SOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 451: Henvendelse af 30/8-09 fra Vibeke Traulsen vedr. besparelser i Nyborg kommunes daginstitutioner

Kære medlemmer af folketingets socialudvalgI min frustration over de uanstændige og uansvarlige vilkår børn, forældre og ansatte i Nyborgkommunes daginstitutioner bydes efter mange års besparelser på området, henvender jeg mig til Jerfor at gøre opmærksom på forholdene, som ganske enkelt ikke hænger sammen længere. Som I kanlæse i min beretning (se vedhæftede fil), er der med forårets besparelser skåret så dybt, dybt ind tilbenet, at ikke engangpasningaf børnene længere gøres på en ansvarlig måde.Læring, omsorg ognærværkan vi ikke engang forsøge at leve op til, og værdierne i forhold til dette er ren luftigeballon-ord! Nu er der så igen varslet store besparelser på området. Så dette er et råb om hjælp.Da jeg udmærket er klar over, at det ikke kun er Nyborg kommune, der er så trængt, forsøger jegmed denne henvendelse at gøre Jer landspolitikere opmærksom på de kæmpe problemer, vi har idaginstitutionerne efter mange års besparelser, som bare bliver ved og ved, samtidig med vi fårpålagt stadig flere opgaver, som vi utrolig gerne vil efterleve, men ikke har nogen som helstmulighed for, da der ikke følger ressourcer med. Tværtimod bliver vi konstant skåret!!! Jeg håber, Ivil begynde at få øjnene op for, hvor grelt, det står til. Hvonår er 'nok' nok?Jeg vil bede Jer læse min beretning, som er vedhæftet som fil. Den vil forhåbentlig give Jer etindtryk af, hvordan det er i dag at være barn og ansat i en daginstitution.For en ordens skyld vil jeg lige gøre opmærksom på, selv om det jo nok fremgår af min beretning,at jeg er pædagog og ansat i en daginstitution. Yderligere til Jeres information har jeg sendtberetningen til Nyborg kommunes byrådspolitikere, til den lokale avis, til Helle Thorning Schmidt,da hun kommer til byen onsdag i anledning af det kommende kommunevalg, og endelig tilsocialministeren,VHVibeke TraulsenKronprinsensgade 5Nyborg

En personlig beretning fra en ’heldig’ ansat i en besparelsesramt daginstitution”Puh! Så blev det ikke mig” tænkte jeg, da dommen faldt, ”heller ikke i denne omgang, men måskenæste?”Bortset fra de fyrede og kære kolleger, som vi skulle samle op på og være der for som støtte, kunnevi andre ånde lettet op. Vi var de udvalgte til at blive tilbage og føre institutionen videre. I noglemåneder forsøgte vi at ’oppe’ os og prøve at begejstres, se fremad, komme videre, men inden fornye og endnu udefinerede rammer, efter at vi med de chokerende besparelser fik trukket tæppet vækunder vores fødder.Nu nogle måneder senere, hvor besparelserne er ved at udmøntes i detaljer, og vi må omstrukturereog re-definere vores pædagogiske arbejde med børn og forældre, mærker vi, der er tilbage, deheldige!?, det personlige pres og frustrationer i dagligdagen i relationen til børnene og forældrene.Selv detaljer har stor indflydelse på ens daglige arbejde og tænkning om det, især når der er mangeaf dem. I min dagligdag oplever jeg, at vi ikke længere har en brugbar kopimaskine. Men hvadbetyder det? Jo, det betyder, at vi ikke længere f.eks. kan lave sangmapper til vores børn, ikke ligetage en hurtig kopi af en skrivelse, men skal bruge tid på at scanne og printe med noget materiel,som ikke altid virker eller er tilgængeligt. Og VI MÅ GÅ FRA BØRNENE! Eller det bliver ikkelavet. Frustrerende! Og så er vores kære tur til Bondegård blevet sparet væk, så vi må leve med etamputeret høstemne. Øv!Vi skal snart indføre den af mange forældre og personale forhadte madordning, for at alle sikres etsundt måltid? Ja, men hvad med dagens vigtigste måltid: morgenmad. Det har vi sparet væk ogtilbyder havregryn, som ikke alle børn bryder sig om. Grotesk! Dette og andre detaljer virker måskeikke udadtil som noget, der kan påvirke os, men det er frustrerende igen, igen at blive begrænset