet en almindelig familieforsikring, idet disse forsikringer typisk indeholder bådeen indboforsikring og en ansvarsforsikring.Efter forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, er udgangspunktet, at den sikredes (skadevolderens)forsætlige fremkaldelse af forsikringsbegivenheden ikke dækkes af forsikringen. Ved forsætligskadeforvoldelse forstås ikke kun skade, som vedkommende tilføjer med vilje, men også skaderhvor skadevolder må forudse, at skaden er en uundgåelig følge, eller at skadevolder ud fra siterfaringsgrundlag må forstå, at skaden er en så nærliggende følge, at den med overvejendesandsynlighed vil indtræde.Hovedreglen er således, at en ansvarsforsikring ikke dækker skader, der forvoldes med forsæt. Enundtagelse herfra findes i forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, som har følgende ordlyd:”Bestemmelserne i § 18 om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikkeanvendelse, når den sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed,forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handlefornuftsmæssigt.”Af bestemmelsen følger, at der er forsikringsdækning for skader, som er forvoldt forsætligt, hvisskadevolderen er under 14 år. Forsætlig skadeforvoldelse dækkes med andre ord fuldt ud, når blotskadevolderen er under 14 år på handlingstidspunktet. Dette gælder uanset karakteren af denansvarspådragende handling, og således også ved eksempelvis hærværk, som barnet ville ifalde etstrafansvar for, hvis vedkommende havde været over den kriminelle lavalder.Baggrunden for bestemmelsen er, at det med mindre børns ansvar kan være vanskeligt at skelnemellem skade, der forvoldes med vilje, og skade, der skyldes tankeløshed.Bestemmelsen er ikke i sig selv udtryk for en udvidelse af det erstatningsretlige ansvar.Forsikringsdækning kommer derfor kun på tale, hvis det skadevoldende barn efter de almindeligeerstatningsretlige principper kunne gøres ansvarlig, hvilket navnlig vil sige, at barnet har opnået enalder, hvor erstatningsansvar er relevant, jf. ovenfor under afsnit 2.2. Er der tale om skade forvoldtaf et barn, der er under den nedre aldersmæssige grænse, og hvor der derfor ikke kan gøres et ansvargældende, kommer forsikringsdækning uanset forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, kun på tale, hvisden pågældende ansvarsforsikring indeholder en såkaldt børneklausul. Børneklausulerne kan havevarierende indhold (herunder være begrænset til at dække personskade), men er i alle tilfældeudformet med henblik på at dække skader, som et barn på grund af sin alder ikke kan gøreserstatningsansvarlig for.Forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, er deklaratorisk, men fraviges normalt ikke i praksis.

Samspillet mellem erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven indebærer, at et barnserstatningsansvar, som trods skadelidtes eventuelle forsikringsdækning opretholdes, fordi der erhandlet forsætligt, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1, er dækket af enfamilieansvarsforsikring, hvis barnet var under 14 år på handlingstidspunktet.2.5. Offentlige dækningsordningerOffererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret ved lov nr. 516 af7. juni 2006, indeholder regler om, i hvilke tilfælde skadelidte kan få sit tab i anledning af enindtrådt skade dækket af staten. Efter lovens § 1 yder staten erstatning og godtgørelse forpersonskader, der forvoldes ved en overtrædelse af straffeloven her i landet. Erstatning ydesdesuden for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, som skadelidte havde på sig, dapersonskaden blev forvoldt.Lovens afgrænsning betyder, at eksempelvis tingsskade i anledning af hærværk eller ildspåsættelseikke kan kræves dækket af staten under offererstatningsordningen.Hvis der udbetales erstatning til den forurettede, indtræder staten i skadelidtes krav modskadevolderen, jf. § 17.Efter lovens § 5 yder staten erstatning i disse tilfælde, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikkekan findes, eller selv om gerningsmanden ikke kan straffes, herunder fordi vedkommende er under15 år.2.6. Særligt om flere ansvarlige skadevoldereSom det fremgår af ovennævnte, kan de almindelige regler om børns erstatningsansvar og forældresansvar for deres børns skadegørende handlinger føre til, at flere personer er forpligtet til at erstatteden samme skade. Hvis barnet efter erstatningsansvarslovens § 24 a kan pålægges ansvar, og hvisbarnets forældre har pådraget sig et selvstændigt culpaansvar ved at tilsidesætte entilsynsforpligtelse, vil der således være flere ansvarlige skadevoldere i anledning af den pågældendeskade.I dansk ret er udgangspunktet ved flere ansvarlige skadevoldere, at de hæfter solidarisk. Detteindebærer, at skadelidte kan kræve hele erstatningsbeløbet dækket af den enkelte skadevolder,således at alle skadevolderne er frigjorte, når skadelidte har modtaget det fulde erstatningsbeløb,uanset hvem af skadevolderne der indfrier erstatningsbeløbet.Den, som skadelidte vælger at rette kravet mod, er imidlertid ikke nødvendigvis den afskadevolderne, der i sidste ende skal bære erstatningsbyrden. Spørgsmålet om, i hvilket omfang den

indfriende skadevolder har regres mod en medskadevolder, er nærmere reguleret ierstatningsansvarslovens § 25, der har følgende ordlyd:”§25.Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidariskerstatningsansvarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed ogomstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.Stk. 2.Er en eller flere af de erstatningsansvarlige dækket af en ansvarsforsikring, gælder §19, stk. 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan derved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn tilforeliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.”Hvis barnet og forældrenes forsikringsmæssige situation er den samme – dvs. hvis ingen eller alle erdækket af en ansvarsforsikring – afgøres den indbyrdes ansvarsfordeling eftererstatningsansvarslovens § 25, stk. 1. Herefter skal der foretages en helhedsvurdering af, i hvilketomfang det er rimeligt at tildele den indfriende skadevolder regres, idet der bl.a. skal tages hensyntil ansvarets beskaffenhed.Hvis ingen af skadevolderne er forsikringsdækkede, kan forskelle i skadevoldernes økonomiskeforhold have betydning. Dette var eksempelvis tilfældet i en afgørelse gengivet i U 2001.1590 V,hvor et barn B under leg med bue og pil i en kommunal skole ramte en legekammerat i øjet. Rettenfandt, at skolen ikke havde ført effektivt tilsyn med henblik på at sikre, at et forbud mod at skydemed pile blev overholdt, og kommunen og B fandtes at være solidarisk ansvarlige over forskadelidte. Hverken kommunen eller B var dækket af ansvarsforsikring, og kommunen kunne ikkeanses for selvforsikrer. I det indbyrdes forhold fandtes kommunen at skulle bære erstatningsbyrden.Hvis enkelte, men ikke alle, solidarisk ansvarlige skadevoldere er dækket af en ansvarsforsikring,afgøres deres indbyrdes forhold efter bestemmelsen i § 25, stk. 2. Dette indebærer efterbestemmelsens 1. pkt., at et regreskrav mod den skadevolder, der ikke er dækket af enansvarsforsikring, som udgangspunkt bortfalder. Regresansvaret opretholdes alene, hvis (1)vedkommende har handlet forsætligt eller har udvist grov uagtsomhed, (2) skaden er forvoldt vedudøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed,eller (3) ansvaret er reguleret i visse nærmere angivne love, herunder færdselsloven.Erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, 2. pkt., indeholder en lempelsesregel, der bl.a. er anvendelig,hvis regreskravetikkebortfalder i medfør af 1. pkt., f.eks. fordi den pågældende skadevolder harhandlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Tanken med bestemmelsen er, at der i så fald kantages hensyn til de foreliggende forsikringer med den konsekvens, at erstatningsansvaret endeligtplaceres helt eller delvis hos den skadevolder, der er forsikringsdækket.Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 25 suppleres af den særlige lempelsesregel, der er ilovens § 24 a, 2. led, jf. ovenfor under afsnit 2.2. Det antages således, at § 24 a, 2. led, kan anvendes

til at lempe et barns regresansvar over for en medansvarlig skadevolder ved siden aferstatningsansvarslovens § 25.3. Udenlandsk ret om forældreansvar3.1. NorgeDet følger af § 1-1 i den norske skadeserstatningslov, at børn og unge under 18 år skal erstatte deskader, som de forvolder forsætligt eller uagtsomt, for så vidt det findes rimeligt under hensyn tilvedkommendes alder, den udviste adfærd, økonomiske evne og forholdene i øvrigt.Herudover indeholder loven i § 1-2, nr. 1, en bestemmelse om forældres selvstændige ansvar forbørns handlinger. Heraf følger, at forældre ifalder ansvar for skader forvoldt af børn og unge under18 år, hvis forældrene ikke har foretaget behørigt tilsyn med barnet eller den unge eller på andenmåde ikke har foretaget det, der med rimelighed kan kræves for at hindre den pågældende i atforvolde skade. Bestemmelsen antages at være udtryk for en almindelig culpanorm, jf. PeterLødrup, Lærebok i erstatningsrett, 5. udgave, 2005, side 140.Foruden dette selvstændige erstatningsansvar for forældrene, indeholder skadeserstatningsloven i §1-2, nr. 2, en bestemmelse, hvorefter forældre i et vist omfang hæfter for deres børns skadevoldendehandlinger. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”Uansett egen skyld svarer foreldre for skade voldt forsettlig eller uaktsomt av deres barnunder 18 år som de bor sammen med og har omsorgen for, med inntil 5.000 kroner for hverenkelt skadevoldning.”Bestemmelsen pålægger ikke forældrene et objektivt ansvar i sædvanlig forstand, idet ansvaret erbetinget af culpa hos det skadevoldende barn. Når der alligevel er tale om et skærpet ansvar forforældrene, skyldes det, at forældreansvaret efter bestemmelsen ikke forudsætter, at forældrene selvhar handlet culpøst, eksempelvis ved at tilsidesætte en tilsynsforpligtelse. Forældrene bliver derved– uanset at de ikke selv kan bebrejdes noget – ansvarlige for deres børns culpøse handlinger ellerundladelser.En bestemmelse om forældres hæftelsesansvar for deres børns culpøse adfærd blev indført i dennorske skadeserstatningslov i 1966. Baggrunden for denne regel var nogle overvejelser, der i april1964 var blevet offentliggjort i Indstilling I fra en sagkyndig komité, som i 1960 var blevet nedsatmed henblik på at overveje spørgsmålet om bl.a. børns og forældres erstatningsansvar, når børn erskadevoldere.Mens komitéens flertal alene fandt grundlag for at foreslå en lovfæstelse af det allerede gældendetilsynsansvar for forældrene, foreslog ét medlem af komitéen, at der tillige skulle indføres et

begrænset objektivt ansvar for forældrene. således at disse hæfter for skade forvoldt af børn og ungeunder 18 år, som forældrene bor sammen med og har omsorgen for.I forarbejderne til den pågældende lovændring anføres følgende om et hæftelsesansvar forforældrene, jf. Ot.prp. nr. 48 (1965-66), side 17-18:”Departementet har vært noe i tvil om hvorvidt det bør innføres et begrenset objektivt ansvarfor foreldre når det gjelder skader deres barn volder på uforsvarlig måte (ved forsett elleruaktsomhet). Som det går fram av uttalelserne foran, har det vært motstridende oppfatningerblant dem som har uttalt seg.En ordning med et begrenset objektivt ansvar for foreldre har etter departementets oppfatningflere fordeler….Et objektivt ansvar tilsies for det første ut fra reparationshensynet, ikke minstfordi det ofte hefter særlige vansker ved inddrivelsen av erstatningsbeløp hos barn ogungdom. Det byr videre på prosess-økonomiske og rettstekniske fordeler og kan i det helevirke med til å avskjære diskusjon om ansvaret for småskader, hvor det er på det rene atvedkommende barn har volt skaden ved uforsvarlig atferd.Et begrenset objektivt ansvar vil neppe kjennes fremmed for de flestes rettsfølelse. Foreldreflest synes vel det er naturlig å erstatte mindre skader som deres barn har volt forsettlig elleruaktsomt, selv ora de ikke skulle være juridisk forpliktet til det.Det objektive ansvar vil også kunne ha en viss preventiv betydning. Foreldre som ellerskjanske stiller seg nokså likegyldige til hva deres barn foretar seg, vil få oppfordring til å væremer påpasselig når de risikerer å måtte svare erstatning for skader barna gjør. Et objektivtansvar kan bidra generelt til å øke forståelsen av at skadehandlinger av barn og ungdom måmotarbeides, og departementet ser det som vigtig å styrke den alminnelige opinion på detteområde i vår tid, jf. bl.a. de kriminalpolitiske hensyn. Psykologisk sett kan det være en fordelå få engasjert foreldrene som ansvarlige uten å måtte blande inn bebrejdelser om skyld.Det bør imidlertid neppe komme på tale å innfre et (begrenset) objektivt ansvar uten noenadgang til å lempe det. Prosessøkonomisk ville nok dette by på fordeler, idet man ville unngåå få prosedyre om nedsettning av ansvaret. Men ansvaret ville i enkelte tilfelle kunne rammeurimelig hardt. Dette vil kunne være tilfellet dersom foreldrenes økonomi er særlig svak(f.eks. hvor det er tale om en enslig forsørger), eller hvor vedkommendes barn har volt enserie med skader som samlet vil kunne medføre et stort ansvar. Selv om en må gå ut fra atforeldre vil få adgang til å forsikre seg mot ansvaret, må en regne med at foreldrene må bæreen viss selvrisiko.Departementet er etter dette kommet til at det bør innføres en regel om et begrenset objektivtansvar for foreldre, men med adgang til at sette ansvaret ned dersom det virker urimeligtyngende. Det bør dog etter departementets oppfatning bare komme på tale å lempe detteansvaret i unntakstilfelle. Skulle det bli alminnelig å lempe ansvaret, ville det vesentligepoeng med det objektive ansvar falle bort.Det beror på et skjønnsspørgsmål hvor høyt det objektive ansvar skal settes. Departementet erblitt stående ved kr 500 for hver enkelt skadeforvoldelse som passende. Dette beløpet er stortnok til å gi dekning for de mindre skadeforvoldelser, som tross alt vel er de mest hyppig

forekommende. Det må også antas høyt nok til å ha en viss preventiv virkning, som et påtrykkpå foreldrene til å føre tilsyn med sine barn.”Som det ses, er baggrunden for bestemmelsen således navnlig hensynet til at sikre skadelidtesdækning af dennes tab samt præventive hensyn.Der er endvidere i forslaget fra mindretallet i komitéen lagt vægt på, at man med en sådanbestemmelse vil ”fange” bevisvanskelige tilfælde med ”skjult skyld”, da det kan være vanskeligt atføre det fornødne bevis for mangelfuld opdragelse, og at et hæftelsesansvar for forældre i øvrigt vilvære i overensstemmelse med den almindelige retsfølelse, jf. Innstelling I, april 1960, side 18. Derpeges i mindretallets forslag også på, at ansvaret vil kunne stimulere forældrene til at øgepåpasseligheden med, hvad barnet foretager sig, og at det på en praktisk måde viser den tættesamhørighed og solidaritet mellem forældre og barn.Hæftelsesansvaret forudsætter, at det skadevoldende barn er under 18 år og bor sammen med denpågældende forælder. Spørgsmålet om, hvad der skal til for at anse et barn som hjemmeboende, oghvilken type forældre-barn relation der kræves, for at bestemmelsen finder anvendelse, er ikkenærmere omtalt i lovbemærkningerne til bestemmelsen. I mindretallets forslag i Innstelling I, april1960, side 19, er anført følgende:”I tredje ledd er tatt opp den foreslåtte regel om begrenset objektivt ansvar. Den gjelder bareansvar for barn under 18 år som foreldrene bor sammen med og har omsorgen for, altså ikkebarn som er flytt heimefra eller anbrakt i anstalt m.m. Har bare en av foreldrene omsorgen, vildenne ha det objektive ansvaret alene.”I den juridiske litteratur anføres, at bofællesskabet mellem forældre og barn giver den pågældendeforælder anledning til at kontrollere barnets adfærd og opdragelse, og at de præventive hensyn, dertil en vis grad ligger til grund for reglen, ikke gør sig gældende, hvis barnet ikke længere borsammen med forældrene, jf. Bjarte Askeland, Erstatningsrettslig identifikation, 2002, side 258.Samme sted anføres endvidere følgende:”Den omstendighet atfosterbarnikke omfattes af regelen, viser imidlertid at preventivebetraktninger ikke er helt avgjørende. Fosterforeldre vil i tilnærmet samme grad somalminnelige biologiske foreldre kunne opdrage barna og på andre måter forebygge mot skade.Af denne omstendighet ikke har kvalificert dem for identifikasjonsansvar, viser at også andresider ved forbindelsen mellom foreldre og barn er utslagsgivende.Mye taler for at lovens vilkår ”foreldre” og ”barn” bygger på et juridisk, ikke et biologisk,familiebegrep. Dette følger av at adoptivbarn etter sikker rett omfattes av regelen. Det sentraleidentifikasjonsgrunnlaget synes etter dette å være at man har valgt å knytte seg til en personsom familiemedlem, et barn. Det å adoptere et barn er en signalisering overfor utenverdenenom at man tager ansvar for barnet på godt og vondt. At fosterbarn holdes utenfor, kan indikereat også det økonomiske fellesskab som består mellem foreldre og barn står sentralt.”

Efter bestemmelsen er erstatningsbeløbet begrænset til (nu) 5.000 norske kroner pr.”skadevoldning”. I lovbemærkningerne er ikke anført synspunkter om, hvornår der er tale om eneller flere skader, men i mindretallets forslag i Innstelling I, april 1960, anføres på side 19 følgende:”Ansvaret foreslås begrænset til (antydningsvis) kr. 1.000 pr. skadevoldning pr. foreldrepar.Hvilke skader som går inn under hvert enkelt skadevolding, må avgjøres konkret. Når det ernaturlig erstatningsrettslig sett å se barnets skadegjørende virksomhet – handling ellerforsømmelse – som ett samlet hele, vil alle skader som denne virksomhet volder, gå inn undersamme begrensningsbeløp. Dette vil i så fall gjelde selv om det er flere skadelidte, iallfall vedtingskader, og i noen grad også ved personskader. I alminnelighet må det opereres med egetbegrensningsbeløp for hvert enkelt skadevoldende barn.”Som det fremgår, forudsætter forældrenes hæftelsesansvar, at det skadevoldende barn har handletculpøst. Hverken lovbemærkningerne eller den juridiske litteratur ses at omtale det indbyrdesforhold mellem barn og forældre i et tilfælde, hvor både forældre og barn anses forerstatningsansvarlige for en given skade. Af mindretallets argumentation til støtte for en præventivvirkning af et hæftelsesansvar fremgår imidlertid, at forældrene forudsættes at have regres mod detskadevoldende barn, idet det anføres, at et barn, der er uden midler, måske vil føle et større ansvar,når barnet ved, at forældrene kommer til at betale ”(selvsagt med rett til regress mot barnet).”, jf.Insttelling I, april 1960, side 18.Bestemmelsen er siden vedtagelsen i 1966 ændret flere gange. I 1976 blev beløbsgrænsen hævet fra500 til 1.000 norske kroner under henvisning til den almindelige prisudvikling og den øgedevelstand generelt, og bestemmelsen er senest ændret i 1995, hvor beløbsbegrænsningen blev hævetfra 1.000 kr. til 5.000 kr. pr. skadeforvoldelse.Forud for den pågældende lovændring i 1995 og i forbindelse med høringen over det pågældendelovforslag var der fra flere sider peget på, at beløbet burde hæves betydeligt, eksempelvis til 20.000kr.I forarbejderne til denne lovændring er bl.a. anført følgende, jf. Ot.prp. nr. 23 (1994-1995), side 3:”Departementet mener beløpet bør heves utover det som ville følge av en sammenligning medden alminnelige prisutvikling. Beløpet bør ikke settes så lavt at det snart bliver behov for åjustere det på ny.Desuten mener departementet at det kan være behov for en viss innskjerping av foreldresobjektive ansvar for skader voldt af deres barn. Et noe strengere erstatningsansvar for foreldretil barn under 18 år vil etter departementets syn kunne ha en viss preventiv effekt i forhold tiltypiske former for barne- og ungdomskriminalitet, f.eks. skadeverk og tyverier.Departementet peker også på at et skjerpet objektivt erstatningsansvar for foreldrene genereltkan bidra til å øke forståelsen for at barne- og ungdomskriminalitet må motarbeites, og til åmarkere at foreldrene i den forbindelse har en viktig del av ansvaret.

Departementet er klar over at en beløpsøkning fra 1.000 kr. til 5.000/10.000 kr. kan opplevessom stor for mange foreldre med svak økonomi. Departementet peker alligevel på at det vilkunne tas nødvendig hensyn til foreldrenes betalingsevne gjennom den alminneligelempningsregelen i skadeserstatningsloven § 5-2. Etter denne bestemmelsen kan ansvaretlempes når retten etter en skjønnsmessig helhetsvurdering finner at ansvaret virker urimeligtyngende for foreldrene, eller når det i særlige tilfeller er rimelig at den skadelidte helt ellerdelvis bærer skaden.”Og videre på side 5:”Departementet foreslår å auke beløpsgrensa i skadeserstatningsloven § 1-2 nr 2 til 5.000kroner. Dei fleste høyringsinstansane har gått inn for ei grense på 5.000 kroner eller nokomindre, eller har ikkje hatt merknader. Ei slik hevning inneber ei reell skjerping av ansvaretogså etter at det er teke omsyn til inflasjonen. Omsynet til at skadelidne skal få dekt tapet sitt,talar for ei auke utover ei rein indeksregulering….På den andre sida vil departementet ikkje gå inn for at grensa vert sett høgare enn til 5.000kroner, slikt nokre få av høyringsinstansane går inn for. Departementet peikar på at ansvareter objektivt, og er til skilnad frå hovedregelen for skadebotansvar eit ansvar fir handlingervalda av andre. Ein bør derfor vere varsam med å heve grensa for mykje. I tilfelle der foreldrasjølv har vist aktløyse ved mangel på tilsyn o l, kan dei bli ansvarlege etter foresegna iskadeserstatningsloven § 1-2 nr 1. For foreldre sitt skyldansvar gjeld det ikke nokonbeløpsgrense.”Bestemmelsen har efter det oplyste ikke givet anledning til nærmere analyser eller omtale.Barneombuddet i Norge har i en udtalelse af 4. juni 2008 på linje hermed oplyst, at man kunmodtager få henvendelser om hæftelsesreglen.Efter det oplyste findes alene én trykt afgørelse, hvori hæftelsesreglen er anvendt, jf. Rettens Gang1975, side 186. I denne sag blev et forældrepar pålagt at hæfte med 500 norske kr. for en skade,deres 9-årige søn uagtsomt havde påført en legekammerat ved iført skøjter at sparke denne påkæbepartiet. Kammeraten pådrog sig omfattende tandskader, og den 9-årige blev pålagt etselvstændigt erstatningsansvar for 9.500 norske kr.3.2. SverigeDen svenske skadeståndslag indeholder i kapitel 2, § 4, en særlig regel om børns erstatningsansvar.Efter denne bestemmelse ifalder en skadevolder, der er under 18 år, erstatningsansvar for sinculpøse adfærd, idet der dog skal tages behørigt hensyn til vedkommendes alder og udvikling,handlingens beskaffenhed, foreliggende ansvarsforsikringer og andre økonomiske forhold samtomstændighederne i øvrigt.Bestemmelsen angiver alene, under hvilke omstændigheder et skadevoldende barn kan gøreserstatningsansvarlig.

Svensk lovgivning indeholder endvidere bestemmelser, der er relevante ved vurderingen af, omforældre pådrager sig ansvar for deres børns skadegørende handlinger. Af kapitel 6, § 2, iföräldrebalken følger, at forældremyndighedsindehaveren – med henblik på at hindre, at barnetforårsager skade på andre – skal sørge for, at barnet er under tilsyn. Forældrene hæfter således ikkefor skader forvoldt af deres børn, men kan efter omstændighederne ifalde et selvstændigtculpaansvar som følge af manglende tilsyn, jf. kapitel 2, § 1, i skadeståndslagen.Det svenske Brottsförebygganda Rådet har tidligere haft til opgave at vurdere, om forældres ansvarfor deres børns handlinger skal skærpes via erstatningsregler eller på anden måde, samt angivepositive eller negative effekter af et sådant skærpet ansvar. Rådets overvejelser om at gøre forældreerstatningsansvarlige for deres børns skadegørende handlinger i videre udstrækning end det ovenfornævnte er gengivet i betænkning 1990:1 om barnens brott och föräldranas ansvar.Om formålet med et skærpet ansvar anføres i betænkningen indledningsvis følgende, jf. side 79 og80:”För det fall lagstiftningsvägen skulle komma att väljas har bl a följande synspunkterfremförts. Ett ökat skadeståndsansvar för föräldrar för sina barns skadevållande handlingerbör inte i första hand syfta till att tillgodose de skadelidandes behov. Meningen bör i ställetvara att ett vodgat ansvar skall få familjen att ändra handlingsmönster och att föräldrarnamobiliseras som sociale kontrollörer.…En regel om ökat skadeståndsansvar skulle kunna innebära ett närmande mellan barn ochföräldrar och ge upphov till en diskussion om hur problemet skall lösas. Regeln medför enökad aktivitet från föräldrarnas sida och öppbar en möjlighet till dialog och samverkan medbarnen. Dette kan vara av värde inte minst för familjer som befinner sig i ett särskilt svårtsocialt läge. För dessa skulle en lagregel kunne vara ett konkret verktyg i förhållande tillbarnet.Man behöver inte utgä från att ett ökat skadestand får föräldrar skulle komma att uppfattassom någet negativt. Tvärtom kan det antas att många föräldrar vill ha ett ökat ansvar ävenekonomisk, eftersom de känner en solidaritet med den skadelidande som de vill ta på sig ibarnets namn.Det kan diskuteres vilken preventiv effekt en skadeståndsregel skulle få. En uppfattning är attregeln inte har en direkt utan en indirekt verkan. När en förälder via massmedia tager del avatt skadestånd dömts ut i ett visst fall, kan de påverka föräldern till att ta olika initiativer ochdärigenom förbättra sammenhållningen i familjen. Enligt en annan uppfattning har regeln intenågon preventiv verkan i familjer som redan befinner sig i ett starkt utsatt socialt läge.Ytterligare en upfattning är att regeln kan få effekt även i sådana fall, låt vara i mindreutsträckning.”I betænkningen drøftes forskellige modeller for et skærpet forældreansvar, og rådet anbefalerherefter, at der i skadeståndslagen indsættes en bestemmelse, hvorefter forældre (inden for en vis

beløbsgrænse) er ansvarlige for de skader, som barnet skal erstatte – dvs. et hæftelsesansvar forbarnets culpøse adfærd.Rådet fremhæver i den forbindelse, at hovedsigtet med en sådan regel er at engagere forældre merei deres børns liv, hvortil det er tilstrækkeligt at indføre et begrænset ansvar. Ungdomskriminalitetkan efter omstændighederne føre til betydelig skadeforvoldelse, og hvis forældreansvaret gælderubegrænset, vil det kunne virke urimeligt og mangle forståelse hos almenheden, jf. betænkningensside 111 og 112.Da baggrunden for ansvaret er den generelle mulighed for at påvirke barnet, finder rådet, at ansvaretbør påhvile forældrene, uanset om disse er skilt, og uanset at kun den ene forælder har barnetboende hos sig. Af samme grund bør ansvarsreglen være anvendelig, selv om skaden måtte ske,mens barnet er under andres tilsyn, men ikke hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.Rådets anbefaling vedrørende et skærpet forældreansvar førte imidlertid ikke til lovændringer. Ombaggrunden herfor er i prop. 1993/94:57 navnlig henvist til, at der kunne rejses tvivl om, hvorvidt etsådant ansvar ville have en præventiv virkning, at et sådant ansvar næppe ville have en effekt isocialt belastede familier, og at det kunne forekomme stødende, hvis forældre kunne pådrage sigerstatningsansvar, selv om vedkommende havde gjort alt for at undgå barnets skadeforvoldelse, ogselv om der ikke var tale om tilsidesættelse af tilsynspligten.For tiden overvejes det på ny i det svenske justitsministerium, om der bør gennemføres skærpederegler for forældreansvaret, herunder om der i skadeståndslagen bør indsættes en bestemmelse omforældres præsumptionsansvar, således at forældre er ansvarlige for deres børns skadegørendehandlinger, medmindre forældrene godtgør, at de har gjort, hvad der stod i deres magt for atforhindre skaden.Det kan endvidere nævnes, at skadeståndslagen i kapitel 2, § 6, indeholder en bestemmelse,hvorefter der efter omstændighederne er erstatningsansvar (herunder for forældre) som følge af”culpøs passivitet” – dvs. ansvar for at undlade at anmelde en forbrydelse, der er ved at blivebegået.Bestemmelsen har sammenhæng med kapitel 23, § 6, i brottsbalken, som indeholder en særligudvidet medvirkensregel. Ifølge bestemmelsens stk. 1 straffes den, der undlader i tide at anmeldeeller afsløre en strafbar gerning, der er i færd med at blive begået, når dette kan ske uden fare forden pågældende selv eller nogen af hans nærmeste.Ifølge bestemmelsens stk. 2 straffes forældre, andre ”uppfostrare” eller ”förmyndare”, der, uden forde tilfælde, der er omfattet af stk. 1, undlader at forhindre en person, der står under deres pleje ellertilsyn i at begå en strafbar gerning, når dette kan ske uden fare for dem selv eller deres nærmeste oguden anmeldelse til en myndighed.

Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan man dog ikke dømmes for overtrædelse af stk. 1 eller stk. 2medmindre den strafbare gerning var så fremskreden, at der kunne idømmes straf for denne.Ansvaret efter bestemmelsen er begrænset til ”strafbare gerninger”, hvilket indebærer, atgerningsmanden til hovedforbrydelsen skal opfylde de subjektive betingelser for idømmelse af straf.Derimod kræves det ikke, at gerningsmanden til hovedforbrydelsen faktisk kan straffes, f.eks. hvisdenne er under den kriminelle lavalder.Undtaget for strafansvar er man i de tilfælde, hvor man ved at anmelde, afsløre eller forhindre denstrafbare gerning vil udsætte sig selv eller sine nærmeste for fare, f.eks. hvis man selv må forventeat ifalde strafansvar for medvirken til hovedforbrydelsen eller at blive udsat for repressalier fragerningsmanden til hovedforbrydelsen.Straf for overtrædelse af bestemmelsen kræver som udgangspunkt forsæt. Dette indebærer bl.a., atman er undtaget for straf i de tilfælde, hvor man på grund af en faktisk vildfarelse tror, at man vedat anmelde, afsløre eller forhindre den strafbare gerning vil påføre sig selv eller sine nærmeste fare.Kredsen af personer, der kan dømmes for undladelse af at forhindre en strafbar gerning, jf. stk. 2, erbegrænset til personer, der i kraft af deres relation til gerningsmanden til hovedforbrydelsen kansiges at have en forpligtelse til at føre tilsyn med denne.Bestemmelsen anvendes yderst sjældent i praksis.3.3. FinlandFinsk ret indeholder ikke særlige bestemmelser om forældres erstatningsansvar for børnsskadegørende handlinger.Efter retspraksis kan forældre (og andre, der har tilsynspligt med barnet) på grundlag af enalmindelig culparegel blive erstatningsansvarlige for skader, som barnet forvolder, hvis skaden eren følge af tilsidesættelse af tilsynspligten. Erstatningsansvar for forældre mv. er således etselvstændigt ansvar, der beror på, at disse har handlet culpøst ved at have tilsidesat en forpligtelsetil at føre tilsyn med barnet.3.4. StorbritannienEfter britisk lovgivning kan retten pålægge forældre at betale erstatning for skader forårsaget afderes børn.For så vidt angårpersoner over den kriminelle lavalder (10 år),der dømmes for en strafbarhandling, kan retten ved en såkaldt ”compensation order” beslutte, at den pågældende skal betaleerstatning for skader eller tab op til £ 5000 påført den skadelidte i forbindelse med den strafbare

handling. Hvis den dømte er under 18 år, er udgangspunktet er imidlertid, at retten pålægger dendømtes forældre eller værge at betale erstatningen i stedet for den dømte selv. Hvis den dømte erfyldt 16 år er der tale om en fakultativ adgang for retten til at pålægge forældrene eller værgen atbetale erstatning i stedet for den dømte selv.Erstatningen fastsættes af retten til et beløb, som retten finder ”passende” på basis af sagensomstændigheder.Erstatningsansvaret kan efter det oplyste pålægges en af eller begge forældre eller værgen.Efter det oplyste gøres dette forældreerstatningsansvar for strafbare handlinger begået af personerover den kriminelle lavalder hyppigt gældende over for forældre eller værger i Storbritannien –formentlig i størrelsesordnen flere tusinde tilfælde på årsbasis.For så vidt angårbørn under den kriminelle lavalderkan retten beslutte at gøre et erstatningsansvargældende over for barnets forældre eller værge ved en såkaldt ”parental compensation order”, hvisskadelidte er blevet påført en skade eller et tab i forbindelse med, at barnet har begået en handling,der ville have været strafbar, hvis barnet havde været over den kriminelle lavalder, eller som i øvrigtkan betegnes som antisocial (”acting in a manner that caused or was likely to cause harassment,alarm or distress to one or more persons not of the same household as himself”). Erstatningen kanmaksimalt udgøre £ 5000, og retten skal ved udmålingen af erstatningen tage hensyn til en langrække forhold, herunder bl.a. størrelsen af skaden og eventuelle følgeskader, eventuelle frivilligeerstatningsbetalinger og forældrenes/værgens betalingsevne.Det er en betingelse for udstedelse af en ”parental compensation order”, at retten finder, atpålæggelse af forældreerstatningsansvaret vil kunne have en præventiv effekt. Inden retten træfferbeslutning om udstedelse af en ”parental compensation order” skal retten indhente og vurdereoplysninger om barnets/den unges familiemæssige forhold og den forventede effekt afforældreerstatningsansvaret på disse forhold.Efter det oplyste kan forældreerstatningsansvaret rettes mod en af eller begge forældre eller værgen.En ”parental compensation order” pålægges efter anmodning fra de lokale myndigheder. Efter detoplyste skal de lokale sociale myndigheder, sørge for, at ansvaret ledsages af de relevantefamiliestøtteforanstaltninger.Forældreerstatningsanvaret for børn under den kriminelle lavalder har med virkning fra juli 2006kunnet anvendes i 10 lokalområder som en forsøgsordning, men efter det oplyste har ansvaretendnu ikke været anvendt i praksis. Truslen om pålæggelse af forældreerstatningsansvaret antagesdog i sig selv at have haft en vis præventiv effekt.

Efter det oplyste indeholder britisk lovgivning endvidere regler om, at der kan gøres et såkaldtforældreskabsansvar (”parental orders”) gældende over for forældre/værger til børn med krimineleller antisocial adfærd. Hensigten med reglerne er navnlig at facilitere adfærdsregulering hos depågældende børn og deres familier og dermed virke som positiv støtteforanstaltning snarere endsom straf.Et forældreskabsansvar kan bestå enten i et individuelt tilrettelagt støtteprogram for forældrene isamarbejde med de sociale myndigheder med henblik på at gøre dem i stand til imødegå deres barnsantisociale adfærd, eller det kan bestå i en pligt for forældrene til at udøve en veldefineret kontrolmed relevante dele af barnets adfærd eller rammerne herfor (eksempelvis at barnet går i skole ellerholder sig i hjemmet på bestemte tider af døgnet).Opfylder forældrene ikke et pålagt forældreskabsansvar, kan det sanktioneres med samfundstjenesteeller bøde på op til £ 1000.3.5. FrankrigArtikel 1384, stk. 4, i Code Civil fastlægger, at forældre under visse betingelser er ansvarlige for deskader, deres børn måtte forvolde. Bestemmelsen bygger på en tanke om, at en skade forvoldt af etbarn beror på dårlig opdragelse og svigt i udøvelsen af forældremyndigheden. Forudsætningerne forat pålægge et forældreansvar er, at barnet skal have foretaget en skadevoldende handling, sombarnet kan gøres individuelt ansvarlig for. Det er således alene muligt at gøre et ansvar gældendeover for forældre til børn, som vides at have deltaget i optøjer, hvis det kan bevises, hvilke skaderdet enkelte barn har forårsaget.Det er endvidere en betingelse, at barnet er underlagt forældrene – dvs. barnet skal være under 18år, og forældrene skal have forældremyndigheden. Hvis begge forældre er indehavere afforældremyndigheden, er de solidarisk ansvarlige for skaden.Forældreansvaret kan desuden kun gøres gældende, hvis det skadevoldende barn er hjemmeboende.Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, er barnets forældre som udgangspunkt automatiskerstatningsansvarlige for skaden. Mens ansvaret tidligere kunne bortfalde, hvis forældrenegodtgjorde, at der ikke var begået fejl i opdragelsen eller manglende tilsyn med barnet, peger nyereretspraksis i retning af, at forældrene alene fritages for ansvaret, hvis der foreligger force majeure.Det fremgår af artikel 1384 i sin helhed, at bestemmelsen har erstatningsretlig karakter, og den somsådan ikke har et kriminalpræventivt sigte.Forældreansvaret formodes at finde hyppig anvendelse i praksis – dog ofte uden at give anledningtil retssager.

Foruden ovennævnte civilretlige regler om forældreansvar indeholder fransk ret visse bestemmelseraf offentligretlig karakter om forældres ansvar for deres børns adfærd. I 2005 indførtes i fransk retved dekret en såkaldt forældreansvarskontrakt (contrat de responsabilité parentale) isociallovgivningen. Kontrakten giver mulighed for i en periode på op til ét år og med mulighed forforlængelse at tilbageholde familie- og socialydelser som følge af et barns fravær fra undervisning,disciplinære problemer eller ”enhver anden vanskelighed forbundet med svigt iforældremyndigheden.”Kontrakten indgås mellem formanden for det enkelte departements conseil générel ogforældre/værgen til det pågældende barn. Kontrakten indgås på conseil générel-formandens initiativeller efter indstilling fra undervisningsinspektoratet ved fravær eller fra skolelederen veddisciplinære problemer. I tilfælde af ”anden vanskelighed” kan indstillingen endvidere afgives afden lokale præfekt eller borgmester. Selv om der er tale om en kontrakt, kan den pågældendeforældremyndighedsindehaver ikke nægte at indgå aftalen, hvis alle klagemuligheder er udtømt.4. Ordninger med skærpet ansvar4.1. Culpa med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar)Som omtalt ovenfor i afsnit 2 følger det af dansk rets almindelige erstatningsregler, at der kun er etansvarsgrundlag for skadevolder, hvis skadelidte kan bevise, at skadevolderens adfærd er culpøs,dvs. bebrejdelsesværdig. Efter dansk rets almindelige ulovbestemte principper er det således den,der påberåber sig at have et erstatningskrav, der har bevisbyrden for, at betingelserne for et sådantkrav er til stede, herunder at skadevolders adfærd kan karakteriseres som forsætlig eller uagtsom.Bevistvivl om, hvorvidt der er handlet culpøst eller ej, kommer dermed skadevolder til gode.En måde hvorpå det almindelige culpaansvar kan skærpes, således at skadevolderen i videreudstrækning ifalder erstatningsansvar, er ved at omlægge bevisbyrden for forsætlig eller uagtsomadfærd hos skadevolderen. I så fald ifalder skadevolder erstatningsansvar, medmindre detgodtgøres, at vedkommende ikke har handlet culpøst, og bevistvivl er således til fordel for denskadelidte.Lovgivningen indeholder enkelte eksempler på, at skadevolderens ansvarsgrundlag er etculpaansvar med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar). Stærkstrømsloven (lovbekendtgørelsenr. 990 af 8. december 2003, som ændret ved lov nr. 442 af 9. juni 2004) indeholder således i § 17,stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den, der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade påperson eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligteller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem denagtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.

Præsumptionsansvar var endvidere tidligere det ansvarsgrundlag, der efter færdselsloven vargældende for førere af motordrevne køretøjer. Indtil 1985 indeholdt færdselsloven således enbestemmelse, der indebar, at føreren af et motordrevet køretøj var ansvarlig for den skade, køretøjetforvoldte, medmindre det blev godtgjort, at skaden ikke kunne have været afværget ved denagtpågivenhed og omhu, der kræves ved benyttelse af motordrevne køretøjer, såvel i henseende tildriften som materiellet.Desuden er der i retspraksis eksempler på, at domstolene konkret har pålagt skadevolder etpræsumptionsansvar, jf. eksempelvis en afgørelse gengivet i U 1995.550 Ø, hvor en kommunefandtes erstatningsansvarlig for en skade, som en person pådrog sig, da en elevator på et kommunaltsygehus som følge af en relæfejl først stoppede, da den ramte elevatorskaktens bund. I dommenspræmisser anføres, at kommunen ikke har bevist, at ulykken ikke kunne være undgået ved en merehensigtsmæssig konstruktion og indretning af elevatoren og dens sikkerhedssystem.4.2. HæftelsesansvarDen almindelige culparegel indebærer, at en person pålægges erstatningsansvar foregnefejl. Enmåde, hvorpå ansvarsnormen kan skærpes, er ved at pålægge personen ansvar forandresfejl.Regler om, at en person bliver ansvarlig for en andens skadegørende handlinger – såkaldthæftelsesansvar – kendes fra arbejdsgiverens ansvar for sine ansattes handlinger, jf. Danske Lov 3-19-2.Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiveren hæfter for det erstatningsansvar, som den ansatte måttepådrage sig ved uforsvarlige skadegørende handlinger, der er foretaget under arbejdets udførelse.For arbejdsgiveren kan denne skærpede ansvarsnorm i en vis forstand siges at være et objektivtansvar, da vedkommende gøres erstatningsansvarlig, selv om der ikke er noget at bebrejde denpågældende. Imidlertid er der ikke tale om et egentligt objektivt ansvar, da erstatningsansvaretforudsætter culpa hos den ansatte og dermed grundlæggende bygger på et culpaprincip.Som begrundelse for dette hæftelsesansvar anføres traditionelt, at arbejdsgiveren er den, der driverden virksomhed, som udløser skaderne, og at det er arbejdsgiveren, der bestemmer organisationenog arbejdsgangene i virksomheden, hvilket giver mulighed for at indregne den risiko, der følgermed ansvaret. Endvidere anføres det ofte, at principalansvaret må forventes at have en vis præventiveffekt, idet der herved er et incitament for arbejdsgiveren til at indrette sin virksomhed således, atskader så vidt muligt undgås, herunder ved at udvælge sine ansatte med omhu og give dem denfornødne instruktion.Ovennævnte hensyn bag principalansvaret viser, at ansvarets eksistensberettigelse er denomstændighed, at arbejdsgiveren har tilsyns- og instruktionsbeføjelser i forhold til den, hvis

handlinger udløser arbejdsgiveransvaret. Heraf følger, at arbejdsgiveransvaret alene kan udstrækkestil personer, i forhold til hvem arbejdsgiveren har sådanne beføjelser, dvs. hvor der foreligger et vistover- og underordnelsesforhold. Kernen i arbejdsgiveransvaret er således, at arbejdsgiverenidentificeres med den ansatte, der har handlet culpøst, fordi den ansatte optræder i arbejdsgiverensinteresse.Arbejdsgiverens ansvar efter DL 3-19-2 forudsætter for det første, atarbejdstagerenforvolder enskade ved en culpøs handling. Som nævnt er det ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren selv harhandlet culpøst. Eksempelvis fritager det ikke arbejdsgiveren for ansvar, at vedkommende har givetden ansatte de fornødne instruktioner, som den ansatte forsætligt eller uagtsomt tilsidesætter – det ernetop i en sådan situation, at principalansvaret har en selvstændig berettigelse, idet arbejdsgiverenved mangelfuld instruktion ville ifalde et selvstændigt ansvar efter en almindelig culpavurdering.Principalansvaret udløses kun, hvis den ansatte har handletculpøst.Hvis arbejdstageren alene kangøres ansvarlig på objektivt grundlag, kan arbejdsgiveransvaret ikke gøres gældende, jf.eksempelvis en afgørelse gengivet i U 1970.940 Ø, hvor en politibetjent som besidder af enpolitihund blev fundet ansvarlig for skader forvoldt af hunden i medfør af hundelovens regler omobjektivt erstatningsansvar. Rigspolitichefen blev derimod frifundet for arbejdsgiveransvar efter DL3-19-2, da den pågældende betjent ikke havde handlet culpøst.DL 3-19-2 er endvidere kun anvendelig i forhold til de handlinger, arbejdstageren foretagersom ledi tjenesten.Arbejdsgiveransvaret finder eksempelvis ikke anvendelse på skader, som arbejdstagerenmåtte forvolde i sin fritid eller på vej til eller fra arbejdet. Kerneområdet for ansvaret er handlinger,der foretages som et egentligt led i udførelsen af arbejdet, men også andre handlinger, der liggerfjernere fra arbejdets udførelse, kan efter omstændighederne være omfattet. Efter retspraksis stillestraditionelt ikke strenge krav for at anse en handling for udført som led i tjenesten, men handlingenskal dog have nogen tilknytning til hvervets udførelse. I en afgørelse gengivet i U 2005.2990 V bleven kommune således frifundet for principalansvaret i forhold til statens tab i en situation, hvor enskatteinspektør havde begået mandatsvig, idet retten fandt, at skatteinspektørens handling ikkehavde haft en naturlig forbindelse med hans udførelse af arbejde for kommunen.Arbejdsgiveransvaret omfatter efter retspraksis heller ikke den ansattes såkaldteabnormehandlinger,hvorved forstås en adfærd fra den ansattes side, som er helt usædvanlig i forhold tilvaretagelse af det pågældende hverv. Som eksempel herpå nævnes ofte, at en arbejdsgiver ikke eransvarlig, hvis et ansat bud, der er udsendt for at opkræve penge hos en skyldner, dræberskyldneren for at skaffe pengene.Arbejdsgiverens ansvar efter DL 3-19-2 er derimod ikke betinget af, at den ansatte, der forvolderskaden, selv kan gøres erstatningsansvarlig. Det forhold, at den ansattes ansvar nedsættes ellerbortfalder, er således uden betydning for arbejdsgiverens ansvar efter DL 3-19-2.

Dette vil i praksis ofte være tilfældet, idet det følger af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, at derikke er erstatningsansvar for en ansat, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring, endriftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, medmindre skaden er forvoldt forsætligteller ved grov uagtsomhed.Hvis arbejdsgiveren har udbetalt erstatning på grundlag af DL 3-19-2, er der alene begrænsetadgang til regres mod den skadevoldende ansatte. Selv hvis ansvaret for den ansatte efter § 19, stk.3, opretholdes, følger det af erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1, at arbejdsgiveren kun har regres, idet omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, den ansattes stilling ogomstændighederne i øvrigt. Udgangspunktet er således, at arbejdsgiveren ikke har adgang til regres.4.3. Objektivt ansvarDen mest vidtgående måde, hvorpå skadevolders ansvar kan skærpes, er ved at fastlægge et såkaldtobjektivt ansvar. På områder, hvor der gælder en sådan ansvarsnorm, ifalder skadevoldererstatningsansvar, uanset at der ikke er noget at bebrejde vedkommende selv, og uanset at hellerikke andre, som vedkommende er ansvarlig for, har handlet forsætligt eller uagtsomt. I modsætningtil hæftelsesansvaret, som dog forudsætter culpa hos den ansatte, jf. ovenfor, er der således tale omet egentligt objektivt ansvar.Objektivt ansvar findes på en række områder, hvor der er fundet behov for et sådant særligt strengtansvarsgrundlag, typisk fordi der på det pågældende område er stor risiko for skade, eller fordi der,hvis en skade indtræder, vil være tale om omfattende skadeforvoldelse. Ved lovbestemmelser omobjektivt ansvar er der ofte samtidig fastsat regler, der forpligter skadevolder til at tegne enansvarsforsikring.Lovbestemt objektivt ansvar kendes eksempelvis fra færdselsloven, der i § 101 indeholder enbestemmelse om ansvar for skader forvoldt af et motordrevet køretøj ved færdselsuheld eller vedeksplosion eller brand, der hidrører fra brandstofanlægget i køretøjet. Den, der er ansvarlig for detmotordrevne køretøj (brugeren), er ansvarlig på objektivt grundlag for den skade, køretøjetforvolder i de ovennævnte situationer. Til det objektive ansvar er knyttet en pligt til at tegneansvarsforsikring for det motordrevne køretøj, jf. færdselslovens § 105.For så vidt angår ansvar for skader forvoldt af dyr er der i lovgivningen flere tilfælde, hvoransvarsgrundlaget er objektivt. Endnu et eksempel på lovbestemt objektivt erstatningsansvar ersåledes hundelovens § 8, stk. 1, hvorefter besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte denskade, som hunden forvolder – dvs. uanset om der er noget at bebrejde den pågældende besiddereller ej. Hundelovens § 8, stk. 2, indeholder i tilknytning hertil en bestemmelse om lovpligtigansvarsforsikring. Også mark- og vejfredsloven og Danske Lov indeholder regler om, at ejeren eller

besidderen af visse dyr efter omstændighederne er ansvarlig på objektivt grundlag for skader, somdyrene forvolder.Som andre eksempler på lovbestemt objektivt ansvar kan nævnes anlægsindehaverens ansvar forskader forvoldt af nukleare anlæg, jf. lov om erstatning for nukleare skader, forurenerens ansvar formiljøskader, der stammer fra særligt farlige eller forurenende virksomheder, jf. lov om erstatningfor miljøskader, og producentens ansvar for skader forvoldt af et defekt produkt, somvedkommende har produceret eller bragt i omsætning, jf. produktansvarsloven.Foruden det lovbestemte objektive ansvar er der efter retspraksis enkelte områder, hvoransvarsnormen fraviger den almindelige culparegel, og hvor skadevolderen kan gøreserstatningsansvarlig, selv om der ikke er noget at bebrejde vedkommende.For skader forvoldt ved udgravninger og piloteringer påhviler der eksempelvis efter retspraksisskadevolderen et objektivt ansvar for den skade, der forvoldes naboer til det pågældende byggeri, jf.eksempelvis en afgørelse gengivet i U 1968.84 H. Retstilstanden på området kan formentligsammenfattes således, at der ved større udgravninger, piloteringer og lignende arbejder på fastejendom påhviler bygherren/entreprenøren et objektivt ansvar for ikke-ubetydelige naboskader, somer resultatet af, at en risiko, som var bygherren/entreprenøren bekendt ved arbejdets tilrettelæggelse,realiseres, jf. Bo von Eyben og Helle Isager, Lærebog i erstatningsret, 6. udgave, 2007, side 152 f.5. Ordninger på det sociale område5.1. Forældrepålæg5.1.1. Baggrund og regelgrundlagVed lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om børnefamilieydelseindførtes regler om såkaldt forældrepålæg. I det lovforslag, der dannede grundlag for lovændringen,er henvist til regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra 2005, hvorefter der skal ydes en markant indsatsover for forældres ansvar for, at deres børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang ogikke begiver sig ind på en kriminel løbebane. Det anføres videre, at det er regeringens holdning, atforældre skal holdes fast på deres ansvar, og at der skal sættes en målrettet indsats ind over for deforældre, der mangler vilje eller evne til at leve op til deres forældreansvar, således at der bliverhandlet, før det er for sent, og at regeringen ønsker at markere samfundets afstandtagen til forældre,der ikke vil påtage sig ansvaret og samtidig samfundets støtte til forældre, der gerne vil påtage sigansvaret, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3149. Lovforslaget byggede påanbefalingerne i en rapport fra august 2005 fra en tværministeriel arbejdsgruppe, der havde haft tilopgave at udarbejde forslag til initiativer på området.Reglerne om forældrepålæg trådte i kraft den 1. juli 2006.

