Socialudvalget 2008-09
SOU Alm.del Bilag 468
Offentligt
Til
Indenrigs- og SocialministerietDokumenttype
Endelig rapportDato
September, 2009
INDENRIGS- OGSOCIALMINISTERIETEVALUERING AFFRIVILLIGE TILBUDTIL UFRIVILLIGTENSOMME ÆLDRE
INDHOLD
1.2.3.3.13.23.33.44.4.14.24.34.3.14.3.24.3.34.44.4.14.4.24.4.34.4.44.4.54.4.64.4.74.54.5.14.65.5.16.6.16.26.36.46.4.16.4.26.4.36.4.46.57.7.17.27.37.47.58.9.9.19.29.39.4
IndledningOm puljenKonklusionerEffekterne af indsatserneOm målgruppen for projekterneDen typiske ensomme ældreRekrutteringBeskrivelse af målgruppenKøn og alderBoligHelbredSelvvurderet helbredSelvvurderet fysisk og psykisk helbredSyn på tilværelsenSociale relationer og netværkDet strukturelle netværkCivilstand og børnTilknytning til familienTilknytning til venner og bekendteDet funktionelle netværkDet emotionelle planDet instrumentelle planEnsomhedSelvvurderet ensomhedDen typiske ensomme ældreProjekternes målopfyldelseErfaringer i forhold til manglende målopfyldelseVurdering af projekternes effektEffektvurderingEfficiensanalyseKvalitativ vurdering af effekterneDifferentiering mellem projekttyperBesøgstjenesterVærestederHoldaktiviteterOpsummeringAndre forskelle mellem projekterneOm rekruttering af ensomme ældreDe ressourcestærke ældreDe ressourcesvage ældreOpsøgende arbejdeOpsummeringErfaringer i forhold til rekrutteringReferencerBilagBilag 1: Om evalueringsdesignetBilag 2: Om evalueringens metodeBilag 3: Projekternes finansieringBilag 4: ”Den typiske ensomme ældre”
34557779910101011121213131415161717181920222324242730303131323334353536363637383939404142
RambøllNørregade 7ADK-1165 København KT +45 3397 8200F +45 3397 8233www.ramboll-management.dk
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
3
1.
INDLEDNINGIndenrigs- og Socialministeriet gennemførte i perioden 2007-2008 et projekt med henblik på atopnå en større viden om ufrivillig ensomhed blandt ældre – med fokus på hvordan en frivillig ind-sats kan imødekomme denne.Projektet, der er finansieret af satspuljen, har modtaget støtte til at etablere en række projekterbaseret på frivillige kræfter med det formål at reducere ufrivillig ensomhed blandt ældre menne-sker.Baggrunden er, at undersøgelser viser, at en lille andel ældre føler sig ufrivilligt ensomme. Denyeste tal om ældres ensomhed viser, at 5 % af de 77-82-årige ofte er ensomme1. Følelsen afensomhed synes at stige med alderen, da der til sammenligning er 4 % af de 67-72-årige, derofte er ensomme, og for aldersgruppen af 52-62-årige er det tilfældet for 3 %.Faktorer, der kan påvirke ensomhedsfølelsen blandt ældre, er boligform og civilstand og isærændringer vedrørende disse. Således er tabet af ægtefælle et oplagt eksempel på en situation,hvor der sker et voldsomt kontinuitetsbrud for den ældre. Det betyder, at det efterfølgende kanvære vanskeligt at fastholde og især at opbygge nye sociale relationer.Undersøgelser viser, at kvinder generelt set har et stærkere socialt netværk end deres mænd.Samtidig angiver mange mænd, at fastholdelse af deres sociale relationer i høj grad er afhængigaf deres koner2. Dvs. at ældre mænd står overfor nogle særlige barrierer i forhold til ensomhed,idet de har særligt vanskeligt ved at takle og gennemleve eksempelvis ægtefællens død. Denneproblematik afspejles i selvmordsraterne, hvor ældre mænd er overrepræsenterede. I 2006 varder 650 selvmord i Danmark, og 196 af dem blev begået af ældre mænd, og der kan konstateresen stigning på 30 % i forhold til i 2001 Blandt ældre mænd er selvmordsraten altså stigende, tiltrods for at det modsatte er tilfældet for den samlede befolkning3.At projekterne er baseret på frivillighed er et afgørende aspekt vedrørende kampen mod ufrivilligensomhed blandt ældre. Den frivillige indsats er særligt egnet til at yde omsorg for og afhjælpeensomheden blandt ensomme ældre, idet den bidrager med nogle særlige menneskelige værdierog relationer i forhold til dette område4Med andre ord rummer det frivillige arbejde nogle særligekvaliteter, der gør det til et vigtigt supplement til den offentlige indsats på området.I denne rapport samles op på erfaringerne med den gennemførte pulje. Rapporten er opbyggetsåledes:•I kapitel 2 beskrives puljen kort•I kapitel 3 gennemgås de mest centrale konklusioner•I kapitel 4 gennemgås en række karakteristika ved målgruppen•I kapitel 5 gennemgås projekternes målindfrielse•I kapitel 6 gennemgås projekternes effekter•I kapitel 7 gennemgås projekternes rekruttering af de ensomme ældre.
1234
Nielsen & Platz 2006Olsen 2005http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2008/10_08.pdfKoch-Nielsen, Henriksen, Fridberg & Rosdahl 2005
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
4
2.
OM PULJENI udmøntningen af satspuljen er der for år 2006 afsat 4,6 mio. kr. og 4,0 mio. kr. i 2007 til pro-jekter, der har til formål at styrke og udvikle det frivillige arbejde i relation til ufrivillig ensomhedblandt ældre. Med udmøntningen af satspuljen ønsker Indenrigs- og Socialministeriet således atstyrke den frivillige indsats for ufrivilligt ensomme ældre – særligt mænd. Indenrigs- og Social-ministeriet fremhæver, at den frivillige indsats skal ses som et vigtigt supplement til den offentli-ge indsats, da den frivillige indsats som nævnt er særlig velegnet til at reducere ensomheden ogyde generel omsorg.I puljen til en frivillig indsats for ufrivilligt ensomme ældre er der bevilliget støtte til i alt 155pro-jekter inden for forskellige kategorier:•••••Projekter, der skal styrke netværk.Udvikling af allerede eksisterende aktiviteter inden for fx idræt, kultur og aftenskoler.Udvikling af samarbejde med private firmaer, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutionereller boligselskaber.Analyseprojekter.Projekter, der har til formål at udvikle screeningsredskaber til at nå de forskellige mål-grupper, så fx kommunale forvaltninger og foreninger i fællesskab kan få overblik overdet lokale problem med ensomhed.Projekter, der har til formål at udvikle bedre måleredskaber for ensomhed eller effektmå-ling af allerede eksisterende projekter.
•
Samtlige af de oprettede projekter har til formål at styrke de ensomme ældres netværk. Herun-der har mange projekter til formål at styrke allerede eksisterende aktiviteter inden for eksempel-vis væresteder, kulturelle tilbud og idrætsaktiviteter og/eller udvikle samarbejde med privatefirmaer, organisationer, boligforeninger mv.Desuden er der blandt projekterne et enkelt analyseprojekt. Det er imidlertid ikke alle de oven-stående projektkategorier, der er blevet gennemført. Således har ingen af projekterne haft tilformål at udvikle screeningredskaber til at nå de forskellige målgrupper eller at udvikle bedremåleredskaber for ensomhed mv.Formålet med denne evaluering er, at der bliver skabt en systematisk dokumentation af, hvilkeindsatser der har en effekt, og hvad der skal til for at reducere ufrivillig ensomhed, så der skabeset grundlag, som kan anvendes i udviklingen og kvalificeringen af indsatsen fremover. I analysener lagt vægt på gruppen af særligt udsatte ældre, som har et meget svagt netværk, og derfor er isærlig risiko for at blive ufrivilligt ensomme.
5
Der er bevilliget støtte til i alt 18 projekter, men tre af projekterne er enten ikke oprettet eller lukket ned relativt tidligt i forløbet og er således
ikke inkluderet i denne evaluering.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
5
3.
KONKLUSIONERHelt overordnet kan det konkluderes, at puljen delvist er lykkedes i forhold til at reducere en-somhed blandt ensomme ældre. Samtidig har de indsamlede erfaringer fra projekterne givet an-vendelige input til en forøget målretning af fremtidige projekter, som har til formål at reducereensomhed og styrke sociale netværk. I forhold til de projekter, hvor der er foretaget en effekt-måling, peger analysen på, at omkring halvdelen af de ensomme ældre har oplevet at blive entenmindre ensomme, at få et større netværk eller begge dele i løbet af projektperioden. Der er me-get stor variation i, hvilken effekt de enkelte projekter har opnået. Således svinger resultaternefra, at 89 % af respondenterne har opnået en positiv effekt, enten i form af reduceret ensomhedeller styrket netværk, til at 10 % har opnået en positiv effekt. Den kvalitative analyse peger på,at brugerne generelt er glade for projekterne, uanset om de ved projektstart kan karakteriseressom ensomme. For de ressourcestærke ældre er projekterne med til at skabe netværk og dervedmuligvis forebygge ensomhed. De ressourcesvage brugere opnår gennem projekterne et styrketnetværk, hvilket kan være med til at reducere ensomhed. En bruger beskriver effekten af projek-tet således:Man får mere selvværd. Ellers går jeg og spekulerer på en masse... Så kan jegkomme herned og få andet at tænke på! (Bruger).
3.1
Effekterne af indsatserneOverordnet set kan projekterne inddeles i tre projekttyper: Holdaktiviteter, væresteder og be-søgstjenester. Disse projekttyper adskiller sig på tre væsentlige punkter. For det første tiltrækkerde forskellige målgrupper med forskellige problemstillinger. For det andet er det konkrete indholdi projekterne forskelligt. I direkte forlængelse heraf har de tre projekttyper for det tredje ligele-des forskellige effekter i forhold til brugerne. Besøgstjenester tiltrækker meget ressourcesvagebrugere, væresteder tiltrækker brugere med lidt flere ressourcer, mens holdaktiviteter tiltrækkerrelativt ressourcestærke brugere. Der ses en tendens til, at væresteder og besøgstjenester er demest effektive i forhold til at tiltrække de ensomme ældre og reducere ensomheden.Det her er familien for dem, der ikke har en familie (Projektleder for værested).
Jeg syntes, at jeg var for meget ensom, før jeg fik en besøgsven. Det er trods altbegrænset, hvor mange der kommer rendende her. (Besøgsmodtager).I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over, hvilken målgruppe hver enkelt projekttypetiltrækker, hvilke konkrete tiltag projekttypen rummer, samt hvilke typiske effekter der ses i for-bindelse med projekttyperne.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
6
Tabel 1: Oversigt over projekttyper og brugertyper6
Typisk brugerBesøgs-tjenesteEn stor del af brugerne erensomme.Den typiske bruger er fy-sisk og evt. psykisk res-sourcesvag. Kan ikke selvkomme på værested.Socialt isoleret; har svagtnetværk.Har ingen partner, menhar børn.Svage/ikke-eksisterendefamilierelationer.VærestedEn stor del af brugerne erensomme.Den typiske bruger er res-sourcesvag, har fx sociale,psykiatriske eller fysiskeproblemer.Har hverken partner ellerbørn.Svage/ikke-eksisterendefamilierelationer.Ser vennerne ugentligt;sandsynligvis i værestedetHoldaktivitetBrugerne er ikke ensom-me i samme grad sombrugerne i de to andreprojekttyper.Den typiske bruger er re-lativt ressourcestærk.Har både partner og børn.Ser vennerne ugentligt.
Konkrete tiltagBrugeren tilknyttes enfast besøgsven, derugentligt besøger bruge-ren i hjemmet.
EffektGiver brugeren indhold itilværelsen og en posi-tiv oplevelse at se fremtil.Reducerer ensomhed.
Åbent alle hverdage.Brugeren kan helt ufor-pligtende komme forbi tilen snak og en kop kaffe.
Åbningstiderne skaberbasis for inklusion ogtilhørsforhold, idet bru-gerne kan komme næ-sten dagligt.Giver brugeren en trygbase og et netværk.Reducerer ensomhed.
Ugentlige aktiviteter, fxkreative værksteder, mo-tion, madlavning ellerølbrygning. Gerne ufor-pligtende, hvis muligt.
Positiv oplevelse at for-tælle ægtefællen om.Styrker netværk og ru-ster til eventuel enke-stand.Primært forebyggende,idet målgruppen ikke erensom i samme gradsom i de to andre pro-jekttyper.
Analyserne peger på, atbarriereri forhold til opnåelse af effekt dels er, at rekrutteringen af æl-dre har været vanskelig, dels at en række projekter ikke udelukkende har haft fokus på ensom-me ældre. Derudover kan ensomheden måske være underrapporteret, da de kvalitative inter-views peger på, at ensomhed er et tabubelagt emne, der ikke tales åbent om:Ensomhed er ikke noget, man taler om. Ikke direkte. Men man fornemmer det, ud fra hvadde fortæller (Frivillig medarbejder).Målopfyldelsesevalueringen viser, at godt halvdelen af projekterne selv vurderer, at de har opnå-et de målsætninger, som de indberettede til Rambøll Management ved projektstart. En tredjedelaf projekterne har kun delvist formået at opnå målsætningerne, og kun få af projekterne vurde-rer, at de ikke har nået målsætningerne. Langt størstedelen af projekterne er desuden del af etallerede etableret projekt eller netværk; kun ganske få projekter er nyopstartet. Desuden fort-sætter samtlige projekter efter projektperioden er afsluttet.
6
Denne tabel bygger på både kvalitative og kvantitative data. Dog stammer oplysningerne om besøgstjenesten primært fra kvalitative data pga.
spinkelt kvantitativt datagrundlag på denne projekttype.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
7
3.2
Om målgruppen for projekterneSamlet set kan de ældre, der har deltaget i projekterne, kun i begrænset omfang karakteriseressom ensomme ved projektstart. En tredjedel af deltagerne føler sig ofte eller nogen gange en-somme, og denne gruppe stemmer således overens med den intenderede målgruppe. To tredje-dele af respondenterne kan hermed ikke defineres som en del af den intenderede målgruppe,hvilket kan være problematisk i forhold til opnåelse af puljens intenderede effekter samlet set.Dette hænger sammen med, at mange projekter har haft deltagere med stærke netværk og kanderfor ikke karakteriseres som ensomme. En tredjedel af deltagerne kan imidlertid direkte karak-teriseres som ensomme på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dog er derinternt mellem projekterne stor variation vedrørende deltagernes ensomhed og ressourcer. Om-fanget af ensomhed blandt deltagerne i evalueringen er dog måske undervurderet, da ensomheder et tabubelagt tema, og mange har svært ved at indrømme ensomhed.Den samlede karakteristik af deltagerne peger på, at gruppen af deltagere er lidt mere objektivtudsatte end den øvrige befolkning, men ikke meget. Deltagerne har samlet set kun lidt dårligerehelbred, netværk og kontakt til familie og venner, end den øvrige ældrebefolkning. Dette illustre-rer, at mange projekter har arbejdet med relativt ressourcestærke ældre i deres projekter. Doger andelen af ensomme ældre i projektet overrepræsenteret i forhold til ensomme ældre i denøvrige befolkning.Mange projekter har desuden valgt at inkludere kvinder i målgruppen, og andelen af kvinder ud-gør 21 % af det samlede antal deltagere.