iens arbejdsforhold, som gerne skulle glide problemfrit, så man kan trives og tænkeudviklingsorienteret og fremadrettet, samt sprudle i sin omgang med børn og forældre. Der er jo såmeget, jeg og mine dygtige kolleger gerne vil i arbejdet med børnene, og der er så meget, vi skal iflg. Loven om dagtilbud. Vi skal lave læreplaner over, hvad vi tænker pædagogisk i de forskelligesituationer med børnene ud fra nogle givne kompetenceområder. Spændende! Men hvordan får vilige tid til at reflektere og tænke i læreplaner? Børnemiljøvurderinger. Spændende! Men vi hardesværre ingen penge til at efterleve det fysiske børnemiljø, og hvordan ser det lige ud med detpsykiske børnemiljø, når der ikke er nok voksne til nærvær, omsorg og læring? Og endeligskriftligheden omkring ovennævnte, hvilket er et lovbestemt krav, hvornår skal vi gå fra børnene forat efterleve den?Influenza A er kommet til landet, og vi skal skærpe hygiejnen med at vaske hænder ofte, spritte af,drikkekrus bør vi udlevere og ikke lade være frit tilgængelige for børnene med navn på. (Papkrushar vi ikke råd til!) Dette kræver tid, for børnene har også brug for tryghed og omsorg, og er manalene med 20 børn – og det forekommer faktisk ofte – er det ren overlevelse for den voksne, somskal være nærværende, lyttende, rummelig, anerkendende, ikke virke stresset, over for børn ogforældre. Derudover skal den voksne være udviklingsorienteret i forhold til hvert enkelt af de 20børn og gruppen. Når jeg er alene med 20 børn eller måske er heldig at have en hjælpende hånd vedmin side, er det svært at efterleve ovennævnte, faktisk umuligt da jeg1.skal holde fast idagligdagens struktur, for det har børnene brug for, da de især i disse voksenmanglende situationerhar specielt brug for den faste voksne og den tryghed, hun og dagligdagens faste struktur giverbarnet.2.skal jeg være opmærksom på de små, der skal sove(p.t. 4 børn), og den tryghed de harbrug for i denne situation, f.eks. kan det være svært at fjerne barnets åbenlyse bekymring over,hvem der lige skal tage hende op efter middagssøvnen, når jeg nu er gået hjem kl.13, og der ikke erandre voksne på stuen og de andre stuer, som i øvrigt også er underbemandede, derfor bliver nødt til

at overtage.3.Jeg skal da også lige klare 6 blebørn, som skal skiftes gennemsnitligt 2 gange pr.dag! 4 spisegrupper skal jeg overskue, hvor flere har brug for den ro, det giver, at der sidder ennærværende voksen ved bordet og hjælper med at overskue madkassens indhold og sortere sundt ogmindre sundt - og ikke en voksen, som stresser rundt for at være der for alle.Derudover skal jeg og min evt. hjælper være der for dem alle 20 i dagens løb: En er ked af det. Enhar tisset i bukserne. En skal have hjælp til tøjet. En vil gerne have læst en bog eller have hjælp tilet puslespil. En konflikt opstår imellem et par børn. Et barn og en forælder skal tages godt ogopmærksomt imod, og der skal vinkes sammen med barnet, som er ked af at sige farvel til mor. Denye små og utrygge børn følger mig som en skygge, mens jeg farer forvirret omkring for attilgodese alles behov. Men jeg skal huske at bevare roen! Og jeg skal være glad for, vi kun har 20børn på stuen lige nu, og ikke 23 som før sommerferien. Og glad for, det ikke er regnvejr. Dejligt!Fordybelse? Planlægning? Aktiviteter? Gerne, men hvornår?Dagens bedste og mest trygge tidspunkt for børnenes vedkommende er børnemødet, hvor vi samlespå stuen, og børnene på skift med ’Poul’(vores grønne enøjede talehjælper) fortæller om oplevelser,eller vi laver fælles aftaler om oprydning, håndvask, hjælpen til de små nye på stuen og selvfølgelighinanden, eller vi synger sange fra de sangmapper, vi ikke kan lave længere p.g.a. manglendekopimaskine. Når forældrene så henter deres barn, skal de gerne have et indtryk af, at jeg haroverblik over børnegruppen og har tid til en snak om alt omkring deres barn og forældrenes