Forældrepålæg er reguleret i servicelovens § 57 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september2007. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for at pålægge forældre at foretage bestemte,aktive handlinger i forhold til deres børn med henblik på at sikre, at det enkelte barn kommer ind ien positiv udvikling. Et forældrepålæg er således et specificeret, fremadrettet krav om en eller flerekonkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaverens skal påtage sig.Hvis pålægget ikke efterleves, kan der gøres indgreb i retten til forældreydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, ibekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 af lov om børnefamilieydelse.Forældrepålæg kan anvendes, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, ogdette vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.Meddelelse af forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om ulovligt fravær ellermanglende opfyldelse af undervisningspligten, kriminalitet af et vist omfang eller grovhed (dogikke nødvendigvis pådømt), alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller atforældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder.Målgruppen for forældrepålæg er forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar somforældre, men af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre det. Forældre medindividuelle vanskeligheder, eksempelvis fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vilsom udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Det samme gælder tilfælde, hvor normaltbegavede forældre – selv om de er både fysisk og psykisk raske – ikke har de nødvendigeressourcer til at varetage opgaven som forælder, eksempelvis på grund af manglende forståelse forbørneopdragelse, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3151.Forældrepålæg kan kun anvendes over for forældremyndighedsindehaveren. I tilfælde, hvor et barneller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren, kan forældrepålægsåledes ikke komme på tale.Forud for afgørelse om forældrepålæg skal familiens forhold altid undersøges, jf. servicelovens §50, ligesom det altid skal vurderes, om formålet kan nås med en frivillig foranstaltning, jf.proportionalitetsprincippet.Afgørelsen om forældrepålæg meddeles for en på forhånd fastlagt periode, der højst kan være af 12måneders varighed. Pålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen, hvis betingelserne forat anvende forældrepålæg fortsat er opfyldt. Inden forlængelsen skal det vurderes, om de angivnehandlemuligheder fortsat er relevante, eller om pålægget bør revideres indholdsmæssigt. Der er ikkefastsat regler om, hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe i alt enforældremyndighedsindehaver kan være underlagt forældrepålæg, men kommunen skal træffeafgørelse om bortfald af pålægget, hvis det vurderes, at det forhold, som var årsag til pålægget, ikke

længere er gældende, eller hvis pålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den ungesproblemer.Forældremyndighedsindehaveren skal oplyses om, at efterlevelse af pålægget er en betingelse for atmodtage børnefamilieydelse. Hvis kommunen på baggrund af klare informationer vurderer, atforældremyndighedsindehaveren ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikkeberor på undskyldelige omstændigheder, skal kommunen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen harden virkning, at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelse ikke (længere) er opfyldt.Afgørelsen er gældende for ét kvartal. Hvis forældremyndighedsindehaveren fortsat ikke efterleverpålægget, og betingelserne for at opretholde pålægget er til stede, skal kommunen træffe en nyafgørelse, hvorved udbetaling af børnefamilieydelsen også stoppes for det næste kvartal.Afgørelser om forældrepålæg og manglende efterlevelse af disse er omfattet af de almindeligeklageregler, jf. servicelovens § 166. Dette betyder, at afgørelserne i første omgang kan påklages tilde sociale nævn.Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, kan kommunen videregive oplysninger om et meddeltforældrepålæg og indholdet heraf til relevante fagpersoner, hvis videregivelsen af oplysningerne eret nødvendigt led i sagens behandling. Fagpersoner har ofte den direkte kontakt til barnet eller denunge og forældrene og er derfor centrale for kommunens opfølgning på, om forældrepålæggetshandlepligter efterleves. Det gælder eksempelvis lærere, i tilfælde hvor forældrene pålægges at sikrebørnenes fremmøde i skolen, eller politifolk i tilfælde hvor forældrene pålægges at holde den ungevæk fra gaden i et bestemt tidsrum eller lignende.5.1.2. Anvendelse i praksisEt forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældremyndighedsindehaveren.Handlepligterne skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemerog skal desuden stå i rimeligt forhold til formålet. Det kan eksempelvis fastsættes, atforældremyndighedsindehaveren skal:•••••sikre barnets fremmøde i skolendeltage i møder i skolen, hos de sociale myndigheder eller andre relevante myndighedersikre barnets deltagelse i fritidsaktivitetersikre, at barnet er hjemme på bestemte tidspunkterdeltage i et forældreprogram

Eksempel 1:”Med henblik på at styrke Peter Hansens fremmøde i skolen pålægges I somforældremyndighedsindehavere efter servicelovens § 57 a at følge Peter i skole på alleskoledage i perioden 4. januar – 15. juni 2007. Jeg skal oplyse jer om, at efterlevelse afforældrepålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelsen. Børnefamilieydelsenvil blive stoppet i foreløbigt tre måneder med mulighed for forlængelse, hvis I ikke lever op tilpålægget. Peters skole vil blive inddraget i vurderingen af, om I har efterlevet pålægget”[+ Klagevejledning]Eksempel 2:”For at sikre, at Peter Hansen ikke fremover vil være involveret i kriminalitet, pålægges I efterservicelovens § 57 a at sikre, at Peter hver fredag og lørdag aften i perioden 12. februar – 1.marts 2007 er hjemme senest kl. 21. Efterlevelse af forældrepålægget er en betingelse for atmodtage børnefamilieydelsen, så hvis I ikke opfylder pålægget, vil I ikke modtagebørnefamilieydelse for april, maj og juni.”[+ Klagevejledning]Eksempel 3:”Med henblik på at sikre, at I bliver bedre til at løfte jeres opgaver som forældre, herunderpåtage jer jeres forældreansvar, pålægges I at deltage i et forældreprogram.Forældreprogrammet består i to weekendophold i december 2007, som I pålægges at deltage i.Hvis I ikke møder op til begge weekendophold, vil I ikke modtage børnefamilieydelse i detefterfølgende kvartal, dvs. perioden januar – marts 2008. Pålægget vil samtidig bliveforlænget, og manglende efterlevelse vil betyde stop for børnefamilieydelsen i yderligere etkvartal.”[+ Klagevejledning]5.2. Forældrekontrakter5.2.1. Baggrund og regelgrundlag

En forældrekontrakt er en skriftlig aftale mellem forældre og kommune og underskrives af beggeparter. Kontrakten vedrører barnet og angiver konkrete handlepligter, som skal efterleves medhenblik på at forbedre familiens situation og håndteringen af konkrete problemstillinger.Forældrekontrakter er ikke reguleret i lovgivningen, og der er i forlængelse heraf ikke knyttet nogensanktion til manglende efterlevelse af kontraktens indhold. Forældrene og kommunen kan dog bliveenige om eventuelle konsekvenser af manglende efterlevelse, som skrives ind i kontrakten.Derudover vil brud på kontrakten naturligt føre til overvejelser hos kommunen om, hvorvidt der ergrundlag for at iværksætte anden form for indgriben som støtte til barnets eller den unges udvikling.5.2.2. Anvendelse i praksisDer findes ingen systematisk opgørelse over, i hvilket omfang kommunerne anvenderforældrekontrakter i samarbejdet med udsatte familier. Servicestyrelsen har udarbejdetinspirationsmateriale om kontrakterne med henblik på at udbrede anvendelsen.Kontrakterne bruges typisk som et konstruktivt værktøj, der skaber dialog med forældrene omkringfamiliens aktuelle problemer og løsningerne herpå. Kontrakterne udarbejdes i samarbejde mellemkommune og forældre. Fordelen ved kontraktelementet er, at forældrene – til trods for denmanglende mulighed for sanktionering – føler en vis grad af forpligtelse til at efterleve kontrakten.Forældrekontrakter opstiller en række delmål og en plan for, hvordan og hvor ofte der skal følgesop på disse. Målene kan omhandle familiens hverdagsliv, herunder børnenes skolegang oglektielæsning, krav til omfanget af ”kvalitetstid” i familien, sengetider, børnenes deltagelse i dethuslige arbejde osv., men målene kan også relatere sig til specifikke problemer hos forældrene,eksempelvis deltagelse i alkoholafvænning og lignende.5.2.3. Konkrete eksempler på udformningNedenfor følger en case fra Servicestyrelsens inspirationsmateriale om forældrekontrakter.Eksempel:”Familien består af Peter (60 år) og Maria (45 år), der tilsammen har børnene Lars (15 år) ogMette (13 år). Maria har ligeledes datteren Clara (23 år), der er mor til børnene Mads (5 år) ogIda (3 år). Peter er dansk, mens moderen er udenlandsk. Hele familien bor sammen.Socialrådgiverne kender familien godt. Clara er biologisk mor til de to yngste børn, men reeltfungerer Peter og Maria som deres forældre, mens Clara har en storesøsterrolle. Familien harværet kendt af systemet i tre år, og der har været en række underretninger af forskelligkarakter på familien. Der er i forvejen en person, der yder praktisk og pædagogisk bistand tilfamilien (en ”hjemmehosser”), som er tilknyttet det næstyngste barn, Mads.

Peter og Maria indkaldes i første omgang til et møde med de to tilknyttede socialrådgivere.Rådgiverne præsenterer ideen om en forældrekontrakt og udleverer relevant materiale omkontrakterne, som det aftales, at familien læser inden næste møde ugen efter.På næste møde drøftes muligheden for en forældrekontrakt. Peter og Maria har haft tid til atlæse materialet og har formuleret problemer og ønsker i familien. Familien præsenterer deresbeskrivelse af, hvilke problemer de opfatter som de primære i familien, hvad de forestiller sigfor fremtiden, samt hvilke indsatser der kan rette op på de forhold, som ikke fungerer.Med udgangspunkt i en skabelon for forældrekontrakter formulerer parterne i fællesskabønsker og mål for fremtiden. En af hovedproblemstillingerne er, at Lars og Mettes skoleganghar været ustabil, da familien har haft en del rejseaktivitet mellem moderens hjemland ogDanmark. Et stabilt fremmøde i skolen og styr på lektierne indføres som et delmål for Lars ikontrakten. Ligeledes bliver det et delmål, at Clara skal flytte til egen bolig og bliveselvforsørgende. Endelig bliver parterne enige om, at familien skal bruge hjemmehosseren ogfamilierådgiverne mere i deres kontakt med offentlige myndigheder og til råd og vejledning.”6. Forskning på området6.1. Evalueringsrapport om forældrepålægI forbindelse med vedtagelsen af reglerne om forældrepålæg blev det besluttet, at ordningen skulleevalueres inden et år med henblik på at afdække, hvorvidt og hvordan lovændringen har væretanvendt, samt hvilken effekt lovændringen har haft i forhold til styrkelse af forældreansvaret samtbørnenes trivsel og udvikling. I forlængelse heraf udarbejdede Rambøll Management i december2007 en evalueringsrapport.Evalueringen af ordningen med forældrepålæg viser, at 16 kommuner i perioden indtil oktober 2007har truffet afgørelse om forældrepålæg i i alt 32 sager. De fleste af kommunerne har anvendtpålægget i 1-2 sager, mens en enkelt kommune skiller sig ud ved at have benyttet sig af mulighedenfor forældrepålæg i 7 sager.Når mange kommuner ikke har anvendt muligheden for at give forældrepålæg, skyldes det ifølgekommunerne først og fremmest, at de ikke har haft sager, hvor det har været relevant at anvendeloven. I forlængelse heraf kommer, at flere kommuner har vurderet, at det økonomiske incitament,som ligger i pålægget, ikke virker i forhold til målgruppen og dens problemer.Pålæggene har primært været anvendt i sager med betydeligt skolefravær, hvor det ikke har væretmuligt gennem andre foranstaltninger at opnå et konstruktivt samarbejde med forældrene ombørnenes skolegang. Samtlige pålæg har således drejet sig om at få en forælder til at støtte op ombarnets eller den unges skolegang. Der har derimod ikke været givet pålæg, der har taget sigte på, atbarnet eller den unge eksempelvis skal være hjemme efter bestemte tidspunkter. Ifølgesagsbehandlerne anvendes forældrepålæg oftest i sager, hvor pålægget vurderes at være ”den sidstemulighed” som konsekvens af det manglende samarbejde.

Evalueringen viser endvidere, at forældrepålæg er blevet efterlevet i 10 ud af 24 sager (de sidste 8sager indgår ikke i den kvalitative analyse). Dette betyder, at der i disse sager eksempelvis er opnåetøget fremmøde i dagtilbud, skole mv. I forhold til den langsigtede virkning vurderersagsbehandlerne, at forældrepålæg har positiv eller neutral effekt.For så vidt angår sanktionering af manglende efterlevelse af forældrepålæg, har der været truffetafgørelse om stop for udbetaling af børnefamilieydelse i 12 ud af de 24 sager. Heller ikke i dissetilfælde giver sagsbehandlerne udtryk for egentlige negative konsekvenser ved ordningen.Der er ikke ved evalueringen fundet dokumentation for, at der er særlige forhold i anvendelsen afforældrepålægget, der henholdsvis fremmer eller hæmmer efterlevelsen.Samlet set viser evalueringen, at intentionerne bag loven om forældrepålæg i et vist omfang er nået.Således kan der dokumenteres en sammenhæng mellem brugen af forældrepålæg og de umiddelbareresultater i form af forældrenes efterlevelse samt de deraf afledte virkninger i forhold til børnenesfremmøde i dagtilbud og skole mv.Som en konsekvens af evalueringen vil Velfærdsministeriet forsøge at udbrede erfaringerne medforældrepålægget med henblik på at øge kendskabet til ordningen.6.2. Udenlandske erfaringer med tiltag, hvor forældre gøres økonomisk ansvarlige for deresbørn lovovertrædelserSom omtalt ovenfor under afsnit 3 indeholder lovgivningen i visse andre lande ordninger med etskærpet forældreansvar. Med henblik på at inddrage udenlandske erfaringer på området harkommissionen søgt information om eventuel statistik og/eller evalueringer af ordningerne.For så vidt angår den norske regel, hvorefter der påhviler forældre en beløbsbegrænset hæftelse forskader forvoldt af deres børn, synes der hverken at foreligge statistiske oplysninger om anvendelseaf bestemmelsen eller evalueringer af, hvordan ordningen fungerer.I betænkning 1990:1 fra Brottsförebyggande Rådet, som indeholder tidligere svenske overvejelserom et skærpet forældreansvar, jf. ovenfor, er anført følgende om den norske regel på baggrund afoplysninger indhentet i forbindelse med et besøg i det norske justitsministerium, jf. side 63:”Regeln om objektivt ansvar har varot reletivt lite omdiskuterad. Några tolkningsproblemtycks inte ha uppkommit. I justitiedepartementet kan man inte bedöma om ansvaret äretablerat i folks medvetande eller inte. Troligen är det inte så välkänt. Det är nog mera vanligtatt man tror att föräldrarna har ett obegränsat objektivt ansvar för sina barns skader. Lagenhade med ganska stor säkerhet inte införts om frågan kommit upp i dag. Hur regeln tillämpa iprivatlivet är inte känt. Troligen betalat föräldrar även större belopp för skador som deres barnvållar på grund av att de känner sig ”moraliskt förpliktade”. Man skulle antagligen inte

handskas annorlunda med dessa frågor om regeln om objektivt ansvar inte fanns. Ibland harregeln dock visat sig ha viss praktisk betydelse i och med att den sätter en övre gräns för vaden förälder kan krävas på.”Der ses heller ikke at være udarbejdet evalueringsrapporter eller lignende vedrørende erfaringernemed den franske ordning. De britiske ordning med ”parental order” er ligeledes ikke blevetevalueret, men der skulle dog være evalueringer på vej.I USA kan børn og/eller deres forældre idømmes en bøde eller anden sanktion, hvis børneneovertræder et udgangsforbud (curfew order). Der er varierende ordninger i stater og byer i USA, ogde enkelte ordninger kan afvige en del fra hinanden.De amerikanske erfaringer med curfew order vedrører ikke selve forældreansvaret, men alene denkriminalpræventive effekt af et udgangsforbud. Disse erfaringer vil blive omtalt nærmere iUngdomskommissionens hovedbetænkning.I denne sammenhæng skal alene bemærkes, at langt de fleste af effektevalueringerne viser, at etudgangsforbud ikke har nogen kriminalpræventiv effekt eller højst har en ringe effekt. I det omfang,der kan påvises en kriminalpræventiv effekt, vedrører denne primært den mindre alvorligekriminalitet. Flere af undersøgelserne viser, at indførelsen af et natligt udgangsforbud indebærer enforskydning af kriminaliteten, idet den flytter til tidsrum uden for udgangsforbuddet.7. Ungdomskommissionens overvejelser om et skærpet forældreansvar7.1. De overordnede rammer for et skærpet forældreansvar7.1.1.Af tillægskommissoriet af 19. februar 2008 fremgår, at Ungdomskommissionen er anmodetom at overveje spørgsmålet om en udvidelse af forældres juridiske ansvar for kriminalitet begået afbørn eller unge.Et sådant juridisk ansvar kan bestå i et egentligt strafansvar eller et erstatningsansvar for denbegåede kriminalitet. For så vidt angår et strafansvar kan forældre allerede i dag gøres ansvarligefor medvirken. Det følger af straffelovens § 23, at den for en lovovertrædelse givnestraffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.Bestemmelsen indebærer, at både bistand i form psykisk meddelagtighed (tilskyndelse eller råd) ogfysisk meddelagtighed (dåd) er strafbar, og at meddelagtigheden kan bestå i såvel handlinger somundladelser. Som eksempel på en handling, der kan anses for strafbar medvirken, kan nævnes atforældrene udtrykkeligt opfordrer barnet til at stjæle. En undladelse kan f.eks. være strafbarmedvirken, når der med rimelighed kan forventes en aktiv handling af den undladende i denkonkrete situation. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor forældrene overværer at deres 15-årige søn prygler en yngre kammerat, uden at de griber ind. Kommissionen skal derfor bemærke, at

spørgsmålet om at pålægge forældre strafansvar for deres børns kriminalitet må ses i sammenhængmed de ganske vidtgående regler om strafbar medvirken, der gælder i dansk ret.Interessen samler sig om en ordning, hvor forældre på objektivt grundlag kan pålægges etstrafansvar for børns kriminelle, skadegørende handlinger, dvs. uden at forældrene selv har udvist etforsætligt eller uagtsomt forhold (medvirken). Dette betyder sagt med andre ord, at man pålæggerforældrene straf i form af bøde eller – mere teoretisk - frihedsstraf i anledning af barnetskriminalitet, uanset at forældrene intet dadelværdigt har gjort eller endog af al magt har forsøgt atforhindre barnets kriminalitet. Straffelovrådet har i betænkning 1289/1995 om juridiske personersbødeansvar overvejet et sådant såkaldt objektivt individualansvar og i den forbindelse bemærkerrådet bl.a. følgende i betænkningens pkt. 10.1, jf. s. 145:”Straffelovrådet finder, at der er alvorlige betænkeligheder ved et strafansvar forenkeltpersoner, hvem det hverken kan tilregnes som forsætligt eller som uagtsomt, at der errealiseret en lovovertrædelse.Det er i strid med principielle forestillinger om retfærdighed og rimelighed i strafanvendelsenat straffe en person for en lovovertrædelse begået af ham selv eller andre, som ikke kanbebrejdes den pågældende. Når det objektive ansvar alligevel forekommer, må det forklaresmed, at det i sig selv enkle princip om skyld og bebrejdelse som grundlag for straf entenglemmes eller viger for andre hensyn, f.eks. en formodet større effektivitet iretshåndhævelsen, en praktisk forenkling af sagsbehandlingen eller en forestilling omnødvendigheden af, at et ansvar for lovovertrædelsen placeres et eller andet sted og helst hos”den egentlig ansvarlige”.....”Kommissionen kan tilslutte sig Straffelovrådets betænkelighed ved at pålægge et strafansvar uden atden pågældende har udvist et forsætligt eller uagtsomt forhold. Hertil kommer, at en eventuelpræventiv virkning af et forældreansvar må forudsætte, at strafansvar alene pålægges i tilfælde,hvor forældrene – uanset at de kunne have handlet anderledes – dog har valgt at handle påbebrejdelsesværdig vis.Kommissionen har på samme baggrund, og i lyset af, at bestemmelsen efter det oplyste anvendesyderst sjældent i praksis, ikke fundet anledning til nærmere at drøfte en ordning svarende til den,der findes i kapitel 23, § 6, i den svenske brottsbalken. Efter denne bestemmelse kan forældre ifaldestrafansvar for ikke at hindre deres børn i at begå kriminalitet.Kommissionen har derfor koncentreret sine overvejelser om en ordning, hvorved forældre i videreudstrækning kan gøreserstatningsansvarligefor skader, der indtræder som følge af deres børnskriminelle adfærd. Kommissionen har således overvejet, hvorvidt der bør gennemføres en ordning,hvor det i højere grad får civilretlige, økonomiske følger for forældre, hvis deres børn foretagerkriminelle, skadegørende handlinger.

Som anført under afsnit 2.2 er der i praksis eksempler på, at selv relativt unge personer ifaldererstatningsansvar på flere hundredetusinde kroner, som kan belaste dem langt ind i voksenlivet. Deter kommissionens opfattelse, at sådant erstatningsansvar for barnet er relativt ukendt i befolkningen,og at der således er behov for en bredere oplysningsindsats på dette område. For den store gruppe afforældre, der føler et ansvar for deres børn, vil kendskabet til dette meget tyngende muligeerstatningsansvar i sig selv være et betydeligt incitament til at søge at holde barnet ude afkriminalitet. I disse tilfælde vil den identifikation, der findes mellem forældre og barn, såledesmedføre, at forældrene af hensyn til barnet vil forsøge at forhindre, at barnet ifalder eterstatningsansvar.7.1.2.Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 2.1, tager de almindeligeerstatningsretlige principper sigte på dels at varetage genopretningshensyn – dvs. hensynet til atsikre skadelidtes muligheder for at få dækket sit tab – dels præventive hensyn, idet risikoen for atifalde erstatningsansvar i almindelighed antages at være et incitament til at handle ansvarligt ogdermed undgå skade.I det lys og med henblik på nærmere at afgrænse rammerne for og indholdet af en mulig ordningmed et skærpet forældreansvar har kommissionen drøftet, hvad der i givet fald bør være hovedsigtetmed en sådan ordning.I overensstemmelse med erstatningsrettens generelle formål vil regler om et skærpet forældreansvarprincipielt kunne tænkes gennemført med to forskellige hensyn for øje – målsætningen kan være atsikre den skadelidte yderligere dækningsmuligheder og/eller et sådant forældreansvar kan primærtvaretage hensyn af præventiv karakter.Som det fremgår ovenfor under afsnit 1.1, er det i kommissionens generelle kommissorium anført,at kommissionen har til opgave at foretage en samlet gennemgang af indsatsen modungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med indstilling om, hvordan indsatsen kanstyrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt. Det er endvidere ikommissionens tillægskommissorium anført, at det på baggrund af den senere tids hændelser meduroligheder rundt om i landet, hvor unge over og under den kriminelle lavalder har deltaget i bl.a.hærværk og brandstiftelse, skal overvejes, om forældre kan gøres ansvarlige herfor.I lyset af de konkrete hændelser, der var grundlaget for, at kommissionen blev anmodet om atoverveje spørgsmålet om forældreansvar, og sammenholdt med de overvejelser, kommissionen iøvrigt efter hovedkommissoriet skal foretage i relation til en samlet indsats med henblik påbekæmpelse af ungdomskriminalitet, finder kommissionen, at dens overvejelser bør tageudgangspunkt i, om man ved at gennemføre regler om skærpet forældreansvar kan give forældre eteffektfuldt incitament til at søge at hindre deres børn i at begå kriminalitet. Det betyder, at

kommissionen ikke har lagt vægt på det rent erstatningsretlige hensyn til skadelidtes muligheder forat få dækket sit tab.Det bemærkes, at hvis der er tale om tab, der lides i anledning af en straffelovsovertrædelse her ilandet, udbetaler staten under visse betingelser erstatning og godtgørelse til skadelidte i medfør afreglerne i offererstatningsloven, jf. ovenfor under afsnit 2.5.Med udgangspunkt i disse overordnede rammer for et eventuelt skærpet forældreansvar – dvs. enerstatningsordning med et kriminalpræventivt sigte – har kommissionen mere generelt drøftethensigtsmæssigheden af en sådan ordning.7.2. Overordnet om hensigtsmæssigheden af et skærpet forældreansvarMed hensyn til den juridiske tilsynspligt i forhold til børn har forældre og andre, der har børn ideres varetægt, eksempelvis skoler, børnehaver, andre institutioner, feriekolonier, bedsteforældremv., pligt til at føre et rimeligt tilsyn med de pågældende børn. Omfanget af tilsynsforpligtelsenafhænger bl.a. af barnets alder, og er barnet mere end ca. 12-13 år, kan der næppe stilles de storekrav til tilsynet. Et selvstændigt erstatningsansvar for forældre mv. kan således efter gældende retkomme på tale, hvis forældrene tilsidesætter denne tilsynspligt eller undlader at give barnet denødvendige instruktioner, hvis dette fører til, at barnet forvolder skade. Efter praksis er forældrenesansvar knyttet til, om forældre mv. har tilsidesat tilsynspligten, mens der ikke foreligger retspraksis,hvor forældre er kendt erstatningsansvarlige under henvisning til dårlig eller mangelfuld opdragelsei almindelighed.Overvejelserne om at skærpe forældreansvaret drejer sig altså med andre ord om, hvorvidt der børetableres en ordning, der indebærer, at forældre i videre omfang end det ovennævnte bør kunnepålægges erstatningsansvar, hvis deres børn forvolder skade.Som omtalt ligger det i forlængelse af kommissoriet for kommissionens arbejde, at overvejelserneom skærpet forældreansvar primært bør fokusere på mulige kriminalpræventive effekter.Overvejelserne om hensigtsmæssigheden af og behovet for at indføre regler herom må derfor iførste række afhænge af, om en sådan ordning kan antages at medvirke til, at børn og unge afholdersig fra at begå kriminalitet.Kommissionen har indledningsvis konstateret, at der ikke i nævneværdigt omfang ses at foreliggeforskningsresultater, der nærmere kan belyse, om der i de lande, hvor et skærpet forældreansvarkendes, har været tale om en kriminalpræventiv effekt.Kommissionen har endvidere konstateret, at der heller ikke i øvrigt foreligger forskningsresultater,der direkte kan belyse, hvordan et forældreansvar for børns kriminalitet indvirker på forældre ogfamilielivet, eller hvordan dette direkte eller indirekte påvirker børns kriminalitet.

Imidlertid foreligger der en ganske betydelig viden af mere generel karakter om på den ene sideforældres reaktioner, når de bliver bekendte med børns kriminalitet, og på den anden sidesammenhængen mellem forhold i familien og børns kriminalitet. Da denne forskning kan udgøreudgangspunktet for en vurdering af de mest sandsynlige kriminalpræventive konsekvenser af etskærpet forældreansvar, har kommissionen fundet anledning til kort at gengive hovedindholdet afforskningen.En omfattende dansk undersøgelse (”Ungdomskriminalitet i en forstadskommune”, DetKriminalpræventive Råd, 1982), der støttes af andre undersøgelser, viste, at der grundlæggende ertale om tre reaktionsmønstre, når forældre bliver bekendt med deres børns kriminalitet. Der er hertale om reaktionsmønstre, således som de manifesterer sig i perioden efter, at forældrene er blevetbekendt med børnenes kriminalitet, og ikke de umiddelbare reaktioner, som kan afvige herfra.En del af forældrene reagerer ved helt eller delvist at se sig selv som ansvarlige for det skete, og dereagerer ved øget samvær (f.eks. helt konkret omkring måltider), øgede fællesaktiviteter,stimulering af deres børn til (nye) fritidsinteresser mv. Børnene oplever typisk en bedring afforholdet til deres forældre, og undersøgelsen viser, at disse børns risiko for fremtidig kriminalitetmindskes. Det er ikke tilfældigt, hvilke forældre der reagerer på den angivne måde. Det drejer sigtypisk om familier, som i forvejen er ganske velfungerende, og hvor forældrene i kraft afuddannelse, netværk mv. er relativt ressourcestærke.En anden gruppe forældre reagerer slet ikke, når de bliver bekendt med deres børns kriminalitet. Deændrer ikke adfærd i familien og heller ikke i forholdet til deres børn. Der er tale om en sammensatgruppe af familier, men med en overvægt af forældre, der er i underskud i forhold til sig selv,hinanden og deres børn. Forældrene har mere end rigeligt med at forsøge at klare de problemer, derallerede eksisterer, og har ikke overskud eller ressourcer til – udover eventuelle umiddelbarereaktioner – at foretage sig noget særligt i anledning af det nye problem, som børnenes kriminalitetrepræsenterer. Nogle af disse forældre ser sig selv som hovedansvarlige for det skete, nogle serderes børn som de hovedansvarlige, og alle grader her imellem er repræsenteret i denne gruppe. Detfælles er, at disse forældre ikke umiddelbart er i stand til at løfte ansvaret og gøre noget ved det.En tredje gruppe forældre reagerer ved hovedsageligt at se ansvaret som placeret hos deres børn ogreagerer typisk ved bebrejdelser, straf, kontrol og overvågning eller ved helt at tage afstand frabarnet. I den udstrækning disse forældre oplever et selvansvar, er det især en oplevelse af ikke athave kontrolleret deres børn godt nok og i tilstrækkeligt omfang. Der reduceres i lommepenge,omgang med bestemte kammerater forbydes, der gives stuearrest, der udstedes udgangsforbud, derbruges fysisk straf mv. Børnenes reaktion i disse familier er at forsøge at deltage mindst muligt ifamilielivet, og deres holdning til forældrene og familien bliver mindre positiv. Resultatet er, atrisikoen for ny kriminalitet øges.

I lyset af ovennævnte undersøgelse af forældres typiske reaktionsmønstre ved konfrontation medderes børns kriminalitet har kommissionen drøftet, hvilken sandsynlig effekt et skærpetforældreansvar vil have.Under drøftelserne heraf er det gjort gældende, at en ordning med et skærpet forældreansvar iforhold til forældre i den førstnævnte gruppe mest sandsynligt hverken vil gøre fra eller til.”Forældreansvaret” er der allerede, og det fungerer hensigtsmæssigt. I det lys kan det anføres, at detfor disse forældre er fuldt tilstrækkeligt for at aktivere de forebyggende tiltag, at forældrene blotbliver gjort bekendt med deres børns kriminalitet.I forhold til den anden af ovennævnte grupper er det under kommissionens drøftelser gjortgældende, at det fælles for disse forældre er, at de ikke umiddelbart er i stand til at løfte ansvaret oggøre noget ved det, hvorfor det i det lys kan anføres, at et skærpet forældreansvar i bedste faldsandsynligvis hverken vil gøre fra eller til for denne gruppe.I relation til den tredje gruppe forældre er der under diskussionerne i kommissionen argumenteretfor, at et skærpet forældreansvar for denne gruppe sandsynligvis vil betyde endnu kraftigerereaktioner i form af bebrejdelser, straf af børnene osv. eller ved, at forældrene i endnu højere gradtager afstand fra barnet, og det må anses for det mest sandsynlige, at et skærpet forældreansvar idisse familier vil virke direkte kontraproduktivt og øge de unges kriminalitet.Omvendt er der også i diskussionen peget på, at den ovenfor refererede undersøgelse bekræfter, atforældrenes reaktion over for børnene har stor betydning, og det derfor vil kunne have en positiveffekt, hvis et skærpet forældreansvar kan få nogle forældre, som ellers ikke ville se sig selv sommedansvarlige for børnenes kriminalitet, til at påtage sig et større ansvar.I lyset af den foreliggende forskning, og herunder altså også danske undersøgelser, er der samlet setefter nogle af kommissionsmedlemmernes opfattelse grund til at antage, at et skærpetforældreansvar generelt set i bedste fald hverken vil gøre fra eller til ved børnenes kriminalitet,mens det i værste fald – og det er ikke usandsynligt – vil øge børne- og ungdomskriminaliteten.Disse medlemmer har anført, at den nævnte forskning understreger betydningen af familieforholdog forholdet mellem forældre og deres børn for forekomsten af børne- og ungdomskriminalitet. Denoverordnede konklusion om, hvordan dette kan bruges kriminalpræventivt, peger i retning af, at detbør ske i form af tiltag, der forbedrer familiens og forældrenes ressourcer og de vilkår, de befindersig under, med henblik på at give forældrene ikke blot mulighed for at se og erkende deres ansvar,herunder deres selvansvar, men også mulighed for at kunne omsætte dette ansvar til handlinger, dergiver børnene et mere medinddragende, udvidende og positivt familiemiljø. Bl.a. erforældrekontrakter her en mulighed, fordi det dels baserer sig på, at andre parter (socialforvaltningmv.) forpligter sig til at hjælpe familien på bestemte måder, og dels er selvvalgt ogmedinddragende.

Det er i den forbindelse bl.a. anført, at det kan være vanskeligt at forestille sig, at børn vil afholdesig fra kriminalitet alene af den grund, at deres forældre ellers kan blive erstatningsansvarlige, nårdet samtidig holdes for øje, at det ansvar, børnene selv allerede efter gældende ret kan ifalde, ikke ertilstrækkeligt til, at de afstår fra de pågældende handlinger.Flere medlemmer af kommissionen har ønsket at fremhæve den potentielle slagside ved en ordningmed et skærpet forældreansvar, at ordningen vil kunne føre til mere generel kontrol og overvågningmed børn og unge, hvilket kan vanskeliggøre deres udfoldelsesmuligheder og dermed også deresadgang til at opnå og lære af egne erfaringer.Et andet problem er, at mens en række forældre nu søger hjælp og råd hos de sociale myndigheder,hvis deres børn begår hærværk eller lignende, vil et økonomisk forældreansvar betyde, atforældrene vil få en fælles interesse med børnene i, at forholdene ikke opdages. Det kan frygtes, atforældre og børn vil stå sammen mod myndighederne – i værste fald vil forældre give deres børn etfalsk alibi. En sådan opførsel vil bestemt ikke virke kriminalpræventivt.Det må antages, at betydningen af de ovennævnte betænkeligheder ved en ordning med skærpetforældreansvar i nogen grad afhænger af, hvorledes ansvaret begrænses. Er der tale om en ordningmed et begrænset forældreansvar for børns skadegørende handlinger, formindsker det debetænkeligheder, der knytter sig til en sådan ordning.Samlet set er der i kommissionen enighed om, at en ordning med et skærpet forældreansvar giveranledning til en række betænkeligheder, som må overvejes nøje. Der er derimod i kommissionenforskellige holdninger til, om et skærpet forældreansvar potentielt, eventuelt i sammenhæng medandre tiltag, kan have en kriminalpræventiv effekt. Nogle i kommissionen har bl.a. i lyset afovennævnte mulige konklusioner på baggrund af undersøgelsen fra 1982 og tilsvarendeundersøgelser tilkendegivet det generelle synspunkt, at der er grund til at se på et skærpetforældreansvar med betydelig skepsis. Andre medlemmer har derimod betonet det forhold, at dermed et sådant skærpet ansvar vil blive sendt et signal til forældrene om, at de har et medansvar forderes barns handlinger, og at dette potentielt kan styrke forældrenes engagement i enhensigtsmæssig børneopdragelse, således at en større gruppe forældre reagerer medhensigtsmæssige foranstaltninger i lighed med den førstnævnte forældregruppe i ovennævnteundersøgelse.I lyset af ovennævnte overvejelser om sådanne ordningers effekt og på baggrund af demodsatrettede argumenter, der er fremført, har kommissionen drøftet forskelligeafgrænsningsspørgsmål og modeller for, hvordan et muligt skærpet forældreansvar i givet faldkunne udformes, herunder navnlig i relation til hvilket ansvarsgrundlag der i givet fald skal gældefor forældreansvaret.

7.3. Afgrænsningsspørgsmål7.3.1.Som omtalt ovenfor har kommissionen fundet anledning til at angive rammerne for et skærpetforældreansvar således, at der i givet fald bør være tale om en erstatningsordning med etkriminalpræventivt sigte.Der er imidlertid også andre afgrænsninger, der indledningsvis må foretages i forbindelse medovervejelserne af et sådant skærpet ansvar.7.3.2.Kommissionen har således drøftet, om et eventuelt skærpet forældreansvar bør afhængenærmere af det skadegørende barns alder.Der er i kommissionen enighed om, at den øvre grænse for en eventuel ordning, der pålæggerforældrene erstatningsansvar for deres børns handlinger, bør være 17 år. Skadegørende handlingerforetaget af unge på 18 år og derover, og som således er over den generelle myndighedsalder, børfalde uden for ordningen og ikke kunne påføre forældrene ansvar.Med hensyn til en eventuel nedre grænse har kommissionen taget udgangspunkt i oplysningerne itillægskommissoriet, hvorefter de omtalte hærværkshandlinger og ildspåsættelser er foretaget afbørn og unge både under og over den kriminelle lavalder. I det lys finder kommissionen ikkeanledning til at fastsætte en nedre grænse for et forældreansvar svarende til den kriminelle lavalderpå 15 år.Kommissionen finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastsætte en nedre aldersmæssig grænse forforældreansvaret. Kommissionen har i den forbindelse lagt vægt på, at enhver fikseret aldersgrænsei et vist omfang vil forekomme arbitrær, og at det afgørende i stedet bør være en konkret vurderingaf det skadevoldende barns adfærd.Ovenfor under afsnit 2.2 er det omtalt, at der inden for erstatningsretten er udviklet en retspraksis,hvorefter der næppe kan pålægges børn under 4-5 år et selvstændigt erstatningsansvar for deresskadevoldende adfærd. På lignende måde vil der kunne udvikles en praksis ved domstolene for,hvornår forældreansvaret kan komme på tale, fordi skaden er et udslag af, at barnet har handlet medden fornødne grad af tilregnelse.7.3.3.Et væsentligt spørgsmål, der må tages stilling til i forbindelse med overvejelserne om eteventuelt skærpet forældreansvar, er, hvem ansvaret i givet fald skal påhvile.Med ovennævnte kriminalpræventive hensyn som hovedsigtet med et skærpet forældreansvar liggerdet klart, at bevæggrunden for eventuelle regler på området skal være en forhåbning om, atomfanget af ungdomskriminalitet vil falde, hvis ordningen udgør et incitament for at arbejde for enhensigtsmæssig opdragelse af børn og unge. På den baggrund vil det som udgangspunkt være

naturligt at foreslå, at et skærpet forældreansvar skal rettes mod de personer, der i praksis harkontakten til de pågældende børn og unge – dvs. dem, der umiddelbart i hverdagen harpåvirkningsmuligheder og indflydelse i forhold til barnet. Dette vil i første række sige barnetsforældre.I visse tilfælde er det dog ikke barnets forældre, der er de primære kontakter i forbindelse medomsorg for og opdragelse af barnet. Dette er eksempelvis ikke tilfældet, hvis barnet er anbragt udenfor hjemmet, herunder i familiepleje. Hvis ovennævnte betragtninger fastholdes konsekvent, ville eteventuelt skærpet forældreansvar i så fald også skulle påhvile det pågældende barns plejeforældre.Under kommissionens drøftelser er fremført det synspunkt, at det ikke er hensigtsmæssigt atudstrække eventuelle nye regler så vidt. En ordning, der betyder, at plejeforældre i videreudstrækning end i dag kan gøres erstatningsansvarlige for skadegørende handlinger foretaget afderes plejebørn, vil kunne gøre det (endnu) vanskeligere at finde familier, der er villige til at tage iforvejen belastede børn i pleje.For at undgå problemer i forhold til andre ordninger er der derfor i kommissionen enighed om, at eteventuelt skærpet forældreansvar alene bør kunne komme på tale i forhold til barnets forældre.Den nærmere afgrænsning af, hvem af forældrene ansvaret retter sig imod, behandles nedenforunder afsnit 7.5.3.7.3.4.Kommissionen har dernæst overvejet, hvilke handlinger et forældreansvar i givet fald skalomfatte – dvs. spørgsmålet om ansvarets udstrækning.Der kan principielt tænkes en række forskellige afgrænsninger, hvor forældreansvaret bliver mereeller mindre vidtgående, afhængig af hvilke skadegørende handlinger forældrene skal væreansvarlige for.I den ene ende af skalaen kan man forestille sig en ordning, hvor enhver skade, som barnetforvolder, er omfattet, mens forældrene i den anden ende af spektret alene gøres ansvarlige, hvisbarnet har handlet i strid med en straffebestemmelse, eventuelt yderligere begrænset tilbestemmelser i straffeloven. Her imellem kan naturligvis tænkes en række øvrige modeller.Efter kommissionens opfattelse kan spørgsmålet om forældreansvarets afgrænsning i relation til,hvilke handlinger ansvaret skal gælde for, vanskeligt besvares isoleret, men må vurderes isammenhæng med det øvrige indhold af en konkret ordning for et skærpet forældreansvar.Indebærer modellen for et skærpet forældreansvar eksempelvis, at forældre ifalder et ubegrænsetansvar på objektivt grundlag – dvs. en meget vidtgående ordning – kan det pege i retning af, at deomfattede handlinger bør afgrænses tilsvarende snævert. Er der omvendt tale om et mere begrænsetansvarsgrundlag for forældrene, vil det i højere grad kunne tænkes kombineret med en bredereafgrænsning af de handlinger, der kan udløse ansvaret.

I det lys finder kommissionen, at spørgsmålet om, hvilke handlinger et skærpet forældreansvar igivet fald skal gælde for, må vurderes konkret i forhold til forskellige modeller for, hvordan etsådant ansvar i øvrigt vil kunne udformes.Den nærmere afgrænsning af de handlinger, der i givet fald kan omfattes af et skærpetforældreansvar, er behandlet nedenfor under afsnit 7.5.6.Uanset hvordan afgrænsningen af de omfattede handlinger foretages i sammenhæng med navnligfastlæggelsen af det relevante ansvarsgrundlag for forældrene, bør der efter kommissionensopfattelse ikke ændres ved, at et erstatningsansvar for forældre som udgangspunkt bør forudsættekonkrete beviser for, at det pågældende barn har foretaget eller medvirket til den skadegørendehandling. Den omstændighed, at et barn har været til stede, men ikke deltaget i eksempelvishærværkshandlinger, bør således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at barnets forældre kan gøreserstatningsansvarlige for den pågældende skade.7.4. Mulige modeller for et skærpet forældreansvar7.4.1. Rent objektivt ansvarSom der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 4.3, er der efter gældende ret en rækkeområder, hvor der er fundet behov for et anvende et særligt strengt ansvarsgrundlag, således at derifaldes erstatningsansvar, selv om der ikke er noget at bebrejde skadevolderen. Typisk anvendesobjektivt ansvar, hvis der på det pågældende område er stor risiko for skade, eller fordi der, hvis enskade indtræder, vil være tale om omfattende skadeforvoldelse. Traditionelt ses anvendes objektivtansvar således på områder, hvor en afvejning mellem hensynet til den, der udøver en givenrisikofyldt aktivitet, og hensynet til de potentielle skadelidte, falder ud til, at aktiviteten bør tillades,men således, at der, hvis skade indtræder, skal betales erstatning af den, i hvis interesse aktivitetener foregået, uanset om vedkommende kan bebrejdes, at skaden er sket.En måde, hvorpå forældres erstatningsansvar for deres børns skadegørende handlinger kan skærpes,er ved indførelse af et objektivt ansvar på området.Hvis den argumentation, der normalt bærer et objektivt ansvar, overføres til området vedrørendeforældreansvar, svarer det til et synspunkt om, at forældre skal ifalde erstatningsansvar for deresbørns handlinger på et særligt skærpet grundlag, fordi det er en for omgivelserne særlig risikofyldt”aktivitet” at have børn, og fordi det at få børn alene sker i forældrenes og ikke i de øvrigesamfundsborgeres interesse, og at det derfor er berettiget at lade forældrene være ansvarlig udenskyld, hvis deres børn forvolder skade.

Der er i kommissionen enighed om, at en sådan parallel ikke kan drages, og at de hensyn, dersædvanligvis kan begrunde et objektivt erstatningsansvar, ikke gør sig tilsvarende gældende for såvidt angår forældres ansvar for deres børns skadegørende handlinger.Kommissionen har imidlertid drøftet, om andre grunde, herunder hensynet til en effektivkriminalpræventiv indsats, kan begrunde regler om objektivt forældreansvar.Ordningen vil indebære, at forældre ifalder erstatningsansvar, uden at der er noget at bebrejde dem,og uden at der (nødvendigvis) er noget at bebrejde det skadevoldende barn. Dermed vil en sådanordning række langt videre, end de situationer, der er omtalt i tillægskommissoriet af 19. februar2008. Ansvaret vil nemlig ikke være begrænset til de skader, der er en følge af barnets kriminelleadfærd, men vil omfattealleskader, som barnet forvolder, herunder også hændelige skader – dvs.også skader, der hverken direkte eller indirekte kan tilskrives ”mangelfuld opdragelse”.Selv om et rent objektivt ansvar i almindelighed antages at kunne have en vis adfærdsregulerendeeffekt, vil der efter kommissionens opfattelse næppe være nogen nævneværdig kriminalpræventivvirkning knyttet til en ordning som den omhandlede, idet forældrene vil ifalde ansvar, uanset om dehar optrådt rigtigt eller forkert i forhold til opdragelsen af deres børn, og uanset at der ikke er nogetat bebrejde barnet i forhold til skadens indtræden. Da ansvaret dermed indtræder, selv omforældrene har gjort alt, hvad der er muligt for at undgå skade, ligger der ikke i ordningen ettilstrækkeligt incitament for forældrene til at handle på en bestemt måde for derved at undgå ansvar– bortset eventuelt fra meget restriktive og kontrollerende tiltag over for barnet. En sådan ordningvil dermed kunne ses som værende i strid med ret og rimelighed og vil kunne opleves somuretfærdig i forhold til de forældre, der har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forventes for atundgå, at deres børn forvolder skade.Samtidig må det tages i betragtning, at forældrene i givet fald vil kunne ifalde et efteromstændighederne betydeligt erstatningsansvar for skader, forvoldt af deres børn. Har barneteksempelvis udøvet hærværk på en række togvogne, eller har barnet leget med ild, hvorved en skolebrænder ned, vil et ubegrænset objektivt ansvar for forældrene betyde, at de kan mødes med eterstatningskrav på muligvis millionbeløb. Dette vil være tilfældet, også selv om der ikkenødvendigvis er noget at bebrejde forældrene i relation til opdragelse af og konkret tilsyn medbarnet. Derfor ligger der efter kommissionens opfattelse i ordningen en potentiel risiko for, atforældrene vil overreagere i forhold til barnet, herunder eksempelvis med omfattende stuearrest, ibestræbelserne på at undgå situationer, hvor barnet kan forvolde skade. I særligt grelle tilfælde kandet tænkes, at forældrene – stik imod ordningens hensigt – vil forsøge at slippe af med et potentieltmeget tyngende erstatningsansvar ved f.eks. at smide barnet ud hjemmefra.Kommissionen er bekendt med, at fransk lovgivning indeholder bestemmelser, der efter det oplysteindebærer et stort set objektivt erstatningsansvar for forældre for skader, deres børn forvolder.

Af de grunde, der er nævnt ovenfor, finder kommission imidlertid, at et sådant ansvar vil være klarturimeligt, og kommission må fraråde, at en tilsvarende eller lignende ordning med et ubegrænsetobjektivt erstatningsansvar for forældre gennemføres i dansk ret.7.4.2. Skærpet culpaansvar, herunder culpaansvar med omvendt bevisbyrdeEfter gældende ret ifalder forældre ansvar for børns skadegørende handlinger, hvis forældrene hartilsidesat en pligt til at føre tilsyn med børnene. Der er tale om et selvstændigt ansvar forforældrene, der bygger på en almindelig culpavurdering.En model, hvorved forældre i videre udstrækning vil ifalde erstatningsansvar for deres børnsskadegørende adfærd, vil være ved at skærpe den nugældende tilsynspligt.Som omtalt ovenfor under afsnit 2.3 er forældreansvaret efter gældende ret knyttet til, at forældremv.konkrethar tilsidesat en tilsynspligt, mens der ikke foreligger retspraksis, hvor der er væretspørgsmål om at pålægge forældre erstatningsansvar som følge af dårlig eller mangelfuldopdragelse generelt.I det lys kan det overvejes, om det er muligt via lovgivningen at skærpe indholdet afforældreansvaret, således at der foruden ved de konkrete tilsidesættelser af tilsynspligten kan gøreset erstatningsansvar gældende, hvis forældrene i almindelighed har forsømt at give deres børn enhensigtsmæssig opdragelse.Efter kommissionens opfattelse kan der rejses flere indvendinger imod en sådan model.Det forekommer således – med de meget forskellige synspunkter, der findes i relation tilbørneopdragelse – at være endog særdeles vanskeligt med blot nogen grad af præcision at formulereden norm, forældre skal leve op til for at undgå at ifalde ansvar. En regulering af spørgsmålet vilformentlig kun kunne holdes i helt overordnede og generelle vendinger, som ikke giver forældrenemegen hjælp, når de skal tage stilling til, hvad der konkret forventes af dem i relation til indholdetaf opdragelsen. Da en sådan regel derfor kun i begrænset omfang kan virke normerende forforældrenes adfærd, vil der næppe være nogen nævneværdig præventiv effekt knyttet hertil.Hertil kommer, at erstatningssager, hvor ansvarsgrundlaget afhænger af, om forældrenes opdragelseaf det skadevoldende barn har været mangelfuld, af flere grunde næppe er ønskværdige. Sådannesager vil for det første indebære betydelige bevismæssige vanskeligheder, idet store dele afbørneopdragelsen foregår i hjemmet, for det andet vil det med et så ubestemt bevistema værevanskeligt for domstolene at begrænse bevisførelsen på en måde, der er tilfredsstillende, og for dettredje vil en bevisførelse om dette tema kunne opleves som unødigt krænkende for de involveredeforældre og børn.

Der kan endvidere peges på, at de almindelige erstatningsbetingelser om årsagssammenhæng ogadækvans må antages oftest at føre til, at betingelserne for at pålægge erstatningsansvar ikke vilvære til stede, uanset om domstolene måtte skønne, at det fornødne ansvarsgrundlag foreligger. Selvmed et sådant noget upræcist ansvar for manglende opdragelse vil forældre dermed i praksis næppeifalde erstatningsansvar for deres børns skadegørende handlinger i videre udstrækning, end hvad derfølger af gældende ret.Kommissionen finder på den baggrund ikke grundlag for at anbefale en model som ovennævnte.En anden måde, hvorpå forældres nugældende tilsynsansvar kan skærpes, er ved en model medsåkaldt præsumptionsansvar.Som omtalt ovenfor under afsnit 2.3 er det efter gældende ret som udgangspunkt skadelidte, derskal bevise, at forældrene har tilsidesat deres forpligtelse til at føre tilsyn med det skadevoldendebarn. Bevistvivl kommer derfor i dag forældrene til gode.Hvis der i stedet indføres et præsumptionsansvar – dvs. et culpaansvar med omvendt bevisbyrde –vil det være forældrene, der skal bevise, at de ikke har svigtet deres tilsynspligt, og bevistvivl vildermed komme forældrene til skade.Under kommissionens drøftelser er peget på, at der med en sådan model, herunder i sammenhængmed andre initiativer, ville være tale om at sende et tydeligt signal til forældrene om betydningen afat løfte forældreopgaven og tage ansvar for børnenes opdragelse. I lighed med det anførte ovenforom en mere upræcis pligt til hensigtsmæssig opdagelse er det imidlertid også anført, at denpræventive effekt af en sådan ordning vil kunne være begrænset. Også ved et præsumptionsansvarvil det således være vanskeligt for forældrene at vide, hvad de skal leve op til, for at undgå ansvarsom følge af det brede spektrum af risici, der er forbundet med børns adfærd.I og med at modellen indeholder et ansvarsgrundlag, hvor rækkevidden og afgrænsningenvanskeligt kan fastlægges af forældrene, kan denne model endvidere risikere at føre tiloverreaktioner fra forældrenes side, således at barnet eksempelvis alene levnes et begrænsetspillerum for fritidsaktiviteter mv., fordi forældrene ønsker at undgå potentielle skadesituationer.Også i relation til denne model med en noget diffus forpligtelse for forældrene må der efterkommissionens opfattelse tages hensyn til det potentielle betydelige erstatningsansvar, der påhvilerforældrene.På den baggrund er det efter kommissionens opfattelse ikke hensigtsmæssig med en ubegrænsetforpligtelse for forældrene, hvis rammerne for ansvaret ikke med større grad af præcision kanfastlægges.