3.3
Den typiske ensomme ældreDen typiske ensomme ældre er en 70-årig mand7, der bor alene. Den ensomme ældre mand kanopdeles i to forskellige ensomhedstyper, idet han enten er en ugift mand uden børn eller en en-kemand med to eller flere børn. Vi har desuden karakteriseret den typiske ensomme ældre kvin-de, der typisk er enke og har børn.De tre typer af ensomme ældre har det grundlæggende fællestræk, at de ingen partner har.Samlet set har næsten 80 % af de ensomme ældre i spørgeskemaundersøgelsen ingen partner.At have en partner spiller altså en afgørende rolle i forhold til at undgå ensomhed. Derfor er æl-dre uden partner mere udsat for ensomhed, uanset om disse aldrig har haft en partner, eller ompartneren er død. Desuden fremgår det, at børn ikke har afgørende betydning for ensomhed, ideten stor del af de ensomme ældre har børn. Dette indikerer således, at ensomhed ikke er en pro-blematik forbeholdt en bestemt gruppe, men at den kan ramme pludseligt i forbindelse med ek-sempelvis ægtefællens død.
3.4
RekrutteringEn tredjedel af projekterne har haft færre deltagere end forventet, og denne tendens går påtværs af projekttyper. Derfor har projekterne samlet set haft kontakt til færre brugere end for-ventet. Det skyldes primært, at målgruppen er meget vanskelig at få kontakt til. Desuden harnogle projektledere antageligvis overvurderet rekrutteringsgrundlaget i forhold til de enkelte pro-jekter, og derfor udformet projekterne for snævert i forhold til en specifik målgruppe.Projekterne har i høj grad rekrutteret gennem annoncering i lokale medier og opfordret brugeretil at trække venner og bekendte med. Der er dog stor variation angående, hvor mange ensom-me ældre projekterne har tiltrukket: Svingende fra 7 % til 85 % af det samlede deltagerantal.Dvs. at andelen af ensomme ældre i nogle projekter udgør en meget lille del af det samlede del-tagerantal, mens andelen af ensomme ældre i andre projekter udgør størstedelen af deltagerne.Fem projekter skiller sig positivt ud, idet disse har tiltrukket flest ensomme ældre. Karakterise-rende for disse projekter er, at de enten er etableret i et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle,at de meget direkte har annonceret efter brugerne på steder, hvor de færdes, eller at de har an-vendt direkte opsøgende arbejde som rekrutteringsstrategi. Analyserne tyder altså på, at projek-ter, der anvender forholdsvis direkte rekrutteringsmetoder, er de bedste til at tiltrække de en-7
Kønsfordelingen er den samme for det samlede antal respondenter, som for de ensomme respondenter, hvilket indikerer, at ensomhed ikke er
en kønsspecifik problematik.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
8
somme ældre sammenlignet med projekter, der har anvendt mere traditionelle rekrutteringsme-toder som annoncering mv. Det kan hænge sammen med, at ensomme ældre er en udsat mål-gruppe, som har en tendens til at isolere sig socialt og ikke gøre sig bemærket udadtil. Det kanvære en stor personlig overvindelse for de ensomme ældre at begynde at komme i et projekt.Det irriterer mig, når jeg ser folk gå rundt med deres hund udenfor og nysgerrigt kigger ind istedet for at lade hunden blive hjemme og bare komme indenfor. Det irriterer mig sgu! (Pro-jektleder).Evalueringen peger på, at det er nødvendigt at anvende meget direkte rekrutteringsmetoder forat nå ud til ensomme ældre. Det kan med fordel gøres ved at inkludere de ældres netværk somet led i denne direkte rekrutteringsstrategi. I den nedenstående box skitseres tre forskellige typeropsøgende arbejde, udført af hhv.:•••Professionelle netværkFamilie (primært børnene)Venner eller andet netværk.
Opsøgende arbejde•Professionelt netværk
Der findes i evalueringen eksempler på, at projekter har etableret et velfungerende rekrutte-ringsmæssigt samarbejde med fx den kommunale hjemmepleje mv. Denne metode er megetbrugbar i forhold til at rekruttere netop de allermest udsatte ældre og kan derfor med fordeludbredes.Hjemmeplejen har dog kun kontakt til en mindre del af de ensomme ældre - dem der modtagerhjemmehjælp - hvorfor denne metode ikke kan stå alene. Metoden kan med fordel suppleresmed andre netværk, således at ikke blot professionelle, men ligeledes netværk i form af familieog venner, inkluderes som led i rekrutteringen. Et mere systematisk og målrettet rekrutte-ringsmæssigt samarbejde med hhv. familie og venner/netværk er tilsyneladende endnu ikkeafprøvet, men må formodes at kunne bidrage til indsatsen.•Familie (primært børn)
Næsten to ud af tre af de ensomme ældre har børn, og størstedelen af denne gruppe angiver,at de ser deres familie mellem 1-2 gange enten om ugen og 1-2 gange om måneden. Det kananvendes som en indgangsvinkel til at få kontakt til de ensomme ældre. Konkrete tiltag for atinddrage familien/børnene kan være, at der for det første skabes opmærksomhed omkring em-net blandt ensomme ældres børn. Dette kan eksempelvis gøres gennem en landsdækkendekampagne målrettet de ensomme ældres børn. For det andet kan der udarbejdes en hjemme-side, der indeholder kontaktoplysninger og links til samtlige projekter, der på landsplan rettersig imod ensomme ældre. Hermed kan familien/børnene danne sig et overblik over, hvilke til-bud der eksisterer i et givent lokalområde.•Venner og andet netværk
Gruppen af ensomme ældre, der hverken modtager hjemmehjælp mv. eller har børn, er detmere vanskeligt at rekruttere. Selvom der er tale om en gruppe af ensomme ældre, har stør-stedelen en eller anden form for netværk, der i denne sammenhæng er nødvendig at inddragefor at skabe kontakt til denne gruppe. Fremgangsmåden her er vanskeligere, men det handlerførst og fremmest om at nedbryde tabuiseringen omkring ensomhed, og gøre det mere legaltat tale åbent om emnet, og ad denne vej åbne op for muligheden i at tiltrække flere ensommeældre med i projekterne.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
9
4.
BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPENEn central udfordring i realiseringen af intentionerne i puljen til en frivillig indsats for ufrivilligtensomme ældre er, at projekterne rekrutterer den rette målgruppe blandt ældre mennesker. Deter væsentligt, idet en eventuel uoverensstemmelse mellem den intenderede og den realiseredemålgruppe kan betyde, at projekterne ikke har den planlagte effekt i forhold til reducering af en-somhed blandt deltagerne i projekterne. Målgruppen vil i dette afsnit blive beskrevet med henblikpå at afgøre, hvorvidt den realiserede målgruppe stemmer overens med puljens intenderedemålgruppe, der, som beskrevet, er ensomme ældre – især mænd.Følgende vil de deltagere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, blive beskrevet medudgangspunkt i deres besvarelser. I mange af projekterne er de frivillige medarbejdere8ligeledesen del af målgruppen, og disse vil således indgå som en del af målgruppebeskrivelsen. I mål-gruppebeskrivelsen vil desuden indgå enkelte citater og beskrivelser fra casebesøgene hos pro-jekterne for at nuancere og uddybe væsentlige pointer. Formålet med målgruppebeskrivelsen erat undersøge, hvilke personer der umiddelbart tiltrækkes af projekterne, dvs. ikke hvilke perso-ner der fastholdes over tid. Derfor er beskrivelsen baseret på indberetninger fra første indsam-lingsrunde9og vil ikke indeholde oplysninger omkring, hvilke personer der har besvaret anden ogtredje runde.Projekternes indhold varierer relativt meget imellem de enkelte projekttyper. En variation, derligeledes afspejler sig i, hvilken type af brugere der tiltrækkes af de forskellige projekter. Case-besøgene viser, at brugere af besøgsordningerne (dvs. besøgsmodtagerne) udgør den mest res-sourcesvage gruppe, der ligeledes ofte er fysisk begrænset. Desuden er der en tendens til, atværestedernes brugere er mere ressourcesvage end brugere af holdaktiviteterne.
4.1
Køn og alderKønsfordelingen i målgruppen viser, at mænd er stærkest repræsenteret, idet 79 % er mænd,mens 21 % er kvinder. Det indikerer, at målsætningen om, at projekterne hovedsagligt er rettetmod mænd, er opnået på overordnet niveau.Figur 1: Fordeling på køn (n=315)
908070Procent6050403020100MandKvinde
Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 68 år. Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere,at der er store variationer mellem projekterne, samt at enkelte projekters deltageres alder træk-ker gennemsnitsalderen ned. At visse projekter har deltagere, som helt eller delvist falder uden-for målgruppen, hænger bl.a. sammen med, at disse projekter er allerede etablerede projekter,der ikke blot fokuserer på ensomhed blandt ældre mennesker, men fokuserer på en bredere soci-alt udsat målgruppe. Ser man bort fra disse projekter er gennemsnitsalderen 71 år.10
89
De frivillige medarbejdere udgør dog et mindretal i forhold til deltagerne.Målgruppebeskrivelsen bygger på den spørgeskemaundersøgelse, der ligger til grund for evalueringens kvantitative effektevaluering. For uddy-Det er denne gennemsnitsalder, der følgende anvendes i rapporten.
bende beskrivelse af evalueringens design se bilag 1.10
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
10
4.2
BoligEnsomhed hænger ofte sammen med den ældres boligsituation11, hvorfor det er relevant at un-dersøge, hvordan respondenternes boligsituation ser ud12.Figur 2: Bor De…?
(n=317)
Som det fremgår af figuren, bor 47 % af respondenterne alene. 47 % bor sammen med deresægtefælle, mens resten bor sammen med andre; fx i plejebolig, i bofællesskab eller lignende.
4.3
HelbredDeltagernes helbredsmæssige situation kan have betydning for, hvor ofte de ældre kommer udeller får besøg – og dermed også for deres deltagelse i de respektive projekter. Det er velkendt,at en persons vurdering af eget helbred er en særdeles god prædiktor på sygelighed og dødelig-hed13. Helbredet belyses ud fra to indikatorer: Dels de ældres egen vurdering af deres helbred,og dels om de har hhv. fysiske og psykiske helbredsmæssige gener, der virker begrænsende iforhold til dagligdagsaktiviteter. Derudover belyses de ældres syn på egen tilværelse.
4.3.1Selvvurderet helbred
Nedenstående tabel viser, hvordan målgruppen fordeler sig på selvvurderet helbred.Figur 3: Hvordan vil De alt i alt vurdere Deres nuværende helbred? (n=315)
50454035Procent302520151050Virkelig godtGodtNogenlundeDårligtMegetdårligtVed ikke
Målgruppen vurderer samlet set deres helbred som værende relativt godt, hvilket fremgår afovenstående figur. 58 % vurderer således, at deres helbred er godt eller virkelig godt, 34 % vur-derer det til at være nogenlunde, mens kun 8 % vurderer deres helbred som værende dårligt el-ler meget dårligt. Til sammenligning med respondenter fra den øvrige danske befolkning vurderer11
'Portrætter af gamle ensomme - gør boligen en forskel? skrevet af Eva Bonde Nielsen og Merete Platz og udgivet af Videnscenter på Ældreom-I denne og de nedenstående figurer er ”ved ikke”-kategorien kun medtaget, når der er mere end 1 %, der har svaret dette.Ekholm et al: SUSY-undersøgelsen 2005
rådet i 20061213
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
11
67 % af befolkningen på 65 år eller derover deres helbred som godt eller virkelig godt, mens 10% vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt14. Der er således en mindre andel af re-spondenterne, end den øvrige befolkning, der vurderer deres helbred som godt eller virkeliggodt, mens andelen af hhv. respondenter og befolkningen, der angiver, at deres helbred er dår-ligt eller meget dårligt ikke adskiller sig markant.4.3.2Selvvurderet fysisk og psykisk helbred
Nedenstående figur viser det selvvurderede fysiske helbred.Figur 4: I hvor høj grad har De fysiske helbredsmæssige gener, der begrænser Deres dagligdag?(n=314)
353025Procent20151050I meget højgradI høj gradI nogen gradI mindregradSlet ikkeVed ikke
Angående det selvvurderede fysiske helbred angiver hele 59 %, at de slet ikke eller kun i mindregrad har fysiske helbredsmæssige gener, der begrænser deres dagligdag, mens 28 % angiver, atde i nogen grad er begrænset heraf. Kun 11 % angiver, at de i høj grad eller meget høj grad erbegrænset af deres fysiske helbred.Nedenstående figur viser, hvordan målgruppens selvvurderede psykiske helbred er.Figur 5: I hvor høj grad har De psykiske helbredsmæssige gener, der begrænser Deres dagligdag?(n=310)
6050Procent403020100I meget højgradI høj gradI nogengradI mindregradSlet ikkeVed ikke
Som det fremgår, er det generelle billede positivt. 78 % vurderer således, at de slet ikke eller imindre omfang har psykiske helbredsmæssige gener, der begrænser dem i deres hverdag. 11 %angiver, at de i nogen grad er begrænset, mens andelen, der angiver, at de i høj eller meget højgrad er begrænset, er 6 %. Over halvdelen af respondenterne angiver således, at de ikke er be-grænset af det fysiske helbred, mens andelen, der ikke er begrænset af det psykiske helbred, ertre ud af fire. Dvs. det er en mindre andel af respondenterne, der er plaget af fysiske og psykiskehelbredsproblemer.14
http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
12
4.3.3Syn på tilværelsen
Nedenstående figur viser, hvordan målgruppen overordnet ser på tilværelsen.Figur 6: Hvordan ser De selv på tilværelsen for tiden? (n=299)
6050Procent403020100Ser megetpositivt påtilværelsenSer retpositivt påtilværelsenSer hverkenpositivt ellernegativt påtilværelsenSer retnegativt påtilværelsenSer megetnegativt påtilværelsenVed ikke
Respondenterne har overordnet set et positivt syn på tilværelsen. Således angiver 78 %, at deser meget eller ret positivt på tilværelsen. 15 % ser hverken positivt eller negativt på tilværelsen,mens kun 4 % ser negativt eller meget negativt på tilværelsen. Desuden er der en interessantsammenhæng mellem respondenternes syn på tilværelsen og ensomhed, idet de ensomme ældrei højere grad end de ikke-ensomme ser negativt på tilværelsen. Direkte at angive, at man sernegativt eller meget negativt på tilværelsen, kan betyde øget risiko for selvmordstanker hos denældre. Dog er der i denne undersøgelse ikke kendskab til sammenhængen mellem negativt synpå tilværelsen og selvmord/selvmordstanker.Konklusionenpå dette afsnit omkring helbred er således, at respondenterne adskiller sig lidt fraældre i den øvrige befolkning angående det selvvurderede helbred, idet der blandt respondenter-ne er færre, der vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Dog er der ikke markantforskel mellem de to grupper angående andelen, der vurderer deres helbred som dårligt ellermeget dårligt. Imidlertid er det over halvdelen af respondenterne, der vurderer deres helbredsom værende godt eller virkelig godt og kun en tredjedel, der angiver vurderingen nogenlunde,mens under en tiendedel vurderer helbredet negativt.