egensituation. Dette er vigtigt for vores samarbejde og gensidige tillidsforhold, så de ved, jeg ved det,jeg skal vide, for at tage vare på netop deres barn. At forældrene føler sig trygge ved at afleverederes barn til mig og de øvrige ansatte er en stor værdi for mig (og mine kolleger), og det kræver, atjeg opbygger et tillidsforhold til forældrene, og det er mit ansvar som pædagog at gøre det. Alt kanlade sig gøre, hvis forældre føler tillid og tryghed ved de personer, der skal passe deres barn.Puh! Efter en periode under disse vilkår må man stoppe op og tænke: er dette forsvarligt? Er det defremtidige vilkår? Vil jeg byde børn og forældre dette? Vil jeg byde mig selv dette? Jeg opfattermig selv som en garvet, udviklingsorienteret og handlende pædagog. Er dennepasningaf børneneogoverlevelsefor mit og mine kollegers vedkommende det, jeg vil? Er det overhovedetpædagogisk og menneskeligt forsvarligt? Kan jeg se mig selv i øjnene? Kan jeg se forældrene iøjnene? Kan jeg se børnene i øjnene?Men jeg må tænke: det er ikke mit ansvar.Jeg går ud fra,at min ledelse gør det bedste, den kan under de givne vilkår. Altså må ansvaret ligge højere oppe isystemet. Det er frustrerende, for den del af systemet har jeg ingen indflydelse på. De hører jo ikke,hvad jeg siger og oplever mig ikke i min dagligdag. Jeg ville ønske, de kunne komme ud og følgemin dagligdag en uge. Så ville de måske mærke bare lidt af det pres, som gør min pædagogisketænkning umulig og efterlader mit relationsarbejde med børnene til pasning og relationsarbejdetmed forældrene til blot information. Mine og sikkert også mine kollegers grænser for, hvad der errimeligt, er i den grad overskredet, så jeg oplever, at det, der skulle være udviklingsorienteret ogværdifuldt i børne- og forældrearbejdet handler udelukkende om, hvordan vi får dagen i dag til athænge sammen i hele børnehuset på tværs af stuerne, som består af 3 børnehavegrupper, envuggestuegruppe og en specialgruppe.Er vi i gang med en afvikling af det udviklingsorienterede og omsorgsgivende relationsarbejde medbørn og forældre? Er det AFVIKLING, der er på vej til at erstatte UDVIKLING. 2 rimeligt ens ord,men med så forskelligt indhold i deres betydning!Min institution bryster sig med, at niveauet for vores korttidssygemeldinger er fint. Nå, siger jegbare, for jeg har selv brug for en tænkepause, en korttidssygemelding?, for at kunne orientere migunder de nye vilkår, som politikerne har givet min og de øvrige daginstitutioner i Nyborgkommune. Dette har jeg brug for, inden jeg ender med en langtidssygemelding, som institutionerneheller ikke længere har råd til at finansiere, da de skal betale det meste selv (også en del afbesparelserne). Og så går det igen ud over min institution, så mine kolleger bliver presset

yderligere, og de ender med korttids- og langtidssygemeldinger! Måske afvikler vi os selv sominstitution? Er det det, I vil, kære politikere? Hvornår er nok ’nok’? I varsler igen store besparelserpå området, samtidig med I taler om forebyggelse i forhold til udsatte børn og familier!! Hvordankan vi være med til at bryde den sociale arv, når der ingen voksne er til at tilgodese bare de mestelementære behov hos børnene: tryghed og omsorg? Grotesk!I min institution har vi en del udsatte børn og familier, og en god forældregruppe. De vil da sikkertgerne vikariere for det kort- og langtidssygemeldte personale, samtidig med at de betaler højesummer for at få deres barn passet og stimuleret af fagligt uddannet og tryghedsgivende personale.Det kan jo blive løsningen, når nu institutionen er affolket, hvad angår sygdomsramt personale!Eller hvornår siger de stop?Nyborg kommune lavede for nylig en trivselsundersøgelse??? Den var sikkert dyr, og man kan viststille spørgsmålstegn ved, hvor vidt resultatet af den stadig er gældende. Måske Nyborg kommuneskulle lave en ny trivselsundersøgelse?Vibeke TraulsenKronprinsensgade 5Nyborg