I det lys finder kommissionen heller ikke grundlag for at anbefale en ordning, hvorefter forældrepålægges et præsumptionsansvar for deres børns skadegørende handlinger.7.4.3. Civilretlige konsekvenser ved overtrædelse af forældrepålæg eller –kontrakterSom omtalt oven for under afsnit 5 indeholder den sociale lovgivning bestemmelser om, at derunder visse betingelser kan gives såkaldte forældrepålæg, hvori der angives konkrete handlepligter,som de pågældende forældre skal efterleve. Overtrædelse af forældrepålæg er efter den socialelovgivning undergivet økonomiske sanktioner, idet der i så fald kan gøres indgreb i retten tilbørnefamilieydelse.Kommissionen har drøftet, om en model for skærpelse af forældres erstatningsansvar for deresbørns skadegørende handlinger kunne være at knytte civilretlige konsekvenser til en overtrædelse afet forældrepålæg.Kommissionen har i den forbindelse taget udgangspunkt i, at en sådan ordning med civilretligtansvar for overtrædelse af et offentligretligt pålæg ikke er en ny juridisk konstruktion. I praksis erder således eksempler på, at en person, der i henhold til et pålæg skal afholde sig fra en bestemthandlemåde eller foretage konkrete handlinger med henblik på at afværge risiko for skade, er gjorterstatningsansvarlig, hvis der indtræder en skade som følge af pålæggets tilsidesættelse. Fraretspraksis kan eksempelvis nævnes en afgørelse gengivet i U 1989.353 Ø, hvor ejeren af enlosseplads blev anset for erstatningsansvarlig for grundvandsforurening, der var en følge af ejerensmanglende efterlevelse af kommunens pålæg om bl.a. kontrol af det deponerede affald.Efter kommissionens opfattelse ville en sådan model for et forældreansvar indebære den fordel, atansvar for forældrene forudsætter, at de pågældendeselvhandler bebrejdelsesværdigt ved attilsidesættekonkrete handlepligter,som er fastlagt i forældrepålægget. Til forskel fra de ovenfordrøftede modeller vil der med en sådan ordning dermed ikke være tvivl for forældrene om, hvad deforventes at leve op til, hvis ansvaret skal undgås, og ordningen ville dermed kunne have en reelbetydning for de pågældende forældres håndtering af forældreopgaven og opdragelsen og dermedtjene et kriminalpræventivt formål.Kommissionen er imidlertid også opmærksom på, at der er en række uhensigtsmæssigheder knyttettil en ordning, hvorved overtrædelse af forældrepålæg tillægges civilretlige konsekvenser forforældrene.Der er således under kommissionens drøftelser blevet peget på, at ordningen med forældrepålæg eret nyt redskab, der er tiltænkt at kunne indgå i bestræbelserne på at hjælpe børn, hvis udvikling er ifare. Ordningen tager således sigte på at tilskynde forældremyndighedsindehaveren til at leve op tilsit forældreansvar.

Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 5.1, forudsætter meddelelse afforældrepålæg, at der foreligger oplysninger om ulovligt fravær eller manglende opfyldelse afundervisningspligten, kriminalitet af et vist omfang eller grovhed (dog ikke nødvendigvis pådømt),alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller at forældremyndighedsindehaveren nægter atsamarbejde med de relevante myndigheder.Som ligeledes fremhævet, er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til atpåtage sig deres ansvar som forældre, men af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentionerom at gøre det. Forældre med individuelle vanskeligheder eller forældre, der ikke har denødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forælder, eksempelvis på grund af manglendeforståelse for børneopdragelse, er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen forordningen.En skærpelse af forældreansvaret ved at lovfæste civilretlige konsekvenser ved tilsidesættelse af etforældrepålæg vil således alene gælde i forhold til de familier, hvor der konkret er givet etforældrepålæg. Herved vil ordningen selv sagt ikke omfatte alle familier, men kun de, hvor der etforældrepålæg er vurderet som et relevant redskab. Dermed vil en sådan ordning i flere henseendehave en indbygget skævhed.For det første vil ordningen ikke omfatte alle børn, herunder f.eks. ikke skader forvoldt af børn fravelfungerende familier, der ikke i almindelighed er i de sociale myndigheders søgelys.Forældreansvar knyttet til reglerne om forældrepålæg kan derfor siges at ramme ”skævt”, da det vilindebære, at de familier, der i forvejen har problemer, vil blive pålagt et ansvar, som ikke gælder forandre mere velfungerende familier. For det andet vil det skærpede forældreansvar alene gælde forde forældre, der konkret har modtaget et forældrepålæg – dvs. kun de forældre, der vurderes faktiskat være i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men af forskellige årsager ikke gør det.Det skærpede forældreansvar vil derimod ikke gælde i forhold de forældre, som på grund afmanglende forståelse for børneopdragelse ikke har ressourcerne til at varetage forældreopgaven. Fordet tredje kan det anføres, at forældrepålæg er et forholdsvis nyt redskab i den sociale lovgivning,som ikke allerede nu bør knyttes sammen med indgribende automatiske økonomiske konsekvenserfor dem, som det anvendes over for.Udover disse indholdsmæssige indvendinger i forhold til en sådan ordning er der underkommissionens drøftelser også peget på, at effekten af en sådan ordning i givet fald måtte antages atvære temmelig begrænset. Et erstatningsansvar for forældrene vil kræve, at forældrepålæggene erformuleret med en sådan grad af præcision, at de er egnede til at udløse civilretlige konsekvenser,hvis de overtrædes. Dette synes sjældent at være tilfældet i dag, hvor pålæggene er udformet med etandet sigte for øje. Selv hvis et forældrepålæg konkret er formuleret på en måde, der kan affødecivilretlige konsekvenser, er det endvidere klart, at erstatningsansvar alene ville kunne pålægges

forældrene, hvis de almindelige betingelser om årsagssammenhæng og adækvans er opfyldt. Somudgangspunkt vil bevisbyrden herfor påhvile skadelidte.Som det fremgår ovenfor under afsnit 5.3, er forældrepålæggene hidtil primært anvendt medhenblik på at sikre børn og unges skolegang. Er der eksempelvis tale om tilsidesættelse af et pålæg,der angiver en pligt for forældrene til at følge barnet i skole, og tages barnet på fersk gerning underudøvelse af hærværk om aftenen, vil et forældreansvar således ikke kunne komme på tale. Selv ombarnet ikke er fulgt i skole som angivet, foreligger der ikke den fornødne årsagssammenhængmellem pålægges tilsidesættelse og det forhold, at barnet udøver hærværk om aftenen. I en sådansituation ville en eventuel ordning med civilretlige konsekvenser ved tilsidesættelse afforældrepålæg dermed ikke føre til, at forældrene rent faktisk kan pålægges et erstatningsansvar.Kommissionen skal endvidere pege på, at en ordning med civilretlige konsekvenser vedtilsidesættelse af et forældrepålæg for den skadelidte vil betyde, at vedkommendes muligheder forat få dækket sit krav øges som følge af den (for skadelidte tilfældige) omstændighed, atskadevolderens forældre har fået et forældrepålæg, der kan have betydning for den pågældendeskade. Imidlertid ville det skulle overvejes, hvordan det i givet fald kunne sikres, at skadelidte fårkendskab til, at der er givet et forældrepålæg, og at der dermed er et potentielt erstatningsansvar forforældrene. Oplysninger herom er fortrolige, og kommunen vil ikke uden videre kunne videregivedisse på skadelidtes forespørgsel. Der vil formentlig ofte være tale om oplysninger, som er relevantefor skadelidte tidligt i forløbet, eftersom vedkommendes beslutning om, hvorvidt der skal rejses enerstatningssag ved domstolene, kan afhænge af, om det alene er skadevolderen selv eller tilligedennes forældre, der kan gøres erstatningsansvarlige.Samlet set er der i kommissionen enighed om, at en regel om, at forældre blivererstatningsansvarlige for deres børns skadegørende handlinger, hvis en handlepligt i etforældrepålæg er tilsidesat, må antages at medføre en sådan række af uhensigtsmæssigheder, atdenne ordning ikke kan anbefales.Kommissionen har i tilknytning til ovennævnte drøftet, om der kunne være grundlag for at knyttecivilretlige sanktioner til tilsidesættelse af vilkårene i en forældrekontrakt. Som nærmere omtaltovenfor under afsnit 5 indeholder den sociale lovgivning ikke specifikke regler omforældrekontrakter, men det er et redskab, der anvendes af kommunerne med henblik på at fåfamilier på rette vej og på en måde, hvor forældrene via kontraktelementet får et ”ejerskab” ogdermed incitament til at overholde den indgåede aftale.Den sociale lovgivning indeholder ikke nærmere regler om konsekvenserne af at tilsidesættevilkårene i en familiekontrakt.

Kommissionen skal i den forbindelse pege på, at forældrekontrakter ikke indeholder konkretiseredehandlepligter for forældrene, hvorfor der formentlig i endnu højere grad, end det er tilfældet forforældrepålæg, kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at knytte civilretligekonsekvenser til en overtrædelse.Da ovennævnte synspunkter vedrørende skævhed gør sig tilsvarende gældende i relation tilforældrekontrakter, og da der vil være risiko for, at en ansvarsordning vil føre til tilbageholdenhedmed at anvende et i øvrigt brugbart redskab over for belastede familier, finder kommissionen ikkegrundlag for at foreslå en model, der knytter civilretlige konsekvenser til overtrædelse af vilkår iforældrekontrakter.Samlet set er der i kommissionen enighed om at fraråde en model, der knytter et skærpetforældreansvar til de ordninger med forældrepålæg og forældrekontrakter, der kendes i den socialelovgivning.Kommissionen har ligeledes overvejet en ordning, hvor andre myndigheder, f.eks. politiet, kanmeddele forældrene pålæg om handlepligter i relation til barnets opdragelse mv., således attilsidesættelse af pålægget medfører civilretlige sanktioner. Der er imidlertid i kommissionenenighed om at fraråde en sådan model. Dels vil meddelelse af et sådant pålæg forudsætte, at politietforetager en indgående vurdering af forældrenes mulighed for at opfylde pålægget. Dels måtte dertil en sådan ordning knyttes nogle retssikkerhedsgarantier for forældrene og barnet. Konsekvensenheraf ville være, at pålægget kun kan meddeles efter en vis tid med sagsbehandling, høring mv., ogtruslen om pålæg vil i sig selv kunne skade et tillidsfuldt samarbejde mellem politiet og forældrene.Som anført under afsnit 2 er forældreansvar kun en meget lille delproblemstilling, og nårkommissionens betænkning foreligger i foråret 2009, vil den indeholde bredere overvejelser ominitiativer, som ligesom forældreansvaret sigter til ansvarliggørelse og opmærksomhed påopdragerrollen.7.4.4. Pålæg vedrørende ophold på nærmere angivne stederKommissionen har også drøftet, om et skærpet forældreansvar kunne tænkes gennemført via enmodel, hvorefter der på forhånd udstedes et pålæg om, at børn og unge ikke må opholde sig i etbestemt område på et bestemt tidspunkt, og hvorefter forældrene ifalder erstatningsansvar, hvispålægget ikke efterleves, og dette fører til skader.En sådan model vil være egnet, hvis det på forhånd er klart, i hvilket geografisk område og i hvilkettidsrum der er risiko for, at der eksempelvis vil blive begået hærværk. En sådan model vil endviderenavnlig kunne være et hensigtsmæssigt redskab, hvis der på forhånd uden videre er klarhed over,hvilke børn og unge der potentielt vil foretage de skadegørende handlinger, og dermed hvilke

forældre pålægget på forhånd skal rettes mod – enten ved direkte henvendelse til de pågældendeeller eksempelvis ved at annoncere pålægget i de lokale medier.I langt de fleste tilfælde vil det imidlertid være således, at det ikke på forhånd er kendt, hvor oghvornår der er risiko for, at børn og unge forvolder skader. En pålægsordning, der bygger på enforudgående annonce om ikke at indfinde sig på et givent sted på et givent tidspunkt, er derfor efterkommissionens opfattelse ikke en realistisk løsningsmodel for et skærpet forældreansvar. Selv i ensituation, hvor der på forhånd er konkret viden om risiko for skadeforvoldelse, vil der formentligsjældent være et så præcist kendskab til de potentielle skadevoldere, at det er muligt på forhånd atrette pålægget mod de relevante personer. I en sådan situation vil pålægget for at være effektivtderfor skulle rettes mod enhver forælder, hvis barn måtte befinde sig det pågældende sted. Når detsamtidig holdes for øje, at det kan være vanskeligt for forældre at forudse, om deres børn vilindfinde sig på det pågældende sted, indebærer ordningen en risiko for, at forældrene – for at undgået muligt ansvar – holder børnene hjemme i den periode, hvor pålægget gælder. En sådan ordningindebærer dermed efter kommissionens opfattelse en risiko for, at der sættes for vidtgåendebegrænsninger i børnenes og de unges bevægelsesfrihed.Samlet set finder kommissionen således ikke, at ovennævnte er en egnet løsningsmodel for etskærpet forældreansvar.7.4.5. Hæftelsesansvar, herunder med beløbsbegrænsningEn femte model kunne være at pålægge forældre at hæfte for deres børns skadegørende handlinger.Et sådant hæftelsesansvar kendes fra den gældende bestemmelse i DL 3-19-2, hvorefter enarbejdsgiver hæfter for de skader, vedkommendes ansatte forvolder ved culpøs adfærd som led iarbejdets udførelse. Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 4.2, er hensynene bagarbejdsgiveransvaret i DL 3-19-2 navnlig, at den ansatte handler i arbejdsgiverens interesse, og atarbejdsgiveren har instruktionsbeføjelser i forhold til den ansatte og kan tilrettelægge arbejdetsåledes, at risikoen for skade søges begrænset.En sådan ordning vil indebære, at forældres ansvar ikke er betinget af, at de selv har handletculpøst, men i modsætning til det rent objektive ansvar, jf. ovenfor, vil ansvaret forudsætte, atbarnet har forvoldt den pågældende skade ved en forsætlig eller uagtsom handling.Sammenlignes der med hensynene bag arbejdsgiverhæftelsen, er det efter kommissionens opfattelseåbenbart, at tilsvarende argumenter ikke i enhver henseende kan gøres gældende i forholdet mellembørn og forældre. Selv om det kan anføres, at forældre i en vis grad har kontrol- oginstruktionsbeføjelser over deres børn, så handler børn ikke nødvendigvis i forældrenes interesse, ogforældrene kan ikke frigøre sig fra ansvaret på samme måde som en arbejdsgiver, der i yderstekonsekvens kan afskedige den ansatte.

Efter kommissionens opfattelse vil et generelt hæftelsesansvar derfor være meget vidtgående, idetforældre herved uden selv konkret at kunne bebrejdes noget vil kunne gøres erstatningsansvarlig forenhver culpøs handling, barnet foretager. For forældrene vil det således kunne være vanskeligt at se,hvad der skal gøres for at undgå et ansvar, og den kriminalpræventive virkning af en sådan generelhæftelse kan derfor være begrænset.Når dette sammenholdes med det potentielt betydelige beløb, et erstatningsansvar kan vedrøre, jf.også ovenfor, er der efter kommissionens opfattelse tale om en ordning, der utvivlsomt går for vidt irelation til at pålægge forældre erstatningsansvar, uden at det samtidig er givet, at der herved opnåsen nævneværdig kriminalpræventiv effekt.På den baggrund er der i kommissionen enighed om, at man ikke kan anbefale en løsning, derindebærer, at forældre generelt hæfter for deres børns culpøse adfærd.Kommissionen har imidlertid overvejet, om en farbar vej i forhold til en eventuel ordning medskærpet forældreansvar kunne være at indføre regler om, at forældre hæfter for deres børnsskadegørende adfærd, men med en vis beløbsmæssig begrænsning.Som nærmere omtalt ovenfor under afsnit 3.1 findes en sådan regulering i norsk ret, ligesom ogsåStorbritannien kender til en regel, hvorefter forældre inden for en vis beløbsgrænse ererstatningsansvarlige, hvis deres børn foretager visse typer af skadegørende handlinger.En sådan ordning vil ganske vist fortsat betyde, at forældre vil ifalde erstatningsansvar for deresbørns culpøse handlinger, uden at de selv kan bebrejdes noget. En afgørende forskel i forhold til etubegrænset objektivt ansvar, jf. ovenfor under afsnit 7.3.1, og i forhold til et generelthæftelsesansvar er imidlertid, at ansvaret alene kan gøres gældende over for forældrene inden for ennærmere angivet beløbsgrænse. Uanset, om der er tale om betydelig skadeforvoldelse, vil ordningensåledes ikke i sig selv føre til økonomisk ruin for de forældre, der mødes med et erstatningskrav – iden forstand kan ordningen betragtes som slags ”selvrisiko-regel”.Af samme grund indebærer denne ordning formentlig en mindre risiko end de øvrige for, atforældrene overreagerer over for børnene ved eksempelvis korporlig afstraffelse, udgangsforbudmv., eftersom forældrenes potentielle erstatningsansvar er begrænset. Uanset at forældreneserstatningsansvar i alle tilfælde risikerer at medføre uforholdsmæssige begrænsninger i det råderum,det er naturligt at give børn og unge, vil skadevirkningen være mindre, jo mindre beløbet er forerstatningsansvaret for forældrene.I en række tilfælde må en sådan ordning endvidere antages at være på linje med den praktiskevirkelighed. Ofte betaler forældre for de (mindre) skader, deres børn forvolder, uanset omforældrene rent juridisk er forpligtet hertil eller ej. Baggrunden herfor er formentlig en almindelig

opfattelse af, at der er et vist fælles ansvar i familien, og at forældrene føler sig moralsk forpligtedetil at erstatte de forvoldte skader.Som omtalt ovenfor vil et hæftelsesansvar for forældre principielt omfatte enhver culpøs adfærd frabarnet, hvilket kan begrænse ordningens evne til at indvirke på forældrenes adfærd og dermed denkriminalpræventive effekt.Nogle af kommissionens medlemmer finder uanset dette, at der kan være en vis kriminalpræventivvirkning knyttet til et hæftelsesansvar, hvis en sådan ordning hos forældrene opleves som et signalom at påtage sig forældrerollen og involvere sig i deres børns opdragelse på en hensigtsmæssigmåde. Kombineres et sådant ansvar med en beløbsbegrænsning, således at økonomiske katastroferfor de implicerede familier undgås, finder en række af kommissionens medlemmer samlet set, atdenne model er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for en nærmere stillingtagen til, om man ønskeren regulering, der skærper forældres erstatningsansvar for deres børns skadegørende handlinger.Disse medlemmer har samtidig peget på, at et sådant ansvar tillige vil være i god overensstemmelsemed det, som mange føler som ret og rimeligt, idet de fleste forældre formentlig finder det naturligtat betale en vis erstatning i anledning af deres børns mindre, skadegørende handlinger, uanset om demåtte være juridisk forpligtede hertil.7.5. Nærmere om hæftelsesansvar med beløbsbegrænsning7.5.1.Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 7.2 har kommissionens medlemmergivet udtryk for varierende grader af forbehold over for hensigtsmæssigheden af at fastsætte regler,hvorefter forældre i videre udstrækning end efter gældende ret kan drages erstatningsretligt tilansvar for deres børns skadegørende handlinger.Nogle af kommissionens medlemmer finder samlet set ikke grundlag for at anbefale en ordning medet skærpet forældreansvar, mens andre mener, at det er muligt at udforme en model, der isammenhæng med andre tiltag, herunder tiltag efter serviceloven, vil kunne have en viskriminalpræventiv effekt, og hvor der i videst mulig omfang tages behørigt hensyn til desynspunkter, der under kommissionens drøftelser er fremført imod et skærpet forældreansvar.Kommissionen har i det lys drøftet, hvordan en hæftelsesregel med beløbsbegrænsning i givet faldnærmere kan udformes, og hvilke overvejelser en sådan model i øvrigt måtte give anledning til.7.5.2.Kommissionens overvejelser om den nærmere udformning af en sådan regel har tagetudgangspunkt i den ordning, der kendes i norsk ret.Den norske bestemmelse har følgende ordlyd:

”Uansett egen skyld svarer foreldre for skade voldt forsettlig eller uaktsomt av deres barnunder 18 år som de bor sammen med og har omsorgen for, med inntil 5.000 kroner for hverenkelt skadevoldning.”7.5.3.Efter den norske ordning påhviler erstatningsansvaret forældre, sombor sammen medog haromsorgen for det skadevoldende barn. Den norske regel antages ikke at finde anvendelse i forholdtil plejeforældre, og heller ikke i tilfælde, hvor barnet er flyttet hjemmefra eller er anbragt uden forhjemmet, jf. ovenfor under afsnit 3.1.Som omtalt ovenfor under afsnit 7.1.4 har kommissionen i forbindelse med sine indledendeafgrænsninger fundet det mest hensigtsmæssigt, hvis et skærpet forældreansvar i givet fald alenepåhviler det skadevoldende barns forældre og ikke andre, der har barnet i deres varetægt, herunderskoler, fritidshjem mv.Hvis det skadevoldende barn bor sammen med begge sine forældre, og forældrene har fællesforældremyndighed, vil en sådan afgrænsning ikke give anledning til nærmere overvejelser. Er derfælles forældremyndighed og bor barnet ikke sammen med begge sine forældre, skal det aftalesmellem forældrene eller afgøres af retten, hvem der skal være bopælsforælder. Bopælsforælderenhar bl.a. bestemmelsen over barnets opholdsted. Som det fremgår nedenfor, er det efterkommissionens opfattelse ikke afgørende for pålæggelsen af det skærpede forældreansvar, hvem afforældremyndighedsindehaverne der er bopælsforælder.Er forældremyndigheden fordelt til den ene af forældrene, må det overvejes, om forældreansvaretbør afhænge af, om den pågældende forælder har forældremyndigheden over barnet eller ej.Hvis der ikke sondres, vil det for de børn, der lever i skilte familier, betyde, at også den forælder,der ikke er forældremyndighedsindehaver, kan gøres erstatningsansvarlig, når barnet forvolderskade. Efter kommissionens opfattelse vil der kunne rejses tvivl om, hvorvidt et sådant resultat errimeligt, henset til at det er indehaveren af forældremyndigheden, der efter forældreansvarsloven erberettiget til at træffe beslutning om en række centrale spørgsmål vedrørende barnet, herundereksempelvis hvilken skole barnet skal gå i og dermed indirekte, hvilket miljø barnet almindeligvisfærdes i, samt hvilke tiltag der i øvrigt skal gøres med henblik på at sikre barnets trivsel oghensigtsmæssige udvikling. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, vil derfor med en visret kunne hævde, at vedkommende pålægges et ansvar, selv om påvirkningsmulighederne over forbarnet er begrænsede, i og med at de centrale beslutninger vedrørende barnet kan træffesegenhændigt af den anden forælder, der har forældremyndigheden.Hvis der omvendt sondres, vil det betyde, at alene en forælder, der tillige har forældremyndighedenover det skadevoldende barn, kan ifalde et skærpet forældreansvar. Fordelen ved en sådanafgrænsning vil efter kommissionens opfattelse være, at et skærpet ansvar i så fald vil følge den

eller de personer, der i øvrigt efter forældreansvarsloven har rettigheder og forpligtelser i forhold tilbarnet.Det må imidlertid overvejes, om forældremyndighedsindehaveren skal være ansvarlig for barnetsskadegørende handlinger, selv om barnet på det konkrete skadestidspunkt f.eks. befinder sig hosden anden forælder. Forældremyndighedsindehaveren vil i en sådan situation eksempelvis kunnehævde, at vedkommende ikke har haft mulighed for at forhindre skaden, da den er sket på ettidspunkt, hvor barnet befandt sig under andre (lempeligere) rammer end hosforældremyndighedsindehaveren.Selv om der også i forhold til en afgrænsning, der knytter ansvaret tilforældremyndighedsindehaveren, kan tænkes situationer, hvor det kan være mindre nærliggende atpålægge vedkommende at erstatte de skader, barnet forvolder, finder kommissionen samlet set, atdenne afgrænsning må forventes at føre til de mest rimelige resultater. Kommissionen har hervednavnlig lagt vægt på, at forældremyndighedsindehaveren efter lovgivningen i øvrigt er den, der harforpligtelser over for barnet samt retten til at træffe beslutninger vedrørende barnet. I almindelighedmå forældremyndighedsindehaveren således antages at være den, der i den store sammenhæng harpåvirkningsmuligheder og kan øve indflydelse på barnet, og dermed den, der er nærmest til at bæreet skærpet forældreansvar, som varetager kriminalpræventive hensyn. Dette gælder, uanset om denpågældende forælder ikke i forbindelse med den konkret indtrådte skade har haft mulighed for atpåvirke barnet, eksempelvis fordi skaden er sket på et tidspunkt, hvor barnet fysisk befandt sig etandet sted, herunder hos den anden forælder.Efter kommissionens opfattelse kan det imidlertid overvejes, om forældremyndighedsindehaverenaltid skal kunne drages til ansvar, eller om der bør gøres undtagelser til ovennævnte udgangspunkt.Uanset at forældremyndighedsindehaverens ansvar ikke bør betinges af, at vedkommende har den”fysiske” kontakt med barnet på det konkrete skadestidspunkt, kan der tænkes situationer, hvorindehaveren af forældremyndigheden ikke er den, der har den daglige påvirkningsmulighed ogindflydelse på barnet, der kan begrunde en kriminalpræventiv effekt af ansvaret. Dette kaneksempelvis være tilfældet, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet (i institution eller iplejefamilie), men hvor forældrene stadig har forældremyndigheden.Med henblik på at tage højde for disse situationer har kommissionen overvejet, om ethæftelsesansvar for forældremyndighedsindehaveren bør betinges af, at der foreligger et yderligeretilknytningsmoment til barnet. Kommissionen har således drøftet, om en hensigtsmæssig løsning er,at der – som i Norge – stilles krav om, at barnet er hjemmeboende.Et sådant krav vil utvivlsomt føre til, at skader, der forvoldes af børn, som er anbragt uden forhjemmet, ikke udløser erstatningsansvar for de forældremyndighedsindehavere, der ikke har barnet

boende. Spørgsmålet er imidlertid, om et krav om, at barnet skal være hjemmeboende i øvrigtharmonerer med de familiestrukturer og familiemønstre, der er typisk forekommende.Hvis barnets forældre ikke bor sammen, er udgangspunktet efter forældreansvarsloven, at der erfælles forældremyndighed. Med ovennævnte afgrænsning af, hvem der bør ifalde forældreansvaret,vil udgangspunktet derfor være, at begge forældre hæfter for barnets skadegørende handlinger.Spørgsmålet er, om tilføjelsen af et yderligere krav om, at barnet er ”hjemmeboende” vil betyde, atalene én af forældremyndighedsindehaverne kan ifalde ansvar – også selv om barnet måtte opholdesig lige lang tid hos hver af forældrene.Begrebet ”hjemmeboende børn” kendes fra forsikringsretlig sprogbrug, eksempelvis fraforsikringsaftalelovens § 55, hvorefter forsikring af indbo som udgangspunkt også omfatter indbo,der bl.a. tilhører forsikringstagerens hjemmeboende børn. Begrebet anvendes også typisk vedprivatansvarsforsikringers afgrænsning af kredsen af sikrede, der normalt bl.a. omfatterforsikringstagerens hjemmeboende børn for så vidt de pågældende personer er tilmeldtFolkeregisteret på forsikringstagerens helårsadresse, jf. Jørgen Gawintski og Henning Jønsson,Familieforsikring, 4. udgave, side 15. I relation til ansvarsforsikringer anses et barn således kun somhjemmeboende hos forsikringstageren, hvis barnet har folkeregisteradresse hos den pågældende.Spørgsmålet om registrering i Folkeregistret er nærmere reguleret i lovbekendtgørelse nr. 1134 af20. november 2006 om Det Centrale Personregister, som ændret senest ved lov nr. 500 af 6. juni2007.Af lovens § 8 fremgår følgende vedrørende registrering af børn:”§ 8. Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, medbopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældreneder har forældremyndigheden.Stk. 2. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, skalkommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af forældrene, som har forældremyndigheden,medmindre forældrene ved deres underskrift erklærer sig enige om, at barnet skal registrereshos den anden. Har forældrene fælles forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsenregistrere barnet hos den af forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige om.Stk. 3. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods affælles forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet registreres med bopælhos den af forældrene, der er udpeget som bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller § 25, stk. 1, iforældreansvarsloven. Er der ikke udpeget en bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller § 25, stk.1, i forældreansvarsloven, forbliver barnet registreret på den adresse, barnet havde, føruenigheden opstod, hvis denne adresse er en af de angivne adresser. ”Som det fremgår, kan et barn – uanset at forældrene har fælles forældremyndighed, og uanset atbarnet opholder sig lige længe hos hver forælder – altså kun kan have én folkeregisteradresse.

Hvis begrebet ”hjemmeboende” i en bestemmelse om skærpet forældreansvar tillægges sammebetydning som i forsikringsretlig sammenhæng, vil det dermed betyde, at det altid kun er denforældremyndighedsindehaver, hos hvem barnet har folkeregisteradresse, der kan pålæggeserstatningsansvaret – uanset om den anden forældremyndighedsindehaver har en tilsvarende adgangtil løbende at påvirke barnet i positiv retning.Efter kommissionens opfattelse bør det ikke være afgørende for pålæggelsen af det skærpedeforældreansvar, om den pågældende forælder er bopælsforælder. Ordningen med fællesforældremyndighed sigter generelt mod, at forældrene i fællesskab forvalter rettigheder ogforpligtelser i forhold til barnet. Dette taler efter kommissionens opfattelse for en løsning, hvorefterbegge forældremyndighedsindehavere kan ifalde erstatningsansvar for barnets skadegørendehandlinger, uanset om barnet er folkeregisterregistreret hos den ene eller den anden forælder, nårblot barnet må anses som hjemmeboende hos en af forældrene.Med ”hjemmeboende” bør således i denne sammenhæng forstås et krav om, at barnet ikke eranbragt uden for hjemmet eller ikke klart er flyttet hjemmefra.7.5.4.Efter den norske ordning er forældreansvaret knyttet til skader forvoldt afbørn under 18 år.Som nævnt ovenfor under afsnit 7.1.3 stemmer dette overens med kommissionens indledendeafgrænsning, hvorefter forældre alene bør kunne ifalde et skærpet forældreansvar i forhold tilhandlinger foretaget af børn under 18 år.Efter § 1 i forældreansvarsloven er børn og unge under 18 år under forældremyndighed, medmindrede har indgået ægteskab. Ved en afgrænsning, der indebærer, at det skærpede forældreansvar i givetfald skal påhvile den eller de, der har forældremyndigheden, følger således, at et forældreansvar kunkan komme på tale ved handlinger foretaget af en person, der er undergivet forældremyndighed –dvs. en person, der er under 18 år og ikke har indgået ægteskab.Kommissionen har drøftet, om ansvaret bør opretholdes for en person under 18 år, selv omvedkommende ikke længere er undergivet forældremyndighed, fordi vedkommende får tilladelse tilat indgå ægteskab. I overensstemmelse med ovennævnte argumenter for at lade forældreansvarethvile på den, der har forældremyndigheden og dermed den, der har rettigheder og forpligtelser iforhold til barnet, finder kommissionen det naturligt, at et skærpet ansvar for forældre bortfalder idet øjeblik, barnet ikke længere er undergivet forældremyndighed, uanset om dette konkret sker pået tidspunkt, hvor barnet endnu ikke er fyldt 18 år.7.5.5.Som omtalt ovenfor under afsnit 7.3.2 er der i kommissionen enighed om, at et ubegrænsethæftelsesansvar for forældre ikke kan anbefales, og kommissionen har derfor drøftet, hvordan etbegrænset ansvar nærmere kan udformes.

Som det er fremgået, er den norske ordning om forældres hæftelsesansvar begrænset til 5.000norske kroner pr. skade og en lignende fast beløbsgrænse findes i den britiske bestemmelse.Ved overvejelserne om dette spørgsmål har kommissionen taget udgangspunkt i, at hensigten medat indføre regler om et skærpet forældreansvar bør være at give forældre et økonomisk incitament tilat tage deres forældrerolle alvorligt. En ordning med et skærpet forældreansvar tjener altså etadfærdsregulerende formål. Intentionen med ordningen er derimod ikke at sikre, at skadelidtenødvendigvis får fuld dækning for det tab, vedkommende har lidt. Dette er et hensyn, der efterkommissionens opfattelse må søges varetaget via de almindelige erstatningsregler om skadelidtesmuligheder for at rette et erstatningskrav mod det skadevoldende barn og eventuelle andreansvarlige skadevoldere.På den baggrund er det efter kommissionens opfattelse helt centralt, at et hæftelsesansvar forforældrene i givet fald kombineres med en beløbsbegrænsning fastsat på et sådant niveau, atansvaret både kan være mærkbart og tydeligt for forældrene, og hvor der samtidig tages hensyn til,at forældreansvaret ikke bør føre til et økonomisk sammenbrud for de ansvarlige forældre.Afvejningen af disse til dels modstående hensyn er udtryk for en vanskelig balancegang, ogkommissionen har drøftet, hvordan et hensigtsmæssigt niveau i videst mulig omfang rammes.En måde kunne være – som i Storbritannien og Norge – at angive en fast øvre grænse forerstatningsansvarets størrelse. I så fald bør beløbet fastsættes på et sådant niveau, at detgennemsnitligt set vil være mærkbart, men dog ikke er uoverkommeligt for forældre at betale denpågældende erstatning.Fordelen ved en sådan regulering er, at den er enkel og let administrerbar, idet der ikke er behov formegen bevisførelse i relation til udmålingen af det beløb, som forældrene hæfter for.Uanset hvor meget man i forbindelse med fastlæggelsen af beløbets størrelse søger at ramme etniveau, der i almindelighed må anses for rimeligt til at varetage formålet med reglen, vil derimidlertid altid være forskel på, hvor hårdt et givent beløb belaster en families økonomi. Dermed vilder efter kommissionens opfattelse uundgåeligt være konkrete situationer, hvor betaling af et sådantfast beløb vil volde problemer i forhold til de økonomiske ressourcer hos de ansvarlige forældre.Kommissionen har derfor overvejet, om en mere hensigtsmæssig løsning kunne være en regulering,der ikke begrænser erstatningsansvaret ved et fast angivet beløb, men derimod via en procentsats afde ansvarlige forældres skattepligtige indkomst. På den måde ville der kunne tages fornødenthensyn til de individuelle økonomiske ressourcer, der er til stede hos forældrene, og man kunneherved undgå situationer, hvor et skærpet forældreansvar får uoverskuelige og utilsigtedeøkonomiske følger for de pågældende.

Der synes ikke at være fortilfælde i dansk ret for at regulere omfanget af et erstatningsansvar pådenne måde. Derimod er en sådan konstruktion, hvor der tages individuelle hensyn til en personsøkonomiske forhold, velkendt i strafferetlig sammenhæng, eksempelvis ved udmåling af bøde forovertrædelse af færdselslovens § 53 om spirituskørsel. Efter færdselslovens § 117 a udmåles bødefor bl.a. spirituskørsel med motorkøretøj under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold pågerningstidspunktet.Mens det på den ene side kan anføres, at der med en sådan regel vil være tale om at graduereerstatningsansvaret under hensyntagen til den enkelte families økonomiske formåen, og at reglenderved vil sikre, at et forældreansvar ikke rammer ressourcesvage familier uforholdsmæssigt hårdt,er der på den anden side næppe tvivl om, at en sådan ordning vil føre til en væsentlig kompliceringaf forældreansvaret.Ordningen vil betyde, at udmålingen af forældrenes erstatningsansvar forudsætter, at der forinden erforetaget undersøgelser og fremlagt dokumentation med hensyn til de ansvarlige forældresindtægtsforhold. Dette vil besværliggøre gennemførelsen af de pågældende erstatningskrav. Hertilkommer, at mange forældre formentlig ikke er interesserede i uden videre at oplyse en skadelidt omdetaljer vedrørende deres indtægtsmæssige forhold. Derfor må ordningen efter omstændighederneogså antages at være processkabende, idet de pågældende oplysninger i så fald først vil blivefremlagt i forbindelse med en civil sag om erstatningsspørgsmålet.En afgørende forskel fra ovennævnte regler om udmåling af bøder i straffesager er således, at mensder i en straffesag altid vil indgå en offentlig myndighed, der er forpligtet til at oplyse sagen, er derved erstatning tale om en tvist mellem private parter, hvor det offentlige alene spiller en rolle, hvisparterne ikke kan opnå enighed.Efter kommissionens opfattelse er der et væsentligt hensyn at tage til, at en ordning med skærpetforældreansvar i givet fald bliver enkel og let administrerbar og udformet på en sådan måde, at detoffentliges medvirken i videst mulig omfang er unødvendig. Dette taler for, at et hæftelsesansvar forforældre angiver en fast beløbsgrænse, således at bevisførelse om indtægtsmæssige forhold ialmindelighed undgås.Kommissionen er opmærksom på, at der vil kunne forekomme situationer, hvor et sådant fast beløbmedfører et meget byrdefuldt ansvar for de pågældende forældre. I sådanne tilfælde bør hensynet tilforældrene imidlertid efter kommissionens opfattelse varetages via de almindelige erstatningsretligeregler om, hvornår der er grundlag for at lade skadevolders erstatningsansvar nedsætte eller heltbortfalde, fordi det vil være urimeligt tyngende at gøre ansvaret gældende, jf. lempelsesreglen ierstatningsansvarslovens § 24.

Spørgsmålet er herefter, hvilken fast beløbsgrænse der i givet fald bør gælde for forældreneshæftelsesansvar.Efter kommissionens opfattelse er det som nævnt væsentligt, at beløbet fastsættes således, at der ertale om en mærkbar følge for forældrene, men samtidig ikke så højt, at forældre i almindelighed vilhave væsentlige vanskeligheder ved at honorere erstatningskravet. Efter kommissionens opfattelseforekommer et fast beløb på 5.000 kr. pr. skadegørende handling i lighed med den norske ordning atvære passende.Det skal i den forbindelse fremhæves, at der i kommissionen er enighed om, at en række af debetænkeligheder, som et skærpet forældreansvar kan give anledning til, jf. ovenfor under afsnit 7.2,vil komme yderligere til udtryk, jo højere en beløbsgrænse der fastsættes. Dette er bl.a. en del afbaggrunden for, at kommissionen ikke anbefaler en ordning som f.eks. den britiske, hvorbeløbsgrænsen er væsentligt højere.Kommissionen finder endvidere, at det taler væsentligt imod at indføre en ordning svarende til denbritiske, at erstatningsudmålingen som beskrevet under afsnit 3.4 er forbundet med en meget vidskønsmargin for domstolene, der vil forekomme fremmed i forhold til danske forhold. Gennemføresen sådan ordning, vil det medføre en uklar retsstilling for de forældre, der omfattes af ordningen,hvilket i sig selv kan tænkes at føre til flere retssager om forældreansvaret.Man vil kunne forestille sig situationer, hvor det kan give anledning til visseafgrænsningsvanskeligheder at fastlægge, om der er tale om én eller flere skader – dvs. omforældrene er erstatningsansvarlige for beløbet på 5.000 kr. én eller flere gange. Som eksempel kannævnes et tilfælde, hvor barnet sætter ild til én af flere biler, der holder parkeret i umiddelbarforlængelse af hinanden, hvorefter ilden breder sig til de øvrige biler og forårsager skade på disse.I det omfang, der er tale om overtrædelse af straffebestemmelser, finder kommissionen detnærliggende at tage udgangspunkt i den strafferetlige teoretiske sondring mellem ét og flerestrafbare forhold, således at hver (objektiv) strafbare overtrædelse medfører et erstatningsansvar fordet skadegørende barns forældre på indtil 5.000 kr.Har et barn under et hændelsesforløb f.eks. både ramt en person med en brosten, der kastes, og satild til en bil, vil der (objektivt set) være tale om to strafbare forhold (uligeartet realkonkurrence), dersåledes vil kunne medføre et erstatningsansvar for forældrene på indtil 10.000 kr. Endvidere vilforældrene til et barn, der sætter ild til en række parkerede biler ved at antænde dem én efter én,kunne ifalde et erstatningsansvar på indtil 5.000 kr. for hver af ildspåsættelserne (ligeartetrealkonkurrence). Derimod vil forældrene alene være erstatningsansvarlige for ét (objektivt)strafbart forhold (dvs. for indtil 5.000 kr.) i et tilfælde som nævnt ovenfor, hvor én af en række bilerantændes med den følge, at ilden breder sig og forårsager skade på de øvrige biler.

Uanset ovennævnte udgangspunkt kan der naturligvis tænkes situationer, hvor det kan giveanledning til nogen tvivl, om der foreligger ét eller flere strafbare forhold. Det bør derfor efterkommissionens opfattelse altid bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, omforældrene kan gøres erstatningsansvarlige for beløbet på 5.000 kr. én eller flere gange.Kommissionen finder det ikke muligt at angive mere præcise retningslinjer for vurderingen af, omder er tale om ét eller flere tilfælde. Kommissionen finder dog anledning til at understrege, at dasigtet med et skærpet forældreansvar primært er kriminalpræventivt, er det kommissionensopfattelse, at man i tvivlstilfælde bør foretage en fortolkning, der begrænser ansvaret for forældrene.7.5.6.Ovenfor fremgår kommissions overvejelser om, hvilken rækkevidde et skærpetforældreansvar i givet fald bør have. Den drøftede model vil indebære, atforældremyndighedsindehaveren hæfter for skade forvoldt af et hjemmeboende barn med op til5.000 kr. pr. skadegørende handling.På baggrund heraf vil der som nævnt i forbindelse med kommissionens indledende afgrænsningerkunne foretages en drøftelse af, hvilke handlinger et sådant forældreansvar bør gælde i forhold til.Spørgsmålet er med andre ord, i hvilket omfang barnets skadegørende handling skal kvalificeres,før forældreansvaret udløses.Som omtalt tidligere kan der tænkes en række forskellige modeller, hvorved forældreansvaret blivermere eller mindre omfattende.I den ene ende af skalaen kan man forestille sig en ordning, hvor enhver skade, som barnetforvolder, er omfattet. Dette vil betyde, at forældrene er ansvarlige, uanset om barnet forvolderskaden forsætligt eller ved uagtsomhed, og også skader, der ikke kan henføres til noget culpøst frabarnets side – dvs. hændelige skader – vil være omfattet af forældrenes erstatningsansvar.En sådan afgrænsning, hvor der end ikke kræves culpa hos det skadegørende barn, ville i realitetenbetyde, at forældrene ifalder et egentligt (men beløbsbegrænset) objektivt ansvar for barnetsskadegørende handlinger. Som omtalt ovenfor under afsnit 7.3.1 vil en sådan udstrækning afforældreansvaret række langt videre, end de situationer, der er omtalt i tillægskommissoriet af 19.februar 2008, kan begrunde. Der er derfor i kommissionen enighed om, at en sådan megetvidtgående afgrænsning af ansvaret må frarådes.I den anden ende af spektret af mulige afgrænsninger kan tænkes en regulering, hvorefterforældreansvaret kun kommer på tale i situationer, hvor barnets handling er omfattet af enbestemmelse i straffeloven eller straffebestemmelser i særlovgivningen, og hvor barnet har handletmed den grad af tilregnelse, der kræves, for at straffe den pågældende handling. Mens uagtsomme

overtrædelser af straffebestemmelser i særlovgivningen i almindelighed er strafbare, kræves derefter straffeloven som udgangspunkt, at der er handles med forsæt, jf. straffelovens § 19. Enordning, hvorefter forældreansvaret alene udløses, hvis der er handlet i strid med enstraffebestemmelse, vil derfor forudsætte, at der i forhold til den konkrete skade foretages envurdering af, om det skadevoldende barn har handlet med den grad af tilregnelse, der kræves iforhold til den relevante straffebestemmelse.Herimellem kan man forestille sig en afgrænsning, hvor forældreansvaret afhænger af, om barnethar handlet på en måde, der vil kunne pådrage barnet selv erstatningsansvar – dvs. om barnet harhandlet culpøst. Med en sådan ordning vil forældreansvaret ikke være afhængigt af en vurdering af,om barnet konkret har handlet i strid med en straffebestemmelse og på en sådan måde, at barnet(bortset fra spørgsmålet om kriminel lavalder) ville kunne straffes.Under drøftelserne af dette spørgsmål har kommissionen på den ene side været opmærksom på, atdet – eftersom et skærpet forældreansvar skal varetage hensyn af kriminalpræventiv karakter – vilvære naturligt at afgrænse ansvaret til de tilfælde, hvor barnet har foretaget en kriminel handling. Idet lys er det ikke enhver skade, som barnet forvolder, der bør udløse forældreansvaret, men alenede skader, der skyldes, at barnet har handlet i strid med en straffebestemmelse.På den anden side har kommissionen også fundet, at en sådan afgrænsning kan væreuhensigtsmæssig, fordi den vil forudsætte, at der i hvert enkelt tilfælde ikke blot foretages envurdering af, om barnet har handlet culpøst, men også om gerningsindholdet i enstraffebestemmelse er realiseret, og om barnet har handlet med den grad af tilregnelse (forsæt elleruagtsomhed), der kræves efter den pågældende bestemmelse. Dette kan efter omstændighedernevære en vanskelig vurdering, som ofte vil forudsætte myndighedernes medvirken. Når det samtidigtages i betragtning, at forældreansvaret vil kunne gøres gældende også i tilfælde, hvor skaden erforvoldt af et barn under den kriminelle lavalder, vil en sådan afgrænsning kunne føre til, at derunder en civil sag om erstatningsansvar mod forældrene reelt vil skulle gennemføres en bevisførelsesvarende til, hvis der var gennemført en straffesag mod barnet i anledning af den pågældendehandling. En sådan afgrænsning indebærer således en risiko for, at børn under den kriminellelavalder ”stemples” som kriminelle.I det lys er der i kommissionen enighed om, at forældreansvaret – på samme måde som den norskeordning – bør omfatte de tilfælde, hvor barnet har handlet på en sådan måde, at barnet selv kanifalde erstatningsansvar – dvs. ved en culpøs handling. Da forældrenes ansvar med ovennævntebeløbsbegrænsning er holdt inden for passende rammer, er det kommissionens opfattelse, at ensådan afgrænsning ikke vil føre til et for vidtgående ansvar forældrene, selv om afgrænsningen gårvidere, end de rent kriminalpræventive hensyn tilsiger.

7.5.7.Kommissionen har endvidere drøftet spørgsmålet om forsikringsdækning af de omhandledeskader forvoldt af børn.Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 2.4, følger det af de almindeligeerstatningsretlige regler, at et erstatningsansvar bortfalder, i det omfang skaden er dækket af entingsforsikring eller en driftstabsforsikring, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Som detligeledes er omtalt, gælder reglen i stk. 1 ikke, hvis den erstatningsansvarlige har forvoldt skadenforsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. stk. 2, nr. 1. I de situationer, som kommissionens drøftelserprimært vedrører, vil skaden formentlig ofte være forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Iså fald er skadelidtes eventuelle tingsforsikring eller driftstabsforsikring uden betydning forerstatningsansvaret.Er der tale om personskade, har skadelidtes eventuelle forsikringer i alle tilfælde ingen indflydelsepå erstatningsansvaret.Har skadevolder selv tegnet ansvarsforsikring, herunder en familieansvarsforsikring, erudgangspunktet, at forsikringen dækker, medmindre der er tale om en forsætlig forvoldt skade. Somomtalt ovenfor følger det dog af forsikringsaftalelovens § 19, at forsikringen alligevel dækker, hvisskaden er forvoldt forsætligt af en person, der var under 14 år på skadestidspunktet. I tilfælde, hvorskaden forvoldes forsætligt af en skadevolder over 14 år, er der derimod ikke – uanset en eventuelfamilieansvarsforsikring – ansvarsforsikringsdækning for skaden.Kommissionen har drøftet den forsikringsretlige stilling for forældrene, der i givet fald pålægges athæfte for skadegørende handlinger, forvoldt af deres børn.Spørgsmålet om forældrenes forsikringsmæssige position er navnlig relevant i situationer, hvorbarnets erstatningsansvar ikke bortfalder efter erstatningsansvarslovens § 19, og hvor en eventuelfamilieansvarsforsikring heller ikke dækker skaden.I familieansvarsforsikringer har det selv sagt ikke tidligere været aktuelt at forholde sig til, omforsikringen dækker et hæftelsesansvar for forældrene, hvis barnet har forvoldt skaden forsætligt.Da et hæftelsesansvar imidlertid kendes fra arbejdsgiveransvaret i DL 3-19-2 vil det værenærliggende at tage udgangspunkt i, hvilke forsikringsvilkår der typisk anvendes i de såkaldtearbejdsgiverforsikringer eller erhvervsansvarsforsikringer.Erhvervsansvarsforsikringer dækker typisk forsikringstageren (arbejdsgiveren) og de personer, derer i forsikringstagerens tjeneste. Forsikringen indeholder i almindelighed et vilkår om, atforsikringen ikke dækker ansvar for skade forvoldt af sikrede med forsæt eller under selvforskyldtberuselse.

Hvis en skade kan tilregnes arbejdsgiveren selv som forsætlig, kan vedkommende altså ikke kræve,at forsikringen dækker. Det samme gælder den ansattes mulighed for at påberåbe sigforsikringsdækning, hvis den ansatte har forvoldt skaden forsætligt. I forhold til arbejdsgiverenshæftelsesansvar efter DL 3-19-2 antages forsikringsvilkåret at skulle fortolkes således, at bortfaldetaf dækning alene vedrører den enkelte sikrede, som opfylder betingelse om bl.a. forsæt, mensbestemmelsen om bortfald af dækning ikke berører dækningen af arbejdsgiverens hæftelsesansvar,jf. Jan Hornsberg og Georg Lett: Erhvervs- og produktansvarsforsikring, 1993, side 124.I det lys må det antages, at det på samme måde vil være muligt at forsikre et eventuelthæftelsesansvar for forældre, uanset om den konkrete skade måtte være forvoldt forsætligt afbarnet.Kommissionen har drøftet, om en sådan forsikringsdækning for forældreansvaret vil værehensigtsmæssig.På den ene side kan det anføres, at en mulighed for at tegne forsikring for forældreneshæftelsesansvar vil kunne begrænse den præventive effekt af det skærpede forældreansvar. Mankunne således hævde, at det forhold, at forældre kan forsikre sig ud af risikoen, vil betyde, at detbagvedliggende incitament for forældrene til at bestræbe sig på, at deres børn ikke forvolder skade,falder væk. Der kan også peges på, at ikke alle forældre har samme økonomiske muligheder for atforsikre sig.På den anden side ville det efter kommissionens opfattelse være noget usædvanligt, hvis man via ensærregel i lovgivningen skulle forhindre forsikringstegning, hvis forsikringsselskaberne i øvrigtanser den pågældende risiko for at være forsikringsbar og ønsker at udbyde forsikringer på vilkår,som forsikringstagerne er villige til at acceptere. En mulighed for at tegne forsikring, der dækkerdet omhandlede forældreansvar, kan således siges at være en naturlig følge af at lade et eventueltskærpet juridisk ansvar for forældrene gennemføre i erstatningsretligt regi. I øvrigt vil det kunne fåbetydning for præmiebetalingen, at der anmeldes (mange) skader.Selv hvis man via en særregel i lovgivningen måtte forhindre forsikringsdækning afforældreansvaret i danske forsikringsselskaber skal det i øvrigt bemærkes, at det i praksis næppeville være muligt at forhindre, at forældre kunne forsikre sig ud af risikoen hos udenlandskeselskaber, der måtte udbyde denne type forsikringer – f.eks. via Internettet.7.5.8.Indførelse af en regel, hvorefter forældre pålægges en beløbsbegrænset hæftelse for deresbørns skadegørende handlinger, rejser desuden spørgsmålet om, hvordan det indbyrdes forholdmellem det skadevoldende barn og de hæftende forældre bør reguleres.Som omtalt ovenfor ifalder et barn selvstændigt erstatningsansvar, hvis vedkommende har handletanderledes, end hvad der kunne forventes af et barn på den pågældende alder. Med indførelse af et

hæftelsesansvar for forældrene vil der i mange tilfælde blive tale om, at både barn og forældre kangøres erstatningsansvarlige for henholdsvis hæfter for den forvoldte skade, idet forældrenes ansvardog er begrænset til det beløb, der følger af hæftelsesreglen.Som der nærmere er redegjort for ovenfor under afsnit 2.6 er udgangspunktet i dansk ret, at flereansvarlige skadevoldere er solidarisk ansvarlige for skaden. Efter kommissionens opfattelse vil detvære nærliggende også at lade dette almindelige princip finde anvendelse i forhold til deomhandlede skader. Dette vil betyde, at forældre og barn er solidarisk ansvarlige for op til 5.000 kr.,hvis der er tale om én skadeforvoldelse, mens alene barnet er ansvarlig for et eventuelt yderligereerstatningsbeløb.For skadelidte vil det formentlig ofte være nærliggende i første række at søge tabet dækket ved atrette et krav mod forældrene. Kommissionen har derfor drøftet, om forældre, der har betalt eterstatningsbeløb til skadelidte, bør kunne gøre et regreskrav gældende mod det skadevoldende barn.Det lignende hæftelsesansvar, der efter DL 3-19-2 påhviler arbejdsgiveren i forhold til skaderforvoldt af den ansatte, har ført til særlige regler i erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1, omarbejdsgiverens regresmulighed over for den ansatte.Af denne bestemmelse fremgår, at den erstatning, som arbejdsgiveren har måttet betale tilskadelidte som følge af arbejdstagerens uforsvarlige adfærd, kun kan kræves betalt af den ansatte, idet omfang det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld fra den ansatte side, den ansattesstilling og omstændighederne i øvrigt. Reglen indebærer således, at arbejdsgiveren somudgangspunkt ikke har regres over for den ansatte, og bevisbyrden for, at det er rimeligt at fravigeudgangspunktet, påhviler arbejdsgiveren.Reglen er begrundet i betragtninger om, at den ansattes erstatningsansvar principielt bør bæres afarbejdsgiveren, som er den i vis interesse og virksomhed den skadevoldende handling er foretaget.Det kan overvejes, om der bør gælde en lignende bestemmelse i relation til forældres regreskravmod det skadevoldende barn. Spørgsmålet er med andre ord, om der bør indføres en regulering, derindebærer, at den del af skaden, som forældrene hæfter for, som udgangspunkt ikke kan videreførestil det skadevoldende barn, og dermed også i sidste ende skal bæres af forældrene.Som anført ovenfor under afsnit 3.1 om den norske ordning forudsættes forældrene i forarbejdernetil ordningen at have regres mod det skadevoldende barn.Det kan endvidere anføres, at det vil kunne svække den kriminalpræventive virkning i forhold til detskadevoldende barn, hvis forældre, der har afholdt erstatningsbeløb, ikke eller kun meget vanskeligtkan gøre erstatningskravet gældende mod barnet.