4.4
Sociale relationer og netværkRespondenternes sociale relationer og netværk er centrale begreber i målingen af graden af en-somhed og dermed en væsentlig metode til at undersøge, hvorvidt den realiserede målgruppestemmer overens med den intenderede målgruppe.De sociale relationer og netværk måles ud fra to dimensioner; henholdsvis den strukturelle ogden funktionelle dimension15.Den strukturelle dimension af netværksbegrebet omfatter de kvantitative dele af individets socia-le relationer, mens den funktionelle dimension omfatter de kvalitative aspekter. En mere udførligforklaring af begreberne følger.Der er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den ældres netværk og den ældres oplevelseaf at være ensom. Ensomhed er en subjektiv følelse, og et individ kan således sagtens være ufri-villigt ensom, selvom vedkommende har et stort netværk. Og omvendt er et lille netværk ikkeensbetydende med, at individet er ufrivilligt ensomt. Derfor inddrages de ældres egen subjektivevurdering af, hvor ofte de er ensomme, selvom de hellere ville være sammen med andre menne-15
Denne model for sociale relationer har vundet stor udbredelse inden for folkesundhedsvidenskaben i Danmark og er eksempelvis blevet anvendt
og operationaliseret i forbindelse med flere store sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed(Ekholm et al 2006) og i andre rapporter og artikler fra Statens Institut for Folkesundhed. Et udvalg af disse operationaliseringer benyttes i for-bindelse med evalueringen af puljen til en frivillig indsats for ufrivilligt ensomme ældre.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
13
sker, som et ganske centralt aspekt. Nedenfor ses nærmere på respondenternes strukturelle ogfunktionelle netværk.4.4.1Det strukturelle netværk
Den strukturelle dimension af netværksbegrebet omfatter som nævnt de kvantitative dele af in-dividets sociale relationer og vedrører aspekter som:•••hvor mange og hvilke personer der er i ens sociale netværkhvor hyppigt man har kontakthvilken type relation der er tale om.
Målgruppens strukturelle netværk afdækkes gennem indberetninger på ægteskabelig status, bo-ligsituation og børn samt hvor ofte man mødes med hhv. venner/bekendte og familie16.4.4.2Civilstand og børn
Figuren nedenfor viser målgruppens ægteskabelige status.Figur 7: Hvad er Deres ægteskabelige status? (n=317)
50454035302520151050GiftHar en ven /veninde /kæresteEnke /enkemandSepareret /fraskiltUgift
51 % af respondenterne angiver, at de er gift eller har en kæreste, ven eller veninde, mens 49 %enten er ugift, fraskilt, separeret eller enke/enkemand. Yderligere analyse viser, at der blandtdisse 49 % angiver 19 %, at de er ugifte, dvs. aldrig har været gift. Idet der i den pågældendegeneration ikke er ”tradition” for at leve sammen i parforhold uden at være gift, kan dette tal sessom en indikator på, at en relativt stor andel af målgruppen har levet (størstedelen af) deres livalene uden partner17. Desuden er det en vigtig pointe, at selvom man er gift, kan man sagtensmangle et socialt netværk:Mange mænd kan gå og kede sig derhjemme efter pensionering, selvom de har enkone, for konen er jo ikke hjemme, hun går jo til alt muligt (Frivillig medarbejder).Denne problematik gør sig, som nævnt, især gældende for mændene, idet kvinder generelt set erbedre til at deltage i fritidsaktiviteter, fx pensionistklubber.
16
Spørgsmål angående hyppigheden af social kontakt til hhv. venner/bekendte samt familie stammer fra SUSY-undersøgelserne (Ekholm et al
2006). Disse er medtaget med henblik på at sammenligne deltagernes strukturelle netværk med den generelle ældrebefolknings strukturelle net-værk.17
Dette drejer sig om i alt 59 respondenter, hhv. 50 mænd og 9 kvinder
Procent
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
14
Nedenstående figur viser, hvor mange børn målgruppen har.Figur 8: Har De børn? (n=315)
6050Procent403020100NejJa, étJa, to til fireJa, fem eller flere
Godt en fjerdel af respondenterne har ingen børn, mens de øvrige respondenter har ét eller flerebørn. Til sammenligning bør nævnes, at det kun er omkring 10 % af befolkningen, der slet ikkehar børn18. Dvs. at andelen uden børn blandt de ældre mennesker, der søger mod projekterne, erstørre end i befolkningen. Dette er interessant, idet dette aspekt netop har betydning for styrkenaf ens strukturelle netværk, og dermed om man er i risikogruppen for at blive ensom. Det er idenne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at blandt de respondenter, der hverken er gift, harkæreste eller lignende, har 42 % ingen børn. Dvs. at der blandt deltagerne i projekterne er enmindre gruppe af respondenter19, der har et meget svagt netværk20.Denne udsatte gruppe af ældre risikerer således i højere grad end andre ældre at være eller atblive ufrivilligt ensomme, og de er derfor meget interessante i denne evaluering. Gruppen beteg-nes som ”den udsatte ældregruppe” og vil i en del af de følgende analyser være særligt fremhæ-vet.4.4.3Tilknytning til familien
I dette afsnit ser vi på målgruppens tilknytning til deres familie21.
181920
Tallet stammer fra Videnscenter på Ældreområdets publikation ”Portrætter af gamle ensomme – gør boligen en forskel?” side 20.Dette drejer sig om i alt 64 personer.Denne vurdering bygger på teorien om, at et menneskes sociale relationer kan anskues som en dartskive: Centrum i det sociale netværk udgø-
res af de personer, man bor sammen med og derfor har den hyppigste kontakt med. Dette er i de flestes tilfælde ægtefællen. I cirklen udenom erens forældre og ikke-hjemmeboende børn placeret, og dernæst følger en ring med børnebørn og andre familiemedlemmer. Den yderste ring re-præsenterer vennerne, hvilket dog ikke betyder, at disse tillægges mindre betydning, men blot, at vennerne kan man vælge til og fra, hvorimodfamilien altid vil eksistere, uanset om man ikke omgås den (Nielsen & Platz:2006).21
Dette bygger på spørgsmålet ”Hvor ofte træffer De familie?”; dvs. hvilke familierelationer, der ligger bag denne betegnelse, fremgår ikke direk-
te. Denne spørgsmålsformulering er inspireret af Ekholm et al. Se evt. fodnote 14 og 15.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
15
Figur 9: Hvor ofte træffer De familie? (n=314)
353025Procent20151050Dagligt ellernæstendagligt1 eller 2gange omugen1 eller 2gange ommånedenSjældnereAldrigIngenfamilie
For så vidt angår tilknytning til familien, angiver 15 %, at de ser deres familie dagligt eller næ-sten dagligt. 32 % ser familien 1-2 gange om ugen. 30 % ser familien 1-2 gange om måneden,mens 22 % angiver, at de enten ikke har familie eller ser denne sjældnere end en gang om må-neden eller aldrig. Til sammenligning hermed ser den udsatte ældregruppe uden ægtefælle ogbørn deres familie noget sjældnere22: 13 % ser familien dagligt eller næsten dagligt, og 13 % serfamilien 1-2 gange ugentligt. 14 % ser familien 1-2 gange pr. måned, mens hele 60 % angiver,at de enten ikke har familie, eller at de ser denne sjældnere end månedligt eller aldrig. Ved atsammenligne disse tal med tilsvarende tal for befolkningen på 65 år eller derover bliver det tyde-ligt, at respondenterne, og især den udsatte ældregruppe, er mere udsatte på dette punkt, endden øvrige befolkning er. Således angiver kun 12 % af de ældre i befolkningen, at de ser deresfamilie sjældnere end på månedsbasis eller aldrig ser deres familie. Dvs. at størstedelen af delta-gerne i ensomhedsprojekterne angiver, at de ser familien jævnligt. Dog er der over en femtedel,der har et meget svagt forhold til familien.Desuden viser analysen, at andelen af ældre i den udsatte ældregruppe, der har et svagt familie-forhold, er markant højere end både de øvrige respondenter og befolkningen, idet over halvdelenaf denne gruppe har et meget svagt eller ikke-eksisterende forhold til familien.4.4.4Tilknytning til venner og bekendte
Den nedenstående figur viser, hvor ofte målgruppen træffer venner og bekendte23.
22
Dette skal selvfølgeligt ses i lyset af, at de hverken har ægtefælle eller børn, og at familien derfor givetvis er meget lille. Men ikke desto mindreHvilke relationer ”venner og bekendte” nærmere bestemt dækker over, er ikke direkte defineret. Denne kategori omfatter derfor alle de relatio-
er dette interessant, idet familien udgør et centralt aspekt i forhold til individets strukturelle netværk.23
ner, som respondenterne selv karakteriserer som sådanne.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
16
Figur 10: Hvor ofte træffer De venner og bekendte? (n=313)
454035Procent302520151050Dagligt ellernæstendagligt1 eller 2gange omugen1 eller 2gange ommånedenSjældnereAldrigHar ingenvenner ogbekendte
Respondenterne træffer samlet set oftere deres venner og bekendte, end de træffer deres fami-lie. Således angiver 72 %, at de mødes med vennerne enten på daglig eller ugentlig basis. 18 %mødes 1-2 gange om måneden. 9 % angiver, at de enten ikke har venner, eller at de sjældenteller aldrig mødes. Blandt den udsatte ældregruppe angiver 65 %, at de ser vennerne dagligt el-ler ugentligt, mens 14 % ser dem 1-2 gange om måneden. 19 % har ingen venner eller ser aldrigeller sjældent disse. Til sammenligning med den øvrige befolkning angiver 13 % af befolkningenpå 65 år eller derover, at de sjældnere end månedligt eller aldrig træffer deres venner og be-kendte. Dvs. den udsatte ældregruppe adskiller sig fra både det samlede billede af respondenter-ne og den øvrige befolkning, idet en større andel af førstnævnte har et meget svagt eller ikke-eksisterende forhold til venner og bekendte.Andelen af respondenter, der sjældent ser deres venner og bekendte adskiller sig ikke markantfra den øvrige befolkning. Dog skiller den udsatte ældregruppe sig også i denne sammenhængud, idet en relativt stor andel heraf sjældent ser deres venner og bekendte.Analysen af det strukturelle netværk viser således, at der er relativt stor variation i styrken af re-spondenternes strukturelle netværk. Samlet set adskiller respondenterne sig en anelse fra denøvrige befolkning, idet der i førstnævnte gruppe er en relativt stor andel, der hverken er gift ellerhar børn – den såkaldte udsatte ældregruppe, der ud fra netværksteori har en forhøjet risiko forat være eller blive ensomme og/eller isolerede. Andelen af respondenter, der sjældent ser deresfamilie, er ligeledes større end i den øvrige befolkning, og i denne sammenhæng skiller den ud-satte ældregruppe sig markant ud. En projektleder påpeger i denne forbindelse vigtigheden i pro-jektets eksistens:Det her er familien for dem, der ikke har en familie (Projektleder).Som det fremgår af ovenstående citat, kan projekterne spille en væsentlig rolle for brugernesstrukturelle netværk, idet det kan være med til at ”erstatte” ikke-eksisterende familierelationer.4.4.5Det funktionelle netværk
Den funktionelle dimension af netværksbegrebet omfatter de kvalitative aspekter af individetssociale relationer. Den beskriver, hvordan de sociale relationer fungerer, eksempelvis hvorvidtindividet har mulighed for at hente social og emotionel støtte i dets netværk. Denne dimensionafdækkes via indberetninger angående, hvorvidt respondenterne kan få hhv. psykisk og praktiskhjælp, når de har behov for enten at snakke om problemer eller brug for hjælp til at udføre prak-tiske opgaver fx i hjemmet. Desuden afdækkes det i den funktionelle dimension - hvorvidt samthvor ofte den ældre hjælper venner eller familie med praktiske gøremål, fx børnepasning - somudgør et centralt aspekt i forhold til, om den ældre føler sig værdifuld, betydningsfuld og nyttigfor andre mennesker. Det funktionelle netværk kan opdeles i to aspekter, hhv. det emotionelleog det instrumentelle plan.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
17
4.4.6Det emotionelle plan
Figuren nedenfor viser, hvor mange i målgruppen, der har familie og venner, som de kan talemed, hvis de har problemer.Figur 11: Har De familiemedlemmer og/eller venner, som De kan tale med, hvis De har problemer?(n=313)
45403530Procent2520151050Ja, mangeJa, to til firepersonerJa, én personNej, ingenVed ikke
Der er i alt 69 %, der har to eller flere personer blandt familie og venner, som de kan tale med,hvis de har problemer, mens 16 % har én person, de kan tale med. 10 % har ingen at tale medom problemer. Blandt den udsatte ældregruppe har 42 % to eller flere personer, de kan talemed, og 18 % har kun én person. Endvidere angiver 27 %, at de ingen har at tale med om pro-blemer.Kun at have én person at tale med om problemer må karakteriseres som et meget skrøbeligtnetværk, fx i tilfælde af, at denne ene person falder bort eller at kontakten mistes på anden vis.Det betyder, at 26 % af respondenterne har et skrøbeligt eller intet emotionelt netværk, mensandelen af de udsatte ældre, der har et meget skrøbeligt netværk, er 45 %.Størstedelen af respondenterne, nemlig 74 %, angiver, at de inden for den seneste måned harhjulpet familie eller venner med praktiske gøremål. Den udsatte ældregruppe adskiller sig ikkemarkant fra dette, idet det samme er tilfældet for 71 % af disse. Imidlertid er der en forskel ved-rørende,hvilkegøremål de har hjulpet med.Det er interessant, idet det kan ses som en indikator på, hvilken type samt hvor stærke relatio-ner respondenterne har til deres netværk. Eksempelvis har 45 %24af respondenterne inden forden seneste måned hjulpet med at passe husdyr eller haft børn på ferie eller lignende. Blandtden udsatte ældregruppe er billedet anderledes, idet kun 16 % har hjulpet med at passe husdyreller taget sig af børn eller haft dem på ferie. At blive betroet at tage sig af andre menneskersbørn eller passe husdyr kan anses som udtryk for en relativt stærk tillidsrelation, og at den ud-satte ældregruppe ikke i så høj grad oplever dette, er med til at understrege denne gruppes sva-ge netværk.4.4.7Det instrumentelle plan
Hvor det ovenstående handler om den emotionelle dimension, sættes der i det følgende fokus påde mere instrumentelle funktioner i netværket.
24
Det skal pointeres, at tallene i denne analyse ikke summer til 100, idet flere respondenter har hjulpet med mere end én ting og derfor tæller
med i flere af resultaterne.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
18
Figur 12: Har De venner og/eller familie, der kan hjælpe Dem med praktiske ting? (n=312)
50454035Procent302520151050Ja, mangeJa, to til firepersonerJa, én personNej, ingenVed ikke
Der er i alt 61 %, der angiver, at de har to eller flere personer, der kan hjælpe dem med at klarepraktiske ting i hjemmet, mens 21 % kun har én, og 14 % ingen har. Blandt den udsatte ældre-gruppe angiver 40 %, at de har to eller flere personer, der kan bistå dem med praktisk hjælp. 21% har én, mens 37 % ingen har til at hjælpe dem.Som beskrevet ovenfor må netværket betegnes som skrøbeligt, hvis man kun har én person, derkan hjælpe med at klare praktiske ting i hjemmet. Dvs. at andelen af respondenter, der har etskrøbeligt – eller intet – instrumentelt netværk er 35 %, mens dette er tilfældet for over halvde-len af den udsatte ældregruppe.Analysen af det funktionelle netværk viser, at der er stor spredning i forhold til, hvor udsatte re-spondenterne objektivt set er. Det fremgår dog, at en fjerdedel af respondenterne har et skrøbe-ligt emotionelt netværk, mens en tredjedel har et skrøbeligt instrumentelt netværk.Tre fjerdedele har inden for den seneste måned hjulpet venner eller familie. Igen adskiller denudsatte ældregruppe sig fra det generelle billede, idet en større andel blandt denne har et skrø-beligt emotionelt og instrumentelt netværk. Desuden angiver størstedelen af respondenterne, atde oplever i en eller anden grad at være til nytte for deres nærmeste. Den udsatte ældregruppeadskiller sig ikke direkte fra de øvrige respondenter angående dette; imidlertid varierer typen afgøremål, de har hjulpet med. Den udsatte gruppe af ældre har ganske naturligt ikke mulighed forat hjælpe børn eller børnebørn, da gruppen netop er karakteriseret af ikke at have børn. At ka-rakteren af gøremålene dermed er forskellig mellem den brede respondentgruppen og den udsat-te ældregruppe kan indikere en kvalitativ forskel i oplevelsen af at være til nytte.
