Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 472
Offentligt
Cand.PolitChristian JørgensenIngemannsvej 12, 2. tv4180 Sorø
Efterår 2009
Udspil til debat, EU og socialpolitikken…Forelagt Dagbladet…De fleste europæiske stater er velfærdsstater imoderne forstand, kendetegnet ved en høj grad afstatslig intervention på markedet og en stor ogregulerende offentlig sektor, der samtidig sigterpå at understøtte social sikkerhed…Den moderne velfærdsstat er i al beskedenhed ensyntese af socialpolitisk udvikling gennem godt400 år og med bred enighed om målsætninger sombekæmpelse af fattigdom, lighed, adgang til løn,mad og bolig og sikring af uddannelse og sundhed,samt pension…Midlerne har der derimod været uenighed om, altefter om man er liberal, konservativ, socialde-mokrat eller socialist, herunder især fokus påstatens rolle eller mangel på samme…I en tid, hvor andre dele af den økonomiske poli-tik, f.eks. finans- og pengepolitik, ligger ifaste rammer, er det dog naturligt at fokusere påf.eks. socialpolitikken som styrende og stabili-serende element…I f.eks. EU-sammenhæng kan man derfor diskutere,om ikke der især i de senere år har været en
tendens til harmonisering, også på det socialpo-litiske område, ønsket eller ej, men med trods alten forståelse for denne udvikling, idet det er op-lagt at søge fælles løsninger på de fælles proble-mer, som man også i EU står over for, det gælderf.eks. den demografiske udfordring med voksendeældrebyrde eller fortsat bekæmpelse af den storeeller stigende arbejdsløshed…Historisk set har netop socialpolitikken ellersværet en af velfærdsstatens hellige køer og somudgangspunkt et udpræget nationalt anliggende, meni et EU i fortsat ekspansion og udvikling er detnaturligt også efterhånden at inddrage socialpo-litik i bestræbelserne på fortsat integration…Udviklingen hidtil tager udgangspunkt i den gamleRom traktat, der allerede på et tidligt tidspunktforudså et behov for social sikring og høj beskæf-tigelse i de enkelte lande…Den egentlige europæiske sociale ekspansion togdog først fart i midten af 1980’erne med EuropæiskFælles Akt og det sociale charter, ligesom de so-ciale målsætninger nøje udbyggedes i forbindelsemed etableringen af den økonomiske og monetæreunion i løbet af 1990’erne, især med fokus på atetablere det indre marked og set i lyset af etønske om øget mobilitet af arbejdskraft…I de senere år har man sigtet på at etablere enegentlig europæisk beskæftigelsesstrategi, men enisoleret effekt af denne er endnu uklar, idet mankan sige, at bekæmpelse af arbejdsløshed i sammeperiode har ændret karakter i faktisk de flesteOECD-lande generelt. Samtidig må man nå frem tilat erkende, at etableringen af en egentlig euro-
pæisk beskæftigelsesstrategi også støder mod na-tional tradition og nationale institutioner, ogmeget står derfor fortsat hen i det uvisse angå-ende et sigte på at gøre bekæmpelse af arbejds-løshed til et fælles anliggende. Set i lyset af etønske om fortsat socialpolitisk integration må manaltså trods alt erkende, at muligheden for fortsatekspansion synes begrænset…Samtidig lægger den økonomiske og monetære unionmed de af mange opfattet for snævre ØMU-bånd visserent nationaløkonomiske begrænsninger på socialpo-litikken…Man kan forestille sig 2 scenarier:Det ene hænger sammen med den opfattelse, at ØMUsætter så tilpas store begrænsninger for den førtefinanspolitik, at også udgifterne til f.eks. so-cialpolitik begrænses og dermed også mulighedenfor at føre en rent national socialpolitik…Det andet hænger sammen med opfattelse af, at ØMUskaber så tilpas meget stabilitet, at også beskæf-tigelsen stiger og dermed også afkastet til de of-fentlige kasser med mulighed for så også ad dennevej socialpolitisk ekspansion…Det er vanskeligt at vurdere, hvilket af 2 oven-stående scenarier, der er mest fremherskende, mendet står i hvert fald klart, at ØMU i disse år erinde i en fase, hvor det er blevet mere udbredt atfravige den ellers fremherskende finanspolitiskefælles disciplin og med mulighed for således ogdermed at skabe det nødvendige råderum til fortsatnational og social ekspansion…
Udført socialpolitik baserer sig ofte på prin-cippet om at tildele sociale ydelser. Dette prin-cip vil jeg dog isoleret set opfatte som en dårligog også dyr idé, hvis den ikke følges op af mereaktive tiltag. I et ellers socialpolitisk konsoli-deret land som Danmark er f.eks. ydelsen revalide-ring alt for lidt benyttet som alternativ tilf.eks. den fortsat meget udbredte (og passive)førtidspension. Under de nuværende forhold risi-kerer man en unødig åndelig proletarisering afmange mennesker og gerne fremover fulgt op afsåledes en mere ”åndelig”, aktiv dimension i so-cialpolitikken, set som alternativ til de nuvæ-rende passive pengeoverførsler…