Efter kommissionens opfattelse synes der ikke at være grundlag for at fastsætte særlige regler pådette område. Spørgsmålet om regres bør på den baggrund også i disse sager afgøres efter denalmindelige bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 25, der er nærmere omtalt oven for underafsnit 2.5.7.5.9.Det fremgår af tillægskommissoriet af 19. februar 2008, at baggrunden for, at kommissionener anmodet om at overveje spørgsmålet om et skærpet forældreansvar, er den senere tids hændelsermed uroligheder rundt omkring i landet, hvor unge har deltage i bl.a. hærværk og brandstiftelse.I lyset heraf har kommissionen drøftet, om et eventuelt skærpet forældreansvar bør finde anvendelsei forhold til allerede indtrådte skader, herunder i forhold til de skader, der var årsagen til, atkommissionen blev anmodet om at overveje nærværende problemstilling.Hvis eventuelle nye regler om et skærpet forældreansvar skal have retsvirkning over for skader, derer forvoldt før det tidspunkt, hvor sådanne nye regler formelt træder i kraft, vil der i givet fald væretale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.Grundloven indeholder ikke et forbud mod at lovgive med tilbagevirkende kraft. For så vidt angårstraffebestemmelser følger det af artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, atdisse kun i helt ekstraordinære tilfælde kan tillægges tilbagevirkende kraft.Uanset at hverken grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er til hinder forat lade nye erstatningsretlige regler have virkning i forhold til allerede indtrådte skader, finderkommissionen anledning til at fremhæve, at en sådan regulering i givet fald ville give anledning tilbetydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.Kommissionen har herved lagt til grund, at enhver borger principielt bør have mulighed for at sættesig ind i og indrette sig efter de retsregler, der til enhver tid gælder for vedkommendes retsforhold.Da dette ikke er muligt, hvis ny lovgivning tillægges virkning i forhold til allerede indtrådtekendsgerninger, bør lovgivning med tilbagevirkende kraft alene anvendes, hvis afgørende hensyntaler for en sådan fremgangsmåde.Efter kommissionens opfattelse er der ved et skærpet forældreansvar ingen særlige hensyn, der kanberettige en fravigelse af almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger vedrørende bebyrdendelovgivning med tilbagevirkende kraft, og kommissionen er derfor af den opfattelse, at eventuelleregler om et skærpet forældreansvar kun bør have virkning i forhold til skader, der indtræder efterreglernes formelle ikrafttræden.7.5.10.Kommission skal endelig bemærke, at indførelse af en ordning, hvorefter forældre op til etvist beløb hæfter for deres børns skadegørende handlinger, i givet fald vil udgøre et supplement til

de allerede eksisterende grundlag, hvorpå forældre kan blive erstatningsansvarlige for deres børnsskadegørende handlinger.Forældre vil således fortsat kunne ifalde et selvstændigt erstatningsansvar, hvis skaden skyldes, atforældrene har tilsidesat en pligt til at føre et rimeligt tilsyn med barnet, eller hvis barnet som ansathos forældrene forvolder en skade, der udløser et arbejdsgiveransvar for forældrene i kraft af DL 3-19-2.Et erstatningskrav mod forældrene støttet på disse ansvarsgrundlag vil fortsat kunne gøres gældendeefter de almindelige betingelser herfor, herunder uden beløbsbegrænsning.7.5.11.Kommissionen har med den omtalte model for et forældreansvar tilstræbt at foreslå en enkelog overskuelig regel med henblik på i videst muligt omfang at undgå unødige retssager omforældreansvaret.I forbindelse med de tilfælde, hvor der alligevel opstår tvist om forældreansvaret, har kommissionenovervejet, om forældreerstatningskravet kan gøres gældende allerede under en eventuel straffesagmod barnet, ligesom det i dag kan ske med erstatningskrav mod den tiltalte i en straffesag under densåkaldte adhæsionsproces.Retsplejerådet er imidlertid i øjeblikket i færd med en generel gennemgang af reglerne foradhæsionsprocessen og kommissionen finder det derfor rigtigst, at spørgsmålet om eventuelinddragelse af forældreerstatningskrav under adhæsionsprocessen indgår i Retsplejerådets samledeovervejelser vedrørende denne proces.Den valgte model indebærer således, at skadelidte som udgangspunkt må gøre sit krav gældendeover for forældrene i den civile retsplejes former, såfremt forældrene eller deres forsikringsselskabikke ønsker at betale frivilligt. Under en sådan sag påhviler det skadelidte at bevise, at skaden erforvoldt af barnet. Såfremt barnet er over den kriminelle lavalder på 15 år, og det under enstraffesag mod den pågældende er lagt til grund, at barnet har forvoldt skaden, vil dette normaltogså blive lagt til grund under behandlingen af det civile søgsmål. I andre tilfælde, herunder vedbørn under den kriminelle lavalder, må skadelidte gennem vidnebevis eller på anden mådegodtgøre, at skaden er forvoldt af barnet. Selv om gennemførelsen af et sådant krav i den civileretsplejes former kan være vanskelig, er dette dog ikke forskelligt fra gennemførelsen af andreerstatningskrav. Kommissionen finder, at en enkel model med en relativ lav beløbsgrænse forforældrenes hæftelse vil være procesbesparende, idet mange vil vælge at betale uden blive tvungetdertil gennem en civil retssag, og kommissionen kan – bortset fra det anførte omadhæsionsprocessen – ikke pege på bedre løsninger.

7.5.12.Etflertali kommissionen(Johan Reimann, Jens Bay, Ane Kristine Christensen, InaEliasen, Nina Eg Hansen, Michael Højer, Lars Hjortnæs, Hanne Schmidt og Henrik Thomassen)kan anbefale, at der indføres en ordning svarende til den, som i en årrække har været gældende iNorge, hvorefter forældre hæfter objektivt op til et vist begrænset beløb for deres hjemmeboendebørns skadevoldende handlinger. flertallet finder, at et sådant forældreansvar, der kan siges at havekarakter af et økonomisk ”rap over fingrene”, vil medvirke til at betone forældrenes ansvar forbarnets opdragelse og dermed vil kunne motivere nogle forældre til at interessere sig mere for rollensom opdrager og opdragelsens betydning for børnenes trivsel og adfærd.Med hensyn til den valgte model for forældreansvaret har det været afgørende at foreslå en ordning,der er enkel og forståelig, og som i mindst muligt omfang vil tilskynde til retstvister. Hvad angårbeløbsgrænsen har flertallet valgt at tage udgangspunkt i den norske ordning, hvorefter forældrenemaksimalt hæfter for 5.000 kr. pr. skade, og dermed søgt så vidt muligt at undgå en ordning, hvoransvaret kan medføre økonomisk uoverskuelige konsekvenser for forældrene. Som beskrevet underafsnit 7.2. er der således formentlig en større risiko for, at ordningen vil øge konfliktniveauet imange familier og dermed virke negativt, hvis forældrenes økonomiske ansvar gøres megettyngende. I den forbindelse er der grund til at være opmærksom på, at beløbet på 5000 kr. udløsesfor hver skadegørende handling, således at forældrene i tilfælde, hvor barnet foretager flereskadegørende handlinger på én gang eller over en kortere periode, efter omstændighederne –eventuelt modificeret af lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens § 24 – kan gøres ansvarlige formange gange dette beløb, og at sigtet med ordningen alene er at etablere en retsfølge, der kan virkeadfærdspåvirkende i forhold til forældrene, og ikke at sikre skadelidte fuld dækning for tabet i alletilfælde. Det er også væsentligt at erindre, at forældrene skal betale beløbet, selv om de har gjort alt,hvad man med rimelighed kan forlange af dem.Beløbsgrænsen beror på denne baggrund naturligvis på et skøn over, hvad der er et rimeligt oghensigtsmæssigt niveau, og der kan argumenteres for både et mindre og et – inden for rimeligtsnævre grænser – større beløb. Inden for disse rammer finder flertallet, at der er en god mulighedfor, at en sådan ordning vil kunne opfylde intentionen om at få flere forældre til at påtage sig etstørre ansvar for at undgå, at deres børn begår skadevoldende og kriminelle handlinger.Etmindretali kommissionen(Flemming Balvig, Gunnar Homann, Anne Jastrup, Geert Jørgensen,Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Eva Smith)kan ikke anbefale en ordning medhæftelsesansvar for forældre, selvom der knyttes en beløbsmæssig begrænsning til ansvaret. Ikommissionens kommissorium og tillægskommissorium er kommissionen anmodet om atbeskæftige sig med børns og unges handlinger af kriminel karakter. Et hæftelsesansvar for forældrevil ikke alene kunne anvendes, hvor strafansvaret for en kriminel handling er placeret. Det vil ogsåkunne anvendes i situationer, hvor strafansvaret ikke er placeret. Det vil endvidere kunne anvendes ide talrige situationer, hvor en skadegørende handling ikke er omfattet af en straffebestemmelse.F.eks. de mange tilfælde, hvor børn eller unge ved simpel uagtsomhed ødelægger en ting. Sådanne

situationer har ikke tidligere været omfattet af forældres hæftelsesansvar, medmindre der forelå entilsidesættelse af tilsynspligten, eller barnet var ansat hos forældrene. Ordningen vil således brydemed hidtil anerkendte principper i dansk erstatningsret. På denne baggrund finder disse medlemmer,at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføre en generel regel om hæftelsesansvar forforældre, selvom der knyttes en beløbsmæssig begrænsning til ansvaret.Det er veldokumenteret, at gode familieforhold er en af de vigtigste forudsætninger for forebyggelseaf børne- og ungdomskriminalitet, dvs. at børn føler, at deres forældre elsker dem, at børns forældrebekymrer sig om dem og deres adfærd, at børn føler sig trygge i hjemmet, at forældre ernærværende, at forældre har fællesaktiviteter med deres børn, at forældre ikke bruger vold, det væresig fysisk eller psykisk, over for børnene og ikke straffer i tide og utide, samt at forældreinteresserer sig for, hjælper og stimulerer børn i forhold til børnenes skole-/arbejdsgang og fritid.Set i denne brede betydning af forældreansvar, vil der kunne opnås betydelige kriminalpræventivevirkninger af i stedet at stimulere dette.Det er derimod indtil videre ikke dokumenteret, hvorvidt forskellige former for straf – eller nogetder i hvert fald opleves som straf – over for forældrene i tilfælde af deres børns kriminalitet kanstimulere forældreansvar i den ovennævnte betydning af dette begreb. Området er indtil videreuudforsket. Der findes dog en del forskning, såvel i Danmark som i udlandet, der belyser, hvordanforældre reagerer, når de får kendskab til deres børns kriminalitet. Reaktionerne er megetforskellige. Der er grund til at formode, at forældre vil reagere hensigtsmæssigt, der hvor det ikke erså nødvendigt (forældre i velfungerende familier), mens de slet ikke vil reagere eller endog reagereuhensigtsmæssigt, der hvor det er mest nødvendigt (børn med tungere og mere vedvarendekriminalitet i "belastede" familier), i form af at støde børnene fra sig, straffe dem, eventueltkorporligt, kontrollere dem for kontrollens egen skyld mv.Denne del af kommissionen vurderer på den baggrund, at der er en betydelig risiko for, at de idenne udtalelse gennemgåede muligheder for at sanktionere forældre for deres børns kriminalitet,generelt set ikke alene vil være virkningsløse, men kan have direkte kriminalitetsfremmendekonsekvenser gennem en forværring af familieforholdene for de børn, hvor familieforholdene erdårligst og kriminaliteten mest massiv i forvejen – dvs. blandt den lille gruppe børn og unge, dertegner sig for hovedparten af alle de lovovertrædelser, børn og unge overhovedet begår. Hermedøges risikoen for en yderligere marginalisering af de mest udsatte familier.Det vurderes, at risikoen for et negativt nettoresultat i kriminalitetsmæssig henseende er større endfor et positivt ved samtlige de sanktionsmodeller, kommissionen har diskuteret, og som ergennemgået i udtalelsen. Blandt de gennemgåede modeller, vurderes det, at denne risiko vil væremindst ved modellen, hvor forældremyndighedsindehavere ifalder et beløbsbegrænsethæftelsesansvar for skader, der skyldes deres børns culpøse handlinger. Dog kan det ikke antages atvirke præventivt, hvis der efterfølgende bliver mulighed for at ansvaret bliver indoptaget i

Forældrenes erstatningsansvar er objektivt i den forstand, at ansvaret udløses, uanset om forældrenekan bebrejdes, at den pågældende skade er sket. At der imidlertid ikke er tale om et egentligtobjektivt ansvar følger af, at ansvaret kun kommer på tale, hvis skaden skyldes fejl ellerforsømmelse hos barnet. Forældreansvaret forudsætter dermed, at de almindelige ulovbestemteprincipper for at ifalde erstatningsansvar er opfyldt i forhold til det skadevoldende barn. Hændeligeskader forvoldt af barnet falder dermed uden for forældrenes ansvar.Er skaden forvoldt en ung over 15 år, skal der som udgangspunkt foretages en almindelig vurderingaf, om skaden skyldes en culpøs handling eller undladelse fra den unges side. Er skadevolderenunder 15 år, forudsætter forældreansvaret i overensstemmelse med dansk rets almindeligeprincipper om børns erstatningsansvar, at barnet har handlet anderledes, end andre børn på sammealder normalt ville handle i samme situation. Hvis denne vurdering fører til, at barnet henset til sinalder ikke kan siges at have forvoldt skaden ved en culpøs handling, kan der således ikke med støttei den foreslåede bestemmelse rejses et erstatningskrav mod forældrene. Dette hindrer imidlertidikke, at forældrene gøres erstatningsansvarlige på andet grundlag, hvis betingelserne herfor er tilstede, eksempelvis hvis forældrene har tilsidesat en pligt til at føre et rimeligt tilsyn med barnet, ogdette fører til, at barnet forvolder den pågældende skade, jf. dansk rets almindelige regel omforældres ansvar for børns skadeforvoldelse.

Efter bestemmelsen påhviler hæftelsesansvaret forældremyndighedsindehaveren. Det er udenbetydning, om der er tale om biologiske forældre eller adoptivforældre. Har begge forældreforældremyndigheden over barnet, hæfter de således begge, uanset om barnet bor hos beggeforældre, eller én af forældrene er bopælsforælder. Ved børn, der lever i skilte familier, hvorforældremyndigheden er fordelt, hæfter forældremyndighedsindehaveren, uanset hos hvem afforældrene barnet har folkeregisteradresse, uanset om barnet opholder sig mere hos den ene end hosden anden forælder, og uanset hvor barnet opholdt sig på det konkrete skadestidspunkt.Forældrene hæfter dog ikke for barnets skadevoldende handlinger eller undladelse, hvis barnet ikkeer hjemmeboende, dvs. hvis barnet er anbragt uden for hjemmet (eksempelvis i plejefamilie eller pådøgninstitution), eller hvis barnet klart er flyttet hjemmefra.Med affattelsen, hvorefter ansvaret påhviler indehaveren af forældremyndigheden, følger, athæftelsesansvaret alene finder anvendelse i forhold til børn og unge, der er underforældremyndighed – dvs. ikke personer, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab.Forældreansvaret er begrænset til et beløb på indtil 5.000 kr. pr. skadevoldende handling. Uanset atskadelidte har lidt et tab, der overstiger dette beløb, kan forældrene således alene mødes med eterstatningskrav på 5.000 kr. pr. skadevoldende handling, medmindre de kan gøreserstatningsansvarlige på andet grundlag.af, om der er tale om en eller flere skadegørende handlinger, må bero på en konkretvurdering i hvert enkelt tilfælde. I det omfang, der er tale om overtrædelse af straffebestemmelser,vil der i almindelighed kunne tages udgangspunkt, om der er foretaget et eller flere strafbareforhold.en ung eksempelvis i forbindelse med gadeuroligheder både forvolder personskade iforbindelse med et stenkast og forvolder tingsskade ved at sætte ild til en bil, vil det værenærliggende at betragte situationen som indeholdende to skadegørende handlinger, hvor forældrenederfor hæfter med indtil 5.000 kr. for hver skade. Er situationen den, at et barn sætter ild til enrække parkerede biler ved at antænde dem én efter én, vil det også være nærliggende at anse hverildspåsættelse som en skadegørende handling for sig. Derimod vil forældrene næppe væreerstatningsansvarlige for mere end én skadegørende handling i en situation, hvor én bil i en rækkeantændes med den følge, at ilden breder sig og forårsager skade på de øvrige biler.Beløbet på indtil 5.000 kr. pr. skade gælder endvidere pr. barn. Er skaden eksempelvis forvoldt af tosøskende i forening, hæfter forældrene dermed for indtil 5.000 kr. pr. barn.Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil forældrenes hæftelsesansvar efter bestemmelsen kunnenedsættes eller helt bortfalde efter den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24.Efter denne bestemmelse kan der ske lempelse af erstatningsansvaret, når ansvaret vil virkeHvisAfgørelsen

Bilag 5. Styrkede reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 år,der begår kriminalitet, herunder spørgsmålet om den kriminelle lavalderEksisterende reaktionsmuligheder og indsats i forhold til børn under 15 årNår børn under 15 år mistænkes for at have begået en strafbar handling, har politiet mulighed for atefterforske sagen, bl.a. for at klarlægge omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andrepersoner kan mistænkes og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kan politietanvende vissestraffeprocessuelle indgrebover for de pågældende.Efter retsplejelovens § 821 a, stk. 1, kan børn under 15 år således tilbageholdes af politiet, hvisbetingelserne for anholdelse efter retsplejelovens § 755, stk. 1, er opfyldt, og tilbageholdelsensøjemed ikke kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. Tilbageholdelsen af børn under 15år skal foretages så skånsomt som muligt, jf. retsplejelovens § 821 a, stk. 3, og håndjern og lignendemagtmidler bør ikke benyttes i den forbindelse. Anbringelse i forbindelse med tilbageholdelse måikke ske i arresthus, og enerumsanbringelse må i det hele taget kun ske, når det er nødvendigt afsikkerhedsmæssige grunde, eller når det undtagelsesvis er påkrævet af hensyn til efterforskningen,og anden anbringelse ikke er mulig, jf. retsplejelovens § 821 a, stk. 3. For såvel tilbageholdelse somenerumsanbringelse gælder der særlige krav til den maksimale varighed.I øvrigt følger det af retsplejelovens § 821 b, stk. 1, at de straffeprocessuelle indgreb, der efterretsplejelovens kapitel 71-75 a kan foretages over for sigtede eller mistænkte personer, tilsvarendefinder anvendelse over for mistænkte børn under 15 år.Efter bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelsemed uden- og indenretlig afhøring har politiet pligt til at underrette de sociale myndigheder ibarnets eller den unges opholdskommune, når et barn eller en ung under 18 år har begåetkriminalitet og skal afhøres af politiet. Kommunen bør så vidt muligt sende en repræsentant tilafhøringen i alle tilfælde, men er forpligtet til at sende en repræsentant til at deltage i afhøringen ien række tilfælde, herunder når barnet er under 15 år, medmindre der er tale om rene bagatelsager,eller forældrene efter det oplyste selv vil være til stede.Det følger ligeledes af bekendtgørelsen, at kommunen snarest skal vurdere, om der er behov for ativærksættesociale hjælpeforanstaltningerfor barnet eller den unge og familien, når kommunenbliver underrettet om, at en person under 18 år ønskes afhørt. Denne vurdering tager udgangspunkt i§ 50 i den sociale servicelov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at iværksætte en undersøgelseaf barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig

støtte. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for ativærksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være.Når et barn eller en ung under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, erkommunalbestyrelsen desuden forpligtet til at udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dageefter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, jf. § 140,stk. 4, i den sociale servicelov. Det er ikke et krav i denne sammenhæng, at barnet eller den unge erdømt, eller at det på anden måde er bevist, at barnet eller den unge faktisk har begået den alvorligekriminalitet, som den pågældende er mistænkt for. Formålet med handleplanen er at modvirkeyderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller den unge. Handleplanen skaludarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie. Hvis en efterfølgendeundersøgelse viser, at barnet eller den unge har behov for yderligere støtte, skal handleplanenjusteres i overensstemmelse hermed.For så vidt angår valget af støtteforanstaltninger, skal kommunalbestyrelsen iværksætte enforanstaltning, der må forventes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.Efter gældende ret er det muligt at tilbyde utilpassede børn og unge en række forebyggendeforanstaltninger, jf. § 52 i den sociale servicelov, herunder behandling af barnets eller den ungesproblemer, udpegning af en personlig rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson og formidling afpraktiktilbud. Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger forudsætter samtykke fraforældremyndighedsindehaveren. Der er dog mulighed for at træffe afgørelse om henholdsviskonsulentbistand, personlig rådgiver og kontaktperson uden forældremyndighedsindehaverenssamtykke, hvis det skønnes, at formålet vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. § 56 iden sociale servicelov. Der er ligeledes mulighed for at tilbyde anbringelse uden for hjemmet, jf.lovens § 52, stk. 3, nr. 8. En sådan afgørelse forudsætter også samtykke fraforældremyndighedsindehaveren (og særskilt samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år).Endelig har kommunens børn og unge-udvalg mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet uden samtykke, når der er åbenbar risiko for, at barnets ellerden unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, herunder som følge af barnets eller denunges kriminelle adfærd, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i den sociale servicelov. Som det fremgår, er krimineladfærd dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anbringe barnet uden for hjemmet uden samtykke.Det bemærkes desuden, at Folketinget ved lov nr. 317 af 28. april 2009 om ændring af lov omsocial service, har besluttet at indføre et såkaldt ungepålæg, hvorefter kommunalbestyrelsen skalmeddele et barn eller en ung i alderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet eller den unge haradfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for barnets ellerden unges udvikling, og hvor det vurderes, at frivilligt samarbejde med barnet eller den unge ogforældremyndighedsindehaveren om støtte efter lovens § 52 ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende børn og unge i henhold til den sociale servicelov kanefter lovens § 166, stk. 1, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Det sociale nævns afgørelser kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed, men er omfattet af den almindelige adgang tildomstolsprøvelse af forvaltningsmæssige afgørelser, jf. grundlovens § 63, stk. 1.Særligt for så vidt angår børn og unge-udvalgets afgørelser i henhold til § 74 i den socialeservicelov vedrørende bl.a. tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet fremgår det af lovens §168, at disse kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren. Ankestyrelsensafgørelser efter denne bestemmelse kan desuden kræves indbragt for retten.Endvidere fremgår det af § 65 i den sociale servicelov, at både det sociale nævn og Ankestyrelsen itilfælde af, at kommunalbestyrelsen undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til loven, harbeføjelse til af egen drift at træffe afgørelse om bl.a. iværksættelse af undersøgelse, jf. lovens § 50,udarbejdelse af handleplaner, jf. lovens § 140, og valg af anbringelsessted til barnet, jf. lovens § 69.Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan tillige pålægge kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse omforanstaltninger efter lovens § 52 eller selv træffe foreløbig afgørelse om sådanne foranstaltninger.Ankestyrelsen kan endvidere af egen drift træffe afgørelse om bl.a. tvangsmæssig anbringelse afbarnet uden for hjemmet.Efter straffelovens § 15straffeskriminelle handlinger foretaget af børn under 15 år ikke. Det er medandre ord en ufravigelig betingelse for at kunne idømme en person straf, at den pågældende pågerningstidspunktet var fyldt 15 år. Bestemmelsen er ikke ændret siden vedtagelsen af straffelovenaf 1930, jf. lov nr. 126 af 15. april 1930.I det oprindelige forslag til straffeloven af 1930, der blev præsenteret i straffelovskommissionensbetænkning i 1912, var den kriminelle lavalder fastlagt til 14 år. Det fremgår af lovforarbejderne, atdette svarede til niveauet i den midlertidige straffelov af 1. april 1911. Ifølge forslaget skullestrafferammen desuden nedsættes til det halve for kriminelle handlinger foretaget af personermellem 14 og 18 år, ligesom der i forslaget fandtes en særlig vid adgang til påtaleopgivelse i sagervedrørende personer i denne aldersgruppe.Under forhandlingerne om forslaget til straffelov blev aldersgrænsen hævet til 15 år, bl.a. underhenvisning til, at Justitsministeriet fra flere sider var blevet opfordret til at hæve aldersgrænsen til15 år, idet man fandt, at børn under 15 år ikke besad den fornødne modenhed til at modtage straf, ogat de ikke-strafferetlige foranstaltninger var tilstrækkelige til at imødegå kriminelle handlinger

begået af børn under 15 år. Under forhandlingerne udgik desuden bestemmelsen om automatiskhalvering af strafferammen for handlinger begået af personer under 18 år.Den gældende kriminelle lavalder bygger derfor på det grundlæggende synspunkt, at der kun børvære adgang til at pålægge børn og unge strafansvar fra den alder, hvor de i almindelighed kanantages at have opnået den fornødne modenhed til, at det må anses for forsvarligt at anvendestrafferetlige sanktioner.I den tidligere straffelov fra 1866 var den kriminelle lavalder fastlagt til 10 år. Personer i alderen10-14 år kunne dog kun straffes, når det efter den kriminelle handlings beskaffenhed (såsom når dervar tale om drab, betydelig legemsbeskadigelse, tyveri, røveri eller ildspåsættelse) eller denpågældendes forstandsudvikling og opdragelse måtte antages, at den pågældende havde indsethandlingens strafbarhed. Det var desuden et krav, at den pågældende ville være blevet idømt højerestraf end bøde eller simpelt fængsel, hvis den pågældende havde været fyldt 18 år.Reaktionsmulighederne og indsatsen i forhold til børn under 15 år i andre landeTil brug for kommissionens arbejde har Justitsministeriet indhentet oplysninger om den kriminellelavalder i de øvrige EU-medlemsstater og Norge og desuden indhentet mere generelle oplysningerom reaktionsmulighederne i Finland, Island, Norge, Sverige, Holland og Storbritannien (England ogWales) i forhold til børn og unge, der begår kriminelle handlinger, med henblik på at kunne foretageen sammenligning med reaktionsmulighederne i Danmark.I det følgende redegøres for de indhentede oplysninger omden kriminelle lavalderi EU-landene,Island og Norge.Tabel 1. Den kriminelle lavalder i EU-landene, Island og Norge125Kriminel lavalder Land(e)8 årStorbritannien (Skotland)9 årMalta10 årFrankrig, Storbritannien (England, Nordirland og Wales) og Irland12 årHolland13 årGrækenland14 årBulgarien, Cypern, Estland, Italien, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet,Slovenien, Spanien, Tyskland, Ungarn og Østrig15 årDanmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Tjekkiet16 årBelgien, Luxembourg og Portugal17 årPolen

ISkotlandhar regeringen den 5. marts 2009 fremsat forslag i parlamentet om en forhøjelse af denkriminelle lavalder fra 8 år til 12 år som led i en reform af straffelovgivningen ogstrafferetsplejen.126Som begrundelse for at fremsætte forslaget henviser regeringen bl.a. til, at FN-komitéen vedrørende børns rettigheder (herefter FN’s Børnekomité) i sin rapport af 20. oktober2008 vedrørende implementeringen af FN’s Børnekonvention i Storbritannien udtrykte bekymring ianledning af den lave kriminelle lavalder i Skotland og anbefalede en forhøjelse i overensstemmelsemed komitéens generelle anbefalinger til mindst 12 år og helst højere, f.eks. 14 eller 16 år.127Maltapålægger ikke børn under 9 år noget strafansvar. I forhold til kriminelle handlinger begået afbørn i aldersgruppen 9-14 år foretages en konkret vurdering af den pågældendes forståelse afhandlingen, der kan falde ud til, at den pågældende idømmes en strafferetlig sanktion.Selv om den kriminelle lavalder iFrankrigformelt er 10 år, kan børn i aldersgruppen 10-13 år dogalene pålægges ”opdragende foranstaltninger”. Som eksempler på ”opdragende foranstaltninger”,der kan anvendes i forhold til 10-13-årige, kan nævnes advarsel, konfiskation af genstande, der harværet anvendt til eller er produkt af forbrydelsen, forbud mod at færdes i nærmere angivne områder,forbud mod at kontakte ofre eller medgerningsmænd, kompenserende foranstaltninger, deltagelse iet ”samfundskursus” af maksimalt 1 måneds varighed, anbringelse i en institution med etuddannende, socialt eller psykologisk sigte, påbud om udførelse af skolearbejde, og placering i en”kostskole”. Foranstaltningerne pålægges af et særligt ”børnetribunal”. Hvis barnet ikke overholderde fastsatte vilkår, kan tribunalet beslutte at institutionsanbringe barnet.IIrlandforhøjede man den generelle kriminelle lavalder fra 7 år til 12 år ved en lovændring i 2006.Det er dog muligt at sigte børn mellem 10 og 12 år for manddrab, uagtsomt manddrab, voldtægteller groft seksuelt overfald.IHollandfinder særlige regler som udgangspunkt anvendelse på børn og unge i aldersgruppen 12-18 år, men afhængigt af sagens konkrete omstændigheder (den kriminelle handlings alvor oggerningsmandens udvikling) kan almindelige strafferetlige sanktioner anvendes i forhold til børn ogunge i denne aldersgruppe, jf. nedenfor.IGrækenlandgælder særlige regler for børn og unge i aldersgruppen 13-18 år, der indebærer, atsanktionerne i forhold til børn og unge i denne aldersgruppe som udgangspunkt er rehabiliterendeSe forslaget påhttp://www.scottish.parliament.uk/s3/bills/24-CrimJustLc/b24s3-introd.pdf,og den skotske regerings begrundelse for at fremsætte forslaget påhttp://www.scotland.gov.uk/News/Releases/2009/03/27140804oghttp://www.scottish.parliament.uk/s3/bills/24-CrimJustLc/b24s3-introd-pm.pdf127Jf. FN’s Børnerettighedskomités rapport af 20. oktober 2008 vedrørende Storbritannien, CRC/C/GBR/CO/4, pkt. 77-78, der er tilgængelig på http://www2.ohchr.org/english/bodies/crc/docs/AdvanceVersions/CRC.C.GBR.CO.4.pdf.126

foranstaltninger og behandling. Som rehabiliterende foranstaltninger og behandling, der kananvendes i forhold til kriminelle 13-18-årige, anses bl.a. advarsel, aftalt undskyldning og/ellerkompensation til ofret, samfundstjeneste, deltagelse i sociale eller psykologiskebehandlingsprogrammer, herunder med henblik på behandling af misbrug eller psykiske problemer,samt anbringelse i plejefamilie eller institution. Domstolene kan dog beslutte at idømme 13-18-årige frihedsstraf, der i givet fald afsones i særlige institutioner for børn og unge.Cypernforhøjede i 2006 den kriminelle lavalder fra 12 til 14 år bl.a. med henblik på at få enaldersgrænse på samme niveau som flertallet af de øvrige EU-medlemsstater.Slovakietsænkede i 2006 den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Som hovedårsag til dennesænkning anføres, at unge i dag modnes langt hurtigere end tidligere, og at aldersgrænsen for,hvornår børn og unge begynder at begå grov eller gentagen kriminalitet har bevæget sig nedad.Italien, Litauen, Spanien, UngarnogØstrig,der alle formelt har en kriminel lavalder på 14 årangiver at have særlige regler for personer i aldersgruppen 14-16 år eller 14-18 år, der betyder, atder ikke er tale om et fuldt strafansvar fra det fyldte 14. år.Norgehævede i 1990 den kriminelle lavalder fra 14 år til 15 år. I forarbejderne til ændringslovenanføres det, at ændringen er begrundet i, at børn ikke bør straffes, at unge lovovertrædere ikke børsættes i fængsel pga. de skadelige virkninger af indsættelse i fængsel. Der rejses i lovforslagetdesuden tvivl om den kriminalpræventive effekt af at straffe børn under 15 år, ligesom der henvisestil niveauet af den kriminelle lavalder i de øvrige nordiske lande.Foruden den kriminelle lavalder gælder der i en række lande en særskilt nedre aldersgrænse for,hvornår børn og unge kan anbringes i et egentligt fængsel. Baseret på oplysninger fra samarbejdet”Round Table of correctional excellence” kan det oplyses, at denne aldersgrænse – ligesom iDanmark – svarer til den kriminelle lavalder, dvs. 15 år, i Finland og Norge. I Irland ogStorbritannien (Skotland) er aldersgrænsen for anbringelse i fængsel 16 år, mens den i Belgien ogHolland er 18 år.128Som det fremgår, har en række EU-lande en lavere kriminel lavalder end Danmark. Som det ogsåfremgår, har i hvert fald nogle af disse lande et system, der adskiller sig betydeligt fra det danske,og hvor man benytter særlige strafferetlige sanktioner i forhold til børn og unge, der somudgangspunkt skal have et rehabiliterende sigte. I flere lande med en lavere kriminel lavalder harman en højere aldersgrænse for, hvornår børn og unge kan anbringes i fængsel. Dette forhold gør

Hvis et barn under 15 år mistænkes for at have begået en kriminel handling kan politiet i Finlandafhøre, men ikke anholde eller tilbageholde barnet. Politiet har i disse sager tæt kontakt med desociale myndigheder. Det er således politiets pligt at underrette de sociale myndigheder i alletilfælde, hvor en person under 18 år er mistænkt for en kriminel handling. Politiet kan evt. henvisesagen til mægling.Når et barn under 15 år mistænkes for at have begået kriminalitet, har de sociale myndighedermulighed for at gribe ind med forskellige foranstaltninger ud fra en vurdering af, hvad der er ibarnets bedste interesse. Det indgår som et element i denne vurdering, at der allerede i kraft afbarnets kriminelle handlinger er fare for barnets udvikling.I tilfælde af fare for barnets helbred eller udvikling skal de sociale myndigheder iværksættehjælpeforanstaltninger i forhold til barnet. Den mest indgribende af disse er anbringelse uden forhjemmet, der kan ske frivilligt eller tvangsmæssigt, når der er alvorlig fare for skade på barnetshelbred eller udvikling pga. f.eks. misbrug eller kriminalitet af et vist omfang, og mindreindgribende midler ikke kan anses for tilstrækkelige for at afhjælpe denne fare. Anbringelse kan skei familiepleje eller i sociale institutioner eller hjem med forskellige grader af frihed for de anbragte.Indtil 2007 blev beslutninger om tvangsmæssig anbringelse truffet af et udvalg under de socialemyndigheder, men en lovændring har betydet, at afgørelsen om tvangsanbringelse nu træffes afdomstolene med sædvanlig adgang til appel af afgørelsen til en højere ret.

I forhold til unge lovovertrædere i aldersgruppen 15-20 år har man i Finland en særlig strafferetliglovgivning.130Straffesager vedrørende denne gruppe behandles i det normale retssystem og somudgangspunkt efter de samme strafferetsplejemæssige regler som sager vedrørende ”voksne”lovovertrædere. Hovedprincippet i lovgivningen er imidlertid at undgå, at unge anbringes i fængsel.Til dette formål er der udformet særlige sanktioner, herunder f.eks. en særlig ungdomsstraf(”ungdomsstraff”), der kan idømmes unge, som har begået en lovovertrædelse, mens de var 15-17år. Sanktionen har en varighed på 4-12 måneder og indebærer, at kriminalforsorgen fører tilsyn medden pågældende, og at der udarbejdes en aktivitetsplan for den pågældende, som den pågældendeskal følge. Den pågældende skal bl.a. som udgangspunkt have hjælp og vejledning med henblik påat kunne udføre arbejde. Formålet med aktiviteterne er bl.a. at styrke den pågældendes socialekompetencer. Sanktionen anvendes efter det oplyste ikke meget i praksis.IIslander den kriminelle lavalder som anført i tabel 1 ovenfor 15 år.For så vidt angår kriminelle handlinger begået af børn under 15 år bemærkes, at politiet har pligt tilat efterforske forhold, hvor der er mistanke om, at der er begået en kriminel handling, uanset ommistanken retter sig mod et barn, der ikke kan drages strafferetligt til ansvar for sine handlinger pga.sin alder. Politiet kan om nødvendigt foretage afhøring af børn under den kriminelle lavalder men idisse tilfælde skal politiet kontakte de sociale myndigheder med henblik på, at de kan være til stedeved afhøringen sammen med indehaveren af forældremyndigheden over barnet.I tilfælde, hvor børn mistænkes for kriminelle handlinger, kan de sociale myndigheder iværksættestøtteforanstaltninger til barnet og dets familie men kan også beslutte at fjerne barnet fra familien oganbringe det i en institution eller hos en plejefamilie.Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldelser vedrørendekriminelle handlinger begået af børn under den kriminelle lavalder i Island.I forhold til unge i alderen 15-17 år har man særlige bestemmelser, der bl.a. indebærer, at dommefor forhold begået før det 18. år ikke har gentagelsesvirkning i forhold til senere begåede forhold,og at unge maksimalt kan idømmes 8 års ubetinget fængsel. Straffesager mod unge lovovertræderebehandles ved de almindelige domstole. Frihedsstraffe til unge i denne aldersgruppe afsones somudgangspunkt i særlige sociale institutioner for børn og unge. Man har ikke særligeungdomsfængsler. Unge, der dømmes for meget grove forbrydelser, afsoner i almindelige fængslersammen med voksne.

INorgeer den kriminelle lavalder som ovenfor nævnt 15 år, men politiet har pligt til atefterforske lovovertrædelser begået af børn i alderen 12-14 år. Politiet kan endvidere efterforskelovovertrædelser begået af børn under 12 år, ud fra en vurdering af, om det findes hensigtsmæssigtat efterforske forholdet. Formålet med efterforskningen af lovovertrædelser begået af børn under 15år er bl.a. at tilvejebringe oplysninger til brug for de sociale myndigheders efterfølgende indsats.Ved politiets efterforskning af lovovertrædelser begået af børn og unge under 18 år har politiet pligttil at underrette de sociale myndigheder om forholdet, medmindre der er tale om et bagatelagtigtforhold. De sociale myndigheder skal som udgangspunkt også underrettes ved afhøringer af børn iforbindelse med mistanke om lovovertrædelser.De sociale myndigheder har mulighed for at tilbyde barnet en række forskellige foranstaltninger,herunder en støttekontakt (dvs. en voksen, som mødes med barnet regelmæssigt og bl.a. trænerbarnet i sociale færdigheder og vejleder barnet i hensigtsmæssig adfærd med jævnaldrende) MST(Multisystemisk terapi), PMTO (Parent Management Training – en oplærings- ogbehandlingsmetode rettet mod familier med børn i alderen 3 til 12 år med adfærdsvanskeligheder),Familieråd (netværksmøde), MultifunC (et behandlingstiltag i institution for børn og unge i alderen14-18 år med alvorlige adfærdsproblemer på flere områder, som ikke har nytte af hjemmebaseredeindsatser), MTFC (en behandlingsmetode udviklet som alternativ til institutionsanbringelse for børni alderen 12-17 år med meget alvorlige adfærdsproblemer, og som bl.a. omfatter anbringelse hos enplejefamilie i 6 -12 måneder, mens forældrene sideløbende modtager familieterapi og oplæring i atvaretage forældrerollen), anbringelse i plejefamilie og institutionsanbringelse, der betegnes som”sidste udvej”. Behovet for foranstaltninger afgøres af de sociale myndigheder på baggrund af enundersøgelse af barnet og dets familie. Udgangspunktet er, at barnet ellerforældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til foranstaltninger, der tilbydes af de socialemyndigheder, men myndighederne har dog mulighed for at foretage tvangsmæssig anbringelse afbarnet, hvis barnet har udvist alvorlige adfærdsproblemer, herunder i form af alvorlig eller gentagenkriminalitet, vedvarende misbrug af rusmidler eller på anden måde, f.eks. i tilfælde, hvor barnet erprostitueret eller lever på gaden. Tvangsmæssig institutionsanbringelse kan ske i op til 12 måneder,der i særlige tilfælde kan forlænges med yderligere 12 måneder. Alle foranstaltninger, dergennemføres af de sociale myndigheder, skal opfylde et overordnet kriterium om at være til barnetsbedste.ISverigekan politiet efterforske sager vedrørende lovovertrædelser begået af børn under denkriminelle lavalder på 15 år, hvis efterforskningen kan antages at have betydning for de socialemyndigheders indsats i forhold til barnet, hvis det er nødvendigt for at klarlægge, om personer overAfsnittet om Norge bygger på oplysninger fra betænkningenBarn og straff,NOU 2008:15.Afsnittet om Sverige bygger på oplysninger indhentet fra de svenske myndigheder samt betænkningenBarn sommisstänks för brott,SOU 2008:111.132131

den kriminelle lavalder har deltaget i lovovertrædelsen, hvis det er nødvendigt, fordi genstande erbortkommet gennem lovovertrædelsen, eller hvis det i øvrigt må anses for at kunne have særligbetydning at gennemføre efterforskningen. Hvis barnet er under 12 år kræver det dog herudover ensærlig begrundelse at gennemføre efterforskningen. Efter det oplyste overvejer man i øjeblikket atudvide efterforskningsmulighederne i sager, hvor børn under 15 år mistænkes for at have begåetkriminalitet.Anmeldelser om lovovertrædelser begået af børn under 15 år videregives til de socialemyndigheder, der ikke undersøger selve lovovertrædelsen, men tager udgangspunkt i en vurderingaf barnets behov for hjælp og støtte. De sociale myndigheder skal underrettes, hvis et barn eller enung under 18 år mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre fængselsstrafeller hvis der indledes en efterforskning af en af de grunde, der er nævnt ovenfor. I forbindelse medunderretningen skal de sociale myndigheder vurdere behovet for at gennemføre en udredning afbarnet i lyset af de nye og eksisterende oplysninger om barnet og familien. Formålet med en sådanudredning vil i givet fald være at indhente oplysninger om barnet og dets familie med henblik på atvurdere behovet for indsatser fra de sociale myndigheder. Udredningen skal gennemføres hurtigstmuligt og foreligge efter højst 4 måneder. Udredningen skal indeholde forslag til de socialemyndigheders indsatser i forhold til barnet.Udgangspunktet for de sociale myndigheders indsatser er, at der er tale om tilbud, der kræverforældremyndighedsindehaverens samtykke. De sociale myndigheder kan bl.a. tilbyde enkontaktperson eller –familie, der har til opgave at støtte og rådgive barnet. I forhold til børn, der erudsat for en særlig kriminalitetsrisiko kan de sociale myndigheder udpege en såkaldt ”særligtkvalificeret kontaktperson”, der aktivt skal støtte og hjælpe barnet i svære situationer med henblikpå at afværge, at barnet bliver involveret i kriminalitet. Kontaktpersonen skal i den forbindelse følgebarnets udvikling, motivere det til skolearbejde og fritidsaktiviteter. De sociale myndigheder kanogså tilbyde deltagelse i forskellige behandlingsprogrammer for barnet og evt. barnets familie,herunder program for lovovertrædere, ART (Aggression Replacement Training), netværksmøder,MST (Multisystemisk terapi), mægling eller bistå barnet med støtte fra andre relevantemyndigheder, f.eks. børne- og ungdomspsykiatrien.De sociale myndigheder har dog også under særlige betingelser mulighed for at gennemføreforanstaltninger i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn under 15 år udenforældremyndighedsindehaverens samtykke. Dette kræver, at der er en betydelig fare for skade påbarnets helbred eller udvikling som følge af forhold i barnets miljø eller som følge af barnetsadfærd, herunder f.eks. kriminelle handlinger. Kun kriminelle handlinger af en vis alvor kantillægges betydning i denne forbindelse. Beslutningen om anvendelse af disse tvangsmæssigeforanstaltninger træffes af en forvaltningsdomstol (länsrätten) efter indstilling fra de sociale

myndigheder. Forvaltningsdomstolen foretager ikke nogen nærmere vurdering af skyldsspørgsmåleteller andre af de forhold, der normalt ville indgå i en straffesag.Endvidere har de sociale myndigheder mulighed for at træffe beslutning om forebyggendeforanstaltninger over for børn under 15 år uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, selvomde ovennævnte kriterier for tvangsmæssige foranstaltninger ikke er opfyldt. Der er især tale omtilfælde, hvor de pågældende, hvis de fortsætter deres nuværende adfærd, må forventes at komme tilat opfylde kriterierne for tvangsmæssige foranstaltninger, men ikke kan motiveres til at deltage ifrivillige tilbud. Det skal dog understreges, at de sociale myndigheder i disse tilfælde ikke harmulighed for at gennemtvinge foranstaltningerne.For så vidt angår lovovertrædelser begået af unge over den kriminelle lavalder, men under 21 år,gennemføres en sædvanlig politimæssig efterforskning, der dog forudsættes gennemført særlighurtigt. Der findes særlige sanktioner for unge under 21 år: ”ungdomsvård”, ”sluten ungdomsvård”(der anvendes som alternativ til fængsel i forhold til denne målgruppe) og ”ungdomstjänst”.Der findes ikke egentlige ungdomsdomstole i Sverige, men man har særlige ungdomsanklagere og –på byretsniveau – ungdomsdommere, der er specialiserede i straffesager vedrørende unge ialdersgruppen 15-21 år.IHollander den kriminelle lavalder som ovenfor nævnt 12 år. Den hollandske straffelov ogstrafferetsplejelov indeholder en række særlige bestemmelser vedrørende behandlingen af sagervedrørende børn og unge i aldersgruppen 12-17 år. Det generelle hensyn bag disse regler er, atsanktioner i forhold til børn bør have et rehabiliterende sigte. Unge i alderen 16-17 år kan dog ogsåblive omfattet af det almindelige straffesystem, afhængig af lovovertrædelsens karakter samt evt.lovovertræderens personlighed og omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen.I Holland benytter man særlige ungdomsdomstole under ledelse af en ”ungdomsdommer”. I særligalvorlige sager rådgives dommeren af et ”børnebeskyttelsesråd”. Dommeren fastsætter sanktionenud fra meget vide skønsmæssige beføjelser og skal i den forbindelse primært tage hensyn til detoverordnede formål om rehabilitering. Dommeren har mulighed for at vælge mellem forskelligesærlige ”ungdomssanktioner”, herunder samfundstjeneste, arbejde for at kompensere for skaden ogdeltagelse i undervisningsprogrammer, der har fokus på at give den unge lovovertræder praktiske ogsociale færdigheder. Domme inden for ungdomsretssystemet kan maksimalt indebærefrihedsberøvelse i 12 måneder for børn i aldersgruppen 12-15 år og i 24 måneder for unge ialdersgruppen 16-17 år.133

Anklagemyndigheden har også vide skønsmæssige beføjelser, herunder til at afgøre, om der børrejses tiltale i en konkret sag, og om tiltale skal frafaldes.Politiet har desuden mulighed for at undlade at rejse tiltale mod børn og unge under 18 år imod, atde pågældende frivilligt deltager i det såkaldte ”Halt”-program, der normalt indebærer, at de skalyde en form for kompensation for den påførte skade og/eller arbejde eller deltage i undervisning iop til 20 timer. For så vidt angår børn under 12 år, som begår kriminalitet, der normalt ville væreomfattet af ”Halt”-programmet, har man udviklet det såkaldte ”Stop”-program, der tilbydesfrivilligt til både barnet og dets forældre, og som har til formål at forhindre, at barnet begår nykriminalitet ved at søge at få barnet til at forstå, at den begåede kriminalitet er uacceptabel, og vedat afdække eventuelle psykosociale eller familiemæssige problemer, der kan påvirke barnets adfærdnegativt. Med henblik på at opnå dette formål gennemføres der en samtale med barnet ogforældrene, undervisning og, hvis det er relevant, et tilbud til ofret for forbrydelsen om enundskyldning fra barnet. Programmet administreres af anklagemyndigheden, og sagerne forelæggesikke for retten. ”Halt”-programmet er nærmere omtalt i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag3, s. 537.Ved siden af det strafferetlige system er det også muligt at pålægge børn forskelligebehandlingsmæssige foranstaltninger, herunder anbringelse i en åben eller lukket institution forbørn og unge.IStorbritannien (England og Wales)er den kriminelle lavalder som ovenfor nævnt 10 år. Sagervedrørende børn og unge i aldersgruppen 10-17 år, der er mistænkt, anklaget eller dømt for enlovovertrædelse i England og Wales, behandles i det særlige ”Youth Justice System”, der er ensamlebetegnelse for bl.a. statslige myndigheder, sociale myndigheder på lokalt niveau, politiet oganklagemyndigheden, domstolene, kriminalforsorgen og særlige institutioner for børn og unge.Systemet blev indført ved lov i 1998.Inden en sag vedrørende et barn eller en ung behandles af retten inden for rammerne af ”YouthJustice System” vil det dog blive vurderet, om sagen kan afsluttes på administrativt niveau medf.eks. en advarsel. Ca. to ud af tre sager, der henvises til ”Youth Justice System” afsluttesadministrativt med en advarsel.Herudover findes der en række kriminalpræventive programmer, der ved hjælp af tidlig indsatsforsøger at imødegå en uheldig udvikling i retning af kriminelle handlinger.134

Et væsentligt element i ”Youth Justice System” er de lokalt baserede ”Young Offender Teams”(”YOTs”), der består af repræsentanter for politiet, kriminalforsorgen, de sociale myndigheder,myndigheder med ansvar for sundhed og uddannelse og andre specialister og frivillige. ”YOTs”udfører en kriminalpræventiv indsats i lokalområdet, uarbejder indstillinger til brug for rettensafgørelse i konkrete straffesager vedrørende børn og unge, og hjælper børn og unge, der har afsonetderes straf, med at behandle årsagerne til den kriminelle handling med det formål at undgåtilbagefald til kriminalitet.Hvis politiet efter at have gennemført efterforskningen i en sag mod en mistænkt 10-17-årigvurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale i sagen, og at sagen ikke bør afsluttes med etbødeforelæg eller en advarsel videregives sagen til anklagemyndigheden. Anklagemyndighedenvurderer, om sagen bør indbringes for retten. Sagen indbringes i givet fald som udgangspunkt for en”ungdomsdomstol” (”youth court”), der er sammensat af medlemmer, der er særligt uddannede til atbehandle sager vedrørende børn og unge. Ungdomsdomstolen kan idømme op til 2 års frihedsstraf.Bliver der tale om frihedsstraf af længere varighed henvises sagen til ”Crown Court”, der har særligbeføjelse til at idømme længere frihedsstraffe, jf. nedenfor.Ved ungdomsdomstolen behandles sagerne for lukkede døre. Den tiltalte er berettiget til at fåbeskikket en forsvarer. Retten skal vurdere, om barnet eller den unge er i stand til at forstå ogdeltage i domstolsbehandlingen af sagen. Dette indebærer efter det oplyste primært, at rettengennem f.eks. klar sprogbrug og om nødvendigt brug af tolk skal sikre, at den tiltalte forstårdomstolsbehandlingen.Sanktionerne i ”Youth Court System” er advarsel, evt. kombineret med et vilkår om tilsyn af et”YOT”, tiltag mod afvigende adfærd, lokale udgangsforbud, ”samfundssanktioner” og frihedsstraf.”Samfundssanktioner” (”Community Sentences”) er en fællesbetegnelse for en lang rækkeforskellige sanktioner (”Orders”), som ungdomsdomstolen har mulighed for at pålægge 10-17-årige.Fælles for disse er, at den unge ikke er frihedsberøvet i forbindelse med fuldbyrdelsen af straffen.Der kan f.eks. være tale om tilsyn af et ”YOT” eller andre myndigheder, deltagelse i udpegedeaktiviteter, herunder særlige fritidsaktiviteter, og ”udbedring” af den forvoldte skade, enten direkteover for ofret for forbrydelsen, f.eks. ved at mødes med ofret og drøfte, hvordan skaden kan”udbedres”, eller i bredere forstand over for samfundet f.eks. ved afrensning af graffiti eller ved atudføre samfundsnyttigt arbejde i lokalsamfundet.Ved grovere eller gentagne lovovertrædelser eller hvis retten vurderer, at den 10-17-årige er til farefor samfundet, kan retten idømme den pågældende en frihedsstraf. Ungdomsdomstole kan somovenfor nævnt idømme op til 2 års frihedsstraf. For 12-17-årige findes der en særlig typefrihedsstraf (”Detention and Training Order”), med en varighed på mellem 4 måneder og 2 år,

hvoraf den pågældende er frihedsberøvet den første halvdel af tiden og under tilsyn af et ”YOT”den resterende del af tiden. ”Crown Court” har mulighed for at idømme børn og unge frihedsstrafop til livstid med angivelse af tidligste tidspunkt for prøveløsladelse.Frihedsstraffe afsones i særlige institutioner for børn og unge. Der findes flere typer af institutioner,og det afgøres administrativt, hvilken af disse institutionsformer der er bedst egnet til at rumme denpågældende.Det bemærkes, at ”Youth Justice System” i øjeblikket er ved at blive justeret på en række punktersom følge af vedtagelsen af ”The Criminal Justice and Immigration Act” i maj 2008. Ændringernevil bl.a. betyde, at de eksisterende ”samfundssanktioner” vil blive erstattet af én samlet sanktion,kaldet ”Youth Rehabilitation Order” (”YRO”). Det vil være op til retten at beslutte, hvad indholdetaf en ”YRO” skal være på baggrund af en vurdering af behovet i den konkrete sag. Retten kan i denforbindelse vælge mellem en lang række forskellige behandlings- og aktivitetsprogrammer, der ividt omfang er omfattet af de nugældende ”samfundssanktioner”, jf. beskrivelsen af disse ovenfor.Ændringerne forventes at træde i kraft i løbet af 2009.Desuden er man i færd med at gennemføre en vurdering af ”Youth Justice System” ud fra treforskellige undersøgelser, der tilsammen skal give et indtryk af systemets effektivitet.Ikke overraskende viser gennemgangen ovenfor, at de øvrige nordiske landes systemer til at reagerepå kriminalitet begået af børn under 15 år minder meget om det danske system, med få mindreforskelle. Derimod adskiller både det engelske og det hollandske system sig væsentligt fra detdanske, idet de begge baserer reaktionerne i forhold til børn, der begår lovovertrædelser, på envæsentligt lavere kriminel lavalder og dermed på en tidligere involvering af det strafferetligesystem. Som det fremgår af beskrivelsen, er sanktionerne, der kan pålægges børn i både dethollandske og det engelske ungdomsretssystem imidlertid baseret på reaktioner, der i et vist omfangsvarer til de reaktioner, der kan anvendes af de sociale myndigheder i Danmark.Ungdomsretssystemerne synes således derfor i realiteten primært at indebære en tidligere”retliggørelse” af indsatsen i forhold til børn, der begår lovovertrædelser, mens de faktiskereaktionsmuligheder i disse sager i vidt omfang kan sammenlignes med de gældendereaktionsmuligheder inden for rammerne af det sociale system i Danmark. En væsentlig forskel er,at det i såvel England som Holland i sager vedrørende alvorlig kriminalitet er muligt at idømmebørn under 15 år længerevarende frihedsstraffe uden for rammerne af ungdomsretssystemerne.