4.5
EnsomhedDer findes ingen objektive mål for eller definitioner på, hvad ensomhed er, eller hvornår en per-son kan karakteriseres som ensom, idet det er en meget subjektiv følelse. ”Ensomhedkan karak-teriseres som en varig tilstand af emotionel art, som opstår, når en person føler sig fremmedgjortover for, misforstået eller afvist af andre”25.Som tidligere nævnt er der ikke nødvendigvis sam-menhæng mellem den objektive størrelse af den ældres netværk og den ældres oplevelse af atvære ufrivilligt ensom. Derfor indgår respondenternes selvvurderede følelse af ensomhed som etcentralt spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen26. Udgangspunktet for denne evaluering er endefinition af ensomhed som en subjektiv følelse af at være ufrivilligt alene:”Ensomhed er, nårfolk er uønsket alene: De er alene, selvom de egentlig helst vil være sammen med andre menne-sker. Det er ikke tilstrækkeligt at være meget alene, man skal også savne nogen at være sam-men med. Og det er ikke ligegyldigt, hvem det er. Ensomhed bunder i savnet af konkrete socialerelationer”27.
2526
Højlund 2006Denne indikator på ensomhed er tidligere blevet operationaliseret og brugt i en sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra Statens Institut forNielsen og Platz 2006
Folkesundhed (Ekholm et al 2006).27
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
19
Ensomhed er en følelse, der kan være omgærdet af tabu i samfundet. Derfor er det i de flesteprojekter heller ikke noget, deltagerne taler åbent om. Imidlertid er ensomhedsproblematikkenikke af denne grund helt gemt bort, da deltagerne oplever den.Ensomhed er ikke noget, man taler om. Ikke direkte. Men man fornemmer det, ud frahvad de fortæller (Frivillig medarbejder).Ovenstående citat er med til at pointere, at ensomhed er tabubelagt blandt respondenterne. Atensomhed er tabubelagt kan have en afgørende betydning for denne evaluering, idet det kan væ-re vanskeligt at måle på en tabuiseret og negligeret problematik. Det skyldes for det første, atdet kan være problematisk at tale åbent om ensomhed og erkende over for andre mennesker, atman rent faktisk er ensom. Men et andet – meget væsentligt – aspekt i denne sammenhæng er,at det kan være meget vanskeligt at erkende over forsig selv,at man er ensom.Desuden kan man diskutere, hvorvidt ensomhed er en følelse, der realistisk set kan reduceresved at deltage i et projekt i en periode på et halvt år.Med disse forbehold in mente har vi foretaget vurderinger af respondenternes ensomhedsfølelsebaseret på deres egne subjektive vurderinger, da dette anses som den mest pålidelige kilde tildenne sensitive information.4.5.1Selvvurderet ensomhed
Nedenstående figur viser, hvor ofte målgruppen føler sig alene, selvom de havde mest lyst til atvære sammen med andre.Figur 13: Sker det nogensinde, at De er alene, selv om De egentlig havde mest lyst til at være sammenmed andre? (n=311)
50454035302520151050Ja, ofteJa, en gangimellemJa, mensjældentNej, aldrigVed ikke
12 % af deltagerne er ofte alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andremennesker. 23 % angiver, at dette sker en gang i mellem, mens 19 % angiver, at det sker sjæl-dent og 44 % angiver, at det aldrig sker. Dvs. at hovedparten af deltagerne ikke er underlagtdenne problemstilling. Billedet er lidt anderledes blandt den udsatte ældregruppe: Her angiverhele 25 %, at de ofte er ufrivilligt alene, 30 % angiver, at dette sker en gang imellem, mens 13% oplever det sjældent, og kun 28 % oplever aldrig dette. Det er interessant at sammenligneandelen af respondenter, der ofte er ufrivilligt alene med tal fra befolkningen. Blandt ældre i denøvrige befolkning angiver kun 5 %, at de ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at væresammen med andre.Således er der blandt deltagerne i projekterne en markant overrepræsentation i forhold til ufrivil-lig ensomhed, hvilket særligt gør sig gældende blandt de respondenter, der hverken har børn el-ler partner. I det følgende vil vi beskrive den typiske ensomme ældre, for hermed at tydeliggøre,hvilke karakteristika der gør sig gældende for denne gruppe.
Procent
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
20
4.6
Den typiske ensomme ældreDen typiske ensomme ældre28er generelt set en 70-årig mand29, der bor alene. De typiske en-somme ældre mand kan deles op i to forskellige ensomhedstyper, idet han enten er en ugiftmand uden børn eller en enkemand med to eller flere børn. Vi har ligeledes identificeret den typi-ske ensomme ældre kvinde, idet kvinder udgør en femtedel af respondenterne. Den typiske en-somme ældre kvinde er en enke med børn.Den ugifte ensomme ældre mand30uden børn er gennemsnitligt 63 år gammel. Han ser sin fami-lie sjældnere end en gang om måneden eller aldrig. Der er ikke nogen tendens angående, hvorofte han ser venner og bekendte, idet dette spænder fra daglig kontakt til, at han ser dem min-dre end en gang om måneden. Han har mindst én person, som han kan tale med om personligeproblemer, men han har ingen, der kan hjælpe ham med praktiske ting. Han betegner sit helbredsom nogenlunde, og han er i nogen eller mindre grad begrænset af sit fysiske helbred, mens detpsykiske helbred begrænser ham i nogen eller mindre grad. Han ser hverken positivt eller nega-tivt på tilværelsen for tiden.Den ensomme ældre enkemand31med børn er gennemsnitligt 78 år gammel. Han ser sin familiemindst 1-2 gange om måneden, og venner og bekendte ser han mindst 1-2 gange om måneden.Han har mere end én person, som han kan tale med om personlige problemer samt én eller flerepersoner, der kan hjælpe ham med praktiske ting. Han vurderer sit helbred som nogenlunde ogoplever i nogen eller mindre grad, at han er begrænset af sit fysiske helbred. Det psykiske hel-bred begrænser ham kun i mindre grad eller slet ikke. Han ser ret positivt på tilværelsen for ti-den.Den typiske ensomme ældre enke med børn32er gennemsnitligt 72 år gammel. Hun ser sin fami-lie 1-2 gange om måneden og sine venner og bekendte 1-2 gange om ugen. Hun har én person,som hun kan tale med om personlige problemer samt én person, der kan hjælpe hende medpraktiske gøremål. Hun vurderer sit helbred som godt, men føler sig i nogen grad begrænset afsit fysiske helbred, hvorimod det psykiske helbred slet ikke eller kun i mindre grad giver proble-mer i dagligdagen. Der er ingen tendens angående hendes syn på tilværelsen, idet dette spæn-der fra at være meget positivt til at være hverken positivt eller negativt.De tre typer af ensomme ældre adskiller sig rent aldersmæssigt, idet den ugifte mand er nogetyngre end enkerne. Selvom den ugifte mand er den yngste af de tre typer, kan han karakterise-res som en anelse mere udsat end de to andre typer, hvilket gør sig gældende på flere punkter.Den ugifte ser sin familie sjældnere end enken og enkemanden33. Selvom den ugifte mand harhverken kone eller børn og ser den øvrige familie sjældent, betyder dette ikke nødvendigvis, athan tilbringer mere tid med venner og bekendte. Alle tre ensomhedstyper har mindst én person,de kan tale med om problemer34. Enken og enkemanden har begge mindst én person, der kanhjælpe dem med praktiske ting, mens den ugifte mand ingen har. Enken vurderer sit helbredsom godt, men er i nogen grad plaget af fysiske helbredsgener i det daglige. De to typer af en-somme mænd vurderer begge helbredet som nogenlunde og oplever i nogen eller mindre grad atvære plaget af det fysiske. Angående det psykiske helbred er den ugifte mand mere plaget endde to andre, idet han vurderer, at han i nogen eller mindre grad oplever gener, mens enkeman-den kun i mindre grad eller slet ikke oplever problemer. Enken oplever slet ikke eller kun i min-dre grad at være plaget af det psykiske helbred. Deltagernes helbredsmæssige situation kan ha-ve betydning for, hvor ofte de ældre kommer ud eller får besøg – og dermed også for deres del-tagelse i de respektive projekter. Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en
2829
Se nærmere beskrivelse i bilag 4Kønsfordelingen er den samme for det samlede antal respondenter som for de ensomme respondenter, hvilket indikerer, at ensomhed ikke er65 % af de ugifte mænd kan karakteriseres som ensomme, idet de giver udtryk for at de ofte eller en gang imellem er alene, selvom de egent-44 % af enkerne kan karakteriseres som ensomme46,7 % af denne gruppe kan betegnes som ensomme.Dette hænger selvfølgelig sammen med, at han ikke har hverken kone eller børn.Denne person har i flere tilfælde vist sig at være netop lederen af det værested, som brugeren er tilknyttet.
en kønsspecifik problematik.30
lig havde mere lyst til at være sammen med andre.31323334
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
21
særdeles god prædiktor på sygelighed og dødelighed35. At de tre typer helbredsmæssigt minderom hinanden, er interessant set i lyset af den store aldersforskel.Enkemanden har et ret positivt syn på tilværelsen, mens den ugifte mand ser hverken positivt el-ler negativt på tilværelsen. Der er ingen tendens angående enkens syn på tilværelsen.Som det fremgår af de tre skitserede typer af ensomme ældre er et grundlæggende fællestræk,at de ingen partner har. Samlet set har næsten 80 % af de ensomme ældre i spørgeskemaunder-søgelsen ingen partner. At have en partner spiller altså en afgørende rolle i forhold til at undgåensomhed. Derfor er ældre uden partner meget udsat for ensomhed, uanset om disse aldrig harhaft en partner, eller om partneren er død. Desuden fremgår det, at børn ikke har afgørende be-tydning for ensomhed, idet en stor del af de ensomme ældre har børn. Det indikerer således, atensomhed ikke er en problematik forbeholdt en bestemt gruppe, men at den kan ramme pludse-ligt i forbindelse med eksempelvis ægtefællens død.
35
Ekholm et al: SUSY-undersøgelsen 2005
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
22
5.
PROJEKTERNES MÅLOPFYLDELSEI dette afsnit vil det fremgå, hvorvidt de enkelte projekter har formået at efterleve de målsæt-ninger, som projektlederne ved projektstart indberettede til Rambøll Management. Herunder servi på, om projekterne har gennemført de planlagte aktiviteter, om de har opnået det forventededeltagerantal, aldersfordelingen samt kønsfordelingen. Desuden fremgår det af projekternes be-villinger i projektperioden, om de er nyopstartet, samt hvorvidt projekterne fortsætter efter endtbevillingsperiode.Denne målopfyldelsesevaluering foregår på projektniveau. Den influeres derfor ikke af, hvorvidtrespondenterne i de enkelte projekter ligger inden for den intenderede målgruppe. Dette hængersammen med, at den intenderede målgruppe er en målsætning på puljeniveau; ikke på projekt-niveau.Denne målopfyldelsesevaluering er baseret på projektledernes egne indberetninger vedrørendeprojektgennemførelsen, hvorfor konklusionerne afhænger af projekternesegnesubjektive vurde-ringer.Som det fremgår af tabellen i bilag 3, varierer størrelsen på projekternesbevillingermeget. Fra10.000 kr. til godt 1 million kr. Dette tal er imidlertid svært direkte at konkludere noget ud fra,idet to tredjedele af projekterne er medfinansieret af fx den pågældende kommune. Det er såle-des ikke muligt at isolere effekten af projekterne udelukkende i relation til satspuljen.Kun fem af de 15 oprettede projekter karakteriseres som selvstændige. De øvrige 10 projektermodtager således eksempelvis driftsstøtte fra den pågældende kommune eller er medfinancieretaf det allerede etablerede netværk, som projektet er en del af36.Der er stor variation angående projekternes succes med atrekruttere antallet af brugereioverensstemmelse med indberetningerne. Fem af projekternes brugerantal er lavere end forven-tet, og tre ud af disse fem projekters brugerantal ligger desuden langt under forventet.Tre af projekterne har formået at rekruttere det eksakt forventede antal af brugere, mens seks afprojekterne har rekrutteret et brugerantal langt over det forventede. Et projekt har angivet detforventede brugerantal i antal besøg i værestedet på månedsbasis, hvilket er opnået over for-ventning.10 ud af de 15 projekter har ligeledesvalgt at inkorporere kvinder,selvom puljen primært hartil hensigt at støtte projekter for mænd. Hvorvidt kvinderne inkluderes i projekterne eller ej, er imange tilfælde et velovervejet aspekt. At inkludere kvinderne er en bevidst handling, idet detvurderes, at det er nødvendigt med kvinder for at tiltrække mændene, samt at det vil være una-turligt at udelukke kvinder; både pga. den sociale dynamik, men også idet mange kvinder kanhave stor gavn af tilbuddet, hvorfor projektet ikke vil ekskludere disse.Det skal ikke være kun for mænd, det går aldrig, de er så svære at få ud af dereshus! Min mand ville aldrig være kommet af sted alene, kun fordi jeg fik ham slæbtmed (Frivillig medarbejder).Omvendt argumenteres der i de projekter, hvor kvinder ikke er inkluderet, for, at dette er et po-sitivt aspekt, idet misforståelser i relation til flirten undgås, samt at kvinderne ellers ville ødelæg-ge dynamikken mellem mændene, og at kvinderne let kommer til at overtage styringen og kon-trollen med det hele.Mænd har et behov for at være sammen alene af og til. I vores gruppe er der ud-viklet sig et helt sprog. Det er let at være i, der er ingen barrierer, der bremser, in-36
For uddybelse af projekternes finansiering, se bilag 3
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
23
gen formalitet. Tonen er meget mere ligefrem (Bruger).
Som det fremgår af ovenstående, antages henholdsvis inklusion og eksklusion af kvinderne såle-des at spille en afgørende rolle i forskellige projekter. Der er dog ikke enighed angående, hvilkenstrategi der er at foretrække.Kun fem af projekterne har, ifølge deres egne vurderinger,gennemført aktiviteterne i fuld-stændig overensstemmelse med deres indberetninger.Yderligere otte af projekterne vur-derer, at de har formået at gennemføre aktiviteterne, dog med mindre ændringer, der anses somirrelevante i forhold til de oprindelige indberetninger. Kun to projekt vurderer selv, at det ikke hargennemført de forventede aktiviteter.Ifølge projekternes egne indberetninger angående forløbet vurderer otte af projekterne, at det erlykkedes for dem atopnå de målsætninger,der er opstillet i indberetningsskemaet. Derudovervurderer fem af projekterne, at de kun delvist har formået at opnå målsætningerne, dvs. der ervisse mindre variationer i forhold til indberetningsskemaet. To af projekterne vurderer selv, at deikke har nået målsætningerne, hvilket uddybes i et særskilt afsnit nedenfor.Hovedparten af projekterne er allerede etableret eller er del af et etableret netværk ved projekt-start; kun 2 er nyopstartet. Samtlige projekter fortsætter således også efter projektperiodensophør. Flere af projekterne skærer dog ned på fx antallet af aktiviteter eller er nødsaget til at fyrelønnede medhjælpere mv., mens andre har indført brugerbetaling.
5.1
Erfaringer i forhold til manglende målopfyldelseProjektlederne angiver, at den primære barriere i forhold til opnåelse af de planlagte aktiviteterog målsætninger er manglende rekruttering af brugere; enten til de enkelte aktiviteter i projekteteller overordnet set for hele projektet. Derudover har der i flere tilfælde ikke været tilslutning tilen planlagt aktivitet, hvorfor det har været nødvendigt at nedlægge eller revidere denne, såledesat den stemmer bedre overens med brugernes behov og ønsker. At rekrutteringsproblemet harværet den afgørende faktor, der har spillet ind i forhold til manglende gennemførelse af projek-tet, understreges i følgende afsnit, der viser, hvordan et helt projekt er fejlslået netop pga.manglende brugertilslutning. Det understreger blot den allerede kendte problematik omkring re-kruttering mv. af denne specifikke målgruppe. Denne problematik uddybes i kapitel 7.Ét projekt har foretaget store ændringer i forhold til de oprindelige indberetninger. Projektlederentilskriver dette, at rekruttering til projektet har været vanskeligere, end han havde forventet. Dettil trods for, at han fik både positiv presseomtale og positive tilkendegivelser fra lokalsamfundetallerede i planlægningsfasen. At projektet alligevel har haft vanskeligt ved at rekruttere de en-somme ældre mænd indikerer således blot, hvor vanskeligt det ofte er at råbe denne gruppe op.Ligeledes kan andre faktorer spille ind, fx at projektet, som et af de få i denne evaluering, ernyopstartet, eller at projektlederen havde overvurderet rekrutteringsgrundlaget. Projektet harsåledes ikke – eller kun i begrænset omfang – gennemført de planlagte aktiviteter, idet aktivite-terne i projektet afhænger af en relativt høj brugertilslutning. Det er således ikke lykkedes pro-jektet at opnå de intenderede aktiviteter, målsætninger eller brugertilslutning.Et andet projekt har ligeledes, ifølge egne indberetninger, ikke opnået de intenderede målsæt-ninger og aktiviteter. Projektlederen i dette projekt vurderer altså, at projektets gennemførelseikke er foregået som planlagt, hvorfor dette er konklusionen på målopfyldelsesevalueringen fordette projekt.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
24
6.
VURDERING AF PROJEKTERNES EFFEKTVurderingen af projekternes effekt foretages på puljeniveau. Hensigten hermed er at vurdere,hvorvidt projekterne i projektperioden har formået at reducere ensomhed blandt deltagerne. Derknytter sig imidlertid visse problematikker til måling af ensomhed. En dimension omhandlermanglende selverkendelse og selvforståelse, som kan betyde, at man ikke angiver, at man er en-som. En anden dimension er, at et ensomt og isoleret individ måske ikke er bevidst omkring, atdet kan være anderledes, hvorfor det ikke selv vurderer sig som ensom. En tredje dimension er,at ensomhed formentlig er en elementær følelse, der ligger meget dybt, hvorfor det kan værevanskeligt at reducere denne følelse i løbet af en kort projektperiode. Rambøll Management vur-derer derfor, at det er relevant at se på deltagernes strukturelle netværk i relation til projektet oghvorvidt dette styrkes i løbet af projektperioden, om end man dog skal være opmærksom på -som det er berørt tidligere i rapporten - at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem denældres netværk og den ældres oplevelse af at være ensom.Som allerede nævnt i målgruppebeskrivelsen kan et individs netværk alt andet lige udgøre en in-dikator i forhold til, hvorvidt et individ kan karakteriseres som værende i risikogruppen for at bli-ve ensom. Derudover kan udvidelse af ens strukturelle netværk være en nødvendig mellemreg-ning i forhold til med tiden at opnå reduceret ensomhed.
6.1
EffektvurderingEvalueringen sigter mod at vurdere effekten af de enkelte projekter i relation til at mindske en-somheden blandt ældre. Det centrale evalueringsspørgsmål er her, hvor stor en andel af delta-gerne, der gennem deltagelse i projektet, er blevet mindre ensomme.Effektvurderingen er designet som en før- og eftermåling. Førmålingen er foretaget i starten afprojektforløbet, mens eftermålingen foretages efter, at deltageren har været i projektet 5-10måneder. Hensigten med dette design er at kunne følge, hvorvidt den enkelte bruger i løbet afprojektforløbet gennemgår en positiv udvikling.Effektvurderingen tager udgangspunkt i to dimensioner, henholdsvis ensomhed og netværk. Idetvi har spurgt de samme ældre før og efter projektet, er det muligt at identificere de ældre, somer blevet henholdsvis mindre ensomme og har fået et større netværk. Nedenstående tabel illu-strerer, hvordan vi konkret danner indikatorerne for, hvor mange der er mindre ensomme og harfået et større netværk.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
25
Tabel 2: Indikatorer for mindre ensom og bedre netværk
IndikatorMindre ensom
Bygger på spørgsmål ispørgeskemaSpørgsmål 15: Sker det no-gensinde, at De er alene, selvom De egentlig havde mestlyst til at være sammen medandre?1) Ja, ofte2) Ja, en gang i mellem3) Ja, men sjældent4) Aldrig5) Ved ikkeSpørgsmål 23: Har De person-lige/venskabelige relationer tilandre i tilbud-det/aktiviteten/kurset?1) Ja, mange2) Ja, to til fire personer3) Ja, én person4) Nej, ingen5) Ved ikkeSpørgsmål 24: Kendte De no-gen af de andre fra tilbud-det/aktiviteten/kurset, indenDe startede?1) Ja, mange2) Ja, to til fire personer3) Ja, én person4) Nej, ingen5) Ved ikke
Før- og efter vurderingMindre ensom:Svaret i efter-målingen er ”højere” end i før-målingen.Eks: Man svarer 4) Aldrig, efterprojektet og 2) ja, en gang imellem, før projektet.”Ved ikke” udgår.
Større netværk
Større netværk:Svaret ispørgsmål 23 er ”mindre” end ispørgsmål 24.Eks: Man svarer 1) Ja, mange ispørgsmål 23 og 3) Ja, én per-son i spørgsmål 24.”Ved ikke” udgårBesvarelser fra eftermålingenbenyttes.
Det er værd at være opmærksom på, at netværk her kun refererer til det netværk, der er etable-ret i projektet til andre deltagere.Nedenstående tabel opsummerer andelen af deltagerne i de enkelte projekter, der er blevet hen-holdsvis mindre ensomme og har fået et større netværk. Tabellen er opdelt på projekttype37, ogkolonnen længst til højre viser andelen, der enten er blevet mindre ensomme eller har fået etstørre netværk. Projekterne er sorteret efter denne variabel, således at det projekt, der har denhøjeste andel deltagere, der er blevet mindre ensomme/har fået et større netværk, vises øverst.Kun projekter, hvor vi har modtaget spørgeskemaer fra mere end 2 deltagere i før- og eftermå-lingen, indgår. Inden for disse projekter har 41 % af deltagerne medvirket i spørgeskemaunder-søgelsen38.
37
Det skal i denne sammenhæng pointeres, at flere af projekterne kan karakteriseres som mere end én projekttype. I disse tilfælde har RambøllSvarprocenten er opgjort på baggrund af totale deltagerantal oplyst af projekterne selv
Management vurderet, hvilken projekttype, der anses som den primære i projektet.38
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
26
Tabel 3: Effektvurdering. Andel respondenter, der er mindre ensomme / har større netværk
Antal respon-denter
Mindre ensom(%)
Større netværk(%)
Enten mindreensom ellerstørre netværk(%)
VærestederVærested 1Værested 2Værested 3HoldaktiviteterHoldaktivitet 1Holdaktivitet 2Holdaktivitet 3Holdaktivitet 4BesøgstjenesterBesøgstjeneste 1GennemsnitTotalt antal91311233 %28 %11213 %37 %10250 %53 %999692222 %17 %11 %9%89 %25 %43 %0%89 %50 %43 %10 %3181252 %25 %17 %61 %33 %45 %79 %60 %55 %
Hovedparten af projekterne har opnået en positiv forbedring for over halvdelen af deres respon-denter på enten ensomheds- eller netværksdimensionen (kolonnen længst til højre). To af pro-jekterne har opnået en forbedring for 8 ud af 10 respondenter, mens det for de fleste projektersvedkommende er omkring halvdelen af respondenterne, der er blevet mindre ensomme eller harfået et bedre netværk.Holdaktivitet 1 er det projekt, der har den bedste effekt i forhold til enten at reducere ensomhedeller styrke netværk. Det er imidlertid vanskeligt at konkludere noget omkring årsagen hertil, idetdata omkring projektet begrænser sig til indberetningsskemaet og dermed hverken er dybdegå-ende eller detaljeret.Hvad angår specifik ensomhed, ser man, at hovedparten af projekterne generelt har forbedret si-tuationen for ca. 20-30 % af respondenterne. Derimod er projekternes betydning for netværknoget mere varierede. For nogle projekter er det en del over halvdelen, der har fået et størrenetværk. For andre er det kun omkring 10-20 %, som har lært flere at kende.Som det fremgår af tabellen, er der ikke en entydig sammenhæng mellem andelen, der er blevetmindre ensom, og andelen, der har fået et større netværk, i et givet projekt. Således har eksem-pelvis 89 % af respondenterne fra holdaktivitet 1 fået et større netværk, mens kun 22 % er ble-vet mindre ensomme. Det antyder, at et øget netværk ikke nødvendigvis betyder lavere ensom-hed.For at undersøge relationen mellem netværk og ensomhed nærmere, vises i det nedenstående enkrydstabel på individniveau for de to indikatorer. Tabellen viser, hvor stor en andel, der er blevetmindre ensomme blandt dem, som henholdsvis har fået et større netværk, og blandt dem, derikke har fået et større netværk.Tabel 4: Netværk og ensomhed
Ikke mindreensomHar ikke fået etstørre netværkHar fået et størrenetværk77 %66 %
Mindre ensom23 %34 %
I alt100 %100 %
Antal6138
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
27
P=0,22 ved et chi-test
Blandt dem, der har fået et større netværk, er der 34 %, som er blevet mindre ensomme. Om-vendt er der også 66 %, som ikke er blevet mindre ensomme. Et større netværk er dermed ikkeensbetydende med, at man er blevet mindre ensom. På tilsvarende vis viser en yderligere analy-se, at det kun er halvdelen af dem, der er blevet mindre ensomme, der har fået et større net-værk. Ændringer i netværk og ændringer i ensomhed hænger altså ikke systematisk sammen.
6.2
EfficiensanalyseEn efficiensanalyse handler om forholdet mellem de opnåede effekter og de ressourcer, der erbrugt hertil. Det skal pointeres, at kun en fjerdedel af de projekter, der indgår i efficiensanalysen,kan karakteriseres som selvstændige; dvs. udelukkende finansieret af midlerne fra sats-puljen.Størstedelen af projekterne modtager således økonomisk støtte fra andre instanser, hvilket giveranledning til en stor fejlkilde i efficiensanalysen. Se evt. bilag 3.Vi foretager en simpel efficiensanalyse, hvor vi estimerer det enkelte projekts omkostning i for-bindelse med at gøre en ældre borger mindre ensom. Jo lavere omkostning pr. person, jo mereefficient er projektet.Konkret tager vi udgangspunkt i en stikprøve af brugerne fra hvert projekt, som er blevet inter-viewet før og efter projektet om deres ensomhed som beskrevet ovenfor. Den centrale effektva-riabel, som vil måler omkostningerne i forhold til, er, hvorvidt man er blevet mindre ensom mel-lem før- og eftermålingen. Nedenstående tabel opsummerer skridtene i analysen.Tabel 5: Skridtene i efficiensanalysen
Skridt1
IndholdAndelen, der er blevet mindre en-somme, estimeres på baggrund af enstikprøve af deltagere fra hvert pro-jektEt bud på det totale antal personer,der er blevet mindre ensomme efterdet enkelte projekt, fås ved at gangeandelen fra skridt 1 med det totaledeltagerantal
BemærkningerStikprøverne er generelt små (8-31 perso-ner), hvilket giver en statistisk usikkerhed.
2
Det totale deltagerantal er oplyst af projek-tet selv. Nogle projekter angiver ca. tal, ek-sempelvis ”20-30”. Vi benytter her det mid-terste tal. For andre projekter angives delta-gerantallet med gengangere eller med lig-nende forbehold. Vi foretager her en vurde-ring af det samlede unikke antal deltagere1.Det må antages, at projektbevillingen er ligden omkostning, der går til arbejdet med deældre.
3
Omkostning pr. ældre, der er blevetmindre ensom, estimeres som bevil-lingen divideret med det totale antalældre, der er blevet mindre ensom fraskridt 2.For at belyse usikkerheden i analysenudregner vi et 90 % konfidensintervalfor andelen under skridt 1. Dernæsttager vi hhv. den øvre og den nedreandel fra intervallet og ganger meddet totale deltagerantal (skridt 2), forherefter at dividere bevillingen meddet totale antal ældre, der er blevetmindre ensomme (skridt 3). Dervedfår vi hhv. et nedre og et øvre bud påomkostningen pr. ensom ældre, der erblevet mindre ensom.
4
Konfidensintervallet udtrykker kun den stati-stiske usikkerhed knyttet til andelen underskridt 1. Usikkerheden relateret til det totaledeltagerantal (skridt 2) eller andre usikker-heder indgår ikke i heri.
1
Holdaktivitet 4 angiver at have 150 deltagere, hvor 50 kun har deltaget få gange. Her vurderes det totale deltager-
antal til 100.