Udviklingen i kriminaliteten begået af børn under 15 årFor så vidt angår udviklingen i kriminaliteten begået af børn under 15 år iDanmarkhenvises tilafsnit 2.2.1 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3. Nedenstående tabel 2 er således ennøjagtig gengivelse af tabel 1 i udredningsrapportens afsnit 2.2.1.Tabel 2. Antal anmeldte lovovertrædelser med mistænkte 10-14-årige, 2000-2007Sædelighedsforbrydelser i altVold og lign. mod offentligmyndighedManddrab og forsøg på manddrabSimpel voldAlvorligere voldTruslerVoldsforbrydelser i altBrandstiftelseIndbrudButikstyveriØvrige tyverierTyveri af indregistreret køretøjTyveri af knallert/cykelRøveriHærværkEjendomsforbrydelser i altAndre straffelovsforbrydelser i altStraffelov i altLov om euforiserende stofferVåbenlovenSærlove i altAnmeldelser i altPr. 1.000 10-14-årige2000361514615232076017216673841041269632830582933302066104343411,520013713-1931028256521611 27033678112743522 538222 85314851172 9709,62002291911801529247381831 0623831061561132722 449152 74021641092 8498,920032325-2281349318401901 178395116163892972 572282 94129661243 0659,220042630-3001860420512431 6515211112231144813 557324 036301021724 20812,42005383423512683504833701 2964521241711485183 304483 89448861754 06911,72006433723683266521742391 1304701321851034632 934293 528351241863 71410,52007504713912768546762101 19734574142904652 714393 35046641393 4899,9

Samlet set er der i perioden 2000-2007 ingen vækst i antallet af tilfælde, hvor børn i alderen 10-14år anmeldes til politiet for at have begået en kriminel handling set i forhold til det samlede antalbørn i denne aldersgruppe.Ejendomsforbrydelserne udgør over 3/4 af det samlede antal anmeldelser i 2007, mensvoldsforbrydelserne udgør ca. 1/6 af anmeldelserne.For voldsforbrydelserne er der samlet set sket en væsentlig stigning fra 207 anmeldelser i 2000 til546 anmeldelser i 2007. Det svarer til, at ca. 1 promille af de 10-14-årige anmeldes for envoldsforbrydelse. Stigningen i antallet af anmeldte voldsforbrydelser skyldes primært, at antallet afanmeldelser om simpel vold er steget fra 146 i 2000 til 391 i 2007, men der er også sket en stigningi antallet af anmeldelser om vold og lignende mod offentlig myndighed fra 15 i 2000 til 47 i 2007.Antallet af anmeldelser om alvorligere vold har svinget mellem 10 i 2001 og 32 i 2006, og i 2007faldt antallet i forhold til 2006 til 27 anmeldelser. I forhold til antallet af børn svarer det til enfrekvens på 1-2 alvorlige voldsforbrydelser pr. 10.000 børn årligt. Det bemærkes, at væksten ivoldsforbrydelser antagelig i meget høj grad må ses som et resultat af en stigendeanmeldelsestilbøjelighed, jf. resultaterne af de nedenfor beskrevne offer- ogselvrapporteringsundersøgelser.Simpel vold eller alvorligere vold?I tabel 2 ovenfor omfatter kategorien ”simpel vold” voldsforhold, der, hvis den mistænkte gerningsmand ikke var underden kriminelle lavalder, ville have været omfattet af straffelovens § 244. Denne bestemmelse omfatter den, som udøvervold mod eller på anden måde angriber en andens legeme. Typisk udføres de angreb, som bestemmelsen tager sigte på,ved slag eller spark, ved nikning af skaller eller ved slag eller kast med genstande.Kategorien ”alvorligere vold” i tabellen omfatter voldsforhold, der, hvis den mistænkte gerningsmand ikke var underden kriminelle lavalder, ville have været omfattet af straffelovens § 245 eller § 246.Straffelovens § 245 omfatter legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og tilfælde af mishandling, ligesomtilfælde af forsætlig legemsbeskadigelse er omfattet af bestemmelsen. Som typiske eksempler på forhold, der vil væreomfattet af straffelovens § 245 kan nævnes angreb, der udføres med skyde- eller stikvåben, biler, eller slag med tungeredskaber som f.eks. hammer, økse, jernstand eller kølle. Angreb med lettere midler eller ved brug af spark kan væreomfattet af bestemmelsen, hvis de retter sig mod legemsdele, der er særligt sårbare. Desuden kan et angreb væreomfattet af bestemmelsen, hvis voldsanvendelsen fortsætter mod et værgeløst eller ukampdygtigt offer, eller hvisangrebet gennemføres på en særligt smerteforvoldende måde. Mishandling foreligger, når en række voldshandlingerudøvet over en periode fremtræder som udslag af gerningspersonens overlegne stilling i forhold til et offer, der oftebefinder sig i et form for afhængighedsforhold, f.eks. børn eller samlevere.Straffelovens § 246 er en strafskærpelsesregel, der omfatter legemsangreb, der er omfattet af straffelovens § 245 eller245 a (kvindeomskæring), og som har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til

For så vidt angår ejendomsforbrydelserne udgør forskellige former for tyveri, herunder ikke mindstbutikstyveri, langt størstedelen af det samlede antal anmeldelser. Antallet af røverianmeldelsersvinger meget og var i 2007 under niveauet i 2000. Antallet af hærværksanmeldelser er også nogetsvingende, men er dog steget fra 328 i 2000 til 465 i 2007.For at få et retvisende billede af udviklingen i antallet af anmeldelser vedrørende børn under 15 år,der er mistænkt for at have begået kriminelle handlinger, er det vigtigt at være opmærksom påeventuelle ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden. Som anført i afsnit 2.2 i kommissionensudredningsrapport viser gennemførte offerundersøgelser, at anmeldelsestilbøjeligheden for vold oghærværk er øget betydeligt igennem de seneste 20-30 år, mens den er stabil for tyveriernesvedkommende. Den forøgede anmeldelsestilbøjelighed må derfor formodes at kunne begrunde ihvert fald en del af stigningen i antallet af anmeldelser vedrørende voldsforbrydelser begået af børnunder 15 år.Det er desuden relevant at sammenligne de ovennævnte anmeldelsestal med resultaterne af såkaldteselvrapporteringsundersøgelser foretaget i 1979, 1989, 1999 og 2005. Ved disse undersøgelser harman søgt at belyse ungdomskriminaliteten i Danmark ved anonymt at udspørge en gruppe børn ogunge i alderen ca. 14-15 år (folkeskolens 8./9. klasse) om bl.a. deres erfaringer med at begåkriminalitet.135Overordnet er konklusionen ved sammenligning på tværs af undersøgelserne fra ogmed 1989, at andelen af de adspurgte unge, der er ”lovlydige”, dvs. aldrig har begået tyveri/røverieller højst en enkelt gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra forældrene, er stigende fra ca.25 pct. i 1989 til ca. 36 pct. i 1999 og ca. 39 pct. i 2005. Heroverfor står, at andelen af de adspurgtebørn og unge, der har begået alvorligere former for kriminalitet, såsom indbrud, biltyveri ellerrøveri, nærmest er uforandret i perioden fra ca. 9 pct. i 1989, til ca. 7 pct. i 1999 og ca. 8 pct. i 2005.På baggrund af disse undersøgelsesresultater kan det konkluderes, at der i den nævnte periode ikkeses at være tale om en klar stigning i ungdomskriminaliteten – snarere tværtimod.Som nævnt har der i selvrapporteringsundersøgelserne ikke været meget fokus påvoldskriminaliteten blandt unge. Først med den seneste undersøgelse fra 2005 er det muligt atvurdere udviklingen på landsplan af voldskriminaliteten. En sammenligning af

undersøgelsesresultaterne for årene 1999 og 2005 viser, at andelen af unge, der har oplevet voldenten som offer, vidne eller gerningsmand er stort set uændret i denne periode.Samlet set er det på baggrund af de ovennævnte tal svært at sige noget sikkert om udviklingen ikriminalitet begået af børn i alderen 10-14 år, men voldsforbrydelser set under ét er dog kommet tilat udgøre en større del af det samlede antal anmeldelser i løbet af perioden 2000-2007, hvilketprimært skyldes flere sager om simpel vold. I hvert fald en del af – om ikke hele – stigningen ivoldskriminaliteten må dog som nævnt ovenfor formodes at kunne forklares med en øgetanmeldelsestilbøjelighed vedrørende netop voldsforbrydelser.136Med henblik på at kunne sammenligne med udviklingen i Danmark har kommissionen indhentetoplysninger om kriminalitetsudviklingen blandt børn i flere andre lande.FraFinlandhar kommissionen modtaget oplysninger om udviklingen i antallet af børn under denkriminelle lavalder, der i perioden 1998-2008 blev mistænkt for at have begået kriminalitetTabel 3. Finland: Antal børn under 15 år mistænkt for kriminelle handlinger, 1998-2008TyveriVoldsforbrydel-serSkade påejendomRøveriNarkotikaKøretøjStraffelovsover-trædelser i alt1998404472212961607111587541999444466912911544595917620005220839163916983741083911923200150108631587202546210521114432002468678413671241557963710360200351478451494671752102641107120046135715182281665611578123622005538974214468871531037611198200653328051294494955971510447200758189271814444045111521201920086941116425138943361383014710

Som det fremgår af tabel 5 ovenfor, har der i Sverige i perioden 1998-2008 været en stigning i detsamlede antal sager, der opklares, og hvor den mistænkte er under 15 år. Stigningen skyldes stortset udelukkende en stigning i antallet af sager vedrørende personrettede forbrydelser, der stiger ihele perioden og som samlet set bliver mere end fordoblet. Stigningen i de personrettedeforbrydelser skyldes særligt stigningen i opklarede sager vedrørende mishandling samt frihed ogfred. Antallet af formueforbrydelser svinger, men ender med et samlet fald set over hele perioden.Udviklingen i ungdomskriminalitet i Storbritannien (England og Wales)IStorbritannien (England og Wales)fører man statistik over antallet af sager, hvor man inden for rammerne af ”YouthJustice System” har truffet en inden- eller udenretlig afgørelse i forhold til et barn eller en ung i alderen 10-17 år somfølge af kriminalitet, bilag B5.6 nedenfor. Det skal understreges, at de britiske tal ikke umiddelbart kan sammenlignesmed oplysningerne fra de nordiske lande ovenfor, jf. tabellerne 2-5 ovenfor, herunder særligt fordi de britiske tal imodsætning til de nordiske tal også omfatter afgørelser vedrørende unge i aldersgruppen 15-17 år. Det må såledesformentlig antages, at en væsentlig del af afgørelserne inden for rammerne af ”Youth Justice System” vedrører unge ialdersgruppen 15-17 år, og at udviklingen i antallet af afgørelser er påvirket af udviklingen i antallet af afgørelservedrørende denne aldersgruppe.

Det har ikke været muligt for kommissionen at skaffe statistiske oplysninger vedrørendekriminalitetsudviklingen blandt børn under 15 år i Island og Holland.Hvis man på baggrund af de ovenfor anførte statistiske oplysninger samlet skal konkludere påkriminalitetsudviklingen blandt børn i Danmark og i de øvrige Nordiske lande, skal detunderstreges, at tallene for både Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges vedkommende er prægetaf den usikkerhed, at der er tale om børn under den kriminelle lavalder, der mistænkes for at havebegået kriminelle handlinger, uden at dette spørgsmål er blevet prøvet ved en domstol. Hertilkommer, at tallene i alle tilfælde er opgjort forskelligt og i et vist omfang vedrører forskelligealdersgrupper, hvorfor det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning på tværs af landene.Endvidere er forbrydelseskategorierne og perioderne indbyrdes forskellige.Alligevel er der visse fællestræk, der kan fremhæves. Med Norge som den markante undtagelse harman i både Danmark og de øvrige nordiske lande oplevet et enten uændret eller stigende samletantal sager vedrørende børn, der begår kriminelle handlinger. Igen med undtagelse af Norge opleverman i alle landene en stigning i antallet af sager vedrørende personrettet kriminalitet, dvs. f.eks.voldforbrydelser. Som anført ovenfor må man på baggrund af danske undersøgelser antage, at ihvert fald en del af stigningen i Danmark må tilskrives en øget anmeldelsestilbøjelighed blandt

ofrene for denne type forbrydelser. Kommissionen har ikke haft adgang til oplysninger omanmeldelsestilbøjeligheden i de øvrige lande, men da der er tale om lande, som på andre mangeområder minder om Danmark, er der grund til at tro, at den udvikling i anmeldelsestilbøjeligheden,som man har kunnet måle i Danmark, formentlig også har haft en vis betydning i disse lande.For så vidt angår oplysningerne fra Storbritannien (England og Wales) kan de af de ovenfor nævntegrunde ikke direkte sammenlignes med oplysningerne fra de nordiske lande. Det kan dog nævnes, atder – på trods af et generelt fald i antallet af afgørelser vedrørende de 10-17-årige inden forrammerne af ”Youth Justice System” i perioden 2004-2008 – i samme periode har været en samletstigning i antallet af afgørelser vedrørende personfarlig kriminalitet, idet der dog har været etmindre fald i antallet sidst i perioden.ForskningKriminologiske undersøgelser af sammenhængen mellem kriminalitet og alder viser, atkriminaliteten topper i teenageårene (med top blandt de 17-årige) og herefter falder.Undersøgelserne viser også, at de unge topper lidt tidligere med berigelseskriminalitet end medvoldelig kriminalitet.138Dette mønster findes på tværs af landegrænser og på tværs af forskelligeniveauer for den kriminelle lavalder, jf. beskrivelsen heraf ovenfor.En dansk undersøgelse om selvrapporteret ungdomskriminalitet fra 1999 viser ligeledes, at der erflere 15-årige end 14-årige, som begår kriminalitet. Undersøgelsen viser således ingen tegn på, at deunge holder op med at begå kriminalitet, fordi de fylder 15 år og kan straffes.139Der findes således ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at den kriminelle lavalder påvirkerkriminalitetsniveauet blandt unge.I visse lande opererer man med princippet doli incapax, ifølge hvilket børn og unges modenhed,herunder evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert, tages i betragtning, når det skal vurderes, omde pågældende skal gøres ansvarlige for deres kriminelle handlinger. Som nævnt ovenfor anvendteman i Danmark et lignende princip i forhold til 10-14-årige lovovertrædere indtil straffeloven af1930 trådte i kraft. I Australien anvendes det nævnte princip således på børn i alderen 10-14 år. I enundersøgelse fra 2003, der sammenligner de forskellige værktøjer, psykologer anvender til atvurdere børn og unges modenhed i forbindelse med retssager, konkluderes det, at børn under 15 år

efter psykologernes vurdering har vanskeligt ved at forstå juridiske problemstillinger, og at deresdømmekraft og evne til problemløsning er ringe.140Effekten af at straffe børn og unge har også været genstand for undersøgelser. Ifølge teorien omstempling opfattes en afvigende handling som f.eks. kriminalitet ikke i sig selv som afvigende, førdet omgivende samfund definerer den som afvigende. I den forbindelse antages en strafferetlig domat være et kraftigt signal fra samfundet om, at handlingen – og dermed det pågældende barn –opfattes som afvigende. Med dette for øje har man i en omfattende engelsk undersøgelse fulgt togrupper af børn og unge med sammenlignelig social baggrund og kriminalitetsbelastning. De togrupper adskiller sig fra hinanden ved, at børn og unge i den ene gruppe er blevet pågrebet ogdomfældt for den kriminalitet, de har begået, mens dette ikke er tilfældet for børn og unge i denanden gruppe. Undersøgelsen viser, at de børn og unge, der pågribes og får en dom for kriminalitet,de har begået, begår mere kriminalitet efterfølgende, end de børn og unge, der ikke bliver pågrebetog dømt.141Undersøgelsen tyder altså på, at tidlig stempling som kriminel øger risikoen forefterfølgende kriminalitet.Danmarks internationale forpligtelser og internationale forhold i øvrigtDanmark har ratificeret FN’s Børnekonvention og er dermed folkeretligt bundet af konventionen.Efter Børnekonventionens artikel 40, stk. 3, litra a, er landene forpligtet til at fremme indførelsen aflove, fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset børn, der mistænkes,anklages eller anses for at have begået kriminelle handlinger, herunder bl.a. ved fastlæggelse af enkriminel lavalder under hvilken børn ikke anses for at være i stand til at begå strafbare forhold.Danmark er med andre ord folkeretligt forpligtet til at have en kriminel lavalder med den betydning,at børn under den pågældende alder ikke kan straffes for deres handlinger uanset karakteren afdisse.FN’s Børnekomité har på baggrund af Børnekonventionens bestemmelser og Børnekomitéenserfaringer fra evalueringsbesøg i landene, der har ratificeret konventionen, i 2007 udarbejdet engenerel udtalelse om børns rettigheder i forbindelse med mistanke om kriminelle handlinger.142Omfastlæggelsen af den kriminelle lavalder fremgår følgende af udtalelsens pkt. 30-34:”30. The reports submitted by States parties show the existence of a wide range ofminimum ages of criminal responsibility. They range from a very low level of age 7 or 8to the commendable high level of age 14 or 16. Quite a few States parties use twoZapf, Patricia A. (2003):Assesment of maturity in juvenile competency to stand trial evaluations. A survey ofpractitioners,Journal of Forensic Psycology Practice, vol 3(3), s. 23-45.141Farrington, David P. (1977):The Effects of Public Labelling,British Journal of Crimonology, vol. 17(2), s. 112-125.142General Comment no. 10/2007;Children’s rights in juvenile justice.Udtalelsen kan findes påhttp://www2.ohchr.org/english/bodies/crc/docs/CRC.C.GC.10.pdf.140

minimum ages of criminal responsibility. Children in conflict with the law who at the timeof the commission of the crime are at or above the lower minimum age but below thehigher minimum age are assumed to be criminally responsible only if they have therequired maturity in that regard. The assessment of this maturity is left to the court/judge,often without the requirement of involving a psychological expert, and results in practicein the use of the lower minimum age in cases of serious crimes. The system of twominimum ages is often not only confusing, but leaves much to the discretion of thecourt/judge and may result in discriminatory practices. In the light of this wide range ofminimum ages for criminal responsibility the Committee feels that there is a need toprovide the States parties with clear guidance and recommendations regarding theminimum age of criminal responsibility.31. Article 40 (3) of CRC requires States parties to seek to promote, inter alia, theestablishment of a minimum age below which children shall be presumed not to have thecapacity to infringe the penal law, but does not mention a specific minimum age in thisregard. The committee understands this provision as an obligation for States parties to seta minimum age of criminal responsibility (MACR). This minimum age means thefollowing:Children who commit an offence at an age below that minimum cannot be heldresponsible in a penal law procedure. Even (very) young children do have the capacity toinfringe the penal law but if they commit an offence when below MACR the irrefutableassumption is that they cannot be formally charged and held responsible in a penal lawprocedure. For these children special protective measures can be taken if necessary in theirbest interests;Children at or above the MACR at the time of the commission of an offence (or:infringement of the penal law) but younger than 18 years (see also paragraphs 35-38below) can be formally charged and subject to penal law procedures. But theseprocedures, including the final outcome, must be in full compliance with the principlesand provisions of CRC as elaborated in the present general comment.32. Rule 4 of the Beijing Rules recommends that the beginning of MACR shall not befixed at too low an age level, bearing in mind the facts of emotional, mental andintellectual maturity. In line with this rule the Committee has recommended States partiesnot to set a MACR at a too low level and to increase the existing low MACR to aninternationally acceptable level. From these recommendations, it can be concluded that aminimum age of criminal responsibility below the age of 12 years is considered by theCommittee not to be internationally acceptable. States parties are encouraged to increasetheir lower MACR to the age of 12 years as the absolute minimum age and to continue toincrease it to a higher age level.33. At the same time, the Committee urges States parties not to lower their MACR to theage of 12. A higher MACR, for instance 14 or 16 years of age, contributes to a juvenilejustice system which, in accordance with article 40 (3) (b) of CRC, deals with children inconflict with the law without resorting to judicial proceedings, providing that the child’shuman rights and legal safeguards are fully respected. In this regard, States parties shouldinform the Committee in their reports in specific detail how children below the MACR setin their laws are treated when they are recognized as having infringed the penal law, or are

alleged as or accused of having done so, and what kinds of legal safeguards are in place toensure that their treatment is as fair and just as that of children at or above MACR.34. The Committee wishes to express its concern about the practice of allowing exceptionsto a MACR which permit the use of a lower minimum age of criminal responsibility incases where the child, for example, is accused of committing a serious offence or wherethe child is considered mature enough to be held criminally responsible. The Committeestrongly recommends that States parties set a MACR that does not allow, by way ofexception, the use of a lower age.”Som det fremgår af pkt. 32 i den generelle udtalelse, refererer Børnekomitéen til FN’sminimumstandarder for retsplejen i forhold til unge, der begår kriminelle handlinger, det såkaldteBeijing regelsæt.143Af pkt. 4 i dette regelsæt fremgår følgende om den kriminelle lavalder:“4.1 In those legal systems recognizing the concept of the age of criminal responsibilityfor juveniles, the beginning of that age shall not be fixed at too low an age level, bearingin mind the facts of emotional, mental and intellectual maturity.CommentaryThe minimum age of criminal responsibility differs widely owing to history and culture.The modern approach would be to consider whether a child can live up to the moral andpsychological components of criminal responsibility; that is, whether a child, by virtue ofher or his individual discernment and understanding, can be held responsible foressentially antisocial behaviour. If the age of criminal responsibility is fixed too low or ifthere is no lower age limit at all, the notion of responsibility would become meaningless.In general, there is a close relationship between the notion of responsibility for delinquentor criminal behaviour and other social rights and responsibilities (such as marital status,civil majority, etc.).Efforts should therefore be made to agree on a reasonable lowest age limit that isapplicable internationally.”Som det fremgår ovenfor, er det Børnekomitéens generelle anbefaling på baggrund afBørnekonventionens artikel 40, at alle lande som det absolutte minimum bør have en kriminellavalder på 12 år. En lavere kriminel lavalder er ifølge komitéen internationalt uacceptabel.Samtidig opfordrer komitéen indtrængende landene til at fastsætte den kriminelle lavalder på ethøjere niveau, f.eks. 14 eller 16 år.Komitéen understreger desuden, at den kriminelle lavalder bør være ufravigelig. Det bør altså ikkevære muligt at retsforfølge børn under den kriminelle lavalder, selv om der er tale om f.eks. grovkriminalitet.

Retningslinjerne, der er fastlagt i Børnekomitéens generelle udtalelse, er ikke juridisk bindende,men er udtryk for den fortolkning, som komitéen anvender af landenes forpligtelser i henhold tilBørnekonventionen. Som det fremgår ovenfor har komitéen i sin seneste rapport vedrørendeStorbritannien udtalt kritik af den kriminelle lavalder på 8 år i Skotland med udtrykkelig henvisningtil komitéens generelle udtalelse.Som nævnt ovenfor vil en fuldstændig fjernelse af den kriminelle lavalder i Danmark være et klartbrud på Danmarks folkeretlige forpligtelser i henhold til Børnekonventionen.En nedsættelse af den kriminelle lavalder til et niveau under 14 år må forventes at blive mødt medmeget stærk kritik fra Børnekomitéen, der som nævnt ovenfor har tilkendegivet, at et niveau under12 år er internationalt uacceptabelt, og samtidig indtrængende opfordret landene, der har tiltrådtBørnekonventionen, til at fastsætte eller opretholde en kriminel lavalder på 14-16 år.Nedsættes den kriminelle lavalder til 14 år, vil dette efter alt at dømme også medføre internationalkritik, herunder fordi man i Danmark ikke på andre områder skelner mellem 13- og 14-årigesretsstilling, jf. det ovenfor refererede uddrag af Beijing regelsættet. Herudover vil man med ensådan nedsættelse få en lavere kriminel lavalder end de øvrige nordiske lande. I den forbindelse kander henvises til, at Norge som nævnt har hævet den kriminelle lavalder til det samme niveau som deøvrige nordiske lande.Synspunkter vedrørende reaktionsmulighederne og indsatsen i forhold til børn under 15 årEn række forskellige synspunkter er blevet anført over for kommissionen vedrørendereaktionsmulighederne og indsatsen over for børn under 15 år, der begår kriminalitet. I det følgendegennemgås og kommenteres disse synspunkter ét for ét.Børns retssikkerhed bør styrkesDet er blevet anført, at retssikkerhedsgarantierne i det strafferetlige system også bør omfatte børnunder 15 år, der begår kriminelle handlinger. I den forbindelse er det blevet anført, at en del af deeksisterende reaktionsmuligheder inden for det sociale system som ovenfor nævnt har en ganskeindgribende karakter, og at beslutningen om anvendelse af sociale foranstaltninger træffes af enadministrativ myndighed på baggrund af en samlet vurdering af en lang række forhold, hvorkriminalitet kan indgå som et element i den samlede vurdering. Særligt er der blevet peget påsituationer, hvor et barn under 15 år måtte nægte at have begået et kriminelt forhold, som denpågældende er mistænkt for at have begået, og hvor de sociale myndigheder må vurdere, hvilkenbetydning – om nogen – man vil tillægge oplysningerne om den pågældendes mulige kriminellehandlinger i forbindelse med den samlede vurdering efter den sociale lovgivning.

Heroverfor bemærkes, at de sociale myndigheders afgørelse vedrørende hjælpeforanstaltninger efterlov om social service træffes på baggrund af en samlet vurdering af barnets behov og ikke ud fra envurdering af, om barnet har begået kriminalitet eller ej. Kriminel adfærd kan indgå som et element iden samlede vurdering af barnets behov, men sat på spidsen er det ikke afgørende for de socialemyndigheders vurdering og afgørelse efter den sociale servicelov, om barnet har begået en givenkriminel handling eller ej.Hertil kommer, at der som anført ovenfor er knyttet både administrative klagemuligheder ogdomstolsprøvelse til kommunalbestyrelsens afgørelser efter den sociale servicelov. Træffer desociale myndigheder afgørelse om en bestemt hjælpeforanstaltning efter den sociale servicelov, ogindgår det i den forbindelse i de sociale myndigheders beslutningsgrundlag, at barnet er mistænktfor at have begået en kriminel handling, vil kommunalbestyrelsens afgørelse således kunneefterprøves både administrativt og ved domstolene.Kommissionen skal samtidig pege på, at en tidligere ”retliggørelse” af børns kriminelle handlingervil have flere betydelige ulemper. For det første vil det betyde, at børn tidligere stemples somkriminelle, fordi der vil være tale om en sanktion, der pålægges barnet som en direkte følge af –dvs. straf for – barnets handlinger. Selv om barnet evt. måtte blive idømt en sanktion med fokus påbehandling inden for rammerne af det sociale system, vil det ikke ændre ved, at sanktionen primærthar et straffende sigte, og at barnet derved stemples som kriminelt. Som anført ovenfor tyder enengelsk undersøgelse på, at tidlig stempling som kriminel i sig selv øger risikoen for efterfølgendekriminalitet.For det andet må en ”retliggørelse” af barnets problemer med kriminalitet også forventes at have enbetydelig negativ indflydelse på barnets vilje til at medvirke til at belyse sagens faktum. Det kan iden forbindelse nævnes, at barnet vil få beskikket en advokat, der som udgangspunkt vil råde barnettil ikke at tilstå noget, som ikke kan bevises, hvilket vil medvirke til at tegne et ”fjendebillede” afmyndighederne. Det er meget vanskeligt at hjælpe og vejlede et barn, der ikke har tillid tilmyndighederne, og bl.a. ud fra en behandlingsmæssig synsvinkel er det derfor bedre, hvis barneterkender sin kriminalitet.Hensynet til børns retssikkerhed kan derfor efter kommissionens opfattelse ikke begrunde ennedsættelse af den kriminelle lavalder. Dette gælder så meget desto mere i lyset af deskadevirkninger, en sådan nedsættelse vil have i form af bl.a. stempling af børn som kriminelle.Efter kommissionens opfattelse kan og bør eventuelle retssikkerhedsmæssige problemer i forhold tilbehandlingen af sager vedrørende børn under den kriminelle lavalder håndteres inden for rammerneaf det sociale system.Børn bør tidligt møde en stærk konsekvens af deres kriminelle handlinger

Det er blevet gjort gældende, at der i nogle tilfælde, herunder særligt i sager, hvor der er tale omalvorlig kriminalitet begået af børn under 15 år, kan være behov for, at de pågældende børn på ettidligere tidspunkt end i dag møder en stærkere konsekvens af deres handlinger. Der er blevet pegetpå flere hensyn til støtte for dette synspunkt:•Hensynet til barnet selv i de tilfælde, hvor barnet er vanskeligt at fastholde inden for rammerneaf det nuværende sociale system, og hvor det vurderes, at barnet vil kunne have udbytte af enmere insisterende social indsats, dvs. en indsats, hvor myndighederne i højere grad er udstyretmed magtmidler i forhold til børn, der ikke ønsker frivilligt at medvirke til tilbud om hjælp.Generalpræventive hensyn. Formålet med den stærkere reaktion er at sikre, at børn under 15 årikke bliver fristet til at begå kriminelle handlinger, og at personer over den kriminelle lavalderikke bliver fristet til at lade børn udføre kriminelle handlinger, fordi man har fået det indtryk, atman slipper ”gratis” fra kriminalitet, når man er under den kriminelle lavalder, med det resultat,at kriminaliteten ”skubbes nedad”.Hensynet til, at behandlingen af personer på 14 år og på 15 år ikke må adskille sig markant frahinanden, således at man den ene dag kan slippe ”gratis” fra en kriminel handling for den næstedag at blive idømt en hård straf for en tilsvarende handling.Hensynet til retsbevidstheden hos ofrene og andre – særligt i sager om grovere kriminalitet. Idisse sager kan hensynet til retsbevidstheden tilsige, at barnet mødes med en reaktion, som setudefra forekommer mere ”følelig”.

De ovennævnte hensyn bygger alle i større eller mindre omfang på den antagelse, at man ikke udenfor straffesystemet har mulighed for at gribe ind – herunder med håndfaste midler – over for børnunder den kriminelle lavalder, der begår kriminalitet. I virkeligheden har de sociale myndigheder enmeget bred vifte af redskaber til at gribe ind over for børn under den kriminelle lavalder, der harbehov for hjælp, herunder fordi de pågældende er blevet involveret i kriminalitet. Som nævntovenfor er flere af disse redskaber af endog meget indgribende karakter i forhold til barnet, f.eks.tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet i lukket regi. Det forholder sig med andre ord ikkesåledes, at et barn på 14 år, 11 måneder og 29 dage kan slippe ”gratis” fra en kriminel handling,som en 15-årig vil modtage en alvorlig straf for. Desuden skal kommissionen bemærke, atdiskussionen om ”forskelsbehandling” vil kunne opstå, uanset niveauet af den kriminelle lavalder.Forestiller man sig en f.eks. en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år, vil der være forskelpå behandlingen af 13-årige og 14-årige. Kommissionen kan derfor ikke tilslutte sig dettesynspunkt.For så vidt angår synspunktet om, at den kriminelle lavalder skulle friste børn til at begå kriminellehandlinger og friste voksne til at lade børn begå kriminalitet skal kommissionen bemærke, at det igivet fald burde kunne ses på kriminalitetsstatistikken, at børn under den kriminelle lavalder begik

mere kriminalitet end unge over den kriminelle lavalder. Det ses imidlertid ikke at være tilfældet ipraksis, jf. bl.a. afsnit 2.2 i kommissionens udredningsrapport, jf. bilag 3.De sociale myndigheder har – i modsætning til domstolene – ikke mulighed for at træffe afgørelseom bestemte foranstaltninger som direkte (udelukkende) følge af en eller flere kriminellehandlinger, men samtidig giver det de sociale myndigheder mulighed for at træffe beslutning på etbredere grundlag, hvor andre hensyn kan inddrages i forhold til valget af de bedst tilpassedeforanstaltninger.En væsentlig indvending mod tanken om stærkere ”konsekvens” er desuden, at der ikke ervidenskabeligt belæg for at hævde, at børn under 15 år har den fornødne modenhed til at forståkonsekvenserne af deres kriminelle handlinger og dermed til at blive straffet for disse, jf. denovenfor nævnte undersøgelse fra 2003, hvori det konkluderes, at børn under 15 år har vanskeligtved at forstå juridiske problemstillinger, og at deres dømmekraft og evne til problemløsning erringe.Det er efter kommissionens opfattelse en betydelig fordel ved at fastholde afgørelsen i det socialesystem, at barnet ikke stemples som kriminelt, fordi de sociale myndigheders afgørelse netop ikkeer en konsekvens af eventuelle kriminelle handlinger, jf. ovenfor. Derved undgås den negativestemplingseffekt af straf, der bl.a. risikerer at skade barnets muligheder for at tage uddannelse og fåarbejde senere i livet og dermed medvirke til at fastholde den pågældende i en kriminel løbebanelangt ind i sin voksne tilværelse.Fraværet af ”automatisk konsekvens” i det sociale system styrker desuden incitamentet hos detenkelte barn til at medvirke til at få faktum belyst og dermed medvirke til at skabe et bedre grundlagfor de sociale myndigheders afgørelse vedrørende hjælpeforanstaltninger. Til sammenligning er derinden for rammerne af straffeprocessen intet eller i hvert fald kun et meget begrænset incitament tilat medvirke til at belyse, hvad der faktisk er sket, jf. ovenfor.Ud fra en kriminalpræventiv synsvinkel bør fokus derfor fjernes fra straf og rettes mod at yde denbedst mulige støtte til børn og unge og deres familie med henblik på at forebygge yderligerelovovertrædelser.Endvidere kan der peges på hensynet til at gennemføre en hurtig sagsbehandling i sager vedrørendebørn og unge, der begår strafbare handlinger, med henblik på at yde en tidlig indsats. Den hurtigereog mere fleksible administrative beslutningsproces er i den forbindelse væsentligt at foretrækkefrem for en domstolsbehandling, der – uanset om den måtte blive underlagt sagsbehandlingsfrister –vil være tungere og tage længere tid.

Kommissionen kan derfor ikke tilslutte sig, at behovet for en stærkere konsekvens i forhold tilkriminelle handlinger kan begrunde en nedsættelse af den kriminelle lavalder.Et særligt reaktionssystem i forhold til børn og ungeDet er endvidere blevet anført, at de særlige hensyn, der gør sig gældende ved vurderingen af unge istrafferetlig henseende, og som har ført til, at der for unge lovovertrædere gælder en række særligestrafferetlige regler, taler for, at der bør etableres et system med særlige reaktionsmuligheder forbørn og unge. Det er f.eks. blevet anført, at reaktionsmulighederne i forhold til børn og unge, derbegår kriminalitet, i højere grad bør være baseret på restorative justice-principper, jf. afsnit 2.3.3 ibetænkningen, hvilket bl.a. indebærer, at fokus i givet fald er på at sikre genoprettelse af denforvoldte skade – i mere eller mindre bred forstand.Kommissionen skal i den forbindelse bemærke, at man i forbindelse med indretningen af et særligtreaktionssystem i forhold til børn og unge i givet fald skal være opmærksom på, at en reaktion iform af en tvangsmæssig foranstaltning, der er en direkte følge af en kriminel handling, må ansesfor at være en straf. Hvis et sådant system skal omfatte børn under 15 år, vil der derfor i realitetenvære tale om en nedsættelse af den kriminelle lavalder med de følger, som dette har, jf. ovenfor.Kommissionen kan derfor, af de grunde der er nævnt i forhold til forslaget om en nedsættelse af denkriminelle lavalder, heller ikke tilslutte sig forslaget om et særligt reaktionssystem i forhold til børnog unge.Mulige modeller for styrket reaktion og indsats i forhold til børn under 15 årPå baggrund af de ovenfor anførte synspunkter vedrørende reaktionsmulighederne i forhold til børnunder 15, Danmarks internationale forpligtelser og internationale forhold i øvrigt, erfaringerne fraudlandet og resultaterne af forskningen på området har kommissionen afdækket og drøftetforskellige muligheder for styrkelse af reaktionen og indsatsen over for kriminalitet begået af børn idenne aldersgruppe, herunder muligheden for at nedsætte den kriminelle lavalder.Det bemærkes i den forbindelse, at det er kommissionens generelle opfattelse, at det afgørende iforhold til et kriminalpræventivt sigte er, at man har relevante og tilstrækkelige reaktionsmulighederover for børn og unge, der begår kriminalitet, og ikke at disse reaktionsmuligheder formelt harkarakter af straf.Model 1: Domstolsprøvelse med henblik på at fastslå de faktiske forholdMed henblik på at tilgodese behovet for at få fastslået, hvorvidt børn under 15 år har begået enkriminel handling eller ej og dermed hjælpe de sociale myndigheder i de tilfælde, hvor et barn

under 15 år nægter at have begået den påståede kriminalitet, har kommissionen drøftet en model,hvorefter anklagemyndigheden på de sociale myndigheders begæring indbringer sagen vedrørendebarnet for retten – udelukkende med det formål at få fastslået, om barnet faktisk har begået denhandling, som barnet mistænkes for. Formålet skal i givet fald være at kunne lægge rettensvurdering af sagens faktiske forhold til grund ved de sociale myndigheders stillingtagen tilindsatsen inden for rammerne af det sociale system.Årsagen til, at en sådan ordning i givet fald bør være baseret på de sociale myndigheders begæring,er, at ordningen primært etableres med henblik på at tilgodese et eventuelt behov for en bedreafklaring af det faktiske grundlag for de sociale myndigheders udøvelse af beføjelser i henhold tilden sociale servicelov. Det bør derfor kun være i de tilfælde, hvor de sociale myndigheder harbehov for en sådan afklaring, at der iværksættes en domstolsprøvelse.Politiet foretager som ovenfor nævnt allerede efter de nugældende regler en vis efterforskning isager vedrørende mistænkte under 15 år, og resultatet af denne efterforskning videregives til desociale myndigheder til brug for deres vurdering af behovet for en indsats inden for rammerne af detsociale system. Det bevismateriale, der er tilvejebragt gennem efterforskningen, vil i givet fald ogsåkunne anvendes i forbindelse med rettens vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med denkriminelle handling, hvis de sociale myndigheder måtte begære dette prøvet af retten.Fordelen ved en ordning med domstolsprøvelse med henblik på at få fastslået de faktiske forhold vilsom nævnt være, at de kommunale sociale myndigheder får fastslået, om der er begået en kriminelhandling, hvilket efterfølgende vil kunne lægges til grund ved myndighedernes udøvelse afbeføjelser i henhold til den sociale servicelov. Hertil kommer, at ordningen delvist vil imødekommede retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der som ovenfor nævnt har været anført, idet ordningenvil sikre en domstolsprøvelse af de faktiske forhold omkring handlingen – i hvert fald i de tilfælde,hvor de sociale myndigheder måtte begære dette.Der er dog også flere ulemper forbundet med en sådan ordning. Det er således traditioneltdomstolenes opgave at vurdere et faktum og sammenholde dette med det relevante retsgrundlagmed henblik på at komme frem til rettens afgørelse i den konkrete sag. En ordning som denbeskrevne, hvor domstolenes vurdering stopper ved de faktiske forhold, vil derfor være usædvanligi en dansk kontekst. Hertil kommer, at man med en sådan model ikke foretager en vurdering af enrække relevante forhold med nær tilknytning til handlingen, herunder f.eks. spørgsmålet omtilregnelse, lovlig nødværge og eventuelle formildende omstændigheder. Selv efter endomstolsprøvelse som den beskrevne vil barnet derfor kunne gøre relevante indvendinger gældende,der ikke umiddelbart vil kunne afvises af de sociale myndigheder. Endvidere vil en ordning meddomstolsprøvelse – herunder med appelmulighed – virke forsinkende i forhold til de sociale

myndigheders behandling af sager vedrørende børn under 15 år, hvilket strider mod principperneom en tidlig indsats og hurtig sagsbehandling.Desuden kan det anføres, at ordningen vil kunne være i strid med retten til en retfærdig rettergang,jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis de sociale myndighedersreaktion reelt bliver en sanktion, der følger automatisk af domstolens afgørelse vedrørende defaktiske forhold. I dette tilfælde vil barnet have krav på en domstolsprøvelse af alle sagens aspekter– ikke blot af de faktiske forhold.Forestiller man sig i stedet at lade en ordning med domstolsprøvelse omfatte alle aspekter af sagen –altså f.eks. også spørgsmålet om tilregnelse, lovlig nødværge og eventuelle formildendeomstændigheder samt sanktionsudmålingen vil der være tale om en egentlig generel nedsættelse afden kriminelle lavalder, jf. beskrivelsen af model 2 nedenfor.Det er kommissionens vurdering, at det kun i ganske få tilfælde vil være så afgørende for de socialemyndigheders vurdering af barnets samlede behov, at få afklaret, hvorvidt barnet har begået enkriminel handling eller ej, at det vil kunne begrunde indførelsen af et særligt system meddomstolsprøvelse af de faktiske omstændigheder. I praksis vil mistanken om kriminalitet kun væreét blandt flere vægtige elementer i langt størstedelen af de sager, hvor de sociale myndigheder skaltræffe afgørelse om foranstaltninger efter den sociale servicelov.Desuden skal kommissionen henvise til, at politiet som nævnt ovenfor også foretager en visefterforskning i sager, hvor børn under den kriminelle lavalder mistænkes for at have begåetkriminalitet. Oplysningerne om resultatet af politiets efterforskning tilgår de sociale myndighederog det er kommissionens vurdering, at disse oplysninger – sammen med de oplysninger, som desociale myndigheder i øvrigt har adgang til – i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkelige til atgive de sociale myndigheder det fornødne beslutningsgrundlag.Af denne grund og under henvisning til de øvrige anførte indvendinger mod ordningen kankommissionen ikke støtte denne model.Model 2: Nedsættelse af den kriminelle lavalderGenerel nedsættelseEn anden og mere radikal model kunne være atsænke den kriminelle lavalder.Som nævnt ovenforer Danmark folkeretligt forpligtet til at have en kriminel lavalder, så det er allerede af den grundreelt udelukket helt at fjerne aldersgrænsen. Set i lyset af, at en sænkelse af aldersgrænsen til etniveau under 14 år må forventes at blive mødt med meget stærk international kritik, jf. ovenfor, har

kommissionen valgt at arbejde videre med en model, der indebærer sænkelse af den kriminellelavalder til 14 år.En nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år må som nævnt forventes at afføde en visinternational kritik og vil desuden indebære, at Danmark går enegang på dette område i forhold tilde øvrige nordiske lande, der alle har en kriminel lavalder på 15 år, jf. ovenfor.Med en nedsættelse af den kriminelle lavalder opnår man, at 14-årige kan pålægges en sanktion somen automatisk konsekvens af deres kriminelle handlinger. Hertil kommer, at 14-årige derved bliveromfattet af de straffeprocessuelle regler, herunder de retssikkerhedsgarantier, der er en del afstraffeprocessen.Der er på den anden side en række betydelige ulemper ved en generel nedsættelse af den kriminellelavalder. Som nævnt bygger den kriminelle lavalder på den antagelse, at børn under 15 år ikkebesidder den fornødne modenhed til at forstå rækkevidden og konsekvensen af deres handlinger.Kommissionen har som ovenfor anført ikke kendskab til videnskabelige undersøgelser, der entydigtdokumenterer, at børn i dag opnår den fornødne modenhed til at kunne forstå rækkevidden ogkonsekvensen af deres handlinger i strafferetlig henseende i en yngre alder end tidligere. Detteunderbygges af, at det overvejende flertal af de øvrige europæiske lande – med Storbritannien(England, Nordirland, Wales og Skotland) og Malta som de mest markante undtagelser – har valgtat fastlægge den kriminelle lavalder i intervallet 14-16 år. Finland, Norge og Sverige har som nævntalle en kriminel lavalder på 15 år. Endvidere har en stor del af de lande, der har en lavere kriminellavalder end Danmark, f.eks. Holland, som anført ovenfor særlige regler for børn og unge, derindebærer, at sanktionerne i praksis minder om de foranstaltninger, der i Danmark kan anvendesefter den sociale lovgivning.Efter kommissionens vurdering betyder de særlige forhold, der gør sig gældende for børn og unge,at en nedsættelse af den kriminelle lavalder må forudsætte, at der f.eks. skabes en ny standard forden strafferetlige forsætsvurdering, fordi børns forsæt til at begå kriminelle handlinger i lyset af denovennævnte forringede evne til at forstå rækkevidden og konsekvenserne af deres handlinger næppevil kunne vurderes på baggrund af de sædvanlige standarder for forsæt, der gælder for voksne. Detvil derfor være nødvendigt at skabe en særlig ”børnestandard” for forsætsvurderingen. Udvikling oganvendelse af en sådan særlig forsætsstandard i forhold til børn vil være et brud på detgrundlæggende strafferetlige princip om anvendelse af samme forsætsbedømmelse uden særlighensyntagen til konkrete forhold hos gerningsmanden. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, aten eventuel nedsættelse af den kriminelle lavalder til et væsentligt lavere niveau end 14 år vilkræve, at man udvikler ikke én, men flere særlige standarder for forsætsvurderingen, fordi børnafhængig af deres alder vil have forskellige forudsætninger for at kunne forstå rækkevidden ogkonsekvenserne af deres handlinger.