Det skal fremhæves, at der til denne fremgangsmåde må knyttes en række forbehold. Udoverbemærkningerne i tabellen kan man ydermere diskutere, i hvilken grad der for enkelte projekter
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
28
er visse administrationsomkostninger, som deles med en større basisorganisation. Endeligt kanman naturligvis diskutere, hvorvidt de kvalitative ændringer i ensomhed mellem projekterne reelter sammenlignelige. Altså om den dannede kvantitative indikator indfanger den reelle ændring iensomhed.Nedenstående tabel viser resultaterne fra analysen. Projekterne er rangordnet, så det projekt,der inden for hver projekttype billigst modvirker ensomhed, står øverst. Søjlen længst til højreindeholder et konfidensinterval, der udtrykker den usikkerhed, der må knyttes til udgiften pr. del-tager. For værested 2 ser man eksempelvis, at omkostningen pr. deltager kan ligge et sted mel-lem 5.000 og 71.000 kr. Som det fremgår, er konfidensintervallerne meget brede, hvilket skyl-des, at stikprøverne af deltagere generelt er små (8-31 personer).Tabel 6: Udgiften pr. deltager, der er blevet mindre ensom
Udgift pr. deltager, der er ble-vet mindre ensom(kr. pr. person)HoldaktiviteterHoldaktivitet 2Holdaktivitet 4Holdaktivitet 1Holdaktivitet 3VærestederVærested 2Værested 1Værested 3BesøgstjenesterBesøgstjeneste 1Gennemsnit26.00025.00010.00030.00057.0002.00025.00029.000103.000
Konfidensintervaller(kr. pr. person)
800-10.00012.000-220.00014.000-290.00040.000-285.000
5.000-70.00025.000-40.00028.000-195.000
14.000-115.00020.000-33.000
Tabellen viser, at der er en tendens til, at det er de helt billige projekter, der er de mest efficien-te. Tabellen viser samtidigt meget tydeligt, at en sådan beregning er forbundet med en stor usik-kerhed39. Hvis man ønsker større præcision i estimatet på omkostningen pr deltager, der er ble-vet mindre ensom, så kræves der en større stikprøve. Hertil er nogle af projekterne dog for små.Effiiciensanalyse kun for de ofte/engang imellem ensommeEfficiensanalysen foretages optimalt set udelukkende for respondenter, der ved projektstart angi-ver, at de ofte eller en gang imellem er ensomme, selvom de havde mere lyst til at være sam-men med andre. Problematisk er det i denne forbindelse, at datagrundlaget er meget småt, hvor-for ovenstående analyse inkluderer samtlige respondenter. I dette afsnit begrænses analysen tiludelukkende at fokusere på de ældre, der ved den første måling angav, at de enten ofte eller en-gang imellem er ensomme. Formålet er at se på projekternes målopfyldelse for de mest ensom-me.Nedenstående tabel viser, hvor mange deltagere pr. projekt, der er til rådighed for denne analy-se. For at understrege udvalget er det ligeledes angivet, at 100 % af deltagerne i de enkelte pro-jekter er ensomme ofte eller engang imellem, netop fordi det kun er dem, der er udvalgt her.
39
Ud over den allerede nævnte store usikkerhed, der skyldes at størstedelen af projekterne er medfinansieret af andre instanser. Se bilag evt. 3.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
29
Tabel 7: Antal ensomme ældre i de enkelte projekter
Antal deltagere i survey,der ofte/engang imellemer ensommeHoldaktiviteterHoldaktivitet 1Holdaktivitet 2Holdaktivitet 3Holdaktivitet 4Holdaktivitet 5Holdaktivitet 6Holdaktivitet 7Holdaktivitet 8Holdaktivitet 9Holdaktivitet 10Holdaktivitet 11VærestederVærested 1Værested 2Værested 3BesøgstjenesterBesøgstjeneste 1Total61072310118175219Ingen3345
Nedenstående tabel viser effektvurderingen for projekterne. Kun projekter, hvor vi har modtagetspørgeskemaer fra mere end 2 deltagere i før- og eftermålingen, indgår. Projekterne er rangord-net, så det projekt der har den største andel deltagere, der er blevet mindre ensomme, er øverst.Tabel 8: Effektvurdering. Andel ensomme ældre, der er blevet mindre ensomme
Antal ensommeHoldaktiviteterHoldaktivitet 1Holdaktivitet 4Holdaktivitet 3VærestederVærested 1Værested 2Værested 3BesøgstjenesterBesøgstjeneste 1Total55220310344
Mindre ensomme (%)
67 %50 %25 %
70 %67 %10 %
60 %50 %
Nedenstående tabel viser udgiften ved at gøre en ensom ældre mindre ensom. Som det fremgåraf tabellen, udgår det projekt, der i den forrige analyse havde den laveste udgift pr. ældre med
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
30
reduceret ensomhed (holdaktivitet 2). Det skyldes, at projektet blot havde én enkelt deltager ikategorien ofte/engang imellem ensom.Tabel 9: Udgift pr. ensom ældre, der er blevet mindre ensom40
Udgift pr. ensom ældre, der erblevet mindre ensom(kr. pr. person)HoldaktiviteterHoldaktivitet 1Holdaktivitet 4Holdaktivitet 3VærestederVærested 2Værested 1Værested 3BesøgstjenesterBesøgstjeneste 1Alle projekter26.00031.0007.00033.000115.00020.0002100091.000
Konfidensintervaller(kr. pr. person)
14.000-61.00012.000-118.00037.000-283.000
5.000-21.00027.000-44.00045.000-195.000
16.000-64.00026.000-41.000
6.3
Kvalitativ vurdering af effekterneSom det fremgår af analysen hidtil, er der visse barrierer i forbindelse med projekternes arbejdefor at reducere ensomhed. Desuden varierer deres succes meget mellem projekterne. Som tidli-gere nævnt er der dog store usikkerheder ved at foretage objektive målinger af en meget subjek-tiv og sensitiv følelse. Endvidere kan man diskutere, hvorvidt det er muligt at reducere ensomhedi løbet af en projektperiode på 5-10 måneder.I forbindelse med casebesøgene hos de seks udvalgte projekter fremgik det tydeligt, at projek-terne i høj grad har en positiv effekt for brugerne, om end denne ikke direkte kan aflæses somen ensomhedsreduktion. Dette afsnit har således til formål at nuancere konklusionerne fra dekvantitative analyser ved at inddrage kvalitative betragtninger omkring projekternes effekt forbrugerne. Hermed søger vi at indfange de subjektive effekter, der ikke nødvendigvis indfanges afden kvantitative objektive analyse. Yderligere vil vi i det følgende differentiere mellem tre pro-jekttyper for herigennem at søge en forklaring på de effekt-forskelle, der er mellem projekterne.Generelt set beretter brugerne om, at de får meget ud af at komme i projekterne. Dog er der in-gen, der direkte fortæller, at de selv er ensomme, hvilket formentlig hænger sammen med, atensomhed er et tabubelagt emne i samfundet. Ensomhed er en følelse, der er vanskelig at inkor-porere som selvforståelse; dvs. det er primærtandreend én selv, der er underlagt ensomhed!Men som det fremgår af dette afsnit, behøver man ikke at opfatte sig selv som ensom for at op-leve en positiv og livsbekræftende effekt af at komme i projektet.
6.4
Differentiering mellem projekttyperSom det fremgår af ovenstående, er der store variationer mellem projekternes succes med at gø-re de ældre mindre ensomme eller styrke deres netværk. Det er i denne sammenhæng relevantat differentiere mellem de tre projekttyper, henholdsvis besøgstjenester, væresteder og holdakti-viteter, idet der således kan ses en tendens til, at væresteder41bidrager med den største effekt iforhold til enten at gøre de ældre mindre ensomme eller styrke deres netværk.40
Der er visse metodiske usikkerheder forbundet med resultaterne i denne tabel. For det første er datagrundlaget meget småt, hvilket giver an-
ledning til statistiske usikkerheder. For det andet kan man diskutere, i hvilken grad der for enkelte projekter er visse administrationsomkostnin-ger, der deles med en større basisorganisation. For det tredje kan man diskutere hvorvidt de kvalitative ændringer i ensomhed mellem projekter-ne reelt er sammenlignelige, dvs. om den kvalitative indikator indfanger den reelle ændring i ensomhed.41
Samtlige tre væresteder i effektanalysen ligger i toppen af skalaen hvad angår effekt i forhold til enten at reducere ensomhed eller styrke net-
værk (Værested 1, Værested 2 og Værested 3). Dog ligger Holdaktivitet 1 øverst på listen.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
31
Hensigten med dette afsnit er at identificere de bagvedliggende faktorer, der kan have betydningfor forskellen i effekt. Således vil vi i dette afsnit karakterisere, hvilken type af brugere der til-trækkes af henholdsvis besøgstjenester, væresteder og holdaktiviteter, samt hvilke effekter pro-jekterne har for hver type af brugere.6.4.1Besøgstjenester
En projektleder for en af besøgstjenesterne beskriver brugerne af besøgstjenesten som en megetressourcesvag gruppe, der ofte har et svagt eller ikke-eksisterende forhold til venner og familie,og som derfor er meget afhængige af den sociale kontakt, de får gennem besøgstjenesten:Typisk for brugerne er, at de ikke har besøg af andre end hjemmeplejen og evt. etfamiliemedlem. Mændene har typisk ikke noget godt eller tæt forhold til deres fami-lie, og de får derfor ikke den sociale kontakt, de behøver. Mændene har et megetlille netværk og er meget isolerede. De har ikke ressourcer til selv at gå på være-sted eller lignende (Projektleder).At have en besøgsven giver, ifølge projektlederen, de ældre mennesker selvtillid: Dét, at der erandre mennesker, der interesserer sig for dem, kan måske være med til at forebygge selvmords-tanker hos den ældre. Besøgsmodtagerne har simpelthen en bedre dag, den dag deres besøgs-ven kommer.Nedenstående citat beskriver, hvordan en besøgsmodtager, ifølge besøgsvennen, er livet op igenpga. besøgene:Det er en menneskelig berigelse at se, hvordan min besøgsven livede op på grundaf besøgene (Frivillig besøgsven).En bruger af besøgstjenesten fortæller, at han sætter pris på kontakten til besøgsvennen og giveri denne sammenhæng indirekte udtryk for, at han er blevet mindre ensom:Jeg syntes, at jeg var for meget ensom, før jeg fik en besøgsven. Det er trods altbegrænset, hvor mange der kommer rendende her. Men jeg er også glad, når degår igen. Jeg kører hurtigere træt nu (Besøgsmodtager).Det er imidlertid ikke udelukkende besøgsmodtagerne, der oplever en positiv effekt af besøgs-ordningen. Ligeledes de mere (fysisk) ressourcestærke, der kommer på besøg, får noget ud afden sociale kontakt, hvilket kan karakteriseres som forebyggende i forhold til ensomhed:Det giver jo lidt begge veje, så er jeg fri for at sidde derhjemme og kigge, når jeger derude (Frivillig medarbejder).Ovenstående viser, at besøgstjenester henvender sig til meget ressourcesvage mennesker og li-geledes formår at spille en afgørende rolle i brugernes tilværelse, idet de herigennem får enuvurderlig social kontakt til omverdenen.6.4.2Væresteder
Brugere af væresteder kan betegnes som en anelse mindre ressourcesvage end besøgsmodtage-re, ikke mindst rent fysisk, idet de dog formår at bevæge sig ud af deres hjem og hen på være-stedet. Ifølge en projektleder for et værested er brugerne af værestedet dog generelt set megetressourcesvage:Mange har massive sociale problemer, andre har psykiatriske lidelser, sklerose,kræft eller alkoholproblemer. Langt de fleste er på overførselsindkomster af den eneeller den anden art. De har ingen partner og ingen eller ringe kontakt til deres fami-
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
32
lie (Projektleder).
Et værested kan spille en afgørende rolle i brugernes liv og have en meget positiv virkning påbrugerne. Som tidligere nævnt sammenligner projektlederen af et værested brugernes relation tilstedet som en familie, idet mange af dem ikke har anden familie. Brugerne har et stort tilhørs-forhold til stedet – selvom det er ganske uforpligtende at komme i cafeen, så ringer de fx og for-tæller projektlederen, hvis de ikke kommer derned en dag. Værestedet udgør for mange af bru-gernes vedkommende det faste ankerpunkt og den trygge base i livet, som de ikke finder andresteder. Brugerne får skabt et netværk i området og de sætter stor pris på at hilse og sludre medhinanden, når de mødes i byen. Brugerne holder meget af at komme ned på værestedet ogsnakke og lære andre at kende. En af brugerne beskriver værestedets positive effekter:Man får mere selvværd. Ellers går jeg og spekulerer på en masse... Så kan jeg kom-me herned og få andet at tænke på! (Bruger).Dvs. det giver brugerne utroligt meget at komme på et værested, og værestedet er for mangesvedkommende det faste holdepunkt i dagligdagen.Væresteder adskiller sig, som nævnt, fra de to øvrige projekttyper, idet de ofte er åbne allehverdage. Brugerne kan komme dagligt eller næsten dagligt i værestedet, hvilket betyder, at derofte skabes et stort tilhørsforhold til stedet, og det bliver en central del af deres dagligdag, derudspiller sig i relation hertil.6.4.3Holdaktiviteter
Deltagerne i holdaktiviteterne kan karakteriseres som den mest ressourcestærke gruppe af detre, hvilket imidlertid er relativt i denne sammenhæng og altså ikke er ensbetydende med, atgruppen er meget ressourcestærk, eller at arbejde med ensomhed er irrelevant. Projektlederenfor en holdaktivitet karakteriserer brugerne således:Brugene er en ret blandet gruppe – nogle er ensomme, mens andre ikke anser sigselv som værende ensomme, men dog profiterer af at komme i projektet. Langt defleste af deltagerne har en kone (Projektleder).Holdaktiviteterne tiltrækker mere ressourcestærke brugere, end det er tilfældet for både besøgs-tjenester og væresteder. Dog er der interne forskelle mellem holdaktiviteterne. Hvor nogle pro-jekter er med til at reducere ensomhed, er andre primært af forebyggende og netværksstyrkendekarakter.Som nævnt betyder det, at man har en ægtefælle, ikke, at man ikke kan være ensom eller havebehov for at foretage sig noget socialt, der ikke inkluderer konen. At opbygge et netværk kan li-geledes være med til at forebygge, at man i tilfælde af fx konens død bliver ensom og isoleret.Projektet er jo for ensomme mænd. Vi har i hvert fald fået nogen af dem med, menfor mig betyder det meget at lave noget uden min kone, som jeg kan komme hjemog fortælle om (Bruger).