Forestiller man sig, at den kriminelle lavalder nedsættes, og at nedsættelsen kombineres med kortefrihedsstraffe eller disciplineringstiltag med henblik på at ”afskrække” børn under 15 år fra atkomme ind i en egentlig kriminel løbebane, skal det understreges, at der intet videnskabeligt belæger for at hævde, at tidlig/hurtig indespærring eller disciplineringstiltag som f.eks. såkaldte ”bootcamps” har den ønskede (chok)effekt på unge lovovertrædere, jf. kommissionensudredningsrapport, afsnit 13.11.3, jf. bilag 3. I rapporten konkluderes således, at sådanne tiltag ibedste fald ikke har nogen kriminalpræventiv effekt og i værste fald risikerer at fremme denkriminelle adfærd.Det kan desuden anføres, at der er en risiko for, at børn under 15 år, der dømmes for kriminellehandlinger, stemples som kriminelle i en meget tidlig alder med den deraf følgende risiko for enuønsket udvikling, jf. ovenfor.Det kan i øvrigt tilføjes, at en strafferetlig dom øger risikoen for, at den pågældendes uddannelses-og erhvervsmuligheder forringes, hvilket i sig selv er en velbeskrevet risikofaktor i forhold til atkomme ind i en kriminel løbebane, jf. afsnit 10.3 i kommissionens udredningsrapportEndvidere kan det påpeges som en ulempe ved at lade sagerne behandle inden for rammerne af detstrafferetlige system, at det formentlig vil medføre en tungere sagsgang i forhold til den merefleksible sagsbehandling hos de sociale myndigheder. En generel nedsættelse af den kriminellelavalder vil betyde, at et antal sager vedrørende – antageligt ofte mindre – lovovertrædelser begåetaf 14-årige vil lægge beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene uden atdette ses at gøre en reel positiv forskel, hverken for de direkte involverede i sagen eller ud fra ensamfundsmæssig betragtning. Tværtimod er der som nævnt en række betydelige ulemper ved atinvolvere retsvæsenet tidligt i forhold til børn, der begår kriminelle handlinger. Hertil kommer, atder ikke forventes frigivet ressourcer af betydning hos de sociale myndigheder, der i realitetenfortsat vil skulle udføre den væsentligste opgave i forhold til disse børn, herunder i forbindelse medfuldbyrdelsen af den idømte sanktion.Nedsættelse for særligt grove forbrydelserEn mindre indgribende variant af en nedsættelse af den kriminelle lavalder kunne være atbegrænsenedsættelsen til at omfatte visse – f.eks. særligt grove – forbrydelser.En sådan ordning hargrundlæggende de samme fordele og ulemper som en generel nedsættelse af den kriminellelavalder.Ordningen vil dog kunne målrettes specifikt mod forbrydelser, som samfundet særligt ønsker atmarkere en konsekvens over for, f.eks. personfarlig kriminalitet, overtrædelse af bestemmelser meden strafferamme på mindst et nærmere angivet antal år eller i sager, hvor der bliver tale om

medvirken af nævninge (hvilket som udgangspunkt vil sige sager, hvor der bliver spørgsmål omstraf af fængsel i fire år eller derover, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4). Dette kan både betragtes somen fordel og en ulempe, idet man på denne måde vil undgå en stor mængde straffesager vedrørendehelt bagatelagtige forhold begået af børn under 15 år, men heroverfor kan det anføres, at det netoper en af kongstankerne bag en nedsættelse af den kriminelle lavalder, at børn tidligt skal mødes meden tydelig konsekvens af deres – også mindre alvorlige – kriminelle handlinger med henblik på atforebygge, at de kommer ind i en egentlig kriminel løbebane.Imod en sådan ordning kan det anføres, at det i praksis er svært nøjagtigt at afgrænse deforbrydelser, der har den fornødne ”grovhed” til at være omfattet af nedsættelsen. Er det f.eks. meregroft at begå ét volds- eller trusselsforhold i affekt end en række af planlagte indbrudstyverier? Ogvil der ikke ofte være et større behov for at iværksætte foranstaltninger i forhold til vanetyven endden, der begår et isoleret set grovere enkeltstående forhold. Endvidere kan man argumentere for, atbørn under 15 år i praksis sjældent vil have større forståelse for rækkevidden og konsekvenserne afderes handlinger, når der er tale om såkaldt grove lovovertrædelser, f.eks. en ildspåsættelse, end nårder er tale om mindre lovovertrædelser, f.eks. et simpelt butikstyveri.Indbringelse for retten på begæring af de sociale myndighederKommissionen har som led i overvejelserne vedrørende en nedsættelse af den kriminelle lavalderdesuden overvejet en ordning, hvoranklagemyndigheden på begæring af de kommunale socialemyndigheder kan indbringe sagervedrørende kriminelle handlinger begået af børn under 15 år forretten med henblik på, at retten træffer afgørelse om, hvorvidt barnet har begået en strafbarhandling. I givet fald skal kommunen ved vurderingen af, om sagen skal begæres indbragt for retteneller ej, foretage en samlet vurdering af det pågældende barns sociale situation. Hvis en sådan saggennemføres ved domstolene vil der være tale om en egentlig straffesag, hvorunder retten vil tagestilling til alle sagens elementer i modsætning til den i model 1 omtalte delvise domstolsprøvelse,der kun vil omfatte sagens faktum.Særligt sanktionssystem for børn og ungeEndvidere har kommissionen overvejet muligheden for at kombinere en nedsættelse af denkriminelle lavalder med etableringen af etsærligt sanktionssystem,baseret på tiltag med etbehandlende og resocialiserende sigte. Konfliktråd må antages at kunne anvendes i nogle af dissesager. Derudover bør retten f.eks. kunne idømme barnet til at deltage i et behandlingsprogram, tageimod et tilbud om en fast kontaktperson, udføre samfundstjeneste eller passe sin skolegang. Dissetiltag er også mulige at gennemføre som tilbud til barnet inden for rammerne af det sociale system idag, og ligesom i dag vil det i praksis ikke være muligt direkte at gennemtvinge tiltagene inden forrammerne af det beskrevne system. Den indirekte tvang vil bestå i, at barnet idømmes en betingetfrihedsstraf med vilkår om at tage imod de nævnte sociale tilbud – og altså med trussel om at udløsefrihedsstraffen, hvis barnet ikke følger vilkåret i den betingede dom. Under alle omstændigheder

bør den strengeste sanktion over for børn under 15 år være institutionsanbringelse i en sikretafdeling, idet det efter kommissionens opfattelse bør være helt udelukket at placere børn under 15 åri almindeligt fængsel.Hvis det beskrevne alternative sanktionssystem over for børn under 15 år skal kunne udmøntes ipraksis, må det kræves, at de sociale myndigheder i alle sager afgiver en indstilling til brug forrettens beslutning vedrørende sanktionsvalget, idet indstillingen dog ikke bør være bindende forretten. De sociale myndigheders sanktionsindstilling bør i givet fald – ligesom efter den nuværendevurdering i medfør af den sociale servicelov – være baseret på en samlet vurdering af detpågældende barns sociale situation. Med henblik på at imødegå uhensigtsmæssige økonomiskeincitamenter for de sociale myndigheder bør det endvidere overvejes at sikre, at fuldbyrdelsen afalle sanktioner vedrørende børn under 15 år finansieres af den pågældendes hjemkommune.Der vil fortsat være tale om en nedsættelse af den kriminelle lavalder, der som udgangspunkt erforbundet med de ovenfor beskrevne fordele og ulemper, men det skal dog bemærkes, at det særligesanktionssystem i en vis udstrækning tager hensyn til synspunktet om, at børn og unge ikke børvære omfattet af det traditionelle straffesystem. Det bemærkes desuden, at de kommunale socialemyndigheders ansvar for barnet i videre omfang bevares inden for rammerne af det særligesanktionssystem. Modellen vil dog fortsat indebære en negativ stemplingseffekt, og hertil kommer,at det må påregnes som en konsekvens, at flere børn end i dag frihedsberøves i sociale institutioner.Børne- og ungdomsdomstoleSom det fremgår af bemærkningerne ovenfor, vil straffesager vedrørende børn under 15 år stillesærlige krav til rettens vurdering af bl.a. barnets forsæt og sanktionsvalget. Kommissionen har påden baggrund overvejet muligheden for at oprettebørne- og ungdomsdomstole,som det f.eks.kendes fra Holland og England, med henblik på at tage fornødent hensyn til disse særlige krav.Dette kunne f.eks. udmøntes i praksis ved benyttelse af særligt sagkyndige dommere ellermedlemmer af retten hentet udefra. Det taler imod en sådan ordning, at oprettelsen af særdomstoleprincipielt strider mod den måde, domstolssystemet i Danmark er indrettet på. Desuden vil enordning med børne- og ungdomsdomstole antages at lægge beslag på ressourcer hos domstolene,hvis f.eks. nogle dommere skal reservere deres tid til at dømme i sager vedrørende børn under 15 år.Hertil kommer, at det – for at kunne benytte det alternative sanktionssystem effektivt – formentligvil være nødvendigt at tillægge børne- og ungdomsdomstolene meget vide, skønsmæssigebeføjelser i forhold til sanktionsvalget, som det f.eks. ses hos ungdomsdomstolene i både Englandog Holland. Dette vil være nødvendigt med henblik på at sikre, at børne- og ungdomsdomstolenekan tage fornødent hensyn til barnets individuelle behov. Sådanne vide, skønsmæssige beføjelser vilimidlertid være fremmede i forhold til dansk retstradition.

Samlet vurdering af model 2Samlet skal kommissionen bemærke, at modellen i realiteten ikke bibringer nyt indhold ireaktionsmulighederne, men blot flytter de eksisterende reaktionsmuligheder fra det sociale systemtil retsvæsenet, mens alene muligheden for tvangsgennemførelse øges. Det nye, som modellen isærbibringer, er, at det i modsætning til i dag bliver muligt at knytte straffende sanktioner direkte til enkriminel handling begået af et barn. Hertil skal kommissionen bemærke, at en tidligere involveringaf retsvæsenet ifølge de ovennævnte forskningsresultater kan have en negativ kriminalpræventiveffekt, og at børn ikke ses at have den fornødne modenhed til at forstå konsekvenserne af dereskriminelle handlinger. Desuden vil modellen indebære en længere sagsbehandling i strid medprincipperne om en tidlig indsats og hurtig sagsbehandling.På baggrund af de indvendinger, der er anført ovenfor, og som med styrke taler imod en nedsættelseaf den kriminelle lavalder, skal kommissionen generelt fraråde en nedsættelse af den kriminellelavalder til 14 år. Det ændrer i den forbindelse ikke på kommissionens opfattelse, at nedsættelsen igivet fald kun måtte omfatte visse – f.eks. særligt grove – forbrydelsestyper. Det bemærkes dog, atét medlemaf kommissionen (Ane Kristine Christensen) ikke har ønsket at tage stilling tilspørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder i den eksisterendelovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs og Henrik Thomassen) votum henvises til udtalelsen i betænkningens afsnit 2.1.Hvis man desuagtet ønsker at gennemføre en nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år, giverdet efter kommissionens opfattelse anledning til at overveje behovet for at lave et særligtsanktionssystem i forhold til børn og unge samt for at oprette og anvende særlige børne- ogungdomsdomstole. For så vidt angår sådanne tiltag henvises til kommissionens bemærkningerovenfor.Model 3: Styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmulighederEndvidere har kommissionen overvejet en model, der grundlæggende er baseret på ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder, dvs. som udgangspunkt uden yderligere involvering af politietog domstolene i forhold til sager vedrørende børn under 15 år, der mistænkes for kriminalitet.Der findes som nævnt ovenfor allerede en række ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder, der kananvendes i forhold til denne målgruppe. Disse reaktionsmuligheder er senest blevet suppleret medindførelsen af det såkaldte ungepålæg med virkning fra 1. juli 2009, jf. lov nr. 317 af 28. april 2009om ændring af lov om social service, Kommissionen har overvejet, om der kan være behov for atstyrke disse reaktionsmuligheder yderligere med henblik på at yde en effektiv og virkningsfuldindsats mod kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder.

I den forbindelse skal det nævnes, at en del af kommissionens øvrige forslag netop vedrører deikke-strafferetlige reaktionsmuligheder, herunder i forhold til børn under den kriminelle lavalder.Der kan i den forbindelse særligt henvises til kommissionens forslag i betænkningens afsnit 2.2.5.1vedrørende kortvarig fastholdelse af børn og unge på åbne døgninstitutioner og evt.socialpædagogiske opholdssteder på grundlag af en beslutning truffet af den anbringende kommunei den konkrete sag i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller detpågældende opholdssted. En sådan mulighed vil også kunne anvendes i forhold til børn under 15 år,der er anbragt i åbent socialt regi.I det følgende gennemgås en række yderligere tiltag, som kommissionen har overvejet med henblikpå at styrke de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder i forhold til børn under 15 år, der begårkriminalitet.Obligatorisk § 50-undersøgelse ved ikke-bagatelagtig kriminalitetSom nævnt ovenfor er kommunalbestyrelsen i medfør af § 50 i den sociale servicelov forpligtet tilat iværksætte en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at barnet ellerden unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, omder er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disseforanstaltninger bør være.Efter kommissionens vurdering vil der i sager vedrørende børn under 15 år, der mistænkes for athave begået ikke-bagatelagtig kriminalitet, som klart udgangspunkt altid være behov for at sætte indmed en social indsats med henblik på at standse udviklingen i retning af en egentlig kriminelløbebane. Som eksempler på kriminalitet, der efter kommissionens opfattelse bør anses for ikke-bagatelagtig i denne sammenhæng, kan nævnes vold, røveri, indbrudstyveri, groft hærværk,narkotikakriminalitet og seksualforbrydelser. Grundlaget for vurderingen af, hvilke sociale tiltag derskal iværksættes, herunder evt. i form af foranstaltninger efter § 52 i den sociale servicelov, vil væreden undersøgelse, der foretages efter lovens § 50. Der bør derfor i disse sager altid udarbejdes enundersøgelse efter § 50 i den sociale servicelov.Kommissionen skal derfor anbefale, at forpligtelsen i den sociale servicelovs § 50 skærpes, såledesat der i alle sager, hvor et barn under den kriminelle lavalder mistænkes for at have begået enkriminel handling af ikke-bagatelagtig karakter skal iværksættes en undersøgelse efterbestemmelsen.Udvidede muligheder for kortvarig fast- og tilbageholdelse i åbent regiI betænkningens afsnit 2.2.5.1 præsenteres kommissionens overvejelser og forslag vedrørendestyrket vejledning om og anvendelse af magtmidler over for anbragte børn og unge.

I den forbindelse præsenteres bl.a. kommissionens overvejelser vedrørende muligheden for atimødekomme behovet for kortvarigt at kunne fast- og tilbageholde børn og unge i tilfælde, hvor detkonkret vurderes at være bedst for barnet eller den unge selv at blive på opholdsstedet eller iinstitutionen, f.eks. fordi den pågældende er stærkt ophidset eller konkret frygtes at ville begåkriminalitet.Som det fremgår af afsnittet, foreslår kommissionen bl.a.,−at der udarbejdes en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet, og−at der om nødvendigt skabes retlig mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse af børn ogunge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retlige hindringer herfor –socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkret vurdering skønnes atvære proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv eller andre, ogDe ovennævnte initiativer vil også være relevante i forhold til børn under 15 år, der anbringes iåbent regi.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5.1 i betænkningen for en nærmere beskrivelse af baggrunden ogargumentationen for forslagene mv.Mulighed for tilbageholdelse i åbent regi i op til 14 dageSom nævnt i betænkningens afsnit 2.2.5.1 er det efter de gældende magtanvendelsesreglerbegrænset, hvad åbne døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder kan stille op for at fåanbragte børn og unge til at blive på anbringelsesstedet i den særligt kritiske indledende fase afanbringelsen.Nogle anbringelsessteder har i den forbindelse specifikt udtrykt ønske over for kommissionen om atkunne tilbageholde udadreagerende børn og unge på institutionen i begyndelsen af anbringelsen,f.eks. de første 14 dage, for at kunne arbejde uforstyrret med de pågældendes motivation, få dem tilat falde til ro og lære stedet at kende. Man har i den forbindelse henvist til, at når børn og ungeanbringes på en åben døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted, er de ofte vrede ogdesperate og har stor modstand mod at blive anbragt på et fremmed sted, som i mange tilfældeligger langt fra familie og kammerater. I denne situation vil mange børn og unge forsøge at rømmefra institutionen, så snart de får mulighed for det.En sådan model med indledningsvis fast- og tilbageholdelse kendes bl.a. fra den svenske udgave afMultifunC, hvor behandlingsforløbet indledes med 14 dages ”lukket” anbringelse. I Danmark er deti praksis nødvendigt at løse denne udfordring ved anbringelse af udadreagerende børn og unge isåkaldte enkeltmandsforanstaltninger, hvilket indebærer, at barnet eller den unge f.eks. anbringes i

et sommerhus med pædagogisk ”mandsopdækning” med det formål at få barnet eller den unge til atfalde til ro og motivere den pågældende til frivilligt at indgå i et behandlingsforløb.Kommissionen har derfor overvejet mulighederne for at kunne tilbageholde børn og unge i op til 14dage efter at de er blevet anbragt i åbent socialt regi. Muligheden bør i givet fald omfatte både åbnedøgninstitutioner for børn og unge og – medmindre der er retlige hindringer herfor –socialpædagogiske opholdssteder, da disse typer af anbringelsessteder i vidt omfang retter sig modsamme målgruppe.En afgørelse om, at et barn under 15 år skal kunne tilbageholdes i op til 14 dage på et åbentanbringelsessted, f.eks. på grund af risiko for kriminel adfærd, bør efter kommissionens opfattelseikke være overladt til anbringelsesstedet, men bør derimod hvile på en beslutning truffet af denanbringende kommune. Kan der ikke opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, vil børnog unge-udvalget kunne træffe en afgørelse uden samtykke. Kommunalbestyrelsens afgørelse månaturligvis hvile på en grundig vurdering af barnets eller den unges behov, herunder om indgrebet iden pågældendes bevægelsesfrihed kan anses for sagligt begrundet og proportionalt. Endvidere måkommunalbestyrelsens afgørelse være omfattet af de sædvanlige klagemuligheder efter lov omsocial service.I praksis vil det være nødvendigt at gennemføre tilbageholdelsen enten ved aflåsning af døre tilværelse, afdeling eller lignende på institutionen eller evt. opholdsstedet, eller ved, at anbringelsenindledes med et indslusningsforløb uden for anbringelsesstedet. Vælger man aflåsningsmodellenskal kommissionen pege på, at det vil kunne give problemer, at der på åbne døgninstitutioner ogevt. socialpædagogiske opholdssteder i givet fald vil være både børn og unge, der er frihedsberøvet,og andre børn og unge, der kan gå og komme frit. Således vil der skulle være værelser, hvor vinduerog døre skal kunne låses, ligesom yderdøre skal være aflåste i perioder.På trods af disse praktiske vanskeligheder er det kommissionens vurdering, at tilbageholdelse i optil 14 dage vil kunne være et relevant redskab i forhold til at sikre en hurtig og effektiviværksættelse af behandlingen af børn og unge på åbne døgninstitutioner og evt. socialpædagogiskeopholdssteder. Det kan i den forbindelse nævnes, at benyttelse af dette redskab måske i nogletilfælde vil kunne afværge, at kommunalbestyrelsen bliver nødt til at træffe beslutning omanbringelse af et barn eller en ung i sikret regi med henblik på at kunne iværksætte en relevantbehandling i forhold til den pågældende.Kommissionen skal dog understrege, at det efter kommissionens vurdering kun i få tilfælde vil værenødvendigt at tilbageholde børn og unge i op til 14 dage i forbindelse med en anbringelse i åbentsocialt regi.

På baggrund af de ovenfor anførte overvejelser foreslår etflertali kommissionen (Johan Reimann,Ane Kristine Christensen, Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Michael Højer, Eva Rønne,Eva Smith og Henrik Thomassen), at der skabes retlig mulighed for, at åbne døgninstitutioner og –medmindre der er retlige hindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder efter en beslutningtruffet af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune kan tilbageholde et barn eller en ung iop til 14 dage efter den pågældendes anbringelse på døgninstitutionen eller evt. opholdsstedet.Etmindretali kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup, GeertJørgensen, Linda Lauritsen og Birgitte Holmberg Pedersen) kan ikke tilslutte sig anbefalingen om,at man på en åben institution skal kunne fastholde en ung eller lukke en ellers åben institutionspladsfor den unge i op til 14 dage. Selvom disse medlemmer støtter, at der findes åbne og lukkedepladser i samme organisatoriske regi for at skabe pædagogisk sammenhæng, kan man ikke anbefaleåbne og lukkede pladser på samme fysiske institution. Dette vil, efter medlemmernes mening,svække den unges retssikkerhed og opsplitte de unges fælles hverdag, som udgør et centralt elementi den socialpædagogiske indsats på en social institution.Forlænget anbringelsesperiode i lukket (sikret) regiDet har i kommissionen ligeledes været drøftet at forlænge perioden, hvor børn under 15 år kanvære anbragt på sikrede institutioner.Der er i dag begrænsninger for, hvor længe et barn eller en ung henholdsvis under og over 15 år måanbringes på en sikret institution. Begrænsningerne afhænger af årsagen til, at barnet eller den ungeer anbragt på en sikret institution, herunder om de er anbragt på grundlag af en administrativbeslutning i medfør af den sociale lovgivning eller – for så vidt angår unge over 15 år – på grundlagaf en dom eller kendelse til anbringelse.Børn under 15 år, der er anbragt i medfør af reglerne i den sociale servicelov, kan, når det er absolutpåkrævet, anbringes på en sikret institution i en periode på op til to måneder. Det er muligt at givedispensation for én periode på yderligere to måneder. Hvis årsagen til anbringelsen ændrer sig, kananbringelsen forlænges med én periode på yderligere to måneder. Børn under 15 år kan efter degældende regler således højst være anbragt på en sikret institution i seks måneder. Som eksempelkan nævnes, at et barn under 15 år er anbragt til f.eks. observation i to måneder. På dette grundlagkan anbringelsen forlænges med én periode på yderligere to måneder. Hvis det herefter er absolutpåkrævet, at barnet f.eks. skal i et længerevarende behandlingsforløb på en sikret institution, kan derdispenseres med én periode på yderligere to måneder.Kommissionen vurderer, at de ovennævnte eksisterende muligheder for anbringelse af børn under15 år på en sikret institution i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkelige til at opfylde behovetfor anbringelse i sikret regi. Det er således kommissionens generelle vurdering, at det i langt de

fleste tilfælde kun vil være nødvendigt med én anbringelsesperiode af en kortere varighed end tomåneder. Kommissionen kan dog ikke helt udelukke, at der i enkelte sager vedrørende børn under15 år kan være behov for en længere periode med fastholdelsen på den sikrede afdeling, medhenblik på at sikre, at barnet kommer i trivsel.Kommissionen har på den baggrund overvejet muligheden for at ændre intervallerne fra 2 til 3måneder, således at hver periode kan vare maksimalt 3 måneder. Dvs. at et barn under 15 år kananbringes på en sikret afdeling i op til 3 måneder, med mulighed for at dispensere for en periode påyderligere 3 måneder. Anbringelsen vil endvidere kunne forlænges med yderligere 3 måneder, hvisanbringelsesgrundlaget ændres. Den samlede sammenhængende periode, som børn under 15 år vilkunne anbringes på sikret institutionen, vil dermed blive forlænget fra 6 måneder til 9 måneder.Det er som nævnt ovenfor barnets opholdskommune, som træffer beslutning om anbringelse på ensikret institution, herunder også hvor længe barnet skal være anbragt. Hvis der ikke kan opnåssamtykke fra forældremyndigheden til anbringelse på en sikret institution, vil børn og unge-udvalget kunne træffe beslutning om en anbringelse uden samtykke.Det kan anføres, at en udvidelse af den periode, hvor børn under 15 år kan fastholdes gennemadministrative beslutninger, vil medvirke til at understrege det problematiske i, at børn, der pga.deres alder ikke kan straffes, reelt bliver ”straffet” med en anbringelse i lukket regi som følge afkriminelle handlinger uden at skyldsspørgsmålet har været forelagt en domstol. Hertil skalkommissionen bemærke, at kriterierne for anbringelse indebærer, at det ikke er muligt at træffeafgørelse om anbringelse af børn eller unge under henvisning til de pågældendes kriminellehandlinger alene. Anbringelse kan kun ske ud fra en samlet vurdering af barnets behov, og i denforbindelse er det muligt at inddrage eventuelle kriminelle handlinger som et element i den samledevurdering.Samtidig er kommissionen opmærksom på, at en udvidelse af den periode, hvor børn under 15 årkan fastholdes, kan have betydning for børnenes udvikling, herunder deres faglige udvikling iforhold til skolegang og sociale kompetencer. Ved en langvarig anbringelse i sikret regi vil dersåledes utvivlsomt være behov for konkret at vurdere, om en sikret afdeling i tilstrækkeligt omfangkan tilbyde de rette rammer for barnets udvikling. Det skal dog samtidig bemærkes, at netop enlængerevarende anbringelse i sikret regi i nogle tilfælde må formodes at kunne give bedre rammerfor at fastholde barnet i en relevant behandling og dermed en længere periode til at arbejde påpositive ændringer i forhold til den barnets adfærd og problemer.

Undersøgelser indikerer, at anbringelse af børn under 15 år sammen med ældre mere hærdedekriminelle kan medføre et negativt socialt pres på de yngre.144Det kan også betyde, at de yngrelærer af de ældre kriminelle med hensyn til rygning, misbrug, kriminalitet mv., den såkaldte”smitteeffekt”. Børn og unge, der er anbragt på lukkede institutioner opbygger en kriminelsubkultur, som specielt de yngre børn tilegner sig, mens de er anbragt på de sikrede institutioner.Denne subkultur kan være svær at komme ud af, når opholdet slutter. I en evalueringsrapportvedrørende den forstærkede indsats over for unge på sikrede institutioner fra 2009,145anbefales det,at børn under 15 år afskærmes fra de ældre kriminelle, bl.a. for at undgå denne ”smitteeffekt”. Enudvidet brug af de sikrede institutioner i forhold til børn under den kriminelle lavalder vil såledesøge behovet for, at de sikrede afdelinger arbejder målrettet med tilbuddene til denne målgruppe.Otte medlemmeraf kommissionen (Johan Reimann, Ane Kristine Christensen, Ina Eliasen, Nina EgHansen, Lars Hjortnæs, Michael Højer, Eva Rønne og Henrik Thomassen) finder – på trods af deovennævnte ulemper ved en udvidelse af muligheden for anbringelse af børn under den kriminellelavalder i sikret regi – at muligheden bør tilvejebringes med henblik på i særlige tilfælde at kunnesikre, at barnet kommer i trivsel gennem en længere periode med fastholdelse af barnet. Dissemedlemmer foreslår derfor, at der skabes retlig mulighed for, at et barn under 15 år skal kunneanbringes på en sikret afdeling i op til tre måneder, med mulighed for at dispensere for en periodepå yderligere tre måneder. Anbringelsen skal endvidere kunne forlænges med yderligere tremåneder, hvis anbringelsesgrundlaget ændres. Medlemmerne skal understrege, at det i langt defleste tilfælde kun vil være nødvendigt med anbringelse i en kortere periode end to måneder, og atdet kun helt undtagelsesvis vil være påkrævet at forlænge anbringelsen ud over to perioder.Otte medlemmeraf kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup,Geert Jørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Eva Smith) kan ikke støtte detteforslag.Disse medlemmer bemærker i den forbindelse, at børn under 15 år kun bør anbringes på en sikretafdeling, hvis det skønnes absolut nødvendigt af hensyn til barnets tarv, og i givet fald i så kort tidsom overhovedet muligt. Medlemmerne finder, at de nuværende regler med maksimalt to månedermed mulighed for forlængelse to gange giver tilstrækkelig mulighed for at foretage de nødvendigeundersøgelser/observationer af barnet. Medlemmerne frygter desuden, at en forlængelse af loftet foranbringelsestiden for børn under 15 år på en sikret afdeling, således som det ofte er set ved denslags ordninger, vil medføre en glidning, således at de tre måneder fremover kommer til at dannenormen for, hvor lang tid de nødvendige undersøgelser tager.Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006):Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger,Teori- og Metodecentret.Servicestyrelsen (2009):Evalueringen af forstærket indsats over for unge på sikrede institutioner – 12-14-årige påsikrede institutioner og anvendelsen af særligt sikrede institutioner”.Rapporten er tilgængelig påhttp://www.servicestyrelsen.dk/default.asp?id=148369&sshow=1&itemid=150804.145144

Disse medlemmer finder i øvrigt ikke, at det over for kommissionen på nogen måde erdokumenteret, at der skulle være et de facto behov for at øge tidsgrænserne.I stedet opfordrer disse medlemmer til, at eventuelle undersøgelser om nødvendigt intensiveressåledes, at de er færdiggjorte inden for de eksisterende frister – og herunder i disse bestræbelsersnarere at forsøge at vurdere, om der i en række tilfælde for bestemte børn kan findes bedrealternativer end anbringelse på en sikret institution eller mulighed for at afkorte opholdene snarereend forlænge dem.Såfremt man til trods for disse medlemmers indstilling skulle beslutte sig for en forlængelse,opfordrer medlemmerne til, at man alene øger fra to til tre måneder for den første periode, og for demulige to efterfølgende bevarer grænserne på to måneder.Kortlægning og eventuel lempelse af kriterierne for anbringelse af børn i sikret regiKommissionen har endvidere overvejet at udvide muligheden for at kunne anbringe børn under 15år på sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de har begået kriminalitet gennem en ændringaf anbringelseskriterierne.Efter de gældende regler i den sociale servicelov kan kommunen anbringe børn og unge mellem 12og 18 år på sikrede institutioner, når de har særligt behov for støtte, og det er absolut påkrævet, at deanbringes på en sikret institution, fordi1. de er farlige for sig selv eller andre,2. der er behov for en observation af de pågældende, eller3. de skal fastholdes under længerevarende socialpædagogisk behandling.Kriteriet om, at anbringelse skal være ”absolut påkrævet”, betyder i praksis, at andre merelempelige foranstaltninger skal være afprøvet, inden barnet eller den unge anbringes på en sikretinstitution, eller at kommunen i øvrigt på baggrund af en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold vurderer, at det er absolut påkrævet, at barnet eller den unge anbringes på en sikretinstitution.Som anført ovenfor kan kriminalitet i sig selv aldrig begrunde en anbringelse efter den socialeservicelov på en sikret institution. Kriminelle handlinger kan udgøre et element i den samledevurdering af, om anbringelseskriterierne er opfyldt, men kan ikke i sig selv udgøreanbringelsesgrundlaget. Blandt de andre forhold, der kan begrunde en anbringelse af børn under 15år på en sikret institution kan f.eks. nævnes gentagne rømninger fra et anbringelsessted eller truendeadfærd, som gør det nødvendigt at fastholde barnet på en sikret institution med henblik på at kunneobservere barnet eller gennemføre en længerevarende socialpædagogisk behandling.

Det er barnets opholdskommune, som træffer afgørelse om anbringelse på en sikret institution, samthvor længe barnet skal være anbragt. Hvis der ikke kan opnås samtykke fraforældremyndighedsindehaveren, kan børn og unge-udvalget træffe beslutning om en anbringelseuden samtykke, jf. § 58, stk. 1, i den sociale servicelov. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.Som nævnt ovenfor har der overfor kommissionen været peget på behovet for bedre muligheder forat fastholde børn under den kriminelle lavalder i et behandlingsforløb. Kommissionen har på denbaggrund overvejet, om dette behov vil kunne opfyldes med en udvidet adgang til at tvangsanbringebørn under den kriminelle lavalder i sikret regi efter reglerne i den sociale servicelov.Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om ophold på en sikret institution for børn og unge er til gavnfor et barns udvikling. Forskning og undersøgelser på området viser, at der i hvert fald i forhold tilrecidiv (tilbagefald til kriminalitet) er dårlige resultater forbundet med anbringelse af børn og ungepå sikrede institutioner.146Særligt for børn under 15 år kan det være problematisk at anbringe dembåde i kortere og længere perioder på de sikrede institutioner, der i dag primært benyttes tilanbringelse af unge i varetægtssurrogat.Hertil kommer, at det er kommissionens generelle opfattelse, at den kriminalpræventive effekt afindsatsen i forhold til børn og unge som udgangspunkt ikke styrkes gennem yderligere anvendelseaf frihedsberøvelse.Kommissionen finder derfor, at behovet for en eventuel lempelse af anbringelseskriteriet i henholdtil den sociale servicelov kun bør gennemføres efter en grundig analyse af de eksisterendeanbringelsesmuligheder og det reelle behov for en lempelse af disse. Det er således kommissionensopfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt ses at være fuldstændig klarhed over, hvorvidt denugældende regler for anbringelse i sikret regi i praksis er tilstrækkelige til at opfylde behovet.Kommissionen foreslår derfor, at området vedrørende anbringelse af børn under 15 år i sikret regikortlægges nærmere, herunder med henblik på at søge at afklare, om de gældende muligheder foranbringelse i sikret regi er tilstrækkelige, og om der kan være behov for at vejlede og informerebedre om mulighederne.Hvis den ovennævnte kortlægning måtte vise, at der er behov for og ønske om at udvidemulighederne for anbringelse i sikret regi, foreslårotte medlemmeraf kommissionen (JohanReimann, Ane Kristine Christensen, Ina Eliasen, Nina Eg Hansen, Lars Hjortnæs, Michael Højer,Eva Rønne og Henrik Thomassen), at det overvejes at lempe anbringelseskriteriet i sikretdøgninstitution for børn og unge fra ”absolut påkrævet” til ”påkrævet”.146

Otte medlemmeraf kommissionen (Flemming Balvig, Jens Bay, Gunnar Homann, Anne Jastrup,Geert Jørgensen, Linda Lauritsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Eva Smith) kan ikke støtte detteforslag. Det er et yderst alvorligt indgreb at anbringe et barn på en sikret institution, og et indgrebder kan være forbundet med mange og betydelige utilsigtede skadevirkninger og problemer. Derforfinder disse medlemmer, at sådanne anbringelser kun bør ske, når de vurderes som absolutpåkrævede.Samlet vurdering af model 3Som det fremgår ovenfor, består model 3 af flere elementer, der i princippet kan gennemføresuafhængigt af hinanden med henblik på at styrke de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder iforhold til børn under den kriminelle lavalder.Kommissionen har drøftet modellen som et alternativ til nedsættelse af den kriminelle lavalder.Kommissionens medlemmer er enige om, at de initiativer, der indgår i model 3, hver for sig ellertilsammen vil kunne udgøre et alternativ til en nedsættelse af den kriminelle lavalder, hvis deinitiativer, som det enkelte medlem kan tiltræde, gennemføres. Det bemærkes dog, atét medlemafkommissionen (Ane Kristine Christensen) som nævnt ovenfor ikke har ønsket at tage stilling tilspørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder i den eksisterendelovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs og Henrik Thomassen) votum, henvises til udtalelsen i betænkningens afsnit 2.1.Som det fremgår af de ovenfor anførte vota er der i kommissionen enighed om at stille forslag om••obligatorisk § 50-undersøgelse ved ikke-bagatelagtig kriminalitet,udarbejdelse af en vejledning om de gældende regler for magtanvendelse over for børn og unge,der er anbragt uden for hjemmet, herunder i åbne døgninstitutioner eller socialpædagogiskeopholdssteder og om nødvendigt skabelse af retlig mulighed for kortvarig fast- ogtilbageholdelse af børn og unge i åbne døgninstitutioner og – medmindre der er retligehindringer herfor – socialpædagogiske opholdssteder, når et sådant indgreb efter en konkretvurdering skønnes at være proportionalt og sagligt begrundet i hensynet til den unge selv ellerandre, jf. betænkningens afsnit 2.2.5.1, ognærmere kortlægning af området vedrørende anbringelse af børn under 15 år i sikret regi,herunder med henblik på at søge at afklare, om de gældende muligheder for anbringelse i sikretregi er tilstrækkelige, og om der kan være behov for at vejlede og informere bedre ommulighederne.

KonklusionOver for kommissionen er flere og til dels modsatrettede synspunkter blevet gjort gældendevedrørende reaktionsmulighederne i forhold til børn under 15 år, der begår kriminelle handlinger.På baggrund af disse synspunkter, Danmarks internationale forpligtelser og internationale forhold iøvrigt, erfaringerne fra udlandet og resultaterne af forskningen på området har kommissionendrøftet og vurderet en række modeller for tiltag over for børn under 15 år, der begår kriminalitet.Blandt modellerne er der både tiltag, der er baseret på en strafferetlig reaktion (model 2 og til delsmodel 1) og tiltag, der er baseret på ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder (model 3). Alle debeskrevne modeller rummer fordele og ulemper, jf. bemærkningerne til de enkelte modellerovenfor.Som ovenfor nævnt er det kommissionens generelle opfattelse, at det afgørende i forhold til etkriminalpræventivt sigte er, at man har relevante og tilstrækkelige reaktionsmuligheder over forbørn og unge, der begår kriminalitet, og ikke at disse reaktionsmuligheder formelt har karakter afstraf.For så vidt angår tiltag, der indebærer en strafferetlig reaktion på kriminelle handlinger begået afbørn under 15 år i form af en sænkelse af den kriminelle lavalder (model 2 og til dels model 1) harkommissionen noteret sig, at der i lande, der har en lavere kriminel lavalder end Danmark, anvendesandre sanktioner end traditionel straf over for denne aldersgruppe. Der er tale om sanktioner, der ividt omfang svarer til de reaktionsmuligheder, der allerede forefindes i det sociale system iDanmark, hvorfor spørgsmålet i virkeligheden er, om disse tiltag bør administreres af de socialemyndigheder eller af domstolene. Vælger man at nedsætte den kriminelle lavalder vil der såledesprimært være tale om en tidligere ”retliggørelse” af barnets problemer, hvilket i henhold tilundersøgelser i sig selv kan medføre en negativ kriminalpræventiv effekt, uden at der herved ses at

kunne opnås tilsvarende fordele i forhold til et system baseret på ikke-strafferetligereaktionsmuligheder. Man risikerer således herved, at barnet tidligere ”stemples” som kriminelt, ogat der er en betydelig risiko for, at barnet til skade for behandlingsmulighederne ikke ønsker atmedvirke til opklaringen af det kriminelle forhold. Dertil kommer, at de sociale myndigheder harlangt større muligheder for at inddrage alle relevante aktører (herunder barnets forældre) i envurdering af, hvilke tiltag, der vil være mest effektive i det konkrete tilfælde, mens denne rolle erfremmed for domstolene.Det nye, som en sænkelse af den kriminelle lavalder især bibringer, er, at det i modsætning til i dagbliver muligt at knytte straffende sanktioner direkte til en kriminel handling begået af et barn under15 år. Herudover vil muligheden for tvangsgennemførelse af foranstaltninger øges.Af de ovennævnte grunde, herunder særligt det forhold, at en sænkelse af den kriminelle lavalderkan forventes at have en negativ kriminalpræventiv effekt i forhold til målgruppen, skalkommissionen generelt anbefale, at indsatsen i forhold til børn under den kriminelle lavalder, derbegår kriminalitet, gøres mere effektiv og virkningsfuld gennem en styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder frem for ved sænkelse af den kriminelle lavalder. Det bemærkesdog, atét medlemaf kommissionen (Ane Kristine Christensen) som nævnt ovenfor ikke har ønsketat tage stilling til spørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder iden eksisterende lovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina EgHansen, Lars Hjortnæs og Henrik Thomassen) votum, henvises til udtalelsen i betænkningens afsnit2.1.Kommissionen skal i øvrigt pege på, at de ovennævnte forslag til initiativer skal ses i sammenhængmed en række af kommissionens øvrige forslag, der også vil have betydning for børn under 15 år,som mistænkes for at have begået kriminelle handlinger. Kommissionen kan således pege påforslaget om at skærpe straffen for medvirken til kriminelle handlinger begået af børn under denkriminelle lavalder, jf. betænkningens afsnit 2.3.2.2. Efter kommissionens opfattelse vil detteforslag gavne indsatsen mod kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder, fordiincitamentet for personer over den kriminelle lavalder til at udnytte denne målgruppe til at begåkriminalitet bliver mindre.Herudover tager en lang række af kommissionens anbefalinger og forslag sigte på at styrke dentidlige forebyggende indsats, der i vidt omfang retter sig mod netop denne målgruppe. Der kan bl.a.peges på kommissionens forslag vedrørende obligatorisk underretning af de sociale myndighederved kriminalitet begået af unge, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.7, obligatorisk underretning af desociale myndigheder ved vold i hjemmet, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.8, og kommissionensanbefaling vedrørende styrkelse af det økonomiske incitament til at yde en tidlig forebyggendeindsats, jf. betænkningens afsnit 2.2.1.16.1.

Der kan endvidere peges på kommissionens forslag om at indhente og evaluere erfaringerne meddet netop etablerede zoneforbud og ungepålægget med henblik på at vurdere, om der er behov oggrundlag for at udbygge de eksisterende muligheder for at udstede påbud eller forbud til konkretebørn og unge, herunder særligt om de af kommissionen påpegede håndhævelsesmæssigeudfordringer, der umiddelbart taler imod en udvidelse af adgangen til at udstede sådanne påbud ogforbud, kan løses i praksis, jf. betænkningens afsnit 2.2.5.2.Som angivet ovenfor er der i kommissionen enighed om en række forslag til styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder. Herudover støtter etflertali kommissionen et yderligere forslagmens to andre foreslåede initiativer støttes afotte medlemmer.Der henvises til beskrivelsen afforslagene og medlemmernes vota i afsnittet om model 3 ovenfor.Kommissionens medlemmer er enige om, at de initiativer, der indgår i model 3, hver for sig ellertilsammen vil kunne udgøre et alternativ til en nedsættelse af den kriminelle lavalder, hvis deinitiativer, som det enkelte medlem kan tiltræde, gennemføres. Det bemærkes dog, atét medlemafkommissionen (Ane Kristine Christensen) som nævnt ovenfor ikke har ønsket at tage stilling tilspørgsmålet om nedsættelse af den kriminelle lavalder, så længe alle muligheder i den eksisterendelovgivning ikke er udtømt. For så vidt angårministerierepræsentanternes(Nina Eg Hansen, LarsHjortnæs og Henrik Thomassen) votum, henvises til udtalelsen i betænkningens afsnit 2.1.

Bilag 6. Udvalgsrapport vedrørende målsætninger for sagsbehandlingstiden isager mod unge lovovertrædere1. IndledningRegeringen nedsatte i september 2003 et ministerudvalg for indsatsen mod unge kriminelle.Udvalgets foreløbige afrapportering blev forelagt på et møde i regeringens koordinationsudvalg idecember 2004. Udvalget anbefalede i sin foreløbige afrapportering bl.a., at der nedsættes enarbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for en mere effektiv og hurtig sagsbehandling i relationtil ungdomskriminalitet.Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005, at regeringen ønsker, atanklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen skal prioritere, at kriminelle unge under 18 årfår dom for deres kriminalitet og påbegynder afsoning eller opfyldelse af vilkår i forbindelse medtiltalefrafald eller betingede domme hurtigere, end det sker i dag. Det anføres således, at mindrekomplicerede sager om kriminalitet begået af unge under 18 år bør indbringes for retten inden foren måned efter, at gerningsmanden er identificeret, og at afsoning eller opfyldelse af vilkår børpåbegyndes senest en måned efter sagens endelige afgørelse. Det anføres endvidere, at regeringenvil udarbejde retningslinier for hurtig sagsbehandling hos anklagemyndigheden ogkriminalforsorgen i sager om unge kriminelle, og at der i den anledning skal nedsættes et udvalgunder Rigsadvokaten.På denne baggrund anmodede Justitsministeriet ved skrivelse af 27. maj 2005 Rigsadvokaten om atnedsætte et udvalg, som inden udgangen af 1. halvår 2006 skal komme med forslag til den konkreteudmøntning af målsætningen i regeringsgrundlaget. I skrivelsen anføres følgende om udvalgetsopgaver:”Udvalget bedes nærmere angive, hvilke sagstyper for så vidt angår mindre kompliceredesager vedrørende unge under 18 år der bør være omfattet af retningslinierne, ligesom defaktorer, der kan få betydning for mulighederne for at overholde en 30-dages frist, nærmerebør beskrives.Under henvisning til anbefalingen fra ministerudvalget bedes udvalget endvidere mereoverordnet overveje, for hvilke andre sagstyper i relation til ungdomskriminalitet det kan værerelevant at opstille målsætninger for anklagemyndighedens sagsbehandlingstid.”Justitsministeriet forudsatte, at udvalget – udover repræsentanter for Rigsadvokaten – blevsammensat af repræsentanter for Kriminalforsorgen, Socialministeriet og Foreningen af Politimestrei Danmark.På denne baggrund nedsatte Rigsadvokaten i juni 2005 et udvalg om sagsbehandlingstiden i sagermod unge lovovertrædere. Udvalget har haft følgende sammensætning:Statsadvokat Hanne Schmidt, Rigsadvokaten (formand)Statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Foreningen af StatsadvokaterPolitimester Ole Scharf, Foreningen af Politimestre i Danmark

Vicepolitimester Finn Ravnborg, PolitifuldmægtigforeningenSouschef Peter Dexters, Direktoratet for KriminalforsorgenForsorgsfuldmægtig Dagmar Rasmussen, Direktoratet for KriminalforsorgenFuldmægtig Jessie Brender Olesen, SocialministerietVicestatsadvokat Lykke Sørensen, Rigsadvokaten, har fungeret som udvalgets sekretær. Endviderehar Rigspolitiet tilvejebragt statistiske oplysninger til brug for udvalgets arbejde, ligesomRigspolitiet har ydet bistand i forbindelse med udvalgets overvejelser om opfølgning.Afsnit 2 indeholder udvalgte statistiske oplysninger om ungdomskriminalitet, mens afsnit 3omhandler gældende regler for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere, herundersagsbehandlingstiden. I afsnit 4 redegøres for udvalgets forslag til målsætninger forsagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere, mens afsnit 5 indeholder forslag tilopfølgning. Endelig indeholder afsnit 6 en sammenfatning af udvalgets forslag.2. Antallet af sager mod unge lovovertrædereI Kriminalitet 2004 fra Danmarks Statistik findes en række oplysninger om antallet af strafferetligeafgørelser vedrørende unge mellem 15 – 18 år i 2004. Det fremgår af oplysningerne (tabel 3.02A),at der i 2004 blev truffet 13.138 afgørelser vedrørende unge mellem 15 - 18 år, herunder bl.a.følgende afgørelser:AfgørelsestypeUbetingetstraf147aleneDelvis betinget domDelvis betinget domog samfundstjenesteUngdomssanktionBetinget dom aleneBetinget dom ogsamfundstjenesteBødeafgørelseTiltalefrafaldmedvilkåromhjælpeforanstaltningerellerungdomskontrakt15 år271302521171.5635516 år8255341414383.54913917 år11781530437673.714109I alt2261498961.0621128.826303

Det bemærkes, at udvalget har modtaget oplysninger om antallet af afgørelser fordelt påafgørelsestype og afgørelsesart for 2005 fra Rigspolitiet, jf. bilag 6.1. Imidlertid er oplysningernebl.a. for så vidt angår ubetingede straffe og ungdomssanktion ikke udskilt, hvorfor tallene fraDanmarks Statistik for 2004 er gengivet ovenfor. Det bemærkes endvidere, at det af oplysningernefra Rigspolitiet fremgår, at der foreligger betydeligt flere bødeafgørelser i 2005 vedrørende ungemellem 15 – 18 år, end det fremgår af oplysningerne fra Danmarks Statistik for 2004. Denneforskel, som ikke kan forklares med en stigning indenfor et år, kan skyldes, at en rækkebødeafgørelser ikke opdateres i Kriminalregisteret og dermed ikke fremgår af oplysningerne fraDanmarks Statistik.3. Gældende regler om sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden i sager mod ungelovovertrædere3.1. IndledningI Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2004 er der fastsat retningslinier for behandlingen af sager mod ungelovovertrædere. Meddelelsen indeholder ikke generelle regler for sagsbehandlingstiden i sager modunge lovovertrædere, men der er fastsat en række retningslinier, som har betydning forsagsbehandlingstiden. Der er endvidere i bl.a. lov om social service fastsat regler forsagsbehandlingen hos de sociale myndigheder, ligesom der bl.a. i bekendtgørelse nr. 503 af 17. juni2005 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte mv. (tilsynsbekendtgørelsen)og bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 2005 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring ogforvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) er fastsat visseregler for sagsbehandlingen hos Kriminalforsorgen. Ligeledes er der fastsat frister forsagsbehandlingstiden i bekendtgørelse nr. 322 af 19. april 2006 om fuldbyrdelse af straf på bopælenunder intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) samt icirkulære nr. 31 af 19. april 2006 om sagsbehandlingsspørgsmål ved behandlingen af sager omfuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.I afsnit 3.2. beskrives de gældende regler for sagsbehandlingen hos politiet, anklagemyndigheden,Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder fra sigtelsen til sagen fremsendes til retten, elleranklagemyndigheden træffer en anden afgørelse i sagen. De gældende regler for sagsbehandlingen

efter afgørelsen, dvs. fra den endelige afgørelse til fuldbyrdelsen af en afgørelse iværksættes,beskrives i afsnit 3.3.3.2. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden fra sigtelsen til afgørelsen3.2.1. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos politiet og anklagemyndighedenRigsadvokatmeddelelse nr. 2/2004 indeholder bl.a. retningslinier for behandlingen af sager modunge lovovertrædere mellem 15 – 18 år, herunder om samarbejdet mellem politiet og de socialemyndigheder.Det er i pkt. 3.1. i meddelelsen fastsat, at politiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen,når en sigtet mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven ellerforhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf. Det fremgår endvidere, at en repræsentant for desociale myndigheder så vidt muligt skal have adgang til at overvære afhøringer, der foretages afpolitiet eller af retten. I andre tilfælde – dvs. når den unge ikke anholdes eller afhøres – skal desociale myndigheder underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ikke er bagatelagtig,og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale myndigheder. Underretning af de socialemyndigheder skal i alle tilfælde ske senest, når efterforskningen er afsluttet.Underretningen af de sociale myndigheder skal bl.a. sikre, at de sociale myndigheder så tidligt sommuligt bliver bekendt med sagen, og at de sociale myndigheder i sager, hvor den unge har begåetvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan udfærdige en foreløbig handleplan ioverensstemmelse med § 58 a i lov om social service, jf. nedenfor i afsnit 3.2.4.Det følger endvidere af pkt. 3.2. i meddelelsen, at den unges forældre ligeledes skal underrettessnarest muligt, hvis den unge anholdes eller skal afhøres. Hvis den unge ikke anholdes, og der ikkegennemføres en egentlig afhøring, underrettes den unges forældre snarest muligt og senest, nårefterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidig med udsendelse af bødeforelæg.I meddelelsen er der endvidere i pkt. 3.4. fastsat følgende retningslinier for indhentelse afoplysninger om personlige forhold og orientering af kriminalforsorgen mv.:”3.4. Oplysninger om personlige forhold, orientering af kriminalforsorgen mv.3.4.1. GenereltOplysninger om sigtedes personlige forhold indhentes hos de sociale myndigheder i sigtedesopholdskommune. Oplysningerne bør normalt indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt.De bør dog ikke indhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmerekarakter og omfang.Med henblik på at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling i sager, hvor der kan blive tale omat anvende tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt eller vilkår omhjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service, kan der i politikredsene etableressærlige udvalg/samråd med repræsentanter for de relevante myndigheder, herunder politiet ogde sociale myndigheder. I stedet for at sende sagens akter mellem de forskellige myndighederog dermed forlænge sagsbehandlingstiden, kan udvalgene/samrådene i fællesskab drøfte denunges situation og på denne baggrund fastsætte de vilkår, der vil være særligt velegnede overfor den pågældende unge. Herefter drøftes vilkårenes indhold med den unge og dennesforældre.

3.4.2. Sagstyper og behovet for oplysninger fra de sociale myndighederOplysninger om personlige forhold bør normalt indhentes i alle sager. Undtaget er dog•sager, der må forventes at ende med påtaleopgivelse,•sager, der kan afgøres med bøde eller advarsel,•sager, der forventes sluttet efter bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 ompolitimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale,•sager, der med altovervejende sandsynlighed vil medføre en ubetinget frihedsstraf, oghvor der allerede foreligger personlige oplysninger.3.4.3. FremgangsmådeHenvendelser til de sociale myndigheder skal vedlægges kopi af forholdsfortegnelse eller kopiaf retsmødebegæring eller anklageskrift, hvis disse foreligger. Sagens akter medsendes kun,hvor der skønnes at være et særligt behov for, at de sociale myndigheder kender detaljerne isagen.3.4.4. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen. Retsplejelovens § 808Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke i sager mod ungeunder 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de sociale myndigheder, må antages at væretilstrækkelige i de fleste tilfælde. Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen somvilkår til en helt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjeneste, skalder dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder, hvis der i øvrigt er behovfor personlige oplysninger, som ikke kan skaffes gennem de sociale myndigheder.Der henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelsen omkriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste.personundersøgelserved

For så vidt angår eventuel udfærdigelse af personundersøgelse i sager, hvor der kan blive taleom anvendelse af ungdomssanktion, henvises til afsnit 4.5.2.3.4.5. Orientering af kriminalforsorgen om sager, der forventes at medføre ubetingetfængselsstrafI sager, der forventes at medføre ubetinget fængselsstraf, underrettes den lokale afdeling afkriminalforsorgen om sagen, således at den unges afsoning kan planlægges og iværksætteshurtigst muligt.Underretningen bør ske ved kopi af forholdsfortegnelse, retsmødebegæring eller anklageskriftog så tidligt som muligt, når det står klart, at ubetinget fængselsstraf kan forventes.”Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2004 indeholder ikke målsætninger for sagsbehandlingstiden i sagermod unge lovovertrædere, men på flere punkter understreges det, at sagerne skal behandles hurtigstmuligt.I sager, der skal afgøres med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, jf. retsplejelovens 722,stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og § 40 i lov om social service, er det således i pkt. 4.2.1.5. omrettens godkendelse fastsat, at der i politikredsene med henblik på at sikre, at kontrakten godkendesaf retten så hurtigt som muligt, bør søges etableret ordninger med de stedlige retter, der medfører, atbehandlingen af sager om ungdomskontrakt kan ske, så snart kontrakten er underskrevet.I bilag 6.2 findes et eksempel på sagsgangen hos politiet og anklagemyndigheden i sager mod ungelovovertrædere, der omhandler overtrædelse af straffeloven eller andre sager, der kan medførefrihedsstraf.