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
33
En af brugerne fortæller om sin ven, hvis deltagelse i projektet har hjulpet ham med at kommesig over sin kone:Per, min ven, han er gået ned med flaget, efter han mistede sin kone – han havdevirkelig brug for noget støtte. Han hjælper nu til med bankospillet hernede, det erren terapi for ham. Og det er godt, at han spiser hos mig, ellers fik han nok ikkeret meget at spise (Bruger)Senere i interviewet angiver den samme bruger denne relation, der er skabt i projektet, som dendirekte årsag til, at hverken hun eller hendes ven længere er ensomme:Jeg var så heldig, at jeg blev ven med en fra maleaktiviteten. Han spurgte mig, omikke jeg ville med hjem til ham og se hans billeder… Vi besøger hinanden nu.Jeg var ensom, han var ensom, og nu spiser vi aftensmad sammen hver dag. Og såser vi også fjernsyn sammen bagefter, før han kører hjem. Så nu er vi ikke ensomme(Bruger).Andre projekter er mere forebyggende og netværksstyrkende end egentligt ensomhedsreduce-rende, hvilket eksempelvis er tilfældet med madholdet. Det betyder imidlertid ikke, at effekten afprojekterne skal underkendes. Selvom det måske ikke for størstedelen af brugernes vedkom-mende er ensomheden, der får de ældre mænd til at melde sig til madholdet, så giver de udtrykfor, at de har fået nogle sociale bekendtskaber med sig, som betyder utroligt meget for dem. Pådet nævnte madhold er der tydeligvis et stærkt sammentømret fællesskab, hvilket har betydet enafgørende forskel for en 73-årig mand, der for nylig mistede sin kone. De andre mænd på mad-holdet gør en stor indsats for at prøve at få ham op igen. De bekymrer sig om, hvordan det gårmed ham og ringer til ham. De sørger desuden for ikke at spise op til madaftenerne, så han kanfå rester med hjem til en dag eller to. Denne enkemand fortæller i fokusgruppen, at han tilmeldtesig madholdet for at komme i gang igen efter konens død, og at han gennem projektet har fåetvenner, samt at hans deltagelse på madholdet har den konkrete effekt på ham, at han i hvertfald dén dag kommer i bad og får tøj på.Dette eksempel er endvidere med til at understrege den pointe, at hvis ens strukturelle netværkafhænger af én person, må det betegnes som meget skrøbeligt, og det er i sådanne situationer,hvor ægtefællen dør, at det er meget væsentligt, at der er et netværk, der kan holde den efter-ladte oppe.Som det fremgår af dette afsnit har holdaktiviteterne således en gavnlig effekt på brugerne, hvadenten denne direkte er med til at reducere ensomhed eller snarere kan betegnes som forebyg-gende og netværksstyrkende.6.4.4Opsummering
Besøgstjenester retter sig mod meget ressourcesvage brugere, væresteder mod brugere med lidtflere ressourcer, mens holdaktiviteter retter sig imod relativt ressourcestærke brugere. Denneopdeling afspejler først og fremmest en kvalitativ forskel mellem, hvilke brugere der tiltrækkes,og dermed også en forskel vedrørende hvilke effekter det har for de pågældende brugere. Fællesfor samtlige brugere er imidlertid, at de kommer i projekterne, fordi de oplever en positiv effektheraf, hvad enten denne direkte er med til at reducere ensomhed eller snarere fungerer som fo-rebyggelse af ensomhed gennem opbyggelse af netværk.De kvantitative analyser indikerer en tendens til, at væresteder har en større effekt i forhold til atreducere ensomhed eller styrke netværk, end det er tilfældet for de to andre projekttyper. Set ilyset af ovenstående karakteristik af de tre projekttyper kan denne forskel i effekt forklares udfra værestedernes ”evne” til at skabe inklusion og tilhørsforhold ved, at væresteder ofte er åbnealle hverdage. Dette giver brugerne mulighed for at knytte sig meget til disse steder og især tilde mennesker, der kommer der.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
34
6.5
Andre forskelle mellem projekterneDen differentiering mellem projekterne, der fremgår mest tydeligt, er differentieringen i relationtil projekttype. Dog kan andre forskelle sandsynligvis spille ind på forskelle vedrørende effekt.Nedenfor er beskrevet en række faktorer, der kan spille ind på effekt-forskelle. Disse faktorer gårdog på tværs af projekttyper.•Mens nogle projekter har været etableret i årevis, er andre projekter nystartede. Sidst-nævnte giver formentlig anledning til begyndervanskeligheder, som allerede etableredeprojekter ikke på samme måde lider under.Ligeledes er nogle projekter varetaget af professionelle projektledere, der har erfaring ogeventuelt uddannelse i at arbejde med dette felt, mens andre projekter styres mere påamatørbasis. Styrken ved de professionelle projektledere er, at de ofte har en specifikfaglighed, der eksempelvis kan betyde, at de har bedre forudsætninger for at rekruttereden rigtige målgruppe. En anden fordel kan være, at profesionelle projektledere har mereerfaring med styring af projekter og medarbejdere.Nogle projekter samarbejder endvidere med eksterne samarbejdspartnere; fx i forbindel-se med rekrutteringen.Nogle projekter kører med brugerbetaling, mens andre projekter er gratis for brugerne.Samtlige projekter har tilknyttet frivillige medarbejdere. Hvor meget ansvar mv., der til-lægges disse medarbejdere, er dog forskelligt. I nogle projekter har de frivillige medar-bejdere meget ansvar og står eksempelvis selv for at få en holdaktivitet til at køre rundtuden megen indblanding fra projektlederen. I andre projekter er der ikke nogen egentligforskel mellem, hvilke funktioner der udfyldes af henholdsvis brugere og frivillige.Som det fremgår af rekrutteringsafsnittet nedenfor, er der store variationer i relation til,hvordan projekterne rekrutterer de ensomme ældre, og ligeledes til, hvor stor succes dehar hermed.
•
•
••
•
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
35
7.
OM REKRUTTERING AF ENSOMME ÆLDRESom det er fremgået af de ovenstående afsnit, har det været en særlig udfordring for projekterneat tiltrække ensomme ældre til deres projekter. Derfor behandles rekrutteringsproblematikkensærskilt i dette kapitel.Det irriterer mig, når jeg ser folk gå rundt med deres hund udenfor og nysgerrigtkigger ind i stedet for at lade hunden blive hjemme og bare komme indenfor. Det ir-riterer mig sgu! (Projektleder).Der er en forholdsvis stor spredning mellem de enkelte projekter, hvilket fremgår af målgruppe-beskrivelsen. Således er andelen af ensomme ældre i nogle projekter meget høj, mens den i an-dre projekter er meget lav. I dette afsnit vil vi således belyse, hvilke rekrutteringsmetoder de en-kelte projekter har anvendt, for herigennem at afgøre, hvorvidt dette kan have indflydelse på an-delen af ældre, der rekrutteres til de forskellige projekter.Projekternes rekrutteringsmetoder er overordnet set meget ensartede. Samtlige projekter har så-ledes primært søgt at tiltrække de ensomme ældre gennem annoncering i lokale medier samtved at opfordre de ældre, der allerede er deltagere, til at hive venner og bekendte med i projek-tet. Derfor er det ikke umiddelbart meningsfuldt at analysere, hvilke rekrutteringsmetoder der ermest effektive på overordnet plan.Vi har således valgt at angribe problemstillingen omvendt og dermed indledningsvis se på, hvilkeprojekter der skiller sig ud – positivt som negativt – i forhold til andelen af ensomme ældre i pro-jektet, for derefter at søge metodemæssige forklaringer på, hvorfor netop det pågældende pro-jekt har haft rekrutteringsmæssig succes eller mangel på samme i forhold til den intenderedemålgruppe.
7.1
De ressourcestærke ældreTo projekter, henholdsvis holdaktivitet 2 og holdaktivitet 6, skiller sig ud fra de andre projekter,idet kun henholdsvis 7 % og 17 % af respondenterne ved projektstart kan karakteriseres somensomme. Dette hænger givetvis sammen med, at begge projekter foregår inden for rammerneaf allerede etablerede foreninger, hvorved rekrutteringen til disse to projekter er lukket for andreend foreningens medlemmer. Ældre, der er medlem af de pågældende foreninger, er, af flere år-sager, givetvis ikke blandt de allermest ressourcesvage ældre.For det først er det en økonomisk omkostning at være medlem, og for det andet skal man kunnese en mening i foreningens arbejde samt eventuelt have interesse i at deltage i de aktiviteter,som foreningen tilbyder medlemmerne. Dvs. foreningen tiltrækker højst sandsynligt ældre, derbesidder visse ressourcer, hvormed rekrutteringsgrundlaget til projekter i denne forenings regi eren mindre gruppe af ældre, der er privilegeret på visse områder. En af projektlederne påpegerselv denne problematik, idet hun beskriver brugerne som:”en gruppe, der er lidt privilegerede påmange områder”.Hun påpeger dog i forlængelse heraf, at brugerne ikke desto mindre får megetud af at deltage i projekterne:Det er mere forebyggende for de ældre. – Åbne op for at dem, der deltager, vildeltage i flere af foreningens aktiviteter, idet barrieren er brudt. De knytter båndog møder hinanden (Projektleder).Til trods for, at rekrutteringsgrundlaget for projekterne i denne forenings regi er baseret på rela-tivt ressourcestærke ældre og dermed ikke direkte forebygger ensomhed, kan projekterne haveen vigtig funktion i forhold til at forebygge ensomhed ved at styrke de ældres netværk.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
36
7.2
De ressourcesvage ældreI den anden ende af skalaen ligger værested 3, der i høj grad formår at rekruttere de ensommeældre, idet hele 85 % af respondenterne ved projektstart angiver, at de ofte eller en gang imel-lem er alene, selvom de havde mere lyst til at være sammen med andre. Værestedet rekrutterervia annoncering i lokalavisen samt mund-til-mund-metoden. Projektlederen mener imidlertid ik-ke, at projektets annoncering udadtil har været tilfredsstillende og påpeger i denne sammen-hæng de rekrutteringsmæssige fordele, projektet har, idet det ligger i et lille lokalsamfund:Mange af de frivillige, fx flexjobberen i køkkenet, kommer meget blandt de, der harbrug for det [at deltage i projektet] og kan ad den vej være med til at trække demmed op. Det er vigtigt, at der er lokale i flexjob her, for vi [projektlederne] bor her joikke selv. Det er meget de frivillige, der hjælper til med at få dem herover.Det er det med at få lavet brochurer… det koster jo også! Men vores fordel er, at deter et lille sted, så alle kender det. Selvom vi ikke har fået lavet en folder til lægen, såved han, at vi eksisterer og henviser folk herop (Projektleder).Desuden er en væsentlig faktor i forhold til rekruttering, at værestedets projektleder er social-rådgiver og dermed kan hjælpe brugerne med diverse problematikker i forhold til deres førtids-pension mv. Dette er dog ikke noget, projektet direkte har annonceret med, men det er blevetbeskrevet i diverse artikler om projektet og har dermed rygtedes i området.Værested 1 har, ligesom værested 3, haft succes med at nå ud til de ensomme ældre, idet ande-len af ældre, der ved projektstart gav udtryk for at være ensomme, er 66 %. Projektet, der ret-ter sig mod personer med kronisk sygdom, har annonceret direkte, hvor de potentielle brugereer. Dvs. at de har opsat plakater på de infektionsmedicinske afdelinger, hvor mange potentiellebrugere jævnligt kommer. Desuden har projektlederen informeret sygeplejersker på afdelingerneom projektet. To af værestedets medarbejdere har været på besøg på afdelingerne, og derud-over har de haft bannerreklamer på relevante internetsider.
7.3
Opsøgende arbejdeDet er desuden interessant at fremhæve tre projekter, der har suppleret de mest brugte rekrut-teringsmetoder med en mere direkte metode i form af opsøgende arbejde. Disse har opnået goderesultater i forhold til rekruttering af de ensomme ældre. Dette omhandler projekterne besøgs-tjeneste 1, holdaktivitet 542samt holdaktivitet 10, hvor andelen af ensomme ældre ved projekt-start er henholdsvis 55 %, 67 % og 50 %.Besøgstjeneste 1 har som en rekrutteringsstrategi taget initiativ til samarbejde med den kom-munale hjemmepleje, idet netop hjemmeplejen er den instans, der har kontakt til mange af deallermest ensomme ældre, der er fysiske begrænsede og derfor isolerede i hjemmet. Derudoversamarbejder projektet med sygehuset, idet det har afholdt en udstilling på sygehuset og efterføl-gende etableret et samarbejde med sygeplejersker omkring uddeling af foldere.Holdaktivitet 5 har ligeledes udviklet kreative rekrutteringsmetoder, idet projektet samarbejdermed forebyggerne i Sundhedsforvaltningen. Projektet har desuden lavet en PR-kampagne blandtsamtlige praktiserende læger i området. Endelig har projektet foretaget opsøgende arbejde gen-nem bestyrelser mv. i større ældreboligområder. En gruppe af ældre mænd har desuden væretkonsulteret løbende i forbindelse med udformningen af en folder om tilbuddet. Alt PR-arbejde ersærligt udformet til mænd.Holdaktivitet 10 har foretaget opsøgende arbejde og uddeling af postkort i et boligområde, hvorensomme mænd er en kendt gruppe, for herigennem at søge at fremme interessen for projektet.
7.4
OpsummeringSom det fremgår af ovenstående analyse, er der, udover de almene rekrutteringsmetoder, somannoncering i lokale medier samt opfordring til, at brugerne trækker venner og bekendte med,42
Der kun er tre spørgeskemabesvarelser fra dette projekt.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
37
en række projekter, der skiller sig ud positivt som negativt vedrørende andelen af ensomme æl-dre, der rekrutteres til projekterne. De to projekter i foreningsmæssig regi skiller sig ud, idet an-delen af ensomme ældre her er meget lav, hvilket formentlig skyldes, at foreningerne har et an-det rekrutteringsgrundlag end de øvrige projekter. Derudover skiller 5 projekter sig positivt ud,hvilket kan forklares enten ved kontekstuelle faktorer i et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle,ved meget direkte at annoncere efter brugerne på steder, hvor de færdes, eller ved at anvendedirekte opsøgende arbejde som rekrutteringsstrategi. I boksen på næste side har vi samlet devæsentligste erfaringer i forhold til rekruttering af denne målgruppe.
7.5
Erfaringer i forhold til rekrutteringEvalueringen peger på, at det er nødvendigt at anvende meget direkte rekrutteringsmetoder forat nå ud til de ensomme ældre. Dette kan med fordel gøres ved at inkludere de ældres netværksom et led i denne direkte rekrutteringsstrategi. I den følgende box skitseres tre forskellige typeropsøgende arbejde, udført af hhv.:•••Professionelle netværkFamilie (primært børnene)Venner og andet netværk.
Opsøgende arbejde•Professionelt netværkDer findes i evalueringen eksempler på, at projekter har etableret et velfungerende rekrutte-ringsmæssigt samarbejde med fx den kommunale hjemmepleje mv. Denne metode er megetbrugbar i forhold til at rekruttere netop de allermest udsatte ældre og bør derfor udbredes.Hjemmeplejen har dog kun kontakt til en mindre del af de ensomme ældre, der modtagerhjemmehjælp, hvorfor denne metode ikke kan stå alene. Metoden kan med fordel suppleres medandre netværk, således at ikke blot professionelle, men ligeledes netværk i form af familie ogvenner inkluderes som led i rekrutteringen. Et mere systematisk og målrettet rekrutteringsmæs-sigt samarbejde med hhv. familie og venner/netværk er tilsyneladende endnu ikke afprøvet,men må formodes at kunne bidrage til indsatsen.•Familie (primært børn)
Næsten to ud af tre af de ensomme ældre har børn, og størstedelen af denne gruppe angiver, atde ser deres familie mellem 1-2 gange enten om ugen og 1-2 gange om måneden. Dette kananvendes som en indgangsvinkel til at få kontakt til de ensomme ældre. Konkrete tiltag for atinddrage familien/børnene kan være, at der for det første skabes opmærksomhed omkring em-net blandt ensomme ældres børn. Dette kan eksempelvis gøres gennem en landsdækkendekampagne målrettet de ensomme ældres børn. For det andet kan der udarbejdes en hjemme-side, der indeholder kontaktoplysninger og links til samtlige projekter, der på landsplan rettersig imod ensomme ældre. Hermed kan familien/børnene danne sig et overblik over, hvilke tilbudder eksisterer i et givent lokalområde.•Venner og andet netværk
Gruppen af ensomme ældre, der hverken modtager hjemmehjælp mv. eller har børn er det me-re vanskelig at rekruttere. Selvom der er tale om en gruppe af ensomme ældre, har størstedelenen eller anden form for netværk, der i denne sammenhæng er nødvendig at inddrage for at ska-be kontakt til denne gruppe. Fremgangsmåden her er vanskeligere, men det handler først ogfremmest om at nedbryde tabuiseringen omkring ensomhed og gøre det mere legalt at taleåbent om emnet og ad denne vej åbne op for muligheden i at tiltrække flere ensomme ældremed i projekterne.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
38
8.