Som det fremgår af beskrivelsen, skal der foretages en række sagsbehandlingsskridt hos politiet oganklagemyndigheden, efter gerningsmanden er blevet sigtet. Der skal således for det førstegennemføres afhøring af den sigtede, hvor forældremyndighedens indehaver og/eller de socialemyndigheder er tilstede. Endvidere kan der på grundlag af sigtedes forklaring, herunder hvis sigtedenægter sig skyldig, være anledning til at foretage yderligere efterforskning i sagen. Efter, atgerningsmanden er identificeret og sigtet, skal sagen forelægges for de sociale myndigheder og/ellerKriminalforsorgen med henblik på, at disse kan fremkomme med en udtalelse om sigtedespersonlige forhold. Herefter skal anklagemyndigheden tage stilling til tiltalespørgsmålet, herunderhvilken strafpåstand der skal nedlægges. I visse sager skal tiltalespørgsmålet forelægges forvedkommende regionale statsadvokat.I forhold til bøder for overtrædelse af færdselsloven er der ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelseaf 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. fastsat en målsætning om, at sigtede i sagerom overtrædelse af færdselsloven skal modtage et bødeforelæg inden 20 dage.Rigspolitiet har til brug for udvalgets arbejde tilvejebragt en række oplysninger omsagsbehandlingstiden hos politiet og anklagemyndigheden fra bl.a. sigtelsen til tiltalen(fremsendelse til retten mv.) i sager om unge lovovertrædere, jf. bilag 6.1. Det fremgår afoplysningerne (tabel 5 og 5a - 5c), at sagsbehandlingstiden varierer betydeligt afhængig afkriminalitetens art. De korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstider findes således i sager omovertrædelse af færdselsloven, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 30,7 dage, dogsåledes at sager, der er konstateret ved automatisk trafikkontrol, behandles inden for 35,4 dage. Forvold og røveri er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 50,5 dage, mens den for narkotika ogsmugleri er 54,1 dage. Med hensyn til øvrige særlovsovertrædelser, der bl.a. omfatter overtrædelseaf våbenloven, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 43,6 dage. Det bemærkes, at sager omovertrædelse af hastighedsgrænserne, som er konstateret i forbindelse med automatisk trafikkontrol,er udskilt fra de øvrige overtrædelser af færdselsloven. Det kan forlænge sagsbehandlingstiden idisse sager, at der er kørt i en brugsstjålet bil, fordi føreren af bilen ofte ikke kan identificeres af denregistrerede ejer af bilen.3.2.2. Retningslinier om sagsbehandlingstiden i sager om vold og voldtægtSom nævnt under afsnit 3.1. er der ikke fastsat generelle retningslinier for sagsbehandlingstiden isager mod unge lovovertrædere. For visse sagstyper er der imidlertid fastsat målsætninger forsagsbehandlingstiden, og disse retningslinier gælder også, hvis den sigtede er under 18 år.Ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 8/1997 om indberetning af sagsbehandlingstiden i voldssager, dvs.overtrædelser af straffelovens §§ 244 – 246, er det fastsat, at det bør tilstræbes, at det samledetidsforbrug fra anmeldelse - i praksis identifikation af gerningsmanden - til sagens indbringelse forretten ikke overstiger 30 dage, samt at sagen bør tilstræbes fremsendt til retten inden en uge efter, atefterforskningen er afsluttet.Endvidere er der i Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2005 fastsat målsætninger for sagsbehandlingstideni voldtægtssager. Målsætningerne indebærer, at det bør tilstræbes, at det samlede tidsforbrug frasigtelsen i en voldtægtssag til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 60 dage. I de tilfælde,hvor der gennemføres mentalundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse forRetslægerådet, bør det tilstræbes, at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse forretten ikke overstiger 4 måneder.

Målsætningerne omfatter sager om overtrædelse og forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, §216, jf. § 224 (anden kønslig omgængelse end samleje) og § 216, jf. § 225 (kønslig omgængelsemed en person af samme køn). Der er endvidere i pkt. 4 anført følgende om, hvilke sager der eromfattet af målsætningerne:”Ordningen omfatter sager, hvor voldtægtsforholdet er sagens hovedforhold.Ordningen omfatter imidlertid også sager, hvor der er begået anden kriminalitet i tilknytningtil voldtægten – eksempelvis frihedsberøvelse af offeret eller efterfølgende trusler mod offeret– idet sådanne lovovertrædelser ikke i sig selv kan antages at påvirke behandlingen afvoldtægtssagen væsentligt. Endvidere omfatter ordningen sager, hvor der i øvrigt måtte indgåforhold vedrørende mindre alvorlig kriminalitet begået uden sammenhæng medvoldtægtsforholdet, hvis karakteren af disse forhold ikke medfører en særlig omfattende oglangvarig efterforskning. Ordningen omfatter tillige sager med flere gerningsmænd og sager,hvor samme gerningsmand har begået flere voldtægter.Udenfor ordningen falder nævningesager. Udenfor ordningen falder også sager, der skalbehandles i byretten i 1. instans, hvis sagen udover voldtægt omfatter anden alvorligkriminalitet, eksempelvis røverier, anden grovere berigelseskriminalitet eller adskilligevoldsforhold, der i væsentlig grad har betydning for politiets og anklagemyndighedensbehandling af sagen.”3.2.3. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos KriminalforsorgenEfter retsplejelovens § 808, stk. 1, skal der tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedespersonlige forhold, som må antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørendestraffastsættelse eller anvendelse af anden retsfølge end straf. Det følger endvidere af stk. 2, at ennærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere ognuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand, ialmindelighed skal foretages, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af betinget dom i henholdtil straffelovens kapitel 7 eller 8, tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling aferstatning eller retsfølger, der træder i stedet for straf.Personundersøgelser som nævnt i § 808, stk. 2, foretages af Kriminalforsorgen efter anmodning fraanklagemyndigheden. Personundersøgelser efter § 808 indhentes normalt ikke i sager mod ungeunder 18 år, medmindre det overvejes at knytte tilsyn af Kriminalforsorgen som vilkår til en helteller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjeneste. Sager om ungelovovertrædere mellem 15 – 18 år forelægges i stedet for de sociale myndigheder med henblik på, atde sociale myndigheder tilvejebringer oplysninger om den unges personlige forhold, jf. afsnit 3.2.4.nedenfor.Kriminalforsorgen har udarbejdet en vejledning for gennemførelse af personundersøgelser. Detfremgår af retningslinierne, at en personundersøgelse normalt ikke må tage længere tid end tre uger.Heri indgår også den tid, der anvendes til ekspedition af sagen.Kriminalforsorgen udførte 844 personundersøgelser i 2004 vedrørende personer mellem 15 – 18 år.Heraf blev ca. halvdelen udført inden 30 dage.I bilag 6.3 findes en beskrivelse af, hvordan sagsgangen er hos Kriminalforsorgen i sager, hvorKriminalforsorgen skal udarbejde en personundersøgelse i en sag mod en ung under 18 år. Som detfremgår af beskrivelsen, indleder Kriminalforsorgen sagsbehandlingen, når sagen er modtaget fraanklagemyndigheden. I forhold til unge under 18 år skal Kriminalforsorgen, indenpersonundersøgelsens samtale gennemføres, indhente samtykke fra forældremyndighedens

indehaver til, at den unge medvirker til undersøgelsen, og samtykke til indhentning af oplysningerfra andre om den unge, og til at den unge eventuelt kan udføre samfundstjeneste. Når samtykke ermodtaget, indkaldes den unge til samtale, men på grund af den unges udeblivelse forsinkesgennemførelsen af samtalerne i en række tilfælde. De oplysninger, som den unge fremkommer medunder samtalen, søges dokumenteret af Kriminalforsorgen, således at der indhentes oplysninger fraskolen, forældre og de sociale myndigheder mv.3.2.4. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos de sociale myndighederSom nævnt ovenfor under pkt. 3.2.1 og 3.2.3. forelægges sager vedrørende unge lovovertræderemellem 15 – 18 år normalt af anklagemyndigheden for de sociale myndigheder i den ungesopholdskommune med henblik på, at de sociale myndigheder tilvejebringer oplysninger om denunges personlige forhold, jf. retsplejelovens § 808, stk. 1. Sagen forelægges for de socialemyndigheder på et så tidligt tidspunkt som muligt, men dog ikke før, at det er muligt i detvæsentlige at overskue sagens nærmere karakter og omfang, jf. pkt. 3.4.1. i Rigsadvokatmeddelelsenr. 4/2000.I lov om social service og i vejledninger udarbejdet i medfør af loven er der fastsat visse regler forkommunernes behandling af sager vedrørende unge lovovertrædere.Det følger af § 58 a, stk. 3, i lov om social service, at kommunen for unge under 18 år, der harbegået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal udarbejde en handleplan for enindsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge.Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. Det følger endvidere afbestemmelsens stk. 4, at kommunen inden 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentationfra politiet om den begåede kriminalitet, skal udarbejde en foreløbig handleplan. En handleplan skalangive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed,særlige forhold vedrørende den unge, herunder behandling, uddannelse mv., jf. stk. 5.Socialministeriet har udarbejdet vejledning nr. 10 af 3. februar 2006 om særlig støtte til børn ogunge. Vejledningen uddyber reglerne om særlige støtte til børn og unge i lov om social service ogindeholder i pkt. 126 – 132 bl.a. vejledning om udarbejdelse af handleplaner for børn og unge, derhar begået kriminalitet. I vejledningen er bl.a. anført følgende:”§ 58 a, stk. 3, giver kommunerne pligt til at udarbejde en handleplan, når en ung under 18 århar begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Handleplanen skal beskrive enindsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet, så der kan ydes den nødvendige støtte tilden unge. Udover voldskriminalitet omfatter begrebet alvorlig kriminalitet, såsom voldtægt,røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.Det er ikke et krav, at den unge er dømt, eller at det på anden måde er bevist, at den ungefaktisk har begået voldskriminalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet. Det erhensigten, at der skal sættes ind så tidligt som muligt. Det er derfor ikke formålstjenligt atafvente en eventuel domfældelse.Kommunens behandling af sagen kan, i tilfælde hvor der ikke er tale om bevist kriminalitet,alene ske ud fra, at der er foretaget en underretning om formodet kriminalitet.Dokumentationen fra politiet er et udgangspunkt for aktivt at inddrage barnet eller den ungeog forældrene i sagen.Kommunen skal efter § 58 a udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, atkommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Hvis denpågældende i forvejen er kendt af kommunen, vil en handleplan ofte kunne foreligge

hurtigere. I det omfang kommunen imidlertid ikke i forvejen kender barnet eller den unge, derpågribes i alvorlig kriminalitet, kan selv 7 dage anses for kort tid til at udarbejde en langsigtethandleplan for indsatsen. Kravet omfatter i disse tilfælde alene en foreløbig handleplan. Denforeløbige handleplan indebærer, at der er mulighed for efterfølgende justeringer, når barnetseller den unges situation er undersøgt yderligere. Den foreløbig handleplan kan f.eks. omfatte:- at der straks indkaldes til et møde med forældrene og den unge, hvor det drøftes, hvad derkan gøres for at forebygge yderligere kriminalitet,- at den unge får tilknyttet en støtte- eller kontaktperson, eller- at den unge anbringes uden for hjemmet, for at hindre at der begås ny kriminalitetDen konkrete indsats tilrettelægges af kommunen. For de 15 – 17-årige bør kommunenoverveje at inddrage kriminalforsorgen. Det bør i denne forbindelse indgå, atkriminalforsorgen kan foranledige udarbejdet en personundersøgelse, jf. retsplejelovens §808, om sigtedes forhold, der må antages at være af betydning for sagens afgørelse ved retten,inden for en kortere tidsfrist…I de tilfælde, hvor den unge er omfattet af ordningen med ungdomskontrakter, vil kravet i § 58 avære opfyldt ved indgåelsen af ungdomskontrakt. Der skal derfor ikke udarbejdes en handleplanefter § 58 a.”Om sagsbehandlingstid vedrørende ungdomssanktion er det særligt i pkt. 148 i vejledningen anført,at det er centralt, at sagsbehandlingen hos kommunen foregår hurtigt i sager, hvor idømmelse afungdomssanktion kan komme på tale.Vejledningen suppleres af vejledning nr. 10 af 31. januar 2000 om hurtig indsats over for børn ogunge, der begår kriminalitet. Vejledningen har alene karakter af forslag til inspiration for denenkelte kommune til organisering af indsatsen. Det fremgår endvidere af vejledningen, at det ikke erhensigten, at vejledningen skal føre til øget ressourceanvendelse i den kommunale indsats.Socialministeriet har til brug for udvalgets arbejde indhentet oplysninger om sagsbehandlingstidenhos de sociale myndigheder i København, Odense, Fredericia, Herning, Ringsted og Nordborg.Socialministeriet har på denne baggrund bl.a. konkluderet, at det tager ca. 7 – 14 dage for de storeog mellemstore kommuner at udarbejde en foreløbig handleplan, mens det tager mellem 2 - 8 uger ide mindre kommuner. For så vidt angår kommunernes sagsbehandlingstid i forbindelse med enungdomskontrakt, som træder i stedet for en foreløbig handleplan efter lov om social service, ellerfastsættelse af andre vilkår fremgår det af de indkomne svar, at de store og mellemstore kommuneranvender ca. 2 uger, mens de små kommuner anvender mellem 2 – 4 uger med henblik på atudarbejde en udtalelse til anklagemyndigheden.For så vidt angår sagsbehandlingstiden i forbindelse med sager om ungdomssanktion fremgår det afde indkomne svar, at der i de store og mellemstore kommuner anvendes fra ca. 7 dage til 2måneder, mens der i de små kommuner anvendes fra to uger til 4 måneder.3.3. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen3.3.1. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos politiet og anklagemyndighedenEfter retsplejelovens § 997, stk. 1, drager politimesteren omsorg for straffedommes fuldbyrdelsesåvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige bestemmelser. En straffedom kanifølge § 999, stk. 1, ikke fuldbyrdes, før fristen for anke efter lovens almindelige regel er udløbet,eller ankeafkald er meddelt.

Bestemmelsen indebærer i praksis, at politimesteren skal underrette de relevante myndigheder, nåren dom er endelig og kan fuldbyrdes. I sager om tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt ellersociale hjælpeforanstaltninger og sager, hvor der er fastsat en ungdomssanktion, underrettes desociale myndigheder, mens det i sager, hvor der er idømt ubetinget fængselsstraf eller betinget dommed vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen eller om samfundstjeneste, er Kriminalforsorgen, derunderrettes om afgørelsen.Der er som nævnt ovenfor i afsnit 3.2. ikke fastsat generelle retningslinier for politiets oganklagemyndighedens sagsbehandlingstid i sager mod unge lovovertrædere. Det er dog iRigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om behandling af sager mod unge lovovertrædere på vissepunkter fastsat, at sagerne skal behandles hurtigst muligt. Det er således fastsat, at politiet i sager,der afgøres med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, straks efter rettens godkendelse skalunderrette de sociale myndigheder, således at de initiativer, der er fastsat i kontrakten, kaniværksættes snarest muligt, jf. pkt. 4.2.1.6. i meddelelsen.Politimesterens underretning af Kriminalforsorgen følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 504 af17. juni 2005 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængselellerarresthus(iværksættelsesbekendtgørelsen),hvorefterpolitimesterenunderretterkriminalforsorgen om, at en person skal udstå fængselsstraf, så snart der er givet fuldbyrdelsesordre.3.3.2. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos KriminalforsorgenEfter § 1 i lov om fuldbyrdelse af straf (straffuldbyrdelsesloven) fuldbyrdes efter reglerne i lovenbl.a. fængselsstraffe, betingede domme og samfundstjeneste. I tilfælde, hvor en person mellem 15 –18 år er idømt en ubetinget fængselsstraf, en betinget dom med vilkår om tilsyn afkriminalforsorgen eller en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, har Kriminalforsorgensåledes ansvaret for fuldbyrdelsen af dommen.Betingede dommeEfter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 503 af 17. juni 2005 om Kriminalforsorgens tilsyn medprøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen) skal en person med vilkår om tilsynmøde hos eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden senest en uge efter, at vilkåret om tilsynet ertrådt i kraft. Ubetingede særvilkår om behandling, ophold i bestemt institution mv. skal iværksættesumiddelbart efter det første møde, medmindre de allerede er iværksat, jf. § 3, stk. 1.Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden indgå aftale med et arbejdssted omafvikling af samfundstjeneste, og det følger af § 8, stk. 3, at i de tilfælde, hvor en person er idømt enbetinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skal aftalerne være indgået snarest og senest 10 dageefter, at dommen kan fuldbyrdes, dog 20 dage i tilfælde af overtrædelse af færdselsloven, jf. stk. 4.Kriminalforsorgen har oplyst, at de ovenfor nævnte frister er under revision, således at der fremoverforventes at gælde en 14 dages frist for iværksættelse af tilsyn, og at der skal være lavet en aftaleom samfundstjeneste senest 20 dage efter, at en sag er modtaget i en af Kriminalforsorgensafdelinger.Ubetingede dommeIfølge § 8, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven skal fuldbyrdelse af en fængselsstraf iværksættes snarestmuligt. Der er endvidere i iværksættelsesbekendtgørelsen fastsat forskellige regler om indkaldelsetil afsoning mv. af personer, som er idømt fængselsstraf. Der er ikke generelt fastsat tidsfrister for,hvornår fuldbyrdelsen af fængselsstraf skal iværksættes, men i forhold til voldssager og sager omvoldtægt gælder dog en frist på 30 dage fra fuldbyrdelsesordren, jf. § 5, stk. 3, og § 27, stk. 2,

således at afsoning skal påbegyndes senest 30 dage efter, at dommen kan fuldbyrdes. For så vidtangår dømte, der er på fri fod, og som i forbindelse med en betinget dom med vilkår omsamfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf i kombination med denbetingede dom, gælder ifølge § 27, stk. 3, som udgangspunkt en frist på 1 måned for iværksættelseaf fuldbyrdelsen af den ubetingede fængselsstraf. Endelig gælder der for dømte, der er på fri fod, atde har krav på en tilsigelsesfrist på 1 måned før datoen for fremmøde til afsoning, jf. § 12 iiværksættelsesbekendtgørelsen. For voldsdømte gælder dog en tilsigelsesfrist på 10 dage.Fuldbyrdelse af ubetinget fængselsstraf i sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år kan ske ved:- afsoning på bopælen under intensiv overvågning (elektronisk fodlænke), når der er tale omdomme indtil tre måneder, hvis der ikke er et behandlingsbehov, jf. straffuldbyrdelseslovens§ 78 a,- anbringelse i en behandlingsinstitution under de sociale myndigheder eller i en afKriminalforsorgens pensioner (straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2), og- afsoning i fængsel eller arresthus, hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imodanbringelse uden for fængsel eller arresthus.I bilag 6.4 og 6.5 findes beskrivelser af sagsgangen hos Kriminalforsorgen i forbindelse med denævnte afsoningsformer.For så vidt angår anbringelse i social institution efter § 78 og afsoning på bopælen under intensivovervågning er det Kriminalforsorgens erfaring, at sagsbehandlingstiden er meget varieret. Faktorersom f.eks. kommunens sagsbehandlingstid, institutionernes pladsforhold, etablering afbeskæftigelsesforhold i sager om afsoning på bopælen og samarbejdet med den dømte ogforældremyndighedsindehaver har stor betydning for sagsbehandlingstiden.Efter § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf mv. anbringes dømte, der er under 18 år og skalafsone en ubetinget straf, som udgangspunkt i institution mv. uden for Kriminalforsorgen.Kriminalforsorgen behandler ca. 200 sager om året, hvor personer mellem 15 – 18 år er idømtubetinget straf. Det fremgår af oplysningerne fra Danmarks Statistik i Kriminalitet 2004, at der i2004 blev afsagt 402 domme om ubetinget frihedsstraf, heraf var 226 domme helt ubetingede, jf.afsnit 2 ovenfor. Når Kriminalforsorgen, der behandler alle sager, hvor unge mellem 15 – 18 åridømmes ubetinget frihedsstraf, alene behandler ca. 200 sager om året, skyldes det, at nogle ungehar mere end en dom, hvor de er idømt ubetinget frihedsstraf, og at sådanne sager alene registreressom én sag hos Kriminalforsorgen. Endvidere er der en række domme om ubetinget frihedsstraf,hvor frihedsstraffen er udstået med varetægtsfængslingen, og som derfor ikke behandles afKriminalforsorgen. Endelig er der ca. 100 domme vedrørende ungdomssanktion, somKriminalforsorgen heller ikke behandler, idet det er de sociale myndigheder, der forestårfuldbyrdelsen.Kriminalforsorgen har gennemgået sagerne på 182 personer, som er modtaget i 2005.Gennemgangen viser, at der i gennemsnit går syv dage fra politiet har givet fuldbyrdelsesordre, tildirektoratet modtager dommen, idet ca. 1/3 af sagerne blev modtaget inden for tre dage, mens ca.1/3 af sagerne blev modtaget mere end syv dage efter, at der var givet fuldbyrdelsesordre. I 115sager har Kriminalforsorgen truffet beslutning om anbringelse i en institution udenforKriminalforsorgen, og i disse sager har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, frafuldbyrdelsesordren er givet, til beslutning om anbringelse er truffet, været 68 dage, mensagsbehandlingstiden i knap 30 procent af sagerne har været under 30 dage. I 54 sager var derendnu ikke truffet beslutning om anbringelse, hvilket bl.a. skyldes, at der var problemer med atfinde et anbringelsessted, at den pågældende var fyldt 18 år i mellemtiden og derfor tilsagt til

afsoning, at den pågældende havde begået ny kriminalitet, eller at der i forbindelse med sagen vartruffet bestemmelse om udvisning.Med hensyn til unge under 18 år, der er dømt for vold, for hvem der derfor allerede eksisterer enfrist på 30 dage for iværksættelse af straffen, overholdes 30-dages fristen sjældent for de unge, derskal anbringes i en institution udenfor Kriminalforsorgen efter straffuldbyrdelseslovens § 78.Fristen på 30 dage overholdes for de unge, der af hensyn til retsfølelsen skal udstå straffen i fængselpå trods af deres unge alder. Størstedelen af disse vil almindeligvis have været varetægtsfængsletunder straffesagens behandling og vil ikke have været løsladt til senere strafudståelse, men fortsatvære frihedsberøvet til straffen kan iværksættes.Med hensyn til afsoning på bopælen under intensiv overvågning er det i bemærkningerne tillovforslaget til ændringen af straffuldbyrdelseslovens § 78 a, der blev indført ved lov nr. 304 af 19.april 2006, bl.a. anført:”Iværksættelse af strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. vil ikke kunne skeinden for 1 måned. Dette skyldes bl.a., at den dømte skal have en frist til at ansøge Direktoratetfor Kriminalforsorgen om tilladelse til at bruge denne afsoningsform, og at der vil skulleforetages egnethedsundersøgelse af ansøgeren med henblik på at afklare, om den pågældendeopfylder betingelserne for, at der meddeles en sådan tilladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78b, stk. 3.Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen) vil imidlertid indrette administrationenaf ordningen således, at behandlingen af ansøgninger om tilladelse til strafudståelse påbopælen under intensiv overvågning og kontrol fra den omhandlede persongruppe prioriteres.Det samme vil gælde for stå vidt angår iværksættelsen af selve strafafsoningen på bopælenmed elektronisk fodlænke m.v.”3.3.3. Sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden hos de sociale myndighederDer er ikke fastsat generelle retningslinier for sagsbehandlingstiden for de sociale myndigheder iforbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelser vedrørende unge lovovertrædere.Med hensyn til fuldbyrdelsen af vilkår om ungdomskontrakt eller vilkår om socialehjælpeforanstaltninger har kommunerne ifølge de oplysninger, som Socialministeriet har indhentet,i gennemsnit en sagsbehandlingstid på mellem 1 – 14 dage. Der kan dog gå op til tre måneder, hvisdet f.eks. viser sig vanskeligt at finde en personlig rådgiver eller en kontaktperson.For så vidt angår fuldbyrdelse af en ungdomssanktion viser de oplysninger, som Socialministeriethar indhentet, at iværksættelse af en ungdomssanktion i almindelighed sker meget hurtigt efter, atder er givet fuldbyrdelsesordre.4. Forslag til målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere4.1. IndledningSom det fremgår af afsnit 1, er det i regeringsgrundlaget fastlagt, at mindre komplicerede sager omkriminalitet begået af unge under 18 år bør indbringes for retten inden for en måned efter, atgerningsmanden er identificeret, og at afsoning eller opfyldelse af vilkår bør påbegyndes senest enmåned efter sagens endelige afgørelse.

Endvidere fremgår det af Justitsministeriets skrivelse af 27. maj 2005 til Rigsadvokaten, at udvalgetnærmere skal angive, hvilke sagstyper for så vidt angår mindre komplicerede sager vedrørende ungeunder 18 år, der bør være omfattet af retningslinierne, ligesom de faktorer, der kan få betydning formulighederne for at overholde en 30-dages frist, nærmere bør beskrives. Herudover skal udvalgetmere overordnet overveje, for hvilke andre sagstyper i relation til ungdomskriminalitet det kan værerelevant at opstille målsætninger for anklagemyndighedens sagsbehandlingstid.Udvalget har på denne baggrund drøftet, hvordan der kan foretages en opdeling af sager mod ungelovovertrædere, herunder om det er muligt at foretage en opdeling i sager, der er mindrekomplicerede, og andre sager. Udvalget har endvidere drøftet, om og i hvilke sager der kan opstillesen målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage. Herudover har udvalget drøftet, hvilke forholdder har betydning for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere, og hvilkeforudsætninger der skal være opfyldt, for at en målsætning for sagsbehandlingstiden kanoverholdes.Nedenfor følger udvalgets forslag om målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod ungelovovertrædere. Afsnit 4.2. indeholder generelle overvejelser om målsætninger forsagsbehandlingstiden. Forslagene til målsætninger for sagsbehandlingstiden er opdelt således, atafsnit 4.3. omhandler målsætninger for sagsbehandlingstiden før afgørelsen, mens afsnit 4.4.omhandler målsætninger for sagsbehandlingstiden efter afgørelsen.4.2. Generelle overvejelser om målsætninger for sagsbehandlingstidenFormålet med at fastsætte målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædereer navnlig, at en person mellem 15 - 18 år, der har begået en lovovertrædelse, mødes med en hurtigog konsekvent reaktion fra det offentliges side. Målsætninger for sagsbehandlingstiden kan såledessikre, at sager mod unge lovovertrædere efterforskes og afgøres hurtigt, og at afgørelsen hurtigtfuldbyrdes, herunder at der bliver iværksat hjælpeforanstaltninger, der kan afholde den unge fra atbegå yderligere kriminalitet. Det er således af stor betydning, at den unge, når en afgørelse ertruffet, ikke efterlades i et tomrum, fordi fuldbyrdelsen af afgørelsen af forskellige grunde trækkerud.Ved fastsættelse af målsætninger for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid må derogså lægges vægt på, at efterforskningen og overvejelserne om tiltalespørgsmålet fortsat kan foregåmed den nødvendige grundighed, og således at der ikke opstår risiko for, at skyldige frifindes, alenefordi der ikke er tilvejebragt de nødvendige oplysninger i sagen.Samtidig bemærkes, at sager mod unge lovovertrædere er meget forskellige, og at muligheden foren hurtig afslutning af efterforskningen derfor varierer betydeligt. I nogle sager, f.eks. hvor denunge tages på fersk gerning, vil det være muligt at overholde en forholdsvis kort frist for politiets oganklagemyndighedens sagsbehandlingstid, mens der i andre sager er behov for en væsentlig mereomfattende efterforskning, f.eks. hvis den sigtede har begået flere lovovertrædelser, eller der eradskillige gerningsmænd involveret i lovovertrædelsen.I sager mod unge lovovertrædere er det endvidere af større betydning end i andre sager, atsanktionen tager højde for den unges personlige forhold og aktuelle situation. Det stiller således

krav til sagsbehandlingen hos Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, som skal have et såtilstrækkeligt kendskab til den unge, at der i forbindelse med afgørelser, som indeholder vilkår omsociale hjælpeforanstaltninger eller tilsyn, fastsættes de foranstaltninger, der i det konkrete tilfældeer mest formålstjenlige over for den enkelte unge.Sager mod unge lovovertrædere afgøres derfor også med meget forskellige sanktioner. Der ersåledes afgørelser om ubetinget frihedsstraf, der som hovedregel skal afsones i en social institution,og afgørelser, som indeholder meget individuelle hjælpeforanstaltninger. Da afgørelserne er afforskellig karakter, vil muligheden for hurtig iværksættelse af fuldbyrdelsen derfor også varierebetydeligt.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der næppe kan opstilles mål forsagsbehandlingstiden, som både tilskynder til en hurtigere sagsbehandling, og som det samtidig ermuligt at opfylde i alle sager. Selv om der fastsættes målsætninger, der er en realistisk mulighed forat overholde i størsteparten af sagerne, må det derfor forventes, at der vil være en del sager, hvor detikke er muligt at overholde en fastsat frist, men hvor målsætningerne dog alligevel kan medvirke tilat sikre, at sagen søges fremmet hurtigst muligt.4.3. Sagsbehandlingstiden fra sigtelsen til afgørelsen4.3.1. Fra hvilket tidspunkt bør målsætninger for sagsbehandlingstiden før afgørelsen regnesDet fremgår af regeringsgrundlaget fra februar 2005 ”Nye mål”, at regeringen ønsker, atanklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorgen skal prioritere, at kriminelle under 18 år fårdom for deres kriminalitet og påbegynder afsoning eller opfyldelse af vilkår i forbindelse medtiltalefrafald og betingede domme hurtigere, end det sker i dag. Det anføres således, at mindrekomplicerede sager om kriminalitet begået af unge under 18 år bør indbringes for retten inden foren måned efter, at gerningsmanden er identificeret, og afsoning eller opfyldelse af vilkår børpåbegyndes senest en måned efter sagens endelige afgørelse.For så vidt angår voldssager fremgår det af Rigsadvokatmeddelelse nr. 8/1997 om indberetning afsagsbehandlingstiden i voldssager, at der er opstillet to målsætninger for sagsbehandlingstiden ivoldssager. For det første bør det tilstræbes, at det samlede tidsforbrug fra anmeldelse – i praksisidentifikationen af gerningsmanden – til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 30 dage, ogfor det andet bør det tilstræbes, at sagen fremsendes til retten inden en uge efter, at efterforskningener afsluttet. I voldtægtssager regnes fristen fra sigtelsestidspunktet, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr.3/2005.Oplysninger vedrørende politikredsenes opfyldelse af målsætningerne for sagsbehandlingstiden ivolds- og voldtægtssager indberettes manuelt fra politikredsene til rigsadvokaturen, hvilketindebærer en betydelig ressourcemæssig belastning for politikredsene.I Rigspolitiets centrale it-systemer registreres datoen for sigtelsen, hvorimod der ikke indføresoplysninger om tidspunktet for gerningsmandens identifikation. Da sigtelsestidspunktet ogtidspunktet for gerningsmandens identifikation i almindelighed vil være sammenfaldende, og daudvalget finder, at det med henblik på opfølgning i forhold til målsætningerne vil være

hensigtsmæssigt som noget nyt at kunne trække oplysninger om sagsbehandlingstiden fraRigspolitiets centrale it-systemer, finder udvalget, at sagsbehandlingstiden bør regnes frasigtelsestidspunktet.4.3.2. Udvalgets overvejelser vedrørende afgrænsning af sager og fastsættelse afmålsætning for sagsbehandlingstidenDet fremgår af beskrivelsen af arbejdsgruppens opgave, at det for mindre komplicerede sager børfastsættes, at disse indbringes for retten inden en måned.Udvalget har på denne baggrund overvejet, om og i givet fald på hvilken måde der kan foretages enopdeling af sager mod unge lovovertrædere, herunder om sagerne kan opdeles i mindrekomplicerede sager og andre sager.Udvalget har i første række drøftet en opdeling efter kriminalitetstype, herunder efter alvorlig ogmindre alvorlig kriminalitet, eller sanktionstype.For så vidt angår en opdeling af sagerne efter kriminalitetstypen, dvs. om der er tale om f.eks.voldskriminalitet, berigelseskriminalitet, hærværk mv., har udvalget drøftet, om det er muligtgenerelt at fastslå, at visse kriminalitetstyper kan anses for at være mindre komplicerede medhensyn til sagsbehandlingen end andre kriminalitetstyper. I den forbindelse har udvalget ogsåovervejet, om det må antages, at sager om mere alvorlig kriminalitet altid kan anses for at væremere komplicerede end andre former for kriminalitet.Det er udvalgets opfattelse, at det er vanskeligt at fastslå, at sager om visse kriminalitetstypergenerelt er mindre komplicerede - og dermed mindre tidskrævende at efterforske - end andre. Der ersåledes ikke noget, der taler for, at en sag om f.eks. indbrud i alle tilfælde vil være mindrekompliceret end en sag om røveri. Omfatter en sag således en række indbrud, kan efterforskningentage længere tid end f.eks. et røveri på en tankstation, hvor den unge er pågrebet med det samme.Det kan heller ikke generelt antages, at sager om grov kriminalitet altid er mere komplicerede endsager om mindre grov kriminalitet. En sag om et gaderøveri, hvor en person overfaldes på gaden ogfår stjålet sin taske, er således alvorlig kriminalitet, men sagen vil ikke være vanskelig at efterforskei løbet af kort tid, hvis gerningsmanden tages på fersk gerning. Sagen er derimod mere kompliceret,hvis gerningsmanden først anholdes senere, og der er tvivl om hans identitet, eller hvis der er fleregerningsmænd, der skal identificeres og anholdes.På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at det vil være vanskeligt at foretage en klar opdelingaf sagerne i mindre komplicerede sager og andre sager ud fra kriminalitetstype, herunder i forholdtil kriminalitetens alvor.Som nævnt ovenfor har udvalget dernæst overvejet, om sagerne mod unge lovovertrædere kanopdeles efter sanktionstypen. Sager mod unge lovovertrædere afgøres med følgende sanktioner:•••••••Advarsel, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1BødeTiltalefrafald uden særlige vilkår, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3Tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service, jf.retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, jf. § 722, stk. 1, nr. 3UngdomssanktionFrihedsstraf, herunder betinget dom med eller uden vilkår

Efter udvalgets opfattelse er det navnlig velbegrundet, at sager om tiltalefrafald med vilkår,ungdomssanktion og frihedsstraf behandles hurtigt, da anvendelsen af disse sanktionstyper pegerpå, at der er tale om kriminalitet af en vis alvor, og at der er behov for at iværksætte foranstaltningerover for den unge, som kan forebygge yderligere kriminalitet.Derimod er det af mindre betydning, om sager, der afgøres med advarsel, bøde eller tiltalefrafalduden vilkår, afgøres meget hurtigt, idet der under alle omstændigheder ofte vil være tale om mindrealvorlig kriminalitet, ligesom der ikke skal iværksættes tilsyn eller andre foranstaltninger. Detbemærkes endvidere, at der i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. december 1997vedrørende udmøntning af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juni 1997 om mål for hurtigsagsbehandling m.v. er fastsat en målsætning om, at sigtede i sager om overtrædelse affærdselsloven skal modtage et bødeforelæg inden for 20 dage.En opdeling efter sanktionstypen vil imidlertid ikke nødvendigvis afspejle, om der er tale om mereeller mindre komplicerede sager. Således vil sager, der f.eks. afgøres med frihedsstraf, kunneomfatte alt fra meget enkle voldssager til sager om manddrab, ligesom sager, der afgøres med ettiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, kan omfatte f.eks. mindre kompliceredehærværksforhold eller gentagne tyverier, der kræver efterforskning.Da det samtidig er vanskeligt på forhånd for politiet og anklagemyndigheden i alle tilfælde atvurdere, hvilken sanktion der kan forventes fastsat, finder udvalget det heller ikke hensigtsmæssigt,at sagerne opdeles i mindre komplicerede sager og andre sager på grundlag af sanktionstypen.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at der bør fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere fra sigtelsestidspunktet, indtil sagenfremsendes til retten, eller anklagemyndigheden træffer en anden afgørelse, uanset om der er taleom mindre komplicerede sager eller andre sager.I lyset af ovenstående overvejelser har udvalget derfor overvejet, hvilken generel målsætning forsagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere, som det vil være realistisk at fastsætte. Iden forbindelse er det indgået i udvalgets overvejelser, at det i regeringsgrundlaget ”Nye mål” frafebruar 2005 og i Justitsministeriets skrivelse af 27. maj 2005 er forudsat, at der for de mindrekomplicerede sager fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage.En generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage vil efter udvalgets opfattelse ikkekunne opfyldes for en lang række sager mod unge lovovertrædere.Der vil således være en række sager, som af forskellige grunde indebærer længere efterforskningmv. Det kan være sager, der omfatter flere gerningsmænd, herunder bandekriminalitet, eller sager,der vedrører én gerningsmand, men omfatter adskillige forhold af alvorligere kriminalitet.Endvidere vil det i sager, hvor der i forbindelse med efterforskningen af sagen skal gennemføresvisse retstekniske undersøgelser, i almindelighed heller ikke være muligt at indbringe sagen forretten inden for ganske kort tid. Udarbejdelse af en DNA-profilanalyse kan således tage op mod 10uger.Herudover vil der være en række andre forhold, som kan forsinke sagsbehandlingen, og som derforvil indebære, at en målsætning på 30 dage ikke kan overholdes. F.eks. forsinkes sagsbehandlingenhos Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder i en række tilfælde, fordi der ikke kan skabes

kontakt til den unge og/eller dennes forældre, eller fordi der ikke kan skaffes den nødvendigetolkebistand indenfor en rimelig periode.Også spørgsmål om udvisning, hvor der skal indhentes oplysninger bl.a. fra Udlændingestyrelsen,kan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden.En sagsbehandlingstid på 30 dage vil heller ikke kunne overholdes i sager, der skal behandles somnævningesager. Det skyldes bl.a., at disse sager omhandler meget alvorlig kriminalitet, og at der ien række tilfælde bl.a. skal gennemføres en mentalundersøgelse. Det vil heller ikke være muligt atbehandle sager, hvor der forventes fastsat en foranstaltning efter straffelovens §§ 68 – 69, inden foren meget kort sagsbehandlingsfrist, idet der ligeledes i disse sager skal gennemføresmentalundersøgelse. Det er dog samtidig meget få sager mod unge lovovertrædere, der behandlessom nævningesager, eller som afgøres med foranstaltninger.For så vidt angår voldtægtssager eksisterer der allerede i dag målsætninger for sagsbehandlingstidenpå henholdsvis 60 dage og 4 måneder. Det er udvalgets opfattelse, at det som udgangspunkt ikke vilvære muligt at behandle voldtægtssager mod unge lovovertrædere hurtigere end de 60 dage, dergælder mod andre. Som det fremgår ovenfor i afsnit 2, er antallet af sager mod unge, der har begåetsædelighedsforbrydelser, herunder voldtægt, imidlertid også begrænset.På den baggrund kunne det overvejes at fastsætte en generel målsætning for sagsbehandlingstiden,men samtidig undtage nogle sager fra målsætningen. En række af de sagstyper, hvor en kortsagsbehandlingstid aldrig eller sjældent vil kunne overholdes, forudsætter imidlertid en konkretvurdering af sagen og dermed en manuel gennemgang, hvilket vil gøre det vanskeligt at foretageelektronisk opgørelse af målopfyldelsen, jf. nedenfor i afsnit 5 om udvalgets forslag til opfølgning.Herefter er det udvalgets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at der fastsættes en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden, der gælder for alle sager mod unge lovovertrædere. Fordelenved at fastsætte en generel målsætning for sagsbehandlingstiden er, at målsætningen herefter gælderfor enhver sag mod en ung mellem 15 – 18 år og dermed indebærer, at der sker en prioritering afdenne type sager. Selv om målsætningen ikke vil kunne opfyldes i alle sager mod ungelovovertrædere mellem 15 – 18 år, vil fastsættelse af en generel målsætning forsagsbehandlingstiden også kunne medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiden i de merekomplicerede sager.Hvis målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsættes til 30 dage, er det imidlertid udvalgetsopfattelse, at der er en række helt afgørende forudsætninger, som skal opfyldes, hvis dennemålsætning skal være realistisk i et rimeligt antal af sagerne. Disse forudsætninger er nærmerebeskrevet nedenfor i afsnit 4.3.3.Det er samtidig udvalgets holdning, at uanset om disse forudsætninger opfyldes, vil der fortsat væreet betydeligt antal sager, hvor en målsætning på 30 dage ikke vil være realistisk. Udvalget harderfor også drøftet, om der i stedet for en generel målsætning på 30 dage for sagsbehandlingstidenkan fastsættes en anden generel målsætning, som indebærer, at den unge fortsat mærker en hurtigog konsekvent reaktion, men som samtidig vil kunne opfyldes i et større antal sager.På baggrund bl.a. af udvalgets drøftelser om sagsgangen i sager mod unge lovovertrædere, finderudvalget, at en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage vil kunne indfri ønskerneom hurtig sagsbehandling i sager om unge lovovertrædere og ligeledes sikre tilstrækkelig tid tilgrundig behandling af sagerne, herunder overvejelserne af, hvilken sanktion der vil være den mestegnede i forhold til den enkelte unge. Endvidere vil en målsætning for sagsbehandlingstiden på 60

dage kunne opfyldes i et større antal af sagerne. Som det fremgår nedenfor i afsnit 5, vil der også itilfælde, hvor der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage, fortsatkunne gennemføres målinger, som giver et samlet billede af sagsbehandlingstiden, således at derfortsat trækkes oplysninger, som f.eks. viser, hvor mange sager der behandles inden for 30 dage.Samlet er det derfor udvalgets anbefaling, at der fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden på 60 dage i sager mod unge lovovertrædere.Det tilføjes i den forbindelse, at der i Norge gælder en lovbestemt frist for sagsbehandlingstiden isager mod unge lovovertrædere, som indebærer, at spørgsmålet om tiltale i disse sager somhovedregel skal afgøres inden seks uger (42 dage) efter, at vedkommende er at anse som mistænkt isagen, dvs. i praksis fra sigtelsestidspunktet, jf. § 249, 2. led, i straffeprocessloven. Den norskerigsadvokat har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager mod unge lovovertræderevar 52 dage i 2005.I Sverige findes i § 4 i lagen med särskilda bestämmelser om unga lagöverträdare regler om, atefterforskning i sager, der kan medføre fængsel i mere end seks måneder, skal foregå med særlighurtighed. Det fremgår endvidere af bestemmelsens andet led, at beslutning om tiltalespørgsmåletskal træffes hurtigst muligt og senest 6 uger (42 dage) efter sigtelsen. Endvidere følger det af 3. led ibestemmelsen, at tidsfristen alene kan overskrides, hvis det er nødvendigt at hensyn tilefterforskningens karakter eller andre særlige forhold. Ved en lovændring, som træder i kraft den 1.januar 2007, udvides bestemmelsen til at omfatte alle lovovertrædelser, der kan medførefængselsstraf. Tidsfristen kan fortsat overskrides af hensyn til efterforskningens karakter eller andresærlige omstændigheder, samt hvis den sigtede ifølge svensk lov skal deltage i mægling. Densvenske rigsadvokat har i forbindelse med lovændringen bl.a. anført, at fristen bør forlænges til otteuger, da den eksisterende frist på seks uger er meget vanskelig at overholde, og at det børpræciseres, i hvilke sager fristen må overskrides.Som det fremgår, gælder der således i Norge og Sverige en længere frist end 30 dage forsagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere, og der er i begge lande vanskeligheder medat overholde denne frist.Uanset, om der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage, er detudvalgets opfattelse, at de målsætninger for sagsbehandlingstiden på 30 dage, der er fastsat ivoldssager, fortsat bør være gældende. Der er således typisk tale om ukomplicerede sager, hvor ensagsbehandlingstid på 30 dage i almindelighed bør kunne overholdes. Endvidere er det udvalgetsopfattelse, at målsætningen i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. december 1997 om, atsigtede i sager om overtrædelse af færdselsloven skal modtage bødeforelæg inden for 20 dage, ogsåfortsat bør opretholdes i forhold til unge mellem 15 – 18 år.4.3.3. Forudsætninger for, at en målsætning for sagsbehandlingen på 30 dage kan overholdesSom nævnt ovenfor i afsnit 4.3.2. er det udvalgets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at derfastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere.Hvis målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsættes til 30 dage, er der en række helt afgørendeforudsætninger, som skal opfyldes, hvis denne målsætning skal være realistisk i et rimeligt antal afsagerne.

Sagsbehandlingen fra sigtelsestidspunktet til tidspunktet, hvor sagen indbringes for retten, elleranklagemyndigheden træffer en anden afgørelse (udsender bødeforelæg eller træffer afgørelse omudenretligt tiltalefrafald eller om påtaleopgivelse), omfatter politiets efterforskning oganklagemyndighedens vurdering af sagen. I mange sager mod unge lovovertrædere skal derendvidere indhentes en udtalelse fra enten Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder, ligesomden unges forældre skal inddrages i sagen.Udvalget har drøftet, hvilke forhold der navnlig forsinker sagsbehandlingen i sager mod ungelovovertrædere, og hvilke forudsætninger der skal opfyldes, hvis en målsætning forsagsbehandlingstiden på 30 dage skal kunne overholdes. Det bemærkes i den forbindelse, at disseforudsætninger også skal opfyldes, hvis der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på60 dage, men der kan i givet fald fastsættes længere frister for de enkelte myndighederssagsbehandling.Generelt er det udvalgets opfattelse, at sagsbehandlingen i sager mod unge lovovertrædere kanfremskyndes, hvis der er et smidigt samarbejde mellem de involverede myndigheder. På den andenside finder udvalget, at et smidigt samarbejde ikke alene vil være fyldestgørende, hvis enmålsætning på 30 dage skal overholdes. Det er derfor udvalgets holdning, at det ikke ertilstrækkeligt at opstille en samlet målsætning for sagsbehandlingstiden, men at der også i forholdtil de øvrige involverede myndigheder, dvs. de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen i detilfælde, hvor der skal udfærdiges en personundersøgelse, må opstilles bindende frister forsagsbehandlingstiden. Det skal således være muligt for anklagemyndigheden, der har ansvaret for,at en generel målsætning for sagsbehandlingstiden overholdes, at stille krav til sagsbehandlingstidenhos de øvrige myndigheder, som er involveret i behandlingen af sagen.Udvalget har også overvejet, om det er muligt at fremskynde og forbedre sagsbehandlingen vedetablering af såkaldte samråd med repræsentanter for anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen ogde sociale myndigheder.Politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingI bilag 6.2 findes som nævnt i afsnit 3.2.1 et eksempel på, hvordan sagsgangen i sager mod ungelovovertrædere kan være. Som det fremgår af oversigten, vil afhøringen af sigtede somudgangspunkt ske under tilstedeværelse af forældremyndighedens indehaver og de socialemyndigheder. Når sagen er færdigefterforsket, overgives den til anklagemyndigheden, der alt eftersagens karakter retter henvendelse til Kriminalforsorgen og/eller de sociale myndigheder. Nårudtalelsen fra disse myndigheder er modtaget, træffer anklagemyndigheden afgørelse omtiltalespørgsmålet, herunder om hvilken strafpåstand der skal nedlægges.Politikredsene behandler sager mod unge lovovertrædere forskelligt, men det må antages, at det vilkunne afkorte sagsbehandlingen i sager mod unge lovovertrædere, hvis anklagemyndigheden megettidligt i politiets efterforskning inddrages med henblik på at visitere sagen og overveje eventuellesanktioner. I givet fald vil sager mod unge lovovertrædere i mange tilfælde kunne forelægges for desociale myndigheder og/eller Kriminalforsorgen på et tidligere tidspunkt, dvs. selv om sagen ikke erfærdigefterforsket. I den forbindelse bemærkes, at de sociale myndigheder i en lang række tilfældeallerede på dette tidspunkt er bekendt med sagen, idet de sociale myndigheder af politiet bliverunderrettet om bl.a. sager, hvor en sigtet mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angårovertrædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf, ligesom desociale myndigheder har haft lejlighed til at overvære afhøringen, jf. herved pkt. 3.1. iRigsadvokatmeddelelse 2/2004.

I en række sager forelægges sagen både for de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Det erudvalgets opfattelse, at sager mod unge lovovertrædere så vidt muligt kun bør forelægges for énmyndighed. I sager, som under alle omstændigheder skal forelægges for Kriminalforsorgen, børsagen således ikke også forelægges for de sociale myndigheder, idet Kriminalforsorgen kanindhente de nødvendige oplysninger fra de sociale myndigheder. Herved undgås det, at sagensendes til to myndigheder, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden. Med henblik på at forberede desociale myndigheder på sagen foreslår udvalget, at de sociale myndigheder fra anklagemyndighedenmodtager kopi af skrivelsen til Kriminalforsorgen.For så vidt angår sager, der forventes afgjort med ungdomssanktion, følger det afRigsadvokatmeddelelse nr. 3/2002, at disse sager skal forelægges for vedkommende regionalestatsadvokat. Denne forelæggelsesregel blev fastsat, da reglerne om ungdomssanktion i 2001 blevindsat i straffelovens § 74 a, med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af ungdomssanktionen.Det er udvalgets opfattelse, at der ikke længere er grundlag for opretholde forelæggelsesreglen,hvilket vil betyde en forkortelse af anklagemyndighedens sagsbehandlingstid i sager, der forventesafgjort med en ungdomssanktion.Kriminalforsorgens sagsbehandlingstidSom nævnt inddrages Kriminalforsorgen i sager mod unge lovovertrædere, hvis der er mulighedfor, at sagerne kan afgøres med en betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen ellersamfundstjeneste.Personundersøgelser skal efter Kriminalforsorgens vejledning normalt udarbejdes inden for 3 uger.En intern opgørelse har vist, at 13 procent af personundersøgelserne vedrørende unge under 18 årudarbejdes indenfor 14 dage, mens 28 procent af personundersøgelserne udarbejdes inden for 21dage, og 50 procent af undersøgelserne inden for 30 dage.I bilag 6.3 er indsat en oversigt over sagsgangen hos Kriminalforsorgen i en sag, hvorKriminalforsorgen skal udarbejde en personundersøgelse efter retsplejelovens § 808. Som detfremgår, indhentes der som udgangspunkt relevante oplysninger fra de sociale myndigheder,forældre, lærere, pædagoger og arbejdsgiver m.fl.Udvalget har overvejet, om det i sager mod unge lovovertrædere vil være muligt at udarbejde enbegrænset personundersøgelse, som i hovedsagen bygger på oplysninger fra de sociale myndighederog på samtale med den sigtede og dennes forældre. De sociale myndigheder må normalt antages atvære i besiddelse af oplysninger om skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb, hvis de socialemyndigheder er bekendt med den sigtede.Kriminalforsorgen udarbejder imidlertid allerede nu begrænsede personundersøgelser på bl.a.personer, der er sigtet for vold, og som ikke inden for det sidste år har været undergivet socialeforanstaltninger. Hvis den sigtede derimod har været undergivet servicelovens bestemmelservedrørende børn og unge, eller den sigtede har været i psykiatrisk behandling eller behandling formisbrug, bliver der udarbejdet en almindelig personundersøgelse. Det er samtidig væsentligt, atKriminalforsorgens personundersøgere foretager en konkret faglig vurdering af, hvilke oplysningerdet – af hensyn til straffastsættelsen og forsorgsarbejdet – er nødvendigt at indhente. Hvis de socialemyndigheders oplysninger ikke er helt aktuelle, kan den unges tilværelse have udviklet sig såvelpositivt som negativt siden sidste status hos de sociale myndigheder, og nye oplysninger fra f.eks.sigtedes nuværende arbejdsgiver, støttekontaktperson eller skoletilbud kan være afgørende for at fåsigtedes situation belyst fyldestgørende.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der ikke generelt bør fastsættes retningslinier om, atder udarbejdes begrænsede personundersøgelser i alle sager mod unge lovovertrædere. For atfremskynde udarbejdelsen af personundersøgelsen er det imidlertid udvalgets opfattelse, at politiet ide tilfælde, hvor den sigtedes forældre er til stede i forbindelse med afhøring af sigtede, skalindhente forældrenes samtykke til, at der kan udarbejdes en personundersøgelse, og at der i denforbindelse kan udveksles oplysninger om den sigtede. Det er endvidere af betydning forKriminalforsorgens sagsbehandlingstid, at Kriminalforsorgen fra politiet modtager helt aktuelleoplysninger om sigtedes bopæl og telefonnummer.Som nævnt ovenfor finder udvalget, at det ikke er tilstrækkeligt at fastsætte en samlet generelmålsætning for sagsbehandlingstiden, men at der tillige bør fastsættes bindende frister forsagsbehandlingstiden for Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Da udvalget foreslår, atsagen som udgangspunkt enten skal forelægges for Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder,finderudvalget,atsagsbehandlingstidenialmindelighedbørdelesmellempolitiet/anklagemyndigheden og den anden myndighed. Inden sagen forelægges forKriminalforsorgen eller de sociale myndigheder, skal anklagemyndigheden således overvejetiltalespørgsmålet i sagen, herunder overveje, hvilken strafpåstand der må forventes nedlagt.Herefter forelægges sagen for Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder, og når udtalelsen fradisse myndigheder foreligger, skal anklagemyndigheden gøre sagen klar til fremsendelse til retten,dvs. f.eks. udfærdige endeligt anklageskrift, bevisfortegnelse eller retsmødebegæring mv.Hvis der skal gælde en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage, børKriminalforsorgens frist for at udarbejde personundersøgelse derfor fastsættes til 14 dage.Fastsættes i stedet for en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage, vilKriminalforsorgens frist for at udarbejde en personundersøgelse kunne fastsættes til 30 dage.De sociale myndigheders sagsbehandlingstidI de fleste sager mod unge lovovertrædere skal anklagemyndigheden indhente oplysninger om denunges personlige forhold fra de sociale myndigheder i sigtedes bopælskommune.Det er udvalgets opfattelse, at sagerne i mange tilfælde er temmelig længe under behandling hos desociale myndigheder. Dette bekræftes også delvist af de oplysninger, som Socialministeriet harindhentet fra udvalgte kommuner til brug for udvalgets arbejde. Der henvises i den forbindelse tilafsnit 3.2., hvoraf det bl.a. fremgår, at de sociale myndigheder afhængig af kommunens størrelseanvender mellem 2 – 4 uger i forbindelse med sager om ungdomskontrakter, mens der i forhold tilsager, der forventes afgjort med en ungdomssanktion, anvendes fra 7 dage til 4 måneder.Der findes ikke i dag bindende forskrifter om de sociale myndigheders sagsbehandlingstid i sagermod unge lovovertrædere, bortset fra § 58 a i lov om social service, hvorefter kommunerne skaludarbejde en foreløbig handleplan inden 7 dage efter, at kommunen har fået meddelelse om, at enung har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Det fremgår af de oplysninger,som Socialministeriet har indhentet fra udvalgte kommuner, at denne frist i en række tilfælde ikkeoverholdes. Det tager således op til 8 uger i de mindre kommuner at udarbejde en foreløbighandleplan. Hvis fristen for at udarbejde foreløbige handleplaner blev overholdt, må det antages, atde sociale myndigheder også meget hurtigt kunne udarbejde en udtalelse til brug foranklagemyndigheden i sager om voldskriminalitet og anden alvorlig kriminalitet, idet de socialemyndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en foreløbig handleplan til en vis grad skalforetage de samme vurderinger, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af en udtalelse tilanklagemyndigheden.