REFERENCER•Ekholm, Ola; Kjøller, Mette; Davidsen, Michael, Hesse, Ulrik; Eriksen, Louise; Christensen,Anne Illemann og Grønbæk, Morten 2005:Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udvik-lingen siden 1987.Statens Institut for Folkesundhed.Højlund 2006: Ensom i ental eller flertalhttp://www.aeldreviden.dk/fagomraader/boforhold/konference.ensomme.kbh/powerpoints/holger.pdfKoch-Nielsen, Inger; Henriksen, Lars Skov; Fridberg, Torben & Rosdahl, David 2005:Frivilligtarbejde. Den frivillige indsats i Danmark.Socialforskningsinstituttet 2005Olsen, Henning 2005:Alderdommens aktive kvinder og mændhttp://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/Arbejdspapirer/2005_05_AP_alderdommens_aktive.pdf. Set d. 23/2 2009.Nielsen, Eva Bonde & Platz, Merete 2006:Portrætter af ensomme ældre – gør boligen en for-skel?Videnscenter på Ældreområdet.Sundhedsstyrelsen 2008:Dødsårsagsregisteret 2002-2006http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2008/10_08.pdfSUSY-databasen: http://susy2.si-folkesundhed.dk/susy.aspx
••
•
•
•
•
•
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
39
9.9.1
BILAGBilag 1: Om evalueringsdesignetI dette afsnit præsenteres det design og de metoder, der anvendes i evalueringen. Evalueringenbestår af følgende delelementer:•Målopfyldelsesevaluering•Effektevaluering•Casestudier.MålopfyldelsesevalueringenMålopfyldelsesevalueringen afdækker, i hvilken grad de 15 projekter opnår de opstillede mål oggennemfører de planlagte aktiviteter. Projekterne blev i januar 2008 bedt om at supplere deresprojektansøgning ved mere konkret at angive deres målsætninger, aktiviteter og succeskriteriersamt det forventede deltagerantal i aktiviteterne. Projekterne er igen ved projektafslutningenblevet bedt om at angive, hvorvidt de intenderede aktiviteter, målsætninger samt antal deltagereer realiseret.Det skal understreges, at målopfyldelsesevalueringen tager udgangspunkt i projekternesegneindberetninger angående succesen af deres gennemførelse. Rambøll Managements rolle i denneforbindelse er således primært at videreformidle projekternes egne vurderinger, dvs.ikkeat fore-tage eksterne vurderinger heraf.EffektevalueringenEffektevalueringen afdækker i hvilken grad puljens intenderede effekter er realiseret, og om derer nået uintenderede effekter af indsatsen. Dette gøres dels kvantitativt, gennem en spørgeske-maundersøgelse blandt deltagerne og dels kvalitativt gennem casestudier.SpørgeskemaundersøgelsenI den kvantitative del af effektmålingen måles det, hvorvidt de ældre gennem projektdeltagelsehar udvidet deres sociale netværk og oplever en mindre grad af ufrivillig ensomhed. Målingen afgraden af ensomhed er foretaget som en før- og eftermåling. Data er indsamlet ved hjælp af etkort spørgeskema, som projektmedarbejdere i de enkelte projekter har uddelt samt eventuelthjulpet de ældre med at udfylde. Det samme spørgeskema er blevet udsendt til projekterne i alttre gange, hvormed det er muligt at analysere på en eventuel effekt i forbindelse med deltagelsei projektet.Rambøll Management har på et opstartsmøde rustet projektmedarbejderne til at foretage dennemåling. Efter hver indberetning har Rambøll Management desuden foretaget en kvalitetssikring afdet indberettede data.Der er således foretaget en afdækning af graden af ufrivillig ensomhed for hvert individ, der hardeltaget i et projekt, og som har besvaret mindst to ud af de tre spørgeskemaer.Ud over spørgeskemaer med de ældre har vi desuden foretaget casestudier hos udvalgte projek-ter.CasestudierneDer er foretaget casebesøg hos 6 udvalgte projekter med borgerrettet indsats. Caseprojekterneer udvalgt med henblik på at opnå variation i forhold til følgende kriterier:•••••Tilgang: eksempelvis besøgstjeneste/idræt/værested/aktiviteter/faste hold.Køn: hvorvidt projektet henvender sig til mænd eller til begge køn.Geografisk spredning: beliggenheden af projektet i hhv. land eller by.Grad af etablering: hvorvidt projektet er nyopstartet, et nyt projekt inden for etablerederammer eller allerede etableret.Perspektiver: er projektet udelukkende borgerrettet, eller indeholder projektet ligeledeset udviklingsperspektiv.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
40
Formålet med casebesøgene er overordnet at undersøge, hvordan forskelligartede projekter kon-kret har grebet problemstillingen om ufrivillig ensomhed an, og hvordan både frivillige og brugerevurderer projekternes tilgange og effekt. På denne måde belyses forskelle mellem projekterne,hvilket kan bidrage til at forklare eventuelle forskelle i effekt. Desuden at få indblik i hvorvidtprojekterne eksplicit eller kun implicit forholder sig til ensomhedsproblematikken.Casebesøgene strækker sig over en hel dag og består af interview med projektleder, frivilligeprojektmedarbejdere og deltagere. Disse aktiviteter beskrives i det følgende:•Interview med projektleder:Der er gennemført et personligt interview med den daglige leder af projektet. Formålet med in-terviewet er at få et dybere indblik i de tanker, der ligger bag projektet og få en vurdering af pro-jektets gennemførelse, de effekter der er opnået og hvilke faktorer, der i den forbindelse har væ-ret afgørende for projektets succes/manglende succes.•Fokusgrupper med frivillige projektmedarbejdereDer er afholdt en fokusgruppe med en 2-6 projektmedarbejdere i projektet. Fokusgruppemøderer velegnet som metode til at få en gruppe af personer til at beskrive – og argumentere for – de-res synspunkter og vurderinger i forhold til et på forhånd udvalgt tema.De overordnede formål med fokusgruppemøderne er således at belyse, hvordan man konkret ar-bejder med de ensomme ældre samt at få indblik i hvilke drivkræfter og barrierer, der har påvir-ket projektarbejdet og opnåelsen af de ønskede effekter.De forskellige medarbejderes synspunkter udfordres og udvikles af dialogen på mødet – og der-ved bidrager fokusgruppeinterview med flere og andre perspektiver end traditionelle personligeinterview. Desuden at få indblik i deres motiver for at være frivillige. I enkelte tilfælde har pro-jektlederen ligeledes været til stede under fokusgruppeinterviewet.•Interview med ældre deltagere i projekterneFor hvert projekt er gennemført interview med 3-6 brugere. Disse interview er foregået forskel-ligt, idet de er tilpasset de konkrete forhold, eksempelvis fysiske begrænsninger. Nogle interviewer blevet afholdt som kvalitative interview i brugernes egne hjem, mens andre kvalitative inter-view er afholdt i projektets lokaler. Størstedelen af interviewene er foregået som fokusgrupper.Uanset metoden er hensigten med kvalitative interview og fokusgrupper den samme, nemlig atfå brugernes perspektiv på indsatsen. Brugerinterviewene kan bidrage til at belyse, hvilke for-ventninger brugerne har til projektet, og om disse forventninger er blevet indfriet. Interviewenekan samtidig bidrage med viden om hvilke effekter, der er opnået for den enkelte ældre og hvilkeforhold og faktorer, der har haft størst betydning for effekt.
9.2
Bilag 2: Om evalueringens metodeDer knytter sig visse metodiske problematikker til evalueringen af frivillige tilbud til ufrivilligt en-somme ældre, særligt i relation til det datamateriale, som evalueringen bygger på. Desuden erder en problematik vedrørende målingen af respondenternes følelse af ensomhed. Nedenfor vildette blive uddybet.Ca. en tredjedel af respondenterne i datagrundlaget kan karakteriseres som ufrivilligt ensommeved projektstart. Dette er problematisk, idet to tredjedele af respondenterne derfor ikke er en delaf puljens intenderede målgruppe. Størstedelen af respondenterne er således ikke relevante atinkludere i den følgende effektevaluering, idet de ikke er en del af den intenderede målgruppe oggivetvis vil betyde et misvisende resultat.Endvidere har kun ca. en tredjedel af de respondenter, der har medvirket ved den første besva-relse af spørgeskemaer, på et senere tidspunkt medvirket i endnu en spørgeskemabesvarelse.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
41
Datagrundlaget i relation til målopfyldelsesevalueringenMålopfyldelsesevalueringen foregår på projektniveau. Den er foretaget således, at projektledernehver især ved projektstart har angivet hvilke aktiviteter, der er planlagt i forbindelse med projek-tet, hvilke målsætninger, der arbejdes mod at opnå samt hvor mange brugere, der forventes atudgøre projektet. Ved projektets afslutning er projekterne således blevet konfronteret med derestidligere indberetninger og er blevet bedt om at beskrive samt vurdere hvorvidt projektet reeltset har formået at leve op til dette.Målopfyldelsesevalueringen er således funderet i projekternes egne subjektive indberetninger an-gående deres egen succes eller mangel på samme. Rambøll Management har således ikke væretmed til at foretage disse vurderinger eller kvalitetssikre disse.Yderligere skal bemærkes, at ambitionsniveauet angående projekternes intentioner omkring an-tallet af deltagere, aktiviteter og målsætninger varierer meget både kvalitativt og kvantitativtmellem projekterne.Således har mange af projekterne, udover kortsigtede og direkte målbare målsætninger, angivetlangsigtede og/eller abstrakte målsætninger. Det er imidlertid ikke muligt at evaluere på disseabstrakte/langsigtede målsætninger inden for projektperioden, hvorfor Rambøll Management harvalgt udelukkende at inkorporere projekternes subjektive vurderinger i forhold til de kortsigtedemålsætninger og således udelade de langsigtede målsætninger af nærværende analyse.Datagrundlaget i relation til effektevalueringenEffektevalueringen foregår på puljeniveau. Denne evaluering har til hensigt at belyse, hvorvidtdeltagelse i projekterne har en effekt for deltagerne, hvilket betyder, at denne del af analysenudelukkende omfatter respondenter, der har besvaret minimum to spørgeskemaer. Således ind-går kun 115 respondenter (ud af de i alt 320, der har besvaret den første runde af spørgeskema-er) i denne analyse, hvilket giver anledning til statistiske usikkerheder i relation til visse analyser.Datagrundlaget i relation til efficiensanalysenEfficiensanalysen har til formål, at klargøre, hvilke projekter, der er mest effektive, dvs. for fær-rest økonomiske ressourcer reducerer ensomhed hos brugerne. Der knytter sig imidlertid mangestatistiske usikkerheder hertil. Efficiensanalysen er foretaget på to grupper, dvs. der er foretageten for samtlige respondenter og en for den mindre andel af respondenter, der stammer overensmed puljens intenderede målgruppe.Efficiensanalysen bygger i høj grad på statistisk usikre estimeringer af tal: For det første er antal-let af brugere i hvert enkelt projekt angivet i indberetningsskemaet med en margin, hvilket giveren usikkerhed. Antallet af ældre, der i hvert projekt er blevet mindre ensom i projektperioden erestimeret ud fra dette usikre tal. Desuden er der, som det fremgår af nedenstående afsnit, usik-kerheder vedrørende projekternes bevillinger, hvilket gør det problematisk at konkludere nogetdirekte på efficiensanalysen. Efficiensanalysen er desuden foretaget med et konfidensinterval på90 %.
9.3
Bilag 3: Projekternes finansieringDet er væsentligt at skelne mellem hvorvidt projekterne er selvstændige, dvs. ikke har modtagetanden bevilling end den fra sats-puljen eller om de er medfinansieret af andre instanser. Projek-ternes bevilling i projektperioden er et aspekt, der indgår i både målopfyldelsesevalueringen og iefficiensanalysen. Især i relation til sidstnævnte er det væsentligt at pointere de metodiske pro-blematikker, der knytter sig hertil.For størstedelen af projekterne er det ikke muligt at isolere effekten af bevillingerne fra sats-puljen, idet kun 5 projekter er selvstændige. De øvrige 10 projekter modtager således andenstøtte, eksempelvis driftsstøtte fra den pågældende kommune. Desuden er dette yderligere pro-blematisk i forbindelse med projekter, der allerede er etableret og i forbindelse med denne bevil-ling har oprettet nye aktiviteter i projektets regi. I sådanne tilfælde er det vanskeligt at vurdere,hvilke aspekter i projektet, der har betydet at fx ensomhed er reduceret, dvs. om det er aktivite-ter finansieret af sats-puljen eller om det er aktiviteter, der er finansieret ad andre instanser.
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
42
9.4
Bilag 4: ”Den typiske ensomme ældre”Afsnittet om den typiske ensomme ældre bygger på besvarelser fra den del af respondenterne,der har angivet, at de enten ofte eller en gang imellem er alene, selvom de hellere ville væresammen med andre. Dette omfatter i alt 107 respondenter, hvilket udgør ca. en tredjedel af detsamlede antal respondenter i spørgeskemaundersøgelsens første indsamlingsrunde.Køn og alderGennemsnitsalderen for den ensomme ældre er 70 år. 79 % af de ensomme ældre er mænd,mens kun 21 % er kvinder (n=107).Bolig76 % bor alene, 19 % med partner, 2 % med andre, 1 % bor i plejebolig eller lignende mens 3% bor i bofællesskab (n=107).Helbred•Selvvurderet helbred5 % af de ensomme ældre vurderer deres helbred som virkelig godt, 33 % vurderer det somgodt, 47 % mener, at det er nogenlunde, mens 10 % vurderer, at det er dårligt og 5 % som me-get dårligt (n=107).•Fysiske helbredsmæssige gener6 % er i meget høj grad begrænset af deres fysiske helbred, 9 % er i høj grad, 36 % angiver, atde i nogen grad er begrænset, 29 % oplever i mindre grad dette, mens 19 % slet ikke er be-grænset (n=107).•Psykiske helbredsmæssige gener2 % af de ensomme ældre er i meget høj begrænset af deres psykiske helbred, 9 % er i høj gradbegrænset, 17 % oplever dette i nogen grad, 30 % i mindre grad og 36 % oplever slet ikke dette(n=106).Syn på tilværelsen14 % ser meget positivt syn på tilværelsen, 51 % ret positivt, 24 % ser hverken positivt eller ne-gativt på tilværelsen, 6 % ser ret negativt på tilværelsen og 3 % ser meget negativt på tilværel-sen (n=101).
Strukturelt netværk•Civilstand22 % er gift, 26 % er enke/mand, 17 fraskilt/separeret, 28 % ugift, 7 % har en kæreste(n=106).•Børn36 % har ikke børn, 13 % har et, 44 % har to-fire, 7 % har fem eller flere (n=107).•Familie11 % af de ensomme ældre ser familien dagligt eller næsten dagligt, 21 % ser dem 1-2 gangeom ugen, 30 % ser familien 1-2 gange om måneden, 28 % sjældnere end på månedsbases, 9 %ser aldrig familien, mens 1 % angiver, at de ingen familie har (n=105).•Venner/bekendte29 % af de ensomme ældre ser deres venner/bekendte dagligt eller næsten dagligt, 34 % serdem 1-2 gange om ugen, 20 % ser venner/bekendte 1-2 gange om måneden 20, mens 13 % serdem sjældnere end dette, 1 % ser aldrig venner/bekendte og 3 % har ingen (n=104).Funktionelt netværk•Det emotionelle plan
EVALUERING AF FRIVILLIGE TILBUD TIL UFRIVILLIGT ENSOMME ÆLDRE
43
14 % af de ensomme ældre angiver, at de har mange personer at tale med om personlige pro-blemer, 39 % har 2-4 personer, 28 % har én person at tale med, mens 16 % ikke har nogen attale med om problemer (n=105).•Det instrumentelle plan10 % angiver, at de har mange personer, der vil hjælpe dem med praktiske gøremål, mens 26 %har 2-4 personer, 38 % har én person, mens 23 ingen har til at hjælpe med praktiske ting(n=106).