Det er således udvalgets opfattelse, at det er en helt afgørende forudsætning for, at en målsætning på30 dage kan overholdes, at der - som det er tilfældet for anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen- fastsættes bindende sagsbehandlingsfrister for de sociale myndigheder. Af samme grunde, som deter anført ovenfor vedrørende Kriminalforsorgens sagsbehandling, finder udvalget, at en opfyldelseaf en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage forudsætter, at de socialemyndigheders frist for at afgive en udtalelse ligesom for Kriminalforsorgen fastsættes til 14 dage.Hvis der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingen på 60 dage, vil fristen for de socialemyndigheder kunne forlænges til 30 dage.Det bemærkes i den forbindelse, at udvalgets forslag ovenfor om, at sager, hvor Kriminalforsorgenskal udarbejde en personundersøgelse, alene forelægges for Kriminalforsorgen og ikke tillige for desociale myndigheder, vil indebære, at de sociale myndigheder vil skulle udarbejde færre udtalelserend hidtil.Socialministeriet har tilkendegivet, at udvalgets forslag om en målsætning for sagsbehandlingstidenefter Socialministeriets opfattelse antagelig vil indebære merudgifter for de sociale myndigheder.Etablering af ungesamråd mellem anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de socialemyndighederDet er som nævnt udvalgets opfattelse, at sagsbehandlingen i sager mod unge lovovertrædere vilkunne fremskyndes, hvis der er et smidigt samarbejde mellem de involverede myndigheder.Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere foregår i de fleste tilfælde således, at sagsakternesendes mellem de forskellige myndigheder. Med henblik på at sikre en hurtigere og merekoordineret indsats over for unge lovovertrædere har udvalget drøftet etablering af ungesamråd meddeltagelse af repræsentanter for anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de socialemyndigheder.I Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2004 er det anført, at der med henblik på at sikre hurtig og effektivsagsbehandling i sager, hvor der kan blive tale om at anvende tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt eller vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service, ipolitikredsene kan etableres særlige udvalg/samråd med repræsentanter for de relevantemyndigheder, herunder politiet og de sociale myndigheder. I stedet for at sende sagens akter mellemde forskellige myndigheder og dermed forlænge sagsbehandlingstiden, kan udvalgene/samrådene ifællesskab drøfte den unges situation og på denne baggrund i en række tilfælde fastsætte de vilkår,der vil være særligt velegnede over for den pågældende unge. Vilkårene skal både før og eftersamrådet drøftes med den unge og dennes forældre.Hvis der etableres ungesamråd, bør disse udover de i rigsadvokatmeddelelsen nævnte sager ogsåhave kompetence til at drøfte sager, hvor der forventes idømt en ubetinget frihedsstraf eller enbetinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen eller samfundstjeneste. Det bør iforbindelse med etableringen overvejes at indføre faste ugentlige mødedage for samrådene.Etablering af ungesamråd vil efter udvalgets opfattelse sikre, at de sociale myndigheder ogKriminalforsorgen inddrages i sagen umiddelbart efter, at den unge er sigtet, ligesom der vil kunneudarbejdes en fælles koordineret indstilling om, hvilken sanktion der bør fastsættes, herunder iforhold til de vilkår som skal gælde. Endelig vil etableringen af sådanne samråd kunne sikre hurtigfuldbyrdelse, idet de relevante myndigheder på et tidligt tidspunkt sammen kan forberedefuldbyrdelsen.I bilag 6.6 findes en skitse til etablering af ungesamråd. Som det fremgår, forudsættes det, atpolitimesteren får ansvaret for samrådet.

Som det fremgår af skitsen, bør det ved afgørelsen af, om en sag egner sig til drøftelse iungesamråd, indgå, at dette ikke må medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden. Hvis en sagkan behandles hurtigere ved sædvanlig fremsendelse mellem de involverede myndigheder, børdenne fremgangsmåde vælges.Det er i øvrigt hensigten, at anklagemyndigheden på det faste ugentlige møde i samrådet kanmedbringe oplysninger om en konkret sag, hvor anklagemyndigheden ønsker en udtalelse fra desociale myndigheder eller Kriminalforsorgen. Det kan herefter på mødet aftales, hvilken af dissemyndigheder der skal afgive udtalelse om den unge, og at denne myndigheds udtalelse foreligger pået kommende møde om 14 dage (eller 30 dage afhængig af de fastsatte frister for de socialemyndigheder og Kriminalforsorgen). Herefter må der på dette kommende møde kunne tages endeligstilling til, hvilken strafferetlig sanktion sagen bør afgøres med, således at sagen herefter overgår tilfortsat behandling ved anklagemyndigheden med henblik på udfærdigelse af anklageskrift ellerretsmødebegæring.Hvis sådanne samråd skal fungere efter hensigten, forudsætter det således, at de forskelligemyndigheder har forberedt sagen inden det andet møde i samrådet. Drøftelserne i samrådet skalsåledes finde sted på grundlag af oplysninger fra anklagemyndigheden om, hvilken strafpåstand derkan forventes nedlagt, og på grundlag af oplysninger fra Kriminalforsorgen og de socialemyndigheder om den unges personlige forhold. Det forudsættes endvidere, at repræsentanterne forde forskellige myndigheder skal have den nødvendige beslutningskompetence, således at denendelige udtalelse kan udarbejdes umiddelbart efter mødet på grundlag af drøftelserne i samrådet.Når sagen har været drøftet i samrådet, skal vilkårene i øvrigt drøftes med den unge og dennesforældre.Der skal i givet fald ske en koordinering mellem ungesamrådene og de samråd, der i de fleste amterer etableret vedrørende kriminelle udviklingshæmmede. Disse samråd afgiver vejledende udtalelsertil anklagemyndigheden og domstolene om retsfølger over for lovovertrædere, herunder ungelovovertrædere mellem 15 – 18 år, med et vidtgående psykisk handicap.Også hvis der etableres ungesamråd, vil det således efter udvalgets opfattelse være nødvendigt atfastsætte bindende frister på 14 dage for sagsbehandlingen hos Kriminalforsorgen og de socialemyndigheder, idet det vil være nødvendigt at forpligte de øvrige myndigheder til at have forberedtsagen, således at den kan drøftes i samrådet snarest muligt. Der vil endvidere være sager, hvor detikke er hensigtsmæssigt, at de drøftes i ungesamrådet, ligesom der kan være sager, hvor der ikkefindes behov for drøftelse i ungesamrådet, og hvor disse frister derfor har afgørende betydning foroverholdelsen af målsætningerne for sagsbehandlingstiden.Socialministeriet har tilkendegivet, at udvalgets forslag om etablering af ungesamråd efterministeriets opfattelse antagelig vil indebære merudgifter for de sociale myndigheder.4.3.4. Sammenfatning vedrørende udvalgets forslag til målsætning for sagsbehandlingstiden frasigtelsen til afgørelsenI afsnit 4.3.1. – 4.3.3. er der redegjort for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende enmålsætning for sagsbehandlingstiden fra sigtelsen til afgørelsen i sager mod unge lovovertrædere.Disse overvejelser og forslag kan sammenfattes således:-Udvalget foreslår, at der i stedet for en opdeling i sager i mindre komplicerede sager ogandre sager fastsættes en generel målsætning for politiets og anklagemyndighedens

sagsbehandlingstid, der skal gælde for alle sager mod unge lovovertrædere mellem 15 og 18år, jf. afsnit 4.3.2.-Udvalgets drøftelse om en generel målsætning for sagsbehandlingstiden har tagetudgangspunkt i, at der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30dage. Udvalget har samtidig påpeget, at en frist på 30 dage ikke vil kunne overholdes i enlang række sager, og udvalget anbefaler derfor, at der fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden på 60 dage, jf. afsnit 4.3.2.Udvalget foreslår, at en målsætning for sagsbehandlingstiden før afgørelsen skal omfattetiden fra en sigtelse, til sagen fremsendes til retten, eller anklagemyndigheden træffer enanden afgørelse (udsendelse af bødeforelæg eller afgørelse om udenretligt tiltalefrafald ellerom påtaleopgivelse, jf. afsnit 4.3.1.Udvalget har understreget, at det ikke er tilstrækkeligt at fastsætte en generel målsætning forpolitiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid på 30 dage, men at det er en heltafgørende forudsætning, at der også fastsættes en bindende frist på 14 dage forKriminalforsorgens og de sociale myndigheders sagsbehandlingstid, hvis en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage skal overholdes. Denne frist kan fastsættestil 30 dage, hvis der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingen på 60 dage, jf.afsnit 4.3.3.Udvalgetforeslåretableringafungesamrådmellemanklagemyndigheden,Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, som skal sikre en hurtigere, bedre og merekoordineret indsats over for unge lovovertrædere, jf. afsnit 4.3.3.Udvalget foreslår endvidere, at sager mod unge lovovertrædere af anklagemyndigheden i desager, hvor Kriminalforsorgen skal udarbejde personundersøgelser, alene forelægges forKriminalforsorgen og ikke tillige for de sociale myndigheder, og at politiet i forbindelsemed afhøringer, hvor forældrene er til stede, får deres samtykke til gennemførelse afpersonundersøgelse mv., jf. afsnit 4.3.3.,Det er udvalgets opfattelse, at de målsætninger for sagsbehandlingstiden på 30 dage, der erfastsat i voldssager, og de målsætninger for udsendelse af bødeforelæg på 20 dage, som erfastsat i færdselssager, fortsat bør være gældende, uanset om der fastsættes en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere på 60 dage, jf. afsnit4.3.2.Udvalget foreslår endvidere, at sager, hvor der kan blive tale om at fastsætte enungdomssanktion, for at forkorte sagsbehandlingstiden ikke længere forelægges forvedkommende regionale statsadvokat, jf. afsnit 4.3.3.

Udvalget har overvejet, på hvilket tidspunkt fuldbyrdelsen af tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt eller sociale hjælpeforanstaltninger iværksættes. Det er udvalgets opfattelse, atmålsætninger for sagsbehandlingstiden skal regnes til det tidspunkt, hvor de sociale myndighederpåbegynder iværksættelsen af de fastsatte vilkår. Hvis der er tale om, at den unge skal påbegynde enuddannelse, indledes iværksættelsen, når der er truffet aftale med den uddannelsesinstitution, hvorden unge skal begynde. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt at regne fristen indtil dettidspunkt, hvor den unge rent faktisk begynder uddannelsen, idet der af forskellige årsager kan gålængere tid. Det samme gælder, hvis den unge skal begynde på et arbejde eller en læreplads, såledesat iværksættelsen i disse tilfælde indledes, når der er truffet aftale med arbejdsgiveren.For så vidt angår ungdomssanktion iværksættes fuldbyrdelsen, når den unge indleder første fase afsanktionen, dvs. ved begyndelsen af opholdet på en sikret afdeling på en døgninstitution for børn ogunge.Hvis der er idømt ubetinget frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når den pågældendepåbegynder afsoning af en frihedsstraf. For en betinget dom med vilkår om tilsyn gælder, atfuldbyrdelsen iværksættes, når første tilsynskontakt finder sted. For en betinget dom med vilkår omsamfundstjeneste gælder, at fuldbyrdelsen iværksættes, når Kriminalforsorgen har truffet aftale medden dømte og arbejdsgiveren om afviklingstider for samfundstjenesten.Hvis der er tale om en sag, der er afgjort i landsretten, kan dommen fuldbyrdes fra dommens dato,mens byretsdomme først kan fuldbyrdes, når ankefristen på 14 dage er udløbet, eller der er meddeltankeafkald.4.4.2. Udvalgets overvejelser vedrørende afgrænsning af sager og fastsættelse af målsætninger forsagsbehandlingstidenSom anført i afsnit 4.3.2. er det udvalgets opfattelse, at det ikke er muligt at opdele sager mod ungelovovertrædere i mindre komplicerede sager og andre sager ud fra kriminalitetstype ellersanktionstype.I forhold til fuldbyrdelse af en afgørelse er det imidlertid udvalgets opfattelse, at der kan foretagesen opdeling af sagerne i forhold til, om der er tale om en ubetinget fængselsstraf eller andreafgørelser.De sanktioner, som ikke omfatter ubetinget fængselsstraf, er følgende:••••••••Advarsel, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1BødeTiltalefrafald uden særlige vilkår, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3Tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service, jf.retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, jf. § 722, stk. 1, nr. 3UngdomssanktionBetinget dom med eller uden vilkårForanstaltningsdom, jf. straffelovens §§ 68 - 69

Udvalget foreslår, at der for så vidt angår sager, der afgøres med advarsel og bøde, ikke fastsættesen målsætning for sagsbehandlingstiden med hensyn til fuldbyrdelsen. En advarsel er såledesfuldbyrdet, når advarslen er meddelt, hvilket sker samtidig med afgørelsen, og der skal ikkeforetages yderligere med henblik på iværksættelse af advarslen. I forhold til bøder gælder, at bødenførst fuldbyrdes, når bøden er inddrevet, og den tid, der anvendes ved inddrivelse af bøder, kanvariere meget, herunder også afhængig af den unges økonomiske forhold. Det afgørende er efterudvalget opfattelse, at fremsendelse af et bødeforelæg til den unge sker snarest muligt, og derfor børbøder som foreslået af udvalget i afsnit 4.3.2. være omfattet af den generelle målsætning forsagsbehandlingstiden, som fastsættes for så vidt angår tiden fra sigtelsen til anklagemyndighedensafgørelse.Udvalget foreslår endvidere, at sager, der afgøres med tiltalefrafald uden vilkår eller en betingetdom uden vilkår, ikke omfattes af en målsætning for sagsbehandlingstiden med henblik påfuldbyrdelsen. Baggrunden herfor er, at sådanne afgørelser ikke indeholder vilkår, der skaliværksættes, men alene vilkår om straffri vandel.For så vidt angår sager, der afgøres med en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 – 69,bemærkes, at disse afgørelser fuldbyrdes af sundhedsmyndighederne, som ikke har væretrepræsenteret i udvalget. Udvalget har derfor ikke fundet at kunne fastsætte målsætninger forfuldbyrdelsen af denne type afgørelser. Det tilføjes, at der er tale om ganske få sager (12 sager i2004), og det må antages, at de sigtede i de alvorligste sager er varetægtsfængslede i surrogat underefterforskningen.For de følgende sager foreslår udvalget, at der fastsættes en målsætning for iværksættelse affuldbyrdelsen på 30 dage:•Tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov om social service, jf.retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2•Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt, jf. § 722, stk. 1, nr. 3•Ungdomssanktion•Betinget dom med vilkår om tilsyn, eller eventuelt tillige om samfundstjeneste

Det er en forudsætning for fristens overholdelse, at politimesteren straks, når afgørelsen kanfuldbyrdes, sender afgørelsen til enten Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder. Der børsåledes fastsættes en frist på3 arbejdsdagefor politimesteren til at sende afgørelsen til de relevantemyndigheder. Hvis denne frist skal overholdes, forudsætter det endvidere, at politimesteren straksefter dommens afsigelse modtager en udskrift af dommen fra retten.Målsætninger for sager med ubetinget frihedsstraf:For så vidt angår sager om ubetinget fængselsstraf er det udvalgets opfattelse, at der ikke kanfastsættes en målsætning for iværksættelse af fuldbyrdelsen på 30 dage.Med hensyn til sager, hvor der ansøges om at anvende ordningen om afsoning på bopælen underintensiv overvågning (fodlænke-ordningen), er det i forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens § 78a, jf. herved afsnit 3.3.2., forudsat, at en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage ikke kanoverholdes. Udvalget har overvejet, om der i stedet for i disse sager kan fastsættes en målsætningfor sagsbehandlingstiden på 60 dage. Det vil imidlertid næppe heller være muligt at overholde enmålsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage for denne type sager. Der er således i deeksisterende regler om afsoning på bopælen indarbejdet en række frister, som medfører ensagsbehandlingstid af en vis længde afhængig af, om der er tale om fuldbyrdelse af en voldsdom

eller andre domme. I bilag 6.7 findes en oversigt over den forventede sagsgang for behandlingen afsager vedrørende unge mellem 15 – 18 år i tilfælde af, at der er idømt en fængselsstraf på under tremåneder.På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at der næppe på nuværende tidspunkt - også underhensyn til, at ordningen vedrørende afsoning på bopælen er forholdsvis ny - er grundlag for atfastsætte en målsætning for sagsbehandlingstiden i denne type sager.I andre sager, hvor der er idømt en ubetinget fængselsstraf, og hvor der enten skal ske anbringelse ien behandlingsinstitution eller i en af Kriminalforsorgens pensioner, eller den pågældende skalafsone i et fængsel eller arresthus, ville det formentlig i nogle tilfælde være muligt at overholde enmålsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage. Som det fremgår af bilag 6.4 og 6.5, skal derimidlertid foretages en lang række sagsbehandlingsskridt, inden fuldbyrdelsen iværksættes, hvorforen sagsbehandlingstid på 30 dage i almindelighed vil være vanskelig at overholde.Hertil kommer, at ansøgning om udsættelse af afsoningen, der indgives til politimesteren, også kanmedføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden. Det følger af bekendtgørelse nr. 317 af 19. april2006 om udsættelse med fuldbyrdelse af straf og den administrative behandling af sager ombenådning (udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen), at fuldbyrdelse skal udsættes, når dendømte på fri fod indgiver ansøgning rettidigt efter straffuldbyrdelseslovens § 12. I sager om dømteunge under 23 år giver Kriminalforsorgen i praksis hovedsageligt tilladelse til udsættelse medafsoningen, hvis den unge er alvorligt syg, eller når særligt stærke grunde, som udsigten til ikke atkunne gennemføre en igangværende uddannelse eller et læreforhold, gør sig gældende.Samlet er det derfor udvalgets opfattelse, at der for sager, hvor der er idømt ubetinget fængselsstraf,bortset fra sager, hvor der er ansøgt om afsoning i hjemmet, bør fastsættes en målsætning foriværksættelse af fuldbyrdelsen, og at denne frist bør fastsættes til 60 dage.4.4.3. Sammenfatning vedrørende udvalgets forslag til målsætning for sagsbehandlingstiden iforbindelse med fuldbyrdelsenUdvalgets overvejelser og forslag vedrørende målsætningen for sagsbehandlingstiden i forbindelsemed fuldbyrdelsen kan sammenfattes således:-Udvalget foreslår, at målsætningen for sagsbehandlingstiden i forbindelse medfuldbyrdelsen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kan fuldbyrdes, indtil det tidspunkt,hvor fuldbyrdelsen rent faktisk iværksættes, jf. afsnit 4.4.1.Udvalget foreslår, at der fastsættes en frist på 3 arbejdsdage for politimesteren til atfremsende afgørelsen i en sag til Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder, jf. afsnit4.4.2.Udvalget foreslår endvidere, at sager, der afgøres med advarsel, bøde, tiltalefrafald udenvilkår eller betinget dom uden vilkår, ikke omfattes af en målsætning forsagsbehandlingstiden, jf. afsnit 4.4.2.Udvalget foreslår, at der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage forsager, der afgøres med tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lov

5. Opfølgning5.1. IndledningDet er udvalgets opfattelse, at fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden bør følges opaf regelmæssig måling af, om fristerne overholdes. Sådanne målinger, der bør gennemføres af deinvolverede myndigheder, kan passende gennemføres hvert halve år. Disse målinger vil give etsamlet overblik over sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere.5.2. Måling af sagsbehandlingstiden fra sigtelsen til afgørelsenHvis der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage fra sigtelsen til afgørelsen,er det udvalgets opfattelse, at der bør foretages måling af, hvor mange sager og hvilke sager der erfremsendt til retten eller afgjort på anden måde inden 30 dage. Det bør endvidere måles, hvormange og hvilke sager der er fremsendt til retten eller afgjort på anden måde efter 30 dage, meninden henholdsvis 60 dage og 3 måneder. Målingerne bør foretages i forhold til den enkeltepolitikreds, således at målingen kan anvendes af kredsens ledelse med henblik på eventuelt at gøreen særlig indsats i forhold til sagsbehandlingstiden. Det bør samtidig af målingerne fremgå, om defrister, der er fastsat for Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder til at afgive udtalelser tilbrug for afgørelsen af straffesagen, er overholdt.Hvis der i stedet fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage, kanovennævnte målinger ske i forhold til 60 dage, 3 måneder og 4 måneder. Under hensyn til at det iregeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005 er anført, at mindre komplicerede sager børindbringes for retten inden for en måned, og under hensyn til den store variation i sagerne, finderudvalget imidlertid, at det - uanset om der fastsættes en målsætning på 60 dage - vil værehensigtsmæssigt tillige at foretage måling af, hvor mange og hvilke sager der behandles inden for30 dage.Målingen af, om fristen på 30 eller 60 dage overholdes, kan gennemføres på grundlag afRigspolitiets centrale it-systemer. Det samme gælder målingen af, hvorvidt fristen på 14 eller 30dage for de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen er overholdt. Udvalget foreslår derfor, at denærmere retningslinier for måling af sagsbehandlingstiden udfærdiges af Rigsadvokaten isamarbejde med Rigspolitiet.5.3. Måling af sagsbehandlingstiden i forbindelse med fuldbyrdelsens iværksættelseEn straffesag følges ikke i Rigspolitiets centrale it-systemer, efter at sagen er endelig afgjort. Det erderfor udvalgets opfattelse, at Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder må foretage målingeraf, hvorvidt sagsbehandlingstiden i forbindelse med fuldbyrdelsens iværksættelse overholdes.Udvalget foreslår derfor, at Kriminalforsorgen og Socialministeriet udarbejder retningslinier formåling af sagsbehandlingstiden i forbindelse med fuldbyrdelsens iværksættelse. Kriminalforsorgen

har tilkendegivet, at det er hensigten løbende at foretage opfølgning af, om målsætningerne forsagsbehandlingstiden overholdes. Socialministeriet har tilkendegivet, at ministeriets opfølgning iforhold til de sociale myndigheder alene kan foregå ved stikprøvekontrol. De øvrige medlemmer afudvalget har udtrykt betænkelighed over for denne metode til opfølgning, idet der i givet fald ikkefremkommer et fuldstændigt billede af årsagerne til, at sagsbehandlingsfrister eventuelt ikkeoverholdes, og dermed ikke bliver mulighed for at tage initiativer i anledning af overskridelser.6. SammenfatningUdvalgets forslag om fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager mod ungelovovertrædere mellem 15 og 18 år er opdelt i to perioder. For det første har udvalget drøftetmålsætninger for sagsbehandlingstiden fra sigtelsen, indtil sagen er fremsendt til retten, eller der ertruffet en anden afgørelse i sagen. Dernæst har udvalget drøftet målsætninger forsagsbehandlingstiden fra afgørelsen, indtil fuldbyrdelsen iværksættes.I afsnit 4.3.1. – 4.3.3. er der redegjort for udvalgets overvejelser og forslag vedrørende enmålsætning for sagsbehandlingstiden fra sigtelsen til afgørelsen i sager mod unge lovovertrædere.Udvalget har ikke fundet at kunne foretage en opdeling i mindre komplicerede sager og andre sager,jf. afsnit 4.3.2. Derfor har udvalget drøftet, om der kan fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden i sager om unge lovovertrædere.Udvalgets drøftelse om en generel målsætning for sagsbehandlingstiden har taget udgangspunkt i, atder fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage. Udvalget har samtidigpåpeget, at en frist på 30 dage ikke vil kunne overholdes i en lang række sager, og at udvalgetfinder, at en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 60 dage vil være mere realistisk, jf.afsnit 4.3.2.Herudover kan udvalgets forslag sammenfattes således:-Udvalget foreslår, at der i stedet for en opdeling i sager i mindre komplicerede sager ogandre sager fastsættes en generel målsætning for politiets og anklagemyndighedenssagsbehandlingstid, der skal gælde for alle sager mod unge lovovertrædere mellem 15 og 18år, jf. afsnit 4.3.2.Udvalgets drøftelse om en generel målsætning for sagsbehandlingstiden har tagetudgangspunkt i, at der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingstiden på 30dage. Udvalget har samtidig påpeget, at en frist på 30 dage ikke vil kunne overholdes i enlang række sager, og udvalget anbefaler derfor, at der fastsættes en generel målsætning forsagsbehandlingstiden på 60 dage, jf. afsnit 4.3.2.Udvalget foreslår, at en målsætning for sagsbehandlingstiden før afgørelsen skal omfattetiden fra en sigtelse, til sagen fremsendes til retten, eller anklagemyndigheden træffer enanden afgørelse (udsendelse af bødeforelæg eller afgørelse om udenretligt tiltalefrafald ellerom påtaleopgivelse, jf. afsnit 4.3.1.Udvalget har understreget, at det ikke er tilstrækkeligt at fastsætte en generel målsætning forpolitiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid på 30 dage, men at det er en heltafgørende forudsætning, at der også fastsættes en bindende frist på 14 dage forKriminalforsorgens og de sociale myndigheders sagsbehandlingstid, hvis en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage skal overholdes. Denne frist kan fastsættes

til 30 dage, hvis der fastsættes en generel målsætning for sagsbehandlingen på 60 dage, jf.afsnit 4.3.3.-Udvalgetforeslåretableringafungesamrådmellemanklagemyndigheden,Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, som skal sikre en hurtigere, bedre og merekoordineret indsats over for unge lovovertrædere, jf. afsnit 4.3.3.Udvalget foreslår endvidere, at sager mod unge lovovertrædere af anklagemyndigheden i desager, hvor Kriminalforsorgen skal udarbejde personundersøgelser, alene forelægges forKriminalforsorgen og ikke tillige for de sociale myndigheder, og at politiet i forbindelsemed afhøringer, hvor forældrene er til stede, får deres samtykke til gennemførelse afpersonundersøgelse mv., jf. afsnit 4.3.3.,Det er udvalgets opfattelse, at de målsætninger for sagsbehandlingstiden på 30 dage, der erfastsat i voldssager, og de målsætninger for udsendelse af bødeforelæg på 20 dage, som erfastsat i færdselssager, fortsat bør være gældende, uanset om der fastsættes en generelmålsætning for sagsbehandlingstiden i sager mod unge lovovertrædere på 60 dage, jf. afsnit4.3.2.Udvalget foreslår endvidere, at sager, hvor der kan blive tale om at fastsætte enungdomssanktion, for at forkorte sagsbehandlingstiden ikke længere forelægges forvedkommende regionale statsadvokat, jf. afsnit 4.3.3.

Udvalgets overvejelser og forslag vedrørende målsætningen for sagsbehandlingstiden i forbindelsemed fuldbyrdelsen kan sammenfattes således:-Udvalget foreslår, at målsætningen for sagsbehandlingstiden i forbindelse medfuldbyrdelsen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kan fuldbyrdes, indtil det tidspunkt,hvor fuldbyrdelsen rent faktisk iværksættes, jf. afsnit 4.4.1.Udvalget foreslår, at der fastsættes en frist på 3 arbejdsdage for politimesteren til atfremsende afgørelsen i en sag til Kriminalforsorgen eller de sociale myndigheder, jf. afsnit4.4.2.Udvalget foreslår endvidere, at sager, der afgøres med advarsel, bøde, tiltalefrafald udenvilkår eller betinget dom uden vilkår, ikke omfattes af en målsætning forsagsbehandlingstiden, jf. afsnit 4.4.2.Udvalget foreslår, at der fastsættes en målsætning for sagsbehandlingstiden på 30 dage forsager, der afgøres med tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 40 i lovom social service, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2, tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt, jf. § 722, stk. 1, nr. 3, ungdomssanktion, og betinget dom med vilkår omtilsyn eller samfundstjeneste, jf. afsnit 4.4.2.Udvalget foreslår, at der for sager, hvor der er idømt ubetinget fængselsstraf, bortset frasager, hvor der er ansøgt om afsoning i hjemmet, fastsættes en målsætning for iværksættelseaf fuldbyrdelsen på 60 dage, jf. afsnit 4.4.2.

Bilag 6.2RIGSADVOKATENSagsgang hos politiet og anklagemyndigheden i sager mod unge lovovertrædere vedrørendeovertrædelse af straffeloven eller andre sager, der kan medføre frihedsstraf.I. Efterforskningen1. Anmeldelse/rimelig formodning om strafbart forhold2. Efterforskning3. Identifikation af gerningsmanden/mistænkte4. Sigtelse5. Afhøring af sigtede (som udgangspunkt under tilstedeværelse af forældremyndighedensindehaver og de sociale myndigheder)6. Eventuelt varetægtsfængsling7. Eventuelt yderligere efterforskning (kan være af meget forskelligt omfang alt efter sagenskarakter)8. Sagen færdiggøres til anklagemyndighedenII. Anklagemyndighedens vurdering af sagen9. Sagen forelægges for de sociale myndigheder i sigtedes opholdskommune (evt. ved samråd)og/eller Kriminalforsorgen (skal ske så tidligt som muligt og evt. i efterforskningsfasen).Kriminalforsorgen underrettes så tidligt som muligt om sager, der forventes at medføre ubetingetfrihedsstraf.10. Anklagemyndigheden træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet.(Det skal bemærkes, at kompetencen i de fleste sager er hos politimesteren/politidirektøren, men at visse sager efterretsplejeloven skal forelægges for statsadvokaten. Endvidere har Rigsadvokaten fastsat særlige forelæggelsesregler.Således skal eksempelvis sager, hvor der er spørgsmål om nedlæggelse af påstand om ungdomssanktion efterstraffelovens straffelovens § 74 a, forelægges statsadvokaten.)

Bilag 6.3RIGSADVOKATENSagsgang hos Kriminalforsorgen i sager, hvor der skal gennemføres personundersøgelse afunge under 18 år1. Anklagemyndigheden sender sammen med sagens akter, cpr.nr. og kriminalregisterudskriftanmodning om personundersøgelse til afdelingen i det område, sigtede bor i. Det skal afanmodningen fremgå, om undersøgelsen skal udarbejdes med henblik på samfundstjeneste,ungdomssanktion, mentalundersøgelse eller andet.2. Sagen modtages i afdelingen og registreres.3. Lederen af afdelingen beslutter, om en af afdelingens medarbejdere eller en honorarlønnetpersonundersøger skal behandle sagen. Der skal ringes til undersøgerne for at høre, hvem der har tidtil at udarbejde undersøgelsen.4. Sagen sendes til undersøgeren, eller undersøgeren henter sagen i KiF afdelingen(Kriminalforsorgen i Frihed).5. Brev sendes til sigtede om at møde til samtale.6. Hvis sigtede er varetægts-/ surrogatfængslet, træffer undersøgeren aftale med arresthuset/ densikrede institution om tidspunkt for besøg.7. Når der er tale om unge 18 år, skal forældremyndighedens indehaver give samtykke til, at denunge medvirker til undersøgelsen. Nogle afdelinger sender et brev og regner det for et samtykke,hvis de ikke hører fra forældrene. I nogle tilfælde deltager forældrene eller en af dem i samtalen.7.1. Hvis sigtede ikke møderUndersøgeren sender brev til sigtede med ny tidSigtede møder ikkeUndersøgeren aflægger et diskret besøg på sigtedes bopæl - og hvis han ikke er hjemme, efterladesen besked til sigtede om at lade høre fra sig inden for en kort fristSigtede lader ikke høre fra sig og møder ikkeUndersøgeren returnerer akterne til afdelingen uden personundersøgelseAfdelingen returnerer akterne til anklagemyndigheden med besked om, at det ikke har været muligtat opnå kontakt med sigtede, og at der derfor ikke foreligger en personundersøgelse7.2. Sigtede ringer og bestiller en ny tid til samtaleSamtale med sigtede7.3. Sigtede ringer og får en ny tid til samtaleSigtede møder ikke/ringer med en ny forklaring på, hvorfor han/hun ikke kan kommeSigtede får ny tid til samtale8. Samtale med sigtede

8.1. Under samtalen/undersøgelsen med sigtede orienteres han om formålet med undersøgelsen (1.at forsyne retten med de personlige og sociale oplysninger om sigtede, som kan have betydning forstraffastsættelsen eller anvendelse af anden retsfølge end straf og 2. som væsentlig forudsætning fordet efterfølgende forsorgsarbejde både i forbindelse med en betinget afgørelse med tilsyn og underafsoning af frihedsstraf). Hvis anklagemyndigheden har anmodet om en personundersøgelse medhenblik på samfundstjeneste, giver undersøgeren endvidere sigtede en grundig orientering omindholdet af et vilkår om samfundstjeneste, og sigtede anmodes om at underskrive en erklæring om,at han er gjort bekendt med retningslinierne for samfundstjeneste.Under samtalen bliver sigtede interviewet om:opvækst og familieforhold, herunder evt. hjælpeforanstaltninger efter serviceloven ogfritidsanvendelse og omgangskredsboligforholdhelbredsforhold, herunder evt. forbrug/misbrug af alkohol og euforiserende stoffer,skolegang, uddannelse og erhvervsforhold,økonomiske forhold ogfremtidsplaner.9. Sigtedes egne oplysninger søges dokumenteret. Afhængig af den sigtedes forhold og sigtelsensart aftales det med pågældende, hos hvem der i øvrigt skal indhentes oplysninger. For unge under18 år vil det typisk dreje sig om bl.a. oplysninger fra forældre, skoler og sociale myndigheder, hvisden pågældende f.eks. har været undergivet hjælpeforanstaltninger efter serviceloven.10. Opringning til/samtale med den unges forældre11. Indhentning af udtalelse fra/opringning til/samtale med den unges lærer(e), pædagog(er),arbejdsgiver(e) m.fl.12. Opringning til socialforvaltningen, hvis den unge er kendt. Der aftales tid og lån af kontor, hvorundersøgeren kan komme og se sagsakterne13. Skriftlig anmodning om evt. lægelige oplysninger/udskrivningsbreve (hvis den unge har væretunder børne- og ungdomspsykiatri)14. Undersøgeren tager på socialforvaltningen, gennemser sagsakter og tager noter/kopier herfra.Der er generelt så stor udskiftning blandt kommunernes sagsbehandlere, at man yderst sjældent vilkunne få en telefonisk udtalelse om den unge fra en sagsbehandler, som har et godt kendskab tilham eller hende.15. Undersøgeren skriver og sender/afleverer den sammenskrevne undersøgelse, resume og forslagtil konklusion i afdelingen.16. Undersøgelsen læses igennem af en medarbejder i afdelingen. Der skrives konklusion.17. Undersøgelsen returneres til anklagemyndigheden sammen med sagens akter, og registreringforetages.

Bilag 6.4RIGSADVOKATENSagsgang hos Kriminalforsorgen i sager, hvor en domfældt under 18 år er straffet medubetinget frihedsstraf og skal anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.I. Retten afsiger ubetinget dom på over 3 måneder.1. Anklagemyndigheden orienterer direktoratet ved tilsendelse af domsudskrift oganmeldelsespapirer med meddelelse om, at dommen kan fuldbyrdes.2. Direktoratet sender kopi af domsudskrift og anmeldelsespapirer til domfældtes lokale KIF-afdeling (Kriminalforsorgen i Frihed) med anmodning om, at KIF-afdelingen udarbejder en § 78-indstilling vedrørende den pågældende. Hvis det efter afdelingens vurdering må antages, atafgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus, skalafdelingen redegøre for, hvorledes udståelse af straffen må antages at kunne ske.3. KIF indkalder dømte sammen med forældremyndighedsindehaveren til samtale i afdelingen.4. Samtale med dømte og forældremyndighedsindehaveren. Dom og vilkår gennemgås.5. KIF arbejder på at finde alternativt afsoningssted. Herunder skal der indhentes betalingstilsagnfra dømtes hjemkommune og tages kontakt til moderanstalt. Eventuelt politihøring.6. KIF færdiggør sagen og sender § 78-indstilling til direktoratet.7. Direktoratet udfærdiger tilladelse til § 78-afsoning og sender denne til KIF.8. KIF forkynder resolutionen for dømte og meddeler moderanstalt, at dømte er mødt til afsoning,såfremt der er plads i den pågældende institution.II. Retten afsiger ubetinget dom. Dømte skal forblive i varetægtssurrogat.1. Anklagemyndigheden orienterer direktoratet ved tilsendelse af domsudskrift oganmeldelsespapirer.2. Direktoratet sender kopi af domsudskrift og anmeldelsespapirer til domfældtes lokale KIF-afdeling med anmodning om, at KIF-afdelingen udarbejder en § 78-indstilling på pågældende. Hvisdet efter afdelingens vurdering må antages, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imodanbringelse uden for fængsel eller arresthus, skal afdelingen redegøre for, hvorledes udståelse afstraffen må antages at kunne ske. Såfremt den dømte allerede er anbragt på ”Bakkegården”, erpågældende omfattet af forsøgsordningen vedrørende midlertidig § 78-anbringelse af 15-17-årige påBakkegården, Nykøbing Sjælland.3. KIF arbejder på at finde alternativt afsoningssted. Herunder skal der indhentes betalingstilsagnfra dømtes hjemkommune og tages kontakt til moderanstalt. Eventuelt politihøring.

Bilag 6.5RIGSADVOKATENSagsgang hos Kriminalforsorgen i sager, hvor unge lovovertrædere mellem 15 – 17 år ansøgerom at afsone på bopælenVed lov nr. 304 af 19. april 2006 blev ordningen for afsoning på bopælen under intensivovervågning og kontrol udvidet, således at den kan anvendes i forhold til unge mellem 15-17 år, derskal afsone en ubetinget straf på op til 3 måneder.De 15-17-årige, der er idømt en ubetinget frihedsstraf til og med 3 måneder, har derfor nu mulighedfor at afsone på følgende måder:Anbringelse i institution mv. uden for Kriminalforsorgen eller i en af Kriminalforsorgens pensioner,jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2,Afsoning på bopælen under intensiv overvågning (elektronisk fodlænke), jf.straffuldbyrdelseslovens § 78 a, ellerAfsoning i fængsel eller arresthus, hvis afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imodanbringelse uden for fængsel eller arresthusFor at fremskynde sagsbehandlingen er der fastlagt en særlig procedure for de 15-17-årige, hvor denindledende sagsbehandling er ens, uanset hvilken af de tre afsoningsformer der skal anvendes:1. Anklagemyndigheden orienterer Direktoratet for Kriminalforsorgen ved tilsendelse afdomsudskrift og sagens akter om, at dommen kan fuldbyrdes.2. Direktoratet registrerer og visiterer dommen. Dommen sendes til den KIF-afdeling(Kriminalforsorgen i Frihed), hvor domfældte hører til3. KIF-afdelingen indkaldersnarestdomfældte, forældremyndighedsindehaver/værge og eventueltIO-medarbejder (intentiv overvågningsmedarbejder) til en samtale.4. Der skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren5. Ved samtalen informeres om:a) Muligheden for anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, og mulighedenfor at søge om strafudståelse på bopælen.b) At tilladelse til afsoning på bopælen vil kunne nægtes, hvis den pågældendes personligeforhold er af en sådan problematisk karakter, at vedkommende konkret skønnes at væremere egnet til anbringelse på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution i medføraf straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1.For at få kendskab til domfældte vil pågældende under samtalen blive interviewet om sinepersonlige forhold, herunder familiemæssige forhold, boligforhold, helbredsmæssige forhold,misbrugsproblemer, beskæftigelsessituation og økonomiske forhold.6. Drøftelse med socialforvaltningen. Ved kriminalforsorgens valg af afsoningsform i relation til de15-17-årige, vil den vurdering, som ligger til grund herfor, blive foretaget i et tæt samarbejde medde sociale myndigheder blandt andet med henblik på, at den unges eventuelle behandlingsbehov kantilgodeses ved afgørelsen.7. Herefter skal det vurderes, hvilken af de tre afsoningsformer (anbringelse i henhold til § 78, stk.2-afsoning på bopælen eller fængsel), der er mest relevant for den unge.

8. Afhængig af KIF-afdelingens vurdering af sagen, er det videre forløb:a) Indstilling om anbringelse efter § 78, stk. 2, sendes til direktoratet, der herefter træfferafgørelse. Sagsbehandlingsforløb er beskrevet særskilt i bilag 4.b) Redegørelse for, hvorledes udståelse af straffen må antages at kunne ske, når afdelingenvurderer, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængseleller arresthus. Denne sendes til direktoratet, der herefter træffer afgørelse.Sagsbehandlingsforløbet er ikke beskrevet, idet der forudsættes at være ganske få af dennemålgruppe, som vil skulle afsone i fængsel eller arresthus.c) I det omfang det vurderes, at den pågældende kan være egnet til at afsone på bopælen underintensiv overvågning, skal dommen, underskrevet ansøgningsskema og sagens akter strakssendes til den IO-afdeling (Intensiv overvågningsafdeling), den unge hører til. Afdelingenskal herefter udarbejde en egnethedsvurdering. Sagsbehandlingsforløb er beskrevetnedenfor.Det skal bemærkes, at der af hensyn til sagsbehandlingstiden ikke er fastsat en særligansøgningsfrist. I stedet sendes ansøgningsskemaet til KIF-afdelingen, der sørger for, at det bliverunderskrevet.Sagsbehandlingsforløbet, når der er søgt om afsoning på bopælen9. IO-afdelingen (Intensiv overvågningsafdeling) modtager og registrerer ansøgning, dom og sagensakter.10. Der aftales et møde med domfældte og forældremyndighedsindehaver(e) på bopælen.11. Under mødet testes det tekniske udstyr, som er en forudsætning for, at der kan gives tilladelse tilafsoning på bopælen.Hvis IO-afdelingen ikke via det ovenfor gennemgåede forløb har fået kendskab til den domfældte,vil den pågældende blive interviewet om sine personlig forhold, herunder beskæftigelsesmæssigeforhold, forhold til alkohol og euforiserende stoffer og helbredsmæssige forhold.Derudover skal der indhentes skriftligt samtykke fra domfældtes medbeboere til, at ovennævnteperson kan afsone sin straf i hjemmet efter de gældende regler herom.12. IO-afdelingen kontakter domfældtes arbejdsplads, uddannelsessted eller lignende med henblikpå at indgå aftale med den person, der under en given afsoning skal fungere som kontaktperson.Hvis domfældte ikke er i beskæftigelse, kan IO-afdelingen være behjælpelig med at skaffebeskæftigelse under afsoningen eksempelvis på et samfundstjenestested eller efter aftale medkommunen i form af aktivering.13. I visse situationer vil det være nødvendigt at indhente oplysninger fra behandlingsinstitution,læge eller lignende for at belyse sagen.14. IO-afdelingen udarbejder en egnethedsvurdering, der sammen med ovennævntesamtykkeerklæring fra medbeboere og aktivitetsskema sendes til direktoratet. Aktivitetsskemaet eren samlet fremstilling af, hvilke aktiviteter domfældte under en given afsoning skal deltage i, oghvornår det skal finde sted.

I det omfang der er tale om en negativ indstilling, partshører io-afdelingen domfældte, inden sagensendes til direktoratet.15. Egnethedsvurdering med bilag modtages og registreres i direktoratet. Direktoratet træfferherefter afgørelse om, hvorvidt man finder grundlag for at meddele tilladelse til afsoning påbopælen.I det omfang der meddeles afslag på ansøgningen om afsoning på bopælen, vil dommen normaltblive anmeldt til afsoning i fængsel. Da der er tale om en ung person under 18 år, erudgangspunktet, at pågældende ikke afsoner i fængsel, medmindre afgørende hensyn tilretshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. I givet fald må sagendrøftes konkret med KIF-afdelingen med henblik på en genovervejelse af spørgsmålet omanbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.16. Tilladelse til afsoning på bopælen sendes til klienten. Samtidig sendes en notice til IO-afdelingen, der anmodes om at tilsige pågældende til afsoningen.17. IO-afdelingen modtager og registrerer tilladelsen. Herefter kontaktes domfældte med henblik påat drøfte en egnet iværksættelsesdato.18. IO-afdelingen sender en tilsigelse til domfældte. Det skal bemærkes, at domfældte har krav på ettilsigelsesvarsel på 1 måned, medmindre der er tale om en voldssag, hvor fristen er 10 dage.

Bilag 6.6.RIGSADVOKATENSkitse til etablering af ungesamrådForslaget om ungesamrådSagsbehandlingen i sager mod unge lovovertrædere kan fremskyndes, hvis der er et smidigtsamarbejde mellem de involverede myndigheder. Udvalget foreslår derfor i rapportens afsnit 4.3.3.,at der etableres ungesamråd bestående af repræsentanter for anklagemyndigheden,Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder.Etablering af ungesamråd kan bl.a. medvirke til at sikreen grundig og smidig sagsbehandlingat de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen inddrages i sagen umiddelbart efter, at den unge erblevet sigtetat samarbejdet om koordinerede handleplaner indledes umiddelbart efter sigtelsenat fuldbyrdelse kan ske umiddelbart efter endelig dom, idet forarbejde og koordinering er udført iforbindelse med behandlingen af den unges sag i samrådeten fælles koordineret indstilling til retten om afgørelsen, idet samrådet vurderer, planlægger ogafgiver en indstilling til retten om indsatsen i forhold til unge, der er sigtet for ikke bagatelagtigkriminalitetFormålet med samrådet vil i første række være at drøfte konkrete sager vedrørende ungelovovertrædere mellem 15 – 18 år, men samrådet kan ligeledes drøfte generelle spørgsmål afbetydning for samarbejdet.OrganiseringUngesamråd bør etableres i hver politikreds, således at der holdes faste ugentlige møder.Sekretariatsfunktionen bør varetages af politimesteren, som dermed får ansvaret for at indkalde tilmøder i samrådet mv. En repræsentant for anklagemyndigheden, de sociale myndigheder ogKriminalforsorgen bør være faste medlemmer af samrådet.I de tilfælde, hvor der kan blive tale om anbringelser i det sociale regi (§ 78-anbringelse), vil detvære hensigtsmæssigt at indkalde forstander/leder af (amtets og/eller) kommunensinstitutionsafdeling, eller, hvis der er tale om ungdomssanktion, lederen af den sikrede afdeling. Iandre tilfælde, f.eks. ved spørgsmål om lænkeafsoning, vil en repræsentant for en afKriminalforsorgens lænkeenheder kunne indkaldes.Tilrettelæggelse af arbejdetDet er hensigten, at sager mod unge i alderen 15-17 år kan drøftes i samrådet, hvis det erhensigtsmæssigt med henblik på at opnå en hurtig afklaring af, hvilken sanktionspåstand der afanklagemyndigheden skal nedlægges i sagen.

Det skal ved afgørelsen af, om en sag egner sig til drøftelse i ungesamråd, indgå, at dette ikke måmedføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden. Hvis en sag således kan behandles hurtigere vedsædvanlig fremsendelse mellem de involverede myndigheder – herunder ved at sagen indledes vedfremsendelse af en skriftlig anmodning om en udtalelse og senere drøftelse på et møde i samrådet -bør denne fremgangsmåde vælges.Det er i øvrigt hensigten, at anklagemyndigheden til det faste ugentlige kan medbringe oplysningerom en konkret sag, hvor man ønsker en udtalelse fra de sociale myndigheder ellerKriminalforsorgen. Det kan herefter på mødet aftales, hvilken af disse myndigheder der skal afgiveudtalelse om den unge, og at denne myndigheds udtalelse foreligger på et kommende møde om 14dage (eller 30 dage – afhængig af de fastsatte frister for de socialemyndigheder/Kriminalforsorgen). Herefter må der på dette kommende møde kunne tages endeligstilling til, hvilken strafferetlig sanktion sagen bør afgøres med, således at sagen herefter overgår tilfortsat behandling ved anklagemyndigheden med henblik på udfærdigelse af anklageskrift ellerretsmødebegæring.Inden behandlingen af den unges sag i samrådet bør anklagemyndigheden som udgangspunkt haveforetaget en vurdering af, hvilken straf der vil blive nedlagt påstand om, herunder om der vil blivenedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf. Strafpåstanden har betydning for, om de socialemyndigheder eller Kriminalforsorgen skal iværksætte fuldbyrdelsen af dommen, og ved ubetingedestraffe, om den unge skal tilbydes afsoning i hjemmet, eller om Kriminalforsorgen og kommunenstraks kan indlede et samarbejde om en anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78.Vurdering af den unges behandlingsbehov og eventuelt idømmelse af ungdomssanktion elleranbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78 samt betalingstilsagn fra kommunen kan eventueltligeledes afklares på møder i samrådet. I sager, hvor unge ønskes idømt en ungdomssanktion, kanKriminalforsorgen udarbejde personundersøgelser uden konklusion, således at de socialemyndigheder kan koncentrere indsatsen til at omfatte den psykologiske udredning og udformning afen konkret handleplan.Hvis der etableres ungesamråd, skal der ske en koordinering mellem ungesamrådene og de samråd,der i de fleste amter er etableret vedrørende kriminelle udviklingshæmmede. Disse samråd afgivervejledende udtalelser til anklagemyndigheden og domstolene om retsfølger over for lovovertrædere,herunder unge lovovertrædere mellem 15 – 18 år, med et vidtgående psykisk handicap.